LOKALPLAN BYFORNYELSESBESLUTNING KARRÈ 13 DANNEBROGSGADEKVARTERET RYESGADE, HELGOLANDSGADE, DANNEBROGSGADE, FREDERICIAGADE,

Transkript

1 LOKALPLAN BYFORNYELSESBESLUTNING DANNEBROGSGADEKVARTERET KARRÈ 13 RYESGADE, HELGOLANDSGADE, DANNEBROGSGADE, FREDERICIAGADE,

2

3 Redegørelse (grå sider) Indledning... 1 Baggrunden... 2 Målsætningen... 2 Byfornyelses- og lokalplanområdet... 3 Beslutning og planlægning... 4 Lokalplanens sammensætning med anden planlægning...4 Byfornyelsesbeslutnigen... 7 Bygnings- og boligforbedringer Ideskitsen et debatoplæg...9 Byfornyelsesbeslutningens retsvirkninger... 9 Ideskitse Lokalplanen (hvide sider) Formål mråde og zonestatus Arealmvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udseende Bevaring af bebyggelse Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Lejlighedssammenlægninger Grundejerforening Betingelser for, at nybebyggelse må tages i brug Retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Bilag Lokalplanområdet bilag nr. 1 Placering af bebyggelse m.v bilag nr. 2 Beslutningsdokument Bilag Eksisterende matrikulære forhold bilag A Nedrivningsplan bilag B Arealdispositionsplan bilag C

4 REDEGØRELSE Oversigtskort - byfornyelse i Dannebrogsgadekvarteret Indledning I foråiret 1991 udsendtes et debatoplæg for byfornyelsesmulighederne Dannebrogsgade kvarte i ret i Aalborgs vestby. Efter debatperiodens udløb er der sket en opsamling af synspunkter og bemærkninger. 1. etape af byfornyelsen er under gennemførelse. Denne omfatter friarealforbedringer i karréerne 2,5,6,7,8 og 11 samt boligforbedring af en række ejendomme i området (jvf. oversigtskort). Aalborg Kommune har herefter besluttet, at der inden fordet meste års tid kan gennemføres en planlægning for karré 13 afgrænset af Ryesgade, Helgolandsgade, Danne brogsgade og Fredericiagade. Gennemførelsen forventes at ske i Kommunens beslutningsforslag skal ses som et tilbud til ejere, lejere og brugere om på en okonomisk meget fordelagtig måde at få forbedret friareal forholdene i området. Byforyelsen gennemføres med hjemmel i byfornyelseslovens 7 og på baggrund af en lokalplan, der bl.a. har til formål at sikre at byfomyelsens resultater i form af f.eks. friarealer fastholdes. Dette hæfte indeholder såvel byfomyelsesbeslutning som lokalplan. Omkostningerne ved byfornyelsesbeslutningens gennemførelse afholdes af det offentligt, hvor staten og kommunen deler udgifterne. Byfornyelsesselskabet DANMARK s regionskon tor i Aalborg er af kommunen antaget til at forestå planlægningen og gennemførelsen og Selskabet har inden dette beslutningsforslags offentliggørelse af holdt møder med ejerne i området for at høre de enkeltes stillingtagen til beslutningsforslaget. 1

5 REDEGØRELSE Beslutningen forudsættes herefter gennemført i sam virke mellem kommunen, Byfornyelsesselskabet DANMARK s.m.b.a. og de berørte indenfor de kommende år, såfremt der bliver plads på kommunens og statens budgetter. Foreløbig er det planlagt, at gårdanlægget anlægges i begyndelsen af 1995, men bliver der plads på de kommunale budgetter kan anlægget måske påbegyndes i Idet følgende skal vi nærmere redegøre for beslutningens og lokalplanens indhold og forudsætninger. Med venlig hilsen Aalborg Kommune Byfonyelsessektionen 2

6 REDEGØRELSE Baggrunden Aalborg Byråd har i efteråret 1991 vedtaget, at der skal ske en større byfornyelsesaktivitet i de kom mende år. Dette betod bl.a., at aktivitetsrammen blev øget fra 70 til 100 mio. kr. om året. Aalborg kommunes kvarterplanlægning for vestbyen har fået højeste prioritet. Man har nu besluttet, at bl.a. byfornyelse i karré 13, afgrænset af Ryesgade, Helgolandsgade, Dannebrogsgade og Fredericiagade skal søges gennemført under hensyntagen til de berørte ejere, lejere og brugeres ønsker i den udstrækning, det er muligt. Det er overdraget Byfomyelsesselskabet DAN- MARK s.m.b.a. i samarbejde med Aalborg kom munes by fornyelsessektion at planlægge og gen nemføre en fornyelse af gårdarealerne. Byfomyelsesbeslutningen tænkes gennemført i løbet af , men forinden skal ejere, lejere og brugere have mulighed for at vurdere, hvad det egentligt er, der kan gennemføres og hvordan det gøres med færrest mulige gener for beboerne. Målsætningen Med hensyn til friarealerne er det målsætningen i videst mulig omfang at sikre, at der til de enkelte ejendomme knyttes fælles service og opholdsarealer eventult gennem gårdsammenlægninger og iøvrigt, at der sikres supplerende fællesarealer til ophold samt i begrænset omfang mulighed for af-og pålæsning med de dertil nødvendige adgangsveje. Det er hensigten gennem byfornyelsen at medvirke til, at området fremover fremtræder som et attraktivt boligområde med gode hensigtsmæssige boliger suppleret med grønne venlige friarealer med hensigtsmæssige servicearealer. 3

7 REDEGØRELSE Det er endvidere målet at gennemføre den bedst mulige fornyelse inden for de beløbsrammer, der kan stilles til rådighed fra staten. Da der er begrænsede midler til rådighed for byfornyelsen, er det ikke sikkert, at alle målsætningens intentioner kan opfyl des fuldt ud,men det er hensigten at tilvejebringe det bedst mulige resultat i samarbejde med beboerne inden for den givne økonomiramme. Byfornyelses- og lokalplanområdet Lokalplanområdet er afgrænset af gaderne Ryesgade, Helgolandsgade, Damebrogsgade og Fredericiagade. Karréens bebyggelse er opført i tidsrummet fra 1898 til Byggemåden er primært sluttet randbebyggelse. Mod Ryesgade består bebyggelsen dog af 4 fritliggende villa lignende ejendomme med 2 til 4 lejligheder i hver. Der er flere baghuse der rummer boliger. De fleste af disse boligerer af dårlig kvalitet, bl.a. med dårlige dagslysforhold. Endvidere er der enkelte erhverv i baghusene. Endelig er der en del udhuse og garager. I det følgende er en række nøgletal for lokalplan området opgjort. Området omfatter i alt 18 ejendomme fordelt på 23 matrikelnumre under Aalborg bygrunde. Områdets samlede grundareal udgør ea m2, heraf udgør det ubebyggede areal ca m2. Grundstørrelseme varierer fra 13 m2 til 793 m2. Bebyggelsens samlede etageareal udgør ca m2,svarende til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på ca. 153 Etagearealet fordeler sig på et boligareal med ca m2 og et erhvervsareal på ca. 724 m2. 4 Der findes i området i alt 125 boliger og 2 3 erhvervsenheder. Som nævnt udgør det ubebyggede areal m2. Heraf anvendes ea til parkering eller færdselsarealer- bl.a. i forbindelse med baggårdserhverv. De egentlige grønne friarealer udgør som helhed ca m2, hvilket svarer til ca. 24% af boligarealet. Størstedelen af friarealerne hører til ejendommen langs Ryesgade. Områdets omgivelser Området ligger i Dannebrogsgadekvarteret -et tæt bebygget beboelseskvarter bestående af overvejende høj karrébebyggelse. Hele kvarteret er udpeget til byfornyelsesområde og baggrunden og målsætningen for områdets byfornyelse er beskrevet i kvarterplan, Kommuneplantillæg Historisk rids Dannebrogsgadekvarteret blev udbygget i perioden 1890 til 1912 under den store industrialisering i Aalborg. 0mrådet mellem Dannebrogsgade og Schleppegrelsgade var oprindeligt en del af Hasseris sogn og tilhørte ejendommen Gammel Kastet blev det indlemmet i Aalborg kommune. Derefter blev gaderne Helgolandsgade, Fredericiagade og Istedgade anlagt og dereftert kom der gang i byggeriet. Kvarteret været udpræget arbejderkvarter som fortrinsvis blev bebygget med 3½- 4½ etagers ejen domme med små ejligheder med 2 værelser,køkken og fælles toilet på bagtrappen. Kvarteretsudbygning foregik meget hurtigt i årene omkring århundredeskiftet. I 1886 boede der såle

8 REDEGØRELSE Rammekort des 264 personer mellem Badehusvej og Absa bringes tilfredsstillende friarealforhold. Det bestemlonsgade. Dette tal var i 1900 steget til mes i beslutningen, hvem der skal gennemføre de pågældende foranstaltninger og hvornår de skal Området rummede også en del mindre industi bl.a. gennemføres, samtidig må at derved slutningen omkring Fredericiagade og Helgolandsgade. sikres offentlig støtte til gennemførelse. Selve lokalplanområdet er udbygget i perioden 1898 til En enkelt beboelsesejendom er dog opført indenfor de seneste år. Beslutning og planlægning Områdets fornyelse skal gennemføres dels på grundlag af en byfornyelsesbeslutning som hermed fremlægges og dels på grundlag af en ny revideret lokalplan for området, der er fremlagt samtidig hermed. I byfornyelsesbeslutningen bestemmes hvilke bygninger, der skal nedrives samt hvilke forbedringsar bejder der i øvrigt skal gennemføres ved de enkelte ejendomme, herunder hvorledes der skal tilveje Lokalplanens formål At fastlægges retningslinier for den fremtidige anvendelse og bebyggelse i området - at sikre, at byfornyelsens resultater fastholdes. Der er ikke i lokalplanen gennemførelsesbestemmelser. Lokalplanen fastsætter alene rammerne for områdets udnyttelse ud i fremtiden.

9 I REDEGØRELSE Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde B2, Ryesgade kvarteret. Ifølge Kvarterplanen - kommuneplantillæg l.18 - gælder følgende rammer for området: Mål: Området skal bevares som et boligområde i den form det har i dag. Den grønne karakter langs Ryesgade med haver og enkelt - og dobbelthuse skal bevares. Antallet af boliger i eksisterende bebyggelse må ikke øges. Gennem byfornyelsesbeslutning forbedring af friarealerne. skal der især satses på en Anvendelse: Boligformål med lokale institutioner og mindre butikker. Bebyggelsesprocent: højst 115 for hele karréen. Etager: 1 1/2-4 1/2. Husdybde: 8-10m Friarealkvotient: Mindst 0,45 for hele karréen. Opholdsarealer: Mindst 1/2 af friarealet. Opvarmning: Fjernvarmepligt Målsætningen i kvarterplanen -kommuneplantillæg 1.18 er at fastholde antallet af boliger samt fremme en sammenlægning af små boliger til større boliger. Det sker ud fra ønsket om at gøre området mere attraktivt for familier med børn samt for at begrænse beboernes parkeringsproblemer. Lokalplanener med kommuneplantillæg l.l8 i overensstemmelse med kommuneplanen. Varmeplan Hele lokalplanområdet er beliggende indenfor det område,hvor opvar mningi henhold til varmeplanen skal ske fra Aalborg kommunes fjernvarmeforsyning. Det betyder, at al ny bebyggelse, som kræver opvarmning, skal tilsluttes fjernvarmeforsyningen inden den tages i brug. Miljøforhold For at sikre et rimeligt støjniveau i bebyggelsen fastlægger lokalplanen, at bebyggelsen skal udformes på en sådan måde, at det indendørs støjniveau for trafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer o.lign. Trafikstøj skal måles og beregnes ved LAeg (24) - det døgnekvivalente A-vægtede lydtryksniveau - jvf. Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder(p.t. vejledningnr. 3/1984). Af hensyn til støjbeskyttelse skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger enten i form af isolering af facaden eller i form af afskærmning. I lokalplanområdet kan der være grunde, hvor der er en risiko for forurening af grunden. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til AalborgKommune, miljøafdelingen. Inden et byggeri påbegyndes på disse grunde anbefales det, at der laves en vurdering af forureningsrisikoen. Ved nedrivning af bebyggelse anbefales det at være opmærksom på eventuelle tegn på forurening af grunden. Konstateres der er forurening skal miljøafdelingen informeres. 6

10 REDEGØRELSE Genbrug af affald Aalborg Kommune har iværksat genbrugsindsamling for papir og glas for alle husstande i kommunen, som beskrevet i regulativet for genbrugsindsamling. I tætbyområder indsamles via genbrugscontainere pla ceret tæt ved boliger. Desuden indsamles haveaffald til kompostering. Her opfordrer kommunen dog alle, der har mulighed for det, til at kompostere på stedet. Derfor er der i lokalplanen indføjet bestemmelse om reservation af arealer til opstilling af genbrugscontainer og komposteringspladser. Eventuel kan disse area ler indrettes i forbindelse med byfornyelsesarbejderne, således at ejerlavet i den enkelte karré ikke senere vil få udgifter til eventuel etablering. Aalborg Byråd har desuden principbesluttet, at der indføres kildesortering af madaffald til genbrug i kommunen. Efter igangværende forsøg, vil byrådet tage stilling til eventuel etablering af kildesorteringssystem ved alle husstande ved vedtagelse af nyt regulativ for dagrenovation. Byfornyelsesbeslutningen Områdeforbedringer Som led i den nævnte kvarterplanlægning for Aalborgs vestby er det muligt med denne friarealplan for området at løse de problemer, der gennem årene har knyttet sig til karréen. Nedrivninger De bagbygninger, som er til hinder for tilvejebringelse af rimelige friarealforhold i området eller som i øvrigt ikke kan bringes til at opfylde nutidens krav, foreslås nedrevet. Bygningerne der foreslåes nedrevet har et samlet etageareal på ca m2 og friarealet kan herefter øges med ca. 745 m2 ti m2 fællesareal. Se iøvrigt nedrivningsplanen i det efterfølgende. Nedrivningerne og de deraf følgende retableringsarbejder vil blive udført af byfomyelsesselskabet DANMARKs.m.b.a. for Aalborg Kommune uden udgift for ejerne, der kan rejse krav om erstatning, jvf. afsnittet herom. Friarealforbedringer Byfornyelsesbeslutningens væsentlige formål er som nævnt at forbedre friarealforholdene og dette skal ske i samarbejde med ejere, lejere og brugere. Forslaget indebærer, at der udlægges arealer til fælles benyttelse, så som servicearealer tæt ved karreens beboelsesejendomme og som grønne om råderi karrens midte. Fællesarealerne anlægges af Byfornyelsesselskabet DANMARKs.m.b.a. for Aalborg Kommune efter et forud udarbejdet gennemførelsesprojekt. I den hermed foreliggende byfornyelsesbeslutning indgår alene bestemmelser om, hvilke ejendomme og dele af ejendomme der udlægges til fælles formål. På grundlag af denne hoveddisponering udarbejdes gennemførelsesprojektet og der vil til sin tid blive givet servitutpålæg om fællesarealernes opretholdelse, drift og vedligeholdelse m.v. Gennemførelsesprojektet vil til sin tid blive udsendt til høring i en 6 ugers periode, hvor der vil blive mulighed for at tage stilling til et endeligt skitsepro jekt, der skal danne grundlag for det endelige hovedprojekt. Idéskitsen til fremtidige forhold er således en præsentation af, hvordan friarealerne kan udformes, medens arealdisponeringsplanen med arealudlæggene gerne skulle være fastlagt,så der er enighed om arbejdsgrundlaget. Der henvises til tegningsbilaget, idéskitsen og arealudlægsplanen. 7

11 REDEGØRELSE Bygnings- og boligforbedringer Der indgår ikke boligforbedringsbestemmelser dette beslutningsforslag. Såfremt en beboelsesejendom søges istandsat efter byfornyelseslovens kap. 111, skal det bemærkes, at det ikke i alle tilfæde er nødvendigt at opfylde alle kvalitetsnormerne i sin helhed, idet normerne inde holder maximumskravene, der kan stilles til en beboelsesejendom. Det kan således aftales med kommunen, hvilken boligstandard, der ønskes opnået. i Foreløbig 2 ejendomme i karréen - er omfattet af byfornyelsesbeslutninger - som indebærer bolig forbedringer (nr.2 og forslag til nr. 4). En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det væsentlige opfylde følgende kvalitetsnormer: 1. Bygningen skal yde tilfredsstillende sikkerhed mod ulykker, herunder brand, idet den i konstruktiv henseende samt med hensyn til el- og gasinstallationer skal være i forsvarlig stand Der er mulighed for at søge om støtte til bolig- 2. Bygningenstagdækning, vinduer, døre og øv forbedring af ældre byejendomme. rige facadedele skal være tætte og i god stand. Boligforbedringsprojekterne skal udføres på byg- 3. Facadebehandling og andre udvendige arbej ninger, der primært indeholder boliger. For at komme der skal være foretaget under hensyntagen til opret i betragtning, skal bygningerne have behov for mo holdelse eller forbedring af bygningen og bygningens dernisering og vedligeholdelse. Det kan f.eks. være forhold til den omliggende bebyggelse og til friarealer indretning af WC/bad, nye vinduer eller tag. omkring bygningen. Ansøgningerne vil blive behandlet i den rækkefølge, som de fremsendes til kommunen. Ansøgningsskema med vejledning kan rekvireres på tlf Ansøgningsskemaet skal sendes til: Aalborg Kommune Magistratens 2. afdeling Erhvervs- og Miljøforvaltningen Byfornyelsessektionen Vesterbro 14,9000 Aalborg I kvarterplanen er det i afsnittet bygnings- og boligforbedringer side 15, beskrevet hvordan Aalborg Kommune har planlagt at gennemføre boligforbedringer. 4. Bygningen skal have sædvanlig tidssvarende opvarmnin gsmuligheder og energiforbruget skal være søgt begrænset gennem energibesparende foran staltninger. 5. Bygningenssanitære forhold, indeklima, lydisolering og dagslysforhold skal have en tidssvarende tilfredsstillende kvalitet. 6. Boligens indretning skal opfylde byggelovgivningens bestemmelser herom. 7. Ejendommen skal have tilfredsstillende udendørs opholdsarealer. 8

12 REDEGØRELSE Ideskitsen - et debatoplæg Med gennemførelsen af friarealforbedringer i karréen er det hensigten at skabe gode og oplevelsesrige opholdsmuligheder for karréens beboere. Dårlige betonbelægninger, rådne hegn og skure samt mindre, uhensigtsmæssigt opdelte baggårde ændres til et sammenhængende friareal med f.eks. legeplads, pergola, hækhaver, græsarealer, frugttræer m.m. Friarealer kan fornyes med ny belysning, nye skure, bænke og papirkurve. Når friarealet er anlagt,vil de nye fælles faciliteter erfaringsmæssigt danne ramme om et udvidet sam vær mellem karréens beboere og være særligt velegnet til sommerfester o.1. aktiviteter. Idéskitsen er et debatoplæg til at få diskuteret, hvilke løsningsmuligheder, der skal ligge til grund for udformningen af det endelige gårdanlæg. Byfornyelsesarbejderne ser. Beslutningsfasen tænkes gennemført i 2 fa- Denne fase vil strække sig over de første måneder fra beslutningens endelige vedtagelse i efteråret 1993 og vil omfatte fastsættelse af erstatninger og godtgørelser vedrørende de bygninger, der skal nedrives samt genhusning af de, der skal fraflytte området. Endvidere udarbejdelse af gennemførelsesprojektet vedrørende friarealerne. Denne fase er planlagt til slutningen af Gennemførelsesfasen Denne fase vil strække sig over ca. 3-5 måneder og vil omfatte den fysiske gennemførelse af nedrivninger og retableringsarbejder, offentliggørelse af gennemførelsesprojektet og påbegyndelse af gennemførelse vedrørende friarealernes anlæggelse. Denne fase vil tidligst kunne opstartes i begyndelsen af efteråret 1994 og måske først i Byfornyelsesbeslutningens retsvirkninger De i byfornyelsesbeslutningen angivne aktiviteter sker med hjemmel i byfomyelsesloven. Retsvirkningerne af byfornyelsesbeslutningen vil for de enkelte grupper af berørte blive følgende: Grundejerne I henhold til byfomyelseslovens 12, stk. 1 og 2, vil der blive tinglyst en bestemmelse om at ejendommene omfattet af denne byfornyelsesbeslutning, ikke må prioriteres eller omprioriteres uden Aalborg Kommunes tilladelse. Det er angivet i byfornyelsesbeslutningen i det følgende, hvilke bygninger, der skal afståes. Ejerne vil kunne rejse krav om erstatning for afståelsen. Ved fastsættelsen af erstatningernes størrelse tages udgangspunkt i de pågældende bygningers faktiske værdi som ejerne også er informeret om ved møderne med Byfornyelsesselskabet DANMARK s.m.b.a. Nedrivningerne vil blive gennemført af Byfornyelsesselskabet DANMARKs.m.b.a., for Aalborg Kommune, herunder retablering af bygninger og arealer efter nedrivning. Udgifterne hertil afholdes af det offentlige. Etablering af fællesanlæg m.v. Som led i byfornyelsesbeslutningens gennemførelse vil Byfornyelsesselskabet DANMARK s.m.b.a. i samarbejde med de berørte udarbejde et gennemførelsesprojekt vedrørende fællesarealerne. Udgifterne til arealernes anlæggelse afholdes af det offentligt. 9

13 I REDEGØRELSE Det færdige fællesareal vil blive overdraget ejerne og der vil blive pålagt alle ejendommen servitut om fælles opretholdelse, vedligeholdelse og drift af arealerne. Ejerne vil blive forpligtet til at indgå i et lav (Grundejerforening) til arealernes drift m.v. Driftsudgifterne afholdes af ejerne efter en forud aftalt fordelingsnøgle, der står i forhold til de enkelte ejendomme boligarealer. Lejere i baghuse m.v. Bygningsistandsættelserne iøvrigt forudsættes ud ført af de enkelte ejendomme ejere på et senere tidspunkt. Byfomyelsesselskabet DANMARK s.m.b.a. kan i fonødent omfang bistå ejerne med råd og vejledning, såfremt der er tvivl om, hvordan man kommer i gang. Det skønnes, at omkostningerne i forbindelse med byfornyelsensgennemførelse for denne friarealplans vedkommende vil udgøre ca. 5,0 mio.kr., hvoraf kommunen og staten dækker hver halvdelen. I det omfang lejere må flytte som følge af de foreslåede nedrivninger, kan der rejses krav om erstatning, hvis der er tale om erhvervsbeskyttede virksomheder eller uopsigelige lejemål. Selv om disse betingelser ikke er opfyldt, er der mulighed for, at der kan ydes godtgørelse til dækning af flytteudgifter, tab på inventar, driftstab. De lejere, der skal flytte, må påregne selv at skulle skaffe sig andre lokaler. Byfornyelsens økonomi Byfornyelsen gennemføres inden for årlige kvoter, der fastsættes af Boligministeriet. Det forventes, at byrådets endelige beslutning vedrørende fornyelsen vil blive truffet i slutningen af Byfornyelsen forventes således at kunne blive påbegyndt i eftefåret Den offentlige del af byfornyelsen vil blive gennemført med Byfornyelsesselskabet DANMARKs.m.b.a. som forretningsfører. Selskabet vil løse de opgaver, der er forbundet med byfornyelsens juridiske og økonomiske gennemførelse, herunder løsning af erstatningsspørgsmå1, gennemførelse af retablerings-, friareal og nedrivningsarbejder, der skal udføres med støtte af det offentlige i denne byfornyelsesplan. 10

14 REDEGORELSE 11

15 Lokalplanomrddets beliggenhed, Aalborg Kommune, lokalplan for et område til bolig- og erhvervsformål afgrænset af Ryesgade, Helgolandsgade, Dannebrogsgade og Fredericiagade i Aalborg. I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 388 af 6. juni 1991) fastsættes følgende bestem melser for det område, der er beskrevet i pkt Formål at tilvejebringe større opholdsarealer gennem en reducering af bebyggelsestætheden, at sikre områdets fortsatte anvendelse til bolig og erhvervsfornål (fæl1es faciliteter for områdets be boere og liberale erhverv) Lokalplanens formål er: at tilvejebringe det fornødne plangrundlag for områ dets byfornyelse, 2. Område og Zonestatus 2.1. Lokalplanens område er vist på bilag nr

16 I Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1 og omfatter følgende matr. nre., alle af Aalborg By grunde: og 1211 b, ejerlejlighed a 1203 b 1204 a 1204 b 1204 C 1205 b 1205 C 1205 q 1205 y 1205 ar a 1207 b , ejerlejlighed l a, ejerlejlighed offentligt vejareal litra fb og del af offentligt vejareal litra q og y samt alle parceller der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme indenfor lokaplanens område Lokalplanområdet 3. Arealanvendelse er beliggende i byzone Randbebyggelsen i lokalplanområdet må kun an vendes til boligformål med tilhørende fælles faciliteter for områdets beboere I randbebyggelsens stueetager kan der dog indrettes de for kvarterets daglige forsyning nødvendige butikker med Aalborg kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde Den øvrige bebyggelse i lokalplanområdet må kun anvendes til ikke-generende erhvervsformål Indenfor lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende mindre, tekniske anlæg til kvarterets daglige forsyning, når disse ikke er til gene for beboere eller erhvervsdrivende. 4. Udstykning Ingen bestemmelser udover eksisterende lovgivning (Udstykningsloven). 5. Bebyggelsens omfang og placering 5.1. Bebyggelsen skal opføres inden for de i kortbilag 2 viste byggefelter og med det angivne etageantal. Bebyggelsen skal opføres som sluttet randbebyggelse med facade mod den i kortbilag 2 viste facadebyggelinie. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 115. for området som helhed Bestemmelserne om bebyggelsens omfang og placering er fastlagt udfra en målsætning om at fastholde de ek - sisterende gaderum samtidig med at man tilgodeser behovet for gode lysforhold i boliger og gårdrum. Etagehøjderne er angivet som 1 1/2-4 1/2 etage. Herved forståes 1-4 etager med udnyttet tagetage Opførelse kan ske uanset bygningsreglementets bestemmelse i stk. 2 om bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti Kælder må ikke have loftet beliggende mere end 1,25 m over terræn.

17 5.4. I eksisterende ikke forøges. bebyggelser må antallet af boliger Tage skal udføres som ligebenede sadeltage med hældning på grader. Se principskitsen. Bestemmelsen skal afhjælpe, at parkeringsproblemerne for områdets beboere ikke forværres, og at der kan etableres flere boliger i området, der er velegnede for familier med børn. Boligarealet i den enkelte ejendom kan således forøges, f.eks. ved udnyttelse af tagetager. Hvis der derved oprettes en eller flere selvstændige boliger, må der ske tilsvarende reduktion af boligantallet i bebyggel - sen iøvrigt. (f.eks. ved sammenlægning af 2 værelseslej - ligheder). 6. Bebyggelsens udseende Ny bebyggelse skal udformes, så den i proportioner og materialer harmonerer med den eksisterende be byggelse Ydervægge skal fremstå som en konstruktiv enhed fra terræn til tag. Der må ikke opsættes facadebeklædning af f.eks. træ. Vinduer skal fremtræde som huller i mur og ikke som sammenhængende vinduesbånd Til tagbeklædning må kun anvendes tegl, skifer eller lignende materiale, som kan godkendes af Aalborg Kommune Døre og vinduer skal udføres af træ og skal fremstå med dækkende overflademaling Markiser må kun udføres over vindue i stueetagen. De skal følge bygningens fagdeling og skal udføres af stof, glas eller andet af Aalborg Kommune godkendt materiale. Skiltning skal også følge bygningens fagdeling. Se principskitsen Der må ikke fremføres installationsanlæg, TV-kabler m.v. på bebyggelsens facader. 15

18 7. Bevaring af bebyggelse 7.1. Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde gives en ændret ydre fremtræden uden Aalborg kommunes tilladelse. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses - og mo - derniseringsarbejder som feks.: skalmuring, udskiftning af tagbeklædning, vinduer, udvendige døre, maling af facader samt skiltning. 8. Ubebyggede arealer 8.1. De på kortbilag 2 med særlige signatur viste arealer udlægges til fælles friarealer og må kun bebygges med mindre bygninger til fællesfaciliteter som affalds rum, cykelskure og lignende. 8.2 Alle eksisterende træer med en stammediameter over 10 cm., skal i princippet bevares. En nøjere vurdering af arten, træets fremtidige funktion og sundhedstilstand vil afgøre den endelige stillingtagen. 8.3 Der skal sikres areal til udendørs plads med fast belægning til stativer/containere til dagrenova tion. Pladsen skal være 1 m.2 for hver3 lejligheder. Det skal sikres, at der kan indrettes plads med fastbelægning til yderligere et affaldsstativ (l m.2) pr. 3 lejligheder til opsamling af kildesorteret madaffald. Pladsen skal ligge tæt ved opgangen og der skal være direkte forbindelse med fast belægning i niveau til vej, hvortil Renovationsvæsenets biler har adgang. På de fælles friarealer (nævnt i 8.1) skal der sikres mulighed for at afsætte et areal på 6 m.2 med fast belægning til placering af papir- og glascontainere. Dette areal skal placeres ved vej, hvortil Renova tionsvæsenets biler har adgang, eller der skal være stiforbindelse med fast belægning til en sådan vejadgang. Ved anlæg af dette areal skal der foretages en visuel afskærmning, således at arealet frem træder som en naturlig del af gårdmiljøet. På de fælles friarealer skal der sikres areal på minimum 4 m.2 og iøvrigt 1 m.2 pr. 250 m2 be plantet fællesareal til komposteringsplads. 16

19 9. Veje, stier og parkering 9.1. Vejadgang sker fra de omgivende eksisterende veje Ved nybebyggelse eller ved forøgelse af etagearea let i ny bebyggelse udlægges areal til parkering svarende til mindst 1 parkeringsbås for hver bolig for for hver 50 m.2 erhvervsareal. Hvis det ikke er muligt at etablere det nødven dige antal parkeringspladser, indbetales parkeringsløsningsafgift for det manglende antal par keringspladser til AalborgKommune. 10. Tekniske anlæg El-, telefon og antenneforsyning jordkabler. 11. Miljø skal fremføres i Ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal udformes på en måde, der sikrer, at støjniveauet fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer eller lign ende. Støjniveauet fra trafik må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer ved boliger og 60 db(a) på udendørs opholdsarealer ved kontorer og lignende. 12. Lejlighedssammenlægninger Det er byrdåets mall, at området fornyes på en måde, der skaber grundlag for en bred beboersammensætning. Der er efter byrådets opfattelse for få større boliger i området, som er velegnede for familier med børn. Byrådet ønsker således, at der ved gennemførelse af boligforbedring efter byfornyelsesloven sker en vurde - ring af ejendommens byggemåde og indretning med henblik på evt. sammenlægning af lejligheder. 13. Grundejerforening I forbindelse med byfornyelsesbeslutning i henhold til 7 i byfornyelsesloven forpligtes ejerne af samtlige ejen - domme i lokalplanområdet at indtræde i et ejerlav, der skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de afsnit 8.1. og 8.3 nævnte fælles friarealer. 14. Betingelser for at ny bebyggelse må tages i brug Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: -bebyggelsen er tilsluttet Aalborg kommunes fjernvarmenet, - det krævede antal parkeringspladser er anlagt, eller der er indbetalt parkeringsløsningsafgift til Aalborg Kommune, - det til bebyggelsen krævede opholdsareal er anlagt, - det ved lydmålinger og beregninger er dokumenteret, at støjniveauet ikke overstiger de i pkt fastsatte støjgrænser Ved ombygninger af ejendomme indenfor lokalplanområdet, der sker med udgangspunkt i byfornyelsesloven skal der tilstræbes sam menlægning af lejligheder således, at der ved sammenlægning af 1 eller 2 værelses lejligheder skabes flere familieboliger i området. 17

20 Retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentlig bekendtgjort, gælder følgende retsvirkninger: * Ændret brug, bebyggelse eller udstykning må ikke stride mod lokalplanen. * Lovlig brug af ejendommene kan fortsætte som hidtil. * * * Grundejerne og brugerne har ikke pligt til at gennemføre lokalplanen. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilsstandsservitutter, der strider mod pla nen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis der skal ske væsentlige afvigelser fra planen, er det nødvendigt at lave en ny lokalplan. * Byrådet kan ekspropriere, hvis det er af væsentlig betydning for at gennemføre planen. * Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører,at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han forlange at kommunen overtager den.