Guitarskole. Komplet guitarskole i tre dele. 1. og 2. del. 3. del. Forfattet og tilegnet sine elever af. Matteo Carcassi. Op. 59

Transkript

1 Gutarskole Koplet gutarskole tre dele 1. og 2. del Indeholder grundbegreber, beskrvelse af nstruentet, nødvendge eksepler og øvelser en rækkefølge, der letter anvendelsen. 3. del 50 progressve stykker, skrevet tl dette værk, og egnet tl at opldne eleven. Forfattet og tlegnet sne elever af Matteo Carcass Op. 59 Oversat og bearbejdet af Peter Raabye og Jens Overbye København 2016

2 Gutarskolen er bearbejdet fra Matteo Carcass: Vollständge Gutarschule n dre abtelungen (tysk og fransk tekst) Schott, 1836 (den aktuelle udgave er senere end 1859), af Peter Raabye og Jens Overbye. Bearbejdnngen bygger på den ndscannede udgave Boje av Gennäs' salng Kungl. Muskalska Akadeens Bblotek Stockhol. Bearbejdnngen er sat ed PrMus v.1.1 fra Colubussoft og realseret so.pdf-fl ed PDFArchtect fra PDFForge. ISBN

3 Forfatterens forord Menngen ed denne tekst er kke en vdenskabelg frestllng; jeg vlle blot lette det at lære at splle gutar, og har valgt den skreste, enkleste og tydelgste vej tl kendskab tl nstruentets ulgheder. Den gode odtagelse, ne øvrge værker har haft hos udøvende kunstnere og aatører, har også været ed tl at foranledge denne udgvelse. Et angeårgt vrke so undervser har gvet erfarnger ed rådgvnng, og har også påvrket ønsket o at få ateralet ud på tryk. Jeg har været ohyggelg ed at udfore alle øvelser trnvst, så også en elev uden forudgående erfarng ed nstruentet, kunne arbejde sg genne hele bogen, uden at støde på vanskelgheder, der ed deres tørhed kunne tage odet fra ha. Udover den eget grundge gennegang af fngersætnngen venstre hånd, syntes det g vgtgt at arbejde ed højrehånden, for at opnå et fast og sukt spl. Højrehånden har jeg henvst tl 2. afsnt, under overskrften Poston: Når eleven når hertl, fnder han en grundg ndførng, og kan selv arbejde vdere. Trede afsnt tjener blot tl repetton, en er kke uden nytte; den ndeholder 50 stykker af forskellg art, ordnet stgende sværhedsgrad. Erfarngen ed ne elever er, at en, der har evnen opnår et fuldkoent kendskab tl gutarspllet ved en gennegang af denne skole fra start tl slut. Jeg vlle føle g tlstrækkelgt belønnet for n øje, hvs dette værk blver opfattet so nyttgt. Oversætternes forord Selvo teksten har okrng 180 år på bagen, er den stadg en god, farbar vej nd gutarspllet. Forfatteren å sn hel føle lønnen: værket er stadg nyttgt, og v har derfor valgt at gøre det tlgængelgt på dansk. Den gver ud over en grundg og etodsk ndførng, også en ulghed for at lære perodens spllestl. I en oversættelse står an altd overfor et svært valg: Skal an rae tekstens ånd, dens ndhold, dens stl? Eller er det det faglge ndhold, der er vgtgst? Her er valgt en bearbejdnng, hvor det er det pædagogske ndhold, der har været det centrale. Det tager naturlgvs noget af den chare, den oprndelge teksts ldt florovundne sprog gver. Men deen bearbejdnngen er, at bogen skal kunne bruges af en nutdg elev. V vl gerne takke Chrstof Schardt fra Colubus Soft, der laver PrMus, for en utrolg hjælpsohed undervejs projektet. Han har rettet ange sforståelser og fejl vor brug af prograet. Og har stllet op ed regulær undervsnng. Peter Raabye og Jens Overbye København, 2016

4

5 Muskkens grundbegreber Musk er kunsten at forbnde og frebrnge toner. En følge af forbundne toner kaldes en elod; denne forbndes af øret tl en satdgt forneet haron. Tl at repræsentere toner, anvendes så syboler,der kaldes noder. Dsse skrves på, og elle, fe lner, der lgger sae afstand fra hnanden. Dsse fe lner udgør et nodesyste. De fe lner er kke tlstrækkelge tl at regstrere satlge toner, så an bruger ofte også så lner over og under nodesysteet, dsse kaldes hjælpelner. Lner Noder på lner og elleru Melleru Noder ed hjælpelner over og under systeet O noder Musk skrves ed syv noder, der kaldes C, D, E, F, G, A og H.Tlføjer an et C over dette, frekoer der en tonefølge, der kaldes en skala. Der fndes flere skalaer, og tænker an på en tones plads en skala, bruges også navnene do, re,, fa, sol, la og t. I en del saenhænge bruger an også roertal for tonerne en skala: I, II, III, IV, V, VI og VII. C I do D II re E III C-durskala F IV fa O nøgler Nøgler er tegn, der sættes først en lne for at bestee tonernes navne. Der fndes tre nøgler: G V sol A VI la H VII s G-nøglen F-nøglen C-nøglen

6 Carcass: Gutarskole Sde 4 G- og F-nøglen har faste pladser, G-nøglen oslutter den lne, hvor G lgger, og F-nøglen den lne, hvor F lgger. C-nøglen kan lgge på hver af de første 4 lner, og C lgger så dens dte. Tl gutarnoder bruges F- og C-nøglen kke. Gutaren klnger en oktav (otte toner) lavere end den noteres, og derfor bruges ofte en specel nøgle tl gutarnoder: G E F G A H C D E F G A H C D E F G A H C D E F G Nodenavne G-nøglen

7 Noders og pausers udseende og varghed Der fndes syv forskellge nodetegn, hver repræsenterer en varghed af tonen. Vargheden angves so en brøkdel af en hel node. Der fndes også 7 forskellge tegn for pauser, lgeledes een for hver brøkdel af en hel node. Helnode Pause svarende tl helnode Halvnode Pause svarende tl halvnode Kvartnode Pause svarende tl kvartnode Ottendedelsnode Pause svarende tl ottendedelsnode Sekstendedelsnode Pause svarende tl sekstendelsnode Toogtredvtedelsnode Pause svarende tl toogtredvtedelsnode På en helnode går der altså to halvnoder, 4 kvarte noder, 8 ottendelsnoder, 16 sektstendelsnoder eller 32 toogtredvtedelsnoder. Der fndes også freogtresndstyvendelsnoder, de har fre faner, og hvor der går 64 på en helnode. Carcass: Gutarskole Sde 5

8 O punkterng Står der et punkt efter en node, betyder det, at nodens værd skal øges ed halvdelen af sn egen. Står der to punkter, betyder det at værden skal øges ed halvdelen af resultatet efter det første punkt. Eksepel på punkterng og dobbeltpunkterng = + = + + Rækker en pause over flere takter, kan an benytte følgende tegn: Markerng 2, 3 og 4 takters pause O Troler Troler er en gruppe på tre toner, arkeret ed et 3-tal og evt. en klae. De tre toner splles på den td, an noralt skulle have brugt på to toner af den værd, an har brugt trolen. = = Man kan ofte også se grupper på 4, 5 eller seks noder "på en nodes plads". Det kaldes kvartoler, kvntoler eller sekstoler. Et eksepel: = O takt og takterng Takt angver en opdelng af et uskstykke lge store stykker, baseret på en nodeværd. Der fndes tre hovedtaktarter: Fre fjerdedele, tre fjerdedele og to fjerdedele. Alle andre taktarter udledes af dsse, og kaldes saensatte taktarter. Taktarten angves starten af et stykke ed tegn eller tal. Nodesysteet opdeles takter henhold tl dsse tal. Opdelngen sker taktstreger, der er lodrette streger ned over nodesysteet. Taktstreger kan have ldt forskellgt udseende, der kan tjene forskellge forål. Her følger eksepler på nogle forskellge taktarter, og det vses, hvordan an slår takten luften, når an f.eks. skal drgere eller øve. Man lægger ldt ere vægt på de betonede slag (de, der dagraerne har lodrette eller vandrette streger. Sde 6 Carcass: Gutarskole

9 Takterng Fre fjerdedelstakt sådan kan 4/4 også skrves: Tre fjerdelstakt Takterng To fjerdedelstakt Takteres so fre fjerdedele Takteres so tre fjerdedele Takteres so to fjerdedele Kaldes også alle breve. Værd so fre fjerdedele. Takteres so to fjerdedele Takteres so tre fjerdedele Tolv ottendelstakt N ottendelstakt Seks ottendelstakt Halv takt Sådan kan halv takt også skrves: eller Tre ottendelstakt Carcass: Gutarskole Sde 7

10 O sløjfer, bndebuer og synkoper Sløjfer, bndebuer (legato) og synkoper skrves ed en bue over noderne. Deres betydnng fregår af følgende: Sløjfede noder (legato) skal splles uden tydelge elleru. Bundne noder skal holdes den fulde værd. Synkoperede noder er noder der går fra en ubetonet taktdel og holdes over på den næste, betonede. O fortegn Fortegn kan bruges to steder: Lge efter nøglen, hvor fortegnet holder tl næste nøgle, eller tl stykket er slut. Ved en gven node. Bruger an det ved en node gælder det enten takten ud, eller tl det næste fortegn på sae tone sae takt. Man bruger følgende fortegn: (kryds) hæver tonehøjden ed en halv tone. (dobbeltkryds) hæver tonehøjden ed en hel tone. (b) sænker tonehøjden ed en halv tone. (dobbelt b) sænker tonehøjden en hel tone. (opløsnngstegn) fjerner et bestående fortegn. Hævede og sænkede toner har specelle navne. De fregår af følgende: Sde 8 Carcass: Gutarskole

11 Nodenavne ed ét fortegn Cs Ds Es Fs Gs As Hs Ces Des Es Fes Ges As B O ntervaller Intervaller er afstanden elle to toner. De har navne so følger: Pr Sekund Terts Kvart Kvnt Sekst Sept Oktav O toneart og tonekøn Alle toner, også de ed fortegn, kan være starten på en tonerække, so den v har arbejdet ed tl nu. Det behøver altså kke at være C an starter ed. Der er nogle regler for hvlke afstand en gven tone har tl den næste højere (en halv eller en hel tone). For hver ny grundtone taler an o en ny toneart. Tonearter fndes efter to regler, der gver en forskellg forneelse for den sae række af toner. Den ene regel gver dur-tonearter. Den anden gver ol-tonearter. Forskellen lgger sprnget elle andet og trede trn, hvorvdt an har en stor eller llle terts, altså en to hele toner, eller en hel + en halv tone. Stor terts gver en dur-toneart, llle terts gver en ol-toneart. 1/1 tone Store tertser 1/1 tone 1/1 tone Så tertser O skalaer 1/2 tone Der fndes to typer af skalaer: datonske og kroatske. Datonske skalaer bygger på de sae ønstre af 5 hele og to halve toner, so v har ødt det C-dur og a-ol. Kroatske skalaer ofatter alle halve toner, og blver således på 12 toner. I datonske skalaer er rækkefølgen af hele og halve toner fast. I dur lgger de to halve trn elle III. og IV. trn og VII. og VIII. trn. Mønsteret blver altså 1 1 1/ /2. I ol lgger de to halve trn elle II. og III. trn og VII. og VIII. trn. Mønsteret blver altså 1 1/ /2. Carcass: Gutarskole Sde 9

12 C-durskala C D Stor terts E F G A H C C H A G F E D C A H Llle terts C D E (Melodsk) a-olskala Fs Gs A A G F E D C H A VI. og VII. trn hæves altd på vej op ad skalaen (ed kryds eller opløsnngstegn. Og ændrngen opløses altd på vej ned ad skalaen. En tonearts faste fortegn angves starten af et syste, og oftest hver lne. Den ol-toneart, der har de sae toner so en gven dur-toneart, har grundtone en llle terts under durtoneartens grundtone. Det kan vses følgende skea, hvor den parallele ol-toneart står uddelbart under sn tlhørende dur-toneart.: C A G D A E E H Fs F D B G Es C As F C Des B H Gs Ges Es Fs Ds Cs As Ces As Sde 10 Carcass: Gutarskole

13 Man kan lære ovenstående hurtgere på to åder. Man kan huske, at C-dur og a-ol kke har fortegn. For hvert nyt lgger den nye dur-toneart på trnnet over det nye, og den nye ol-toneart et trn lavere end det nye. For hvert nyt lgger den nye dur-toneart fre trn under det nye, og den nye ol-toneart to trn lavere end det nye. Man ser et stykke, o det er dur- eller ol-tonearten, an starter, ved at fnde kvnten første takt og se, o den er ændret ed fortegn. Er den kke det, er det dur-tonearten, ellers er det ol-tonearten. Ses kvnten kke første takt, kan an fnde grundtonen sdste takt, det de fleste eloder slutter på grundtonen. Carcass præsenterer kun elodske olskalaer denne skole. I prakss bruges også ren og haronsk ol. En anden åde at lære fortegnene på, er at huske kvntcrklen. Kvntcrklen bygger på at de to tonearter ed seks fortegn kan opfattes so "ens", ford de anvender præcs de sae toner, bare ed forskellge navne. Man kan derfor hægte de to rækker ovenfor saen en crkel, der ses på nedenfor. Kvntcrklen C B F D A E G D Eb C G H F# A Ab F C# E B Eb G# Db D# H Gb F# Carcass: Gutarskole Sde 11

14 O forkortelser Man bruger ofte forkortelser, når en node eller nodefgur skal gentages. For enkelttoner arkeres ed faner, hvor ange dele, tonen skal opdeles. For nodefgurers vedkoende arkeres ed efterstllede skråstreger. 1. eksepel 2. eksepel I det første eksepel ovenfor er der en ottendedelsfane helnoden, det betyder, at den skal splles so8 ottendelsnoder. Halvnoden har også en ottendedelsfane, og skal så splles so 4 ottendelsnoder. Den første kvartnode har sekstendelsfaner, og der skal derfor splles so 4 sekstendedelsnoder. Den anden kvartnode har 32-delsfaner, og skal splles so 8 sekstendedelsnoder. I det andet eksepel fortæller antallet af skråstreger, hvor ange gange fguren skal gentages. I eksepel 2's første takt således en gentagelse, og ekseplets anden takt 3 gentagelser. O ferat Ferat betegner, at an å hvle på tonen eller pausen, so an vl. Gentagelses- og henvsnngstegn Gentagelsestegn sdst en takt betyder at an gentager det foregående, enten fra det forrge gentagelsestegn, eller (hvs der kke er et foregående) fra starten af stykket. Gentag fra starten Gentag herfra og hertl Da Capo eller D.C. betyder, at an skal gentage fra starten af stykket tl Da Capo-arkerngen. Herudover kan an lægge tegn nd, f.eks.. Man kan så angve en gentagelse tl eller fra sådan et tegn. F.eks. dal for fra tegnet, eller al for tl tegnet. Et eget brugt ord er Fne, der betyder at dér skal stykket slutte. Slutnnger arkeres ofte ed (coda). Sde 12 Carcass: Gutarskole

15 Nogle styrke- og hastghedsændrnger Cresc Rnf: pano, svagt eget svagt forte, kraftgt eget kraftgt ezzo forte, ddelkraftgt sforzando, ed eftertryk crescendo, rnforzando, stgende styrke Sorz: Dn sorzando, dnuendo, aftagende styrke Rall: Rtard rallentando, rtardando, ed aftagende hastghed Largo eget langsot Nogle talenske ord Larghetto langsot Cantable sangbart Andante gående, rolgt Andantno ldt hurtgere end andante Allegro untert Allegretto let, untert Grazoso elegant Affettuoso ed følelse Maestoso ajestætsk Moderato afpasset, rolgt Vvace lvlgt, hurtgt Presto hurtgt Prestsso eget hurtgt Carcass: Gutarskole Sde 13

16

17 Gutarskole Første del O stenng af gutaren Gutaren har seks strenge. I dag er strengene af nylon. De tre dybeste er ospundet ed sølvtråd. Førhen brugtes tarstrenge tl de høje og slkestrenge ed sølvtråd tl de dybe. Gutaren er stet ed en kvart elle strengene. Dog er der kun en terts elle anden og trede streng. E H G D A E O sdde- og håndstllng For at kunne sdde afslappet,behøver an en passende høj stol. Venstre fod skal op på en fodskael passende højde, og højre ben og fod skal drejes ldt ud od højre. Det venstre ben og foden skal være rettet fread, og en stor del af vægten skal lgge på venstre ben.

18 Nogle foretrækker at bruge en pude eller et statv på knæet stedet for fodskaelen. Nogle foretrækker at bruge en re eller strop bago ryggen stedet for en skael eller en pude. Sde 16 Carcass: Gutarskole

19 I det tdlge 1800-tal var det alndelgt, bl.a. Wen, at benytte en terz-gutar tl førstesteen duetter, og tl saspl ed orkester. Gutarerne var ndre end oderne gutarer, og terz'en ldt ndre end en "alndelg" gutar. På blledet ses Jens Overbye ed en kop af en Stauffer-Legnan fra 1830'erne, og Peter Raabye ed en kop af en Stauffer-terz fra sae perode. J.G. og J.A. Stauffer var de est berøte gutarbyggere Wen begyndelsen af 1800-tallet. Bl.a specelle nstruenter so Arpeggonen (Cellogutaren). Når an har sat sg so foreslået, sætter an gutaren på venstre lår ed halsen pegende opad od venstre, og netop støttet på højre lår. Denne stllng gver en god balance uden at an blver stv. Venstre hånd Gutarens hals holdes elle toelfngeren og de øvrge fngre på venstre hånd. Bloen på toelen skal lgge an od bagsden af halsen, ca. dt elle halsens sder og ca. ud for langfngeren (se blledet). Overaren skal hænge frt, albuen skal være ldt ud fra kroppen, håndleddet næsten strakt. Pege-, lang-, rngog lllefnger skal være over hver st bånd på halsens forsde, klar tl at grbe strengene. Fra denne stllng når an let de tre højeste strenge. For at nå de tre dybe strenge, å an bøje ldt ere håndleddet, og flytte toelen ldt retnng af de høje strenge. Ind elle bruger an også toelen tl at grbe toner på 6. streng; dette kan noder arkeres ed et P for pouce (toel på fransk). Højre hånd Underaren støttes på kanten af gutaren, hvor sden øder dækket. Lllefngeren drejes ldt tl sden for de andre fngre, og støttes let på dækket, tæt på 1. streng. Toelfngeren drejes ldt tl sden fra resten, over de tre basstrenge, og pege-, lang- og rngfnger holdes let kruede over de tre høje strenge. Vl an splle blødt, spller an tæt på lydhullet. Vl an splle ldt skarpere, spller an tættere på stolen. Hos Carcass bruges alene toelen tl alle tre basstrenge. Det er kke så alndelgt ere. Carcass: Gutarskole Sde 17

20 Hvordan strengene slås an Anslaget gøres so hovedregel ed kun fre fngre: toel-, pege-, lang- og rngfnger. 4., 5. og 6. streng, der reglen bruges tl bastoner, anslås ed toelen. De tre øvrge strenge anslås skalaer og elodsteer ed skftevs pege- og langfnger. For at opnå en passende styrke, skal anslaget være tlpas kraftgt, en uden stvhed. Man anslår strengen ed spdsen af fngeren, uden at bruge negle (O.a.: Idag er det est alndelge anslag ed negle, en tl usk fra lærebogens egen td, undgår an ed fordel neglespl). Anslaget skal være en llle vnkel ed strengen. Toelen skal alndelgvs hvle på næste streng uddelbart efter anslaget, ed ndre den streng skal klnge, eller der uddelbart skal anslås en anden tone ed toelen. Det sker også ofte, at toelen anslår en tone på 2. eller 3. streng, og pegefngeren satdgt en tone på 4. eller 5. streng. Det sker ofte akkorder, arpegger og terts-, sekst- og oktavfølger, og også nd elle elodsteer. Det kan betyde at nogle toner anslås dobbelt, og kun slås nedad når det er tostege stykker. I noder arkeres det ofte, hvlken fnger på højre hånd, der skal anslå en streng. Toelen arkeres ed p eller +, pegefngeren ed eller, langfngeren ed eller, rngfngeren ed a eller. Bogstaverne er de første de spanske navne for de respektve fngre: pulgar, ndo, edo og annular. Idag er det est alndelgt at benytte p,, og a, og at undgå de grafske tegn. For venstre hånd arkeres fngersætnng ed tal. betyder løs streng, pegefnger, langfnger, rngfnger og lllefnger. p p p p p p p p p p p p p p p p p Eksepel p p p Sde 18 Carcass: Gutarskole

21 Stenng af gutaren Der er flere åder at stee en gutar på. Her beskrves den klassske ed en steegaffel A. Idag er det ere alndelgt at bruge en (kroatsk) tuner, der er et stykke elektronk, der kan skre en eget høj nøjagtghed. Bruger an steegaflen, steer an 5. streng op, så den steer ed gaflen. Så sætter an en fnger på 5. strengs 5. bånd, slår strengen an, og steer 4. streng op tl det D, der frekoer. Herefter fnder an G på 5. bånd på 4. streng, og steer 3. streng efter denne tone. H fndes herefter på 4. bånd på 3. streng, og 2. streng stees efter den. 5. bånd på 2. streng gver et E, der bruges tl at stee 1. streng. Tl sdst stees 6. streng tl E to oktaver under 1. streng. Stenng af gutaren 5. bånd 4. bånd 5.bånd løs streng Når an har stet gutaren op, so ovenfor, efterprøver an stenngen ved at splle nogle satdge oktaver: O postoner Der er lge så ange postoner, so der er bånd. Når pegefngeren er 1., 2., 3. bånd o.s.v., er an 1., 2. resp. 3. eller højere poston. En skala første poston I det følgende eksepel arkeres ed tal over noderne, hvlken fnger og hvlket bånd, ens tegnet under betegner højrehåndens fngersætnng. Markerngerne er gennegået ovenfor. 6. streng 5. streng 4. streng 3. streng 2. streng 1. streng p p p p p p p p p Carcass: Gutarskole Sde 19

22 10 p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p 18 p p p p p p p p p p p 25 p p p p p p p p p p p p p p p p 34 p p p p Øvelse Tonerne første poston p p p p p p p p p p p p p Kroatsk skala ed 'er 6. streng 5. streng 4. streng 3.streng 2. streng 1. streng Kroatsk skala ed 'er 6. streng 5. streng 4. streng 3.streng 2. streng 1. streng Sde 20 Carcass: Gutarskole

23 p p p p p p p p p p p p p p p p 9 p p p p p p p p p p p 17 p p p p p p p p p p p p 25 Øvelse Toner ed fortegn p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p 33 p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p O akkorder, og hvordan de slås an Flere noder over hnanden, der skal anslås satdgt, kaldes en akkord. Består en akkord af tre toner, bruger an toel-, pege- og langfnger tl at den an. Består akkorden af fre toner, bruger an også rngfngeren. Er der fe eller seks toner, glder toelen over de dybeste tre, ens de øvrge fngre slår de tre øvrge strenge an. For at ntonere akkorden tydelgt, skal fngrene på venstre hånd stå bøjet so hare, og trykke strengene ned så tæt på båndene so ulgt, og å kke hæe nabostrenges svngnnger. Så sættes højre hånds fnge på de strenge, der skal slås an, og sætter strengene svngnnger. Nogle gange skal akkorderne brydes, eller splles so på harpe (arpeggo), altså en streng ad gangen, en dog så hurtgt efter hnanden, at det lyder næsten satdgt. 3 toner 4 toner 5 toner 6 toner p p a p a p a Carcass: Gutarskole Sde 21

24 I stykker langsoere tep skal akkorder ofte brydes langsoere. Dette noteres ofte ed en bølgelne foran akkorden. I hurtgere tep kan det sae tegn betyde, at hele akkorden skal brydes ed toelen. O at dække flere strenge (barré) Når venstre pegefnger trykker flere strenge ned satdgt, kaldes det barré. Der skelnes elle stor og llle barré. I en llle barré trykkes kun to eller tre strenge. I en stor barré trykkes alle 6 strenge ned. Barréer lettes ved at dreje venstre hånd ldt opad, og flytte toelfngeren ldt nedad. O brudte akkorder (arpegger) Brudte akkorder består af et antal noder, der skal anslås efter hnanden sae ønster. De bruges eget på gutar, ford de vrker specelt godt på dette nstruent, og de er egnede tl at træne bevægelghed højre hånd. En god udførelse kræver, at strengene er grebet ed venstre hånd, før an anslår de. Er strengene kke grebet før akkorden udføres, kan den kke splles jævnt. Fngrene på højre hånd skal blot sætte strengene svngnnger, og deres bevægelse er tdlgere beskrevet. Brudte akkorder for tre og fre fngre De følgende arpegger (brudte akkorder) er skrevet ed henblk på trænng af bevægelgheden højre hånd, og for at træne fngersætnnger for denne hånd. Hver af øvelserne bør gentages ofte. Når eleven kan splle flere af de hurtgt efter hnanden, kan an fortsætte på sde (17 *** rettes tl relevante sdetal ***). De præsenterede akkorder tjener so forlæg for de 22 arpegger. Sde 22 Carcass: Gutarskole

25 Nr. 1 For tre fngre p p p p a p Nr. 2 p p p p Nr. 3 p p p p Nr. 4 p p p p For fre fngre Nr. 5 p a p p p a Nr. 6 Nr. 7 Nr. 8 p a p p a p p a p a p a p a Carcass: Gutarskole Sde 23

26 Nr. 9 p a p a p a p a Nr. 10 p a p a p a p a Nr. 11 Nr. 12 Nr. 13 Nr. 14 p a p a p a p p a p Hvor toelen skal glde over de to første toner p p a p p p a p p p p a p p p p p a p p For tre fngre Nr. 15 p p p p p p p p For fre fngre Nr. 16 a p a p a p a p Sde 24 Carcass: Gutarskole

27 Nr. 17 a p a p a p a p Hvor toelen glder fra en streng tl de næste Nr. 18 p p p p p p p p p Nr. 19 a p a p a p a p Nr. 20 p p p p p p p p Nr. 21 a p p p p a p Nr. 22 a p p p p a p Carcass: Gutarskole Sde 25

28 Carcass: Gutarskole Sde 26 For at lette de følgende 8 øvelser, er de nødvendge akkorder noteret øverste lne, så an kan forberede st greb. Buerne vses hvlke fngre, der kke skal flyttes fra akkord tl akkord. Nr. 1 o.s.v. p p 5 Nr. 2 o.s.v. p p 4 6

29 Nr. 3 5 p p o.s.v. Carcass: Gutarskole Sde 27

30 Nr a p llle barré Sde 28 Carcass: Gutarskole

31 Nr Nr p a llle barré p a Carcass: Gutarskole Sde 29

32 Nr. 7 a a p p 5 9 Sde 30 Carcass: Gutarskole

33 Nr a p Man kan splle alle tonearter på en gutar, en den har sne yndlngstonearter. De est anvendte er C-dur, G- dur, D-dur og d-ol, A-dur og a-ol, E-dur og e-ol, F-dur. De øvrge tonearter er vanskelge på grund af et ofte forekoende barré, derfor ndeholder denne 1. del af skolen kun skalaer, akkordfølger, øvelser og trnvst sværere stykker de alndelgst anvendte tonearter. Jeg ener dog, at det er nødvendgt at kende og øve alle tonearter, og 2. del af skolen fnder an det, jeg har ent nødvendgt tl det forål. Carcass: Gutarskole Sde 31

34 Skalaer, kadencer, øvelser, forspl For at lette skalaspl, å an holde fngrene på højre hånd passende fra hnanden, så an uden at skfte poston, kan sætte de på strengene og løfte de gen. Man skal kke løfte en fnger fra en streng, før den næste tone er grebet, ed ndre den lgger på det, der skal være en åben streng. Når an opadgående skalaer flytter fra en streng tl den næste, å an kke flytte fngeren for hurtgt, for at undgå at den åbne streng klnger. I de følgende forspl og såstykker skal an anstrenge sg for at holde tonernes fulde værd, både bassen og de øvrge steer. Det er en nødvendg forudsætnng for et haronsk spl. Skala C-dur p p p p p p p p p p Kadence p Skalaøvelse p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p Prelude 4 p a Sde 32 Carcass: Gutarskole

35 Andantno 4 p p p p 8 p p Vals p p p p p a Fne a a a p Carcass: Gutarskole Sde 33

36 Allegretto a a a p p p p p p p p p p a p 20 Fn Skala G-dur p p p p p p p p p p p p p p Kadence Sde 34 Carcass: Gutarskole

37 Skalaøvelse 3 6 p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p Prelude o.s.v. p p 4 6 Andantno osso p p p p p p p p p p p Fn Carcass: Gutarskole Sde 35

38 Vals p p p p p p p p p p p p p p a p p p p p a a a a p p p p p p p p a p p p p a p Sauteuse Hopsa p Sde 36 Carcass: Gutarskole

39 D-dur For at lette fngersætnngen D-dur, flytter an venstre hånd tl andet bånd (II. poston). Skala Kadence p p p p p p p p p p p p p p p p Skalaøvelse p p p p 4 p p p p p p p p 7 p p p p p p p p p p p Prelude p a Carcass: Gutarskole Sde 37

40 Når to toner står saen, og skulle grbes på sae streng, grbes den højeste so vanlgt, og den dybeste på næste streng. D på 2. streng H på bånd Eksepel G på 1. streng E på bånd Vals a a a a a a a a p a a a a a a a a a p p p p a Sde 38 Carcass: Gutarskole

41 Allegretto Fn Carcass: Gutarskole Sde 39

42 Skala A-dur p p p Kadence Llle Barré Skalaøvelse 2 p p p p p p 1 6 p p p p p Prelude 3 6 a p p a Sde 40 Carcass: Gutarskole

43 Vals a a a a a a a a a a Fn a p p p p Maestoso March a p a Fne Carcass: Gutarskole Sde 41

44 Allegretto p p p p a a a a a p a a a d. p Sde 42 Carcass: Gutarskole

45 Skala Kadence Skalaøvelse E-dur p p p p p p p p p p p p p p p p p p a Prelude 4 Andantno p p p p p p p p p p p p Fn. Carcass: Gutarskole Sde 43

46 Rondo Allegretto p Fn. Vals a a a a a a a a a a Fn. Sde 44 Carcass: Gutarskole

47 F-dur Skala p p p Kadence 2 3 Øvelse p p p p p p Prelude p a Carcass: Gutarskole Sde 45

48 Vals p a p o.s.v. p a a a Fne March a p 4 a a 8 p a p a Fne Sde 46 Carcass: Gutarskole

49 5 Allegretto p p p p p p p p Cres. Rall Fne o.s.v. p p p p p a p p p a p p a p p p p p a p a p p p p p p a p Carcass: Gutarskole Sde 47

50 A-ol Skala p p p Kadence Skalaøvelse 4 p p p p p p p p p p Prelude a a d. Sde 48 Carcass: Gutarskole

51 Andante 6 12 p p p 18 p p p p 24 D. a p a a a a a a a a a a Andantno osso 6 a p a a a a a a a a a a a Fn. Dur a Carcass: Gutarskole Sde 49

52 4 Skala Kadence Øvelse E-ol p p p p p p p p p p p p p p p p p p Prelude 3 6 p p p p p p a Sde 50 Carcass: Gutarskole

53 Allegretto 7 p 13 Cres. 19 Fn. 23 a a p Carcass: Gutarskole Sde 51

54 Skala Kadence p D-ol p p Skalaøvelse p p p p p p p p p p p p p Prelude 4 a 7 10 Sde 52 Carcass: Gutarskole

55 p p p a p a p a p a a Andante p p a p p a a a p d. Fne Vals p p p o.s.v. Fne o.s.v. p Dolce Cres. Carcass: Gutarskole Sde 53

56 Gutarusk er næsten altd flersteg, hvlket gør udførelsen vanskelgere, hvs an kke fra starten vænner sg tl at bevæge fngre på venstre hånd uafhænggt af hndanden. De følgende 22 øvelser er gode tl at nå dette ål. Hver enkelt øvelse skal gentages fe eller seks gange. Eleven kan parallelt ed dsse øvelser, splle de tyve første stykker skolens trede del, og derpå fortsætte ed anden del. Brug den angvne fngersætnng. Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 6 Nr. 7 Nr. 8 Nr. 9 Nr. 10 p p p p p p p p p p p p p p o.s.v. p p p p p p Sde 54 Carcass: Gutarskole

57 Nr. 11 Nr. 12 Nr. 13 Nr. 14 Nr. 15 Nr. 16 I G-dur p p p p p p p p p p p p p p p p p p p I D-dur Nr. 17 Nr. 18 Nr. 19 I A-dur p p p p p p p p p p p Nr. 20 Nr. 21

58 Nr. 22 Slut på første del

59 Anden del O legato Legato er en saenbndng af to eller flere toner, hvor den første anslås ed højre hånd, og de andre anslås ed fngrene på venstre hånd. Dette kan gøres både opad og nedad. Skal an splle to opadbundne toner, slår an den dybeste and og lader en fnger på venstre hånd anslå den højeste so en haer og ed kraft. Legato nedad udvøres ved at anslå den højeste tone, og trække fngeren sdeværts væk fra båndet, og ed sae fnger let anslå strengen. Er den dybe tone kke på en løs streng, å tonen være grebet ed en anden fnger før den første tone slås an. Noteres her so Vbraton. Legato arkeres ed bndebuer so vst nedenfor. Eksepel E anslås og pegefngeren slår ned på F Eksepel Sae Sae Sae F slås an, og E klnger når fngeren trækkes sdelæns bort Sae Sae Sae H slås an, og 3. fnger slår C an Sae Sae Sae G slås an, og F klnger når fngeren trækkes sdelæns bort Sae Sae Sae Nedad kan an også splle to bundne toner på forskellge strenge. Man slår så først den højeste an, den falder oftest på en løs streng, og slår derefter den dybe tone an ed venstre hånd. (Vbraton). Opad kan bndnger gøres ed højre toelfnger, det an lader toelen glde opad fra den dybeste tone. Den første tone slås kraftgt an, og den anden noget blødere. Carcass: Gutarskole Sde 57

60 Eksepel Anslå E, og anslå så D ed ve. 3. Sae Sae Sae Vbr: Gld ed toelen Sae Sae Anslå F ed ve. 3. Sae vbr: 6 12 Øvelse Andante Fn. Sde 58 Carcass: Gutarskole

61 Allegretto non troppo Legatoer ed tre eller fre toner behandles so de ed to. Man anslår den første tone, og ved ed venstre hånds fngre at anslå eller trække bort, alt efter o det er et opad- eller nedadgående legato. Ved nedadgående legato å de dybe toner være grebet, før de højere anslås, undtaget løse strenge. Eksepel Legato ed tre toner E anslås, hvorefter 1. og 3. fnger anslår F og G G anslås, hvorefter fngrene trækkes sdeværts een efter een Legato ed fre toner Fn Eksepel Carcass: Gutarskole Sde 59

62 Skalaer kan også splles legato, både opad- og nedadgående, blot ved at glde ed toelen. I den følgende skala slår an den løse streng an ed toelen, og glder derefter ed toelen fra streng tl streng. I følgende skala skal kun den første tone anslås, og alle andre splles legato. vbr: vbr: vbr: vbr: vbr: Dobbelt- og trpelgreb kan også splles legato. Glssando (Portaento) Glssando frebrnges ed een fnger på venstre hånd. Når den første tone er slået an, glder denne fnger vdere over alle ellelggende bånd tl den anden tone, glssandoet. Dette har en god effekt på gutaren, hvor det kan efterlgne sang. Glssandoer noteres ed en lne elle to toner. Det kan også gøres ed dobbeltgreb. Sde 60 Carcass: Gutarskole

63 O forslag Forslag er så noder, der sædvanlgvs står foran en anden node, og gælder for det halve af denne nodes værd. Her er værden gvet, en herudover fndes der forslag ed andre værder. For at skelne forslag ed kortere eller længere varghed, betegnes de korte ed sybolet for ottendelsnoder ed en gennestregnng og de lange ed tegnet for ottendelsnoder, en uden den ekstra streg. Forslag behandles so legatoer, således at anslaget af anden tone besørges af venstre hånd. Når en node forudgås af et forslag, og der er en en- eller flersteg ledsagelse, skal forslaget anslås satdgt ed ledsagelsen, og hovedtonen bndes tl dette. Notaton Udførelse Forslag skal være satdg ed ledsagelsen. Notaton Udførelse Dobbelte forslag To så, bundne noder behandles lgeso to store bundne noder, blot på kortere td. To alndelge noder tldeles den td, de er noteret tl. To så kortes ned tl en del af deres værd. Notaton Udførelse Carcass: Gutarskole Sde 61

64 Korte stykker tl at øve forslag Moderato a 6 12 a a a a Andantno Sde 62 Carcass: Gutarskole

65 Dobbeltslag består so forslag af flere, kortere noder. O dobbeltslag Et dobbeltslag består af en hovedtone og nabotonerne over og under hovedtonen. Der fndes tre typer: begynder ed hovedtonen begynder ed nabotonen over hovedtonen. begynder ed nabotonen under hovedtonen. Notaton Udførelse Er der fortegn tl den ene eller den anden nabotone, noteres det ed det relevante fortegn over eller under Notaton Udførelse Står dobbelslaget elle to hovednoder, begynder det ed den øverste nabotone. Notaton Udførelse Carcass: Gutarskole Sde 63

66 O Trller Trller er toner, der kortere eller længere td veksler ed hjælpetonen et halvt eller et helt trn over. Trller starter altd ed hovedtonen. Trller skal afsluttes ed en hjælpetone, et halvt eller et helt trn ned, fulgt af hovedtonen. På gutaren kan trller splles på tre åder. Man kan anslå den første tone, og splle resten legato. Man kan anslå den første tone, og splle den højere tone legato. Man kan grbe begge to toner ed venstre hånd på hver sn streng, og anslå skftevs ed to eller tre fngre. Notaton Udførelse Notaton Udførelse etc. eller p p etc p p p ed akkopagneent Står trllen over en tone ed kort varghed eller kan den følgende kke knyttes tl, kaldes den en praltrlle. Sde 64 Carcass: Gutarskole

67 O ordent Mordenter er afbrudte trller. Man anvender de både ved lange og korte toner, ved de sdste er de effektfulde. De skrves ed. Notaton Udførelse Andantno Carcass: Gutarskole Sde 65

68 O dæpede toner For at dæpe toner er det tlstrækkelgt at lægge højre hånds fngre på strengene, netop når de er slået an, så strengen kun lyder den td, den er noteret tl (hvlket her nedenfor er en sekstendedel). Akkorder ed fe eller seks toner dæpes ved at lægge ndersden af højre hånd over alle strenge, tæt ved lydhullet. Sostenuto 3 6 p p p p p p p p p p p d. O postoner (det bånd, hvor an har venstre pegefnger). Der er tolv postoner på gutarens grbebræt; De fe benævnes hovedpostoner, ford de er est brugt, og de å an lære. Dsse postoner er I., IV., V., VII. og IX.. Der følger nu skalaer, øvelser og nogle stykker tl at lære dsse postoner. Skala IV. pos. Skalaøvelse 4 streng streng streng streng streng streng Sde 66 Carcass: Gutarskole

69 Prelude IV II Stor barré I Vals IV Fne Skala V. pos. 4 Skalaøvelse Carcass: Gutarskole Sde 67

70 Prelude 3 V Stor barré III I Andantno osso V Fne Sde 68 Carcass: Gutarskole

71 Skala VII. pos. Skalaøvelse 4 Prelude 3 VII V I Allegretto VII Fne Carcass: Gutarskole Sde 69

72 Skala IX. pos. Skalaøvelse 4 Prelude 3 IX VII IV V I III II Sde 70 Carcass: Gutarskole

73 Allegretto IX I nogle tlfælde bruger an en løs streng tl at koe lettere fra en poston tl en anden. Det arkeres tt ed. Eksepel I IX IX I Nogle gange rykkes første fnger et bånd bagud uden at hånden skfter poston. Eksepel IX Carcass: Gutarskole Sde 71

74 De følgende fre stykker er skrevet for at koe okrng alle postoner. Allegretto 6 12 I IV I IV pos I IV I II IX Fne I II IX I Allegretto V I. Fne V Sde 72 Carcass: Gutarskole

75 Allegretto VII I I VII II I V VII Fn Carcass: Gutarskole Sde 73

76 Vals IX V II IX I IV Barré IX V II IX I II Sde 74 Carcass: Gutarskole

77 II VII IX II VII IX IX V II II IX IX I Mol Ecart Dolce Carcass: Gutarskole Sde 75

78 I Dolce - - IX Dur IX V II II IX I IX - - II Ecart. Sde 76 Carcass: Gutarskole

79 IX - - II Ecart. IX VII - - V II Carcass: Gutarskole Sde 77

80 O Dobbeltgreb På gutaren forekoer dobbeltgreb tertser, sekster, oktaver og decer. For at lette deres udførelse, å an så vdt ulgt lade fngrene glde fra et bånd tl et andet. I den første af dsse øvelser er de fngre, der skal glde, arkeret ed så streger elle venstrehåndens fngersætnngstegn. Skala tertser Skalaøvelse pos Skala sekster Skalaøvelse 8 Fne Sde 78 Carcass: Gutarskole

81 Skala oktaver Skalaøvelse Skala decer Skalaøvelse Fne - 12 Carcass: Gutarskole Sde 79

82 Etude Andantno Etude Sde 80 Carcass: Gutarskole

83 Etude Moderato Carcass: Gutarskole Sde 81

84 Etude Andante IX d. Ved terts-, sekst- og decpassager er der ofte en ledsagende stee på en enkelt tone. Dette gver en specel vrknng, dog kun hvs ledsagesteen er på en løs streng. I tertser I sekster I decer Sde 82 Carcass: Gutarskole

85 Øvelse d. Dolce Barré Carcass: Gutarskole Sde 83

86 Skalaer, kadencer, øvelser og preluder I de tonearter, der kke er ed første del af skolen. Skala H-ol I IV II Kadence Skalaøvelse I Prelude II stor barré I stor barré d. Sde 84 Carcass: Gutarskole

87 Skala Skalaøvelse Kadence I Fs-ol 2. pos. stor barré 4. pos. 2. pos. Prelude II II stor barré II llle barré IV stor barré I IV stor barré Carcass: Gutarskole Sde 85

88 Skala Skalaøvelse 4 I Kadence Cs-ol VI I IV II IV st. barré 4 8 Prelude IV I llle barré II IV barré I IV I llle barré III stor barré III stor barré Sde 86 Carcass: Gutarskole

89 Skala Skalaøvelse 5 Kadence H-dur I IV I II I II I IV I 5 8 Prelude II III I II stor barré I IV llle barré I II I Carcass: Gutarskole Sde 87

90 Skala Kadence Gs-ol IV I IV stor barré Skalaøvelse Fngersætnng gl.! Prelude I I IV llle barré IV llle barré IV stor barré I IV stor barré Sde 88 Carcass: Gutarskole

91 Skala Fs-dur I Kadence II IV II stor barré Skalaøvelse I Stor barré Prelude IV stor barré II llle barré llle barré IV stor barré II I VI llle barré II IV llle barré stor barré II IV stor barré Carcass: Gutarskole Sde 89

92 Skala Skalaøvelse 4 Ds-ol Kadence I IV Prelude III I III II IV llle barré I II I stor barré IV stor barré I IV Sde 90 Carcass: Gutarskole

93 Skala I B-dur Kadence I stor barré I Skalaøvelse 5 I 4 Prelude I III stor barré I III stor barré 6 I III VI stor barré Carcass: Gutarskole Sde 91

94 G-ol Skala Kadence III stor barré II III I stor barré Skalaøvelse Prelude III llle barré stor barré III II I III I I ( Barré) Sde 92 Carcass: Gutarskole

95 Es-dur Skala III III Kadence III IV III I III stor barré Skalaøvelse 3 I Prelude I stor barré III I III III. llle barré I stor barré III Carcass: Gutarskole Sde 93

96 Skala Skalaøvelse 5 Kadence C-ol III I III I 4 7 Prelude III III I llle barré I llle barré III III stor barré Sde 94 Carcass: Gutarskole

97 Skala Skalaøvelse 4 As-dur I Kadence I 7 IV I IV stor barré 5 9 Preludu IV llle barré VI stor barré IV III I stor barré IV llle barré VI IV Carcass: Gutarskole Sde 95

98 Skala I Kadence I F-ol Skalaøvelse 3 6 I Prelude llle barré llle barré IV stor barré I Sde 96 Carcass: Gutarskole

99 Anvendes også tl Cs-dur ed sne 7 'er. Skala Skalaøvelse 4 7 Kadence Des-dur IV II I IV I 3 6 Prelude I llle barré I stor barré III I stor barré llle barré IX stor barré

100 B-ol Skala I Kadence III I stor barré Skalaøvelse Prelude I stor barré II stor barré stor barré III I Sde 98 Carcass: Gutarskole

101 Flageoletter (overtoner) Flageoletter frebrnges ved at berøre en af strengene bestete postoner. Fnger skal kun røre let, en dog fast nok tl at den løse streng kke høres. Fngeren løftes straks, an har anslået stregen tæt ved broen. Flageoletter klnger højere end noteret. De kan fndes over 12., 7., 5., 4., og 3. bånd, so det fregår af følgende llustraton. XII VII V IV III Carcass: Gutarskole Sde 99

102 Flageoletøvelser Tallene øverst vser bånd, tallene nederst angver streng Øvelse Allegretto Fne Alle toner gutarens toneofang kan splles so flageoletter. For at gøre dette, grbes strengen ved den tone, der skal lyde so flageolet, og spdsen af højre hånds pegefnger sættes over 12. bånd på sae streng. Højre toel flyttes ldt bort fra pegefngeren, og anslår strengen, hvorpå flageoletten lyder. Dette kaldes kunstge flageoletter. Venstre hånds poston Højre pegefngers poston XII XV XIV XII XIII XII Slut på anden del

103 Nr. 1 Andantno grazoso Trede del Halvtreds øvelser stgende sværhedsgrad 4 cresc Fne 6 Nr. 2 Vals Cresc. Cresc. Fne Carcass: Gutarskole Sde 101

104 Nr. 3 Andante Fne d. Sde 102 Carcass: Gutarskole

105 Nr. 4 Allegretto Fne cresc. Nr. 5 Vals Fne Carcass: Gutarskole Sde 103

106 cresc. Nr. 6 Allegretto cresc. Fne Nr. 7 Vals Mol Fne Sde 104 Carcass: Gutarskole

107 Nr. 8 Allegretto cresc. Fne Nr. 9 Andante 5 11 d. Fne Carcass: Gutarskole Sde 105

108 Nr. 10 Vals Fne Nr Moderato d. Fne Sde 106 Carcass: Gutarskole

109 Nr. 12 Allegretto Fne Nr. 13 Allegretto non troppo Fne Carcass: Gutarskole Sde 107

110 Nr Andantno 8 Rtar. 12 Fne Nr. 15 Vals Sde 108 Carcass: Gutarskole

111 Nr. 16 Caprce Stor barré d. Rall. Carcass: Gutarskole Sde 109

112 Nr. 17 March Sde 110 Carcass: Gutarskole

113 Nr. 18 Andante Stor barré cresc. d. cresc. d. Fne Nr. 19 Allegretto d. Carcass: Gutarskole Sde 111

114 Nr. 20 Andante non troppo 6 13 Fne Dur d Sde 112 Carcass: Gutarskole

115 5 11 Nr. 21 Rondo Allegretto Dur Mol Carcass: Gutarskole Sde 113

116 Nr. 22 Sclano Fne Dur Moderato Nr d. Sde 114 Carcass: Gutarskole

117 Nr. 24 Galop Nr. 25 Fne Andantno grazoso cresc. d. Carcass: Gutarskole Sde 115

118 8 16 Nr. 26 Vals Fne Nr. 27 March 6 Toel Fne Sde 116 Carcass: Gutarskole

119 Nr. 28 Larghetto Fne 12. bånd Flageoletter Flageoletter - - Allegretto Nr. 29 Rondo 7 IX Dolce IX Dolce Fne Carcass: Gutarskole Sde 117

120 Nr. 30 Chasse Fne Sde 118 Carcass: Gutarskole

121 7 Nr. 31 Larghetto Dolce Fne 5. pos. dolce Carcass: Gutarskole Sde 119

122 Nr. 32 March Sde 120 Carcass: Gutarskole

123 Allegretto Nr. 33 Rondo IX 7 14 cresc. 21 rf 28 Coda cresc. 45 Fne Carcass: Gutarskole Sde 121

124 Nr. 34 Vals Fne Sde 122 Carcass: Gutarskole

125 Nr. 35 Rondo Fne Toel Rall. a tepo

126 6 12 Nr. 36 Vals Nr. 37 Larghetto IX På 2. og 3. streng Fne Sde 124 Carcass: Gutarskole

127 Carcass: Gutarskole Sde 125

128 Nr. 38 Chasse 5 10 Rall cresc a tepo Rall, Sde 126 Carcass: Gutarskole

129 d. Fne

130 Nr. 39 March Fne Dolce Sde 128 Carcass: Gutarskole

131 Carcass: Gutarskole Sde 129

132 Nr. 40 Andantno grazoso IX IX Dolce 28 Rall. 33 IV cresc. 38 IV VI VII Rall. Sde 130 Carcass: Gutarskole

133 d. Carcass: Gutarskole Sde 131

134 Nr. 41 Tea Italensk sang Andantno Var. 1 Sde 132 Carcass: Gutarskole

135 Var. 2 cresc. 1. cresc. 2. Rall. Carcass: Gutarskole Sde 133

136 Schwetzsk sang Nr. 42 Tea Allegretto Var. 1 VII pos Sde 134 Carcass: Gutarskole

137 Var. 2 III VII Carcass: Gutarskole Sde 135

138 Weber's sdste uskalske tanke Nr. 43 Tea Dolce 21 Sde 136 Carcass: Gutarskole

139 Var. Dolce cresc. Carcass: Gutarskole Sde 137

140 5 11 Nr. 44 Tea Italensk sang Andantno Var. 1 IX Sde 138 Carcass: Gutarskole

141 Var. 2 Langsoere pos Tepo pro 9. pos pos cresc. 27 Carcass: Gutarskole Sde 139

142 Hertugen af Rechstadt's yndlngsvals Nr. 45 Barré Sde 140 Carcass: Gutarskole

143 Var. IX d gl. Carcass: Gutarskole Sde 141

144 pos. cresc. Elever, der ønsker at gøre deres spl fuldkoent, anbefales at fortsætte ed øvelserne t opus 60.

145 For at splle de tre følgende stykker, å gutaren stees o E-dur Eksepel Nr. 46 Vals IV IV Stor barré 5. bånd Fne Flageoletter Bånd Streng 39 d. Flageoletter Carcass: Gutarskole Sde 143

146 Nr. 47 Galop Flageolet 5. bånd 6. streng Flageolet Flageolet Fne Flageolet 7. b b b b.- - Nr. 48 March Stor barré 7. bånd - - Flageolet 7. b Flageolet - - Sde 144 Carcass: Gutarskole

147 22 28 Fne Dolce IV Dolce 52 Carcass: Gutarskole Sde 145

148 Tegnforklarng tl de følgende to stykker Frser Pouce Index Vbraton Tabour (rasgueado) betyder, at an knytter højre hånd, bortset fra toelen, for derefter at sprede fngrene og dered anslå alle strengene uden at bevæge aren. betyder, at højre toel glder let henover alle strenge. betyder, at højre pegefnger stryger let over alle strenge fra den øverste tl den sdste, ganske nær lydhullet. betyder, at an lader fngrene på venstre hånd falde haeragtgt og ed eftertryk, så strengene slås an uden at bruge højre hånd. betyder, at an ed højre toel, ed passende styrke, stryger alle strengene nær ved stolen. Dog uden at det blver stft Nr. 49 Vals Frsé Pouce Vbr. Frsé Pouce Vbr. Frsé Pouce Frsé Pouce Vbr. Frsé Pouce Vbr.Tabour Vbr.Tabour Fne Dolce IV Pouce Frsé Pouce Stor barré Pouce Frsé Poucel Pouce Frsé Pouce Sde 146 Carcass: Gutarskole

149 Pouce Index Pouce Pouce Frsé Pouce Index Pouce Stor barré Pouce Index Pouce Pouce Index Dolce Carcass: Gutarskole Sde 147

150 Nr. 50 Galop Frsé Fr. Fr. Fr. Fr. Fr. Fr. Fr. Vbr. Tabour Fr. Fr. Vbr. Tabour Fr. Fr. Vbr. Tabour Fr. Fr. Flageolet 7. b. 3. pos. 12. bånd Fl Fr. Fr. Fr. Fr. Fl. Fne Sde 148 Carcass: Gutarskole

151 58 Flageolet Slut

152 Sde 150 Carcass: Gutarskole

153 Carcass: Gutarskole Sde 151