Ledelse i nye pædagogiske landskaber med afsæt i fritiden. Metalskolen Jørlunde januar Lederseminar Skole, SFO og Klubber

Transkript

1 Ledelse i nye pædagogiske landskaber med afsæt i fritiden Metalskolen Jørlunde januar Lederseminar Skole, SFO og Klubber

2 Min baggrund Fritidspædagog. PD i Ungdomspædagogik. Den menneskelige dimension i forandringer. MA i ledelse og organisationsudvikling. Optaget af betingelserne for fritids- og ungdomspædagogik, den konkrete praksis og ledelsen heraf. 17 års erfaring med ledelse fra Udviklingskonsulent i Ungdomsringen

3 Mit indhold 1. En aktuel diagnose i det pædagogiske landskab (styringsidealerne). 2. Fritids- og ungdomspædagogik, ledelse og opgave via tre historiske nedslag. 3. Undersøgende ledelsespraksis som kompetenceudviklingsstrategi. 4. Spørgsmål og dialog

4 Diagnosen i det pædagogiske landskab Der bliver færre og færre præmisser at lægge til grund for ledelse, fordi idealet for en beslutning i stigende grad er præget af dobbeltheden, på én gang at lægge fast og holde alt åbent. Ny kerneopgave Nye helheder/samarbejder (grænser på spil) Strategisk pædagogisk sprog (måder at skabe grænser)

5 Læring (og trivsel) en ny kerneopgave Fra undervisning til læring 24/7 modellen Det enkelte barns positive udvikling Afsøgning af potentiale Læring sker igennem en mangfoldighed af processer. Læringsmuligheder findes i garderoben, i frikvarteret, på legepladsen, i undervisningen, på museet osv. Læring finder sted i spontane og uformelle situationer og i systematisk planlagte situationer, hvor tilegnelse af bestemte færdigheder og kundskaber er bevidst organiseret på forhånd.

6 Nye steder fra organisation til organisationen som proces, at organisere Sammenhængende børne- og ungemiljøer Der drømmes om, hvordan fritid, legeplads, aftensmåltidet og svømmetræningen kan blive til læring og trivsel Tidligere grænser (læreplaner, lektionslængder, mure og matrikler) ses som uhensigtsmæssige for læringens udfoldelse

7 skabe en sammenhængende dag for alle børn og unge, hvor undervisning og læring, understøttende undervisning, samt tiden før og efter undervisning er tænkt i forlængelse af hinanden. Hvordan kan vi endnu mere fokusere vores ledelse af tværprofessionelle læringsfællesskaber, der fokuserer læring som kerneopgave og som kan sætte sig ud over læring som en aktivitet, der sker i bestemte kontekster og pa bestemte tidspunkter?

8 Mellemrumspotentialisering Det skaber en naturlig sammenhæng mellem de pædagogiske aktiviteter, læringssituationer og fritid. Det er netop i mellemrummet mellem leg og læring at nye muligheder opstår Jagt på nye ressourcer i en offentlig sektor med knappe ressourcer Fantasi om at der ligger ressourcer og venter i omorganisering, samarbejde, gentænkning Andersen og Grønbæk Pors 2014

9 Ambitiøse ledere Min tanke er at klubben skulle udvikles i forhold til at afspejle mangfoldighed som er i kvarteret. Ikke en silo, men noget der kan bruges af alle i kvarteret. Sådan kan vi alle tænke, vi kan bruge hinanden. Så jeg tænkte på at vi var sat i verden for 0-18 området. Og det skulle vi gøre sammen. Så var jeg sådan set åben overfor om børnehaven skal bruge vores faciliteter. Der har været meget lukket i silotænkning. Ikke været så meget frivillighed og foreninger i vores område. Klubben er borgernes sted. Og når det er borgernes sted, så flytter man også sin egen tankegang. Hvis det er deres sted, hvordan skal vi så invitere dem ind? Så skal de også have indflydelse på hvad vi skal med det.

10 Ambitiøse ledere Vi er ikke siloer. Vi er et puslespil. Og det er lige meget, hvor vores brik er, for det store billede er hele vores område. Sådan tænker jeg faktisk. Skolens fremtid er jo vores alle sammens. Klubben, spejderne, det boligsociale, forældrene hele området. Drømmen er at tænke vores lokalområde som en gryde, hvor vi putter skole, lærer, pædagoger, TAP personaler og frivillige og nu samlet dækker en åbningstid fra 8 morgen til 22 aften for vores fælles målgruppe.

11 FRITIDS- OG UNGDOMSPÆDAGOGIK, LEDELSE OG OPGAVE VIA TRE HISTORISKE NEDSLAG.

12 Fritidspædagogik: At sikre støtte til et bredt og godt børne og ungdomsliv. Sjov og oplevelser. Ungdomspædagogik: Mere målrettet at sikre ungdomsopgaven: Altså ikke specielt at støtte identitet og selvansvar, men at støtte et trajectory perspektiv. Som forbinder individuel, social og samfundsmæssig ansvarlighed

13 Ungdommens opgave : Individualisering i biografien Samfund Dimension: Individualisering Barn Ung Voksen Dimension: Biografi Individ

14 Transition: Biografiens perspektiver Barn Skole Voksen Transition perspektiv: Biografi Familie Ungdomsgruppen Arbejde Fritid Individualisering: Autonomi Ungdom som en objektiv og subjektiv konstruktion

15 Hal Koch klubbernes stamfader Giv de unge deres fritid, lad dem dovne og dase hvis det passer dem (..) De unge skal lege, bruge deres fritid, stimuleres med de aktiviteter, der bliver tilbudt på de nye ungdomsklubber, som gror frem rundt om i landet (Hal Koch, Politikken 1950).

16 Fritids- og ungdomspædagog Fritids- og ungdomspædagogens kerneopgave betyder, at pædagogen skal have fokus på børn og unge henover hele dagen, såvel i skolen som i fritiden. Den pædagogfaglige indsats i denne opgave er at skabe børne- og ungemiljøer, der meningsfuldt supplerer den længere og mere varierede skoledag, og som udfordrer børn og unge i en passende grad. Grundlag for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. En kommunal politik 2016

17 Starten på en ny livsform Kommende generationer skal leve et passende sjovt læringsliv, ikke et fritidsliv. Pædagoger kommer derfor til at lære mere om det at lege og fremme børns leg i passende lærerige retninger. Det er ikke det rene sjov og ballade. Det er starten på en ny livsform. Claus Holm, institutleder DPU Institut f. Uddannelse og pædagogik (Asterisk sept. 2016).

18 Display tomme kategorier Hvad er ungdom? Hvilke problemer skal fritids- og ungdomspædagogikken løse? Primær organisering Ledelse? Pædagogisk praksis?

19 Hvad er kernen i kerneopgaven og vigtige værdier?????????????????????

20 Display erne Psykologisk vidensform Hvad er ungdom? Hvilke problemer skal fritids- og ungdomspædagogikken løse? Primær organisering Ledelse? Pædagogisk praksis? Forholdsvis ensartet gruppe med basale psykologiske behov Usikkerhed i den sociale overgang Forebygge kriminelle baner i den sociale overgang Udvikle demokratisk deltagelse Manglende rum til større børn og unge Tilpasse til det bestående samfund En simpel eller uskyldig institution i fritidshjemmene eller boligforeningernes lokaler samt forsamlingshuse på landet Sikre lokalet er åbent Bære nøglen til lokalet og til pengekassen Sikre den demokratiske øvebane Tilbyde fritidssysler og hobbyaktiviteter Hyggeligt samvær og ture, kolonier Sikre at tiden går godt (så kommer den sjældent dårligt tilbage)

21 FU-Pæd. Som progressiv udvikling af demokratisk deltagelse (medborgerskab) Deltagelsestrappen Selvbestemmende og udførende h Selvbestemmende Deltager i fælles proces Informant i dialog Informant

22 Display Hvad er ungdom? Individualisering og differentiering. Personlige valg frigjorte fra traditioner og kulturer. Differentieret i % - satser Hvilke problemer skal fritids- og ungdomspædagogikken løse? Primær organisering Ledelse Risiko for polarisering og marginalisering Manglende modstandskraft sociale og personlige kompetencer Manglende deltagelse i de mange øvrige fritidstilbud i foreningslivet Hybrid organisation ude og hjemme matrikelfast/matrikelløs Projektorienterede arbejdsformer i lokalmiljøet Selvstændige institutioner med afgrænsede opgaver i kommunale sektorer Virksomhedsleder med virksomhedsplan Strategisk beslutningstager mellem statslige, kommunale og egen institutions mål Ledelse i det ledelsesløse land nærledet hjemmearbejder selvledet udemedarbejder Kamp for egne grænser og udvidelse af territoriet gennem entreprenørskab Pædagogisk praksis Problemorienteret socialpædagogik Ressourceorienteret empowermentpædagogik Fritidspasning rettet mod børnekultur Klubtilbud rettet mod ungdomskultur DASK til udsædvanlige unge Tværfaglig praksis med udgangspunkt i kerneydelser og snitflader Analyserende og videns funderende pædagogisk praksis Supervision og vejledning af unge-medarbejdere

23 Handleteorien: et perspektiv på betingelser for børn og unges valg Sven Mørch Ole Dreier Samfundsmæssige betingelser og muligheder Skole, uddannelse, fritid Valg Ungdomskultur Historien Familie Barndom Analysere betingelserne for valg det sociale og kulturelle landkort Børn og unges engagementer i deres hverdagsliv Den sociale arv

24 Børne- og ungdomskultur som symbolsk kreativitet = Leg

25 Kerneopgaven støtte valg Skole/uddannelse/ar bejde Barn Ungdomskultur Venner Voksen Fritid

26 Hvad bliver kernen i kerneopgaven og vigtige værdier? Skaber rammer for fritid som fristed ved at holde lokalet åbent. Forebygge kriminalitet Skabe demokratisk dannelse v. at klubber skulle være de unges egne tilholdssteder Analysere lokalområder for problemer og ressourcer Støtte og anerkende individuelle valg som biografi i ungdomslivet. Skabe aktiviteter, der udvikler sociale og personlige kompetencer fremme det gode ungdomsliv Opsøgende og udegående projektarbejdsformer / refleksiv eksperimenterende

27 Display 2014 Hvad er ungdom? Hvilke problemer skal fritids- og ungdomspædagogikken løse? Primær organisering Ledelse Pædagogisk praksis Objekt for bedre læring og hurtig uddannelse Et potentiale, der skal sikres bedre læring Polariseret i vindere og tabere i konkurrencestaten Sikre bedre læring i skolen ved at være et alternativt og fleksibelt læringsmiljø i sammenhæng med skolen Bedre inklusion Bedre motivation og lyst til læring Transformativ fleksibel organisering Organisering frem for organisation Organisation som proces Selvopløsende og potentiale afsøgende Både og fritid som pause/leg samt fritid som intentionel læring Ledelse af transformationsprocesser Hacking af nye koder bl.a. læring Skabe og vedligeholde netværk Stabilisator af anti-essens selv og teamledet professionsidentitet Opløsning af en kerneforståelse Trækker på tidligere forståelser i kombination med lokale fortolkninger af læring, trivsel, inklusion, undervisning, understøttende undervisning, bevægelse, motivation og variation Ikke bundet til tid (skoletid/fritid) - radikaliseret matrikelløs praksis, grænseløs praksis

28 Pausen (fritiden) bliver et bidrag til det den var pause fra (skolen) Jasmin 1. kl. I frokostpausen organiserer legepatruljen lege i skolegården så de får bevæget sig Mathias 4. kl.: Mens de spiser snakker de om hvor den mad de har derhjemme i køleskabet kommer fra Frederik 8. kl.: Cykler hen til Handelsgymnasiet det giver point i skolens cykelkonkurrence Fritiden bliver potentialet, der skal sikre den spændende og varierede skoledag.

29 Fra underholdende legende fritid med demokratisk og forebyggende sigte til potentiale for bedre læring Tegneserien var under holdning men er nu en ny mulighed for bedre læring. Anders And & Co. Politkken, december 2015

30 Hvad kan vi se /opdage i mellemrummet (i revner og sprækker) - mellem de kendte grænser for skole og fritid? Kerneydelser og snitflader eller muligheder i mellemrummet mellem organisationer? Eks. Hvordan kan vi forstå læring, trivsel og dannelse imellem skole og fritid, således at både læreren og pædagogen kan koble sig på forståelsen? Hvordan kan vi etablere et rum hvor fagligheder kan mødes?

31 Nye grænser som ressource skaber nye professionsforståelser Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationerne mellem fritid og skole, lærer og pædagog Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer Professionsidentiteter som essens- og kerneforståelser udfordres af et ideal om flydende eller potentielle professionsforståelser. Hvordan kan professionen defineres fleksibelt??

32 Opløsning af de gamle kategorier En specialklasse bliver, med fritids- og ungdomspædagogikkens mellemkost, til restaurant, nu laver de mad til hele skolen og kombinerer dette med dansk, engelsk, matematik etc. Kategorierne inklusionsbarn, specialklasse, og i nogen grad skole og fritidstilbud er ophævet. En stor del af restaurantens aktivitet foregår i det som var klubben før reformen. Hvad der er skole og hvad der er fritid er ikke givet på forhånd.

33 Bedre læring, men læring opløser kerneopgaven fritid, leg og undervisning Hvad er kernen i kerneopgaven og vigtige værdier? Skaber rammer for fritid som fristed ved at holde lokalet åbent. Forebygge kriminalitet Skabe demokratisk dannelse v. at klubber skulle være de unges egne tilholdssteder Analysere lokalområder for problemer og ressourcer Støtte og anerkende individuelle valg som biografi i ungdomslivet. Skabe aktiviteter, der udvikler sociale og personlige kompetencer fremme det gode ungdomsliv Opsøgende og udegående projektarbejdsformer / refleksiv eksperimenterende

34 Kobling: Aktiviteter og Fælles Mål Natur friluftsliv Scenekunst Kunst/Krea Sport og Street Demokrati og fællesskab E-sport Translation Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål

35 Børne- og ungdomskultur som symbolsk kreativitet = Leg

36 Læring og trivsel som kerneopgave Nedbryder grænser mellem organisationer, mellem undervisning fritid og leg læring. Ikke kun pædagogik, men sætter også ledelse, forvaltning og organiseringsformer på spil Åben mulighedsafsøgning OG evidens, målstyring og synlighed

37 Mere og bedre læring Både nye muligheder for fritids- og ungdomspædagogikken men samtidig nye krav om målstyring og evidens Både udviklingen af nye fritids- og ungdomspædagogiske steder og mindre legitimitet til de gamle Både mulighedsafsøgning og krav om bedre resultater for færre midler

38 Udfordringer Hvordan sikre en attraktiv plads til fritids- og ungdomspædagogik i et landskab, hvor den ikke har en værdi i sig selv? Hvordan kæmpe for værdien af spontanitet/autenticitet/leg, imens man demonstrerer evne til målstyring og dokumenterer resultater? Hvordan forblive tro mod det man er og kan tilbyde, mens man tilpasser sig det nye? Skolen forventes at eksperimentere med stedet for læring Der åbnes for et spil om opskrifter og tilgange til grænser.

39 Opskrifter og tilgange til grænsedragning Hierarki - dem over mig bestemmer min skæbne Individualisme - Kompleks magtkamp Egalitarisme - Vi finder det fælles gennem konkrete eksperimenter Autoriseringsgrænser Opgavegrænser Forhandlingsgrænser Identitetsgrænser Autorisering kommer Den fælles opgave er Tal, når du bliver spurgt Kompetencekrav og formelt via delegation fra defineret gennem der er procedurer for den roller bør være oven lovgivning og politiske slags definerede og klart dokumenter begrundet med afsæt i opgaverne Autorisering forhandler du Den fælles opgave er et Det er op til dig selv at Professioner forfølger dig til kompromis og forhandle dine interesser deres egne interesse. forhandlingsresultat Det er bedst med åben konkurrence. Autorisering får du ved at Den fælles opgave Interesser er givne, men Vi udvikler et vi et være en kompetent kommer til syne forfines og udvikles levende fællesskab, deltager i en tværgående (emergerer) gennem gennem dialog og hvor vores identitet dialog samskabende processer samskabelse hele tiden er i spil Fatalisme - På din maske skal du kendes Autorisering kommer og går de tilskrives nogle gange, så forsvinder den igen Det fælles er noget, den til enhver tid dominerende koalition Vinduer for indflydelse opstår og forsvinder gør dit bedste, men Det er maskespil, selviscenesættelse og hykleri fastsætter. Men samtidig forvent ikke for meget kalder uvægerligt på modbevægelser, som underminerer det. Majgaard 2018, i Ungdomsringens kommende antologi

40 UNDERSØGENDE LEDELSESPRAKSIS SOM KOMPETENCEUDVIKLINGSSTRATEGI.

41 Projekt: Undersøgende ledelsespraksis CBS, Roskilde Kommune, skole og klubber samt Ungdomsringen. Styrende spørgsmål: Hvilken ny ledelsespraksis (konkrete handlinger) og strategisk sprog kan styrke samarbejdet mellem klubområdet og folkeskolen i Roskilde Kommune, når fokus er på etablering af inkluderende og motiverende læringsmiljøer?

42 Projekt: Undersøgende ledelsespraksis Problemer i kompetenceudvikling, som projektet søger at overkomme: Transfer-problemet Samskabelse-problemet Teoretiske ståsteder Deweys pragmatiske læringsteori: læring sker via refleksiv tænkning i mødet med nye problemer Udviklingspsykologi: lederen er menneske med tillærte defensive rutiner

43 Forbindelsen, fortid, nutid og fremtid At lære af erfaring er at skabe en baglæns og en forlæns forbindelse mellem det, vi gør, og det, vi som konsekvens heraf nyder eller lider under (Dewey 2005 (1916), s. 158). Next Practice-projekternes fokus handler netop om at skabe en forbindelse imellem fortid, nutid og fremtid igennem refleksiv tænkning. Den refleksive tænkning fordres igennem at gøre - handlinger. Tænkningens materiale er ikke tanker, men handlinger, kendsgerninger og relationer (Dewey 2005 (1916), s. 174

44 4 spor i projektet og 9 elementer i Next-Practice Spor 1 Udvikling af fælles ny ledelsespraksis. Spor 2 Ungeundersøgelse, dokumentation og evaluering. Spor 3 Sparring og reflekterende teams. Spor 4 Spredning af viden

45 4 spor i projektet og 9 elementer i Next-Practice 1. Vidensoplæg fra forskere 2. Et Next Practice-interview. 3. Lytter interviewet igennem 4. Sparringsdialog i makkerskabet 5. Eksperimentel handling 6. Teoretiske og erfaringsbaserede input. 7. ERFA - Reflekterende teams - nye handlinger. 8. Tværkommunal konference Forskningsinput og vidensoplæg 9. Postkort fra fremtiden.

46 Next practice v. Ralf og Steen Hvis vi fortsat driver skole som hidtil, får vi de resultater vi hidtil har fået. Vil vi have bedre resultater må vi gøre noget anderledes. Next Practice er et projekt der eksperimenterer med at samarbejde mellem skole og klub, for at opnå bedre resultater. Da vi blev bedt om at deltage i dette projekt aftalte vi at vi ville afsætte de nødvendige ressourcer og opmærksomhed det krævede at afprøve et projekt på denne måde for at se om det kunne give et positivt løft til vores praksis.

47 1. Vidensoplæg fra forskere. Oplæg på Comwell Med henblik på at stille foreløbige diagnoser og sætte betingelserne for ledelse pædagogiske velfærdslandskab. Hvad siger de unge? Refleksion Hvordan kan vi arbejde med mellemrumspotentialet De unge spørger hvornår har jeg gjort det godt nok hvad betyder det for os Hvad er vigtigt for de unge

48 2. Et Next Practice-interview. Her interviewedes makkerskabet skolelederen og klublederen med fokus på samarbejdserfaringer imellem skole og fritid. Refleksion: Hvad var det lige vi opdagede i hinandens ledelserum Hvilken rolle havde vi når vi holdt teammøde

49 3. Lytter interviewet igennem Lederne lytter interviewet igennem og underkaster det en refleksiv tænkning, og det samme gør intervieweren, der hermed træder ind i rollen som sparringspartner. Refleksion Hvordan skal vi arbejder sammen fremover Hvad er vigtig for vores samarbejde

50 4. Sparringsdialog i makkerskabet Med afsæt i det første udkast til Next Practice-projektet gennemføres en første sparring og udviklingsdialog med makkerskabet med det formål at forfine og præcisere projektet. Refleksion: Hvordan skal vi få inddraget resten af vores ledelseteam Fokus på vores ledelse Metode og område

51 5. Eksperimentel handling. Med afsæt i Next Practice-projektet gennemføres ledelseshandlinger. Refleksioner over handlingens konsekvenser, hvad sker der i den aktive handling, noteres af makkerskabets deltagere i egen logbog som et grundlag for refleksiv tænkning. Erfaringerne underkastes dialog og sparring jf. punkt 4. Refleksion Hvad var det vi observerede da vi var tilsted på hinandens ledermøder og personalemøde?

52 6. Teoretiske og erfaringsbaserede input. Der har varet afholdt seminarer med indspark til projekterne samt vidensinformede workshops fra forskergruppen omkring foreløbige resultater i forskningsprocessen. Refleksion?????

53 7. ERFA - Reflekterende teams - nye handlinger. Makkerskabet samledes fire gange med det formål at lære af andres erfaringer og samtidig underkaste egne erfaringer, problemer og dilemmaer en systematisk samtale og refleksion. Refleksion Godt med dialog og sparring af kollegaer Hvordan kan vi bryde/ændre strukturen

54 8. Tværkommunal konferenceforskningsinput og vidensoplæg Der har været afholdt en tværkommunal konference og konference i de enkelte kommuner. Formålet har været lidt det samme som punkt 1 og 6, men nu med mere konkret forskningsinput. Refleksion Ålborg Hvordan kan vi arbejde med High / Low- performance teams Kan man diktere et samarbejde

55 9. Postkort fra fremtiden. Under forskellige adresseringer har Makkerskabet har leget med fremtiden, hvilket vil sige, at de har forestillet sig en mulig positiv hypotetisk fremtid og formidlet den til forskellige interessenter. Refleksion Det var en hård omgang, men vi gjorde det sku godt og for pokker hvor er de unge blevet kloge

56 Postkort fra fremtiden

57 Gruppedrøftelse fra kl i jeres ledelsesteams 1. Hvor har jeg/vi succes i vores grænsekrydsende ledelse imellem skole og fritid. 2. Hvor er jeg/vi udfordret i vores grænsekrydsende ledelse imellem skole og fritid. 3. Hvad oplever jeg/vi som hæmmende i vores grænsekrydsende ledelse imellem skole og fritid. 4. Hvad oplever jeg/vi som fremmende i vores grænsekrydsende ledelse imellem skole og fritid. Pointer opsættes

58 Postkort fra fremtiden (60 min.) I skal i denne øvelse forestille jer, at i befinder jer i juni I har sendt børn, unge, elever og medarbejdere hjem med et ønske om en god sommerferie. En god fornemmelse af tilfredshed breder sig, ikke selvtilstrækkelighed, men faglig ledelses tilfredshed. Ikke mindst er i lykkedes med jeres grænsekrydsende ledelse. I har aftalt at mødes til skoleårets sidste kop kaffe med jeres ledelsesteam. I har besluttet at i vil skrive et postkort til jeres medarbejdere. Produktforventning Skriv et postkort Indled således: Kære medarbejdere vi sider nu på skolens/klubbens/sfo ens kontor og vi vil ønske jer medarbejdere en god sommer og samtidig berette om hvordan vi er lykkedes med vores grænsekrydsende ledelse. Skriv postkortet, inddrag 2020 perspektiverne og Roskilde Kommunes læringsgrundlag og gerne den viden i har fået undervejs i dag. Hvad lykkedes særligt godt? Hvor var i udfordret? Hvad vil i gerne have mere af? Hvilke perspektiver ser i fremadrettet for Roskilde Kommune. Hæng postkortet op.

59 Litteratur Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering. Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors, Fritid den nye elev i klassen Strategisk Pædagogiks Ledelse, Jesper Larsen, 2015 Er du på tværs? Ledelse i nye pædagogiske landskaber, Jesper Larsen (red.) Ungdomsringen, udkommer marts Modernitetens Pædagogik, Sven Mørch og Svend Laursen, Ungdomsringen 1998.