Aarhus Kommune. Bemærkninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune. Bemærkninger"

Transkript

1 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab 2014

2 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab 2014

3 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Aarhus Kommunes hjemmeside under: "http://www.aarhuskommune.dk/politik/kommunensoekonomi/regnskab/". Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

4 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 5 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen Sektor 1.70 Administration Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø: Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø - Mål Sektor 2.00 Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø - Økonomi Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsoeg: Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Børn og Unge: Sektor 5.50 Børn og Unge Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver Sektor 0.30 Administration m.v Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 9. Finansiel status

5 Sektor 1.00 Socialforvaltningen

6 Socialforvaltningen Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Desuden regulerer Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region dele af socialpsykiatriindsatsen. Inden for Socialforvaltningens område har Byrådet vedtaget følgende politikker: Aarhus Kommunes Børn- og unge-politik (5. november 2008) Udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge (4. februar 2009) Forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge (27. juni 2012) Hjemløseplanen (10. juni 2009) Aarhus Kommunes Handicappolitik (18. december 2013) 1.1 Socialforvaltningens serviceområde Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med psykiske lidelser, særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med borger og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under forhold, som udgør en risiko i forhold til barnets trivsel, samt til at støtte forældre med børns opvækst og udvikling. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med.

7 Socialforvaltningen Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for børn og unge, foruden særlige indsatser i de udsatte lokale boligområder. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden kan der, hvis betingelserne er opfyldt, ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som i hjemmet forsørger børn med handicap. Endvidere ydes der ½- behandlingsmæssig friplads på dagtilbud og SFO til børn med handicap, når visse betingelser er opfyldt, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig tager Børn og Unge Vagten sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen skal ifølge Lov om Social Service tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene til voksne med handicap omfatter en bred vifte af botilbud (boformer, bofællesskaber, private botilbud og bostøtte), aktivitetstilbud beskæftigelsestilbud og samværstilbud samt specialundervisningstilbud. Voksenhandicap understøtter desuden arbejdet i frivillige og private organisationer, der er leverandør af ydelser til voksne med handicap. Herudover tilbyder Socialforvaltningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) og Ledsagelse (Ledsageordningen) til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne. BPA-ordningen gør det muligt for personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne at ansætte egne hjælpere. Ledsageordningen omfatter praktisk ledsagelse til personer, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Endelig kan Socialforvaltningen hjælpe med bolig, hvis borgeren har et boligsocialt problem, som ikke kan løses på andre måder. Tilbud til voksne med psykisk lidelse, misbrug, hjemløshed eller særlige sociale problemer Socialforvaltningen har ansvaret for tilbud til voksne med sindslidelse, misbrug, hjemløshed eller særlige sociale problemer. Tilbuddene gives til borgere, der har behov for en indsats efter Serviceloven eller Sundhedsloven. Indsatserne skal styrke borgernes personlige og sociale udvikling. Der arbejdes recoveryorienteret med fokus på borgerens ressourcer, ønsker og behov og med en høj grad af borgerinddragelse. Endvidere arbejdes der inkluderende, hvilket betyder, at borgerne støttes til at være en del af normalsamfundet, ligesom der arbejdes med lokalsamfundet i forhold til at kunne rumme borgerne. Indsatserne i forhold til voksne med en sindslidelse består af en række tilbud, som går fra opsøgende arbejde på gadeplan over kontaktsteder, dagtilbud, specialundervisning, bostøtte i eget hjem og til forskellige boformer. I forhold til udsatte voksne tilbyder kommunen rehabilitering og behandling til misbrugere og hjemløse. Tilbuddene omfatter forsorgstilbud, bostøtte i eget hjem, forskellige boformer, væresteder, kontaktsteder og opsøgende arbejde på gadeplan. Ligeledes tilbydes der behandling for alkoholmisbrug og stofmisbrug. Der samarbejdes med en række frivillige og private organisationer, som har tilbud til målgruppen, og som Aarhus Kommune yder driftstilskud til.

8 Socialforvaltningen Endvidere samarbejdes med Aarhus Universitetshospital Risskov om en akut indsats. 1.2 Socialforvaltningens organisation Socialforvaltningen består af 3 driftsenheder samt et fælles sekretariat og et center for socialfaglig udvikling. Forvaltningen understøttes endvidere af de fire servicecentre i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse: Økonomi, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Personale og organisation samt IT. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. Overordnede effektmål Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Voksne med handicap skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med sindslidelse og særligt udsatte voksne skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret.

9 Socialforvaltningen Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge Delmål 1: Familier, børn og unge får det bedre (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at udsatte børn og unge og børn og unge med handicap får det bedre. Derfor sætter vi fokus på, hvordan brugerne har det før, under og efter den sociale indsats. Vi følger udvikling og adfærd, familieforhold, skole og beskæftigelse, sundhedsforhold, fritid og venskaber, hverdagsliv, misbrug, kriminalitet, selvhjulpenhed, tilknytning, livsduelighed og kommunikation. Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til børn og unge. Resultatdokumentationen er implementeret på området for socialt udsatte børn og unge. På området for børn og unge med handicap er resultatdokumentationen fortsat under udvikling. I 2014 er målet: at 65% af de udsatte børn opnår forbedring at 60% af de udsatte unge opnår forbedring Området for børn og unge med handicap følges med nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Socialforvaltningen arbejder med effektvurderinger (resultatdokumentation) for at understøtte dialogen med familier, børn og unge om deres udvikling. Samtidig bidrager effektvurderinger med ledelsesinformation om virkningen af den sociale indsats. Resultatdokumentation er implementeret på hele området for børn og unge. I 2014 er nye og bedre koncepter for effektvurdering taget i brug. De nye koncepter blev udviklet for at opnå en højere datakvalitet og gøre resultatdokumentation til et meningsfuldt socialfagligt redskab for de medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge. Med de nye koncepter vurderes børn og unge anderledes end tidligere. Det betyder, at der må tages forbehold for sammenligning over tid. Ligeledes må der tage forbehold for resultaterne i 2014, da antallet af registreringer er lavere i opstartsfasen. I 2014 er der overordnet set positive resultater: På børneområdet realiseres målene fuldt ud på fire ud af fem områder. På ungeområdet er målene nået for på alle fem områder. På området for børn og unge med handicap viser nøgletallene, at mange børn og unge med handicap opnår forbedring. Effektvurderinger for udsatte børn På børneområdet er budgettet opfyldt for fire ud af fem faktorer. Kun i forhold til faktoren Familieforhold er budgetmålet ikke fuldt indfriet.

10 Socialforvaltningen Effektmål Udsatte børn Andel med progression Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Udvikling og adfærd 71% 65% 6% Familieforhold 63% 65% - 2% Skole eller daginstitution 68% 65% 3% Sundhedsforhold 79% 65% 14% Fritidsforhold og venskaber 89% 65% 24% Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. Der måles på andelen af børn, der har opnået progression eller fastholdelse. Effektnøgletal Udsatte børn Andel med progression Udvikling og adfærd 68% 71% 69% 71% Familieforhold 56% 65% 63% 63% Skole eller daginstitution 54% 65% 65% 68% Sundhedsforhold 60% 63% 66% 79% Fritidsforhold og venskaber 57% 66% 66% 89% Selvhjulpenhed 65% 72% 71% - Kriminalitet 45% 56% 38% - Tilknytning 60% 66% 68% - Anm: Grundet nyt koncept foretages resultatdokumentation ikke længere på otte faktorer, men kun på fem faktorer. Selvhjulpenhed, Kriminalitet og Tilknytning opgøres nu under faktoren Udvikling og adfærd. Databrud pga. nyt koncept Effektvurderinger for udsatte unge På ungeområdet er budgetmålene nået for alle fem faktorer. Således opnår over 60 % af de udsatte unge forbedring. Effektmål Udsatte unge Andel med progression Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Udvikling og adfærd 65% 60% 5% Familieforhold 72% 60% 12% Skole eller beskæftigelse 61% 60% 1% Sundhedsforhold 70% 60% 10% Fritidsforhold og venskaber 70% 60% 10% Effektnøgletal Udsatte unge Andel med progression Udvikling og adfærd 59% 64% 55% 56% 65% Familieforhold 65% 55% 53% 54% 72% Skole eller beskæftigelse 58% 47% 51% 49% 61% Sundhedsforhold 54% 55% 50% 54% 70% Fritidsforhold og venskaber 57% 60% 47% 54% 70% Hverdagsliv 58% 57% 55% 48% - Misbrug 65% 49% 41% 36% - Kriminalitet 58% 53% 47% 44% - Anm: Grundet nyt koncept foretages resultatdokumentation ikke længere på otte faktorer, men kun på fem faktorer. Hverdagsliv, Misbrug og Kriminalitet opgøres nu under faktoren Udvikling og adfærd. Databrud pga. nyt koncept

11 Socialforvaltningen Effektvurderinger for børn og unge med handicap Socialforvaltningen tager udgangspunkt i, at der er udviklingspotentiale for alle vores borgere med handicap. Således opnår mellem 68 % og 91 % af børn og unge med handicap progression. Der skal dog tages forbehold for få registreringer på handicapområdet. Effektnøgletal Børn og unge med handicap Andel med progression Udvikling og adfærd 94% 81% 79% Familieforhold 78% 80% 91% Skole og beskæftigelse 83% 88% 76% Sundhedsforhold 78% 84% 68% Fritidsforhold og venskaber 78% 85% Forsat implementering af effektvurderinger Udviklingen af de nye koncepter bygger på erfaringer fra flere års arbejde med resultatdokumentation i Aarhus Kommune, dialog med medarbejdere og kollegaer samt erfaringer fra projekter på nationalt plan, herunder KL og Socialstyrelsen. Implementeringen af de nye koncepter er endnu i gang både i forhold til at gøre resultatdokumentation til at godt arbejdsredskab for medarbejdere og til at opnå et solidt datagrundlag på alle ledelsesniveauer. Særligt på børneområdet og handicapområdet er antallet af registreringer endnu lavt. Det lave antal registreringer skyldes, at mange børn og unge endnu ikke indgår i registreringerne, da effektvurderinger måler progression over tid. Der skal derfor både registreres en status og en opfølgning, før det kan måles, om børn og unge får det bedre. For mange sager er der endnu ikke foretaget en opfølgning i det nye koncept. Der er iværksat forskellige initiativer for at sikre den videre implementering af effektvurderinger, herunder kvalitet og ensartethed i vurdering af barnet/den unge. De forskellige tiltag er bl.a.: Et undervisningsforløb, der skal optimere brugen af resultatdokumentation og udvikle medarbejdernes viden og færdigheder på området. Undervisningen vil yderligere have fokus på at udvikle samarbejdet mellem udfører og myndighed, så der opbygges en fælles forståelsesramme. Der er nedsat en gruppe med medarbejderrepræsentanter, hvor formålet er at identificere samt prioritere og fokusere indsatsområder til understøttelse af det videre arbejde med implementeringen. Derudover afholdes møder med ledelsestovholdere for at sikre den ledelsesmæssige opmærksomhed omkring resultatdokumentation. En evaluering af de nye koncepter vil have fokus på øget brugervenlighed og håndtere nogle af de udfordringer og problematikker, som er dukket op i implementeringsprocessen. Endvidere vil der blive sat fokus på resultatdokumentation som ledelsesinformation. Delmål 2: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om børn, unge og familier er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at børn, unge og deres familier udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. I 2011 og 2012 er der gennemført tilfredshedsundersøgelse med pårørende og brugere i familiepleje. Der måles i 2013 på myndighedsområdet. Der er ingen måling på området i Databrud pga. nyt koncept 82%

12 Socialforvaltningen Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Ifølge kadencerne for brugertilfredshedsundersøgelserne foretages måling hvert andet år, mens der det efterfølgende år følges op med kvalitetsudvikling. Der var som planlagt ingen måling i 2014, men der blev fuldt op på brugerundersøgelsen fra 2013, som undersøgte tilfredsheden med myndighedsarbejdet på både udsatte- og handicapområdet. Som opfølgning på resultaterne er der i 2014 arbejdet med flere forskellige tiltag på myndighedsområdet, der skal styrke borgernes oplevelse af mere overskuelighed og fremskridt i egen sag. Et af disse er øget anvendelse af Signs of Safety (SoS), hvilket på Handicapcentret er et nyt tiltag. SoS er en løsningsfokuseret metode, hvor løsningerne findes i samarbejde med forældrene. Gennem dialog er der fokus på det, der fungerer i familien, og hvilke forandringer, der skal til for, at Socialforvaltningen ikke længere skal være så involveret. Forældrene inddrages aktivt i løsningen, og det er forældrenes egne ord, der anvendes frem for de professionelles fagtermer. Det vurderes at bidrage til at mindske borgernes oplevelse af et bureaukratisk og uoverskueligt system. I forhold til oplevelse af fremskridt arbejdes der endvidere med den fortsatte udrulning af resultatdokumentation. I resultatdokumentation arbejdes systematisk med fastlæggelse af udviklingsmål for barnet/den unge, og der følges op på, at der sker den nødvendige progression i forhold til at opnå disse mål. Tidligere undersøgelser Effektmål Tilfredshed på myndighedsområdet Myndighed Familiecentret Myndighed Handicapcentret Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 81% 79% Oplevelse af positiv udvikling 71% 51% Samlet subjektiv vurdering 77% 73% Anm.: Succeskriterier opstilles efter første måling. Effektmål Tilfredshed blandt børn og unge Døgninstitutioner Familiepleje Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 80% 90% Oplevelse af positiv udvikling 83% 86% Samlet subjektiv vurdering 68% 85% Effektmål Tilfredshed blandt pårørende Døgninstitutioner Familiepleje Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 80% 75% Oplevelse af positiv udvikling 80% 75% Samlet subjektiv vurdering 76% 77% Brugeres og pårørendes tilfredshed med døgninstitutioner måles igen i 2015.

13 Socialforvaltningen Delmål 3: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt. Hvor der er behov for en anbringelse uden for hjemmet, har Socialforvaltningen et fagligt og økonomisk begrundet ønske om, at en større andel af anbringelserne af børn og unge sker i familier. Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2014 stige til mindst 43 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i kommunal familiepleje skal udgøre mindst 2 % af alle anbringelser i 2014 Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre mindst 6 % af alle anbringelser i Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Det samlede budgetmål for andel anbragte børn og unge i familier er delvist opfyldt i Det skyldes, at delmålene for andel anbragte i familiepleje og netværksplejefamilier er indfriet, mens andelen af anbragte i kommunale plejefamilie er lavere end budgetteret. Samlet er der en negativ afvigelse på 1 %-point. Ydelsesmål Andel anbragte Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel i familiepleje 43% 43% 0% Andel i kommunal plejefamilie 1% 2% -1% Andel i netværksfamilier 6% 6% 0% Samlet andel anbragte i familier 50% 51% -1% Til trods for at budgetmålet kun er delvist opfyldt, er andelen af anbragte i familier steget med 1 %-point siden Ydelsesmål Andel anbragte Andel i familiepleje 32,8% 36,8% 41,5% 42% 43% Andel i kommunal plejefamilie - 0,1% 0,6% 1% 1% Andel i netværksfamilier 3,2% 4,4% 5,1% 6% 6% Samlet andel anbragte i familier 36,0% 41,3% 47,2% 49% 50% Anm.: Fra 2013 angives målopfyldelse i hele procenter. Nøgletal (helårsanbringelser) Antal helårspladser Familiepleje Kommunal Familiepleje Netværksfamilier Social-pædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Antal pladser i øvrigt* Antal pladser i alt Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. * Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskole samt eget værelse. Sammenlignet med tidligere år er det samlede antal af anbringelsespladser faldet i Forsat fokus på familiepleje

14 Socialforvaltningen Primo 2015 gennemføres en analyse af familiepleje. Analysen vil bl.a. have fokus på, om målgruppen for familiepleje kan udvides til at inkludere bl.a. flere handicappede børn og unge. Når analysen er gennemført, vil der blive taget stilling til eventuelle yderligere tiltag i forhold til målgruppen for familiepleje. Socialforvaltningen har gennem de seneste år arbejdet med anbringelser i kommunale plejefamilier. De hidtidige anbringelser i kommunal familiepleje har i nogle tilfælde vist sig at være for behandlingskrævende, hvilket kan føre til sammenbrud. Disse erfaringer har ført til et øget fokus på dels målgruppen for anvendelse af kommunale familieplejer, dels et mere generelt fokus og tiltag i forhold til forebyggelse af sammenbrud også i almindelige plejefamilier. I forbindelse med analysen af familieplejeområdet vil en afdækning af mulighederne for et stærkere støttesystem omkring kommunale plejefamilier indgå. Samtidig medvirker arbejdet med Signs of Safety til et større fokus på netværksfamiliepleje og generelt en større inddragelse af barnets/den unges netværk, når der skal findes en bæredygtig løsning. Det øgede fokus på barnets/den unges netværk har medført, at der ofte findes private løsninger, hvorfor andelen af netværkslignende anbringelser af kortere eller længerevarende karakter er større, end hvad der fremgår af ovenstående skema, da disse ikke registreres som en netværksfamiliepleje. Voksne med handicap Delmål 4: Voksne med handicap får det bedre (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at voksne med handicap får det bedre. Derfor vil vi sætte fokus på, hvordan de har det før, under og efter den sociale indsats (resultatdokumentation). Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til voksne med handicap. Der gennemføres et pilotprojekt for personer med erhvervet hjerneskade i I 2014 implementeres resultatdokumentationen på hele hjerneskadeområdet, og der afrapporteres nøgletal. Desuden gennemføres et pilotprojekt på et andet område inden for voksne med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Socialforvaltningen arbejder med effektvurderinger (resultatdokumentation) for at sikre en ressourcefokuseret dialog mellem borgen og medarbejderen om borgerens udvikling. Samtidig bidrager effektvurderinger med ledelsesinformation om virkningen af den socialpædagogiske indsats. I 2013 blev planen for udrulning af resultatdokumentation revideret, jf. Regnskab Socialforvaltningen følger den reviderede tidsplan. I 2014 er resultatdokumentation endnu ikke blevet fuldt ud implementeret på hjerneskadeområdet, men redskabet har været pilottestet på området for voksne med udviklingshæmning. Dermed er målet delvist opfyldt. Effektvurderinger på hjerneskadeområdet Udrulningen af resultatdokumentation påbegyndtes i 2013 med et pilotprojekt. Projektet viste, at det giver mening for både borgere og medarbejdere at anvende redskabet i samarbejdet om at vurdere borgerens færdigheder. Effektvurderingerne synliggør det, borgeren kan.

15 Socialforvaltningen Ifølge den revidere tidsplan skulle resultatdokumentation være implementeret på hele hjerneskadeområdet i Dette er desværre ikke lykkedes. Forsinkelsen skyldes udfordringer i forhold til tilpasningen til målgruppen samt den parallelle implementering af nyt sagsbehandlingssystem og et nyt delhandleplanskoncept. Resultatdokumentation er gjort til en integreret del af et elektronisk sagsbehandlingssystem. Der har i den forbindelse vist sig en række itmæssige udfordringer, som har forsinket implementeringen. Implementeringen fortsætter i Som følge af den forsinkede implementering er der kun gennemført effektvurderinger på ganske få borgere, og det giver derfor ikke mening at lave statusnøgletal med udgangen af Nøgletal (status) Voksne med erhvervet hjerneskade 2014 Praktiske opgaver i hjemmet - Samfundsliv - Socialt liv - Sundhed - Kommunikation - Mobilitet - Egenomsorg - Anm.: Status blandt borgere med erhvervet hjerneskade forventes at kunne afrapporteres til regnskab I løbet af 2015 vil resultatdokumentation blive udrullet på hele hjerneskadeområdet, og der vil kunne afrapporteres statusnøgletal for området med udgangen af Med opfølgning en gang årligt, er det forventningen, at der kan rapporteres effektnøgletal for området i Pilottest blandt voksne med udviklingshæmning I 2014 er resultatdokumentation blevet afprøvet på området for voksne med udviklingshæmning. Testen viser, at meningsfuld anvendelse af resultatdokumentation i forhold til borgere med udviklingshæmning kræver, at borgeren kan deltage aktivt i processen. Det er derfor vurderet, at resultatdokumentation ikke implementeres for borgere, som vurderes at have brug for megen støtte. Der er besluttet en to års plan for implementering af effektvurderinger på de tilbud i Voksenhandicap, hvor det er vurderet, at det giver mening for borgerne. Delmål 5: Inklusion af voksne med udviklingshæmning på arbejdsmarkedet (Effektmål) Social- og Beskæftigelsesforvaltningen har i 2012 udviklet en model for inklusion af voksne med udviklingshæmning på arbejdsmarkedet. Gennem partnerskabsaftaler er der i 2012 og 2013 etableret praktikpladser med henblik på efterfølgende ansættelse i skånejob på virksomheden. Indsatsen fortsættes i 2014 med det formål at fastholde de voksne med udviklingshæmning, som er kommet i skånejob og indgå yderligere partnerskabsaftaler om oprettelse af flere skånejob til voksne med udviklingshæmning. I 2014 er det målet, at 140 borgere skal i job. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Ved udgangen af 2014 har Socialforvaltningen 102 borgere med udviklingshæmning i job eller praktik på særlige vilkår. Dermed er målet om 140 borgere ikke opfyldt.

16 Socialforvaltningen Effektmål Antal borgere i job Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Voksne med udviklingshæmning i job Anm.: Opgørelsen dækker både voksne med udviklingshængning i skånejob og praktik. Den manglende målopfyldelse skyldes først og fremmest, at borgere indskrevet på dagtilbud i mindre omfang ønsker job på ordinære virksomheder. Kun i få tilfælde har virksomheden opsagt samarbejdet. Samtidig er der borgere, som ønsker en pause fra deres job, da de gerne vil vende tilbage til aktivitetstilbud i en kortere eller længere periode. Årsagen er typisk, at borgerne ønsker at komme tilbage til beskyttet beskæftigelse, fordi de har savnet fællesskabet med ligestillede. I 2015 vil Socialforvaltningen derfor igangsætte et projekt, hvor job på særlige vilkår kombineres med samværstilbud. Effektnøgletal Antal borgere i job Antal borgere i skånejob Antal borgere i praktik Samlet antal borgere i job Jobcenter Aarhus etablerer fortsat nye partnerskabsaftaler og dermed nye job til særligt unge efter endt STU-forløb. Delmål 6: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om voksne med handicap er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med handicap udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. I 2013 måles på myndighedsområdet. Der måles igen i Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Der er i 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt voksne med handicap på boområdet. Undersøgelsen er gennemført blandt ca borgere, der modtager bostøtte eller bor i bofællesskaber og boformer. Undersøgelsen viser, at voksne med handicap overordnet er meget tilfredse. Dog er målet for borgernes generelle tilfredshed og subjektiv vurdering af tilbuddet ikke helt indfriet. Derfor er delmålet samlet set tilnærmelsesvist opfyldt. Effektmål Tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 88% 90% - 2% Oplevelse af positiv udvikling 81% 80% 1% Samlet subjektiv vurdering 82% 85% -3% Anm.: Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 828 borgere, hvilket svarer til en svarprocent på 57 %.

17 Socialforvaltningen I forhold til en tilsvarende undersøgelse i 2012 er borgernes generelle tilfredshed med servicen og deres samlede vurdering faldet lidt i Omvendt er brugernes tilfredshed med oplevelse af positiv udvikling steget siden Effektmål Tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 90% - 90% - 88% Oplevelse af positiv udvikling 87% - 78% - 81% Samlet subjektiv vurdering 89% - 85% - 82% Anm.: Der er anvendt en mere valid indeksberegning for 2012, hvorfor regnskab 2010 er justeret, så tallene er sammenlignelige. De samlede resultater vil sammen med en handleplan for opfølgning på resultaterne blive præsenteret for Socialudvalget i løbet af foråret Brugernes tilfredshed på myndighedsområdet I 2013 blev der gennemført en tilfredshedsundersøgelse på myndighedsområdet blandt voksne med handicap. Da det var den første tilfredshedsmåling på området, er der endnu ikke opstillet succeskriterier for tilfredsheden. I 2014 blev der fuldt op på resultaterne. Effektmål Tilfredshed på myndighedsområdet Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 63% - Oplevelse af positiv udvikling 42% - Samlet subjektiv vurdering 61% - Anm.: Succeskriterier opstilles efter første måling. Den generelle tilfredshed med servicen på myndighedsområdet var 63 %. Borgerne var især tilfredse med den respekt, som rådgiverne mødte dem med. Derimod var borgerne mindre tilfredse med oplevelsen af positiv udvikling, hvilket drejede sig om afklaring og hjælp til håndtering af deres situation. Desuden var borgerne ikke tilfredse med sagsbehandlingstiden og fandt, at systemet kunne virke uoverskueligt og bureaukratisk. Som opfølgning på undersøgelsen har Socialforvaltningen iværksat en forbedret modtagelse med forvisitation i alle sager. Det skal sikre, at der allerede i første samtale med borgeren sker en forventningsafstemning. Samtidig bliver råd og eventuelle beslutninger samlet op i et referat til borgeren. Når borgeren vurderes at være i målgruppen for indsatsen, aftales dato for samtale med sigte på udredning og afklaring af konkret støtte. Disse initiativer skal give et mere gennemskueligt og ubureaukratisk forløb, hvor borgeren oplever, at vedkommende får hjælp til afklaring og håndtering af sin situation. De første erfaringer med den nye modtagelse er positive, da den giver kvalitet både for borgeren og sagsbehandlingen. Delmål 7: Ingen venteliste til bostøtte, boformer og bofællesskaber til voksne med handicap (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker ingen ventetid for borgerne. Der skal ikke være venteliste til bostøtte, boformer og bofællesskaber for voksne med handicap. Med vedtagelsen af budgettet for 2013 til 2016 blev der afsat drifts- og anlægsmidler til at afvikle ventelisten til botilbud for voksne med handicap. Aarhus Kommune har på byrådsmøde den 17. april 2013 taget Statsforvaltningens indskærpelse af forsyningsforpligtelsen til efterretning. Aarhus Kommune anerkender hermed, at alle visiterede borgere, som i dag står uden et tilstrækkeligt botilbud (og som fremadrettet måtte blive visiteret til et botilbud) skal have

18 Socialforvaltningen tilbud om et sådan enten i eller udenfor Aarhus Kommune i umiddelbar forlængelse af visitationen. På baggrund af udtalelsen fra Statsforvaltningen besluttede byrådet efterfølgende at fremskynde afviklingen. Den hurtigere afvikling af ventelisten indebærer en række merudgifter til drift såvel permanente som engangsudgifter. I budgetforlig er der derfor tilført Sociale forhold og Beskæftigelse 16 mio. kr. i 2014, 15 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 9 mio. kr. i 2017 og frem. Målet i 2014 er: Ingen venteliste til bostøtte Ingen venteliste til bofællesskaber og boformer Ventelisten til dag- og beskæftigelsestilbud følges med nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Socialforvaltningen arbejder målrettet på, at der ikke er venteliste til bostøtte, bofællesskaber og boformer. I samarbejdet mellem myndighed og tilbud er der opmærksomhed på, at hjælpen iværksættes umiddelbart efter bevilling, og at registreringen er korrekt. Der følges løbende op på efterspørgslen på de enkelte områder for at kunne allokere tilstrækkelige ressourcer. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Bostøtte Bofællesskaber og boformer Anm: Borgere på ventelisten (visitationslisten) skal have behov for bostøtte eller botilbud og være klar til at modtage tilbuddet med det samme. Ved udgangen af 2014 stod en borger på venteliste til bofællesskab. Pågældende fik dog tilbudt plads inden for en måned. Derfor er delmålet tilnærmelsesvist opfyldt. Ydelsesmål Antal ventede til Databrud Bostøtte 0 0 Bofællesskaber og boformer 2 1 Anm: I 2013 er tallene inkl. otte ugers transaktionstid, mens tallene i 2014 opgøres uden transaktionstid. Optagelse på ventelisten betyder, at borgeren har behov for bostøtte eller botilbud og er klar til at modtage tilbuddet med det sammen. Nøgletal Antal ventede til Dag- og beskæftigelsestilbud Anm.: Opgørelsen er en nettoventeliste og tæller således alene personer, der i forvejen ikke har et tilbud. Venteliste efter transaktionstid på tre måneder. Der er ingen borgere på venteliste til dag- eller beskæftigelsestilbud.

19 Socialforvaltningen Ønskeventeliste Nøgletal (Ønskeventeliste) Antal ventede på ønskeliste til Bostøtte Bofællesskaber Brutto - 6 Netto - 5 Brutto Netto Brutto Boformer Netto Anm: Borgere, der optages på ønskelisten skal have behov for bostøtte eller botilbud uden at være klar til at modtage tilbuddet her og nu. Bruttotallet udtrykker samtlige borgere med behov for et tilbud, mens nettotallet udtrykker de borgere, som ikke har noget tilbud i forvejen. Der ses en stigning i antallet af borgere med ønske om bofællesskab og boform. Det skyldes udbygningsplanen, hvor flere har valgt at vente på de nye tilbud og forblive i forældres hjem i stedet for at tage udenbys. Det forventes, at de kommende tilbud i 2015 vil nedbringe ønskelisten væsentligt. I forhold til bostøtte er ønskelisten udtryk for et mindre antal unge mennesker, som opholder sig i forældrehjem, men som ved udflytning i egen bolig vil have behov for bostøtte. Antal pladser Nøgletal (helårspladser) Antal pladser på boområdet Bostøtte i eget hjem, Bostøtte i botilbud, Bostøtte i bofællesskaber, Botilbud i midlertidigt ophold, Egne boformer, Egne beskyttede boliger/plejehjem, Andre kommuner, regioner og privat, I alt Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Sundhed og Omsorg. Tilvæksten i antallet af pladser i 2014 (og tidligere år) skyldes primært, at flere borgere har fået bevilliget bostøtte de senere år. Nøgletal (helårspladser) Antal pladser på dagområdet Dag- og beskæftigelsestilbud Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Sundhed og Omsorg.

20 Socialforvaltningen Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Delmål 8: Voksne med sindslidelse og udsatte voksne får det bedre (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne får det bedre. Derfor vil vi sætte fokus på, hvordan de har det før, under og efter den sociale indsats (resultatdokumentation). Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til voksne med sindslidelse og udsatte voksne. I 2012 er der gennemført et pilotprojekt på bostøtteområdet. I 2013 implementeres resultatdokumentationen på hele bostøtteområdet, og der angives nøgletal. I 2014 implementeres resultatdokumentationen på områderne for bofællesskaber og boformer. Der gennemføres desuden en pilottest på misbrugsområdet. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Gennem den seneste årrække har man udarbejdet et unikt og ambitiøst redskab til effektvurdering (resultatdokumentation), der sikrer en god ressourcefokuseret dialog mellem borger og medarbejdere. Samtidig bidrager effektvurderinger med ledelsesinformation om, hvorvidt borgerne får det bedre. Udrulningen af resultatdokumentation blandt voksne med sindslidelse og udsatte voksne er forsinket i forhold til den reviderede tidsplan, som blev fremlagt i Regnskab Derfor er det ikke muligt at afrapportere effektnøgletal for borgere på bostøtte- eller boområdet som lovet i Årsagen er, at udrulningen først blev færdig medio 2014, da det har været nødvendigt med en tid til indfasning for at sikre anvendelighed af effektvurderingerne. Effektvurderinger for borgere med bostøtte Resultatdokumentation er udrullet på bostøtteområdet, som dækker både borgere med bostøtte og borgere i bofællesskaber. For at vurdere effekten af indsatsen kræves først en status på borgerens niveau og dernæst en måling af borgerens progression på samme faktorer. I 2014 er dialogen om borgernes status påbegyndt. I løbet af 2015 forventes status fastsat for alle borgere til udgangspunkt for senere måling af forbedring. Nedenfor er vist en status for, hvor belastede borgere med bostøtte i gennemsnit vurderer sig. Nøgletal - status på bostøtteområdet Gennemsnitlig belastningsgrad 2014 Bolig 1,40 Uddannelse og beskæftigelse 2,92 Fritidsaktiviteter 2,03 Netværk 1,59 Økonomi 1,19 Fysisk helbred 1,58 Psykisk helbred 2,01 Misbrug 1,03 Anm.: Den gennemsnitlige belastningsgrad er et udtryk for, hvordan borgerne i gennemsnit vurderer deres status på otte faktorer. Resultatdokumentation måles på en skala fra nul til fire, hvor nul angiver flest ressourcer, mens fire er størst grad af belastning.

21 Socialforvaltningen På basis af statusvurderingerne kan man i 2015 måle progression og dermed få effektnøgletal. Der er dog aktuelt problemer med it-understøttelsen dette kan i værste fald betyde en yderligere forsinkelse af effektvurderingerne. Effektvurderinger for borgere i boformer Resultatdokumentation er udrullet på boformsområdet, og der er igangsat en dialog med de borgere, hvor det var muligt. Det er dog udelukkende status på borgenes beslatsningsgrad, som kan afrapporteres til regnskabet. Efter planen forventes de første effektnøgletal at kunne afrapporteres i ultimo 2015, hvor borgernes progression måles. Nøgletal - status på boområdet Gennemsnitlig belastningsgrad 2014 Bolig 1,77 Uddannelse og beskæftigelse 3,40 Fritidsaktiviteter 2,22 Netværk 1,73 Økonomi 1,74 Fysisk helbred 1,82 Psykisk helbred 2,03 Misbrug 1,43 Anm.: Den gennemsnitlige belastningsgrad er et udtryk for, hvordan borgerne i gennemsnit vurderer deres status på otte faktorer. Resultatdokumentation måles på en skala fra nul til fire, hvor nul angiver flest ressourcer, mens fire er størst grad af belastning. Test af resultatdokumentation blandt borgere med misbrug Pilottesten af resultatdokumentation på misbrugsområdet er igangsat efteråret 2014 og løber frem til foråret Der fokuseres på resultatdokumentation for borgere i hashbehandling. På baggrund af redskabet ASI (Addiction Severity Index), som i forvejen bruges i både Stofmisbrugsbehandlingen og Alkoholbehandlingen til at måle brugerens belastningsgrad, er udviklingen af et koncept for resultatdokumentationen for disse målgrupper i gang. Delmål 9: Effekt af misbrugsbehandlingen (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at bidrage til, at brugere med misbrugsproblemer opnår stoffrihed. Ved gennemførelse af behandlingsforløb skal raten af succesfuld udskrivning udgøre: Behandling i Hashgruppe: 50 % Døgnbehandlingsophold: 90 % Halvvejshuset: 90 % Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Der er en positiv effekt af misbrugsbehandlingen, og ved gennemførelsen af behandlingsforløb har hovedparten af borgerne en succesfuld udskrivning. Dermed er delmålet delvist opfyldt. Effektmål Andel med succesfuld udskrivning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Behandling i hashgruppe 84% 50% 34% Døgnbehandlingsophold 80% 90% - 10% Halvvejshuset 94% 90% 4% Effektmål

22 Socialforvaltningen Andel med succesfuld udskrivning Behandling i hashgruppe % 84% Døgnbehandlingsophold 93% 90% 83% 88% 80% Halvvejshuset 57% 90% 88% 80% 94% Anm.: Registrering af succesfuld udskrivning fra behandling i hashgruppe blev påbegyndt i Hashgruppe Målet for succesfuld behandling i hashgruppe er opfyldt med succes, selvom budgetmålet er opjusteret for Det skal bemærkes, at en del færre borgere er indskrevet i hashgruppen i 2014, hvilket skyldes, at 19 borgere, der normalt ville være visiteret til behandling i hashgruppe, i stedet har deltaget et metodeprojekt under Socialstyrelsen. Dette projekt har til formål at styrke det metodiske og systematiske arbejde i den kommunale stofmisbrugsbehandling. Der foreligger ikke aktuelt data for projektet. Socialstyrelsen vil rapportere måltal, når data herfor er klar. Det bemærkes, at succeskriteriet for succesfuld behandling i hashgruppe hæves til 90 % i Døgnbehandling Målet for succesfuld udskrivning fra døgnbehandling er endnu ikke opnået. Døgnbehandling er det mest omfattende tilbud til borgere, hvis samlede situation er så belastet, at dagbehandling ikke vurderes at være dækkende. To borgere gennemførte ikke døgnbehandlingen, hvilket dels skyldes bortvisning grundet stofindtag, og dels eget ønske om at forlade behandlingen. Seneste tal fra Center for Rusmiddelforskning viser, at andelen af borgere, som gennemførte døgnbehandling som planlagt var 56 % på landsplan. Andelen af borgere med succesfuld udskrivning i Socialforvaltningen ligger højere end landsgennemsnittet. Halvvejshuset Målet om succesfuld udskrivning fra Halvejshuset er opfyldt. Delmål 10: Effekt af alkoholbehandlingen (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at bidrage til, at brugerne slipper af med deres alkoholmisbrug. Efter tre måneder i behandling Må 63 % af brugerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned Må 45 % af brugerne ikke have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Effekten af alkoholbehandlingen viser gode resultater. Således er både målet om antal dage med overforbrug samt antal dage med oplevede alkoholproblemer mere end opnået. Det skal dog bemærkes, at målemetoden er ændret, siden budgetmålet blev formuleret. Effekten måles ikke længere efter 3 måneder, men først efter 7 måneder i behandling. Årsagen til ændringen i målemetoden er en organisatorisk omlægning af alkoholbehandlingen. Den nye målemetode giver højere målopfyldelse, da borgeren har været i et længere forløb, når målingen foretages.

23 Socialforvaltningen Effektmål Andel brugere Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Uden overforbrug den seneste måned 67% 63% 4% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned* 58% 45% 13% Anm.: Opgørelserne er baseret på opfølgninger efter anden fase i behandlingen (efter ca. syv måneder). *Udtrykker klientens subjektive problemer med alkohol, hvilket bl.a. omfatter drikketrang mm. Effektmål Andel brugere Uden overforbrug den seneste måned 63% 64% 79% 67% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 44% 51% 55% 58% Anm.: Databruddet skyldes, at opgørelserne tidligere blev baseret på opfølgninger efter tre måneder, mens opgørelsen siden 2013 bygger på opfølgninger efter anden fase i behandlingen (efter ca. syv måneder). I 2015 hæves budgetmålene til, at 80 % af brugerne ikke må have et overforbrug af alkohol den seneste måned, mens 50 % af brugerne ikke må have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Nøgletal Gennemsnitligt antal dage (den seneste måned) Dage med overforbrug af alkohol Dage med oplevede alkoholproblemer Databrud Indskrivning 14,4 13,3 13,8 13,4 Opfølgning fase 1 5,1 6,7 Opfølgning fase 2 3,4 2,4 2,7 1,5 Afslutning 1,9 1,7 2,1 2,4 Indskrivning 17,6 16,6 17,3 18,9 Opfølgning fase 1 11,3 6,5 Opfølgning fase 2 5,9 4,7 4,8 4,0 Afslutning 1,8 2,1 Anm.: Der er alene databrud for opfølgningerne. Databrud 2,5 2,9 Effekten af alkoholbehandlinger kan også ses ved, at målgruppen forbedrer sig meget siden indskrivningen, da både dage med alkoholforbrug og dage oplevede med alkoholproblemer falder med over 80 % i løbet af behandlingen. Delmål 11: Færre hjemløse (Effektmål) Der blev i budgettet for 2013 afsat 1,5 mio. kr. årligt i 2014 og frem til videreførelse af udvalgte dele af hjemløseplanens indsatser. Herudover blev der i budgetforliget afsat 9,6 mio. kr. til botilbud samt hjemløse. På baggrund heraf skal det præciseres, hvilke hjemløseindsatser, der skal iværksættes. Supplerende mål i forlængelse heraf udarbejdes til budget I øvrigt fastholdes målet: 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioner må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Der angives nøgletal for antallet af unge på forsorgshjem. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt.

24 Socialforvaltningen Ophold på forsorgshjem er tidsfokuserede, og kun få borgere må opholde sig der længere i længere tid. Således er målet, at 90 % af socialt udsatte opholder sig i mindre end 120 dage på forsorgshjem. Dette mål er ikke indfriet i 2014, da kun 79 % har et ophold, som varer mindre end 120 dage. Effektmål Andel voksne på forsorgshjem Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Ophold under 120 dage 79% 90% -11% Der bliver lavet løbende opfølgning på borgerne med over 120 dages ophold. Boligmarkedet er imidlertid en flaskehals for flowet væk fra forsorgshjemmene. Effektmål Andel voksne på forsorgshjem Ophold under 120 dage 83 % 83 % 79% Nøgletal Pladser på forsorgshjem Antal pladser Anm.: Pladserne er opgjort som helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Socialforvaltningen arbejder aktivt på at skaffe billige boliger til områdets borgere. Arbejdet foregår sammen med Boligtaskforcen. Derudover indgår Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i det tværgående indsatsområde om billigere boliger. Endvidere er en samlet boligrapport Vision for Boliger og Byens Rum for Socialforvaltningen tæt på færdiggørelse. Unge på forsorgshjem Antallet af unge på forsorgshjem er steget i Tallene illustrerer en nyrekruttering af unge, der benytter forsorgshjem. Nøgletal Antal unge på forsorgshjem Unge med ophold på forsorgshjem Anm.: Opgørelsen er over unikke unge og ikke helårspersoner. Regnskabet for 2014 viser en stigning i antallet af unge på forsorgshjem med godt 30 % siden Dette var forventet som følge af kontanthjælpsreformen. Stigningen ville være endnu større, hvis ikke de nye unge tiltag i Grønnegade og Havnegade var sat i værk. De særlige ungetilbud i Grønnegade og Havnegade søger at begrænse, at de unge kommer ud på de almindelige forsorgshjem (eksempelvis Østervang og Tre Ege). Således har 38 unge været på ungetilbuddet i Grønnegade/Havnegade i 2014 ved siden af de 91 unge, som har været på almindelige forsorgshjem. For at få unge ud af hjemløshed opstartes projekt Unge Hjemløse i 2015 med fokus på Housing First. Hjemløseindsatser 7,6 mio. kr. fra budgetforliget anvendes til indsatser, der skal styrke fokus på hjemløse herunder særligt unge. Socialforvaltningen har endvidere bidraget med 2,25 mio. kr. for at kunne videreføre indsatsen på de ønskede områder. Indsatserne er målrettet styrket myndighedsarbejde, bostøtte, opsøgende arbejde blandt unge samt ungeindsatsen i Grønnegade og Havnegade.

25 Socialforvaltningen Delmål 12: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om voksne med sindslidelse og udsatte voksne er tilfredse med Socialforvaltnings indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbuddene bidrager til at forbedre deres situation. I 2013 måles der på myndighedsområdet. Der måles igen i Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er i 2014 gennemført en tilfredshedsundersøgelse på boområdet blandt socialt udsatte voksne og voksne med sindslidelse. Undersøgelsen er gennemført blandt ca borgere, der modtager bostøtte eller bor i bofællesskaber og boformer. Undersøgelsen viser, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne overordnet er meget tilfredse. Således er budgetmålet opfyldt. Effektmål Tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 88% 87% 1% Oplevelse af positiv udvikling 81% 73% 8% Samlet subjektiv vurdering 84% 84% 0% Anm.: Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 740 borgere, hvilket svarer til en svarprocent på 46 %. Tilfredsheden er højest i forhold til den generelle tilfredshed og den samlede vurderingen af tilbuddet, mens borgernes oplevelse af positiv udvikling er lidt mindre, selvom oplevelsen er væsentligt forbedret siden Effektmål Tilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og boformer Generel tilfredshed (respekt, støtte, samarbejde og information) 87% 87% 88% Oplevelse af positiv udvikling 75% 73% 81% Samlet subjektiv vurdering 82% 84% 84% Anm.: Der er anvendt en mere valid indeksberegning siden 2012, hvorfor regnskab 2008 og 2011 er justeret, så tallene er sammenlignelige. De samlede resultater vil sammen med en handleplan for opfølgning på undersøgelsen blive præsenteret for Socialudvalget i løbet af foråret Brugernes tilfredshed på myndighedsområdet I 2013/2014 blev der gennemført en tilfredshedsundersøgelse på myndighedsområdet blandt voksne med sindslidelse og udsatte voksne. Da det er den første tilfredshedsmåling, der foretages på området, er der endnu ikke opstillet succeskriterier for tilfredsheden. I 2014 blev der fuldt op på resultaterne.

26 Socialforvaltningen Effektmål Tilfredshed på myndighedsområdet Generel tilfredshed 90% (respekt, støtte, samarbejde og information) - Oplevelse af positiv udvikling 78% - Samlet subjektiv vurdering 86% - Overordnet er brugerne tilfredse med myndighedsområdet. Tilfredsheden er højest i forhold til den generelle tilfredshed med servicen i myndighedsafdelingen. Borgerne er især tilfredse med den respekt, som rådgiverne møder dem med. Flere borgere føler sig dog ikke tilstrækkelig informeret undervejs i sagsbehandlingen. Derudover er tilfredsheden lavest på svarende vedrørende borgernes oplevelse af udvikling om borgerne har oplevet, at rådgiverne har hjulpet dem til at forstå og håndtere deres situation bedre. Som opfølgning på undersøgelsen arbejder Socialforvaltningen på en bedre inddragelse af borgerne. Der er fokus på tid til flere samtaler samt kvalitet i de enkelte samtaler. Det sker blandt andet ved følgende tiltag: Et råd- og vejledningsforløb for tidlige indsatser er under udvikling. Visitationsproceduren til bostøtte er forenklet med henblik på at øge dialogen med borgerne. Der skabes tid til øget borgerkontakt ved at minimere dialogen med samarbejdspartnere. Samarbejde om udvikling af fælles samtaler med BEF (via web) med henblik på at fremme en højere grad af koordination mellem forvaltningerne. Delmål 13: Ingen ventelister til dagtilbud, bostøtte, boformer og bofællesskaber for sindslidende, udsatte og misbrugere. (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker ingen ventetid for borgerne. Aarhus Kommune har på byrådsmøde den 17. april 2013 taget statsforvaltningens indskærpelse af forsyningsforpligtelsen til efterretning. Aarhus Kommune anerkender hermed, at alle visiterede borgere, som i dag står uden et tilstrækkeligt botilbud (og som fremadrettet måtte blive visiteret til et botilbud) skal have tilbud om et sådan enten i eller uden for Aarhus Kommune i umiddelbar forlængelse af visitationen. For 2014 er målet: Ingen venteliste til bostøtte Ingen venteliste til boformer Ingen venteliste til bofællesskaber Ingen venteliste til dagtilbud Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt Målet om ingen ventende til bo- og dagområdet er ikke opfyldt, da der er ventende til bofællesskaber og boformer.

27 Socialforvaltningen Venteliste til Bostøtte Delmålet om ingen venteliste til bostøtte er opfyldt. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Bostøtte Anm: Borgere på ventelisten (visitationslisten) skal have behov for bostøtte og være klar til at modtage tilbuddet med det samme. Opgørelsen er foretaget for borgere, som ikke modtager anden støtte fra Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Ydelsesmål Antal ventede til Bostøtte Venteliste til Bofællesskab Ved udgang af 2014 ventede 15 borgere på plads i et bofællesskab. Dermed er delmålet om ingen venteliste til bofællesskaber ikke opfyldt. Borgerne forventes tilbudt plads inden for to områder: Forsorgs-misbrugspladser i et bofællesskab, der tages i brug i Socialpsykiatrisk bofællesskab Provstebakken, der forventes etableret primo Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Bofællesskab Anm: Borgere på ventelisten (visitationslisten) skal være visiteret til et bofællesskab og være klar til at modtage tilbuddet med det samme. Ydelsesmål Antal ventede til Bofællesskab 3 15 Ventelisten ved årets udgang skyldes, at planlagte bofælleskabspladser var forsinkede og først etableres i Det skal bemærkes, at ud af de 15 ventende har 10 ventet under tre måneder, hvilket ses som et udtryk for at en del af disse har ventet på indvielse af de nye pladser. Det skal tilføjes, at ca. 30 % af borgerne på visitationslisten, der får tilbudt plads i et bofællesskab, takker nej til tilbuddet. Dette skyldes, at målgruppen har et meget svingende funktionsniveau. Venteliste til Boformer Ved udgangen af 2014 ventede 2 borgere på plads i en boform. Dermed er delmålet om ingen venteliste til boformer ikke opfyldt. Borgerne forventes tilbudt plads inden for to måneder. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Boformer Anm: Borgere på ventelisten (visitationslisten) skal være visiteret til en boform og være klar til at modtage tilbuddet med det samme. Ydelsesmål Antal ventede til Boformer 4 2

28 Socialforvaltningen Ventelisten skyldes, at to borgere venter på, at der opstår ledige, egnede pladser i Socialforvaltningens eget regi. Pladserne skabes via nyetableringen af 10 nye boformspladser på Provstebakken primo Borgerne er ikke visiteret eksternt, da det ikke vurderes hensigtsmæssigt hverken økonomisk og menneskeligt at gøre det for så kort en periode. Det skal tilføjes, at flere af de borgere på visitationslisten, der får tilbudt plads i en boform, takker nej til tilbuddet. Dette skyldes, at målgruppen har et meget svingende funktionsniveau. Venteliste til dagtilbud Ingen borgere stod på venteliste til dagtilbud i Dermed er delmålet om ingen ventende til dagtilbud opfyldt. Ydelsesmål Antal ventede til Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Dagtilbud Anm: Venteliste efter transaktionstid på 3 måneder. Opgørelsen er foretaget for borgere, som på opgørelsestidspunktet ikke modtager anden støtte fra Socialpsykiatri og Udsatte Voksne. Ydelsesmål Antal ventede til Dagtilbud Ønskeventeliste Nøgletal (Ønskeventeliste) Antal ventede på ønskeliste til Dagtilbud Bostøtte Bofællesskaber Brutto Netto Brutto 2 0 Netto 0 0 Brutto Netto 3 4 Brutto 12 8 Boformer Netto 4 5 Anm: Borgere, der optages på ønskelisten, har behov for et tilbud uden at være klar til at modtage det her og nu. Bruttotallet udtrykker samtlige borgere med behov for et tilbud, mens nettotallet udtrykker de borgere, som ikke har noget tilbud i forvejen. Antal pladser Nøgletal (helårspladser) Antal pladser Databrud Dagtilbud* Bostøtte og botilbud Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. * Fra 2013 medtages også aktivitetstal fra samværstilbud ( 104), hvilket ikke var tilfældet tidligere. Antallet af pladser på dagområdet viser et mindre fald fra 2013 til Det skyldes en bevidst økonomisk og fagligt begrundet prioritering, hvor det tilstræbes, at borgerne i stedet kommer i beskæftigelse via Beskæftigelsesforvaltningen, samt at der tilbydes væresteder i stedet for egentlige dagtilbud for at imødekomme borgernes sociale behov. Samlet set er antallet af botilbud- og bostøttepladser er faldet med 2 % i 2014 sammenlignet med året før. Området er rammestyret og nyhenvisninger skal holdes inden for det eksisteren-

29 Socialforvaltningen de budget. Hvis pladstallet stiger kan dette i yderste konsekvens medføre, at der er færre støttetimer til den enkelte borger. Delmål 14: Sagsbehandling af god kvalitet (Ydelsesmål) Alle voksne med stofmisbrug og alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have behandlingssamtale inden 14 dage fra første henvendelse. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Målet om hurtig behandling af borgere med stof- og alkoholmisbrug er opfyldt. Således har alle borgere med ønske om behandling for stofmisbrug modtaget første samtale og fået iværksat behandling indenfor 14 dage. Ligeledes er målet opfyldt om, at alle voksne med alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 14 dage fra første henvendelse. Ydelsesmål Voksne med misbrug i behandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Samtale inden 14 dage (stof) 100% 100% 0% Samtale inden 14 dage (alkohol) 100% 100% 0% Ydelsesmål Voksne med misbrug i behandling Samtale inden 14 dage (stof) 99% 99% 100% Samtale inden 14 dage (alkohol) 99% 100% 100% Der er ikke et mål for sagsbehandlingen i forhold til behandling af stof- og alkoholmisbrug i Tværgående mål Delmål 15: Øget inklusion af socialt udsatte og borgere med handicap (Ydelsesnøgletal) Som led i Budget samt budgetforlig for besluttede Byrådet at igangsætte en udviklingsproces med henblik på at styrke normalområdets ansvar, således at Socialforvaltningens målgruppe i form af handicappede og udsatte børn, unge og voksne i større omfang end hidtil skal inkluderes i samfundet. Der skal derfor arbejdes med at styrke de øvrige serviceområders ( normalområdets ) mulighed for at tilbyde og udvikle relevante tilbud til børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder eller handicap. Dette indebærer en nytænkning af opgaveløsningen og forudsætter et løbende samarbejde med de øvrige implicerede magistratsafdelinger. Der henvises i den forbindelse også til det tværgående indsatsområde for nytænkning af inklusion under I 2014 er målet, at andelen af kommunens borgere, som i løbet af et år er brugere af Socialforvaltningens tilbud: Børn og unge i sociale døgntilbud: 1,60 % Børn og unge i sociale dagtilbud: 5,54 % Voksne i sociale døgntilbud: 2,20 %

30 Socialforvaltningen Voksne i sociale dagtilbud: 1,10 % Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Gennem de senere år er Socialforvaltningens brugere i højere grad blevet inkluderet i samfundet. Således har færre borgere et dagtilbud fra Socialforvaltningen end målet. På døgntilbudsområdet er andelen af børn og unge lavere end målet, mens andelen af voksne er højere. Dermed er delmålet delvist opfyldt. Inklusion af børn og unge Delmålet er opfyldt, da færre børn og unge modtager sociale døgntilbud og dagtilbud ligger end målet. Ydelsesmål Andel børn og unge i sociale tilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Døgntilbud 1,51% 1,60% - 0,09% Dagtilbud 5,35% 5,74% - 0,39% Anm.: Opgørelsen viser andel børn og unge i procent af aldersgruppen 0-17 år. Budgettet er genberegnet, men svarer til niveauet i 2012 (døgntilbud) og i 2011 (dagtilbud). Andelen af børn og unge i døgntilbud udgør 1,51 %, hvilket er under målet på 1,60 %. Følgende forhold kan bidrage til at forklare dette: Hjemgivelser foretages hurtigere, fordi myndighedsarbejdet er blevet opkvalificeret ved brug af Signs of Safety metoden. En stor del af de unge bor på eget værelse i lokalmiljøerne suppleret med forskellige former for støtte. Dermed slår Ungestrategien igennem. Kriminaliteten er faldende i såvel Aarhus Kommune som på landsplan, hvilket medfører færre anbringelser. Andelen af børn og unge i sociale dagtilbud er 5,35 %, hvilket er under målet på 5,74 %. Ydelsesmål Børn og unge i sociale tilbud Døgntilbud Andel 1,88% 1,78% 1,60% 1,56% 1,51% Antal Andel 6,15% 5,74% 4,70% 4,96% 5,35% Dagtilbud Antal Anm.: Borgere med både døgn- og dagtilbud er registreret under døgntilbud. Dagtilbud indeholder alle foranstaltninger undtagen døgntilbud og handicapkompenserende ydelser efter 41. De fremhævede tal svarer til budget Inklusion af voksne med handicap På området for voksne med handicap er andelen af borgere med et socialt dagtilbud på niveau med målet, mens en større andel har et døgntilbud end målet. Ydelsesmål Andel voksne med handicap i sociale tilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Døgntilbud 1,14% 1,07% 0,07% Dagtilbud 0,09% 0,09% 0,00% Anm.: Opgørelsen viser andel voksne med handicap i procent af aldersgruppen år. Budgettet er genberegnet, men det svarer til niveauet for Andelen af voksne med handicap i døgntilbud ligger lidt over målet. Der er således tale om en lidt mindre inklusion på området, hvilket skal ses i sammenhæng med Aarhus Byråds beslutning i 2013 om at afskaffe ventelisten til botilbud.

31 Socialforvaltningen På dagtilbudsområdet er andelen af voksne med handicap i dagtilbud 0,09 % af aldersgruppen, hvilket svarer til niveauet for målet. Ydelsesmål Voksne med handicap i sociale tilbud Døgntilbud Andel 1,08% 1,07% 1,09% 1,14% Antal Dagtilbud Andel 0,14% 0,09% 0,10% 0,09% Antal Anm.: Borgere med både døgn- og dagtilbud er registreret under døgntilbud. Dagtilbud indeholder alle foranstaltninger undtagen døgntilbud og handicapkompenserende ydelser efter 100. De fremhævede tal svarer til budget Inklusion af socialt udsatte voksne På området for socialt udsatte voksne benytter færre borgere et dagtilbud end målet, mens flere borgere har et døgntilbud. Ydelsesmål Andel socialt udsatte voksne i sociale tilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Døgntilbud 1,22% 1,16% 0,06% Dagtilbud 0,88% 0,94% -0,06% Anm.: Opgørelsen viser andel socialt udsatte voksne i procent af aldersgruppen år. Budget for 2014 er genberegnet, men det svarer til niveauet i Andel borgere i døgntilbud ligger lidt over målet, hvilket skyldes et større antal borgere i midlertidige botilbud og flere borgere med bostøtte i eget hjem. Omvendt er andelen af borgere i dagtilbud lavere end målet. Det kan ses som følge af de politisk vedtagne omstruktureringer med nedlægning af pladser på dagområdet. Ydelsesmål Socialt udsatte voksne i sociale tilbud Døgntilbud Andel 1,16% 1,16% 1,17% 1,22% Antal Dagtilbud Andel 0,99% 0,94% 0,86% 0,88% Antal Anm.: Borgere med både døgn- og dagtilbud er registreret under døgntilbud. Dagtilbud indeholder alle foranstaltninger undtagen døgntilbud. De fremhævede tal svarer til budget 2014.

32 Socialforvaltningen 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer Styrket gadeplansindsats via sammenlægning af gadeteams Ifølge budgetforlig er forligsparterne enige om, at indsatserne, der gennemføres af gadeteams i henholdsvis Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse, er kriminalitetsforebyggende og skaber større tryghed i de udsatte boligområder. De opsøgende indsatser i de forskellige afdelinger understøtter hinanden, men det er forligsparternes opfattelse, at gadeplansindsatsen vil kunne styrkes via en sammenlægning af de forskellige teams. Det undersøges nærmere, hvor de organisatorisk mest hensigtsmæssigt kan placeres. Et samlet forslag til fremtidig organisering af gadeplansindsatsen i Aarhus forelægges byrådet i foråret Status og opfyldelse af indsatsområde: Forligskredsen bag budget 2014 har besluttet at fastholde gadeplansindsatserne i både Socialforvaltningen og Børn og Unge. Organiseringen af gadeplansarbejdet tilgodeser de forskellige tilgange til opsøgende arbejde samtidig med, at der sikres bedst mulige vilkår for et tæt samarbejde. På den baggrund har Socialforvaltningen og Børn og Unge udarbejdet fælles principper for gadeplansarbejdet: Indsatserne er et fælles, tværfagligt ansvar med forebyggelsesstrategi som ramme Indsatserne er bydækkende, men forankres lokalt Samarbejdspartnere skal opleve én indgang til gadeplansarbejdet. Der samarbejdes med lokale organisationer, erhvervsliv, frivillige m.fl. Der etableres fælles kompetenceudvikling. I forlængelse heraf besluttede budgetforligskredsen 2015, at man ønsker et fokus på den opsøgende og kriminalpræventive gadeplansindsats i Aarhus udsatte bydele. Som opfølgning herpå, er der igangsat en proces på tværs af Socialforvaltningen og Børn og Unge omkring den helhedsorienterede, opsøgende indsats. Der arbejdes på et fælles fagligt fundament, opgavedefinition, kompetenceprofiler og den fremtidige organisering. Processen forventes afsluttet i medio 2015, hvor også Børn og Ungeudvalget samt Socialudvalget orienteres Ny samarbejdsmodel vedr. halv behandlingsmæssig friplads Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge skal fortsætte arbejdet med etablering af en ny samarbejdsmodel vedr. halv behandlingsmæssige friplads. Erfaringerne herfra vil efterfølgende danne grundlag for beslutning om fremtidig organisering og styringsmæssig status af området i forbindelse med budgetlægningen for Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen og Børn og Unge har i samarbejde udarbejdet et løsningsforslag til bevilling af halv behandlingsmæssig friplads. Løsningen indebærer, at der i praksis foretages en konkret vurdering af, hvorvidt barnet er optaget i tilbuddet af behandlingsmæssige grunde. Ifølge budgetforliget for skal der prioriteres sagsbehandlingsressourcer til at varetage administrationen af området, og sagsbehandlingen tilknyttes Handicapcentret for Børn.

33 Socialforvaltningen Analyse af behov for boliger til voksne med handicap Da der ikke må være ventelister til botilbud til voksne på det sociale område, skal Sociale Forhold og Beskæftigelse årligt fremsende en analyse af behovet for etablering af nye pladser på området. Analysen fremsendes i forbindelse med afdelingernes budgetforslag. Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen har analyseret behovet for bo- og dagtilbudspladser for voksne med handicap i perioden Analysen viser, at borgere med handicap i Aarhus Kommune i stadig stigende omfang efterspørger botilbud og dagtilbud. Samtidig er den nuværende kapacitet på boligområdet utilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen efter boliger. Behovsanalysen indgik i budgetforhandlingerne , og analysen er indarbejdet i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelses forslag til anlægsplan på området for voksne med handicap Mere borger, mindre patient Forligspartnerne er enige om, at Aarhus Kommune bør forsøge at få midler fra den pulje på 328 mio. kr., der af regeringen er afsat til kommunerne til realisering af regeringens sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient. Forligspartnerne er således enige om, at der skal tages udgangspunkt i borgernes behov, evner og ønsker. Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut. Borgeren skal behandles og plejes så tæt på eget hjem som muligt og helst helt undgå at skulle på sygehuset. I ansøgning til puljen skal bl.a. prioriteres samarbejde om alkoholbehandlingen. Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen har ansøgt Sundhedsstyrelsens pulje Familieorienteret Alkoholbehandling, som er en del af den samlede pulje Mere borger, mindre patient. Der er søgt om støtte til systematisk og tidlig opsporing samt koordination i forhold til familier med alkoholproblemer. Ansøgningen blev delvist imødekommet med ca. 1,5 mio. kr. til implementeringsstøtte og kompetenceudvikling. De resterende midler (ca. 0,5 mio. kr. til aflønning af koordinatorer) forventer Socialforvaltningen at få gennem den tværmagistratslige sundhedsstyregruppegruppe i forbindelse med budgetforliget Det forventes, at frontpersonale (primært udvalgte enheder i Socialforvaltningen og Børn og Unge) bliver klædt på til bedre at identificere alkoholproblemer i børnefamilier og motivere til behandling for alkoholproblemer. Dvs. at flere børnefamilier i Aarhus kommune får tidligere hjælp til behandling af alkoholproblemer. Projektet igangsættes i foråret 2015 og afsluttes primo 2016, hvorefter Socialudvalget orienteres om resultaterne Billige boliger Sociale Forhold og Beskæftigelse, Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling vil i samarbejde vurdere behovet for små billige boliger til borgere med lav indkomst og sikre, at en tilstrækkelig del af boligerne målrettes denne gruppe. Status og opfyldelse af indsatsområde: I forbindelse med budgetforliget for blev det vedtaget, at Sundhed og Omsorg gennemgår sin boligmasse og vurderer, hvor meget der kan ommærkes til ungdomsboliger og

34 Socialforvaltningen boliger for udsatte. Tilsvarende var der enighed om, at der i forbindelse med udmøntningen af de afsatte 10 mio. kr. årligt i perioden bør indgå overvejelser om billigere boliger. Sociale Forhold og Beskæftigelse har på den baggrund afholdt en række møder med Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø, hvor ventelisten til Den Sociale Boligtildeling nærmere er gennemgået. I øjeblikket venter ca. 200 personer på bolig. Også udmøntningen af de 10 mio. kr., der blev afsat i budgetforliget, har været drøftet mellem de to magistratsafdelinger, uden det dog er lykkedes at få tilvejebragt det nødvendige antal af mindre og billigere boliger Øvrige særlige indsatsområder Skole og beskæftigelse I 2014 følges op på den analyse og handleplan, som er udarbejdet på skole- og beskæftigelsesområdet i Opfølgningen sker i samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen og Børn og Unge med særligt henblik på at understøtte 95 % målsætningen. Der vil blive arbejdet med: Sikring af smidige sagsgange og koordination af støttetilbud Tydelig markering af opgave- og ansvarsfordeling Temadrøftelser om uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge med særlige behov. Udvikling af statistisk overblik over skole- og beskæftigelsessituationen for børn og unge med særlige behov. Indsatsen følges tæt, og resultaterne på skole- og beskæftigelsesområdet måles via Socialforvaltningens resultatdokumentation. Status og opfyldelse af indsatsområde: Analysen af skole- og beskæftigelsesområdet i 2013 viste, at der er behov for et fortsat tæt samarbejde på tværs af kommunen for at kunne styrke skolegangen og beskæftigelsessituationen for udsatte børn og unge. Analysen og dens handleanvisninger har derfor medført konkrete tiltag i Socialforvaltningen, eksempelvis prioritering af en fast socialrådgiver til samarbejdet med UU og Jobcentret samt etablering af vidensbank om uddannelses- og beskæftigelsestilbud. Handleanvisningerne har desuden været behandlet i den tværmagistratslige temagruppe Uddannelse til alle, som skal styrke det generelle samarbejde mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge på skole- og beskæftigelsesområdet. Gruppen arbejder med følgende hovedspor i samarbejdet: Igangværende indsatser, der understøtter 95 % målsætningen, (95 % handleplan, byrådet juni 2011, Kommunale Fritidsjob, Budget 2012) Indsatser under folkeskole-, vejlednings-, kontanthjælps- og EUD-reformen Nye veje til at inddrage forældre som ressource i læring Desuden arbejdes der specifik på at fremme samarbejdet omkring de svageste unge, herunder hvordan der sikres fælles viden på tværs af kommunen med henblik på styrket indsats. Konkret har Socialforvaltningen indgået en aftale om skoleindsatsen med PPR i Børn og Unge, der visiterer til skoletilbud til anbragte børn og unge. PPR inddrages således tidligere i forbindelse med en anbringelsessag med henblik på at kvalificere skoletilbuddet til anbragte børn yderligere. Socialforvaltningen har endvidere fokus på gruppen af anbragte unge, der af forskellige årsager ikke har en regelmæssig skolegang. Her arbejdes i samarbejde med skolen, forældre og andre samarbejdspartnere med at motivere, rammesætte og understøtte den anbragte bedst muligt, så skolegangen genoptages. Eksempelvis ved at skabe struktur på hverdagen,

35 Socialforvaltningen hjælpe den unge med at komme op om morgenen og følge dem i skole. Den unge kan også tilbydes en kortere praktik med henblik på genoptagelse af skolegangen. Effekten af indsatsen i forhold til skole og beskæftigelse kan vurderes gennem resultatdokumentation: Ved regnskab har 68 % af de udsatte børn oplevet progression i forhold til skole og daginstitution, hvilket er over budgetmålet på 65 %. På ungeområdet har 61 % oplevet forbedringer, så budgetmålet på 60 % er dermed nået. På handicapområdet er der ikke opsat budgetmål for 2014, men 76 % har oplevet progression Nytænkning af inklusion I forlængelse af Byrådets beslutning om Nytænkning af Inklusion arbejder Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge i fællesskab for, at børn og unge bliver inkluderet i bredere forstand og større omfang end hidtil. I den forbindelse er der udviklet en fælles tilgang til nytænkning af social inklusion. Der arbejdes på at få en fælles definition af, hvornår inklusion lykkes og fælles mål for samme. Med afsæt i Børn og Unge politikkens visioner, er der igangsat et arbejde på tværs af Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge med videreudvikling af fælles mål, fælles sprog, fælles faglige koncepter og tilgange. Hensigten er at etablere et stærkere fælles sprog både internt i Sociale Forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge og på tværs af afdelingerne. Sideløbende samarbejder Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge om lokal udvikling og afprøvning af inklusionsfremmende initiativer, blandt andet i Tilst-området. Som et led i arbejdet indgår Aarhus Kommune i to nationale projekter. Dels Projekt Forebyggelseskommuner, forankret i Socialministeriet og dels Partnerskab om Inklusion, forankret i Undervisningsministeriet, som opstartes i 2013 og kører ind i Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen og Børn og Unge arbejder i fællesskab med en nytænkning af social inklusion og et tilhørende fælles fagligt grundlag. Der er i 2014 udarbejdet en samarbejdsmodel for ledelses- og driftssamarbejdet på tværs af Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge. Modellen bygger videre på og styrker det lokale samarbejde omkring børn og unge i Aarhus og inddrager skole, dagtilbud, fritidstilbud, Socialforvaltningen og en række andre relevante aktører. Samarbejdsmodellen skaber således rammerne for et tværgående samarbejde, som blandt andet skal fremme den sociale inklusion. Der er igangsat et arbejde med videreudvikling af fælles mål, fælles sprog, fælles faglige koncepter og tilgange. Udviklingsarbejdet skal sikre en bedre udnyttelse af potentialet i et samarbejde på tværs af fagområder og snitflader - ikke mindst til gavn for børnene, de unge og samarbejdet med deres forældre. Udviklingen på området følges fremadrettet i regnskabet via relevante mål og nøgletal. Således indgår arbejdet med at udvikle fælles inklusionsmål som et særligt indsatsområde i Budget Det videre arbejde frem mod Budget 2016 indebærer dels udviklingen af forslag til bedre målgruppeafgrænsninger, dels en yderligere udbygning og forbedring af datagrundlag og opgørelsesmetoder. Forslaget til fælles inklusionsmål forventes drøftet på et fælles udvalgsmøde for Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget i I forhold til lokal udvikling og afprøvning i Tilstområdet er Socialforvaltningens største projekt Familien hurtigt på banen. Det består af en udflytning af kvalificeringen af beslutningsgrundlaget ind i et større forum på netværksmødet samt fælles redskaber i form af Signs of Safety og resultatdokumentation. Projektet Familien hurtigt på banen har siden opstarten behandlet 26 sager. Sociale Forhold og Beskæftigelse har sammen med Børn og Unge deltaget i Projekt Forebyg-

36 Socialforvaltningen gelseskommuner. Resultater og erfaringer opsamlet på tværs af seks deltagende kommuner danner baggrund for et samlet inspirationskatalog vedrørende det strategiske arbejde med forebyggelse og inklusion til brug for samtlige kommuner i landet. Som afslutning på projektet afholdes i februar 2015 en national temadag Styrkelse af ADHD-indsatsen ADHD er en diagnose i hastig vækst for både børn og voksne, og Socialforvaltningen bliver bedt om at yde hjælp til stadigt flere borgere med ADHD eller ADHD-lignende problemstillinger. Der er således behov for at udarbejde en egentlig ADHD-strategi, der tager stilling til, hvor og hvordan borgere med ADHD bedst hjælpes i Socialforvaltningen. I 2014 er målet, at den overordnede strategi for styrkelse af ADHD-indsatsen implementeres i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Implementeringsplanen afrapporteres i Regnskab Status og opfyldelse af indsatsområde: ADHD-handleplanen indeholder 18 konkrete forslag til handlinger til gavn for borgere med ADHD. Socialforvaltningen har på nuværende tidspunkt delvist iværksat en række enkelt initiativer fra planen. Eksempelvis har Socialforvaltningen valgt at videreføre de aktiviteter, der blev igangsat i forsøgsprojektet ADHD-Netværk i form af samtalegrupper, makker- og mentorskaber for borgere med ADHD. Ligeledes arbejdes der videre med et tværfagligt udrednings- og visitationsforum. Der er udarbejdet et forslag til en samlet plan for implementering af ADHD-handleplanen i Sociale Forhold og Beskæftigelse, men det videre arbejde afventer den kommende organisationsomlægning af Socialforvaltningen. Status for implementeringen vil herefter blive afrapporteret til Socialudvalget Styrket sundhedsindsats Byrådet har i 2012 vedtaget Sundhedspolitikken for Aarhus Kommune fra Det overordnede mål er at fremme sundhed for borgere i Aarhus Kommune. Styrket sundhedsindsats Socialforvaltningen generelt Som en del af Sundhedspolitikken udarbejdes et Sundhedsbarometer med henblik på at følge sundhedstilstanden i Aarhus. Status og opfyldelse af indsatsområde: Socialforvaltningen har bidraget til Sundhedsbarometret med hensyn til effektmålinger i forhold til stof- og alkoholmisbrug. I øvrigt arbejder Socialforvaltningen på udrulningen af effektvurderinger af borgernes sundhedstilstand. Styrket sundhedsindsats - Familier, børn og unge I Familier, Børn og Unge omhandler sundhedsindsatsen kost og motion samt indsatser i forhold til stof- og alkoholmisbrug. Generelt er der et stort fokus på sikring af fysisk og psykisk velvære blandt børn og unge med særlige behov. Udviklingen på sundhedsområdet følges tæt. En styrket sundhedsindsats indgår således som et af flere indsatsområder i resultatdokumentation, hvor der opstilles progressionsmål for udviklingen i sundhedsforholdene. Status og opfyldelse af indsatsområde:

37 Socialforvaltningen Det er på både dag- som døgnforanstaltningsområdet et vedvarende fokus at sikre børn og unges sundhed og trivsel. Der arbejdes med udeliv, motion og bevægelse. Derudover har døgntilbuddene på handicapområdet i 2014 arbejdet med mindfulness i forhold til såvel børnegruppe og personalet. Fokus er her at skabe øget trivsel og sundhed for børnene, opnået gennem øget mestringskompetence og dermed øget oplevelse af kontrol. Mindfulness indgår som et element heri til at reducere stress. I 2014 har et særligt fokusområde været håndtering af problematikker/udfordringer vedrørende misbrug blandt unge. På baggrund af en analyse foretaget på døgnforanstaltningsområdet i 2013 er der arbejdet videre med håndtering og forebyggelse af misbrug blandt unge. Misbrugsindsatsen har haft særligt fokus på en tidlig indsats overfor unge med misbrug og mistrivsel på Center 10, Aarhus Kommunes center for 10. klasser. Der har blandt andet været gennemført en trivsels- og rusmiddelundersøgelse, undervisning af lærerne i tilværelsespsykologi og tilbud om rådgivning af de unge. I forlængelse af de allerede igangsatte tiltag til forebyggelse og håndtering af misbrug blandt unge, er det i regi af Sundhedsaftalen besluttet, at Socialforvaltningen i fællesskab med Region Midt udarbejder en satspuljeansøgning til en tværfaglig, koordineret og parallel indsats rettet mod børn og unge med psykisk sygdom og misbrug. Såfremt der opnås puljemidler, sigtes der mod at skabe et tilbud, der med en mere sammenhængende og fleksibel behandling skal sikre tidligere og bedre effekt i forhold til at forebygge langvarigt misbrug og psykisk sygdom, samt sikre fortsat tilknytning til uddannelse/beskæftigelse. Et yderligere tiltag i Sundhedsaftalen er etableringen af et rådgivningstilbud til unge om seksuel sundhed i samarbejde mellem Børn og Unge, Sundhed og Omsorg, samt Sociale Forhold og Beskæftigelse. Effekten af sundhedsindsatsen kan vurderes gennem resultatdokumentation: Ved regnskab 2014 har 79 % af de udsatte børn oplevet progression på deres sundhedsforhold, hvilket er betydeligt over budgetmålet på 65 %. På ungeområdet har 70 % oplevet forbedringer, og budgetmålet på 60 % er derfor nået. På handicapområdet er der ikke opsat budgetmål for 2014, men 68 % oplever forbedring på deres sundhedsforhold. Styrket sundhedsindsats Voksne med handicap Der indgår et generelt sundhedsperspektiv i den samlede pædagogiske og omsorgsmæssige indsats i tilbuddene i Voksenhandicap. Der er fokus på tidlig opsporing og lighed i sundhed, og sundhedsindsatsen understøtter den igangværende proces om medborgerskab og frivillighed. Kost er et særligt fokusområde for I 2014 vil Voksenhandicap vil have følgende indsatsområder: At borgere i botilbud (boform) sikres regelmæssig lægeundersøgelse af deres almene sundhedstilstand Innovationsdag med deltagelse af brugere, medarbejdere og videnspersoner Implementering af resultater fra projekt Sundhedsfremme-Bevægelse-Inklusion Etablere samarbejde med lokale handicap-/idrætsforeninger om mulighed for tilbud til målgrupper i Voksenhandicap. Indsatsen er afhængig af ekstern finansiering Kursus for medarbejdere på tilbud om idræt og sundhed for borgerne Igangsætte et arbejde med uddannelse af Fritidsguides Mål for sundhedsområdet i 2014 er under udarbejdelse og forventes afrapporteret i Regnskab Status og opfyldelse af indsatsområde: Der har i 2014 været særlig fokus på kost i forbindelse med implementering af Byrådets beslutning om at omlægge kantinedrift til 60 % økologi.

38 Socialforvaltningen Der ønskes regelmæssige helbredsundersøgelse til borgere i boformer, da denne målgruppe typisk ikke selv reagerer på egne symptomer/sygdomsbilleder. Målgruppen er afhængig af personale eller pårørende for at sikre egen sundhed eller fravær af sygdom. Socialforvaltningen kan dog ikke dokumentere indsatsen i regnskab 2014, da dataindsamlingen på helbredsundersøgelser ikke er afsluttet. Dataindsamlingen forventes gennemført i Derudover er det en udfordring, at de praktiserende læger har vurderet, at regelmæssige lægeundersøgelser ikke kan dækkes af sygesikringen. Derfor er tilbuddet om regelmæssig lægeundersøgelse en økonomisk udgift for den enkelte borger. Denne udfordring er bragt op i samarbejdet med Region Midt om sundhedsaftalerne. Innovationsdagen om sundhed er ikke afholdt. I stedet er der blevet afholdt et ledelsesseminar om sundhedsaftalen mellem Aarhus Kommune og Region Midt med fokus på de sårbare patienter (borgere med handicap). Projekt Sundhedsfremme viste, at sygefraværet for de deltagende medarbejdere faldt betydeligt, når man sætter fokus på personalets sundhed i arbejdstiden. I 2014 har en sundhedskoordinator støttet personalets sundhed gennem supervision på udvalgte bo- og dagtilbud. Samarbejdet med handicap- og idrætsforeninger foregår i forlængelse af, at Aarhus Kommune er breddeidræts kommune og sammen med seks andre kommuner skal udvikle og gennemføre projekt Idræt for Alle. I regi af Socialforvaltningen er delprojektet Kom Igen igangsat. Projektet har som mål at understøtte borgere, der ønsker at dyrke idræt, men som mangler et omsorgsfuldt skub til at komme i gang eller komme igen. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Dansk Handicap Idrætsforbund og idrætssamvirket i Aarhus, mens Idrætsforeningen i Tilst indgår med lokaler og trænere. Det første idrætshold begynder primo Medarbejderkurset om sundhed blev ikke afholdt i I stedet kan medarbejderne ved henvendelse få supervision på idrætsaktiviteter og sundhedsfremmetiltag ved Voksenhandicaps fysioterapeutkonsulent. Socialforvaltningen har fravalgt at uddanne fritidsguide, der skulle hjælpe personer med handicap til en naturlig plads i foreningslivet. I stedet arbejdes lokalt med initiativer, der inddrager borgere med handicap i fritidsaktiviteter. Blandt andet støttes breddeidrætsprojektet Kom Igen, hvor borgere med udviklingshæmning tilknyttes lokale idrætsforeninger. Der arbejdes på udviklingen af et sundhedsmål i forbindelse med udrulningen af resultatdokumentation. Effekten af sundhedsindsatsen kan dog ikke som lovet afrapporteres til regnskab 2014, da implementeringen af resultatdokumentationen er forsinket på dette område, jf. delmål 4: Voksne med handicap får det bedre. Styrket sundhedsindsats - Socialpsykiatri og Udsatte Voksne I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne arbejdes med at understøtte social inklusion og medborgerskab for borgere, der tilhører målgruppen samt sikre helhedsorienteret rehabilitering. Derfor arbejdes med at sikre lige adgang til de muligheder, der findes i det omkringliggende samfund og på sundhedsområdet. En række aktiviteter understøtter de områder, som sundhedspolitikken har fokus på. I 2014 vil der blive arbejdet med rygestopskurser, reduktion af alkohol- og stofmisbrug samt en styrkelse af samarbejdet med sundhedscentrerne i Sundhed og Omsorg. Derudover skal der udarbejdes en implementeringsplan for sundhedspolitikken for mennesker med sindslidelse og udsatte voksne. Aarhus Kommune skal forsøge at få midler fra regeringens pulje Mere borger, mindre patient til alkoholbehandlingen. Status og opfyldelse af indsatsområde:

39 Socialforvaltningen I 2014 var det målet, at 100 borgere med sindslidelse og udsatte voksne skulle deltage i rygestopkurser. Dette mål er indfriet, da 87 socialt udsatte og 26 sindslidende deltog i rygestopforløbene. En af måderne at motivere borgerne til rygestop er via kuliltemålinger. Folkesundhed Århus gennemfører løbende kuliltemåling af udåndingsluften blandt socialt udsatte og forsøger i tilknytning hertil at motivere og rekruttere til de egentlige rygestopkurser. I 2014 deltog 64 socialt udsatte borgere i en kuliltemåling og en opfølgende samtale. Ligeledes fik 40 socialt udsatte foretaget en lungefunktionsmåling. Kendskabet til rygestopskurserne spredes dog også efter mund-til-mund-metoden blandt de socialt udsatte. Borgernes alkoholmisbrug er reduceret, og hovedparten af stofmisbrugere i behandling har haft en succesfuld udskrivning fra stofbehandling, jf. delmål 9 og 10. Samarbejdet mellem Socialforvaltningen og Sundhed og Omsorg er styrket i Således er Folkesundhed regelmæssigt blevet inviteret ind på ledermøder, og der er blevet samarbejdet omkring rygestopkurser for udsatte og projekt Er du med, Doktor?. Dette projektet har til formål at styrke samarbejdet om borgere med alkoholproblemer med de praktiserende læger i Aarhus Kommune. Aktuelt deltager 21 praktiserende læger. Projektet har yderligere en brobygningsfunktion, hvor kommunens behandlere foretager alkoholsamtaler med borgere i lægens praksis. Der er ikke udarbejdet en egentlig implementeringsplan for sundhedspolitikken. I stedet har fokus været på at styrke den tværmagistratslig dialog med Folkesundhed Aarhus med henblik på at iværksætte borgernære tiltag, der kan fremme sundheden blandt byens udsatte borgere. Et konkret resultatet heraf er Sundhedsugerne, der arrangeres i samarbejde med Folkesundhed Aarhus. I samarbejde med Folkesundhed og Region Midt har Socialforvaltningen desuden fået bevilget 15 mio. kr. til Smag på Aarhus. Projektet skal fra 2015 til 2019 gentænke byens grønne rum og gøre dem til spiselige og sanselige miljøer. Der skal etableres spiselige byrum i bl.a. parker, boligkarréer, vejrabatter og havhaver. Derudover skal der afholdes offentlige arrangementer med fokus på mad, natur og dyrkning. Med Smag på Aarhus vil Aarhus Kommune nytænke beplantningen i byrummet og bidrage til at fremme madkultur og sundhed hos de århusianske borgere. Alle kommunens borgere kan deltage, og møde medborgere på tværs af generationer, kulturelle, etniske og sociale skel. Socialforvaltningen har fået midler fra regeringens pulje Mere borger, mindre patient, jf. hensigtserklæring Styrket indsats for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen vil opbygge et samarbejde med Sundhed og Omsorg om en række velfærdsteknologiske løsningsmodeller for øget sundhed. I den forbindelse skal telemedicinske muligheder afdækkes, velfærdsteknologi-agenter uddannes, vidensdeling mellem de to forvaltninger sikres, og der skal udvikles træningstilbud til overvægtige borgere. Til budget 2015 vil der blive udarbejdet målemetoder til vurdering af forbedringsforslag for både brugere og medarbejdere som følge af indførelsen af ny teknologi. Status og opfyldelse af indsatsområde: Hidtil har arbejdet med velfærdsteknologi i Aarhus Kommune været forankret i Sundhed og Omsorg. Velfærdsteknologi er dog et fælles anliggende for alle magistratsafdelinger. Derfor har Byrådet etableret en Sundheds- og Velfærdsteknologisk Investeringspulje til arbejdet med velfærdsteknologi og igangsættes en række tværmagistratslige aktiviteter. Disse aktiviteter

40 Socialforvaltningen understøtter dels Byrådets visioner for arbejdet med velfærdsteknologi, og dels fungerer aktiviteterne som afsæt for etableringen af mere formaliserede samarbejdsformer og procedurer. Socialforvaltningen deltager på nuværende tidspunkt i 14 projekter i regi af den sundheds- og velfærdsteknologiske investeringspulje. Projekterne omhandler brug af forskellige velfærdsteknologiske hjælpemidler og opfordrer til nytænkning. Der arbejdes ihærdigt og med større selvfølgelighed på tværs af magistratsafdelingerne. I regi af Velfærdspuljen er igangsat et projekt målrettet overvægtige og/eller inaktive borgere herunder borgere med udadreagerende adfærd, der besværliggør den sædvanlige personalestøtte til bevægelse. Projektet blev igangsat i efteråret 2014, hvor personale blev uddannet til at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler til bevægelse. I 2015 vil borgerne på Bøgeskovgård Aktivitetscenter blive inddraget i projektet og afprøve velfærdsteknologiske hjælpemidler til bevægelse. For at få overblik over telemedicinske muligheder deltager Socialforvaltningen i den velfærdsteknologiske CareWare konference, hvor de nyeste og mest innovative teknologiske løsninger til social- og sundhedssektoren præsenteres. Medarbejderne får herved et indblik den nyeste teknologi og ideer til, hvordan teknologien kan blive til gavn for borgere med handicap. Det kan være teknologiske løsninger, der sikrer, at borgeren husker at måle sit blodtryk, eller at bostøtten kan tjekke, at borgeren har taget sin medicin. Derudover er Socialforvaltningen repræsenteret i styregruppen og planlægningen af CareWare 15. Socialforvaltningen uddanner ikke egentlige velfærdsteknologi-agenter. Men medarbejder tilbydes kompetenceudvikling i anvendelsen af velfærdsteknologi, herunder deltagelse i Care- Ware konferencen. Derudover tilbydes kursus i grundlæggende brug af Ipad/tablet og smartphone. Endelig foregår en fælles kompetenceudvikling vedr. velfærdsteknologi for både Socialforvaltningen og Sundhed og Omsorg med fælles kursusforløb. Samarbejdet mellem Socialforvaltningen og Sundhed og Omsorg har generelt medført en styrket vidensdeling. De fælles kursusforløb bidrager til en fælles kompetenceudvikling, hvor både ledere og medarbejdere får indblik i hinandens arbejde med velfærdsteknologi. Derfor vurderes det, at der ikke er behov for en egentlig rotationsordning på tværs af to magistratsafdelinger. Evalueringer af velfærdsteknologiske projekter, hvor ny teknologi er taget i anvendelse over for udvalgte målgrupper, har vist, at det for enkelte personer kan give god mening at anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler, mens andre borgere ikke magter eller ønsker at anvende teknologien. Værdien af velfærdsteknologiske hjælpemidler er således individuelt bestemt. For at sikre dokumentation af indsatsen og vidensdeling herom er der oprettet en fælles vidensdelingsportal på kommunens hjemmeside, som beskriver alle velfærdsteknologiske projekter og indeholder en evaluering på afsluttede projekter.

41 Social Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen 4. Supplerende nøgletal I dette afsnit præsenteres udviklingen i Socialforvaltningens aktivitetsniveau og årets pladsforbrug i forhold til budgettet for Samlet set er der sket en stigning i Socialområdets aktiviteter fra 2013 til Dog dækker stigningen i Familier, Børn og Unge over et fald på anbringelsessiden og en højnet aktivitet på øvrige tilbud. Generelt viser udviklingen, at der også i 2014 har været arbejdet med at omlægge tilbud fra dyrere til billigere tilbud indenfor fagligt forsvarlige rammer. Blandt andet prioriteres så vidt muligt interne tilbud frem for eksterne, da det både giver sagsbehandlingen en bedre føling med borgeren i tilbuddet og ofte udgør det økonomisk mest attraktive tilbud. Familie, Børn og Unge Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune Familier, Børn og Unge R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 B 2014 Afvigelse ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET ( ) OG DØGNOPHOLD FOR ÅRIGE ( ) Plejefamilier Kommunale plejefamilier Netværksplejefamilier Socialpædagogiske opholdssteder Kost- og efterskoler Eget værelse Døgninstitutioner* Total - døgntilbud ØVRIGE TILBUD Krisecentre mv. ( 109 og 110) Familiebehandling eller lign.** Ungdomscentrets dagforanstaltninger Total - Øvrige tilbud * Døgninstitutioner: Tallet er eksklusive sikrede døgninstitutioner ** Familiebehandling eller lign. B2014 og R2014 er afgrænset til alene at være aktiviteten på Børneudførercentrene. På anbringelsesområdet er der anvendt 612 helårspladser, hvilket er 28 pladser færre end oprindeligt budgetteret for Det er samtidig 18 pladser lavere en resultatet for Arbejdet på området følger fortsat strategierne og om øget fokus på tidlige og forebyggende indsatser. Dette indebærer en stigende aktivitet i familiebehandling og dagforanstaltningsområdet. De forebyggende indsatser medvirker til at anbringelsestallet de seneste tre regnskabsår har ligget i et markant lavere niveau end årene forinden.

42 Social Forhold og Beskæftigelse Voksenhandicap Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune Voksenhandicap R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 B 2014 Afvigelse BOTILBUD INTERNE* Bofællesskaber ( 85) Botilbud ( 85) Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Subtotal Bor i eget hjem ( 85)** Subtotal interne døgntilbud BOTILBUD EKSTERNE* Bofællesskaber ( 85) Botilbud ( 85) Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Subtotal Bor i eget hjem ( 85)** Subtotal eksterne døgntilbud TOTAL - døgntilbud i alt DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal TOTAL - dagtilbud Før 2011 er antal pladser i eksterne botilbud samt interne/eksterne dagtilbud kun opgjort samlet set. * Fra 2011 anvendes en lidt ændret definition af interne/eksterne botilbud. Tidligere har køb af pladser i andre magistratsafdelinger og andre dele af Socialforvaltningen (uden for Voksenhandicap) været medregnet som eksterne, mens alle pladser med Aarhus Kommune som driftsherre fra 2011 regnes som interne. Dette medfører en lille stigning i de interne botilbud og et tilsvarende fald i de eksterne. Salg af interne døgntilbud til MSO er fratrukket. Aktiviteten på Voksenhandicaps døgntilbud er 59 pladser højere end oprindeligt budgetteret. Den primære forklaring på dette er den fortsatte proces med at efterkomme pladsgarantien, som Byrådet besluttede i På kort sigt har det været nødvendigt at udvide antallet af eksterne botilbudspladser, mens der arbejdes på den langsigtede strategi om at dække behovet ved at udvide pladskapaciteten internt i Aarhus Kommune. Derudover er pladstallet i Voksenhandicaps bostøttetilbud 34 pladser højere end budgetteret. Presset på bostøtteområdet fortsætter således.

43 Social Forhold og Beskæftigelse På dagområdet er samlet anvendt 80 pladser mere end budgetteret. Dette skyldes, at de senere års store søgning til samværstilbuddet Soras er fortsat, ligesom Jobstien også oplever stigende aktivitet. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune Socialpsykiatri og udsatte voksne R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 B 2014 Afvigelse BOTILBUD INTERNE* Bofællesskaber ( 85)** Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Forsorgstilbud ( 110) Subtotal Bor i eget hjem ( 85)*** Subtotal interne botilbud BOTILBUD EKSTERNE* Bor i eget hjem ( 85) Bofællesskaber ( 85) 6 5 Botilbud ( 85) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Forsorgstilbud ( 110) Subtotal eksterne botilbud TOTAL - døgntilbud DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal TOTAL - dagtilbud * Fra 2011 anvendes en lidt ændret kategorisering af botilbud, som medfører at 2011 ikke er helt sammenlignelig med tidligere år. Totalerne er dog sammenlignelige. ** En række af de tidligere bofællesskaber er i 2011 omlagt til bostøtte i eget hjem (rammestyret område). På døgntilbudsområdet under Socialpsykiatri og Udsatte Voksne overstiger aktiviteten også det niveau, der forventedes ved budgetlægningen. Dette skyldes primært at aktiviteten på bostøtteområdet er uændret i forhold til R2013, mens der var forventet en mindre nedgang i budgettet.

44 Social Forhold og Beskæftigelse 5. Ressourcer I forbindelse med regnskabet er det relevant dels at se på den langsigtede økonomiske holdbarhed af afdelingens udgiftsniveau i forhold til den byrådsvedtagne økonomiske ramme, og dels udgiftsniveauet i forhold til det ajourførte budget. I 2014 er udgiftsniveauet på de decentraliserede områder i Socialforvaltningen i niveau med den økonomiske ramme. Der er et overskud på 1,4 mio. kr. I forhold til det ajourførte budget har Socialforvaltningen på de decentraliserede områder haft et mindreforbrug på 39,7 mio. kr. svarende til 1,9 % af budgettet. Forskellen mellem budget og ramme skyldes planlagt forbrug af opsparing på området. Mindreforbruget skyldes primært generel økonomisk forsigtighed, hvor der har været tilbageholdenhed med at forbruge af opsparingen, da særligt handicapområdets økonomi er presset af stigende aktivitet og stigende tyngde i sagerne. Nedenfor redegøres for afvigelser i forhold til ajourført budget. 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2014 Sektor 100 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,0% Indtægter ,3% Refusion ,0% Nettoudgifter i alt ,9% Anlæg: Udgifter ,4% Indtægter ,2% Nettoudgifter i alt ,4% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift og anlæg): * Sektor ,8% * Sektor ,4% Ikke-decentraliseret område: * Styrbare udgifter ,8% * Ikke-styrbare udgifter ,1% * Anlæg ,4% Nettoudgifter i alt ,5%

45 Social Forhold og Beskæftigelse Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personale-forbrug i regnskab 2014 Personale-forbrug i regnskab 2013 Ændringer i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Personaleforbrug 2.939, ,3 81,5 2,9 5.2 Drift og personale Driftsregnskabet udviser et nettoforbrug på knap 2,2 mia. kr. Det indebærer i forhold til det ajourførte budget et mindreforbrug på 42,1 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,9 % af budgettet. Af dette mindreforbrug vedrører 39,7 mio. kr. det decentraliserede område. Stigningen i personaletallet i forhold til niveauet for 2013 på 81 stillinger tilskrives hjemtagelser i VoksenHandicap og en generel stigning i aktiviteten som følge af demografiske ændringer i kommunen Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2014 er der på driftsbudgetterne givet tillægsbevillinger for 40,7 mio. kr. Tillægsbevillingen omfatter 40,4 mio. kr. på det styrbare område og 0,2 mio. kr. på det ikke styrbare område. På de styrbare områder (Sektor 1.02 og 1.06) er de væsentligste tillægsbevillinger: 13,0 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2013 som følge af planlagt forbrug af opsparing 34,0 mio. kr. i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2013, heraf 38 mio. som følge af planlagt forbrug af opsparing og 4 mio. kr. vedrørende hævet indtægtskrav som følge af lovændring omkring refusionshjemtagelse for særligt dyre enkeltsager - 2,8 mio. kr. som som driftsmedfinansering af genetableringen af det nedbrændtekultur- og kontaktsted Kragelund - 3,0 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for heraf 20,0 mio. kr. som følge af forventet mindreforbrug, og 17,0 mio. kr. som følge af årets Lov- og Cirkulæreprogram og integrationsmidler samt kompensation for øgede udgifter til den nye sociale tilsynsordning og tidligere besluttet løft til BPA-ordningen På det ikke styrbare områder (Sektor 1.04) er de væsentligste tillægsbevillinger: 0,2 mio. kr. i forbindelse med indstillingen om forventet regnskab for 2014 som følge af forventet merforbrug Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Socialforvaltningens regnskab viser samlet set en mindreudgift på 39,7 mio. kr. i forhold til ajourført budget på de styrbare decentraliserede områder. På det ikke-decentraliserede område er der mindreindtægter på 0,7 mio. kr. på det styrbare område og mindreudgifter på 3,1 mio. kr. på det ikke-styrbare område. Dertil kommer mindreudgifter på 18,1 mio. kr. på anlægsområdet. Styrbare decentraliserede service og overførselsområder (Sektor 1.02 og 1.06). På de styrbare decentraliserede områder er der et samlet mindreforbrug på 39,7 mio. kr. i forhold til ajourført budget. Af dette mindreforbrug vedrører ca. 12 mio. kr. eksterne projektindtægter, hvor udgiften først afholdes i 2015.

46 Social Forhold og Beskæftigelse Det resterende mindreforbrug på ca. 28 mio. kr. udgøres af mindreforbrug på Familier, Børn og Unge området med 6 mio. kr., området for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne med 15 mio. kr. og centrale og tværgående områder med 28 mio. kr. På Voksenhandicapområdet er der et merforbrug på 21 mio. kr. På Familier, Børn og Unge området dækker regnskabsresultatet over store forskelle indenfor området. Handicapcentret har et merforbrug på 19,0 mio. kr. hvilket skyldes et højere forbrug af eksterne døgninstitutioner end planlagt, og at de anvendte pladser er dyrere end forudsat. Der er udarbejdet en genopretningsplan for området, der skal sikre budgetbalance indenfor en toårig periode. Gennem prioriteret økonomisk tilbageholdenhed på andre områder har det i 2014 været muligt at sikre samlet budgetbalance i Familier, Børn og Unge. På Voksenhandicapområdet skyldes merforbruget på 21,0 mio. kr. dels merkøb af pladser og dels udgifter til sager fra tidligere år, hvor der har været rejst tvivl om betalingsansvaret. Behovet for merkøb af pladser skyldes at tilgangen til området har været større end forventet i budgetlægningen, ligesom den forudsatte afgang har været mindre end forventet. Der er udarbejdet en genopretningsplan for håndtering af de strukturelle udfordringer. På længere sigt er det planen, at der via anlægsinvesteringer skal sikres en højere grad af egenforsyning af pladser på Voksenhandicapområdet. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne har et mindreforbrug på 15,0 mio. kr. eksklusiv projektindtægter. Mindreforbruget skyldes en kombination af øget pladssalg til andre kommuner på især forsorgsområdet kombineret med at egen myndighed har købt færre pladser end forventet. Derudover har det budgetlagte forbrug af opsparing ikke fundet sted i det forventede omfang Øvrige områder i Socialforvaltningen udviser et samlet mindreforbrug på 28,0 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært at det planlagte forbrug af opsparing ikke har fundet sted pga. ønske om samlet overblik over udfordringerne på handicapområdet. Tilbageholdenheden har således haft til formål, at sikre opretholdelse af den samlede økonomiske balance på Socialområdet. Ikke decentraliserede styrbare serviceområder (Sektor 1.03) På det styrbare ikke decentraliserede område er der et mindreindtægter på 0,7 mio. kr. Området administreres af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg og omfatter driftsudgifter vedrørende boliger udlejet til personer primært inden for Voksenhandicaps områder. Ikke styrbare service- og overførselsudgifter (Sektor 1.04) På ikke styrbare område er der et samlet mindreforbrug på 3,1 mio. kr. På ikke styrbare overførsler er der et samlet merforbrug på 1,6 mio. kr. Området udgøres af medfinansiering af ambulant- og stationær hospitalspsykiatri. Kommunerne har generelt vanskeligt ved at styre udgiftsniveauet på området, da udgifterne er uden for deres direkte indflydelse. Udgifterne til området har været stigende over årerne, og der forventes en forsat stigning i primært den ambulante psykiatri. På ikke styrbar service er der et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. Størsteparten af mindreudgiften vedrører udgifter til sikrede døgninstitutioner og er udtryk for en nedgang i kriminaliteten blandt unge Anlæg (Sektor 1.05) På anlægsområdet er der et mindreforbrug på 18,1 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Afvigelsen skyldes tidsforskydninger i forbindelse med planlagte og budgetterede anlægs- og genopretningsprojekter. En nærmere redegørelse for anlægsområdet findes under afsnit 5.3.

47 Social Forhold og Beskæftigelse Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er allerede godkendt overførsel af 20,0 mio. kr. til 2015 i forbindelse tillægsbevillingsindstillingen. Socialforvaltningen ønsker i forbindelse med regnskabet at overføre yderligere 35,0 mio. kr. til 2015, så det samlede planlagte forbrug af opsparingen udgør 55,0 mio. kr. Overførslen skal blandt andet finansiere en række eksterne projekter, hvor tidsforskydning medfører at udgiften afholdes forskudt fra indtægten. Derudover ønsker forvaltningens at opprioritere midler til investering i strategien med større andel egen forsyning af tilbud til borgere med handicap. Herudover afsættes engangsmidler til investering i digitalisering og innovation i forvaltningen. Endelige ønsker flere enheder at anvende opsparede midler på en række engangsinvesteringer i blandt andet renovering og vedligehold, som ikke kan realiseres igennem den løbende drift. 5.3 Anlæg Af MSB s korrigerede anlægsbudget på 146,2 mio. kr. er der forbrugt 128,1 mio. kr., hvilket resulterer i et mindreforbrug på 18,1 mio. kr. i Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I 2014 er der i alt meddelt tillægsbevillinger for netto 26,0 mio. kr. (udgiftsbaserede 46,0 mio. kr., indtægtsbaserede på 20,0 mio. kr.). De væsentligste tillægsbevillinger omfatter: Tillægsbevillingen i forbindelse med forventet regnskab 2013 på 53,7 mio. kr. som primært skyldes tidsforskydninger. Tillægsbevillingen i forbindelse med regnskabet ,4 mio. kr. Tillægsbevillingen i forbindelse med Forventet regnskab ,1 mio. kr. Tillægsbevilling i forbindelse med anlægsprojektet Skødstrup opførelse af 12 almene boliger til voksne med udviklingshæmning og autisme. Projektet indgår i planen om afvikling af ventelisten indenfor voksenhandicap området rådighedsbeløb på 12 mio. kr. i Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Regnskabet for sektor 1.05 udviser en nettoafvigelse på 18,1 mio. kr. i form af mindreudgifter. Nettoafvigelsen kan overvejende henføres til tidsforskydning i forbindelse med anlægsprojektet Elev1 (mindreforbrug på 15,7 mio. kr.) samt anlægsprojektet Skødstrup (mindreforbrug på 5,7 mio. kr.) samt tidsforskydning i forbindelse med planlagt salg af ejendommen Nordbyvænge (- 6,6 mio. kr.). Mulighederne for salg tages op igen i Den samlede økonomi henover årene forventes at være uændret Redegørelse for afsluttede anlægsprojekter Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse har i regnskabsåret 2014 afsluttet fem anlægsprojekter: Lyngåskolen Helhedsplan Anlægsbevillingen vedrører gennemførelse af en helhedsløsning i forbindelse med utilfredsstillende bygningsforhold omkring Lyngåskolen. Bevillingen er givet til to anlægsprojekter: - Karavana: Erstatningsbyggeri for dagtilbuddet på Lyngåskolens grund samt nye boformsboliger, og - Dagtilbud Havkær: Erstatningsbyggeri opført i Tilst som erstatning for de gamle pavillonbygninger på Lyngåskolens grund. De to anlægsprojekter er givet som en samlet anlægsbevilling, som samlet set afsluttes i balance.

48 Social Forhold og Beskæftigelse Østervang 5 almene boliger Anlægsbevillingen vedrører opførelse af 5 almene boliger ved Forsorgshjemmet Østervang som led i realiseringen af Hjemløseplanen. Projektet er afsluttet og endeligt anlægsregnskab er byrådsgodkendt ultimo Østervang Serviceareal 5 almene boliger Anlægsbevillingen vedrører opførelse af 5 almene boliger ved Forsorgshjemmet Østervang som led i realiseringen af Hjemløseplanen. Projektet er afsluttet og endeligt anlægsregnskab er byrådsgodkendt ultimo Snåstrup Vestergård 6 boformspladser Anlægsbevillingen er givet til udvidelse af institutionen Snåstrup Vestergård på Silkeborgvej 939, Harlev med 6 boformspladser. Målgruppen er yngre voksne udviklingshæmmede med en udad reagerende adfærd og ofte med en dom til ophold på institution eller tilsyn. Projektet er afsluttet med et merforbrug på 0,246 mio. kr., som finansieres via rammebevillingen til realisering af anlægsplan , idet bevillingen til de 6 boformspladser indgår som en del af anlægsplanen for om pladsudvidelse på i alt 191 pladser. Dagtilbud omlægninger voksen handicap Anlægsbevillingen er givet til mindre ombygninger på Abildhus og Aktivitetscenter Havkærparken med henblik på etablering af dagtilbud til voksne udviklingshæmmede. Projektet afsluttes i balance i forbindelse med årsregnskab Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. MSB har i regnskabsåret 2014 i alt 16 KB-bevillinger. Det samlede forbrug for disse bevillinger udgør 10,0 mio. kr. og vedrører en række projekter med ombygning og genopretning. Det drejer sig primært om mindre KB-bevillinger, som er anvendt til diverse vedligeholdelsesprojekter indenfor magistratsafdelingens døgninstitutioner for børn og unge samt aktivitetstilbud på voksenområdet. Dertil kommer renovering og ombygning af ejendommen Møllegården, Årslev Møllevej 19, som MSB overtog fra MSO i forbindelse med budgetforliget Bygningen er ombygget til institution for handicappede børn og unge er ibrugtaget primo Investeringsomfanget i det fælleskommunale Aa+Energirenoveringsprojekt er i 2014 blevet markant reduceret grundet manglende rentabilitet i solcelleinvesteringer. MSB vurderer, at den samlede energirenovering af MSB s bygningsmasse trods solcelleafgørelsen fastholdes til det oprindeligt afsatte behov på 40 mio. kr. for MSB s vedkommende. I forlængelse heraf er der tilbageført 18,6 mio. kr. til MSB s anlægsbudget fra MTM i forbindelse med forventet regnskab Midlerne fordeler sig over årene Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. Jf. afsnit udviser regnskabet for sektor 1.05 en afvigelse på 18,1 mio. kr., som primært skyldes tidsforskydninger i forbindelse med igangværende anlægsprojekter. Mer- og mindreudgifter på de enkelte anlægsprojekter svarende til afvigelsen på 18,1 mio. kr., som foreslås overført til 2015.

49 Social Forhold og Beskæftigelse 5.4 Status på takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primoramme Rammereguleringer Ultimoramme Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor I alt Tabellen indeholder en saldokorrektion på 2,0 mio. kr., der i de kommende år udmøntes på anlægsområdet til energirenoveringsprojekter. Disse er således ikke en del af driften. Med årets resultat og nedennævnte korrektioner af driftsopsparingen er Socialområdets opsparing ultimo 2014 på 85,0 mio. kr., hvilket er på niveau med primo opsparingen Redegørelse for baggrunden for afvigelserne I forbindelse med regnskabet foretages saldokorrektioner for i alt 0,7 mio. kr. De væsentligste vedrører: Som følge af nyt lønskøn foretages en saldokorrektion på -1,7 mio. kr. Der har i 2014 været afholdt udgifter på 3,3 mio. kr. vedrørende BPA-sager fra tidligere år, hvor området var ikke styrbart. Der kompenseres i regnskabet herfor. Der korrigeres med -0,9 mio. kr. som aftalt medfinansiering af en række afsluttede BPA-sager, der har fået nye tilbud i Sundhed og Omsorg. Som følge af den overordnede barselsudligningsordning i Aarhus Kommune, hvor magistratsafdelingerne på baggrund af de faktiske udgifter til barsel efterreguleres, kompenseres Socialforvaltningen med 0,8 mio. kr. Sammen med årets overskud på 1,4 mio. kr. bringer det forvaltningens samlede ultimo opsparing op på 85,0 mio. kr. Store dele af opsparingen er planlagt til specifikke formål. Opsparingen indeholder blandt andet en afsat reserve på 15,0 mio. kr. til tilbagebetaling af statsrefusion og 12,0 mio. kr. i eksterne projektmidler, hvor udgiften forventes afholdt i Forvaltningens selvejende institutioner disponerer over 8,0 mio. kr. af opsparingen. Endvidere er 4,0 mio. kr. afsat til medfinansiering af anlægsplanen på Voksenhandicapområdet i 2015.

50 Social Forhold og Beskæftigelse 5.5 Produktivitetstal Produktivitetstallene på Socialområdet følger gennemsnitspriserne på henholdsvis døgn- og dagtilbud på de forskellige områder. Målsætningen er faldende gennemsnitspriser. Generelt ser der i 2014 ud til at være sket en stagnation i prisreduktionerne. Familier, Børn og Unge R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Gennemsnitlig udgift pr. helårsanbringelse (tkr.) Gennemsnitlig udgift til forebyggende foranstaltninger (tkr.) Socialpsykiatri og Udsatte Voksne R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Gennemsnitlig udgift pr. helårsperson i døgntilbud (tkr.) Gennemsnitlig udgift pr. helårsperson i dagtilbud (tkr.) Voksenhandicap R2010 R2011 R2012 R2013 R2014 Gennemsnitlig udgift pr. helårsperson i døgntilbud (tkr.) Gennemsnitlig udgift pr. helårsperson i dagtilbud (tkr.) Generelt er gennemsnitspriserne meget påvirkelige af sammensætningen af tilbud indenfor kategorien. Priserne på de enkelte tilbud kan derfor være faldende, men hvis flere borgere skal i dyre tilbud fremfor billige, så vil det trække den samlede gennemsnitspris op. På tilsvarende vis kan et mindre antal dyre enkeltsager influere kraftigt på nøgletallene.

51 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen

52 Sociale forhold og Beskæftigelse Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, da samfundsøkonomien er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Finanskrisens gennembrud i efteråret 2008 har de efterfølgende år derfor haft markant indvirkning på ledigheden. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Bruttoledigheden, som er et udtryk for den samlede ledighed, der også omfatter aktiverede, var i Aarhus på 2,8 pct. i december 2008, mens den pr. december 2014 var på 4,9 pct. Ledigheden er den næstlavest blandt 6-byerne. For hele landsdel Østjylland er ledigheden på 4,3 pct. Grundlaget for Beskæftigelsesforvaltningens indsats findes først og fremmest i Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Derudover træffer Byrådet løbende beslutninger om prioriteringer af de forskellige indsatser og ikke mindst om iværksættelse af særlige indsatser. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål er omdrejningspunktet for den årlige beskæftigelsesplan for landets jobcentre. Kommunerne kan i løbet af året følge med i målopfyldelsen på Arbejdsmarkedsstyrelsens informationsportal: Efter årets afslutning skal kommunerne foretage en resultatrevision, der indgår som baggrund for beskæftigelsesplanen for det kommende år, som forelægges Byrådet til godkendelse. Beskæftigelsesplanen sendes til orientering til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Østjylland. Udover de fire nationale mål på beskæftigelsesområdet eksisterer der også et landsdækkende mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Samlet set bidrager indsatsen, der knytter sig til disse målsætninger, til at sikre fokus på at øge arbejdskraftudbuddet såvel på kort som på længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Den demografiske udvikling betyder også, at der på længere sigt vil opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Med andre ord er det afgørende, at arbejdsstyrken forøges betragteligt i de kommende år. Ministerens målsætninger for 2014 afspejler dette fokus: At øge uddannelsesfrekvensen blandt unge og at øge arbejdskraftudbuddet. Her spiller erhvervslivet fortsat en central rolle, hvorfor virksomhedskontakten igen er medtaget som målsætning i Da beskæftigelsesområdet er meget konjunkturbestemt blev budgetmålene også for 2014 omsat til relative mål. Målsætningen var derfor, at Aarhus ved udgangen af 2014 skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers) samlet set. Budgetmålene er overensstemmende med de målsætninger, som er omdrejningspunktet for Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aarhus, der blev forelagt og godkendt af Byrådet i september I Beskæftigelsesplanen er der en mere detaljeret gennemgang af de initiativer, der skal understøtte, at målsætningerne indfries. Ydelser Beskæftigelsesforvaltningens primære opgave er at støtte kommunens borgere i at opnå eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet evt. via uddannelse. Det sker i et tæt samarbejde med områdets virksomheder.

53 Sociale forhold og Beskæftigelse Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme i varig beskæftigelse eller i uddannelse. Forvaltningen skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. En vigtig opgave er også at afklare borgerens forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesforvaltningens primære ydelser er: Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud Revalidering Job på særlige vilkår Førtidspension Sygedagpengeopfølgning Integration Afklaring af forsørgelsesgrundlag Udbetaling af økonomiske ydelser Organisering Beskæftigelsesforvaltningen var i 2014 opdelt i tre driftsenheder/søjler: Jobcentret, Ydelsescentret og Udførerafdelingen, som understøttes af en stabsenhed, Fællessekretariatet. Organisering 2014: Som følge af budgetforlig 2015 er de administrativt understøttende funktioner samlet i to fælles stabe ved indgangen til 2015, og en fusionering af de tre driftsområder, Ydelsescenter, Udførerafdeling og Jobcenter er indledt.

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Aarhus Kommune. Bemærkninger. til regnskab 2015

Aarhus Kommune. Bemærkninger. til regnskab 2015 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab 2015 Regnskab 2015 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab 2015 Regnskab 2015 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse

Læs mere

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen - 1 - Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder

Læs mere

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen - 1 - Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder

Læs mere

Socialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Socialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Socialforvaltningens mål og resultater Regnskab 2016 til Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer VH FBU Mål Resultater s. EFFEKT (alle budgetmål) Udsatte børn bliver bedre til at mestre eget

Læs mere

Aarhus Kommune. Bemærkninger

Aarhus Kommune. Bemærkninger Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2012 Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2012 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag

Læs mere

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen

1.00 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen - 1 - Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder

Læs mere

Socialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Socialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Socialforvaltningens mål og resultater 1. kvartal 2017 Til Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer VH FBU Mål Resultater Side EFFEKT (alle budgetmål) Udsatte børn bliver bedre til at mestre

Læs mere

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Mål 2012 Opfølgning regnskab Børn, unge og familier Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende

Læs mere

Aarhus Kommune. Bemærkninger

Aarhus Kommune. Bemærkninger Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens afdeling Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens afdeling Bemærkninger til regnskabet

Læs mere

Budgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012

Budgetmål og indsatsområder i Socialforvaltningen 2011 og 2012 Budgetmål og indsatsområder i 2011 og 2012 Orientering til Socialudvalget Tirsdag den 10. maj 2011 Søren Frost Udviklingschef Orientering til Socialudvalget s budgetmål 2011 og 2012 Generelt Børn, Unge

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Mål Opfølgning regnskab Tværgående Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at

Læs mere

Sektor 1.00 Socialforvaltningen

Sektor 1.00 Socialforvaltningen Sektor 1.00 Socialforvaltningen - 1 - Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi, organisation og ydelser. 1.1 Socialforvaltningens serviceområde Socialforvaltningens service omfatter forskellige

Læs mere

Mål og indsatsområder SUV 1. kvt Opdateret: 30. maj 2013

Mål og indsatsområder SUV 1. kvt Opdateret: 30. maj 2013 Mål og indsatsområder SUV 1. kvt. 2013 Opdateret: 30. maj 2013 1 Oversigt over fælles mål i 2013 Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Vi får mest muligt ud af de økonomiske ressourcer Attraktiv arbejdsplads

Læs mere

Århus Kommune. Bemærkninger. til Regnskab for 2008. Borgmesterens Afdeling. Århus Kommune

Århus Kommune. Bemærkninger. til Regnskab for 2008. Borgmesterens Afdeling. Århus Kommune Århus Kommune Bemærkninger til Regnskab for 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Bemærkninger til regnskab Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt

Læs mere

1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen

1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen - 1 - Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder

Læs mere

Århus Kommune. Bemærkninger

Århus Kommune. Bemærkninger Århus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2009 Århus Kommune Borgmesterens afdeling 42 Århus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2009 Århus Kommune Borgmesterens afdeling 42 Bemærkninger til regnskabet

Læs mere

1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen. Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven.

1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Socialforvaltningen. Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. - 1 - Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder

Læs mere

Bemærkninger til regnskab

Bemærkninger til regnskab Bemærkninger til regnskab Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1.

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Resultatdokumentation

Resultatdokumentation esultatdokumentation esultater 2012 Ann-Britt Wetche Chef for Socialforvaltningen, Vision og målsætninger Socialforvaltningen, Hvordan ved vi, om vi lykkes med indsatserne? som pioner ift. at dokumentere

Læs mere

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder:

Socialudvalget. Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder: Socialudvalget Socialudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende på følgende politikker, strategier og standarder: Sundhedspolitikken Socialpolitik og værdighedspolitik for ældreområdet Tilsynspolitikken

Læs mere

Aarhus Kommune. Bemærkninger

Aarhus Kommune. Bemærkninger Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2010 42 Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2010 42 Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Mål og indsatsområder SUV Regnskab Opdateret: 5. marts 2014

Mål og indsatsområder SUV Regnskab Opdateret: 5. marts 2014 Mål og indsatsområder SUV Regnskab 2013 Opdateret: 5. marts 2014 1 Oversigt over fælles mål i 2013 Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Vi får mest muligt ud af de økonomiske ressourcer Attraktiv

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i 2014 Status Mål forventes at blive realiseret Mål forventes at blive delvist realiseret Mål forventes ikke at blive realiseret Fokusområde Organisation Politikområdet voksenhandicap består

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Helsingør Kommune har derudover en række botilbud både med og uden døgnbemanding.

Helsingør Kommune har derudover en række botilbud både med og uden døgnbemanding. Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de 618 Særlig Sociål Indsåts 1. Indledning Hovedydelserne på budgetområde 618 Særlig Social Indsats omfatter: Botilbud (midlertidigt og længevarende ophold) Socialpædagogisk

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra Tårnby kommune. Fremgangsmåde ved opgørelse af efterspørgsel:

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra Tårnby kommune. Fremgangsmåde ved opgørelse af efterspørgsel: Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra Tårnby kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra Tårnby kommune Tårnby kommune Kontaktperson Camilla Bruun Tlf. nr. 3247 1111 Mail.: kommunen@taarnby.dk Nærværende rammeaftale

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. Dato 24.4.2013 Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. 1. Indledning Kvalitetsstandarder på området for voksenhandicap og socialpsykiatri i Tårnby Kommune

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2017

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2017 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013 Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.

Læs mere

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Kvalitet i rehabiliteringsindsatsen gennem data - hvordan? Martin Bilberg Kontorchef Konference om hjerneskaderehabilitering

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Socialforvaltningens driftsbudget 2013

Socialforvaltningens driftsbudget 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer NOTAT Bilag 1c. Generel beskrivelse af Socialudvalgets budget Det fremgår af Økonomiforvaltningens indkaldelsescirkulære for budgetforslag

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. Dato 24.4.2013 Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. 1. Indledning Kvalitetsstandarder på området for voksenhandicap og socialpsykiatri i Tårnby Kommune

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

Målopfølgning 2011 Regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Århus Kommune

Målopfølgning 2011 Regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Århus Kommune Målopfølgning egnskab Tværgående Socialforvaltningen I Århus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 27. maj 2014 Styrket og inkluderende indsats mod hjemløshed 1. Resume I perioden fra 2009

Læs mere

SOCIALFORVALTNINGENS BUDGETMÅL 2016 Voksne med handicap / Familier, Børn og Unge SOCIALUDVALGSMØDET DEN 23. APRIL

SOCIALFORVALTNINGENS BUDGETMÅL 2016 Voksne med handicap / Familier, Børn og Unge SOCIALUDVALGSMØDET DEN 23. APRIL SOCIALFORVALTNINGENS BUDGETMÅL 2016 Voksne med handicap / Familier, Børn og Unge SOCIALUDVALGSMØDET DEN 23. APRIL Kære socialudvalg. Vi ser frem til det udvidede socialudvalgsmøde den 23. april, hvor vi

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015 Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 NOTAT Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 Børn og Velfærd vil hvert kvartal i en periode fremover fremlægge en status over det specialiserede

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!)

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Systematisk redskab til at dokumentere, evaluere og justere indsatsen Martin Bilberg Kontorchef, Familier, Børn og Unge KL s Handicap- og Psykiatrikonference Kolding,

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

Strategiplan. Flere børn i Familiepleje. Familieplejecentret Aarhus Kommune

Strategiplan. Flere børn i Familiepleje. Familieplejecentret Aarhus Kommune Strategiplan Flere børn i Familiepleje Strategiplan for flere børn i familiepleje Udarbejdet i efteråret 2008 Godkendt af højeste forvaltningsniveau Forelagt socialudvalget Siden primo 2009 fulgt af styregruppe

Læs mere

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Indstilling. Afprøvning af Tættere på familien Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september

Læs mere

Bedre forhold for børn og voksne med handicap

Bedre forhold for børn og voksne med handicap BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt

Læs mere

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Familie. Børn & Familieudvalget Regnskab Området omfatter Børn og ungeområdet, fordelt på følgende underopdelinger: Årets forløb kort fortalt

Familie. Børn & Familieudvalget Regnskab Området omfatter Børn og ungeområdet, fordelt på følgende underopdelinger: Årets forløb kort fortalt Området omfatter Børn og ungeområdet, fordelt på følgende underopdelinger: Rammebelagt område: Specialbørnehaver Anbringelsesområdet Egne forebyggende foranstaltninger Private forebyggende foranstaltninger

Læs mere

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn Budget 217-22 Budgetbeskrivelse Familie og børn Side 1 af 1 1. Det overordnede budget Politikområdet Familie og børn hører under Udvalget for Skoler, Familie og Børn, og har et samlet budget på 91,9 mio.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Grundlagspapir for SUD

Grundlagspapir for SUD KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Grundlagspapir for SUD 2014-2017 Øget social mobilitet Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe og understøtte udsatte københavnere og københavnere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGSPLAN ENDELIGT UDKAST 1 Indhold Indledning... 3 Indsatsområde

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen

Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen 22. Nye tilbud til hjemløse og socialt udsatte i forlængelse af hjemløseplanen Socialudvalget godkendte, at der for de afsatte

Læs mere