INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
|
|
- Inger Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold, herunder prøvebestemmelser 6 Uddannelsens tilrettelæggelse 7 Generelle prøvebestemmelser 8 Obligatoriske moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Musik 9 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Musik 10 Skematisk oversigt over obligatoriske prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Musik 11 Skematisk oversigt over valgfrie prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Musik 12 Omprøve Kapitel 4 Andre bestemmelser 13 Dispensation 14 Uddybende information 15 Ikrafttrædelse 1
2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelse med Musik som centralt fag. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen med Musik som centralt fag er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen, censorbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen med Musik som centralt fag hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen med Musik som centralt fag hører under Studienævnet for Kultur og Formidling. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen med Musik som centralt fag er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse. Stk. 2 Målet med kandidatuddannelsen med Musik som centralt fag er, at den studerende skal opnå en række intellektuelle, faglige og praksisorienterede kompetencer, herunder følgende specifikke musikfaglige kompetencer: 2
3 Intellektuelle kompetencer: Den studerende skal opnå følgende vidensmål: Viden om videnskabeligt anerkendte teorier og metoder, som er relevante for udforskning og bearbejdning/behandling af musikfaglige problemstillinger Viden om principper for udvikling og produktion af videnskabelig indsigt og viden. Den studerende skal opnå følgende færdigheds- og kompetencemål: Evne til at arbejde problemorienteret og kreativt med det musikfaglige fagområde Evne til at evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk Evne til at forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herud fra tilrettelægge egen læreproces. Faglige kompetencer: Den studerende skal opnå følgende vidensmål: Musik og kultur: Overblik over fortrinsvis vesteuropæisk musik- og kulturhistorie og dybtgående kendskab til udvalgte områder her indenfor. Desuden nuanceret forståelse af sammenhænge mellem det enkelte musikstykke og dets kontekst (herunder personal-, ide-, social- og/eller materialhistoriske faktorer) samt viden om og indsigt i musikalske udtryksformer i komplekse multimodale diskurser og medier i deres sociale kontekst Musikvidenskabelige diskurser og fagtraditioner: Omfattende og nuanceret viden om forskellige centrale musikvidenskabelige forståelsesformer og deres relationer til andre videnskaber samt indsigt i samspillet mellem musikvidenskabelige diskurser og forståelse af og begrebsliggørelse af musikalske fænomener. Musikformidling: Sikker beherskelse af musikalske udtryksformer og tilrettelæggelse heraf og af musikteoretisk terminologi samt forståelse af og indsigt i samspillet mellem fremførelsesform og fremførelsessituation. Den studerende skal opnå følgende færdigheds- og kompetencemål: Musik og kultur: Sikker færdighed i at analysere musik (herunder også musikalske udtryksformer i film, TV og andre medier) i historisk og kulturteoretisk belysning og sikker anvendelse af musikvidenskabelige teorier og metoder. Musikvidenskabelige diskurser og fagtraditioner: Sikker færdighed i at beskrive, analysere, sammenholde og diskutere forskellige musikvidenskabelige diskurser og traditioner og i at relatere disse til grundlæggende videnskabsteorier - herunder til diskurser inden for andre fag - samt til forskellige musikopfattelser og -begreber. Musikformidling: Sikker færdighed i at udtrykke sig musikalsk, i at bestemme og beskrive musikalske udtryk samt i at udarbejde satser og arrangementer korrekt og nuanceret inden for forskellige stilgrundlag og kontekster. 3
4 Praksisorienterede kompetencer: Den studerende skal opnå følgende vidensmål: Teoretisk og praktisk viden om undervisningstilrettelæggelse og læringsformer, herunder problembaseret læring, projektarbejde og porteføljearbejde Indsigt i principper for læring gennem tværfagligt samarbejde Indsigt i musikfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning. Den studerende skal opnå følgende færdigheds- og kompetencemål: Evne til at formidle musikfaglige emner og problemstillinger inden for rammerne af undervisning og andre formidlingskontekster Evne til at fremme indlæring af musik og musikstykker samt kendskabet til fortrinsvis vesteuropæisk musik- og kulturhistorie. 5 Varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. Kandidatuddannelsen med Musik som centralt fag varer 2 år, svarende til 120 ECTSpoint. Stk. 2 Kandidatuddannelsen ( semester) består af centralt fag i Musik med et omfang på 75 ECTS-point (2½ semesters studier) og et kandidattilvalg med et omfang på 45 ECTS-point (1½ semesters studier). I det centrale fag indgår valgfag med et omfang på i alt 10 ECTS-point. Kandidatspecialet (30 ECTS-point) skrives på uddannelsens 10. semester. I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteter inden for kandidatuddannelsen. Stk. 3 Adgangsbetingelserne til kandidatuddannelsen med Musik som centralt fag er en gennemført bacheloruddannelse med Musik som centralt fag. Stk. 4 Ansøgere, som ikke opfylder de i stk. 3 anførte optagelseskrav, kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. Studienævnet kan i den forbindelse indkalde ansøgeren til en samtale. Stk. 5 Gennemført kandidatuddannelse med Musik som centralt fag og kandidattilvalg i et andet fag giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i Musik og [et kandidattilvalg]. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Arts (MA) in Music and [MA Minor]. 4
5 KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD, HERUNDER PRØVEBESTEMMELSER 6 Uddannelsens tilrettelæggelse 7. semester (30 ECTS-point) studeres inden for kandidattilvalget, 8. semester studeres inden for både kandidattilvalget (15 ECTS-point) og det centrale fag Musik (15 ECTS), 9. semester (30 ECTS-point) studeres inden for det centrale fag Musik, og på 10. semester (30 ECTS) skrives kandidatspeciale med hovedvægten i det centrale fag Musik. Studieaktiviteterne i det centrale fag Musik omfatter moduler inden for hhv. obligatoriske fag og valgfag. De obligatoriske fag omfatter i alt 65 ECTS-point, mens de valgfri fag omfatter i alt 10 ECTS-point. Disse fag giver tilsammen den studerende mulighed for at nå de i 4 formulerede mål. Stk. 2 Uddannelsen bygger på en kombination af musikfaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: Forelæsninger Holdundervisning Projektarbejde Workshops Opgaveløsning (individuelt og i grupper) Lærerfeedback Faglig refleksion Porteføljearbejde. 7 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Kandidatspecialer kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt følgende prøveform: En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige 5
6 arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation; vægtningen af de to elementer i forhold til hinanden anføres under den enkelte prøve. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 9 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 6
7 Stk. 10 Uddannelsen skal være afsluttet senest tre år efter, at den er påbegyndt. Orlov medregnes ikke i de tre år. 8 Obligatoriske moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Musik Obligatoriske moduler Projektmodulet 8.sem. 10 ECTS-point Musikteoretiske og praktiske færdigheder sem. 10 ECTS-point Praksismodulet 9. sem. 10 ECTS-point Synopsismodulet 9. sem. 5 ECTS-point Kandidatspeciale 10.sem. 30 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge jf. 9 Didaktik og læringsteori 9. sem. 5 ECTS-point Solofag 9. sem. 5 ECTS-point Den studerende skal i kandidatuddannelsens centrale fag Musik dække følgende tre fagområder: Musik og kultur Musikvidenskabelige diskurser og fagtraditioner Musikformidling Den studerende fastlægger selv, inden for hvilke af de to første fagområder projektmodulet, praksismodulet, synopsismodulet og kandidatspecialemodulet placeres og kan herved profilere sin kandidatuddannelse. Inden for fagområdet Musik og kultur skal den studerende opnå følgende kompetencemål: Indgående kendskab til udvalgte musikstykker, deres sociale og kulturelle kontekst, herunder deres produktions- og receptionsbetingelser Sikker beherskelse af musikanalytiske metoder og evne til metodisk bevidst valg af musikanalytisk tilgang Dybtgående forståelse af mediets betydning for budskab og formidling Evne til under hensyntagen til målgruppe og kontekst - at formidle viden om musik på en overskuelig og systematisk måde. Inden for fagområdet Musikvidenskabelige diskurser og fagtraditioner skal den studerende opnå følgende kompetencemål: Indgående kendskab til udvalgte musikvidenskabelige fagtraditioner og diskurser 7
8 Sikker beherskelse af musikvidenskabelige analysemetoder, herunder forståelse af centrale teoretiske og metodiske problemstillinger Sikker færdighed i at analysere, beskrive, afgrænse og diskutere musik såvel mht. stil og genre som i samspil med andre udtryks- og medieformer Nuanceret forståelse af sammenhængen mellem musikalske udtryks- og forståelsesformer og bredere kulturelle og samfundsmæssige forandringer Inden for fagområdet Musikformidling skal den studerende opnå følgende kompetencemål: Detaljeret musikteoretisk kendskab til og viden om udvalgte stilistiske udtryksformers musikalske og satstekniske træk. Sikker evne til at anvende denne indsigt i udarbejdelse af satser, arrangementer og kompositioner. Evne til at udtrykke sig musikalsk samt evne til, gennem undervisning og vejledning, at fremme musikfaglige læreprocesser. Stk. 2 Projektmodulet (Project Module) på 10 ECTS-point er placeret på uddannelsens 8. semester og omfatter problemorienterede studier med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling inden for rammerne af de i 8, stk. 1 nævnte fagområder. Kompetencemål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Omfattende og nuanceret viden om den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling Detaljeret viden om det i projektet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder (jf. 8, stk. 1) Dybtgående indsigt i den i projektet behandlede teori og i de i projektet valgte metoder Evne til selvstændigt at formulere, analysere og belyse et teoretisk og empirisk relevant problem Evne til at tilrettelægge projektarbejdets vidensproduktion med udgangspunkt i den valgte problemformulering Evne til at anvende de i projektet valgte metoder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde Evne til at formidle projektarbejdets resultater systematisk og overskueligt, såvel skriftligt som mundtligt. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 1 En intern kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Projektmodulet (Project Module). Den mundtlige prøve foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelle projekter. Prøvetiden er normeret til 30 min. Der foretages en samlet 8
9 bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, dog således at begge elementer skal være bestået. Projektrapporten og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere den studerendes overblik over projektets fagområde samt den studerendes fortrolighed med principperne for videnskabelig vidensproduktion inden for rammerne af et problemorienteret projektarbejde. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Stk. 3 Modulet Musikteoretiske og praktiske færdigheder (Music Theory and Practical Competences) på 10 ECTS-point er placeret på uddannelsens 8. og 9. semester og omfatter dels undervisning i musikteoretiske emner herunder satslære og notation, inden for enten den kunstmusikalske eller populærmusikalske tradition, dels undervisning i ét hovedfag, enten sang, klaver eller musikledelse. Kompetencemål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: færdighed i at udarbejde satser og arrangementer inden for et afgrænset stilgrundlag i korrekt notation - eller anden form for repræsentation - i en idiomatisk og stilistisk adækvat udformning forståelse af og færdighed i at udtrykke sig sikkert musikalsk inden for et hovedfag enten sang, klaver eller musikledelse. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 2 En ekstern, individuel kombineret skriftlig og praktisk prøve i Musikteori og arrangement (Music Theory and Arrangement). Prøven omfatter en 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende ud fra et antal forelagte noterede forlæg (tekst, melodi, becifring) udarbejder et arrangement eller en komposition over et af disse forlæg efter eget valg inden for de arrangements- og harmoniseringsformer, der har været inddraget i undervisningen. Den praktiske prøve er normeret til 30 minutter. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal demonstrere den studerendes færdighed i at skrive korrekt noterede, gennemarbejdede og nuancerede arrangementer og kompositioner inden for et givet stilgrundlag under hensyntagen til idiomatiske og udførelsesmæssige forhold. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12. 9
10 De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Prøve 3 En intern, individuel praktisk prøve i Hovedfag (Main subject). Ved prøven fremfører den studerende et opgivet program af en varighed på 8-10 minutter. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået et sikkert udførelses- og indstuderingsmæssigt teknisk niveau inden for hovedfaget. Ved bedømmelsen lægges der vægt på sikkerhed i brugen af adækvate fremførelsesteknikker og på udtryksmæssig nuancering. Prøvetiden er normeret til 20 min. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Programmet godkendes på forhånd af studienævnet senest 3 måneder før den relevante eksamensperiodes start. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Stk. 4 Praksismodulet (Practical Application Module) på 10 ECTS-point er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter introduktion til musikfagets didaktik, generel læringsteori, samt praktisk formidlingsteknik (præsentationsteknik og brug af it i formidlingssammenhænge). Modulet omfatter desuden et praksisforløb inden for det valgte fagområde (jf. 8, stk.1), normalt af kortere varighed, gennemført i tilknytning til en relevant institution, organisation eller virksomhed. Den pågældende institution, organisation eller virksomhed godkendes af studienævnet. Kompetencemål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Detaljeret viden om det i modulet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder (jf. 8, stk. 1) Evne til at planlægge og gennemføre formidlingsforløb i praksis under hensyntagen til formidlingens kontekst samt målgruppen og målgruppens lærings- og receptionsforudsætninger Evne til at anvende musikfaglig viden på en nuanceret og overbevisende måde. Evne til at reflektere over formidlingsforløbets effekt samt generelt at evaluere formidlings-, undervisnings- og læringsforløb Evne til at relatere planlægning, gennemførelse og vurdering af formidlingsforløbet i relation til relevant teori (fx læringsteori og didaktisk teori). Viden om præsentationsteknik og generelle principper for god formidling af faglig viden, under hensyntagen til forskellige målgrupper Modulet afsluttes på 9. semester med: 10
11 Prøve 4 En intern, skriftlig prøve i Praksismodulet (Practical Application Module) i form af en eksamensportefølje samt en skriftlig redegørelse for porteføljens indhold. Eksamensporteføljen skal dokumentere evne til planlægning, gennemførelse og evaluering af et formidlingsforløb i praksis. Den skriftlige redegørelse må højst være på 10 sider. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Porteføljen skal demonstrere evne til at anvende musikfaglig viden samt teorier om formidling i en relevant praksiskontekst samt at redegøre for og forklare de opnåede erfaringers samspil med det teoretiske grundlag. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 10 ECTS-point. Stk. 5 Synopsismodulet (Synopsis Module) på 5 ECTS-point er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter kursusundervisning, selvstændige studier samt udarbejdelse af en synopsis inden for et fagområde, jf. 8 stk.1. Synopsen udarbejdes på baggrund af et modulpensum svarende til min. 800 og maksimum 1000 normalsider, som aftales med en af studienævnet udpeget underviser. Kompetencemål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Solidt indblik i synopsens emneafgrænsning samt overblik over det valgte pensum og dets relation og relevans til emnet Sikker færdighed i at definere og analysere musikvidenskabelige problemstillinger Sikker færdighed i at afgøre og diskutere musikvidenskabelige teorier og metoders relevans i forhold til emnet Sikker færdighed i at afgrænse og tilrettelægge oparbejdelse af empiri Sikker evne til at strukturere, bearbejde og præsentere et afgrænset emne eller en udvalgt problemstilling inden for det valgte område Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 5 En intern individuel mundtlig og skriftlig prøve i Synopsismodulet (Synopsis Module). Synopsens emne vælges på baggrund af modulpensummet. Den skriftlige del af synopsen skal være på mindst 3 og højst 5 sider ekskl. litteraturliste og omfatte en redegørelse for den valgte problemstilling, baggrunden for valget samt de(n) valgte metodiske og teoretiske tilgangsvinkel/ler. Synopsen skal omfatte en annoteret litteraturog materialeliste med studeret musik, litteratur m.v. svarende til mindst 750 sider. Prøvetiden for den mundtlige del af prøven er normeret til 20 minutter. Den mundtlige 11
12 prøve har form af en fremlæggelse af resultaterne af studierne inden for det af synopsen afgrænsede valg samt en efterfølgende diskussion heraf mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerendes fremlæggelse må højst vare 10 minutter. Der foretages en samlet bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på den mundtlige præstation. Der gives en karakter efter 7- trinsskalaen. Synopsismodulet kan anvendes som faglig og metodisk forberedelse til kandidatspecialearbejdet. Dog kan synopsisarbejdet ikke indgå direkte i kandidatspecialearbejde. Synopsen, præsentationen og den efterfølgende diskussion skal demonstrere den studerendes indsigt i den studerede problemstilling samt den studerendes evne til at præsentere problemstilling og de opnåede resultater på en systematisk, overskuelig og fagligt overbevisende måde, såvel skriftligt som mundtligt. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Stk. 6 Kandidatspecialemodulet (Master s Thesis) på 30 ECTS-point er placeret på uddannelsens 10. semester. Den studerende udarbejder et kandidatspeciale om et emne, som vælges frit inden for uddannelsens rammer. Kandidatspecialeemnet godkendes af studienævnet. Emnet forelægges nævnet i form af en kort, foreløbig problemformulering, begrundelse for emnevalget, forslag til litteratur mv. samt forslag til tidsplan. Ved godkendelsen fastsættes en frist for afleveringen af kandidatspecialet. Modulet omfatter: Kompetencemål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: fortrolighed med videnskabelige principper evne til problemafgrænsning evne til selvstændig anvendelse af og kritisk stillingtagen til relevant teori og metode færdighed i problemanalyse evne til perspektivering af emnet færdighed i at fremstille komplekse faglige emner i en velargumenteret og velformuleret form. Modulet afsluttes på 10. semester med: Prøve 6 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Kandidatspeciale (Master s Thesis). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor på grundlag af et af den/de studerende udarbejdet kandidatspeciale. Kandidatspecialet skal være på mindst 35 og må højst være på 70 sider pr. studerende, 12
13 højst 80 sider ved individuelle kandidatspecialer. Kandidatspecialet udarbejdes normalt på dansk og skal indeholde et resume på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i de for kandidatspecialet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Prøvetiden er normeret til 45 min. Der foretages en samlet bedømmelse af den skriftlige og den mundtlige præstation. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven skal i forhold til de i studieordningen angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende kan demonstrere: fortrolighed med videnskabelige principper evne til problemafgrænsning evne til selvstændig anvendelse af og kritisk stillingtagen til relevant teori og metode færdighed i problemanalyse evne til perspektivering af emnet færdighed i at fremstille komplekse faglige emner i en velargumenteret og velformuleret form. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 30 ECTS-point. 9 Valgfrie moduler og prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Musik Kandidatuddannelsens centrale fag Musik består ud over obligatoriske moduler af et omfang på 65 ECTS-point af valgfag med et samlet omfang på 10 ECTS-point. Den studerende vælger frit, hvilke valgfag der skal indgå i kandidatuddannelsen, idet han/hun vælger blandt nedenstående valgfag og/eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse. Stk. 2 Modulet Didaktik og læringsteori (Teaching and Learning Theory) på 5 ECTS-point er placeret på 9. semester og omfatter didaktisk teori samt videregående studier inden for læringsteori. Kompetencemål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: Teoretisk og praktisk kendskab til det didaktiske fagområde samt de væsentligste læringsteoretiske tilgange Indblik i lærings- og uddannelsesforskning og forståelse af de grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger, som er forbundet hermed Evne til at analysere og evaluere undervisnings- og læringsforløb, herunder læreplaner, undervisningsvejledninger og undervisningsmaterialer inden for det musikfaglige område. 13
14 Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig individuel hjemmeopgave i Didaktik og læringsteori (Teaching and Learning Theory) af et omfang på højst 10 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Opgaven skal demonstrere den studerendes overblik over modulets fagområde eller udvalgte udsnit heraf samt den studerendes evne til kompetent anvendelse af modulets viden og metoder. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. Stk. 3 Modulet Solofag (Solo Instrument/Singing) på 5 ECTS-point er placeret på 9. semester og omfatter undervisning i et solofag enten sang eller et instrument. Kompetencemål: Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere: færdighed i at udtrykke sig sikkert musikalsk inden for solofaget overblik over relevante indstuderingsteknikker og metoder forståelse af solofagets udførelsesteknikker og idiomatiske forhold. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 8 En intern individuel praktisk prøve i: Solofag (Solo Instrument/Singing). Den studerende fremfører et opgivet program af en varighed på 5-10 minutter. Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået et velfungerende udførelses- og indstuderingsmæssigt teknisk niveau inden for forskellige for solofaget relevante stilarter og genrer. Ved bedømmelsen lægges der vægt på sikkerhed i brugen af adækvate fremførelsesteknikker og på udtryksmæssig nuancering. Programmet godkendes på forhånd af studienævnet senest 3 måneder før den relevante eksamensperiodes start. Prøvetiden er normeret til 20 min. Der gives en karakter efter 7-skalaen. Hvis den studerende demonstrerer ovennævnte kompetencer på fremragende vis med ingen eller få uvæsentlige mangler, gives karakteren 12. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point. 10 Skematisk oversigt over obligatoriske prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Musik 14
15 Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-trinsskalaen Ekstern B/ib Ekstern 7-trins- Skalaen 1 Projektmodulet 10 ECTS 2 Musikteori og arrangement 5 ECTS 3 Hovedfag 5 ECTS 4 Praksismodulet 10 ECTS 5 Synopsismodulet 5 ECTS 6 Kandidatspeciale 30 ECTS 11 Skematisk oversigt over valgfrie prøver i kandidatuddannelsens centrale fag Musik Nr. Navn Intern B/ib Intern 7-skala 7 Didaktik og læringsteori 5 ECTS 8 Solofag 5 ECTS Ekster n B/ib Ekstern 7-skala 12 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 4 ANDRE BESTEMMELSER 13 Dispensation Studienævnet for Kultur og Formidling kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 15 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Kultur og Formidling og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2007 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Kandidatuddannelsen skal for studerende, der går på ældre studieordninger, være afsluttet senest den 31. august
INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereMål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSEN MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSEN MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2018 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereKAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 KAPITEL 3: UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 3
KAPITEL 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 1 Bekendtgørelsesgrundlag 1 2 Fakultetstilhørsforhold 1 3 Studienævnstilhørsforhold 1 KAPITEL 2: MÅL, VARIGHED OG STRUKTUR 1 4 Uddannelsens formål 1 5 Varighed og struktur
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereKapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5 Varighed, struktur, betegnelse, adgangsbetingelser mm
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereStudieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereSkabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016
Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereTilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereArkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I MUSIK OG FOR KANDIDATUDDANNELSE MED MUSIK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDENDE
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier
Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSkabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau
Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2, varighed, struktur mv. 4 5 Varighed, struktur og betegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereDansekultur og procesledelse
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mere