Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Ålholmskolen. Skoleåret 2008/09

Transkript

1 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport Ålholmskolen Skoleåret 2008/09 Børn, Familier & Kultur September 2009

2 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING 3 TEMA 1: UNDERVISNING I TAL 4 TEMA 2: LÆRERNES FAGLIGE KOMPETENCER 5 TEMA 3: SKOLELEDERNE 10 TEMA 4: SFO LEDERNE 10 TEMA 5: IT, UNDERVISNINGSMIDLER OG ØKONOMI 11 TEMA 6: SÆRLIGE UNDERVISNINGSTILBUD 17 TEMA 7: SKOLEVALG 18 TEMA 8: SFO 22 TEMA 10: ARBEJDS OG UNDERVISNINGSFORHOLD 23 TEMA 11: PÆDAGOGISKE PROCESSER OMKRING LÆSNING 24 TEMA 12: PÆDAGOGISKE PROCESSER 27 Side 2 af 34

3 Indledning Denne skolerapport skal ses og læses i tæt sammenhæng med kvalitetsrapporten for hele skoleområdet i Hillerød Kommune kaldet kommune-rapporten. Skolerapporten formidler først og fremmest skoleledelsens præsentation af to pædagogiske processer: dels læseindsatsen (se tema 11) og dels en pædagogisk proces, som skolen selv har valgt (se tema 12). Desuden indeholder skolerapporten resultater kopieret fra tema 1-10 i kommunerapporten i de tilfælde, hvor skolens ledelse har knyttet en nærmere beskrivelse eller væsentlig kommentar til data. Det betyder, at langt fra alle temaer indgår i alle skolerapporter. Beskrivelser og kommentarer fra skolens ledelse er indsat i orange tekstbokse. I tema 1-10 i skolerapporten har vi fastholdt nummereringen af underafsnit fra kommunerapporten for at lette læsning på tværs af de to rapporter. Skoleafdelingen har valgt ikke at præsentere elev-resultater i skolerapporten, idet der på nogle skoler er tale om så små klasser, at anonymiteten omkring den enkelte elevs resultat ikke ville kunne sikres. Side 3 af 34

4 Tema 1: Undervisning i tal MÅLSÆTNING: Eleverne skal opleve en god faglig undervisning, med dygtige og velforberedte lærere. Folkeskolens kerneydelse er undervisning af eleverne, derfor udgør en lærers direkte undervisningsandel (jf. det udvidede undervisningsbegreb) 40 % af lærerens samlede arbejdstid. Undervisningen aflyses kun i særlige tilfælde og forsøges i videst muligt omfang at omlægges. Derfor er andelen af reelt aflyst normalundervisning max. 2 % af elevernes samlede undervisningstid Aflyst undervisning i folkeskolerne I Hillerød Kommune har vi en målsætning om, at max 2 % af normalundervisningen aflyses. Nedenstående opgørelse viser, at alle skoler på nær én skole i skoleåret 2008/09 opfyldte denne målsætning. Spørgsmål 2 Hvor stor en del af lærernes undervisning er blevet aflyst? 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Aflyst undervisning "I snæver forstand" 0,5 0,4 0,6 1, ,2 0 0, ,7 Aflyst undervisning i dansk som andetsprog 0, , ,8 5 2,9 i.o. 2,3 0 2,4 Aflyst undervisning specialundervisn , ,9 5 4,2 4,6 1,5 0 20,9 Kommentar fra skolens ledelse: Aflysningsprocenten er beklageligvis stigende på grund af 2 tendenser: Vi har på Ålholmskolen haft en mærkbar stigning i uventede lærerskift, langtidssygdom (ydre omstændigheder) og graviditetsgener. Samtidig med en begrænset mulighed for vikardækning ved omlægninger. Specialundervisningen og AKT har været særlig hårdt ramt. Vikarbudgettet er mærkbart overskredet. Side 4 af 34

5 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer MÅLSÆTNING: 1) Kommunen har uddannede og kompetente lærere. Hver skole tilstræber at dække fagene med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. 2) Kommunens lærere møder faglige og pædagogiske udfordringer i deres dagligdag, og gives mulighed for løbende kompetenceudvikling. Skolerne anvender ca. 2 % af deres samlede driftsbudget til kompetenceudvikling af lærerne. 3) Rekruttering og fastholdelse af kompetente lærere er et højprioriteret indsatsområde i Kommunen. Hillerød Kommune tilstræber hele tiden at være en attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at skolerne kun har få rekrutterings- og fastholdelsesproblemer Linjefagsdækning Graferne i dette afsnit viser Hillerød Kommunes linjefagsdækning af skolens fagrække for skoleåret 2008/09 og de to foregående skoleår. Det bemærkes, at flere forhold kan gøre sig gældende som forklaringer til relativt lav linjefagsdækning: nogle af skolerne primært de mindre skoler i kommunen har ikke altid den luksus at kunne ansatte lærere, der kan dække alle de fagområder, som skolen har brug for skolerne har ikke altid mulighed for at ansætte lærere med de ønskede linjefagskombinationer i en prioriteringssituation ved ansættelser vil skoleledelsen oftest vælge at dække folkeskolens prøvefag nogle af skolelederne vælger bevidst at tilrettelægge undervisningen ud fra fålærerprincippet, hvilket betyder, at en klasse har få lærere, der dækker alle fag. i den praktiske skemalægning vil man ikke kunne opnå 100 % s linjefagsdækning. ved organisering af en skole i afdelinger og lærerteams kan det blive vanskeligere at opnå undervisning af en linjefagsuddannet lærer. Side 5 af 34

6 På Ålholmskolen varetages 100 % af timerne i en række fag af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse. På de følgende sider er kun vist de fag, hvor dækningen er under 100 %. På halvdelen af skolerne varetages 100 % af timerne i kristendomskundskab af lærere med linjefag eller en tilsvarende faglig uddannelse. På de øvrige skoler varetages en stor del af timerne af lærere uden tilsvarende kompetencer indenfor kristendomskundskab. 100 Kristendomskundskab /07 07/08 08/09 0 Side 6 af 34

7 Andelen af timerne i historie, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 4 af de 12 skoler varetages alle timerne af lærere med linjefag i historie eller tilsvarende, og på 4 af skolerne varetages under 60 % af historietimerne af lærere med linjefag eller tilsvarende. Resultatet tages op med Hillerødsholmskolen ved skolesamtalen. 100 Historie /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i samfundsfag, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 100 Samfundsfag /07 07/08 08/09 0 Side 7 af 34

8 100 Hjemkundskab /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i specialundervisning, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Det bemærkes, at der her ikke er tale om specialundervisning i specialklasser. På 7 af de 12 skoler er der 100 % s dækning, og 2 skoler har 50 % s dækning eller derunder. 100 Specialundervisning /07 07/08 08/09 0 Side 8 af 34

9 Andelen af timerne i specialklasserne, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 100 Undervisning i specialklasser /07 07/08 08/09 0 Kommentar fra skolens ledelse: Vi har ikke ved ansættelser kunnet besætte stillinger med den ønskede fagkombination. Vi iagttager store udsving i liniefagskombinationer hos nye lærere som kan være vanskelige at tilfredsstille. De steder, hvor vi ikke har liniefagslærere, kan vi dække pågældende undervisninger med faglærere eller fast vikar, som på anden vis har tilsvarende kompetencer eller flair for undervisning i faget. Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Skoleafdelingen er opmærksom på, at der er et dilemma imellem målsætningen om linjefagsuddannede lærer og undervisningens organisering på skolen med bl.a. etablerede lærerteams på de enkelte klassetrin. Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 2 om lærere: Vi har en rimeligt veluddannet og engageret lærerstab, som på fornuftig måde bestræber sig på at fastholde fokus på kerneydelsen undervisning - trods hyppige ændringer i vilkårene. Kompetenceudviklingen søges sikret gennem teamsamarbejde, kollegavejledning og lokal mødevirksomhed. Side 9 af 34

10 Tema 3: Skolelederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede skoleledere. Skoleledelse kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 3: Det er naturligvis helt afgørende at skoleledernes kompetencer løbende opkvalificeres men lige så vigtigt, at de kommer i spil i ledelsen af skolen. Det kan opleves som problematisk at sikre dette i det stigende krydspres på ledelse som følge af mange omskiftelser og vilkårsændringer. Ambitionen om at fokusere mere på pædagogisk ledelse er fortsat svær at udleve. Tema 4: SFO-lederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede SFO-ledere. Ledelse af SFO kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Kommentar fra skolens ledelse: SFO-området i tilknytning til Ålholmskolen har været igennem en konstruktiv reorganisering, hvor hele SFO-tilbuddet nu er samlet under én leder. Der er en god udvikling i tilbud, personalegruppe og mht. tidlig SFO. SFO-lederen indgår naturligvis i det pædagogiske ledelsesteam. Side 10 af 34

11 Tema 5: IT, undervisningsmidler og økonomi MÅLSÆTNING: Eleverne i Hillerøds folkeskoler oplever udviklende læringsmiljøer og tidssvarende undervisningsmaterialer, der stimulerer lysten til at lære. Skolerne er tidssvarende inden for IT området. Der er i gennemsnit max. 5 elever pr. undervisnings-pc på skolerne. Skolerne har og anvender interaktive tavler/ smartboards i undervisningen. Lærerne integrerer IT som en naturlig del i undervisningen Undervisningsmaterialer Nedenstående tabel viser skoleledelsernes vurdering af, hvor tidssvarende undervisningsmaterialerne på skolerne var i skoleåret 2008/09. Ved undervisningsmaterialer forstås i denne sammenhæng bøger, engangsmateriale og AVmaterialer, hvorimod IT materialer ikke er omfattet. Flere skoleledere har med rette påpeget, at én karakteristik af alt undervisningsmaterialet for hvert fag i bedste fald kan give et meget groft fingerpeg og slet ikke være udtømmende. Bemærk venligst, at Hillerød-tallene ikke er vægtede for skolernes indbyrdes størrelse, fordi der er tale om skoleledelsens vurdering vurderinger fra små skoler tæller med andre ord i denne sammenhæng lige så meget som vurderinger fra store skoler. Hillerød-tallene har alene til formål at give en indikation om udviklingen over år. Side 11 af 34

12 Spørgsmål 29: Hvorledes vurderer skolens ledelse undervisningsmaterialerne i nedenstående fag? (ikke IT) Hillerød 07/08 Hillerød 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Dansk - tidssvarende 62 % 46 % X X X X X X Dansk - delvist tidssvarende 38 % 54 % X X X X X X X Dansk - ikke tidssvarende Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Matematik - tidssvarende 69 % 31 % X X X X Matematik - delvist tidssvarende 31 % 62 % X X X X X X X X Matematik - ikke tidssvarende 8 % X Engelsk - tidssvarende 54 % 31 % X X X X Engelsk - delvist tidssvarende 46 % 62 % X X X X X X X X Engelsk - ikke tidssvarende 8 % X Tysk - tidssvarende 56 % 11 % X Tysk - delvist tidssvarende 44 % 89 % X X X X X X X X Tysk - ikke tidssvarende Fransk - tidssvarende 17 % Fransk - delvist tidssvarende 83 % Fransk - ikke tidssvarende 100 % X X X X X X X X Fysik/kemi - tidssvarende 22 % 33 % X X X Fysik/Kemi - delvist tidssvarende 67 % 66 % X X X X X X Fysik/kemi - ikke tidssvarende 11 % Geografi - tidssvarende 56 % 66 % X X X X X X Geografi - delvist 33 % 33 % X X X Side 12 af 34

13 Spørgsmål 29: Hvorledes vurderer skolens ledelse undervisningsmaterialerne i nedenstående fag? (ikke IT) tidssvarende Hillerød 07/08 Geografi - ikke tidssvarende 11 % Hillerød 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Historie- tidssvarende 36 % 42 % X X X X X Historie - delvist tidssvarende 64 % 50 % X X X X X X Historie - ikke tidssvarende 8 % X Biologi - tidssvarende 33 % 44 % X X X X Biologi delvist tidssvarende 66 % 56 % X X X X X Biologi - ikke tidssvarende Samfundsfag - tidssvarende 50 % 25 % X X Samfundsfag - delvist tidssvar. 38 % 63 % X X X X X Samfundsfag - ikke tidssvarende 12 % 13 % X Kristendom tidssvarende 50 % 42 % X X X X X Kristendom delvist tidssvarende 50 % 58 % X X X X X X X Kristendom ikke tidssvarende Idræt - tidssvarende 38 % 23 % X X X Idræt - delvist tidssvarende 52 % 69 % X X X X X X X X X Idræt - ikke tidssvarende 8 % X I forhold til det foregående skoleår er skoleledernes vurderinger af undervisningsmaterialerne til størsteparten af fagene ændret i nedadgående retning: flere skoleledere vurderer undervisningsmaterialerne i flere fag som delvist tidssvarende. Dette er især tilfældet i forhold til undervisningsmaterialer i dansk, matematik, engelsk og tysk vi skal dog være opmærksomme på, at det er meget små absolutte tal at lave procent på. Side 13 af 34

14 Samtidig viser sammenligningen med det foregående skoleår, at undervisningsmaterialerne i Fysik / kemi, geografi, historie og biologi i skoleåret 2008/09 vurderes som mere tidssvarende end det foregående skoleår. At have tidssvarende undervisningsmaterialer kræver til stadighed indkøb af nye materialer. Indkøbsstoppet, som blev indført primo juni 2008, er sammen med det reducerede rammebeløb til drift i 2009 sandsynligvis væsentlige forklaringer på, at skolelederne vurderer, at undervisningsmaterialerne i en række kernefag er blevet mere utidssvarende. Skolelederne udviser økonomisk ansvarlighed, og det opleves at koste i forhold til at have tidssvarende undervisningsmaterialer. Til supplering af vurderingen af, hvor tidssvarende undervisningsmidlerne opleves, blev skolelederne bedt om at tage stilling til omfanget af undervisningsmidler: vurderer skoleledelsen, at der er tilstrækkeligt med undervisningsmaterialer i de enkelte fag? I tabellen nedenfor er alene gengivet resultaterne for undervisningsmaterialer til dansk, matematik, engelsk og fysik / kemi. Spørgsmål 30: Hvorledes vurderer skolens ledelse omfanget af undervisningsmaterialerne i nedenstående fag? (ikke IT) Hillerød 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Dansk - tilstrækkeligt 46 % x x x x x x Dansk - delvist tilstrækkeligt 38 % x x x x x Dansk - ikke tilstrækkeligt 15 % x x Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Matematik - tilstrækkeligt 31 % x x x x Matematik - delvist tilstrækkeligt 54 % x x x x x x x Matematik - ikke tilstrækkeligt 15 % x x Engelsk - tilstrækkeligt 31 % x x x x Engelsk - delvist tilstrækkeligt 62 % x x x x x x x x Engelsk - ikke tilstrækkeligt 8 % x Side 14 af 34

15 Spørgsmål 30: Hvorledes vurderer skolens ledelse omfanget af undervisningsmaterialerne i nedenstående fag? (ikke IT) Hillerød 08/09 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Fysik/kemi - tilstrækkeligt 22 % x x Fysik/Kemi - delvist tilstrækkeligt 44 % x x x x Fysik/kemi - ikke tilstrækkeligt 22 % x x Overordnet set, vurderer skolelederne, at undervisningsmaterialerne kun er delvist tilstrækkelige. På et mindretal af skolerne vurderer skolelederne, at der er tilstrækkeligt med undervisningsmaterialer. Problemet i forhold til undervisningsmaterialer har gentagne gange været bragt op af såvel skolebestyrelsesformænd som Skoleafdelingen, og skoleledernes vurderinger viser, at der er problemer med såvel undervisningsmaterialernes indhold (hvor tidssvarende de opleves) som omfanget (om der opleves at være tilstrækkeligt mange materialer til eleverne). Budgetforligspartierne besluttede i oktober 2008 at forøge skolernes driftsbudgetter som led en genopretning. Efterfølgende vedtog Byrådet imidlertid at reducere skolernes driftsbudgetter i 2009 for at bringe balance i Hillerød Kommunes samlede økonomi Økonomi til undervisningsmaterialer i regnskabsåret 2008 I regnskabsåret 2008 har skolerne i Hillerød Kommune i gennemsnit anvendt kr. pr. elev til undervisningsmidler. Der er i øjeblikket desværre ikke en helt entydig definition af undervisningsmidler, og derfor skal resultatet tages med forbehold. Figuren nedenfor viser hvor mange kr. pr. elev hver af skolerne har anvendt til undervisningsmidler i regnskabsåret Side 15 af 34

16 3000 Kr. pr. elev anvendt til undervisningsmidler i regnskabsåret Figuren viser store udsving imellem skolerne, og der er grund til at minde om, at der desværre ikke er en entydig definition af undervisningsmidler. Udsvingene kan derudover bl.a. hænge sammen med skoleledelsernes forskellige prioriteringer og timingen af større indkøb ift. det indførte indkøbsstop i Skolelederne oplyser, at til direkte anskaffelser af undervisningsmidler anvendte skolerne i gennemsnit kr. pr. elev i Hertil kommer udgifter til it, lejrskoler, hytteture og inventar. Set i forhold til skolernes samlede forbrug har skolerne anvendt mellem 1,7 % og 5,2 % til undervisningsmidler også her tages forbehold for den manglende præcise afgrænsning. Alsønderup Skole Brødeskov Skole Hvor stor en del af skolens samlede forbrug i 2008 er anvendt til undervisningsmidler Andel opgjort i procent 1,9 3,4 2,7 3,8 1,7 1,4 5,2 1,6 3,0 3,8 2,1 2,6 Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Specialskole-elevernes særlige behov kommer bl.a. til udtryk igennem omkostningerne til undervisningsmidler: - på Harløse Skole blev der anvendt kr. til undervisningsmidler og - på Skolen ved skoven blev der anvendt kr. til undervisningsmidler. Hertil kommer ikke-undervisningsrelaterede hjælpemidler. Kommentar fra skolens ledelse: I forbindelse med opstilling af undervisningsmål og læringsmål er det afgørende, at lærerne har et bredt varieret udbud af kilder og materialer til rådighed. Her er samspillet Side 16 af 34

17 mellem bogmateriale, elektronisk materiale, eget design og kopieringsmuligheder flettet tæt sammen. Derfor er det svært at svare entydigt på spørgsmål om både kvantitet og kvalitet i materialebestanden. Lærerne giver engageret udtryk for at vi er bagud mht. anskaffelse af klassesæt af bogmaterialer og materialer til arbejde med de nye prøveformer. Men ledelsen ønsker at fastslå, at der er markant underbudgetteret til driften af undervisningsmidler i bredeste forstand, herunder til nødvendige elektroniske værktøjer, netværksforbindelser og abonnementer. Tema 6: Særlige undervisningstilbud MÅLSÆTNING: Folkeskolerne i Hillerød vil gerne være rummelige og give børn muligheder for at have et godt skoleliv. Det er vigtigt, at alle elever tilbydes muligheder, der giver dem en chance for at lykkes. Der er fokus på integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk og på elever med særlige behov. Skolerne gør, hvad de kan for at give eleverne de rigtige tilbud frem for de tilbud, hvor der er plads" Særlige undervisningstilbud på folkeskolerne Udover de ovenfor nævnte specialklasser er der på alle folkeskolerne særlige undervisningstilbud i form af fx AKT-tilbud og IT-rygsække. Kommentar fra skolens ledelse: Vi er i gang med udvikling af AKT-tilbud med tilknyttet ungemægler og særlig brobygning for udsatte elever. 5 elever har gennemført kurser i IT-rygsæk og er udstyret med disse. Pga. personaleforfald/-skift er vores satsning på et gennemarbejdet AKT-tilbud og et fokus på 2-sprogede elevers særlige behov ikke blevet realiseret. Men ambitionen herom lever videre i en rekonstruktion i det kommende skoleår Side 17 af 34

18 Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 6 om særlige undervisningstilbud: Behovet for særlige foranstaltninger synes umætteligt trods stor indsat med rummelighed. Alligevel er vi blevet fanget i store, langvarige opgaver med enkeltmandsundervisning. Der er fortsat et stort behov for særligt tilrettelagte forløb for enkelte eller grupper af elever som ikke profiterer af og kan tilpasse sig i normalundervisningen især i de ældste klasser. Skoleafdelingens kommentarer og vurderinger: Skoleafdelingen gør opmærksom på, at ovenstående om specialundervisningen i 2008/09 bør ses i lyset af den vedtagne besparelse på 25 % af midlerne til specialundervisning i 2009/10 og fremover. Muligheden for i fremtiden at iværksætte nødvendige specialundervisningstiltag til såvel faglige som AKT-mæssige opgaver reduceres hermed. Skoleafdelingen vurderer, at der er et stort potentiale i fortsat arbejde med IT rygsække. Tema 7: Skolevalg MÅLSÆTNING: Hillerøds folkeskoler skal være de foretrukne af kommunens borgere. Skolerne skal være en del af et samlet kommunalt skolevæsen samtidigt med, at skolerne har mulighed for at udvikle sig forskelligt. Der skal være plads til "profilering og anderledeshed". Min. 80 % af børnene i kommunen går i Hillerøds folkeskoler Til - og fraflytning af elever i skoledistrikterne Familierne i Hillerød Kommune udnytter fortsat i vid udstrækning muligheden for frit skolevalg, og skolerne oplever som helhed både mange elever fra andre distrikter og mange familier, der vælger en anden skole end distriktsskolen. Frederiksborg Byskole, Gørløse Skole, Skanseskolen og Sophienborgskolen oplever, at flest elever (i absolutte tal) fra distriktet vælger en anden skole: Mange elever fra Byskolens distrikt søger på Marie Mørks Skole En del elever fra Gørløse Skoles distrikt søger Sigerslevøster skole, og andre søger henholdsvis Skævinge Skole og Uvelse Skole for at få kortere afstand mellem hjem og skole. Mange elever fra Skanseskolens distrikt søger på Marie Mørks Skole eller på en anden folkeskole først og fremmest Frederiksborg Byskole og Kulsvierskolen. Side 18 af 34

19 Sophienborgskolen er fortsat præget af at være en nystartet skole, hvor mange af distriktets elever er startet på en anden skole inden Sophienborgskolen var åbnet eller medens der fortsat var usikkerhed om, hvornår den ville stå færdig. Nedenstående tabeller viser antal elever fra andre distrikter henholdsvis antal elever fra distriktet, der har valgt andre skoler. Opgørelserne dækker klasse. Spørgsmål 39: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, ekskl. elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Spørgsmål 40: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler, inkl. privatskoler og efterskoler? Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Der er kun tale om mindre forskydninger fra skoleåret 2007/08 til 2008/09 i såvel elever fra andre distrikter som elever, der vælger anden skole inkl. privatskoler. Side 19 af 34

20 7.3. Optagelsesprocenter i børnehaveklasse Andelen af optagne elever i børnehaveklasse ud af alle mulige distriktselever ses i nedenstående tabel. Spørgsmål 27: Hvor stor en procentdel af alle mulige bhkl.elever blev optaget på skolen? Pct. af alle mulige optagelser Hillerød gns. 08/09 77 Ålholmskolen Uvelse Skole 1 Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 91,1 88,6 78,1 60, ,9 81,8 49, ,8 79,2 Tabellen afspejler distriktsforældrenes tilbøjelighed til at vælge distriktsskolen, når deres barn skal starte i børnehaveklasse. Alsønderup Skole, Kulsvierskolen og Brødeskov Skole ligger klart i top med omkring 90 % s tilslutning. Gennemsnittet for alle skolerne lå for skoleåret 2008/09 på 77 %. Skoleledelsernes oplevelser af lovgivningen om frit skolevalg er overordnet positive, idet nævner det som positivt for samarbejdet mellem skole og familie, at den enkelte familie har mulighed for at vælge skole. Ledelsen på et par af de meget søgte skoler skriver, at de mange forældrehenvendelser tager en del ledelsestid. Endelig peger Skanseskolens ledelse på, at frit skolevalg opleves som et problem i forhold til rekruttering af elever til skolen: der er ikke mange, der søger væk, når de først er begyndt på Skanseskolen, men forud for skolestart er der en stigende grad af usikkerhed og tvivl hos en større og større del af forældregruppen. Forældregruppens usikkerhed og tvivl går på Skanseskolens rummelighed i forhold til skolens særlige opgaver, og skolens ledelse understreger, at det er vigtigt, at balancen imellem forskellige grupper af børn genoprettes. Kommentar fra skolens ledelse: Det frie skolevalg er grundlæggende en positiv mulighed i samarbejdet mellem skole og hjem og i samarbejdet skolerne imellem. Den problematiske side af lovgivningen er de afledte vanskeligheder dels omkring den logistiske styring i forhold til planlægning vedrørende klassestørrelser og resursefordeling dels forældrenes mulighed for at glide af på pædagogisk vejledning og eventuelle krav fra skolens side i samarbejdet. På Ålholmskolen har vi haft store udfordringer med søgning fra Ll. Lyngby og Skævinge skoledistrikter. 1 Uvelse Skoles rullende indskoling gør, at vi ikke kan anvende den samme opgørelsesmetode som for andre skoler. Side 20 af 34

21 7.4. Skolernes særlige profil Hillerød Kommune har et fælles skolevæsen med store muligheder for lokalt præg på den enkelte skole. Det betyder bl.a. at skolerne kan udvikle egne profiler tilpasset de lokale ønsker og behov. Har skolen en særlig profil? Ikke tydeligt konkretiseret, men vi er stolte af at fremstå som en solid klassisk folkeskole med basis i orden med fokus på fællesskab, som skaber grobund for at eleverne udvikler deres personlige faglige og sociale kompetencer i et miljø, hvor de trives. Ålholmskolen har altid lagt vægt på idrætsfagets betydning og på hvordan bevægelse og sundhed understøtter indlæringen. Vi har været igennem en proces med alle interessenter om opstilling af et nyt, tidssvarende værdisæt, som vi har som indsatsområde at implementere i det kommende skoleår. Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 7 om skolevalg: Som ovenfor anført er det ledelsens holdning at drøftelsen af balancen mellem mål, styring og det frie valg hele tiden må holdes levende mellem skolens interessenter og skolerne imellem, så skolevæsenets samlede profil er tydelig i dette sagsforhold. Den problematiske side af lovgivningen er de afledte vanskeligheder dels omkring den logistiske styring i forhold til planlægning vedrørende klassestørrelser og resursefordeling dels forældrenes mulighed for at glide af på pædagogisk vejledning og eventuelle krav fra skolens side i samarbejdet. Side 21 af 34

22 Tema 8: SFO 8.4. Udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem Skole og SFO SFO-lederne blev i spørgeskemaet som baggrund for kvalitetsrapporten bedt om at pege på evt. udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem skole og SFO. SFO-ledelsen: På medarbejderniveauet: mere tæt samarbejde i hele indskolingen. På ledelsesniveauet: ledelsessituation blev ændret i forbindelsen med SFOsammenlægningen. Det giver bedre muligheder for samarbejdet i ledelsesteamet på skolen. På bestyrelsesniveauet: det ville være en fordel at have en SFO-medarbejder repræsentant i skolebestyrelsen. Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 8 om SFO: SFO'en er en ressource som er med til at højne kvaliteten i barnets skoleliv. SFO-sammenlægningen giver os bedre muligheder for at planlægge og gennemføre samarbejdet med skolen omkring børnenes sociale kompetencer, trivsel og alsidig personlig udvikling. Side 22 af 34

23 Tema 10: Arbejds- og undervisningsforhold MÅLSÆTNING: Alle elever og ansatte i kommunens folkeskoler har gode lærings- og arbejdsforhold. Hillerød Kommune er en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere og understøtter det gode undervisnings- og læringsmiljø for eleverne. Sundhed og trivsel hos elever, lærere, pædagoger og ledere er i fokus Arbejdspladsvurdering (APV) Kommentar fra skolens ledelse: Vi har i det forgangne år haft meget fokus på trivsel og vil arbejde videre med dette tema. Det er bl.a. sket ved at arbejde konkret med ledelsens synlighed, kvalificering af mødevirksomhed, konkretisering af planlægning i årshjul, fokus på optimering af elevsagsbehandling. I den mundtlige opfølgning er der klare tilkendegivelser i retning af en positiv udvikling og en mere anerkendende og optimistisk stemning Undervisningsmiljøvurderinger (UVM) Kommentar fra skolens ledelse: Undersøgelsen af undervisningsmiljø og elevtrivsel er forældet. Skolebestyrelsens udvalg, som har arbejdet med mobbepolitik har desværre ligget underdrejet. Derfor er det besluttet at gennemføre en undervisningsmiljøundersøgelse i efteråret 2009 og at genoplive mobbeudvalget fra skoleårets start. Side 23 af 34

24 Tema 11: Pædagogiske processer omkring læsning MÅLSÆTNING: Alle elever skal hver dag læse koncentreret og individuelt i mindst 20 minutter. På hvert klassetrin afsættes der læsetid på skolen, eksempelvis som læsekurser, læsedage og læseuger. Indholdet er afpasset en enkelte elevs læseniveau og følger fælles mål. Skolerne udvikler sig kontinuerligt i forhold til den kontekst, som skolerne befinder sig i. Læsning er i denne kvalitetsrapport valgt til at være den pædagogiske proces, som alle skoler skal forholde sig til, fordi læsning er et fælles indsatsområde, og fordi vi med Hillerød Kommunes handleplan for læsning har en gennemarbejdet overordnet ramme for skolernes arbejde med læsning. Indsatsen om læsning foregår i et samarbejde mellem skolen og hjemmet. Der er i skoleåret 2008/09 blevet arbejdet systematisk med læsning på alle skoler og det er sket på forskellige måder afhængig af den enkelte skoles egen kontekst Kort om kvalitetstrappen Kvalitetstrappen 2 er valgt som metode til de pædagogiske processer, fordi den er et godt evalueringsværktøj til at skærpe opmærksomheden mod udviklingen i en indsats. Desuden giver kvalitetstrappen en ensartet formidling af de pædagogiske processer. I kvalitetstrappen formuleres et mål samt flere trin (eller niveauer) på ved mod dette mål. Ved brug af værktøjet sammenholdes dermed overvejelser over kvalitet med konkrete skridt i arbejdet med målopfyldelse. Til belysning af de pædagogiske processer omkring læsning har Skoleafdelingen på baggrund af handleplanen for læsning udvalgt 4 nedslagspunkter: - læsning i 5. klasse - læsning i 7. klasse - skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer og - læsevejledere på skolen For hvert af de 4 nedslagspunkter er der lavet en kvalitetstrappe, og Skoleafdelingen har udarbejdet trinene i de 4 trapper. Kvalitetstrapperne er formuleret med baggrund i handleplanen for læsning hvilket dog ikke er ensbetydende med, at trinnene er relevante i forhold til alle skolers praksis. 2 For mere information om kvalitetstrappen henvises til eller Side 24 af 34

25 11.2. Læsning i 5. klasse Nedenfor ses de 4 trin formuleret for læseindsatsen i 5. klasse og skoleledernes vurdering af skolens placering i juni Figuren viser, at eleverne på 5. klassetrin på 5 af skolerne opfylder målsætningen om at læse på skolen i 20 minutter hver dag. Ålholmskolens ledelse vurderer, at skolens praksis svarer til trin 1. Side 25 af 34

26 11.3. Læsning i 7. klasse og Skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer Disse nedslagspunkter er erstattet af Ålholmskolens egne kvalitetstrappe for henholdsvis læsning i 7. klasse og læsekonferencer. Se nedenfor under tema Læsevejledere på skolen Som det fjerde og sidste nedslagspunkt har Skoleafdelingen valgt læsevejledere, og der er formuleret i alt 5 trin: Skoleafdelingens kommentarer til tema 11: Læsehandleplanen har givet skolerne et fælles afsæt for læseindsatsen, og det er positivt, at der på alle skoler bliver arbejdet systematisk med læsning. Der vil også fremadrettet være behov for ledelsesbevågenhed og uddannede læsevejledere for at holde fokus og udvikle indsatserne. Side 26 af 34

27 Tema 12: Pædagogiske processer Alle skolerne skulle udvælge en pædagogisk proces, som var central for skolen i 2008/09, og som det var vigtigt for skolen at formidle i sammenhæng med kvalitetsrapporten. Ålholmskolen har valgt at aflevere kvalitetstrapper for to pædagogiske processer: læsning og elevplaner. Det første nedslagspunkt for læsning er læsning i 5. klasse Trin 3: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Alle elever har et sikkert læseniveau med forståelse for forskellige læseteknikker i forhold til notatteknik, skimming, nærlæsning, punktlæsning osv. Genrer. Trin 2: Øget læseparathed. Styrket forståelse for at tune ind på det, der skal læses. Alle elever kan skelne mellem skønlitterær læsning og faglig læsning. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Hovedparten af eleverne er gode, sikre læsere, som læser i pænt tempo men uden at kunne skelne sikkert mellem relevante læsemetoder. 1. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? Størstedelen af eleverne befinder sig på et niveau 2, lige under niveau 3, hvor de dygtigste af eleverne er nået til. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: A: På årgangen er der blevet 1. læst en undervisningslektion fast om ugen. 2. Regelmæssig højtlæsning i klassen Side 27 af 34

28 3. Daglig lektie hjemme 20 min. Læsning opfølgning til elevsamtalen og skole-hjemsamtalen. B: På skolens 3 læse-fagdage i november 2008 har årgangen arbejdet systematisk med: læsestil: Holistisk, analytisk. Det andet nedslagspunkt for læsning er læsning i 7. klasse (udfyldt for én af de tre 7. klasser pga.) Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Trin 2-3: Trin 4: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? 2 lektioner hver uge frilæsning /mulighed for biblioteksbesøg. 2 fælles skønlitterære bøger læses i løbet af året. At eleverne individuelt skal læse egne tekster op for klassen mindst 1 gange om måneden, foruden fælles stof 2 gange om måneden - hvor det at lytte og give positiv feed-back bliver en del af kulturen. At arbejde med forskellige tekstgenrer i løbet af året og i relation hertil lære forskellige oplæsningsmetoder (eventyr, spænding, rap og lyrik). Accept af eget og af andres læsestandpunkt: Variation af oplæsningsstrategier: Eventyr, gys, rap, digte og rap-tekster. Eleverne lavede selv egen tekst og læste op for klassen. Der blev skabt et godt og interesseret oplæsningsmiljø, hvor alle elever er motiveret for denne synlige del af læsningen. Nydannet 7. klasse hvor mange elever var nervøse ved at læse op i klassen. Det var vigtigt at skabe et trygt, lyttende og anerkendende miljø blandt eleverne. Der er behov for vejledning i positiv og sprogligt varieret feed-back. Der var stor spredning i niveauet for læsning. De svage læsere læste sjældent og korrigerede sig selv flere gange under egen oplæsning. De spurgte flere gange til, om de ikke i stedet blot kunne læse op for læreren i stedet for hele klassen. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? Pågældende klasse er fortsat ret spredt, men bortset fra en lille gruppe elever som træner i DSA er alle over trin 2-3. Arbejdet fortsættes i 8. klasse. Side 28 af 34

29 Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: Der blev arbejdet med logbøger og opgaver i relation til teksterne, herunder materialet: Fantastiske Fortællinger. I dette arbejde skulle eleverne blandt andet følge spor i teksten samt arbejde med personkarakteristikker. Herved blev der blandt andet sikret, at eleverne havde læst dagens tekst. I læse-fagdagene (3 sammenhængende dage i november) blev der arbejdet med eventyr, noveller og billedbøger som genrer, og der blev undervist i forskellige øvelser og oplæsningsstrategier. Hver dag blev afsluttet med, at 7.klasseseleverne individuelt skulle læse op for en 2. klasses elev. Det tredje nedslagspunkt for læsning er afholdelse af læsekonferencer: Trin 4: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Læsestyregruppen holder systematiske læsekonferencer på alle klassetrin evaluerer og sikrer, at der udarbejdes opdaterede handleplaner i relation til læsehandleplan og FM2. Trin 3: Et læsestyreteam bestående af læsevejleder, læse-testlærere, bibliotekar, RRlærer og skoleleder lægger program for læsestrategier på udvalgte klassetrin og afholder læsekonferencer med pågældende klassetrin. Trin 2: Der afholdes ikke læsekonferencer: Som Trin 1 dog udvidet til gennemgang på teammøde, for involvering og ansvarliggørelse af alle lærere mht. til at bidrage systematisk til læseudviklingen. Særligt fokus på børnehaveklasse, indskoling og test-årgange i øvrigt. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Der afholdes ikke læsekonferencer. Læsetestlærer og andre i læsevejledningen holder møder med relevante dansklærere i forhold til obligatoriske tests og særlig aftalt indsats over for enkelte klasser, elevgrupper eller enkeltelever. Side 29 af 34

30 På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? Ålholmskolen er nået til trin 2. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: Mht. 5. årgang er den systematiske indsats i meget sparsom. Skolen har i dette år ikke nogen læsevejleder og årgangen ligger ikke inden for de obligatoriske læsetest. Læsningens fokus ligger i forhold til årsplanen og dermed for en mindre del i årets teamsamtale mellem ledelsen og teamet med fokus på de systematiske læse-fagdage. Det fjerde nedslagspunkt for læsning er uddannede læsevejledere: Trin 3: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Et læsestyreteam bestående af min 1 læsevejleder, læsetestlærere, bibliotekar, RRlærer og skoleleder følger læseudviklingen på alle klassetrin og vejleder med mål og rammer. Trin 2: Læsevejleder 1 er under uddannelse og varetager parallelt med uddannelsen en del af den beskrevne læsevejlederopgave i et tæt samarbejde med en bibliotekar, RR-lærer, 2 læsetest-lærere, som med test og opfølgning herpå følger og vejleder læseundervisningen systematisk i overensstemmelse med Hillerød Kommunes Læsehandleplan. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Ingen uddannet læsevejleder. Læsevejledningen er uddelegeret til bibliotekar, RR-lærer, 2 læsetest-lærere, som med test og opfølgning herpå følger og vejleder læseundervisningen i bedst mulig overensstemmelse med Hillerød Kommunes Læsehandleplan. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På overgangen mellem trin 1 og 2. Side 30 af 34

31 Det første nedslagspunkt for elevplaner er skolebestyrelsen: Trin 4: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Skolebestyrelsen har vedtaget principper for form, indhold og formidling af operationelle elevplaner, så der er overensstemmelse mellem resurseforbrug og planernes anvendelighed. Trin 3: Skolebestyrelsens kommunikationsudvalg har sat mål for og udformet principper for IT-kommunikation i skole-hjemsamarbejdet på Ålholmskolen. Trin 2: Skolebestyrelsen har deltaget aktivt i implementering af det første sæt elevplaner ved at formidle mål og form i indlæg på forældremøder. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Skolebestyrelsen har deltaget i det oprindelige elevplansudvalg og medvirket til igangsætningen af arbejdet og i at afstemme et niveau som for sprogbrug og indhold som er meningsfuldt for forældrene. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 3. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: Arbejdet med elevplaner som kommunikationsmiddel mellem skole og hjem har i sin første model som interaktiv plan, udløst et gevaldigt papirforbrug og en lidt tung, bureaukratisk formidling af papirerne frem og tilbage. Det skyldes at både lærere, elev og forældre aktivt skulle skrive i samme papirer. Men processen har skærpet bevidstheden om hensigten med planerne. Dog har en del forældre endnu ikke involveret sig aktivt i udfyldelsen af deres del. Skolebestyrelsen er løbende blevet holdt orienteret om de praktiske problemer med at få ambitionerne med operationelle planer udlevet. Dermed også en orientering om de ændringer, som det viste sig at være nødvendigt at foretage undervejs for at nå frem til en fungerende elektronisk model. Side 31 af 34

32 Det andet nedslagspunkt for elevplaner er Pædagogisk Udvalg (PU): Trin 5: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? PU kan trække sig tilbage og kun deltage i en evalueringsrolle, hvorved de får tid til at løse andre udviklingsopgaver. Trin 4: PU laver oplæg og ledelsen beslutter at begrænse bureaukrati og resurseforbrug og fastholde en logisk progression i anvendelse af elevplaner ved at indføre 2 niveauer at lave planerne på. En fagrække med hovedfag som laver totale planer og en gruppe fag, som alene laver statusdelen. Trin 3: PU beslutter en elevplanskabelon som passer ind over trin 2-niveauet. PU drøfter og beslutter hvordan sammenhænge og organisationsformer skal være i forhold til forældremøder, målfastsættelsesdage med elever og skole-hjemsamtaler. Trin 2: PU reviderer med konsulenthjælp udefra en dækkende og funktionel interaktiv elevplanskabelon og rejser debatten om sammenhæng mellem årsplanlægning, målfastsættelse, kommunikation med elever og forældre om både status- og handleplaner for skolekulturelle og faglige mål - j.fr. Fælles Mål. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? PU har efter, at vi har kasseret 1. udgave af skabeloner til elevplaner som for unuancerede, planlagt en strategi for at have et nyt sæt operationelle og interaktive sæt skabeloner på tegnebrættet til udvikling i skoleåret På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 4. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: I forhold til de vedtagne principper for elektronisk kommunikation har det været vigtigt at finde en - delvist - interaktiv løsning via FORÆLDREINTRA. Det har været tidskrævende, og nu hvor løsningen er fundet og valgt forstår en pædagogisk opgave over for forældresiden med at opkvalificere aktivitetsniveau og brugerfortrolighed på INTRA. Side 32 af 34

33 Det har været nødvendigt at udarbejde nye retningslinjer for målsamtaledage, idet samtalerne må foregå i lokaler, hvor lærerne stabilt kan være på det trådløse netværk for at kunne bruge en bærbar PC som værktøj direkte i samtalen med hver enkelt elev. Det tredje nedslagspunkt for elevplaner er målsamtaler mellem lærer og elev: Trin 4: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Målsamtalerne afholdes løbende som en naturlig del af planlægningsarbejdet med læringsmål. Form og fysiske rammer er i orden, er stabile og velfungerende og understøtter derved seriøsiteten i arbejdet med elevplanerne. Trin 3: Som trin 2 flere faglærere holder samtaler. Lærer og elev udfylder sammen den elektroniske elevplanskabelon efter forudgående individuel forberedelse. De lærere, som deltager aktivt i målsamtalerne, deltager i skole-hjemsamtalerne. Trin 2: Efter aftaler i årgangsteamet organiseres målfastsættelsessamtalerne på 2 fastlagte dage. Typisk er det danskog matematiklærer, som holder individuelle samtaler med eleverne. Der anvendes en scoringsskabelon som konkret holdpunkt i samtalerne. Skabelonen er kendt af eleven og udfyldt hjemmefra som selvevaluering. Drøftelse af elevens nærmeste udviklingszone. Samtalerne gennemføres 2 gange årligt. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Målfastsættelsessamtalerne gennemføres i varieret form og med vekslende afklarethed i forhold til intentionerne om sammenhæng mellem målfastsættelses- og evalueringsstrategi. Organiseringen er bundet op på en delvis centralt styret model for de 3 trin: indskoling, mellemtrin og udskoling. Samtalerne foretages 1 gang årligt. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På vej op på trin 3. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: Ledelsen har udarbejdet en oversigt over samtlige fag, hvoraf det fremgår, i hvilke fag, der skal udarbejdes totale planer, og i hvilke der kun udarbejdes statusdel. Side 33 af 34

34 For at arbejde for afbureaukratisering udarbejdes der ikke elevplaner, hvor andre planer eller evalueringer er obligatoriske. Derfor udarbejdes der f.eks. ikke elevplaner i på 9. årgang, hvor der afholdes afgangsprøver og laves idrætsudtalelser. Handleplansdelen for 9. klasse fremgår af den sidste elevplan på 8. årgang. Det fjerde nedslagspunkt for elevplaner er elevplaner på 8. årgang 2008/09: Trin 4: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? For at elevplanerne skal fungere optimalt skal de gøres elektroniske, og de bør anvendes løbende og i forbindelse med begge skole-hjemsamtaler. Trin 3: Eleverne inddrages i formuleringen af sociale og skolekulturelle mål/udsagn. Disse samt faglige mål synliggøres i klassen, og eleverne formulerer deres egne individuelle læringsmål. Elever og forældre inddrages i vurdering af om målene er nået (kan), delvis nået (kan næsten), eller ikke nået (kan ikke, men vil gerne). Fremadrettet handleplan udarbejdes i fællesskab ved en målsamtale og indskrives i elevplanen. Elevplanen er omdrejningspunkt ved skole-hjemsamtalen. Trin 2: Lærerteamet udviklede en elevplansmodel ud fra pædagogiske og praktiske overvejelser om at planerne skulle være enkle og operationelle. En model som kræver, at den enkelte elev er meget aktiv omkring mål og evaluering af disse. Elevplanerne tvinger eleverne til også at tænke over egne formuleringer og mål, læringsmål. Handleplanen beskæftiger sig med hvad, hvordan, hvornår samt tegn på at mål er nået. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Vores erfaring var at elevplaner udelukkende baseret på uddrag af Fælles Mål gav meget enslydende og standardiserede udtalelser omkring eleverne. Endvidere var det vanskeligt at udarbejde handleplaner der kunne virke fremadrettet og aktivt i den daglige undervisningssituation. Skole-hjemsamtalerne kom i ringe grad til at dreje sig om elevplanerne. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 3. Side 34 af 34