Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Skævinge Skole. Skoleåret 2008/09

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Skævinge Skole. Skoleåret 2008/09"

Transkript

1 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport Skævinge Skole Skoleåret 2008/09 Børn, Familier & Kultur September 2009

2 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 TEMA 2: LÆRERNES FAGLIGE KOMPETENCER... 4 TEMA 3: SKOLELEDERNE TEMA 4: SFO LEDERNE TEMA 5: IT, UNDERVISNINGSMIDLER OG ØKONOMI TEMA 6: SÆRLIGE UNDERVISNINGSTILBUD TEMA 7: SKOLEVALG TEMA 8: SFO TEMA 10: ARBEJDS OG UNDERVISNINGSFORHOLD TEMA 11: PÆDAGOGISKE PROCESSER OMKRING LÆSNING TEMA 12: PÆDAGOGISKE PROCESSER Side 2 af 26

3 Indledning Denne skolerapport skal ses og læses i tæt sammenhæng med kvalitetsrapporten for hele skoleområdet i Hillerød Kommune kaldet kommune-rapporten. Skolerapporten formidler først og fremmest skoleledelsens præsentation af to pædagogiske processer: dels læseindsatsen (se tema 11) og dels en pædagogisk proces, som skolen selv har valgt (se tema 12). Desuden indeholder skolerapporten resultater kopieret fra tema 1-10 i kommunerapporten i de tilfælde, hvor skolens ledelse har knyttet en nærmere beskrivelse eller væsentlig kommentar til data. Det betyder, at langt fra alle temaer indgår i alle skolerapporter. Beskrivelser og kommentarer fra skolens ledelse er indsat i orange tekstbokse. I tema 1-10 i skolerapporten har vi fastholdt nummereringen af underafsnit fra kommunerapporten for at lette læsning på tværs af de to rapporter. Skoleafdelingen har valgt ikke at præsentere elev-resultater i skolerapporten, idet der på nogle skoler er tale om så små klasser, at anonymiteten omkring den enkelte elevs resultat ikke ville kunne sikres. Side 3 af 26

4 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer MÅLSÆTNING: 1) Kommunen har uddannede og kompetente lærere. Hver skole tilstræber at dække fagene med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. 2) Kommunens lærere møder faglige og pædagogiske udfordringer i deres dagligdag, og gives mulighed for løbende kompetenceudvikling. Skolerne anvender ca. 2 % af deres samlede driftsbudget til kompetenceudvikling af lærerne. 3) Rekruttering og fastholdelse af kompetente lærere er et højprioriteret indsatsområde i Kommunen. Hillerød Kommune tilstræber hele tiden at være en attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at skolerne kun har få rekrutterings- og fastholdelsesproblemer Linjefagsdækning Skævinge Skole har 100 procents dækning af lærere med linjefag eller tilsvarende i en række fag. Nedenfor er kun medtaget fag med en mindre dækning. Andelen af timerne i dansk, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 100 Dansk /07 07/08 08/09 0 Side 4 af 26

5 Andelen af timerne i engelsk, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Grafen afspejler et højt niveau for linjefagsdækning eller lignende i engelsk på alle skoler. 100 Engelsk /07 07/08 08/09 På halvdelen af skolerne varetages 100 % af timerne i kristendomskundskab af lærere med linjefag eller en tilsvarende faglig uddannelse. På de øvrige skoler varetages en stor del af timerne af lærere uden tilsvarende kompetencer indenfor kristendomskundskab. 100 Kristendomskundskab /07 07/08 08/09 0 Side 5 af 26

6 Andelen af timerne i historie, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 4 af de 12 skoler varetages alle timerne af lærere med linjefag i historie eller tilsvarende, og på 4 af skolerne varetages under 60 % af historietimerne af lærere med linjefag eller tilsvarende. 100 Historie /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i natur/teknik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Halvdelen af skolerne er oppe på 100 % s dækning, medens 3 af skolerne ligger under 60 %. 100 Natur og Teknik /07 07/08 08/09 0 Side 6 af 26

7 Andelen af timerne i idræt, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 7 ud af de 13 skoler blev 100 % af idrætstimerne varetaget af en lærer med linjefag i idræt eller tilsvarende faglig uddannelse i det sidste skoleår var det på 8 ud af 13 skoler. Det indgår i den politisk vedtagne udviklingsplan for faget idræt i skolerne, at alle idrætslærere skal have linjefag eller tilsvarende kompetencer, og grafen viser tydeligt, at denne målsætning endnu ikke er nået. 100 Idræt /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i musik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. De fleste skoler har i lighed med sidste år 100 % s dækning på 4 af skolerne er der dog sket ændringer i forhold til det foregående skoleår. 100 Musik /07 07/08 08/09 0 Side 7 af 26

8 Andelen af timerne i specialundervisning, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Det bemærkes, at der her ikke er tale om specialundervisning i specialklasser. På 7 af de 12 skoler er der 100 % s dækning, og 2 skoler har 50 % s dækning eller derunder. Spørgsmålet vil indgå i skolesamtalerne med Skævinge Skole og Uvelse Skole 100 Specialundervisning /07 07/08 08/09 0 Kommentar fra skolens ledelse: Det har ikke været muligt at sammensætte et lærerkollegie, der til sammen kan dække alle fag. Det betyder dog ikke, at undervisningen foregår på et inkompetent niveau. Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Skoleafdelingen er opmærksom på, at der er et dilemma imellem målsætningen om linjefagsuddannede lærer og undervisningens organisering på skolen med bl.a. etablerede lærerteams på de enkelte klassetrin. Side 8 af 26

9 2.5. Rekruttering og fastholdelse Nedenfor ses skoleledernes vurderinger af skolernes situation med hensyn til henholdsvis at rekruttere og fastholde kvalificerede lærere. Spørgsmål 9: Hvordan vurderer skolens ledelse udfordringen med at rekruttere kvalificerede lærer? Skolen har ingen rekrutteringsproblemer Skolen har få rekrutteringsproblemer. Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 10.Klasseskolen X X X X X X X X X X X X Harløse Skole X Skolen ved Skoven X Skolen har rekrutteringsproblemer X Skolen har alvorlige rekrutteringsproblemer Spørgsmål 10: Hvordan vurderer skolens ledelse udfordringen med at fastholde kvalificerede lærer? Skolen har ingen fastholdelsessproblemer Skolen har få fastholdelsessproblemer X X X X X X X X X X X X X X X Skolen har fastholdelsessproblemer Skolen har alvorlige fastholdelsessproblemer Kommentar fra skolens ledelse: Rekruttering: Skævinge Skoles rekruteringsproblemer skyldes skolens beliggenhed Fastholdelse: Vi oplever et lærerkollegie, der mere fokuserer på Skævinge Skole end på udefrakommende tiltag, som jo ellers godt kunne give anledning til overvejelser om luftforandring. Side 9 af 26

10 Tema 3: Skolelederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede skoleledere. Skoleledelse kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole har pt. et ledelsesteam med stor erfaring. Dette forhold ændrer sig markant til næste år. I næste skoleår vil både afdelingslederen og viceinspektøren være gået på efterløn. Skævinge Skole har derfor særlig fokus på ledelsesteamets og skolesekretærens samarbejde og opgavefordeling i det næste skoleår. Der kan desuden være et videreuddannelsesbehov på leder- og sekretærniveau i de kommende år. Tema 4: SFO-lederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede SFO-ledere. Ledelse af SFO kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole har i sit samlede ledelsesteam en dynamik, som kommer til udtryk såvel internt som eksternt. Pt. er der en stemning, som bl.a. giver sig udslag i, at der gives plads til udfoldelsesmuligheder for den enkelte. Vi arbejder efter devisen - Gør døren høj - gør porten vid, og det har vi det ganske fint med. Side 10 af 26

11 Tema 5: IT, undervisningsmidler og økonomi 5.1. IT og læring 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Spørgsmål 26 og 27 Antal elever pr. undervisnings-pc 4,27 4,3 4 4,2 5 4,5 4 2,75 4,1 5,6 2,78 4 3,2 2,2 2,7 Hvor stor en andel af de computere som eleverne anvender, er bærbare? I gennemsnit var der i skoleåret 2008/09 4,01 elever pr. undervisnings-pc i Hillerød Kommunes folkeskoler. Dette er en forringelse i forhold til skoleåret 2007/08, hvor der i gennemsnit var 3,7 elever pr. undervisnings-pc. Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Harløse Skole Skolen ved Skoven Kommentar fra skolens ledelse: Vi havde planlagt med nyanskaffelser finansieret af både budgetmidler og opsparet overskud. Dette er stort set blevet umuliggjort i forbindelse med budgetopfølgningerne og de efterfølgende korrektioner. Dette er stærkt medvirkende til, at vore IT-standard er forholdsvis ringe. Side 11 af 26

12 Tema 6: Særlige undervisningstilbud MÅLSÆTNING: Folkeskolerne i Hillerød vil gerne være rummelige og give børn muligheder for at have et godt skoleliv. Det er vigtigt, at alle elever tilbydes muligheder, der giver dem en chance for at lykkes. Der er fokus på integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk og på elever med særlige behov. Skolerne gør, hvad de kan for at give eleverne de rigtige tilbud frem for de tilbud, hvor der er plads" Særlige undervisningstilbud på folkeskolerne Udover de ovenfor nævnte specialklasser er der på alle folkeskolerne særlige undervisningstilbud i form af fx AKT-tilbud og IT-rygsække. Kommentar fra skolens ledelse: AKT: Skævinge skole tilbyder AKT-timer i et omfang af 10 timer ugentligt. Disse bruges til observation i klasserne efter behov og med en beskreven opgave. I indeværende år har de desuden været brugt til støtte af en elev. Da Skævinge Skole er overbygningsskole for hele gl. Skævinge kommune bruges de også til elevsamtaler med alle 6. klasses elever i gamle Skævinge kommune for at optimere klassedelingen i de kommende 7. klasser. Fra starten af skoleåret havde vi planlagt med yderligere 13 timer, da vi regnede med at få tildelt disse i forbindelse med tildeling af M-kursus. Dette blev ikke til noget, så vi måtte selv betale disse timer. De har været brugt dels til specialundervisning, dels til eneundervisning af en elev. It-rygsæk: Skævinge skole har 6 elever med it-rygsæk. Eleverne tager ikke computerne med hjem af forsikringsmæssige årsager. Maskinerne skal hver dag låses ud af et skab i en anden bygning og sættes tilbage efter endt undervisning. Jo yngre børnene er, des sværere er det at få det til at fungere. Vi har oplevet nogen modstand mod at bruge maskinerne - eleverne vil ikke være særlige. Det fungerer optimalt for en elev i 9 kl. Eleverne er blevet undervist i udstyret og hjælpeprogrammerne, som også ligger på skolens almindelige computere tilgængeligt for alle elever. Programmerne er også installeret på it-rygsæk-elevernes egne computere hjemme. Lektielæsning: Skævinge skole har i en del af året tilbudt lektiehjælp for mellemtrin og overbygning. Det har været tyndt besøgt. Side 12 af 26

13 Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 6 om særlige undervisningstilbud: AKT-timerne er taget af vores samlede resurseudmelding til specialundervisning. Vores AKT-lærer er ikke bundet af skemalagte timer, men lægger selv sit skema fleksibelt efter behov mellem specialundervisning og AKT. Dette har været en god anvendelse af resursen i forhold til det svingende behov hen over skoleåret. I tider, hvor der bliver skåret ned i PPR, har det været af stor betydning, at vi har haft mulighed for brandslukning selv, men vi kan kun reservere en fjerdedel af indeværende års resurse til AKT i det kommende skoleår, da resursen til specialundervisning er væsentlig mindre. Det har været et aktiv for Skævinge skole og de elever, der skal starte her i 7. kl., at vores AKT-lærer har taget en samtale med hver enkelt elev. De har følt sig trygge ved overgangen til nye klasser og en ny skole IT-rygsæk: Vores erfaring er, at jo ældre eleverne er, når de får rygsækken, des bedre kan de anvende den og profitere af den. Ud over den praktiske vinkel, kan vi konstatere, at det har været meget udbytterigt, at eleverne og deres lærere har været på kursus i anvendelsen af it-rygsækken. De har fået øvelse og indsigt i hjælpeprogrammerne, som de også kan bruge på skolens andre computere. Så udbyttet er positivt og har gjort eleverne i stand til at bruge computeren fremadrettet. Lektiehjælp: Vores erfaring er at både elevernes lærere og forældrene skal bakke op omkring lektiehjælpen, hvis det skal lykkes at få eleverne til at blive efter skoletid. Vi har ikke vikarlagt disse timer ved fravær, hvilket også er medvirkende til at der har været elevfrafald. Side 13 af 26

14 Tema 7: Skolevalg MÅLSÆTNING: Hillerøds folkeskoler skal være de foretrukne af kommunens borgere. Skolerne skal være en del af et samlet kommunalt skolevæsen samtidigt med, at skolerne har mulighed for at udvikle sig forskelligt. Der skal være plads til "profilering og anderledeshed". Min. 80 % af børnene i kommunen går i Hillerøds folkeskoler Til - og fraflytning af elever i skoledistrikterne Familierne i Hillerød Kommune udnytter fortsat i vid udstrækning muligheden for frit skolevalg, og skolerne oplever som helhed både mange elever fra andre distrikter og mange familier, der vælger en anden skole end distriktsskolen. Nedenstående tabeller viser antal elever fra andre distrikter henholdsvis antal elever fra distriktet, der har valgt andre skoler. Opgørelserne dækker klasse. Spørgsmål 39: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, ekskl. elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Spørgsmål 40: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler, inkl. privatskoler og efterskoler? Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Side 14 af 26

15 7.3. Optagelsesprocenter i børnehaveklasse Andelen af optagne elever i børnehaveklasse ud af alle mulige distriktselever ses i nedenstående tabel. Spørgsmål 27: Hvor stor en procentdel af alle mulige bhkl.elever blev optaget på skolen? Pct. af alle mulige optagelser Hillerød gns. 08/09 77 Ålholmskolen Uvelse Skole 1 Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 91,1 88,6 78,1 60, ,9 81,8 49, ,8 79,2 Tabellen afspejler distriktsforældrenes tilbøjelighed til at vælge distriktsskolen, når deres barn skal starte i børnehaveklasse. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole oplever både til og fravalg i forbindelse med frit skolevalg. Da vi har relativt små klassekvotienter giver tilvalgene os ikke de store problemer, det kan dog udløse ekstra hold i de musisk - kreative fag Med hensyn til fravalg oplever vi problemer med forældrene fra Ll. Lyngby Skole. Problemerne med forældrene fra Ll. Lyngby Skole har stået på i mange år. Det skyldes efter skolens opfattelse myter og en manglende forventningsafstemning Skolernes særlige profil Hillerød Kommune har et fælles skolevæsen med store muligheder for lokalt præg på den enkelte skole. Det betyder bl.a. at skolerne kan udvikle egne profiler tilpasset de lokale ønsker og behov. Skævinge Skoles profil er bl.a. kendetegnet ved: Skævinge Skole arbejder meget med at blive identificeret som lokalsamfundets skole Vi er jo den eneste skole i lokalsamfundet, og det forpligter. 1 Uvelse Skoles rullende indskoling gør, at vi ikke kan anvende den samme opgørelsesmetode som for andre skoler. Side 15 af 26

16 Tema 8: SFO MÅLSÆTNING: Kommunens SFO'er er attraktive fritidspædagogiske tilbud til børnene. SFO'erne tilbyder faglige fritidspædagogiske miljøer med gode udviklingsmuligheder til alle børn. Derfor er den gennemsnitlige optagelsesprocent 0.kl-3.kl. over 90 %. Der støttes op om børnenes muligheder for at leve et sammenhængende skole- og fritidsliv, hvorfor skolerne og SFO'erne har et meget tæt samarbejde. Alle SFO'er har udarbejdet og implementeret pædagogiske læreplaner Udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem Skole og SFO SFO-lederne blev i spørgeskemaet som baggrund for kvalitetsrapporten bedt om at pege på evt. udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem skole og SFO. SFO-ledelsen: En mere helhedspræget organisation, hvor hele dagen ses som en helhed med mange forskellige arenaer for udvikling af barnets kompetencer. Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 8 om SFO: Vi har en SFO som forældrene udtrykker tilfredshed med. De giver udtryk for, at medarbejderne er faglige i opgaveløsningen. At det er rart at komme i SFO en og at samarbejdet er præget af en positiv og imødekommende holdning. Tema 10: Arbejds- og undervisningsforhold Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 10 om arbejds- og undervisningsforhold: Rengøringsstandarden i indskolingen er ofte særdeles mangelfuld, hvilket påvirker såvel elever som personale. Toiletforholdene i indskolingen er utilstrækkelige Det er ledelsens opfattelse, at det psykiske arbejdsmiljø generelt er godt. Vi har i indeværende år italesat temaet med positiv effekt. Side 16 af 26

17 Tema 11: Pædagogiske processer omkring læsning MÅLSÆTNING: Alle elever skal hver dag læse koncentreret og individuelt i mindst 20 minutter. På hvert klassetrin afsættes der læsetid på skolen, eksempelvis som læsekurser, læsedage og læseuger. Indholdet er afpasset en enkelte elevs læseniveau og følger fælles mål. Skolerne udvikler sig kontinuerligt i forhold til den kontekst, som skolerne befinder sig i. Læsning er i denne kvalitetsrapport valgt til at være den pædagogiske proces, som alle skoler skal forholde sig til, fordi læsning er et fælles indsatsområde, og fordi vi med Hillerød Kommunes handleplan for læsning har en gennemarbejdet overordnet ramme for skolernes arbejde med læsning. Indsatsen om læsning foregår i et samarbejde mellem skolen og hjemmet. Der er i skoleåret 2008/09 blevet arbejdet systematisk med læsning på alle skoler og det er sket på forskellige måder afhængig af den enkelte skoles egen kontekst Kort om kvalitetstrappen Kvalitetstrappen 2 er valgt som metode til de pædagogiske processer, fordi den er et godt evalueringsværktøj til at skærpe opmærksomheden mod udviklingen i en indsats. Desuden giver kvalitetstrappen en ensartet formidling af de pædagogiske processer. I kvalitetstrappen formuleres et mål samt flere trin (eller niveauer) på ved mod dette mål. Ved brug af værktøjet sammenholdes dermed overvejelser over kvalitet med konkrete skridt i arbejdet med målopfyldelse. Til belysning af de pædagogiske processer omkring læsning har Skoleafdelingen på baggrund af handleplanen for læsning udvalgt 4 nedslagspunkter: - læsning i 5. klasse - læsning i 7. klasse - skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer og - læsevejledere på skolen For hvert af de 4 nedslagspunkter er der lavet en kvalitetstrappe, og Skoleafdelingen har udarbejdet trinene i de 4 trapper. Kvalitetstrapperne er formuleret med baggrund i handleplanen for læsning hvilket dog ikke er ensbetydende med, at trinnene er relevante i forhold til alle skolers praksis. 2 For mere information om kvalitetstrappen henvises til eller Side 17 af 26

18 11.2. Læsning i 5. klasse Nedenfor ses de 4 trin formuleret for læseindsatsen i 5. klasse og skoleledernes vurdering af skolens placering i juni Figuren viser, at eleverne på 5. klassetrin på 5 af skolerne opfylder målsætningen om at læse på skolen i 20 minutter hver dag. Skævinge Skoles ledelse vurderer, at praksis svarer til trin 3. Et eller to eksempler på praksis med læsning i én eller flere af skolens 5. klasser: Begge 5. klasser har arbejdet med Astrid Lindgrens forfatterskab. Den ene klasse startede med at læse nogle fælles uddrag af forskellige tekster af hende og talte om hendes sprog og billedsprog, hendes barndom og om, hvordan hun brugte sig selv i fortællingerne. Eleverne udvalgte så hver en roman, som de læste og lavede opgaver til. Endelig skulle alle op og fortælle om handlingen og deres indtryk af romanen. Forløbet sluttede med i fællesskab at læse Brødrene Løvehjerte og se filmen med efterfølgende diskussion af kobling mellem bog og film og sammenligning af oplevelsen ved de 2 medier Den anden klasse arbejdede også ud fra Brødrene Løvehjerte med følgende danskdiscipliner: oplæsning, samtale om ord og begreber, træning i at tage stikord, Side 18 af 26

19 handlingsreferat, person- og miljøkarakteristik og fortællerforhold. Desuden blev de introduceret for "tema" og "budskab" i teksten. Teksten blev også brugt til træning i grammatik (især tegnsætning). Som et dramatisk indslag arbejdede klassen med at skrive teksten om til replikker til læseteater, som blev fremført i grupper i klassen. Under arbejdet med bogen, prøvede eleverne "videredigtning" Læsning i 7. klasse På tilsvarende måde som det foregående nedslagspunkt ses nedenfor de 4 trin formuleret for læseindsatsen i 7. klasse og skoleledernes vurdering af skolens placering i juni 2009 Skoleledernes svar giver et samlet billede af, at elever i 7. klasse læser dagligt på skolen i 20 minutter hver dag eller i flere sammenhængende perioder i løbet af året. Et eller to eksempler på praksis med læsning i én eller flere af skolens 7. klasser: Alle 3 klasser har haft et forløb om eventyr. Repetition af genrens kendetegn. De 2 klasser har dernæst læst forskellige typer eventyr - folkeeventyr, kunsteventyr og moderne eventyr. Dernæst har eleverne selv produceret eventyr - den ene klasse et Side 19 af 26

20 eventyr, der skulle omdigtes til et moderne eventyr, den anden klasse et selvdigtet eventyr med genrekendetegnene Den 3. klasse har arbejdet ud fra et eventyr "Skønheden og uhyret", hvor de har arbejdet med orddiktat i grupper, læst op, talt om temaer og konflikter og budskaber. Hvert barn har efterfølgende valgt en ud af 5 valgfrie opgaver til eventyret Skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer Det er kendt, at skoleledelsens aktive medvirken omkring læseindsatsen har en positiv indflydelse på, hvor central en placering læsning tillægges i skolens dagligdag. Vi har derfor valgt et nedslagspunkt for skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer. Ledelsen på Skævinge Skole deltager i hovedparten af læsekonferencerne. Et eksempel på en dansklærers erfaringer med at deltage i læsekonferencen: En dansklærer på 4. årgang udtaler, at klassekonferencen, som både omfatter dansk og matematik og holdes for hele årganges matematik- og dansklærere, giver en god faglig Side 20 af 26

21 opsamling for årgangens lærere, idéer til faglige forløb ud fra klassernes profiler, en opfølgning på klassens udvikling fra år til år, en mulighed for at vende både faglige og sociale problemer i klasserne, et forum, hvor man kan hente sparring vedr. det videre forløb, når det gælder faglige vanskeligheder og forældresamarbejde. Når ledelsen deltager, opleves det, at man bliver hørt og kan indhente råd om, hvordan man kommer videre til de rigtige steder i systemet. Grundlaget for klassekonferencen har været sl, os, TL og MG-prøverne. Vi har hvert år taget prøver både i dansk og matematik i hver klasse, men det har vi ikke råd til at fortsætte med, så det vækker lidt bekymring Læsevejledere på skolen Som det fjerde og sidste nedslagspunkt har Skoleafdelingen valgt læsevejledere, og der er formuleret i alt 5 trin: Side 21 af 26

22 Kommentar fra skolens ledelse: Læsevejlederen organiserer og deltager i klasse-konferencerne, hvor hun giver vejledning og idéer til lærerne i forhold til deres klasses profil. Læsevejlederen er behjælpelig med både den faglige del og gennemførelsen af læse- og stavekurser på udvalgte klassetrin. Læsevejlederen hjælper lærerne med at finde egnet materiale til børn med læsevanskeligheder i de almindelige klasser. Det har fungeret godt og lærerne har brugt hende Læsevejlederen har været med i indførelsen og evalueringen af skolens læsebånd, som kører på andet år i dette skoleår. Det omfatter 1 lektion dagligt i alle fag i 4*4 uger i skoleåret. Skoleafdelingens kommentarer til tema 11: Læsehandleplanen har givet skolerne et fælles afsæt for læseindsatsen, og det er positivt, at der på alle skoler bliver arbejdet systematisk med læsning. Der vil også fremadrettet være behov for ledelsesbevågenhed og uddannede læsevejledere for at holde fokus og udvikle indsatserne. Side 22 af 26

23 Tema 12: Pædagogiske processer Alle skolerne skulle udvælge én pædagogisk proces, som var central for skolen i 2008/09, og som det var vigtigt for skolen at formidle i sammenhæng med kvalitetsrapporten. Skævinge Skole har i stedet valgt at formidle tre pædagogiske processer. Den første pædagogiske proces er Skævinge Skoles SFO er idræts-sfo Trin 5: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Idræt og bevægelse er helt naturlig del af hverdagen i SFOens pædagogik. Der er et formaliseret samarbejde med det øvrige idrætsliv i lokalområdet. Trin 4: Der er kontakt med de lokale idrætsforeninger med henblik på samarbejde. Trin 3: De fysiske rammer indrettes så de kan honorere børnenes relevante krav om kvalitet og tidssvarende standard, for at motivere børnene til at bruge dem af egen drift. Trin 2: Der er tilbud om daglige idrætsaktiviteter, med voksne som igangsættere. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Der var truffet beslutning om, at Skævinge Skoles SFO skulle være idræts-sfo, men beslutningen var ikke implementeret. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 2. Side 23 af 26

24 Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: Aktiviteter igangsat med voksne som deltagere: Tusindbold: En stor bold bliver placeret i midten af en optegnet bane. Der bliver delt 2 hold hvor hvert hold stiller sig på hver sin baglinje. Alle deltager har en bold der er mindre end bolden i midten. Begge hold skal kaste deres bolde, når spillet bliver sat i gang, mod den store bold i midten. Den store bold skal så trille over mod modstanderens mållinje dette giver så et point til det pågældende hold der formår at skyde den derhen. Tid eller pointantal afgør matchen. Andre aktiviteter med voksne. Stikbold Høvdingebold Dåseskjul jorden er giftig Hockey Aktiviteter igangsat af børn på udearealerne. Fodbold Fangelege i Klatrestativ Et og to hjulede cykler Balancecykler, moon-cars. Side 24 af 26

25 Den anden pædagogiske proces er lokalefællesskab mellem 0. kl. og SFO, og der er udskudt klassedannelse Trin 5: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Personalet føler fælles ejerskab til lokalerne og det nye klassedannelsesprincip. Trin 4: Fælleslokalerne har udfordrende læringsmiljøer. Børnene har mange oplevelser på tværs af klasserne og er trygge ved at færdes i den samlede gruppe. Trin 3: Holdene roterer mellem hinanden og der foretages løbende justeringer i holdsammensætningerne. Klassedannelsen finder tidligst sted i januar. Trin 2: Der er lokalefællesskab i rum, der skaber mulighed for den nødvendige fleksibilitet. Der er foretaget holddannelse i stedet for klassedannelse. Hvert hold er på elever. Forældrene er gjort bekendt med de nye principper. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Intet lokalefællesskab mellem skole/sfo. Klassedannelsen finder sted inden skoleårets start. Klasserne fungerer uafhængigt af hinanden. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 1. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: I forbindelse med at Skævinge Skole får 3 børnehaveklasser i skoleåret 09/10 har vi besluttet at etablere lokalefællesskab mellem børnehaveklasserne og SFOen. Herudover har vi besluttet at lave udskudt klassedannelse. Projektet er topstyret, forstået på den måde, at ledelsen har foretaget nogle ændringer i lokalefordelingen uden de involverede pædagogers og børnehaveklasselederes accept. Ledelsen vil følge projektet nøje og understøtte det på en sådan måde, at det vil fremstå eksemplarisk, og med tiden være en naturlig del af arbejdet i børnehaveklasserne og SFOen på skolen. Side 25 af 26

26 Den tredje pædagogiske proces er aktionslæring som evaluerings- og udviklingsmetode på mellemtrinnet og i udskolingen Trin 3: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Aktionslæring er en kendt og anvendt metode til udvikling og evaluering, som anvendes mindst to gange årligt af et årgangsteam. Trin 2: Der er afholdt et kursusforløb og samtlige kursusdeltagere har medvirket til et aktionslæringsforløb bestående af problematisering af et tema, valg af aktion, gennemførelse af aktion eller observering af denne, samt gennemførelse af en didaktisk samtale. Hele forløbet gennemføres med instruktør fra KLEO. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Skævinge Skoles ledelse har skrevet kontrakt med KLEO om et kursusforløb i aktionslæring. Aktionslæring er et ukendt begreb for størsteparten af lærerkollegiet og anvendes ikke. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 2. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: På Skævinge Skole har evaluering været anvendt som et udviklingsredskab i vores indskolingsafdeling, mens mellemtrinnet og udskolingen ikke har anvendt systematisk evaluering. Det netop gennemførte forløb, trin 2, har vist et ønske fra kursusdeltagerne om at fortsætte med at forfine aktionslæringsmetoden. Der er taget kontakt til KLEO om støtte til det videre forløb i skoleåret 09/10. Side 26 af 26

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Ålholmskolen. Skoleåret 2008/09

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Ålholmskolen. Skoleåret 2008/09 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport Ålholmskolen Skoleåret 2008/09 Børn, Familier & Kultur September 2009 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING 3 TEMA 1: UNDERVISNING I TAL 4 TEMA 2: LÆRERNES FAGLIGE KOMPETENCER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08

Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen skoleåret 2007/08 Børn, Familier & Kultur Juli 2008 INDHOLD Indledning....2 Tema 1: Undervisning i tal.. 3 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer. 6 Tema

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011

Kvalitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Kvalitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Undervisning i tal Lærernes faglige kompetencer Det pædagogiske ledelsesteam IT, undervisningsmidler og økonomi Specialskoler Særlige undervisningstilbud Skolevalg

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvaltitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011

Kvaltitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Kvaltitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Undervisning i tal Lærernes faglige kompetencer Det pædagogiske ledelsesteam IT, undervisningsmidler og økonomi Specialskoler Særlige undervisningstilbud Skolevalg

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Evaluering af Horsens Byskole 2015

Evaluering af Horsens Byskole 2015 Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole Indsatser affødt af kvalitetsrapporten I lighed med sidste år: tingene hænger sammen og i den gode gænge som arbejdet med kvalitetsrapporterne er kommet, er

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere