Hjælp alle unge godt på vej. Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet
|
|
- Signe Sidsel Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet
2 Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet Hovedparten af Danmarks unge klarer sig godt igennem overgangen fra barn til voksen: De tager en uddannelse og finder siden en plads på arbejdsmarkedet. Men der er også en gruppe unge, som har det svært af mange forskellige grunde. Med denne opsamling, vil partnerskabet gerne fastholde og formidle erfaringerne fra sit arbejde til andre kommuner og øvrige interesserede, der gerne vil arbejde helhedsorienteret på ungeområdet. Det er desværre ikke altid så let, som det lyder. Nogle har psykiske problemer, andre sociale eller faglige. Hertil kommer de unge, der har sundhedsproblemer eller er havnet i et misbrug af alkohol, hash eller det, der er værre. Udfordringen er altså ikke bare, at de mangler uddannelse eller job. Problemerne er ofte vævet godt og grundigt sammen. Det klare budskab fra partnerskabskredsen er, at en gennemtænkt og tålmodig indsats giver både mening og resultater. Men også, at komplekse problemer sjældent har simple løsninger. Forhåbentlig kan følgende 10 anbefalinger hjælpe flere godt på vej. Det er denne gruppe af unge, der har været samlingspunktet for et partnerskab mellem KL og 17 kommuner med hver deres erfaringer, men den fælles ambition: at flere unge skal have en uddannelse at færre unge skal være på offentlig forsørgelse at færre unge under 30 år skal på førtidspension. 2
3 Partnerskabets 10 anbefalinger 1 Sæt politisk handlekraft bag ungepolitikken 2 Fasthold fokus på alle ledelsesniveauer 3 Betragt de unge, som de er: forskellige 4 Se indsatsen med unge øjne 5 Mobiliser ressourcerne i de unges netværk 6 Opbyg koordinationskraften i organisationen 7 Skab klarhed om indsatsens økonomiske rammer 8 Styrk samarbejdet med de eksterne aktører 9 Tag ansvar i den tværfaglige indsats 10 Skab hurtige beslutningsveje Anbefalingerne uddybes på de følgende sider. 3
4 1 Sæt politisk handlekraft bag ungepolitikken Topledelsen bør sikre et stærkt politisk ejerskab til den helhedsorienterede ungeindsats. Politikerne skal både involveres i at sætte ambitiøse mål og følge udviklingen af politik og strategi til dørs. En helhedsorienteret indsats over for de svagere unge involverer mange aktører og politikområder. Hvis den skal lykkes, kræver det derfor en klar politisk prioritering. Og konkurrencen om den politiske opmærksomhed er som bekendt hård. En overordnet strategi for ungeindsatsen kan fx bestå af følgende dele: En kort beskrivelse af udfordringen på ungeområdet herunder en nulpunktsanalyse: Hvordan står det til, inden vi går i gang? En klar politisk vision Præcise politiske målsætninger for indsatsen så vidt muligt med konkrete, målbare delmål. En kort beskrivelse af, hvordan politikken hænger sammen med kommunens andre politiske strategier, der har med unge at gøre. Politikken står og falder med, om politikerne har ejerskab til den. Derfor er det politikerne, der skal sidde for bordenden, når politikken udvikles. Ejerskabet kan yderligere udbredes og styrkes gennem fx strategiseminarer, temadrøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse, nedsættelse af politisk følgegruppe mv. I partnerskabets regi er der udarbejdet et notat Strategi for en helhedsorienteret ungeindsats. Det giver et mere udførligt bud på strategiens indhold og de mulige veje dertil. 4
5 2 Fasthold fokus på alle ledelsesniveauer Vedvarende resultater kræver et stædigt ledelsesfokus. Det er særlig vigtigt, at den tværgående topledelse ikke taber den helhedsorienterede ungeindsats af syne. er samtidig et klart signal om, at der skal være rum og plads til, at ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen samarbejder på tværs om det fælles mål. Direktionen er som øverste administrative ledelse ansvarlig for, at kommunen får gennemført sine politiske strategier også dem, der går på tværs af forvaltnings- og direktørområder. Derfor skal den tværgående ungeindsats forankres fast og sikkert i direktionen. Erfaringen fra partnerskabet er, at en helhedsorienteret ungeindsats kræver et langt sejt træk, før resultaterne viser sig. Det forudsætter en ledelse med både et insisterende fokus og en vis tålmodighed. Direktionen skal sikre, at den overordnede ungepolitik udmøntes i en handleplan for en mere helhedsorienteret indsats. Handleplanen skal være konkret og indeholde retningslinjer for de bindende aftaler mellem kommunens forvaltninger indbyrdes og med fx uddannelsesinstitutioner og andre eksterne parter. Via handleplanen forpligter direktionen hele organisationen på at gennemføre den helhedsorienterede indsats. Det 5
6 3 Betragt de unge, som de er: forskellige Unge er ikke én gruppe heller ikke dem med problemer. Del dem i handleplanen op i mere præcise målgrupper med hver deres behov for hjælp, og følg systematisk op på, hvordan det går dem. Der er ofte betydelig forskel på den hjælp, forskellige grupper af unge har brug for, og hvordan den bedst gives. Indsatsen skal være helhedsorienteret, men ikke ens for alle. Og for næsten alle dele af den helhedsorienterede indsats gælder det, at der er brug for at sætte flere ting i værk samtidigt. Et solidt datagrundlag er helt afgørende for at gøre det rigtige. Derfor bør det være en naturlig del af indsatsen fx at anvende progressionsmålinger og valide data om de unges adfærdsmønstre: overgangsfrekvenser, uddannelsesadfærd, beskæftigelsesgrad mv. En vigtig forudsætning for, at den samlede indsats er effektiv, er at arbejde systematisk og styre efter de ønskede resultater. Det indebærer, at kommunen løbende sætter mål, prioriterer ressourcer og vurderer effekter af indsatserne. 6
7 4 Se på indsatsen med unge øjne Ungeindsatsen bør grundlæggende tage udgangspunkt i den unges situation ikke i det offentliges strukturer. De unge skal inddrages og myndiggøres i deres eget liv, og kommunerne skal have styr på de vigtige overgange. Ungeindsatsen er til for de unges skyld. De unge bør sættes i centrum for indsatsen, så de oplever kommunens tilbud som sammenhængende og så vidt muligt tilrettelagt ud fra netop deres situation. Den unge skal møde sammenhængende tilbud og tydelige, ansvarsfulde voksne, som kan hjælpe med at myndiggøre dem og realisere deres muligheder i livet. Erfaringen viser desværre, at de mange lovgivninger og aktører på området øger risikoen for, at de unge falder mellem to eller flere stole. Derfor er det især ved overgange og grænser mellem forskellige lovgivninger, at kommunen skal være særlig opmærksom. Det kan fx være overgangen fra udskoling til ungdomsuddannelse, eller når den unge bliver myndig som 18-årig. Kommunen har gode muligheder for at sætte ind tidligt, inden problemerne bliver for komplekse, og hvor enkeltstående indsatser har bedre chance for at hjælpe. I den tidlige indsats er det især skolen, der har en oplagt mulighed for at opdage og reagere på for eksempel fravær, mistrivsel og begyndende misbrug. 7
8 5 Mobiliser ressourcerne i de unges netværk Både de unges udfordringer og muligheder skal ses i lyset af deres familiebaggrund og netværk. Civilsamfundet har ofte værdifulde ressourcer, som kan mobiliseres og hjælpe de unge videre. De unges familiebaggrund og netværk blandt venner og familie betyder meget for, hvordan de klarer sig, og hvilke valg de foretager. Men det betyder langt fra, at de unges familie, venner og øvrige netværk er uden værdi for ungeindsatsen. Tværtimod vil der som regel være stor mening og værdi i at identificere og mobilisere disse ressourcer, som den unge i forvejen har tillid til. Betydningen af den negative sociale arv har i mange år stået centralt i dialogen mellem forskere, fagprofessionelle og folkevalgte. Der er en tendens til, at unge med en problematisk familiebaggrund generelt klarer sig dårligere, når det gælder fx uddannelse, sundhed, misbrug mv. 8
9 6 Opbyg koordinationskraft i organisationen Lad den kommunale organisationen gennemgå et serviceeftersyn for at vurdere, om den er rigtigt gearet til en helhedsorienteret indsats. Det findes der flere brugbare modeller for. Nogle kommuner har taget vidtgående organisatoriske skridt for at skabe de bedste rammer om ungeindsatsen. Andre har justeret sine strukturer eller arbejdet med udfordringen inden for de eksisterende rammer. Der kan opstilles et kontinuum med tre grundmodeller for organisering af den helhedsorienterede ungeindsats: Erfaringerne i partnerskabet peger på behovet for, at indsatsen bevidst organiseres, så den både har elementer af en hierarkisk struktur og kan fungere som en mere fleksibel netværksorganisation. For uanset, hvordan man organiserer sig, vil medarbejderne have behov for at indgå i netværk på tværs af hierarkierne. Modeller for organisering af tværgående samarbejde er grundigere beskrevet i rapporten Tværfaglige integrationsindsatser, juni 2012, som LG Insight har udarbejdet for Social- og Integrationsministeriet og KL. En særskilt ungeenhed Forpligtende samarbejde Tovholderfunktioner. Disse tre modeller beskrives i boksen på næste side. Modellerne kan kombineres på mange forskellige måder afhængig af forholdene i den enkelte kommune. 9
10 Model 1: En særskilt ungeenhed Den mest vidtgående organisationsmodel er at bryde de eksisterende forvaltninger op og samle ansvaret for ungeindsatsen i en særlig ungeenhed typisk for aldersgruppen år. I modellen samler man medarbejdere fra flere forvaltninger i samme organisation med entydig ledelse, ét budget mv. Fordelene er blandt andet, at ansvaret er tydeligt defineret, beslutningsprocedurerne klare, og der er mulighed for at integrere forskellige faglige og kulturelle tilgange. Blandt ulemperne kan være, at der opstår nye samarbejdsflader ved de unges overgang til og fra ungeenheden. Det kan også være svært for enhedens medarbejdere at dække alle fagligheder tilstrækkeligt ind. Model 2: Forpligtende samarbejde I denne model arbejder man i den eksisterende forvaltningsstruktur, men etablerer formaliserede samarbejder om ungeindsatsen. Der oprettes et permanent ledelsesforum og et formaliseret fælles sagsbehandlerteam. Skriftlige samarbejdsaftaler beskriver blandt andet arbejdsgange, budgetrammer, beslutningsprocedurer mv. Fordelene ved denne model er blandt andet, at man inden for den eksisterende struktur får taget hånd om samarbejdsflader i arbejdsgange, økonomi og beslutningsprocedurer. Ulempen kan være, at indsatsen fortsat er forankret i forskellige forvaltninger med hver deres faglighed og kultur. Model 3: Tovholderfunktioner I denne model etablerer kommunen inden for den eksisterende struktur forskellige former for tovholderfunktioner, hvor én sagsbehandler tilknyttes den unge og får ansvaret for den tværgående koordination på tværs af forvaltninger. Modellen hviler på, at medarbejderne bruger deres netværk til at binde indsatsen for den enkelte unge sammen. Der er ingen faste løbende koordinationsfora om de enkelte sager, men typisk et overleveringsmøde ved overgangen fra 17 til 18 år. Fordelen ved modellen er, at den skaber fleksibilitet og giver den enkelte sagsbehandler mulighed for at agere via sit netværk. Ulempen kan være, at koordinationen ofte bliver meget personafhængig. I en del tilfælde har tovholderen ikke et tværgående myndighedsansvar og/eller bevillingskompetence, og det gør modellen sårbar over for uenigheder mellem aktørerne. 10
11 7 Skab klarhed om indsatsens økonomiske rammer Kommunen må have klare retningslinjer og aftaler om de økonomiske rammer for indsatsen. Helhedsorientering rimer ikke på kassetænkning. Uanset hvordan kommunen organiserer ungeindsatsen, er der behov for klare indbyrdes aftaler om økonomien i indsatsen. Man kan med fordel skabe en fælles økonomisk ramme eller pulje for ungeindsatsen. Det kan fx være i form af ét fælles budget, som samler alle midler til mentorer (efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats) og støttekontaktpersoner (efter serviceloven). Ledelsen må også udstikke klare retningslinjer for, hvem der kan bevilge hvilke indsatser. Det kan fx være, at den ansvarlige tovholder kan bevilge indsatser op til et vist udgiftsniveau, mens udgifter over dette niveau skal bevilges af et ledelsesforum. 11
12 8 Styrk samarbejdet med de eksterne aktører Et klart og veldefineret samarbejde med fx uddannelsesinstitutioner, politi og det boligsociale arbejde er en væsentlig forudsætning for en vellykket ungeindsats. Aktørerne skal kende hinandens opgaver og have fælles billeder af indsatsens mål. Kommunen spiller en naturlig nøglerolle i ungeindsatsen alene i kraft af ansvaret for områder som folkeskole, udsatte børn og unge, UU-vejledning og beskæftigelsesindsatsen. Det gælder først og fremmest samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Mange unge følger den slagne vej fra grundskolen til et gymnasium eller en erhvervsskole, men for nogle går det galt undervejs; de kommer ikke ordentlig i gang eller falder fra. Skal de unge kunne foretage det rigtige valg og være parate til at begynde på en uddannelse, kræver det, at alle de involverede aktører har fælles billeder af de unge og af, hvad det vil sige at være uddannelsesparat. Men kommunerne er ikke herre over alle de tilbud og krav, som de unge møder. Derfor er det vigtigt, at kommunen går målrettet ind i at sikre et velfungerende og veldefineret samarbejde med eksterne aktører. Samarbejdet bør være aftalt, så det er klart for de involverede, hvad det går ud på, hvem der har ansvar for hvad, hvordan samarbejdet er struktureret. 12
13 9 Tag ansvar i den tværfaglige indsats Dygtige fagfolk er kernen i en succesfuld ungeindsats hvis de arbejder ligeværdigt sammen og deler viden og sprog. Vejen til et godt samarbejde er ofte at fokusere på, hvad man selv kan bidrage med. Hvis den tværfaglige indsats skal give resultater, må den styres og udvikles både stramt og netværksorienteret. Strukturerne skal på én gang være effektive og tilpas fleksible. Meget tværfagligt samarbejde sander til, fordi parterne fokuserer på, hvad de andre faggrupper og enheder burde have gjort mere af bedre og tidligere. Et velfungerende samarbejde kræver derfor ofte, at man fra starten får afstemt forventninger og drøftet de realistiske muligheder. Og at hver enkelt part primært fokuserer på, hvordan de selv bedst bidrager til det fælles. Netværksmøder og lignende er en enkel måde at gøde jorden for samarbejde. Ofte handler det om på tværs af fag, forvaltninger og enheder at etablere en fælles forståelse for opgaven og helt simpelt: at kende til hinandens opgaver, metoder og ressourcer. 13
14 10. Skab hurtige beslutningsveje De professionelle skal kunne handle hurtigt, når der er behov for det. Sørg for at beslutningsprocesser og arbejdsgange understøtter fremdrift og forkorter afstanden mellem beslutning og handling. I indsatsen over for udsatte unge er tiden ikke en ven. Ofte er lang ventetid og store pauser i indsatsen direkte skadelig for forløbet for den enkelte unge. Og lange, golde beslutningsforløb risikerer at dræne en nok så ambitiøs ungeindsats for energi og engagement. Unge med et diffust sygdomsbillede får det typisk værre, jo længere der går uden relevant støtte. Ofte vil alene en hurtig indsats for at skabe struktur på deres hverdag med uddannelse, job, fritidsinteresser mv. være en vigtig begyndelse. Og når man fx aftaler en misbrugsbehandling med en ung, bør forløbet sættes i gang så hurtigt som muligt. Dels for at fastholde den unges motivation, dels fordi der ofte er brug for andre støttende tiltag end selve afvænningen. 14
15 Følgende kommuner har deltaget i Ungepartnerskabet Aarhus Ballerup Brønderslev Frederikshavn Frederikssund Gladsaxe Guldborgsund Halsnæs Herlev Horsens Ikast-Brande Odense Silkeborg Skanderborg Slagelse Stevns Sønderborg Af Afrapportering Ungepartnerskabet fremgår kontaktpersoner for de deltagende kommuner. Find publikationen på kl.dk Partnerskabet har undervejs blandt andet udgivet følgende to publikationer: Afrapportering Ungepartnerskabet Notat: Strategi for en helhedsorienteret ungeindsats Begge kan downloades fra partnerskabets sektion på kl.dk. 15
16 KL Weidekampsgade København S
Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet
Hjælp alle unge godt på vej Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet KL Weidekampsgade 10 2300 København S Ti anbefalinger fra Ungepartnerskabet Hovedparten af Danmarks unge klarer sig godt igennem overgangen
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereBALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR
BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS 13-29 ÅR INDLEDNING Vision 2029 sætter den oveordnede politiske retning for ungestrategien i Ballerup Kommune. Strategien for den sammenhængende ungeindsats
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereUdvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 14. september 2010 kl i Udvalgsværelset
Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat af møde den kl. 15.30 i Udvalgsværelset Indholdsfortegnelse ÅBEN DAGSORDEN 82 GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 4 SAGER TIL BEHANDLING 83 DELTAGELSE
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereStærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund
Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund 2018-2025 Handleplan Handleplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 Stærke valg unges veje i uddannelse og job i Albertslund Kommune 2018-2025.
Læs mereINTEGRATION I VEJLE. sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats VEJLE KOMMUNE GÅR I FRONT MED EN
VEJLE KOMMUNE GÅR I FRONT MED EN HELHEDSORIENTERET INTEGRATIONSINDSATS sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats INTEGRATION I VEJLE sådan organiserer vi den helhedsorienterede integrationsindsats
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereHvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?
Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS ODENSE KOMMUNE
DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS ODENSE KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRO: RAMMEFORTÆLLINGEN OM DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS (KUI) VISIONEN FOR DEN SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE UNGEINDSATS
Læs mereOrganisering af den kommunale ungeindsats. Etablering af Ungdomscentret
Organisering af den kommunale ungeindsats Etablering af Ungdomscentret Ny uddannelsespolitisk målsætning Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller
Kommunernes Landsforening, Heldagsseminar Hvordan skaber vi den helhedsorienterede tilgang? Eksempler på tværfaglige løsningsmodeller 21. Juni 2012 LG Insight Unge kriminelle, bandekriminalitet Unge med
Læs mereHVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:
HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 BEDRE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB EKSPERT- UDVALGET LOV OM KOMMUNAL UNGEINDSATS
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereN O TAT. Strategi for en helhedsorienteret ungein d- sats
N O TAT Strategi for en helhedsorienteret ungein d- sats Ungepartnerskabet En helhedsorienteret ungeindsats mellem 18 kommuner og KL har til formål, at kommunerne i projektet skal blive bedre til at samarbejde
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse politiske
Læs mereKommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato November 2017 Sagsid 17/14431 Sagsbehandler Sofie Valbjørn Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune A. Titel på
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereVidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker
VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,
Læs mereUTA-projektet, baggrund, forløb og resultater
UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs merePræsentation Ungekontakten og Frikommuneforsøg
Præsentation Ungekontakten og Frikommuneforsøg Ungekontakten 8. februar 2018 Afdelingsleder Keziban Bilal Aydin Baggrund for Ungekontakten I Frederikssund Kommune er der politisk, ledelsesmæssigt og blandt
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs merePrækvalifikation til boligsocial helhedsplan
Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab
Læs mereOpfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereBørnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016
Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereOrganisering af FGU målgruppevurdering (visitationsgrundlag) i Svendborg. 1. Indledning
Organisering af FGU målgruppevurdering (visitationsgrundlag) i Svendborg Kommune Familie og Uddannele, Ungekontakten Børn, Unge, Kultur og Fritid Centrumpladsen 7, 1. sal 1. Indledning 5700 Svendborg Svendborg
Læs mereNy kommunal ungeindsats i Ungdomscentret pr. 1. august 2019
Sagsnr. 00.15.00-P00-1-19 Dato: 7.1.2019 Ny kommunal ungeindsats i Ungdomscentret pr. 1. august 2019 Direktionen foreslår, at de kommunale ungeindsatser for de 14-29 årige i Horsens Kommune samles i én
Læs mereBedre veje til Uddannelse og Job
Bedre veje til Uddannelse og Job Regeringen indgik i oktober 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om Bedre veje til uddannelse og
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereUTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle
UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale
Læs mereUngepolitikken. - hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv
Ungepolitikken - hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: møde de unge, der hvor de. Både fysisk på f.eks. uddannelsesinstitutionerne og menneskeligt,
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs mere126 Uddannelsesvejledning efter august 2019
Udskrift af forhandlingsprotokollen for Børn, Unge og Læring Mødet den 19. december 2018 side 1 af 6 126 Uddannelsesvejledning efter august 2019 17.27.00-A00-2-18 UlfChr Resumé Samarbejdet omkring UUV
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereVELKOMMEN TIL SESSION 2
26. SEPTEMBER 2018 FGU TRÆF 2018 - #FGU VELKOMMEN TIL SESSION 2 KONTAKTPERSONORDNINGEN Kontaktpersonordningen Session 2: Oplæg v/ Lisa Goth og Helene Valgreen 26-09-2018 KL's FGU-træf 2018: Sammen om de
Læs mereEmne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding
Notatark Emne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding 29. november 2018 - Sagsnr. 18/104 1. Indledning Kolding Kommune har stort fokus på de unge. Det gælder også de unge, der har behov for
Læs mereBØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber
BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereBørne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol
Børne- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol Dato: 07. september 2010 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-14:30 Ole Jespersgaard, Formand (A) Peter H. S. Kristensen (A) Adnan Jedon (A)
Læs mereBedre veje til uddannelse og job
Bedre veje til uddannelse og job Den kommunale ungeindsats Kort gengivet Aftaletekst for en sammenhængende kommunal ungeindsats Der er i dag et uklart myndighedsansvar for målgruppen for de forberedende
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereTjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer
Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer Området for børn og unge med særlige behov kan overordnet set organiseres på forskellige måder. Hver organisering har sine fordele,
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereGodkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling
Punkt 2. Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling 2019-019361 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalget,
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mere7. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Margit Smedemark-Andersen. * Tidlig Indsats
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Center for Policy Center for Politik NOTAT 7. marts 2018 Baggrundsnotat til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereNOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,
Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål
Læs mereBørnepolitik
Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereDen Mobile Ungeenhed Ungegruppen i Hedensted Kommune
Den Mobile Ungeenhed Ungegruppen i Hedensted Kommune Besøg fra Frederiksberg Kommune Titel: Den Mobile Ungeenhed Beskæftigelseslov Ungegruppen Servicelov Beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereslet ikke burde være på kontanthjælp.
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 406 Offentligt T A L E 19. april 2018 Samrådstale om "Flere skal med" og kontanthjælpsloft 2. maj 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik
Læs mereKort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR
Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt
Læs mereMisbrugspolitik. Silkeborg Kommune
Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereDet politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune
Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen
Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mere