DANVA INFORMATIONSMODEL BRUDREGISTRERING 1.0

Transkript

1 DANVA INFORMATIONSMODEL BRUDREGISTRERING 1.0 Beskrivelse Version 1.2 November 2016 I

2 Udarbejdet af: EnviDan A/S, Jacob K. Jørgensen Review: DANVA, Thomas Bo Sørensen Version: 1.2 Dato: 14. november 2016 Indholdsfortegnelse DANVA INFORMATIONSMODEL Beskrivelse I I 1 Indledning Formål Relationer, Attributter og Kodelister 2 2 Kernemodel2.0::Referencesystem 5 3 Begreber i brudmodellen Fysiske og geometriske elementer i virkeligheden Supplerende begreber og kataloger Relationer 10 4 Snitflader til DANVAND Funktion Bestykning Ledning Konstruktion 15 5 Snitflade til benchmarking og fælles bruddatabase Ønskede uddata fra fælles bruddatabase: 16 II

3 1 Indledning Brudregistrering 1.0 er et modul på DDV s OIO EA-reol (DDV-reolen), knyttet til DANVAND, der igen er bygget på den fælles Kernemodel. 1.1 Formål Formålet med dette dokument er at dokumentere modulet Brudregistrering 1.0. Dokumentet er frit tilgængeligt via DANVA s informationskanaler. Formålet med Brudregistrering 1.0 modulet er overordnet at kunne håndtere brudhændelser i sammenhæng med en DANVAND Informationsmodel. Men mere konkret skal brudregistrering opfylde følgende formål: 1. Hjælp til egen fornyelsesplanlægning 2. Indberetning til landsdækkende database, til erfaringsopsamling og hjælp til forsyninger med utilstrækkeligt eget datagrundlag 3. Indberetning til Benchmarking (lovkrav kommer i nye performancebenchmarking i efteråret 2015) 4. Opgørelse af servicemål i relation til afbrydelser af forsyningen 5. Brudregistrering kan også være med til at sikre KS og dataopsamling af oplysninger om ledningsnettet Se i øvrigt kapitel 5 vedr. snitflader til opfyldelse af ovenstående formål. Brudregistrering 1.0 datamodellen omfatter ikke databasehistorik. Udgangspunktet er dokumentet GIS baseret ledningsrenovering Brudregistrering, som er udarbejdet i 2005 af deltagere i ledningsnetgruppen af vandforsyninger under DANVA og revideret i 2015 under rammerne af DDV-arbejdet med ledningsregistrering. Ændringerne i forhold til ovenstående notat er primært relateret til, at notatet har taget udgangspunkt i en fysisk datamodel baseret på opdateret viden i forhold til DANVA-vejledningen om brudregistrering fra At Brudregistrering 1.0 i dag er et modul indebærer, at dette frit kan opdateres i forhold til DANVAND og omvendt. Relationen mellem de to modeller er beskrevet i en snitflade som blot skal overholdes. Det har været ønsket at lave en model, som dels kan stå alene, dels en model, der via en defineret snitflade kan integreres med DANVAND. Integrationen er beskrevet i afsnit 4, Snitflader til DANVAND. Beskrivelse af såvel Brudregistrering 1.0 som DANVAND og den fælles Kernemodel ligger på DDV-reolen se Figur 1. Side 1 af 17

4 Figur 1 DANVA's DDV-reol, som kan findes på Relationer, Attributter og Kodelister Relationer, attributter og kodelister knyttet til Brudregistrering 1.0 findes på DDV-reolen ved at udpege modelnavnet på hylden med logiske datamodeller: Under reolen vises herefter en oversigt, hvorfra der kan vælges beskrivelser knyttet til modellen (UMLdiagram, denne vejledning mv.) og vælge det begreb i datamodellen, som ønskes undersøgt nærmere. Side 2 af 17

5 I linien Beskrivelse, kan man finde generel information om informationsmodellen. Under Standardværdier, kan man finde DANVAs forslag til standardværdier for udvalgte valglister. For Brudregistrering 1.0 gælder det følgende begreber: Firmatype Linktype Materiale MaterialeGruppe For det valgte begreb vises supplerende dokumentation samt en oversigt over relationer, attributter og koder, der er knyttet til begrebet. Oversigt over alle begreber og attributter i Brudregistrering 1.0 er vist på følgende UML-diagram: Side 3 af 17

6 Figur 2 UML-diagram for informationsmodellen Brudregistrering 1.0 Ovenstående oversigt rummer både Referencesystem Brudhændelser En række begreber, som også kan genfindes i DANVAND hhv. den fælles Kernemodel En beskrivelse af snitfladen til DANVAND Efterfølgende vil de enkelte dele af informationsmodellen blive gennemgået. Side 4 af 17

7 2 Kernemodel2.0::Referencesystem Begrebsforklaring: Angivelse af koordinatsystem samt modelversion for den aktuelle forsynings datamodel Brudhændelser og elementerne fra DANVAND indeholder koordinater. Det er derfor vigtigt at stemple disse med det referencesystem, der er anvendt. Følgende plansystemer understøttes: Kode Beskrivelse 0 Ukendt 1 kp2000j, Kortprojektion 2000, Jylland 2 kp2000s, Kortprojektion 2000, Sjælland 3 kp2000b, Kortprojektion 2000, Bornholm 4 s34j, System 34, Jylland 5 s34s, System 34, Sjælland 6 s45b, System 45, Bornholm 7 UTM, zone 32, European UTM, zone 33, European UTM, zone 32, ETRS89 10 UTM, zone 33, ETRS89 11 DKTM Zone 1 12 DKTM Zone 2 13 DKTM Zone 3 14 DKTM Zone Lokalt system Der er, som det fremgår ovenfor, mulighed for at angive hhv. Ukendt og Lokalt system som plansystem, men det bør kun være en nødløsning i en opstarts-/overgangsperiode eller hvis der arbejdes uden for Danmarks grænser. Side 5 af 17

8 Følgende kotesystemer understøttes: Kode Beskrivelse 0 Ukendt 1 DVR90, Dansk Vertikal Reference 2 DNN, Jylland 3 DNN, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster 4 KN, Københavns Nul 5 MSL, øer uden forbindelse til DVR Lokalt system Der er, som det fremgår ovenfor, mulighed for at angive Ukendt og Lokalt system som kotesystem, men det bør kun være en nødløsning i en opstarts-/overgangsperiode, eller hvis der arbejdes uden for Danmarks grænser. Det er i øvrigt de samme referencesystemer, der understøttes i datamodellerne for DANDAS, DANVAND samt for modulerne Kabler, Fremmedrør og Flader, TV- og Brøndrapport og Brudregistrering 1.0. Relation Der er ingen relationer mellem Referencesystem og enkeltbegreber i informationsmodellen Brudregistrering 1.0 Stemplingen af anvendt kote- og koordinatsystem i datamodellen anvendes alene til at afvise indkommende XML-data, der anvender andre referencekoder, eller til at konvertere data til den referencekode, der anvendes i datamodellen. Side 6 af 17

9 3 Begreber i brudmodellen 3.1 Fysiske og geometriske elementer i virkeligheden Brudhændelse Brudhændelser er den bedste mulighed for at beskriver vandledningsnetværkets fysiske tilstand. Det skyldes at man kun i begrænset omfang har udviklet metoder til remote sensing eller direkte måling af godstykkelse, udmattelse, korrosion o.lign., som ellers kunne være med til at beskrive tilstanden mere præcist. Brudhændelsen giver dermed mulighed for at opgøre brudfrekvenser statistisk såvel som spatialt baseret som retningslinier for tilstandsbaseret fornyelsesplanlægning, der fungerer som supplement til en rent regnskabsmæssig / aldersbaseret fornyelsesplanlægning. Det betyder også, at registrering af en Brudhændelse i nogle tilfælde er første gang siden ledningsnettets etablering, at man får mulighed for at eftervise de registrerede oplysninger om ledningsnettet. Derfor er det vigtigt at man både kan registrere de konstaterede oplysninger om ledningsnettet hhv. om muligt skabe en reference mellem brudhændelsen og det DANVAND-element, som brudhændelsen / defekten er sket på. I forhold til indberetning til benchmarking og landsdækkende database for brudstatistik vil det derfor være de konstaterede oplysninger, der skal indberettes, hvorimod evt. uoverensstemmelser med oplysninger fra DANVAND bør give anledning til en separat KS af de registrerede oplysninger. En Brudhændelse skal altid angives med en punktbaseret geometri. Den kan tillige stedfæstes i forhold til nogle ikke-autoritative adresseoplysninger og med en relation til et DANVAND-element via maksimalt én af de fire referencebegreber ad gangen (se afsnit 4). Det anbefales, at der i en senere version af Brudregistrering fastlægges retningslinier for linkreference til en autoritativ adressenøgle i stedet for at knytte adresseoplysningerne direkte til Brudhændelsen. En Brudhændelse kan registreres selvstændigt uden reference til ledningsregistreringen, men bør om muligt registreres med reference til DANVAND. Den bør da fortrinsvis knyttes til et fysisk DANVAND-element via disses (evt. nedarvede) primære nøgler i den nævnte prioriterede rækkefølge: 1. Bestykning 2. Funktion 3. Ledning 4. Konstruktion Når brudhændelsen knyttes til et DANVAND-element, må den kun knyttes til databaseaktive elementer, hvor livscyklus-statussen desuden er en af følgende koder: Anlagt (kun ved defekter opdaget inden ibrugtagning) I brug Ikke i brug (kun ved registrering af tidligere brudhændelser med tilbagevirkende kraft) Side 7 af 17

10 Død (kun ved registrering af tidligere brudhændelser med tilbagevirkende kraft) Fjernet (kun ved af registrering af tidligere brudhændelser med tilbagevirkende kraft) Knyttes Brudhændelsen ikke til et DANVAND-element, er det nødvendigt at kunne registrere de konstaterede forhold omkring Brudhændelsen først og fremmest til at belyse årsager til defekten og sekundært for at registrere oplysninger om reparationen, så man kan afgøre om reparationen og retableringen er helt afsluttet. Bliver et element udskiftet i forbindelse med reparationen, registreres dette i DANVAND men knyttes ikke til Brudhændelsen. Er der derimod kun tale om en reparation (fx med en bandagemuffe) bliver denne normalt ikke registreret i DANVAND. 3.2 Supplerende begreber og kataloger I figuren til højre er vist alle supplerende begreber og kataloger samt enkelte referencebegreber. Som nævnt i foregående afsnit skal man kunne registrere en brudhændelse uden reference til et DANVAND-element. Det er vigtigt at kunne sammenligne brudhændelser med og uden denne reference med hinanden og at kunne lave benchmarking og statistisk bearbejdning af brudhændelser i forhold til det samlede registrerede ledningsanlæg fra DANVAND. Det forudsætter dermed, at de oplysninger, der registreres i Brudregistrering 1.0, er sammenlignelige med DANVAND registreringerne. Derfor gælder følgende specifikke regler for Rør, Materiale og MaterialeGruppe: Posterne i disse tre kataloger oprettes via en snitflade til DANVAND. Der må ikke tilføjes eller ændres værdier direkte i Brudregistrering 1.0, hvorimod der kan tilføjes og ændres i de tilsvarende kataloger i DAN- VAND og overføres ajourførte værdier via snitfladerne. Side 8 af 17

11 3.2.1 MaterialeGruppe Begrebsforklaring: Gruppering af materialer for det fysiske element, som brudhændelsen er sket på, efter fælles fysiske karakteristika - fortrinsvis til brug for benchmarking og statistisk bearbejdning. Indeholder standardværdier. Det vil være en del af eller alle de materialegrupper, der anvendes i DANVAND til beskrivelse af DANVANDelementer, som også skal kunne anvendes i Brudregistrering 1.0. Således indeholder begrebet Materiale- Gruppe samme attributter som i DANVAND. Endvidere genbruges grupperingen af Materialer fra DANVAND i Materialegrupperne i Brudregistrering Materiale Begrebsforklaring: Almindeligt anvendte materialer til beskrivelse af de fysiske elementer, som brudhændelsen er sket på. Indeholder standardværdier. Materiale indeholder som udgangspunkt alle Materialer, som anvendes i DANVAND Link, Linktype og Linkreference Begrebsforklaring Linktype: En evt. kategorisering af typen af eksterne links (herunder dokumenter). Indeholder standardværdier. Begrebsforklaring Linkreference: Mange til mange relation mellem Link og de objekters attributter, der kan angives Links for. Begrebsforklaring Link: Et link/sti til en fil eller nøgle til eksterne systemer (alle typer) Rør Begrebsforklaring: Det fysiske objekt en ledning kan bestå af. Attributten Lydhastighed fra begrebet Rør i DANVAND skal ikke bruges i det tilsvarende begreb i Brudregistrering 1.0, hvorfor der er en lille forskel i informationsmodellerne for begrebet Rør Firma, Firmatype, Firmarørreference og Firmabrudreference Begrebsforklaring Firma: Betegnelse for en virksomhed eller en offentlig/privat institution (Den juridisk ansvarlige). Side 9 af 17

12 Begrebsforklaring Firmabrudreference: Mange-til-mange relation mellem Brudhændelse og Firma af forskellige typer f.eks. tilsyn og entreprenør m.m. Begrebsforklaring Firmarørreference: Mange-til-mange relation mellem Rør og Firma; f.eks. driftsansvarlig, entreprenør og projekterende mm. Begrebsforklaring Firmatype: Firmatype beskriver forsyningsdefineret kategorisering af Firmaer. Indeholder standardværdier. Det er et katalog, der som udgangspunkt indeholder de samme værdier som i DANVAND. Forsyningen kan vælge, at listen af standardværdier skal være kortere end i DANVAND, da der er færre relevante firmatyper at vælge imellem i relation til Brudregistrering. I modsætning til Materiale- og rørkatalogerne kan der tilføjes og ændres i de to firmakataloger og i firmareference 3.3 Relationer Der er tre parallelle relationer mellem Brudhændelse på den ene side og konstateret Rør, Materiale, MaterialeGruppe på den anden side. Det er XOR relationer, hvilket vil sige, at der kan være maksimalt én af disse relationer i brug for den enkelte Brudhændelse ad gangen. Fælles for disse tre relationer er, at det ikke er Brudhændelsen, der har et givet Materiale eller en rørtype. Det er derimod en beskrivelse af karakteristika for det fysiske element, som Brudhændelsen er sket på, hvad enten det er en Ledning, Funktion, Bestykning eller Konstruktion. De nævnte relationer giver mulighed for at kunne registrere Brudhændelser med en udførlig detaljeringsgrad eller blot en overordnet registrering - I alle tilfælde med mulig relation til kataloger, som har tæt sammenhæng med DANVAND registreringer Der er således følgende ønskede prioriterede rækkefølge af detaljeringsgrad for Brudhændelsen: 1. Brudhændelsen er knyttet til et DANVAND-element: a. De konstaterede oplysninger svarer til de registrerede oplysninger. b. Der er forskel på de konstaterede og registrerede oplysninger. Begge dele registreres og konflikter kan undersøges / udredes af forsyningen. 2. Brudhændelsen er sket på et element, som ikke er registreret i DANVAND: a. Brudhændelse registreret med oplysning om konstateret Rør, dvs. både dimension, materiale, trykklasse etc. er kendt. b. Brudhændelse registreret med oplysning om konstateret materiale, men ikke om dimension etc. Dvs. der registreres blot en reference til Materiale. c. Brudhændelse registreret med oplysning om konstateret MaterialeGruppe, men ikke om det konkrete materiale, dimension etc. fra Rør. Dvs. der registreres blot en reference til MaterialeGruppe. Side 10 af 17

13 d. Brudhændelse registreret med oplysning om konstateret dimension, kategori etc., men ingen oplysninger om Rør, Materiale eller MaterialeGruppe. Dvs. der registreres nogle få konstaterede oplysninger, men uden referencer til DANVAND-elementer etc. Ved en formularbaseret brudregistrering kan der f.eks. vises en liste fra MaterialeGruppe at vælge imellem. Det vil også i forhold til statistisk bearbejdning være tilstrækkeligt at gennemføre analyserne pr. gruppe frem for pr. enkeltmateriale. Men det er selvfølgelig at foretrække, at der er mere detaljerede oplysninger tilgængelige. Der henvises til Danske Vandværkers Forening, Vejledning 10, 1995: Planlægning af vandledningers fornyelse for yderligere information om data. Side 11 af 17

14 4 Snitflader til DANVAND Der er 4 snitflader til at håndtere relationerne mellem DANVAND og Brudregistrering 1.0: 1. Brud knytter sig til Bestykning 2. Brud knytter sig til Funktion 3. Brud knytter sig til Konstruktion 4. Brud knytter sig til Ledning Gennem disse snitflader kan Brudhændelsen knyttes til den Bestykning, Funktion, Konstruktion eller Ledning i DANVAND, som den vedrører. Det er vigtigt at understrege, at en Brudhændelse kan eksistere uden en reference til et fysisk DANVAND element, men at hvis der er en reference, så er det ét element i DANVAND, der peges på for hver Brudhændelse. Der vil fortrinsvis være brug for at kunne anvende en række oplysninger om Brudhændelsen via snitfladen, samt behov for at vise en række oplysninger om de udvalgte fysiske elementer fra DANVAND, for at kunne tage stilling til, om Brudhændelsen bliver knyttet til det korrekte element. I den logiske datamodel er det tilstrækkeligt at gemme en relation mellem en Brudhændelse.GUID i Brudregistrering 1.0 og en GUID på det relevante element fra DANVAND. Side 12 af 17

15 4.1 Funktion Relation Denne relation beskriver koblingen fra den enkelte Brudhændelse i Brudregistrering 1.0 til den Funktion, som er i Knuden i DANVAND. FRA: Brudregistrering 1.0, Brudhændelse.GUID TIL: DANVAND Funktion.Knude.GUID Funktion og Bestykning er betegnelser for det, som i DANVAND 1.1 blev kaldt for Komponenter eller armaturer. Dermed er Brudhændelser knyttet til Funktion eller Bestykning også at betegne som komponentbrud. En undtagelse herfra er dog brud/utætheder på Reservoirer, som også er en kategori af Funktioner. DANVAND Knuden identificeres med den primære nøgle GUID, men vil i udvekslingsøjemed også inkludere det obligatoriske og unikke knudenavn pga. mere læsbar manuel identifikation. Det er GUID, der officielt benyttes som reference for både DANVAND2.0::Knude og for Brudhændelse. Egentlig er det selve den operationelle funktion, der ønskes registreret dvs. om der er registreret et brud på en ventil, anboringsbøjle el.lign. Men da den primære nøgle herfor findes på begrebet Knude, er det dette begreb, der refereres til. Der skal også i snitfladen indgå en række oplysninger knyttet til knuden, som er de reelt interessante informationer for at sikre, at det er den rette Funktion, Brudhændelsen knyttes til: Funktionens hovedkategori (kode) og evt. funktion (f.eks. ventilfunktionskode) Ejerforhold DatoEtableret StatusKode DatoStatus Fabrikat Materiale og Materialegruppe Handelsmål Firma (Fabrikat) Ledning, som funktionen knytter sig til enten som endepunkt eller tilslutning Ledningens Kategori, Funktion og MedieKode Ledningens DatoEtableret Ledningens StatusKode og DatoStatus Ledningens Rør-informationer (Fabrikat, Firma, Materiale, Trykklasse, Handelsmål) Grunden til, at man både vil kunne knytte Brudhændelse til en funktion og den ledning, som funktionen er knyttet til, er, at man i nogle tilfælde i fornyelsesplanlægningen ønsker at optælle brud pr. ledningstype og pr. konkret ledningsstrækning i stedet for brud pr. funktionstype. Side 13 af 17

16 4.2 Bestykning Der gælder de samme regler for Bestykning som for Knude, beskrevet i foregående afsnit. Det er ikke alle typer af Bestykninger, der kan knyttes til en Brudhændelse. Typisk vil det være enten Samling eller Bøjning, men det kan også være Måler eller Pumpe. Hvorvidt man ønsker at kunne registrere en defekt på en Snavssamler, et Prøvetagningssted eller et Sprinkler(anlæg) kan ikke afgøres på forhånd. Med den valgte relation er det dog så generelt beskrevet, at det kan lade sig gøre. Filtreringen af de Bestykninger, der ønskes at kunne registrere Brudhændelser på defineres af den enkelte forsyning, ud fra hvor detaljeret Brudhændelser ønskes registreret. 4.3 Ledning Relation Denne relation beskriver koblingen fra den enkelte Brudhændelse i Brudregistrering til den Ledning, som er i Linien i DANVAND. FRA: Brudregistrering 1.0, Brudhændelse.GUID TIL: DANVAND Ledning.Linie.GUID En Brudhændelse kan være sket på en Ledning, hvorved Brudhændelse med ovenstående relation knyttes til Ledningen. Men en Brudhændelse kan også være sket på en Funktion eller Bestykning, som ikke er registreret i DANVAND. Hvis der derimod er registreret en Ledning, som de burde være knyttet til, anbefales det, at man vælger at knytte Brudhændelsen til Linien i stedet. Det skal så angives på Brudhændelsen, at det er et komponentbrud med komponentens konstaterede karakteristika. Bruddet vil da rent statistisk i forhold til benchmarking og den landsdækkende database tælle med som komponentbrud, mens det til forsyningens egen fornyelsesplanlægning kan opgøres som komponentbrud, men også tilknyttet det rette sted i ledningsnetværket til lokationsbaseret analyse og fornyelsesplanlægning. DANVAND Linien identificeres ud fra GUID, der kan registreres i Brudhændelse. Linien indeholder til udvekslingsformål også en obligatorisk unik nøgle bestående af Knudenavn1, Knudenavn2 og Løbenr. Egentlig er det selve ledningen, der ønskes registreret. Men da den primære nøgle herfor findes på begrebet Linie, er det dette begreb, der refereres til. Der skal også i snitfladen indgå en række oplysninger knyttet til Linien, som er de reelt interessante informationer for at sikre, at det er den rette Ledning, Brudhændelsen knyttes til: Ledningens Kategori (kode), Funktion og MedieKode (f.eks. råvand eller drikkevand) Ejerforhold DatoEtableret StatusKode DatoStatus Side 14 af 17

17 Rørets betegnelse Materiale og MaterialeGruppe Handelsmål og Trykklasse Firma (Fabrikat) 4.4 Konstruktion Relation Denne relation beskriver koblingen fra den enkelte Brudhændelse i Brudregistrering til den Konstruktion, som er i Grupperingen i DANVAND. FRA: Brudregistrering 1.0, Brudhændelse.GUID TIL: DANVAND Konstruktion.Gruppering.GUID Der kan ikke registreres en Brudhændelse knyttet til en Strækning, et Projekt eller et Område. En Brudhændelse kan være sket på en Ledning, Funktion eller Bestykning, som ikke er registreret i DAN- VAND, f.eks. en ledning inde i et Vandværk eller en pumpestation, som ikke er detail-registreret i DANVAND. Hvis Brudhændelsen er sket på et af ovenstående fysiske elementer, som findes inde i en registreret Konstruktion, anbefales det, at man vælger at knytte Brudhændelsen til denne Konstruktion. Det skal så angives på Brudhændelsen, at det er et komponentbrud eller et ledningsbrud med komponentens eller ledningens konstaterede karakteristika. Bruddet vil da rent statistisk i forhold til benchmarking og den landsdækkende database tælle med som hhv. komponentbrud eller ledningsbrud, mens det til forsyningens egen fornyelsesplanlægning tillige kan tilknyttes det rette sted i ledningsnetværket til lokationsbaseret analyse og fornyelsesplanlægning. DANVAND Grupperingen identificeres ud fra GUID, der kan registreres i Brudhændelse. Det kan anbefales også at registrere Gruppering.Navn, men det er ikke et krav. Egentlig er det selve ledningen eller komponenten (funktionen eller bestykningen), der ønskes registreret. I mangel af bedre knyttes til det Konstruktionen. Men da den primære nøgle herfor findes på begrebet Gruppering, er det dette begreb, der refereres til. Der skal også i snitfladen indgå en række oplysninger knyttet til Grupperingen, som er de reelt interessante informationer for at sikre, at det er den rette Konstruktion, Brudhændelsen knyttes til: Grupperingens type og om det relaterer sig til f.eks. råvandssystemet eller drikkevandssystemet Ejerforhold DatoEtableret StatusKode DatoStatus Firma (Fabrikat) Side 15 af 17

18 5 Snitflade til benchmarking og fælles bruddatabase Udarbejdelse af snitflader til benchmarking og en national fælles bruddatabase ligger uden for rammerne af udarbejdelsen af Brudregistrering 1.0 og vil derfor tidligst blive igangsat efter frigivelsen af Brudregistrering 1.0. De endelige formater af den fælles bruddatabase hhv. kravene til benchmarking er ikke endeligt fastlagt i skrivende stund. Når der skal udveksles data til benchmarking og til den fælles database, er det for at kunne opgøre statistik på brudhændelser i forhold til de kendte ledningsregistreringsoplysninger. Derfor udveksles i disse sammenhænge kun sammentællinger og ikke enkelt-elementer og objekter. Da der som tidligere nævnt kan være registreret Brudhændelser hhv. med og uden reference til DANVAND, er det de konstaterede oplysninger, der skal indberettes til benchmarking / statistikformål. Er der således uoverensstemmelse mellem oplysninger registreret ved Brudhændelsen hhv. oplysningerne i DANVAND, så er det grundantagelsen, at førstnævnte oplysninger er mest korrekte. Forsyningen kan dog vælge, at de konstaterede oplysninger kan overskrives med de registrerede oplysninger fra DANVAND via referencerne og snitfladerne beskrevet i foregående afsnit. Som minimum skal der indberettes svarende til de hidtidige regler for benchmarking dvs. inddeling i hhv. mindst 6 materialegrupper samt i antal Brudhændelser fordelt på ledningskategorier. Derfor er Brudledningskategorikoderne lidt anderledes end de ledningskategorikoder, der gælder i DANVAND. 5.1 Ønskede uddata fra fælles bruddatabase: Den efterfølgende detaljerede beskrivelse af tabelstruktur er kun anvendelig i den enkelte forsyning, da den er nært forbundet med ledningsregistreringen (og denne skal endvidere følge den nye datamodel!). En fælles bruddatabase vil ikke indeholde samtlige forsyningers ledningsregistreringer og kan således ikke beregne de mængder, som skal bruges ved normering efter ledningslængden eller armaturantal. Den fælles bruddatabase må nødvendigvis indeholde såvel antal brud som ledningslængder, idet ledningslængder er totaltal for den enkelte forsyning. Bemærk endvidere, at ledningslængder samt antal brud også skal indberettes, såfremt antal brud er nul; thi ellers vil de beregnede fælles frekvenser blive fejlagtige! Ledningslængder må inddeles svarende til de analyser, som man siden ønsker at kunne udføre, dvs. hellere med for detaljeret opdeling (materiale lægningstidspunkt dimension trykklasse fabrikat jordbundsforhold trafikforhold osv.), idet analyserne let kan slå mængder sammen om ønsket (f.eks. ALLE dimensioner i bestemt materiale) men selvfølgelig ikke kan skabe en opdeling, som ikke findes i grunddata! Når der om nogle år helt generelt ledningsregistreres baseret på DANVAND standarden og Brudregistrering 1.0 standarden, så kan forsyningerne let udtrække de nødvendige data til at lægge ind i den fælles bruddatabase. Indrapporteringen bør ske én gang årligt, da der skal indrapporteres samhørende værdier for lednings- og armaturdata samt brudantal. Side 16 af 17

19 Indrapporteringen foreslås at indeholde: Forsyningens navn Ledningslængder [m] opdelt mest muligt efter materiale * lægningstidspunkt * dimension * trykklasse fabrikat jordbundsforhold trafikforhold osv.; alternativt allerede fra starten med anlægsår grupperet i dekader og/eller dimension i f.eks / / / />500 mm BE- MÆRK: aktive ledninger i det pågældende år! * = Krævet opdeling! Armaturantal [stk.] fordelt efter ventiler, anboringshaner, anboringsbøjler, anboringsbøjler (Rilsan) opdelt mest muligt efter materiale lægningstidspunkt dimension trykklasse fabrikat Brudantal på ledninger [stk.] opdelt mest muligt efter materiale * lægningstidspunkt * dimension * trykklasse fabrikat jordbundsforhold trafikforhold lækagetype lækageårsag brududseende trykforhold. BEMÆRK: optælling af brud i pågældende kalenderår! Brudantal på armaturer [stk.] opdelt mest muligt efter armaturtype materiale lægningstidspunkt dimension trykklasse fabrikat jordbundsforhold trafikforhold lækagetype lækageårsag brududseende trykforhold. BEMÆRK: optælling af brud i pågældende kalenderår! Side 17 af 17