Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Skævinge Skole. Skoleåret 2008/09
|
|
- Kristen Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hillerød Kommune Kvalitetsrapport Skævinge Skole Skoleåret 2008/09 Børn, Familier & Kultur September 2009
2 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 TEMA 2: LÆRERNES FAGLIGE KOMPETENCER... 4 TEMA 3: SKOLELEDERNE TEMA 4: SFO LEDERNE TEMA 5: IT, UNDERVISNINGSMIDLER OG ØKONOMI TEMA 6: SÆRLIGE UNDERVISNINGSTILBUD TEMA 7: SKOLEVALG TEMA 8: SFO TEMA 10: ARBEJDS OG UNDERVISNINGSFORHOLD TEMA 11: PÆDAGOGISKE PROCESSER OMKRING LÆSNING TEMA 12: PÆDAGOGISKE PROCESSER Side 2 af 26
3 Indledning Denne skolerapport skal ses og læses i tæt sammenhæng med kvalitetsrapporten for hele skoleområdet i Hillerød Kommune kaldet kommune-rapporten. Skolerapporten formidler først og fremmest skoleledelsens præsentation af to pædagogiske processer: dels læseindsatsen (se tema 11) og dels en pædagogisk proces, som skolen selv har valgt (se tema 12). Desuden indeholder skolerapporten resultater kopieret fra tema 1-10 i kommunerapporten i de tilfælde, hvor skolens ledelse har knyttet en nærmere beskrivelse eller væsentlig kommentar til data. Det betyder, at langt fra alle temaer indgår i alle skolerapporter. Beskrivelser og kommentarer fra skolens ledelse er indsat i orange tekstbokse. I tema 1-10 i skolerapporten har vi fastholdt nummereringen af underafsnit fra kommunerapporten for at lette læsning på tværs af de to rapporter. Skoleafdelingen har valgt ikke at præsentere elev-resultater i skolerapporten, idet der på nogle skoler er tale om så små klasser, at anonymiteten omkring den enkelte elevs resultat ikke ville kunne sikres. Side 3 af 26
4 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer MÅLSÆTNING: 1) Kommunen har uddannede og kompetente lærere. Hver skole tilstræber at dække fagene med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer. 2) Kommunens lærere møder faglige og pædagogiske udfordringer i deres dagligdag, og gives mulighed for løbende kompetenceudvikling. Skolerne anvender ca. 2 % af deres samlede driftsbudget til kompetenceudvikling af lærerne. 3) Rekruttering og fastholdelse af kompetente lærere er et højprioriteret indsatsområde i Kommunen. Hillerød Kommune tilstræber hele tiden at være en attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at skolerne kun har få rekrutterings- og fastholdelsesproblemer Linjefagsdækning Skævinge Skole har 100 procents dækning af lærere med linjefag eller tilsvarende i en række fag. Nedenfor er kun medtaget fag med en mindre dækning. Andelen af timerne i dansk, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. 100 Dansk /07 07/08 08/09 0 Side 4 af 26
5 Andelen af timerne i engelsk, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Grafen afspejler et højt niveau for linjefagsdækning eller lignende i engelsk på alle skoler. 100 Engelsk /07 07/08 08/09 På halvdelen af skolerne varetages 100 % af timerne i kristendomskundskab af lærere med linjefag eller en tilsvarende faglig uddannelse. På de øvrige skoler varetages en stor del af timerne af lærere uden tilsvarende kompetencer indenfor kristendomskundskab. 100 Kristendomskundskab /07 07/08 08/09 0 Side 5 af 26
6 Andelen af timerne i historie, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 4 af de 12 skoler varetages alle timerne af lærere med linjefag i historie eller tilsvarende, og på 4 af skolerne varetages under 60 % af historietimerne af lærere med linjefag eller tilsvarende. 100 Historie /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i natur/teknik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Halvdelen af skolerne er oppe på 100 % s dækning, medens 3 af skolerne ligger under 60 %. 100 Natur og Teknik /07 07/08 08/09 0 Side 6 af 26
7 Andelen af timerne i idræt, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. På 7 ud af de 13 skoler blev 100 % af idrætstimerne varetaget af en lærer med linjefag i idræt eller tilsvarende faglig uddannelse i det sidste skoleår var det på 8 ud af 13 skoler. Det indgår i den politisk vedtagne udviklingsplan for faget idræt i skolerne, at alle idrætslærere skal have linjefag eller tilsvarende kompetencer, og grafen viser tydeligt, at denne målsætning endnu ikke er nået. 100 Idræt /07 07/08 08/09 0 Andelen af timerne i musik, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. De fleste skoler har i lighed med sidste år 100 % s dækning på 4 af skolerne er der dog sket ændringer i forhold til det foregående skoleår. 100 Musik /07 07/08 08/09 0 Side 7 af 26
8 Andelen af timerne i specialundervisning, som varetages af lærere, der har linjefag eller tilsvarende faglig uddannelse, er vist herunder. Det bemærkes, at der her ikke er tale om specialundervisning i specialklasser. På 7 af de 12 skoler er der 100 % s dækning, og 2 skoler har 50 % s dækning eller derunder. Spørgsmålet vil indgå i skolesamtalerne med Skævinge Skole og Uvelse Skole 100 Specialundervisning /07 07/08 08/09 0 Kommentar fra skolens ledelse: Det har ikke været muligt at sammensætte et lærerkollegie, der til sammen kan dække alle fag. Det betyder dog ikke, at undervisningen foregår på et inkompetent niveau. Skoleafdelingens kommentarer og vurdering: Skoleafdelingen er opmærksom på, at der er et dilemma imellem målsætningen om linjefagsuddannede lærer og undervisningens organisering på skolen med bl.a. etablerede lærerteams på de enkelte klassetrin. Side 8 af 26
9 2.5. Rekruttering og fastholdelse Nedenfor ses skoleledernes vurderinger af skolernes situation med hensyn til henholdsvis at rekruttere og fastholde kvalificerede lærere. Spørgsmål 9: Hvordan vurderer skolens ledelse udfordringen med at rekruttere kvalificerede lærer? Skolen har ingen rekrutteringsproblemer Skolen har få rekrutteringsproblemer. Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 10.Klasseskolen X X X X X X X X X X X X Harløse Skole X Skolen ved Skoven X Skolen har rekrutteringsproblemer X Skolen har alvorlige rekrutteringsproblemer Spørgsmål 10: Hvordan vurderer skolens ledelse udfordringen med at fastholde kvalificerede lærer? Skolen har ingen fastholdelsessproblemer Skolen har få fastholdelsessproblemer X X X X X X X X X X X X X X X Skolen har fastholdelsessproblemer Skolen har alvorlige fastholdelsessproblemer Kommentar fra skolens ledelse: Rekruttering: Skævinge Skoles rekruteringsproblemer skyldes skolens beliggenhed Fastholdelse: Vi oplever et lærerkollegie, der mere fokuserer på Skævinge Skole end på udefrakommende tiltag, som jo ellers godt kunne give anledning til overvejelser om luftforandring. Side 9 af 26
10 Tema 3: Skolelederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede skoleledere. Skoleledelse kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole har pt. et ledelsesteam med stor erfaring. Dette forhold ændrer sig markant til næste år. I næste skoleår vil både afdelingslederen og viceinspektøren være gået på efterløn. Skævinge Skole har derfor særlig fokus på ledelsesteamets og skolesekretærens samarbejde og opgavefordeling i det næste skoleår. Der kan desuden være et videreuddannelsesbehov på leder- og sekretærniveau i de kommende år. Tema 4: SFO-lederne MÅLSÆTNING: Hillerød Kommune har engagerede og velkvalificerede SFO-ledere. Ledelse af SFO kræver mange forskellige kompetencer og personlige egenskaber. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole har i sit samlede ledelsesteam en dynamik, som kommer til udtryk såvel internt som eksternt. Pt. er der en stemning, som bl.a. giver sig udslag i, at der gives plads til udfoldelsesmuligheder for den enkelte. Vi arbejder efter devisen - Gør døren høj - gør porten vid, og det har vi det ganske fint med. Side 10 af 26
11 Tema 5: IT, undervisningsmidler og økonomi 5.1. IT og læring 10.Klasseskolen Alsønderup Skole Brødeskov Skole Frb. Byskole Gørløse Skole Hill.holmskolen Spørgsmål 26 og 27 Antal elever pr. undervisnings-pc 4,27 4,3 4 4,2 5 4,5 4 2,75 4,1 5,6 2,78 4 3,2 2,2 2,7 Hvor stor en andel af de computere som eleverne anvender, er bærbare? I gennemsnit var der i skoleåret 2008/09 4,01 elever pr. undervisnings-pc i Hillerød Kommunes folkeskoler. Dette er en forringelse i forhold til skoleåret 2007/08, hvor der i gennemsnit var 3,7 elever pr. undervisnings-pc. Kulsvierskolen Ll.Lyngby skole Skanseskolen Skævinge Skole Soph. Skole Uvelse Skole Ålholmskolen Harløse Skole Skolen ved Skoven Kommentar fra skolens ledelse: Vi havde planlagt med nyanskaffelser finansieret af både budgetmidler og opsparet overskud. Dette er stort set blevet umuliggjort i forbindelse med budgetopfølgningerne og de efterfølgende korrektioner. Dette er stærkt medvirkende til, at vore IT-standard er forholdsvis ringe. Side 11 af 26
12 Tema 6: Særlige undervisningstilbud MÅLSÆTNING: Folkeskolerne i Hillerød vil gerne være rummelige og give børn muligheder for at have et godt skoleliv. Det er vigtigt, at alle elever tilbydes muligheder, der giver dem en chance for at lykkes. Der er fokus på integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk og på elever med særlige behov. Skolerne gør, hvad de kan for at give eleverne de rigtige tilbud frem for de tilbud, hvor der er plads" Særlige undervisningstilbud på folkeskolerne Udover de ovenfor nævnte specialklasser er der på alle folkeskolerne særlige undervisningstilbud i form af fx AKT-tilbud og IT-rygsække. Kommentar fra skolens ledelse: AKT: Skævinge skole tilbyder AKT-timer i et omfang af 10 timer ugentligt. Disse bruges til observation i klasserne efter behov og med en beskreven opgave. I indeværende år har de desuden været brugt til støtte af en elev. Da Skævinge Skole er overbygningsskole for hele gl. Skævinge kommune bruges de også til elevsamtaler med alle 6. klasses elever i gamle Skævinge kommune for at optimere klassedelingen i de kommende 7. klasser. Fra starten af skoleåret havde vi planlagt med yderligere 13 timer, da vi regnede med at få tildelt disse i forbindelse med tildeling af M-kursus. Dette blev ikke til noget, så vi måtte selv betale disse timer. De har været brugt dels til specialundervisning, dels til eneundervisning af en elev. It-rygsæk: Skævinge skole har 6 elever med it-rygsæk. Eleverne tager ikke computerne med hjem af forsikringsmæssige årsager. Maskinerne skal hver dag låses ud af et skab i en anden bygning og sættes tilbage efter endt undervisning. Jo yngre børnene er, des sværere er det at få det til at fungere. Vi har oplevet nogen modstand mod at bruge maskinerne - eleverne vil ikke være særlige. Det fungerer optimalt for en elev i 9 kl. Eleverne er blevet undervist i udstyret og hjælpeprogrammerne, som også ligger på skolens almindelige computere tilgængeligt for alle elever. Programmerne er også installeret på it-rygsæk-elevernes egne computere hjemme. Lektielæsning: Skævinge skole har i en del af året tilbudt lektiehjælp for mellemtrin og overbygning. Det har været tyndt besøgt. Side 12 af 26
13 Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 6 om særlige undervisningstilbud: AKT-timerne er taget af vores samlede resurseudmelding til specialundervisning. Vores AKT-lærer er ikke bundet af skemalagte timer, men lægger selv sit skema fleksibelt efter behov mellem specialundervisning og AKT. Dette har været en god anvendelse af resursen i forhold til det svingende behov hen over skoleåret. I tider, hvor der bliver skåret ned i PPR, har det været af stor betydning, at vi har haft mulighed for brandslukning selv, men vi kan kun reservere en fjerdedel af indeværende års resurse til AKT i det kommende skoleår, da resursen til specialundervisning er væsentlig mindre. Det har været et aktiv for Skævinge skole og de elever, der skal starte her i 7. kl., at vores AKT-lærer har taget en samtale med hver enkelt elev. De har følt sig trygge ved overgangen til nye klasser og en ny skole IT-rygsæk: Vores erfaring er, at jo ældre eleverne er, når de får rygsækken, des bedre kan de anvende den og profitere af den. Ud over den praktiske vinkel, kan vi konstatere, at det har været meget udbytterigt, at eleverne og deres lærere har været på kursus i anvendelsen af it-rygsækken. De har fået øvelse og indsigt i hjælpeprogrammerne, som de også kan bruge på skolens andre computere. Så udbyttet er positivt og har gjort eleverne i stand til at bruge computeren fremadrettet. Lektiehjælp: Vores erfaring er at både elevernes lærere og forældrene skal bakke op omkring lektiehjælpen, hvis det skal lykkes at få eleverne til at blive efter skoletid. Vi har ikke vikarlagt disse timer ved fravær, hvilket også er medvirkende til at der har været elevfrafald. Side 13 af 26
14 Tema 7: Skolevalg MÅLSÆTNING: Hillerøds folkeskoler skal være de foretrukne af kommunens borgere. Skolerne skal være en del af et samlet kommunalt skolevæsen samtidigt med, at skolerne har mulighed for at udvikle sig forskelligt. Der skal være plads til "profilering og anderledeshed". Min. 80 % af børnene i kommunen går i Hillerøds folkeskoler Til - og fraflytning af elever i skoledistrikterne Familierne i Hillerød Kommune udnytter fortsat i vid udstrækning muligheden for frit skolevalg, og skolerne oplever som helhed både mange elever fra andre distrikter og mange familier, der vælger en anden skole end distriktsskolen. Nedenstående tabeller viser antal elever fra andre distrikter henholdsvis antal elever fra distriktet, der har valgt andre skoler. Opgørelserne dækker klasse. Spørgsmål 39: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, ekskl. elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Spørgsmål 40: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler, inkl. privatskoler og efterskoler? Antal elever Ålholmskolen Uvelse Skole Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole Side 14 af 26
15 7.3. Optagelsesprocenter i børnehaveklasse Andelen af optagne elever i børnehaveklasse ud af alle mulige distriktselever ses i nedenstående tabel. Spørgsmål 27: Hvor stor en procentdel af alle mulige bhkl.elever blev optaget på skolen? Pct. af alle mulige optagelser Hillerød gns. 08/09 77 Ålholmskolen Uvelse Skole 1 Soph. Skole Skævinge Skole Skanseskolen Ll.Lyngby skole Kulsvierskolen Hill.holmskolen Gørløse Skole Frb. Byskole Brødeskov Skole Alsønderup Skole 91,1 88,6 78,1 60, ,9 81,8 49, ,8 79,2 Tabellen afspejler distriktsforældrenes tilbøjelighed til at vælge distriktsskolen, når deres barn skal starte i børnehaveklasse. Kommentar fra skolens ledelse: Skævinge Skole oplever både til og fravalg i forbindelse med frit skolevalg. Da vi har relativt små klassekvotienter giver tilvalgene os ikke de store problemer, det kan dog udløse ekstra hold i de musisk - kreative fag Med hensyn til fravalg oplever vi problemer med forældrene fra Ll. Lyngby Skole. Problemerne med forældrene fra Ll. Lyngby Skole har stået på i mange år. Det skyldes efter skolens opfattelse myter og en manglende forventningsafstemning Skolernes særlige profil Hillerød Kommune har et fælles skolevæsen med store muligheder for lokalt præg på den enkelte skole. Det betyder bl.a. at skolerne kan udvikle egne profiler tilpasset de lokale ønsker og behov. Skævinge Skoles profil er bl.a. kendetegnet ved: Skævinge Skole arbejder meget med at blive identificeret som lokalsamfundets skole Vi er jo den eneste skole i lokalsamfundet, og det forpligter. 1 Uvelse Skoles rullende indskoling gør, at vi ikke kan anvende den samme opgørelsesmetode som for andre skoler. Side 15 af 26
16 Tema 8: SFO MÅLSÆTNING: Kommunens SFO'er er attraktive fritidspædagogiske tilbud til børnene. SFO'erne tilbyder faglige fritidspædagogiske miljøer med gode udviklingsmuligheder til alle børn. Derfor er den gennemsnitlige optagelsesprocent 0.kl-3.kl. over 90 %. Der støttes op om børnenes muligheder for at leve et sammenhængende skole- og fritidsliv, hvorfor skolerne og SFO'erne har et meget tæt samarbejde. Alle SFO'er har udarbejdet og implementeret pædagogiske læreplaner Udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem Skole og SFO SFO-lederne blev i spørgeskemaet som baggrund for kvalitetsrapporten bedt om at pege på evt. udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem skole og SFO. SFO-ledelsen: En mere helhedspræget organisation, hvor hele dagen ses som en helhed med mange forskellige arenaer for udvikling af barnets kompetencer. Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 8 om SFO: Vi har en SFO som forældrene udtrykker tilfredshed med. De giver udtryk for, at medarbejderne er faglige i opgaveløsningen. At det er rart at komme i SFO en og at samarbejdet er præget af en positiv og imødekommende holdning. Tema 10: Arbejds- og undervisningsforhold Generel kommentar fra skolens ledelse til tema 10 om arbejds- og undervisningsforhold: Rengøringsstandarden i indskolingen er ofte særdeles mangelfuld, hvilket påvirker såvel elever som personale. Toiletforholdene i indskolingen er utilstrækkelige Det er ledelsens opfattelse, at det psykiske arbejdsmiljø generelt er godt. Vi har i indeværende år italesat temaet med positiv effekt. Side 16 af 26
17 Tema 11: Pædagogiske processer omkring læsning MÅLSÆTNING: Alle elever skal hver dag læse koncentreret og individuelt i mindst 20 minutter. På hvert klassetrin afsættes der læsetid på skolen, eksempelvis som læsekurser, læsedage og læseuger. Indholdet er afpasset en enkelte elevs læseniveau og følger fælles mål. Skolerne udvikler sig kontinuerligt i forhold til den kontekst, som skolerne befinder sig i. Læsning er i denne kvalitetsrapport valgt til at være den pædagogiske proces, som alle skoler skal forholde sig til, fordi læsning er et fælles indsatsområde, og fordi vi med Hillerød Kommunes handleplan for læsning har en gennemarbejdet overordnet ramme for skolernes arbejde med læsning. Indsatsen om læsning foregår i et samarbejde mellem skolen og hjemmet. Der er i skoleåret 2008/09 blevet arbejdet systematisk med læsning på alle skoler og det er sket på forskellige måder afhængig af den enkelte skoles egen kontekst Kort om kvalitetstrappen Kvalitetstrappen 2 er valgt som metode til de pædagogiske processer, fordi den er et godt evalueringsværktøj til at skærpe opmærksomheden mod udviklingen i en indsats. Desuden giver kvalitetstrappen en ensartet formidling af de pædagogiske processer. I kvalitetstrappen formuleres et mål samt flere trin (eller niveauer) på ved mod dette mål. Ved brug af værktøjet sammenholdes dermed overvejelser over kvalitet med konkrete skridt i arbejdet med målopfyldelse. Til belysning af de pædagogiske processer omkring læsning har Skoleafdelingen på baggrund af handleplanen for læsning udvalgt 4 nedslagspunkter: - læsning i 5. klasse - læsning i 7. klasse - skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer og - læsevejledere på skolen For hvert af de 4 nedslagspunkter er der lavet en kvalitetstrappe, og Skoleafdelingen har udarbejdet trinene i de 4 trapper. Kvalitetstrapperne er formuleret med baggrund i handleplanen for læsning hvilket dog ikke er ensbetydende med, at trinnene er relevante i forhold til alle skolers praksis. 2 For mere information om kvalitetstrappen henvises til eller Side 17 af 26
18 11.2. Læsning i 5. klasse Nedenfor ses de 4 trin formuleret for læseindsatsen i 5. klasse og skoleledernes vurdering af skolens placering i juni Figuren viser, at eleverne på 5. klassetrin på 5 af skolerne opfylder målsætningen om at læse på skolen i 20 minutter hver dag. Skævinge Skoles ledelse vurderer, at praksis svarer til trin 3. Et eller to eksempler på praksis med læsning i én eller flere af skolens 5. klasser: Begge 5. klasser har arbejdet med Astrid Lindgrens forfatterskab. Den ene klasse startede med at læse nogle fælles uddrag af forskellige tekster af hende og talte om hendes sprog og billedsprog, hendes barndom og om, hvordan hun brugte sig selv i fortællingerne. Eleverne udvalgte så hver en roman, som de læste og lavede opgaver til. Endelig skulle alle op og fortælle om handlingen og deres indtryk af romanen. Forløbet sluttede med i fællesskab at læse Brødrene Løvehjerte og se filmen med efterfølgende diskussion af kobling mellem bog og film og sammenligning af oplevelsen ved de 2 medier Den anden klasse arbejdede også ud fra Brødrene Løvehjerte med følgende danskdiscipliner: oplæsning, samtale om ord og begreber, træning i at tage stikord, Side 18 af 26
19 handlingsreferat, person- og miljøkarakteristik og fortællerforhold. Desuden blev de introduceret for "tema" og "budskab" i teksten. Teksten blev også brugt til træning i grammatik (især tegnsætning). Som et dramatisk indslag arbejdede klassen med at skrive teksten om til replikker til læseteater, som blev fremført i grupper i klassen. Under arbejdet med bogen, prøvede eleverne "videredigtning" Læsning i 7. klasse På tilsvarende måde som det foregående nedslagspunkt ses nedenfor de 4 trin formuleret for læseindsatsen i 7. klasse og skoleledernes vurdering af skolens placering i juni 2009 Skoleledernes svar giver et samlet billede af, at elever i 7. klasse læser dagligt på skolen i 20 minutter hver dag eller i flere sammenhængende perioder i løbet af året. Et eller to eksempler på praksis med læsning i én eller flere af skolens 7. klasser: Alle 3 klasser har haft et forløb om eventyr. Repetition af genrens kendetegn. De 2 klasser har dernæst læst forskellige typer eventyr - folkeeventyr, kunsteventyr og moderne eventyr. Dernæst har eleverne selv produceret eventyr - den ene klasse et Side 19 af 26
20 eventyr, der skulle omdigtes til et moderne eventyr, den anden klasse et selvdigtet eventyr med genrekendetegnene Den 3. klasse har arbejdet ud fra et eventyr "Skønheden og uhyret", hvor de har arbejdet med orddiktat i grupper, læst op, talt om temaer og konflikter og budskaber. Hvert barn har efterfølgende valgt en ud af 5 valgfrie opgaver til eventyret Skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer Det er kendt, at skoleledelsens aktive medvirken omkring læseindsatsen har en positiv indflydelse på, hvor central en placering læsning tillægges i skolens dagligdag. Vi har derfor valgt et nedslagspunkt for skoleledelsens deltagelse i læsekonferencer. Ledelsen på Skævinge Skole deltager i hovedparten af læsekonferencerne. Et eksempel på en dansklærers erfaringer med at deltage i læsekonferencen: En dansklærer på 4. årgang udtaler, at klassekonferencen, som både omfatter dansk og matematik og holdes for hele årganges matematik- og dansklærere, giver en god faglig Side 20 af 26
21 opsamling for årgangens lærere, idéer til faglige forløb ud fra klassernes profiler, en opfølgning på klassens udvikling fra år til år, en mulighed for at vende både faglige og sociale problemer i klasserne, et forum, hvor man kan hente sparring vedr. det videre forløb, når det gælder faglige vanskeligheder og forældresamarbejde. Når ledelsen deltager, opleves det, at man bliver hørt og kan indhente råd om, hvordan man kommer videre til de rigtige steder i systemet. Grundlaget for klassekonferencen har været sl, os, TL og MG-prøverne. Vi har hvert år taget prøver både i dansk og matematik i hver klasse, men det har vi ikke råd til at fortsætte med, så det vækker lidt bekymring Læsevejledere på skolen Som det fjerde og sidste nedslagspunkt har Skoleafdelingen valgt læsevejledere, og der er formuleret i alt 5 trin: Side 21 af 26
22 Kommentar fra skolens ledelse: Læsevejlederen organiserer og deltager i klasse-konferencerne, hvor hun giver vejledning og idéer til lærerne i forhold til deres klasses profil. Læsevejlederen er behjælpelig med både den faglige del og gennemførelsen af læse- og stavekurser på udvalgte klassetrin. Læsevejlederen hjælper lærerne med at finde egnet materiale til børn med læsevanskeligheder i de almindelige klasser. Det har fungeret godt og lærerne har brugt hende Læsevejlederen har været med i indførelsen og evalueringen af skolens læsebånd, som kører på andet år i dette skoleår. Det omfatter 1 lektion dagligt i alle fag i 4*4 uger i skoleåret. Skoleafdelingens kommentarer til tema 11: Læsehandleplanen har givet skolerne et fælles afsæt for læseindsatsen, og det er positivt, at der på alle skoler bliver arbejdet systematisk med læsning. Der vil også fremadrettet være behov for ledelsesbevågenhed og uddannede læsevejledere for at holde fokus og udvikle indsatserne. Side 22 af 26
23 Tema 12: Pædagogiske processer Alle skolerne skulle udvælge én pædagogisk proces, som var central for skolen i 2008/09, og som det var vigtigt for skolen at formidle i sammenhæng med kvalitetsrapporten. Skævinge Skole har i stedet valgt at formidle tre pædagogiske processer. Den første pædagogiske proces er Skævinge Skoles SFO er idræts-sfo Trin 5: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Idræt og bevægelse er helt naturlig del af hverdagen i SFOens pædagogik. Der er et formaliseret samarbejde med det øvrige idrætsliv i lokalområdet. Trin 4: Der er kontakt med de lokale idrætsforeninger med henblik på samarbejde. Trin 3: De fysiske rammer indrettes så de kan honorere børnenes relevante krav om kvalitet og tidssvarende standard, for at motivere børnene til at bruge dem af egen drift. Trin 2: Der er tilbud om daglige idrætsaktiviteter, med voksne som igangsættere. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Der var truffet beslutning om, at Skævinge Skoles SFO skulle være idræts-sfo, men beslutningen var ikke implementeret. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 2. Side 23 af 26
24 Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: Aktiviteter igangsat med voksne som deltagere: Tusindbold: En stor bold bliver placeret i midten af en optegnet bane. Der bliver delt 2 hold hvor hvert hold stiller sig på hver sin baglinje. Alle deltager har en bold der er mindre end bolden i midten. Begge hold skal kaste deres bolde, når spillet bliver sat i gang, mod den store bold i midten. Den store bold skal så trille over mod modstanderens mållinje dette giver så et point til det pågældende hold der formår at skyde den derhen. Tid eller pointantal afgør matchen. Andre aktiviteter med voksne. Stikbold Høvdingebold Dåseskjul jorden er giftig Hockey Aktiviteter igangsat af børn på udearealerne. Fodbold Fangelege i Klatrestativ Et og to hjulede cykler Balancecykler, moon-cars. Side 24 af 26
25 Den anden pædagogiske proces er lokalefællesskab mellem 0. kl. og SFO, og der er udskudt klassedannelse Trin 5: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Personalet føler fælles ejerskab til lokalerne og det nye klassedannelsesprincip. Trin 4: Fælleslokalerne har udfordrende læringsmiljøer. Børnene har mange oplevelser på tværs af klasserne og er trygge ved at færdes i den samlede gruppe. Trin 3: Holdene roterer mellem hinanden og der foretages løbende justeringer i holdsammensætningerne. Klassedannelsen finder tidligst sted i januar. Trin 2: Der er lokalefællesskab i rum, der skaber mulighed for den nødvendige fleksibilitet. Der er foretaget holddannelse i stedet for klassedannelse. Hvert hold er på elever. Forældrene er gjort bekendt med de nye principper. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Intet lokalefællesskab mellem skole/sfo. Klassedannelsen finder sted inden skoleårets start. Klasserne fungerer uafhængigt af hinanden. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 1. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: I forbindelse med at Skævinge Skole får 3 børnehaveklasser i skoleåret 09/10 har vi besluttet at etablere lokalefællesskab mellem børnehaveklasserne og SFOen. Herudover har vi besluttet at lave udskudt klassedannelse. Projektet er topstyret, forstået på den måde, at ledelsen har foretaget nogle ændringer i lokalefordelingen uden de involverede pædagogers og børnehaveklasselederes accept. Ledelsen vil følge projektet nøje og understøtte det på en sådan måde, at det vil fremstå eksemplarisk, og med tiden være en naturlig del af arbejdet i børnehaveklasserne og SFOen på skolen. Side 25 af 26
26 Den tredje pædagogiske proces er aktionslæring som evaluerings- og udviklingsmetode på mellemtrinnet og i udskolingen Trin 3: Hvad er det højeste og bedste niveau, som samtidig er realistisk? Aktionslæring er en kendt og anvendt metode til udvikling og evaluering, som anvendes mindst to gange årligt af et årgangsteam. Trin 2: Der er afholdt et kursusforløb og samtlige kursusdeltagere har medvirket til et aktionslæringsforløb bestående af problematisering af et tema, valg af aktion, gennemførelse af aktion eller observering af denne, samt gennemførelse af en didaktisk samtale. Hele forløbet gennemføres med instruktør fra KLEO. Trin 1: Udgangspunkt: Hvor vi var i august 2008? Skævinge Skoles ledelse har skrevet kontrakt med KLEO om et kursusforløb i aktionslæring. Aktionslæring er et ukendt begreb for størsteparten af lærerkollegiet og anvendes ikke. På hvilket trin vurderes skolen at befinde sig pr. 1. juni 2009? På trin 2. Eksempler på praksis pr. 1. juni 2009: På Skævinge Skole har evaluering været anvendt som et udviklingsredskab i vores indskolingsafdeling, mens mellemtrinnet og udskolingen ikke har anvendt systematisk evaluering. Det netop gennemførte forløb, trin 2, har vist et ønske fra kursusdeltagerne om at fortsætte med at forfine aktionslæringsmetoden. Der er taget kontakt til KLEO om støtte til det videre forløb i skoleåret 09/10. Side 26 af 26
Hillerød Kommune. Kvalitetsrapport Skoleåret 2008/2009. Børn, Familier & Kultur
Hillerød Kommune Kvalitetsrapport Skoleåret 2008/2009 Børn, Familier & Kultur September 2009 Indhold Indhold 2 Indledning og læsevejledning 3 Tidsplan for kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/09 4 Sammenfatning
Læs mereHillerød Kommune. Kvalitetsrapport Ålholmskolen. Skoleåret 2008/09
Hillerød Kommune Kvalitetsrapport Ålholmskolen Skoleåret 2008/09 Børn, Familier & Kultur September 2009 Indhold INDHOLD 2 INDLEDNING 3 TEMA 1: UNDERVISNING I TAL 4 TEMA 2: LÆRERNES FAGLIGE KOMPETENCER
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereHøringssvar vedr. kvalitetsrapporten 2010/11 fra Hanebjerg Skole omfattende de tidligere skoler Brødeskov Skole, Gørløse Skole og Uvelse Skole.
Høringssvar vedr. kvalitetsrapporten 2010/11 fra Hanebjerg Skole omfattende de tidligere skoler Brødeskov Skole, Gørløse Skole og Uvelse Skole. Bestyrelsen på Hanebjerg Skole har diskuteret KR5, og har
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereHillerød Kommune. Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen. skoleåret 2007/08
Hillerød Kommune Kvalitetsrapport 10. Klasseskolen skoleåret 2007/08 Børn, Familier & Kultur Juli 2008 INDHOLD Indledning....2 Tema 1: Undervisning i tal.. 3 Tema 2: Lærernes faglige kompetencer. 6 Tema
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereKvalitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011
Kvalitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Undervisning i tal Lærernes faglige kompetencer Det pædagogiske ledelsesteam IT, undervisningsmidler og økonomi Specialskoler Særlige undervisningstilbud Skolevalg
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereEvaluering af Horsens Byskole 2015
Økonomi og Administration Sagsbehandlere: Louise Riis Villadsen Louise Nordestgaard Sagsnr. 17.00.00-P20-4-15 Dato: 20.1.2016 Evaluering af Horsens Byskole 2015 Horsens Byskole blev etableret i 2012 af
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Skalmejeskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereHovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.
Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKvaltitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011
Kvaltitetsrapport 5 Skoleåret 2010-2011 Undervisning i tal Lærernes faglige kompetencer Det pædagogiske ledelsesteam IT, undervisningsmidler og økonomi Specialskoler Særlige undervisningstilbud Skolevalg
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Timring Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereResultatkontrakt for Tingkærskolen
Ting Resultatkontrakt 2010-12 for Tingkærskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Tingkærskolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereAlbertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007
Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mere