3 Geometriske begreber Knude Linie Flade 13

Transkript

1 Oplæg udarbejdet af: Jacob K Jørgensen Review: Lars Gadegaard Version: 1.0 Dato: 29. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Formål Mulighed for at interagere med andre IT-systemer Fælles forståelse af ledningsnetværk Afgrænsning: Læsevejledning / kontekst Kommende uddybning pr. forsyningsart 4 2 Generelt om kernemodellen Kernemodellens struktur Niveau 1: Geometriske begreber Niveau 2: Fysiske elementer i virkeligheden Niveau 3: Administrative puljer (grupperinger) Niveau 4: Supplerende begreber og værdilister Niveau 5: Referencer og relationer Moduler som option 10 3 Geometriske begreber Knude Linie Flade 13 4 Begreber for fysiske elementer i virkeligheden Bestykning Funktion Reservoir Regulering Forbindelse Tilslutning Ledning Konstruktion 17 5 Administrative begreber Gruppering Projekt Område 19 I

2 5.1.3 Strækning 20 6 Supplerende begreber og værdilister Dokument og Dokumentemne Ejer Firma og Firmatype Rør Materiale Oprindelse Områdekategori og Områdekategoriniveau 23 7 Livscyklus og historik Livscyklus Formål med at holde styr på status Databasehistorik 27 II

3 1 Introduktion DANVA kernemodellen er blevet udviklet i overensstemmelse med DDV s OIO EA-reol (DDV-reolen) som en logisk modelkerne, der skal være fælles for modellerne for DANVA s standard for GIS-baseret ledningsregistrering; hhv. DANDAS på afløbsområdet og DANVAND på vandforsyningsområdet. Kernemodellen er kernen i DANDAS (3.0) og DANVAND (2.0), som er de nationale standarder for registrering af ledningsanlæg. DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, har det fulde ejerskab af modellen. DANDAS standarden er etableret i 2002 og DANVAND er etableret i Udviklingen foregår i DANVA regi i henholdsvis en styregruppe og en række modelopdateringsgrupper, som er et netværk af deltagere fra hhv. DANVA, forsyningsselskaber, applikationshuse og rådgivere. Styregruppen har det overordnede ansvar for drift, vedligehold og udvikling af DANDAS og DANVAND, og dermed også af kernemodellen. Modelopdateringsgrupperne fremsætter forslag til udvikling, opbygning, ændringer og udbygning af modellerne til styregruppen. 1.1 Formål Formålet med dette dokument er at dokumentere den fælles kernemodel. Dokumentet er frit tilgængeligt via DANVA s informationskanaler. Dokumentet er en del af grundlaget for forståelsen af, hvordan de logiske datamodeller for hhv. DANDAS 3.0 og DANVAND 2.0 er udformet. Den fælles kernemodel er en del af DDV-reolen og placeret som logisk model i informationssøjlen. DDVreolen er gengivet i Figur 1 nedenfor hhv. skematisk og som en kopi af online versionen, der kan findes under Det Digitale Vandselskabs hjemmeside. Perspektiv\ Klasse Strategi Forretning Information Applikation Teknologi Konceptuelt Logisk Kernemodellen Fysisk Styringsrammer Side 1 af 30

4 Figur 1 DANVA's DDV-reol, som kan findes på Da kernemodellen er en logisk model, beskriver den de informationer, der skal være indeholdt samt disses indbyrdes relationer. Som en logisk model beskriver den ikke, hvilke tabeller og databaseformater der skal anvendes. Formålet med at have en fælles kernemodel mellem DANDAS og DANVAND er følgende: At sikre mulighed for at interagere med andre IT-systemer Definition af fælles informationer mellem forsyningsarterne At skabe fælles forståelse af et ledningsnetværk Mulighed for at interagere med andre IT-systemer Det er vigtigt at kernemodellen (og DANDAS / DANVAND i det hele taget) indeholder de informationer og nøgler, som skal bruges for at kunne gennemføre en fyldestgørende dataudveksling med andre systemer og brugere af dataene. Til DANDAS og DANVAND er der knyttet et fælles udvekslingsformat. Dataudvekslingen sikres gennem brugen af XML-formatet defineret i XSD-skemaer, som ikke er beskrevet yderligere i dette dokument. Der findes en række IT-systemer, som understøtter forskellige forretningsprocesser inden for forsyningsverdenen. Til hvert af disse systemer skal der udarbejdes snitfladebeskrivelser til DAN- DAS/DANVAND. Nedenfor er til inspiration anført en ikke-udtømmende liste over disse forretningsprocesser: Tegningsudveksling i henhold til LER Værdiopgørelser Benchmarking Hydraulisk modellering Udførelse af TV- og brøndinspektion Side 2 af 30

5 Opmåling Fælles forståelse af ledningsnetværk Det er hele grundtanken, at de begreber, der bruges på tværs af forsyningsarter, defineres og forstås ens i alle grene af forsyningsselskaberne. Det betyder således, at der i de nuværende versioner af DANDAS og DANVAND (baseret på kernemodellen) er sket et skift i brug af nogle af begreberne og koderne i forhold til de hidtil gældende versioner. Derfor indeholder DANVA kernemodellen også en række fælles definerede begreber, som ikke nødvendigvis opfattes som kernen i den samlede DDV informationsmodel Afgrænsning: Kernemodelmodellen beskriver det fysiske netværk (punkter, linier og flader). Datamodellen indeholder de informationer, der er relevante for ledningsejerne at udveksle med eksterne parter. Dog kun de informationer, der er opnået enighed om at være fælles mellem hhv. afløb og vand. Beskrivelsen af forsyningsartspecifikke informationer kan findes i informationsmodellerne for hhv. DANDAS og DANVAND. Der er således i nødvendigt omfang inkluderet nøgler til brug for udveksling og relationer til andre systemer til f.eks. værdiansættelse, koblingsnøgle til SRO-data samt nem opstilling af beregningsmodeller. Kernemodellen eksisterer i en helhed, men kan på et senere tidspunkt blive opdelt i moduler for de områder af modellen, der ikke opfattes som netværkskerne (f.eks. projekter og dokumenthåndtering). Desuden kan DANDAS og DANVAND-modellerne blive suppleret af moduler, som beskriver selvstændige informationsmodeller (f.eks. TV-Inspektion og brøndrapporter samt brudregistrering). Modulariseringen vil bl.a. kunne sikre, at videreudvikling inden for et afgrænset område af informationsmodellen ikke medfører en helt ny version af datamodellen men blot af de elementer, som har relevans for det pågældende modul. Det er ikke en del af en logisk datamodel at beskrive den visuelle repræsentation i GIS dog er labels understøttet som et begreb i DANDAS, men ikke DANVAND, hvorfor det ikke er en del af kernemodellen. På tilsvarende vis bliver deklarationer understøttet i DANDAS 3.0, men ikke i DANVAND Læsevejledning / kontekst Dokumentet er opbygget således: Generel indledning, Konceptuel beskrivelse af kernemodellen i 5 niveauer Side 3 af 30

6 Kapitel 3 til 6 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af alle begreber inddelt i hvert af de øverste 4 niveauer. Niveau 5 i kernemodellen indeholder relationerne mellem de øvrige 4 niveauer og er derfor beskrevet integreret i kapitel 3 til 6 Supplerende beskrivelse af livscyklus og databasehistorik Forståelsen af DDV datamodellerne erhverves gennem hhv. dette dokument og følgende yderligere informationskanaler: UML netværksdiagram (indlejret i figurer i dokumentet) Informationsmodellen under DDV ( Herunder findes bl.a. en liste over de enkelte attributter til hvert begreb. Snitfladebeskrivelser, som hører til informationer om applikationer, der gør brug af / leverer input til ledningsregistreringen Registreringsvejledning Begrebsdiagrammerne benytter sig af en række standardiserede visninger. De væsentlige nævnes her: Diagramtekst Relation 0..* 0 til mange til Netop 1 1..* 1 til mange Knytter sig til Påvirker Indeholder Har Relationer mellem to begreber eller mellem elementer af samme begreb 1.3 Kommende uddybning pr. forsyningsart Dette dokument er første del af en samlet dokumentation af hhv. kernemodellen, DANDAS-specifikke begreber og DANVAND-specifikke begreber. Kernemodellens begreber er således overbegreber, som kan forklare nogle fælles karakteristika. Disse overbegreber indeholder de informationer, der er fælles mellem begge (alle) forsyningsarter. De underordnede begreber indeholder separate informationer, som ikke er fælles med de øvrige underordnede begreber. Nogle af begreberne, der er anvendt i den fælles kernemodel, ligger langt fra de termer, som bruges i daglig tale blandt personer, som beskæftiger sig med ledningsregistrering eller ledningsnetværket. Det skyldes bl.a. Side 4 af 30

7 hensynet til at kunne finde nogle begreber, som både er gældende for spildevand og vandforsyning. Disse fællesbegreber kan anvendes af systemdesignere, som går på tværs af forsyningsarter, mens datamodellen efter udarbejdelsen af forsyningsspecifikke begreber vil anvende nogle mere alment genkendelige termer. Når hele DDV arbejdet er færdigt, og informationsmodellen dermed også indeholder de specifikke informationer og begreber for hver forsyningsart, kan dette dokument evt. blive suppleret med et dokument, der giver en lettere og mindre teknisk indføring i informationsmodellen. Det kan f.eks. tage udgangspunkt i en beskrivelse af begreberne på niveau 2 med udgangspunkt i de forsyningsspecifikke begreber. Side 5 af 30

8 Figur 2 Skematisk UML-diagram af kernemodellen Side 6 af 30

9 2 Generelt om kernemodellen 2.1 Kernemodellens struktur Figur 2 viser hele kernemodelmodellen skematisk. Der vises i de følgende afsnit udsnit af ovenstående model evt. reorganiseret eller forenklet for at understrege specifikke forhold. Kernemodellen er udviklet ud fra et princip om at kunne forstå begreberne i en geometrisk kontekst og en fysisk / hydraulisk / topologisk kontekst. Dvs. den bygger på en generel (universel) forståelse af et ledningsnetværk uden hensyn til forsyningsart. Netværkskernen af kernemodelmodellen består af punkter og linier med en indbyrdes sammenhæng samt flader. Således skal en linie beskrives som forløbende mellem to knuder (som kan være den samme knude). For alle begreberne gælder en række relationer, som fremgår af både informationsmodellen og UML diagrammet. Disse relationer vil som hovedregel ikke blive gentaget i dette dokument. Der er dog medtaget en uddybende forklaring i de tilfælde, hvor der kan være tvivl eller hvor de ønskede regler ikke er afspejlet tilstrækkeligt tydeligt gennem standard relationer. Som supplement til disse objekter og deres indbyrdes forhold findes der også hhv. koder og værdilister (kataloger). I dette dokument bruges betegnelserne katalog og værdiliste i flæng. Det er ikke et krav at der implementeres kataloger i den fysiske datamodel. Men det er et krav, at man benytter kataloger i forbindelse med udveksling. Hvis der ikke benyttes kataloger i den fysiske datamodel, skal de således oprettes med udvekslingsnøgler i forbindelse med udvekslingen for bl.a. at reducere mængden af redundante data i udvekslingsøjemed. Alle koder har en foruddefineret kodeliste, som er fastlagt af standarden. Skal der ændres på denne liste, må det således kun ske i DANVA-regi og ikke af en bruger eller systemadministrator. For katalogerne er datastrukturen fastlagt af standarden. Antallet af valgmuligheder heri kan derimod ændres af den enkelte forsyning / bruger. Der er for nogle kataloger givet et forslag fra netværksgruppens side for at hjælpe med en fælles forståelse på tværs af forsyningsselskaber og øvrige brugere. Katalogerne beskrives i øvrigt yderligere under afsnit I den følgende detaljerede beskrivelse af kernemodellen er der foretaget en opdeling i følgende strukturelle niveauer: 1. Geometriske begreber [røde i UML diagrammet] 2. Begreber for fysiske elementer, som kan genfindes i virkeligheden [blå] Side 7 af 30

10 3. Administrative begreber, som definerer samhørende fysiske eller geometriske elementer (for strækningers vedkommende) [gråblå] 4. Supplerende begreber og kataloger [grønne] 5. Referencer og relationer [gule] Alle begreber på niveau 1-3 indeholder en obligatorisk GUID (Global Unique Identifier), enten direkte eller nedarvet. Alle begreber på niveau 4 indeholder en optionel GUID. Alle fysiske begreber samt begrebet Område oprettes som standard med informationer om status jf. livscyklusmodellen, som er beskrevet i kapitel 7. Endvidere angives for alle begreber, hvornår elementet er oprettet, opdateret og af hvem. Endelig er der til nogle af begreberne også knyttet databasehistoriske informationer for bl.a. at lette sporbarhed af objekter ved udveksling med eksterne systemer. Status og andre tilsvarende fælles attributter er som grundregel knyttet til begreberne på det højest mulige strukturelle niveau med mulighed for nedarvning til underliggende niveauer Niveau 1: Geometriske begreber Følgende begreber beskriver den grundlæggende geometri i netværket (punkt, linie, flade): Knude Linie Flade Flade eksisterer som et begreb, der via grupperingreference kan være knyttet til begrebet gruppering på niveau 2, men det er ikke en del af den grundlæggende geometri i ledningsnetværket Niveau 2: Fysiske elementer i virkeligheden Disse begreber er de fysiske elementer der kan findes i virkeligheden. Netværket (punkter og linier) består af funktioner, (der nedarver fra knude) og ledninger (der nedarver fra linie). Funktion er overbegrebet for et punktobjekt, som beskriver de hydrauliske karakteristika inddelt i følgende fire begreber efter deres hydrauliske virkemåde: Reservoir Volumen Regulering Aktiv mulighed for ændring af strømning Forbindelse Hydraulisk forbindelse / forgrening Tilslutning Hydraulisk tilslutning uden opsplitning af linie Bestykning er et punktobjekt, der ikke har nogen hydraulisk betydning og ikke indgår i netværket, men som er knyttet til netværket i en knude og/eller i en linie. Vælges begge, skal knuden og linien være topologisk koblede. Side 8 af 30

11 Begrebet Konstruktion definerer bygningsanlæg, der kan indeholde en gruppering af et eller flere fysiske elementer. Konstruktion kan have tilknyttet et eller flere fladeobjekter via grupperingreference. Derved kan en konstruktion have referencer til flere flader. Det kan være én af flere måder at beskrive en konstruktion geografisk, som består af flere usammenhængende eller hullede objekter Niveau 3: Administrative puljer (grupperinger) Følgende begreber er konceptuelt forskellige typer af grupperinger af fysiske elementer; knuder, linier (og derigennem bestykninger) og konstruktioner: Projekt Område Strækning De forskellige grupperinger indeholder væsentligt forskellige informationer, relationer og geografiske repræsentationer (flader, intet objekt eller gruppering af linieobjekter). Projekt og Område har de samme relationer til og regler for fladeobjekter som Konstruktion. Strækning har normalt ikke tilknyttet nogen geometri, men kan f.eks. beskrives geometrisk ved en kombination af de tilknyttede linier Niveau 4: Supplerende begreber og værdilister Følgende begreber kan opfattes som kataloger; dvs. datamæssigt samhørende informationer, som begreberne på niveau 2 og 3 kan relatere til. Derved er det muligt med enkelte nøgler at angive en række informationer, som kan være fælles med mange elementer i netværket. Disse begreber kan opfattes som værende en normalisering af informationerne i en databaseterminologi. Antallet af poster i de tabeller, der kan repræsentere begreberne, er brugerdefinerede. Informationerne knyttet til begreberne er derimod fastlagt af standarden. Særligt for begrebet materiale gælder, at modelgruppen fastlægger en standardiseret liste fra starten, som det dog er tilladt at udvide. Ejer Dokument Dokumentemne Rør Materiale Firma Firmatype Oprindelse Områdekategori Områdekategoriniveau Side 9 af 30

12 2.1.5 Niveau 5: Referencer og relationer Følgende begreber markeret med gul farve i UML oversigtsdiagrammet repræsenterer underordnede begreber, referencer og relationer mellem de øvrige begreber. Når der er en reference, skyldes det, at der er en mange-til-mange relation mellem to begreber. Hvis der er en en-til-mange eller en-til-en relation, er det blot udtrykt ved en simpel relation. Da det opfattes som underordnede begreber, beskrives disse ikke selvstændigt. De bliver gennemgået i nødvendigt omfang (hvis der kan være tvivl om, hvordan de skal bruges og hvilke regler der gælder for relationerne) i sammenhæng med beskrivelsen af det første begreb, som de knytter sig til. Dokumentreference Ejerandel Firmareference Grupperingreference Områdehierarki Oprindelsereference En reference kan kun eksistere, hvis der er netop én relation til hhv. hovedbegrebet og mindst et underbegreb. Det betyder f.eks. at der kun kan eksistere en grupperingreference, hvis der er en relation mellem én gruppering og mindst én flade, line, knude eller konstruktion. 2.2 Moduler som option Følgende begreber er blevet markeret med et M i UML diagrammet: Område (samt Områdehierarki, Områdekategori og Områdekategoriniveau) Projekt Disse begreber er identificeret som kandidater til at blive udskilt i selvstændige moduler. Dette afsnit bliver præciseret, når der er opnået enighed om formål og indhold af eventuelle moduler som supplement til DANDAS og DANVAND. Beslutning herom træffes af styregruppen i løbet af Side 10 af 30

13 3 Geometriske begreber De geometriske objekter i kernemodellen, markeret med rødt i UML-diagrammet, er hhv. punkt-, linie- og fladeobjekter. De udveksles i WKT formatet. Det skal særligt bemærkes, at liniernes geometri indgår i sit fulde forløb i det geometriske objekt, dvs. både start-, knæk- og slutpunkter, hvilket er en ændring i forhold til de foregående versioner af DANDAS / DAN- VAND. Disse punkter skal være sammenfaldende med endeknudernes (X,Y)-koordinater, da der skal være overensstemmelse mellem geometri og topologi i 2D. Kernemodelmodellen er rent geografisk en 2½D model. Det betyder i praksis, at man kan udveksle koordinater i 3 dimensioner. Hvis Z ikke kendes, så er det vedtaget, at der i forbindelse med udveksling skrives Z=-99, som repræsentant for en dummyværdi (dvs. ikke angivet Z). Der er ikke krav om topologisk sammenhæng i den 3. dimension (Z). Figur 3 De geometriske begreber Der er mulighed for at angive (og dermed udveksle) en lang række koter som informationer knyttet til de enkelte begreber, hvorved applikationer vha. de udvekslede data f.eks. kan danne profiler af ledningstracéer ud fra disse informationer. Hvis gruppering er repræsenteret af et objekt, skal det være et fladeobjekt. Det må gerne være et multipolygonobjekt med huller. 3.1 Knude Begrebsforklaring: En knude repræsenterer et punkt i planen, der også kan indeholde en kote. Knuden kan forbinde linier, der skal starte og slutte i knuder, men en knude kan også sidde på en linie uden at bryde den. Den kan også eksistere uden relation til en linie. En knude kan indeholde én funktion, og der kan være tilknyttet en eller flere bestykninger til en knude. En knude, der repræsenterer en konstruktion, kaldes konstruktionens hovedknude. På spildevand skal koten i knuder på spildevandsobjekter være = bundkoten af ledningen For vand skal koten i knuder være = topkoten af ledningen En funktion er en knude. Men i den logiske model repræsenterer knuden lokaliteten og funktionen repræsenterer de fysiske forhold såsom status, ejerforhold, materiale og hydrauliske karakteristika. Disse karakteristika kan i den logiske model være placeret på begrebet Funktion eller på nogle af de underordnede begreber, hvis det ikke er en fælles information for alle funktioner. Side 11 af 30

14 Der må ikke oprettes en knude uden relationer. Derved undgås, at der eksisterer knuder uden reel information. Det er muligt at oprette knuder uden hydraulisk funktion hhv. bestykninger. De kan så f.eks. optræde som hovedknude for en eller flere konstruktioner. Det er tilladt at oprette en knude som kun har en administrativ betydning; f.eks. ejerskifte midt på en ledning uden ændring i hydraulikken eller angivelse af en bestykning. Dermed kan der oprettes et endepunkt for en eller flere ledninger uden en relation til hverken bestykning, konstruktion eller strækning, såfremt der ikke er kendskab til knudens virke. Knuden skal da oprettes med en dummy-funktion, som kan være enten en Forbindelse eller en Tilslutning - afhængigt af, om den oprettes som en brydende eller ikke-brydende knude på linien. Ved førnævnte ejerskifte skal der så oprettes en Forbindelse for at angive en administrativ deling. Uddybning af relation bliver til : Denne relation anvendes i forbindelse med databasehistorik, som tages i anvendelse ved fejlregistrering eller ændringer af knudefunktioner, hvor snitfladen til andre systemer skal sikres. Det må ikke forveksles med en fysisk erstatning, som håndteres som en livscyklusproblematik. 3.2 Linie Begrebsforklaring: En linie er en geometrisk / topologisk forbindelse, der forbinder to knuder. Linien skal ved udveksling beskrives i et 3D objekt, hvor koten ikke er obligatorisk, og hvor koten ikke har betydning for topologien af netværket. Derudover kræves sammenhæng i 2D, men ikke i 3D. Der er en 1..1 relation fra linie til knude. Det betyder, at det er obligatorisk at oprette en knude i hver ledningsende. Uddybning af relation omslutter : En linie kan omslutte en linie. En omsluttende (ydre) linie skal være på det umiddelbart højere niveau end den omsluttede (indre) linie. Denne relation svarer til relationerne består af under- som findes på begreberne Projekt og Strækning. Det svarer til, at der er et rør, som er inden i et andet rør. På spildevand opfattes et foringsrør som et rør, der er inden i et andet rør. På vandforsyning opfattes et foringsrør som en beskyttelse eller en føringsvej f.eks. under jernbaner hvori der føres et vandrør. Der er ingen regler for, hvor mange indre rør, der må være inden i omsluttende rør. Uddybning af relation Samlet til og Delt fra : Disse relationer anvendes i forbindelse med databasehistorik, som tages i anvendelse ved fejlregistrering eller ændringer af knudefunktioner fra brydende til ikke-brydende eller omvendt. Det må ikke forveksles med en fysisk erstatning, som håndteres som en livscyklusproblematik. Hvis én linie erstattes af flere nye linier ved en opdeling, så vil de opdelte ledninger få påtrykt en relation til den oprindelige linie, som de er delt fra. Hvis flere linier samles til én linie, så vil de oprindelige linier blive databasehistoriske med en relation til den nye linie, der erstatter de oprindelige linier. Der henvises til kapitel 7, for en nærmere beskrivelse heraf. Side 12 af 30

15 3.3 Flade Begrebsforklaring: En flade er et geometrisk objekt, som kan beskrives i et 3D objekt, hvor koten ikke er obligatorisk, Flader er som sådan ikke en del af netværket, men kan repræsentere grupperinger via grupperingreference. Side 13 af 30

16 4 Begreber for fysiske elementer i virkeligheden Nedenstående begreber repræsenteret ting, som man kan se og røre i virkeligheden. Derfor betegnes de her som fysiske elementer ikke at forveksle med en fysisk datamodel. De er markeret med blå farve i UMLdiagrammet. 4.1 Bestykning Begrebsforklaring: Bestykninger er elementer, som ikke påvirker hydraulikken, men som alligevel er knyttet til netværket i et punkt eller en linie. Målere og dæksler er eksempler på bestykninger. En knude og/eller en linie kan bestykkes med en eller flere bestykninger. En bestykning skal være knyttet til enten en linie eller en knude. En bestykning har en selvstændig geometrisk beskrivelse af (x,y,z), da den ikke nødvendigvis sidder i samme punkt som en knude eller linie, men blot skal referere til mindst én af disse. Hvis en bestykning blot knytter sig til en linie, skal der angives en absolut placering af bestykningens objekt. Til sammenligning skal der for tilslutningsknuder angives en stationering eller en absolut placering på linien, hvilket bliver behandlet yderligere i DANDAS-gruppen efterfølgende. Uddybning af relation Bliver til : Denne relation anvendes i forbindelse med databasehistorik dvs. hvis én bestykning erstattes af en anden Side 14 af 30

17 bestykning grundet fejlregistrering. Det må ikke forveksles med en fysisk erstatning, som håndteres som en livscyklusproblematik. Denne relation findes også for knude og konstruktion, og der henvises til kapitel 7, for en nærmere beskrivelse heraf. 4.2 Funktion Begrebsforklaring: En funktion beskriver et element i netværket, som har en hydraulisk betydning, og dermed som oftest sidder i en ledningsende. En funktion er en knude. En knude har dermed til enhver tid maksimalt én hydraulisk funktion. I den logiske model repræsenterer knuden lokaliteten og funktionen repræsenterer de fysiske og administrative forhold såsom status, ejerforhold, materiale og hydrauliske karakteristika. Som beskrevet i afsnit 3.1 kan der også oprettes en funktion af administrativ karakter. Det bryder med princippet om, at en funktion skal have hydraulisk betydning, men er nødvendig for at kunne beskrive hovedknuder for konstruktioner hhv. de mange ukendte eller administrative forbindelser mellem ledningsender, eller hvor der sker skift i ejerforhold undervejs på en ledningsstrækning. Funktionen indeholder referencer til dokument, ejer, materiale og firma via de dertilhørende referencer. Funktionen kan erstattes af en ny funktion grundet fejlregistrering. I den forbindelse gøres den oprindelige knude (og dermed funktion) databasehistorisk. Der kan også ske et skift i funktion på en knude ved en fysisk erstatning af en funktion med en anden (renovering / sanering). Der er, som nævnt i afsnit 2.1.2, fire hydraulisk forskellige funktioner, som er generaliserede funktionelle elementer for fysiske elementer, der hver især er karakteriseret ved en specifik hydraulisk virkemåde. De vil blive konkretiseret og underinddelt i selvstændige begreber i hhv. DANDAS og DANVAND, hvor de hydrauliske virkemåder skal respekteres Reservoir Begrebsforklaring: Et reservoir er et element med et volumen, som bliver repræsenteret af et punkt i netværket. Der knytter sig en lang række koter til reservoirer, og der kan også knytte sig en tabel eller relation med sammenhæng mellem kote, areal og volumen til reservoirer. Der kan således ske en opmagasinering af vand/spildevand i et reservoir evt. med nogle konsekvenser for trykket i det tilsluttede netværk som dermed har betydning for en hydraulisk modellering af netværket. Side 15 af 30

18 Det er (i skrivende stund) uafklaret, om en brønd i DANDAS skal defineres som et reservoir eller en konstruktion eller skal kunne optræde begge steder. Denne afklaring skal ske inden DANDAS 3.0 bliver endeligt vedtaget og frigivet Regulering Begrebsforklaring: En regulering er et punkt i netværket, hvor der kan ske en ændring af strømningsmodstanden uden mulighed for opmagasinering af vand. Dvs. summen af flow i ledninger før og efter en regulering er det samme til alle tider. Reguleringen kan typisk være en pumpe eller en ventil, hvorved vandstrømmen både kan begrænses og skubbes videre i en regulering. Nogle af reguleringerne er retningsbestemte (f.eks. pumper og kontraventiler / trykreduktionsventiler), hvorved der skal angives en definitionsretning i forhold til de ledninger, der er tilsluttet knuden med reguleringen. Uddybning af relation Regulering påvirker linie : For retningsbestemte funktioner, som altid vil være reguleringer af typen ventil eller pumpe, kan der ændres på hydraulikken ved ændring af funktionen. Denne relation beskriver således, i hvilken retning reguleringen kan ske. Endvidere er der ved tilslutninger en påvirkning af hydraulikken gennem enten et forbrug eller et bidrag fra/til en linie, som ikke er brudt ved tilslutningen Forbindelse Begrebsforklaring: En forbindelse sikrer, at der kan løbe vand mellem ledninger, som er knyttet til forbindelsens knude. Der kan ikke ske en opmagasinering eller regulering af vandstrømmen ud over de almindelige hydrauliske regler for enkeltmodstande i den givne forbindelse. Eksempler på forbindelser er afgreninger. En forbindelse på en knude knyttet til en ledning vil altid være brydende for ledningen og dermed sidde i en start- eller slutknude Tilslutning Begrebsforklaring: En tilslutning sidder i en endeknude i et stik. I tilslutningspunktet er der hydraulisk forbindelse til / fra en anden linie, som hhv. leverer vand i DANVAND eller modtager spildevand i DANDAS fra stikledningen. Side 16 af 30

19 Der skal således være tale om en stikledningskategori i endeknudens tilsluttende linie. Endeknuden er samtidig en ikke-brydende knude på den tilsluttede linie. DANDAS modelgruppen tager inden endelig frigivelse af DANDAS stilling til, hvorledes relationen Sidder på mellem TV-Tilslutningsstikknuder og Linie skal defineres i detaljer. 4.3 Ledning Begrebsforklaring: Svarer til DANDAS delledning i DANDAS 2.6. En ledning er den fysiske beskrivelse af den geometriske linie. Forhold omkring geometriske sammenhænge mellem ledninger er dermed beskrevet under begrebet linie, idet ledning er nedarvet fra linie. Ledninger i kernemodellen er lukkede rør. Grøfter, kanaler og åbne rør skal håndteres i DANDAS sporet. Det kan få den konsekvens, at relationen omslutter skal flyttes fra Linie til Ledning, da man ikke kan have en omslutter -relation for grøfter, kanaler og åben rør. Disse begreber forventes knyttet til Linie på tilsvarende måde som ledning. 4.4 Konstruktion Begrebsforklaring: "Bygningsanlæg, der kan indeholde en eller flere funktioner, bestykninger og ledninger samt evt. andre konstruktioner. Udbredelsen kan beskrives med et fladeobjekt. En konstruktion er en gruppering. Gruppering beskrives som fællesbegreb for konstruktion, projekt, område og strækning i afsnit 5.1. Der mangler stadig en afgørelse om f.eks. brønd og udløb både skal håndteres som konstruktion (brøndbygværk, udløbsbygværk) og som funktion. Det er ikke hensigtsmæssigt det skal overvejes." Denne afklaring sker i DANDAS arbejdsgruppen og konsekvensrettes / beskrives derefter. En konstruktion kan være repræsenteret af en hovedknude, som bruges til at repræsentere konstruktionens placering med et (x,y) punkt. Side 17 af 30

20 5 Administrative begreber De administrative begreber kan både bestå af ét eller flere elementer, men det vil typisk være flere (mange). Disse begreber er markeret med lyseblåt i UML-diagrammet. Disse begreber (samt konstruktion) er alle grupperinger, der beskrives i detaljer nedenfor. 5.1 Gruppering Begrebsforklaring: En gruppering definerer samhørende fysiske objekter; eksempelvis ledninger, bestykninger, funktioner og/eller konstruktioner. En gruppering kan også definere samhørende grupperinger. Grupperingreference er en mange-til-mange relation mellem gruppering og de objekter, der kan indgå i / tilknyttes grupperingen. I realiteten vil man opfatte relationen som gående mellem f.eks. Projekt og de fysiske elementer Ledning, Funktion og Konstruktion, men da en funktion er en knude og ledning er en linie, er relationerne i UML-diagrammet sat på det første niveau. Uddybning af relation Består af under : Der er mulighed for at bruge den selvrefererende relation Består af under for hhv. projekt og strækning dvs. består af understrækning hhv. underprojekt. Konstruktioner har en tilsvarende relation indeholder mellem grupperingreference og konstruktion, og områder har en tilsvarende relation via består af under - relationen mellem område og områdehierarki. I alle disse tilfælde skal der angives et niveau for begreberne. Relationerne må endvidere kun oprettes fra elementer på et højere niveau til elementer på det umiddelbart underliggende niveau. Et overprojekt på niveau 2 kan således kun bestå af underprojekter på niveau 1, og en konstruktion på niveau 2 må kun indeholde konstruktioner på niveau 1. Der må ikke springes niveauer over. Uddybning af relation Grupperingreference indeholder Konstruktion : Denne relation udtrykker, at der er mulighed for (men ikke krav om) en mange til mange relation mellem på den ene side konstruktion, projekt og område og på den anden side en konstruktion. Et projekt kan indeholde mange konstruktioner, som på den anden side også kan indgå i flere projekter hhv. i flere områder og konstruktioner. En strækning må dog ikke bruge sidstnævnte relation. En strækning vil normalt kun relatere til ledninger (men kan også relatere til funktioner og bestykninger) gennem grupperingreferencen. Uddybning af relation Gruppering har grupperingreference : Der skal være netop én gruppering, hvis der er en grupperingreference. Derimod skal en gruppering ikke nødvendigvis have en grupperingreference. En grupperingreference findes kun, hvis der er netop én gruppering og mindst én relation til enten linie, knude, flade, eller konstruktion i en grupperingreference. Side 18 af 30

21 Det er kun en gruppering på niveau 1, der må have grupperingreferencer til begreberne linie / knude. Tilsvarende er det kun projekter og områder på niveau 1, der må have en grupperingreference til konstruktion via relationen indeholder mellem grupperingreference og konstruktion. Relationen Består af sikrer, at overordnede niveauer arver relationerne fra de underordnede elementer. Relationen Udbredelse : En gruppering kan have en udbredelse defineret ved et eller flere fladeobjekter Det er dermed ikke et krav at en gruppering har en udbredelse (er repræsenteret af et fladeobjekt) Projekt Begrebsforklaring: Beskrivelse af både planlagte, igangværende og udførte projekter. Et projekt er en beskrivelse af oplysninger, der knyttes til f.eks. et ledningsprojekt, og der kan via grupperingreference tilknyttes samhørende fysiske elementer, der indgår i projektet Område Begrebsforklaring: Beskriver et administrativt eller geografisk element, som kan være en gruppering af elementer i netværket hhv. andre områder på et lavere hierarkisk niveau. Det kan være repræsenteret ved et geografisk fladeobjekt. Områder er en speciel gruppering grundet deres indbyrdes relationer. Formål: Områder giver mulighed for at visualisere en geografisk afgrænsning hhv. gruppere nogle elementer, så man kan opsummere eller behandle en gruppe af konstruktioner, funktioner, bestykninger (via relationen til linie og/eller knude) samt ledninger med hinanden via Gruppering. Til begrebet Område knytter sig følgende begreber: Områdehierarki Områdekategori Områdekategoriniveau Områder skal kategoriseres i én af de brugerdefinerede områdekategorier, og hvis der ønskes mulighed for at arbejde med områder i flere niveauer, skal disse niveauer for den pågældende kategori først defineres i Områdekategoriniveau begrebet. Derefter kan hvert område tildeles en gyldig kategori hhv. niveau. Der foreligger et forslag til områdekategorier og områdekategoriniveauer ved frigivelsen af DANDAS 3.0 og DANVAND 2.0. De fleste områdekategorier forventes oprettet uden niveaudefinitioner. Der er indsat et foreløbigt oplæg til disse standardværdier i afsnit Der er en selvrefererende relation mellem Område og Områdehierarki, som knytter sig til muligheden for ved områder med flere niveauer at kunne angive en relation mellem et område på et overordnet niveau med et Side 19 af 30

22 eller flere områder på det umiddelbart underliggende niveau. I områdehierarki begrebet defineres en periode, hvor den angivne relation er gældende. Derved kan den tidslige dynamik i forbindelse med sektionering eller f.eks. udvidelse af forsyningsområdet defineres Strækning Begrebsforklaring: Et forløb af ledninger der kan starte og slutte i to angivne knuder. En strækning er normalt en kombination af ledninger (repræsenteret ved geometriske linier), hvortil der kan være knyttet nogle knuder, funktioner og bestykninger. Det er dog også muligt at knytte flader og funktioner til strækning via grupperingreference såvel som bestykninger via disses relationer til enten linie eller knude. En strækning kan bestå af en række ubrudte linier, hvorved der rent logisk er en start- og slutknude. Men den kan også bestå af en række opdelte linier eller forgreninger af ledninger. I de to sidstnævnte tilfælde giver det ikke nødvendigvis mening at definere en start- og slutknude. Side 20 af 30

23 6 Supplerende begreber og værdilister Disse begreber på det strukturelle niveau 4 er markeret med grønt i UML-diagrammet Dokument og Dokumentemne Begrebsforklaring: Dokument er et link/sti til en fil (alle typer af dokumenter) Dvs. det er ikke selve dokumentet der gemmes, men en beskrivelse af, hvor der kan findes en form for dokumentation med en mange-til-mange relation til et eller flere af følgende begreber: Bestykning Ejer Funktion Gruppering Ledning Oprindelse Et dokument kan endvidere relatere sig til begrebet Dokumentemne, som er en brugerdefineret kategorisering af typen af dokumenter. Denne relation er ikke obligatorisk. Et dokument kan indgå i 0..* dokumentreferencer. Hver dokumentreference skal indeholde netop ét dokument Ejer Begrebsforklaring: Firma eller gruppe, der har ejendomsretten over de fysiske elementer i ledningsnettet. Da der er en mange til mange relation mellem ejere og firmaer, er der indsat en Ejerandel-relation mellem de to øvrige begreber. Ejerandel beskriver den andel i procent, som Firmaet indgår i ejerskabet med. Det er obligatorisk, at der både er mindst én ejer og ét firma Firma og Firmatype Begrebsforklaring: Betegnelse for en virksomhed eller en offentlig/privat institution (Den juridisk ansvarlige). Side 21 af 30

24 Firma kan via firmareference have relationer til en lang række andre begreber i kernemodellen. Endvidere kan et firma være 0..* firmatyper, som er en brugerdefineret liste over mulige valg med f.eks. følgende værdier: Entreprenør, Rørfabrikant, Leverandør, Rådgiver, Vandforsyning etc. Nedenfor er angivet de begreber og attributter herpå, der kan have relationer til Firma og dermed firmareference. Relateret begreb Bestykning Funktion Ledning Konstruktion Projekt Oprindelse Rør Relaterede attributter Fabrikant Driftsansvarlig, entreprenør, projekterende, sanering og tilsyn Driftsansvarlig, entreprenør, projekterende, sanering og tilsyn Fabrikant Driftsansvarlig, entreprenør, projekterende, planlægning og tilsyn Opmåling Fabrikant Endvidere har Ejer også en reference til firma via mange-til-mange relationen Ejerandel Rør Begrebsforklaring: De fysiske objekter, som en ledning består af. Rør er dermed en standardiseret fortegnelse over attributter, som kan bruges til at beskrive ledninger f.eks. de oplysninger, som en rørfabrikant kan oplyse om de rør, man har anvendt i ledningsnetværket. Til hjælp med standardiseringen af rørene er der endvidere mulighed for at angive et materiale pr. rørtype Materiale Begrebsforklaring: Almindeligt anvendte materialer til rør, funktioner og bestykninger. Side 22 af 30

25 Der kan vælges fra en liste over materialer, som den enkelte forsyning kan vedligeholde. Modelopdateringsgruppen leverer et forslag til værdier i Materiale, som dermed bliver en del af standardiseringen Oprindelse Begrebsforklaring: Oprindelse beskriver oplysninger om, hvordan, hvornår og med hvilken nøjagtighed informationerne i netværket er indsamlet. Det drejer sig bl.a. om den geometriske nøjagtighed og om, hvordan man har fremskaffet oplysningerne i en række af attributterne. Da der er tale om en mange til mange relation mellem oprindelse og de relaterede begreber, oprettes relationen som en oprindelsereference. Hver oprindelsereference skal indeholde netop én oprindelse. Nedenfor er angivet de begreber og attributter herpå, der kan have en oprindelse og dermed en oprindelsereference. Relateret begreb Knude Bestykning Funktion Linie Ledning Konstruktion Flade Relaterede attributter Geometri Geometri og datoetableret Datoetableret Geometri Datoetableret og ledningstype Datoetableret, kotebundudvendig, kotetopudvendig Geometri Da Funktion arver fra Knude og Ledning arver fra Linie har de derigennem også oprindelsereference på geometrien. Der henvises til informationsmodellen for flere detaljer om oprindelse og oprindelsereference Områdekategori og Områdekategoriniveau Begrebsforklaring: Områdekategori er en gruppering af områder i kategorier, som hver især kan være defineret ved ét eller flere gyldige områdekategoriniveauer. Der foreslås oprettet følgende områdekategorier som standard værdiliste: Side 23 af 30

26 VandbalanceZone Trykzone Indvindingsopland Måleraflæsning Målerkontrolzone Forsyningsområde Prisgrupper Spildevandsopland Brøndopland Skybrudsopland Lækagesøgning Beskyttelseszoner De fleste områdekategorier har kun defineret ét niveau. Men særligt Vandbalancezoner har flere niveauer defineret i begrebet Områdekategoriniveau, hvor der er følgende oplæg til værdiliste, som kan udbygges i modelopdateringssporene: GIS-Zone Sektion HovedZone SuperZone Forsyningsområde Disse niveauer kan sammenlignes med de administrative niveauer og grænser i Danmark: Kommune, region og stat. Der er ingen overlap mellem de enkelte kommuner, regioner og stater (lande), men der kan over tid være flyttet rundt på grænserne lige som der er nogle kommuner, der kun har været gældende i afgrænsede perioder. Derfor er der i Områdehierarki mulighed for at definere disse relationer hhv. gyldighedsperioder for relationerne. Side 24 af 30

27 7 Livscyklus og historik Håndtering af livscyklus og databasehistorik bliver med de næste versioner af DANDAS og DANVAND for første gang håndteret ensartet på tværs af forsyningsarter. Det medfører, at der er defineret nye koder for livscyklus hhv. nye navne og betydninger for nogle af attributterne. Det er helt centralt at kunne skelne og håndtere begge disse begreber korrekt i den daglige brug af informationerne for at kunne udveksle og bruge informationerne i tråd med intentionerne bag den fælles kernemodelmodel. 7.1 Livscyklus Planlagt #1 Objekt anlægges: Statuskode ændres Datostatus opdateres Datoetableret udfyldes Anlagt #1 Uoplyst #1 Objekt kan oprettes forskellige steder i livscyklussen: Statuskode udfyldes Datostatus udfyldes og evt. Datoetableret udfyldes Objekt tages i brug: Statuskode ændres Datostatus opdateres Fjernet Fjernet (findes (findes ikke) ikke) I drift #1 Objekt fjernes: Statuskode ændres Datostatus opdateres Objekt tages ud af drift: Statuskode ændres Datostatus opdateres Objekt tages i drift: Statuskode ændres Datostatus opdateres Død (findes stadig) Objekt bruges ikke længere: Statuskode ændres Datostatus opdateres Ikke i drift Noter: Datoetableret ændres ikke i livscyklussen. Figur 4 Livscyklus forløb Begrebsforklaring: Beskriver fysisk status af elementer i netværket. Side 25 af 30

28 Alle anlægsobjekter i DANDAS og DANVAND skal have angivet en status med tilhørende Datostatus. Datoetableret må ikke ændres ved skift af status, med mindre et objekt skifter status fra Planlagt til Anlagt eller I drift. Det er vigtigt at der IKKE MÅ SLETTES undtagen ved fejlregistreringer, hvor de oprindelige registreringer med sikkerhed ikke er udvekslet endnu. Ved ændring af status i livscyklussen, skal der blot ændres Statuskode og Datostatus. Et anlægs-objekt kan starte livet med at være Planlagt i DANDAS/DANVAND, gennemløbe alle livsstadier og ende som Fjernet. Objekterne skal dog ikke nødvendigvis gennemløbe alle stadier. Det kan f.eks. starte som I drift og derefter overgå til Død. Et objekt kan dermed oprettes forskellige steder i livscyklus som Planlagt, som Anlagt eller som I drift. Herefter kan det tages ud af drift igen enten som: 1. Ikke i drift, hvis der er planer om at tage det i drift igen på et senere tidspunkt. 2. Død, dvs. at anlægget stadig findes i jorden, men det kan ikke blive taget i brug igen på et senere tidspunkt som selvstændigt aktiv. 3. Fjernet, dvs. anlægget er gravet op og findes ikke længere i jorden. Et anlæg, som har status Død, kan dog senere reaktiveres som et rør, der omslutter et indre medierør. Det oprindelige rør skifter så status fra Død til I drift, mens kategorien ændres til omsluttende rør, så det betragtes som nyregistrering Formål med at holde styr på status Det er vigtigt at holde styr på objekternes status (Statuskode) i livscyklus, og hvornår de skifter status (Dato- Status) af følgende årsager: 1. Driften har brug for at vide, hvilket anlæg de skal drive og hvilke de ikke skal drive. 2. Der må ikke kunne tilknyttes driftstiltag i et driftsprogram til anlæg, der ikke er i drift. 3. Ved tegningsudlevering har vi brug for at vide, hvilke anlæg der findes i jorden, og om det er i drift/ikke i drift (må ikke skades da det evt. skal tages i brug på et senere tidspunkt) eller dødt og dermed evt. kan fjernes ved lejlighed. 4. Af hensyn til regnskaber har vi brug for at vide, hvis der etableres anlæg, som ikke sættes i drift med det samme. Da må anlægget ikke aktiveres økonomisk. 5. Af hensyn til regnskaber har vi brug for at vide, hvornår et anlæg bliver sat i drift, for da må aktivering af anlægget ske, således at afskrivning kan påbegyndes. 6. Af hensyn regnskaber skal vi vide, hvis et anlæg skal straksafskrives, når det enten ikke længere skal anvendes eller bliver fjernet. 7. Både DANDAS og DANVAND kan indeholde anlæg, der enten kun er planlagt eller projekteret. Disse anlægsobjekter skal kunne adskilles i forhold til alle øvrige formål. Side 26 af 30

29 Livscyklussen håndteres i kodelisten K_Statuskode: Kode Beskrivelse Forklaring Sortering Aktiv 0 Uoplyst Objektets status er ukendt. Kan benyttes som en 1 J midlertidig registrerings tilstand 21 Planlagt Objektet eksisterer ikke endnu, men er planlagt 2 J eller projekteret 22 Anlagt Objekt er anlagt, men ikke taget i brug/drift 3 J 23 I drift Objekt er taget i brug/drift 4 J 24 Ikke i drift Objekt bliver ikke brugt, men kan tages "i drift" 5 J 25 Død Objekt bliver ikke brugt, og kan ikke tages "i 6 J drift" 26 Fjernet Objektet er fjernet - det findes ikke 7 J 7.2 Databasehistorik Ændringer i ledningsnettet kan bedst dokumenteres ved at bevare databasehistoriske data. Databasehistoriske data håndteres på knude, bestykning, linie og konstruktion. Formålet med at bevare de databasehistoriske data er f.eks.: At bevare muligheden for, at eksterne systemer kan relatere til knude, bestykning, linie og konstruktion, der er fjernet eller erstattet af en anden knude, bestykning, linie eller konstruktion. At bevare grundlaget for statistisk behandling af bl.a. brud. Der er forskellige former for historik: 1. Objekt status f.eks. i drift, planlagt, død, fjernet m.v. 2. DatabaseHistorik på de enkelte poster bl.a. af hensyn til referenceintegritet i databasen. 3. Historik på attributniveau, der svarer til versionering af de enkelte databaseposter. Den første form er behandlet under Livscyklus, så det er kun den anden form for historik, der håndteres her. Den tredje form for historik er mere avanceret, da man stadig skal tage hensyn til referenceintegriteten. Visse databasesystemer kan dog selv håndtere denne form for historik. Ved håndtering af historik bevarer man de oprindelige databaseposter efter en funktion, bestykning eller konstruktion er fjernet grundet fejl eller linie er blevet delt eller samlet. Dette er nødvendigt, da referenceintegritet i databasen skal overholdes og tilknyttede data skal bevares. De oprindelige databaseposter bliver markeret som værende databasehistoriske, og deres data skal ikke vedligeholdes fremover. Der er således ikke tale om redundante data. Side 27 af 30

30 Følgende attributter bliver brugt og kan anvendes til databasehistoriske analyser: DatoEtableret, der angiver hvornår elementet er etableret/anlagt. Det kan anvendes til analyse af aldersfordelingen. DatoDBhistorisk, der angiver hvornår elementet er blevet databasehistorisk. Hvis feltet er tomt (null), så er elementet ikke databasehistorisk. StatusKode, der angiver om elementet er i drift, død, fjernet m.v. DatoStatus, der angiver, hvornår den status, der er registreret i StatusKode, er trådt i kraft. Et element, som indeholder en værdi i DatoDBhistorisk, kan ikke anvendes til nye relationer. Endvidere findes attributterne DatoOprettet og DatoOpdateret, der angiver tidspunktet for datapostens oprettelse og seneste opdatering i databasen. Datoer i disse attributter vil sjældent være sammenfaldende med ovenstående attributter. F.eks. vil man ofte angive en DatoEtableret, der kan ligge måneder tilbage i forhold til den aktuelle oprettelsesdato. Eller en DatoStatus, der er før opdateringsdatoen for dataposten. Attributterne bør derfor ikke umiddelbart anvendes i forbindelse med analyser af databasehistoriske data. Endvidere findes der i relationen Bliver til i begreberne Knude, Bestykning og Konstruktion. I begrebet Linie findes følgende referencer, der angiver forbindelsen mellem de databasehistoriske linier og de nye linier: Delt fra, der angiver den oprindelige linie, der er erstattet af den aktuelle linie og en eller flere andre linier. Samlet til, der angiver den nye linie, der er en samling af bl.a. den aktuelle linie med en anden/andre linier. Disse relationer og attributter skal give mulighed for sporbarhed via snitflader til eksterne systemer, når linier bliver erstattet af nye linier og ditto for de øvrige 3 begreber. Der henvises til den separate dokumentation for databasehistorik for en uddybende forklaring med eksempler på, hvordan databasehistoriske data kan håndteres. Side 28 af 30