Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 4 Elevudviklingen på skolen... 4 Skolepolitiske tiltag som har betydning for

Transkript

1 Forord... 3 Retningslinjer for produktionsskoler... 4 Elevudviklingen på skolen... 4 Skolepolitiske tiltag som har betydning for produktionsskoleområdet... 5 Pædagogiske styringsredskaber... 6 Erhvervsgrunduddannelsen (egu)... 8 Tune Kursuscenter... 9 Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver... 9 Miljøpolitik... 9 Idé- og værdigrundlag... 9 Visioner Mission Overordnet mål Dannelsesideal Pædagogisk teori Målgruppen Undervisningen Værkstedsundervisningen Undervisning i almene fag Meritgivende kombinationsforløb Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse Øvrige undervisningsaktiviteter Samarbejde med erhvervsskoler Vejledning Skolens vejledningsfunktion Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolekredsen Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Organisationsudvikling Bestyrelsen Skolens leder Lederteam Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU) Personalepolitik Personaleudvikling Personaleforeningen Omsorgsplan Det rummelige arbejdsmarked Hotel og Service Køkken og Restaurant IT og Teknik Film og Foto Musik og Band Bygge og Anlæg Grønt og Ejendomsservice Pædagogik og Kreativitet Vagt og Idræt Design og Handel Sundhed og Omsorg Frisør og Styling Kosmetik og Velvære Foto og Medie, En del af Mediehuset Grafisk og Design, En del af Mediehuset Musik & Sang Køkken og Kantine Håndværk og Service, arbejder sammen med KUU Sundhed, omsorg og ernæring (KUU)... 63

2 Virksomhedsplan Forord Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har de seneste tre år været inde i en volatil periode i forhold til elevtilstrømningen og 2016 bød på en samlet elevtalsfremgang, hvorimod 2017 blev året hvor eleverne ikke kom til skolen. Det kan der være mange forklaringer på, men vigtigst af alt vurdere ledelsen at den reducerede skoleydelse fra 1. januar 2017 betød at forsørgelsesgrundlaget forsvandt for produktionsskoleeleverne, hvilket har gjort at de søger andre veje. Man skal dog heller ikke lukke øjnene for at der er kommet mere gang i samfundet igennem de seneste år, og det betyder at det bliver lettere for vores målgruppe at finde sig et job. Hertil kommer at Ungebasen som anvendes til at holde styr på de unge ikke har fungeret optimalt i Samlet set har det betydet at skolen har miste omkring 1/3 af eleverne, og i 2017 har været ude i 2 tilpasningsrunder hvor ca. 18 stillinger er nedlagt. Vi skal nu kigge fremad I årene op til 2017 havde der været lavet en række undersøgelser af det forberedende område, som produktionsskolerne falder ind under. Som følge heraf blev der udgivet en større rapport med en række anbefalinger til området, som i efteråret 2017 betød at et enigt folketing vedtog den nye implementering af en ny Forberedende Grunduddannelse. Nye love er derfor under udarbejdelse, men vi ved at FGU institutionerne skal være større end produktionsskolerne er i dag, vi ved at nærhedsprincippet vægtes højt, og så ved vi at dele af VUC og produktionsskolerne skal fusioneres i den nye FGU institution, og at der er lagt op til at der skal være ca. 30 FGU institutioner i Danmark som skal rumme ca. 90 skoler. Den nye FGU institution kommer til at rumme 3 retninger, hvor de elever der i dag kommer fra produktionsskolerne skal have mere almenundervisning, hvorimod de elever der kommer fra VUC skal have mere praktisk baseret undervisning. Vi forventer i grove træk at den nye FGU kommer til at minde en del om den KUU undervisning som skolen gennemfører i dag. Et stort indsatsområde i 2018 vil derfor være at styre hen imod indholdet i undervisningen på den nye FGU. Der kan blive tale om at fusioner værksteder med produktionsskoleelever og KUU elever for at tilnærme og være på forkant med den nye FGU som forventet starter op i august Det vil således også i 2018 være ledelsens hensigt at styrke kvaliteten i kerneydelsen med fokus på værkstedernes indhold i forhold til produktionen samt den læring og udvikling, som deltagerne opnår på værkstederne og igennem kvalitativ vejledning. Der vil endvidere løbende blive arbejdet på, at sammenhængskraften på skolens afdelinger er tæt integreret i aktiviteten. Vi forventer at vi i fremtiden skal til at være en del af en større institution, og vores arbejde igennem de sidste år giver derfor ekstra mening, idet vi har valgt at arbejde med begrebet det skal give mening. Det betyder i praksis at der vil være en højere grad af mulighed for individuelle vurderinger i forhold til udgangspunktet, efter behov. Det stiller også større krav til en ledelse i forhold til prioriteringer og at tage ansvar for eget område. Produktionsskolen har tradition for at arbejde målrettet for et godt undervisningsmiljø, og har således også stort fokus på et velfungerende deltagerråd. Dette er vi blevet belønnet for i 2006 og 2015, hvor vi vandt Undervisningsministeriet Undervisningsmiljøpris.

3 Virksomhedsplan Retningslinjer for produktionsskoler Virksomhedsplan 2018 for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er udarbejdet i henhold til Lov om produktionsskoler 6, stk. 7 (LBK nr. 812 af 15. juli 2004). Indholdet i virksomhedsplanen er i overensstemmelse med lovens 1 og 2 og omfatter en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden på skolen. Undervisningstilbuddet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tager desuden udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud mv. Elevudviklingen på skolen Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kom ud af 2017 med 153,95 ordinære årselever, 84,92 KUU elever samt 2,95 årselever i særligt tilrettelagte undervisningsforløb, betalt af elevernes bopælskommune. I alt 242 årselever, hvilket er et fald på 16% i forhold til en stigning på 16,2% forrige år. Produktionsskolen har medio januar 2018 i alt 13 lærlingeforløb i Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE). 9 lærlinge har gennemført deres uddannelse. Udviklingen i årselevtallet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup i årene ser således ud: År Ordinære elever KUU elever Elever i særlige forløb , , , ,81 1, ,00 5, ,70 5, ,76 1, ,33 1, ,81 2, ,05 3, ,98 5, ,02 5, ,81 4, ,60 8, ,57 7, ,70 5, ,11 4, ,84 6, ,28 15,68 5, ,27 65,93 3, ,95 84,92 2,95 På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har vi i 2017 oplevet et væsentligt fald på tilgangen af ordinære elever. Faldet i elevtallet er bredt funderet i hele produktionsskoleverdenen, og for vores vedkommende betyder det et fald af ordinære elever på begge afdelinger som er forholdsvis jævnt fordelt. Anderledes forholder det sig med tilgangen af elever til KUU uddannelsen på henholdsvis Greve og Taastrup afdelingen. Taastrup afdelingen har en stabil tilgang af elever, hvor afdelingen i Greve oplever en væsentlig mindre tilgang. Medio januar er der indskrevet 70 KUU elever på Taastrup afdelingen og 10 i Greve.

4 Virksomhedsplan Tiltag som kan medvirke til fastholdelse af elevtallet Produktionsskolen er stadig en af landets største skoler, dog uden dette er et mål i sig selv. Alle skoler har formodentlig en ambition om at være attraktiv blandt unge og samtidig have et godt image blandt forældre, vejledere og virksomheder m.fl. Men det kan ikke være et mål i sig selv kun at udbyde værksteder, som er populære blandt unge i bestræbelser på at have et højt elevtal. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vægter vi derfor fortsat en stor bredde af værksteder, som kan tilgodese en meget bredt differentieret målgruppe, og som har et relevant indhold i forhold til, at de unge kan komme videre i uddannelse og arbejde. Vi vægter høj faglighed såvel hos lærere som hos vejledere, samt et stort nærvær i forhold til skolens elever. Vi vægter endvidere et godt undervisningsmiljø og gør os umage i forhold til alle samarbejdspartnere. Vi oplever Produktionsskolen som en velfungerende skole, som generelt har et godt image blandt unge, forældre, vejledere og blandt samarbejdspartere generelt. Erfaringen fra de ugentlige rundvisninger er, at både de unge, forældre og vejledere tilkendegiver, at skolen fremstår meget imødekommende, ligesom det opleves, at der er en god stemning på skolen. Alle lærere og vejledere virker meget engagerede, hvilket ligeledes fremgår af skolens undervisningsmiljøvurdering. Et godt image gør det ikke alene. Produktionsskolen bliver naturligvis også nødt til at markedsføre sig på forskellig vis. Dette gør vi med events, artikler, annoncering og synliggørelse af skolens aktiviteter på Facebook og skolens hjemmeside, som løbende opdateres med nyheder, historier, fotos og film. Der er endvidere udarbejdet brochurer for begge afdelinger og roll-up bannere til uddannelsesmesser m.v. Der udsendes løbende nyhedsbreve til en bred kreds, ligesom der udsendes specifikt målrettede nyhedsbreve til UU-centrene. Skolepolitiske tiltag som har betydning for produktionsskoleområdet Skoleydelsen til de unge Som en del af finanslovsforliget for 2018, vedtaget i december 2017, er skoleydelsen til produktionsskoleelverne tilnærmelsesvis tilbageført til niveauet i Reduktionen i skoleydelsen som blev indført i 2017 betød en markant elevnedgang i året. Genindførelse af skoleydelse betyder at det igen blive muligt at have et eksistensgrundlag når man går på produktionsskole, og vi har igen har fået et vigtigt pædagogisk redskab ifht at trække eleverne i løn når de udebliver. Løntrækket vil alt andet lige blive mere mærkbart for eleverne, idet timelønnen er hæves. Vi forventer at se en behersket positiv reaktion i elevtallet i løbet af året. Reform af det forberedende område Igennem det seneste års tid har der været lavet en række undersøgelser af det forberedende område, som produktionsskolerne falder ind under. Som følge heraf blev der offentliggjort en række anbefalinger i foråret 2017, som herefter blev vedtaget politisk med fuld opbakning fra alle partier. Det betyder at der i løbet af 2018 skal udarbejdes nye love som forventes vedtaget medio året, og herefter vil den nye Forberedende Grunduddannelse blive en realitet fra sommeren Det praktiske arbejde med struktur og indhold samt geografiske placeringer af institutionerne vil allerede starte op primo 2018, og vi vil som skole melde ind hvor vi kan, og tilpasse os den nye hverdag så hurtigt som muligt. Vi ser mange gode aspekter i den nye uddannelse, men er os også bevidst at den betyder en omvæltning af hverdage. Vi vil være en attraktiv medspiller i den nye uddannelse.

5 Virksomhedsplan Pædagogiske styringsredskaber Som nævnt i forordet vil der på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup forsat være fokus på at styrke kvaliteten i kerneydelsen i 2018, og samtidig styrer hen imod den kommende FGU. Dette betyder, at der vil blive arbejdet målrettet på det pædagogiske indhold, ligesom der løbende vil blive fulgt op på den læring og udvikling, som deltagerne gennemgår på værkstederne med henblik på at optimere denne. For at sikre deltagernes udvikling anvendes der en række pædagogiske styringsredskaber som er følgende: Forløbsplaner Ifølge lovgivningen skal produktionsskolerne udarbejde individuelle forløbsplaner sammen med skolens deltagere. Den første forløbssamtale skal udarbejdes indenfor 14 dage og de resterende hver 3. måned. Individuelle forløbsplaner er at betragte som skolens væsentligste pædagogiske styringsredskab, da deltageren dels foretager en selvevaluering og dels får feedback fra læreren/vejlederen. Forløbsplanen har til formål at sikre den faglige, personlige og sociale progression, der øger deltagerens muligheder for at starte på - og gennemføre en uddannelse. Forløbsplanen er deltagerens plan, hvor læreren, og ved behov vejlederen, indgår i dialog med deltageren om kommende udviklingsområder. De mål, der sættes for deltagerens faglige, sociale og personlige kompetencer, er rettede mod uddannelse og arbejdsmarked. Såfremt uddannelse ikke er et realistisk mål, arbejdes der med tilknytning til arbejdsmarkedet. Kompetencebevis Kompetencebeviset skal dokumentere varighed og indhold af det konkrete forløb samt dokumentere de faglige kompetencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet. Da kompetencebeviset er et relativt nyt pædagogisk redskab, har det været nødvendigt at udvikle et elektronisk elevregistreringssystem (Eros 2), som kan integrere forløbsplaner og kompetencebeviser. Dette arbejde har været forbundet med en del vanskeligheder, men fungerer nu rimeligt efter hensigten. Produktionen som pædagogisk middel Ifølge lovgivningen: 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Produktionen er ikke et mål i sig selv, men et pædagogisk redskab til læring og personlig udvikling. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er vi imidlertid af den opfattelse, at såfremt produktionen ikke opleves som et mål, er det vanskeligt at betragte den som et autentisk pædagogisk middel. Vi vægter derfor værkstedernes produktioner som væsentlige pædagogiske redskaber og følger op på de daglige produktioner på alle værksteder. Det tilstræbes, at der hver andet år afholdes værkstedsudviklingssamtaler med alle værksteder, hvor viceforstander og forstander deltager. Produktionen som pædagogisk læringsmiddel drøftes derfor altid som fast punkt ved alle værkstedsudviklingssamtaler. Udslusningsstatistik Produktionsskolen udarbejder udslusningsstatisk hvert kvartal. Dette styringsredskab kan anvendes som analyse af resultatet af den samlede pædagogiske og læringsmæssige indsats. Al statistik skal tages med forbehold, dog vil en udslusningsstatistik indikere nogle overordnede resultater, som kan sige noget om resultatet af skolens indsats. Udslusningsstatistikkerne er et helt naturligt pædagogisk styringsredskab, som ledelsen løbende forholder sig til. Nedenstående skema viser, at vi har udsluset 59,38% til uddannelse i 2017, hvor vi i 2016 udslusede 61,28%. Vi har således en udslusning til uddannelse i 2017, som flugter meget fint med resultatet fra 2016, dog lidt lavere. I 2017 udslusede vi 11,50% til arbejde, hvor vi i 2016 udslusede 13,33%. Udslusningen til arbejde i 2017 lægger sig således lidt under niveau for 2016, men på niveau med Samlet set har vi på disse 2 kategorier en udslusning på 70,88% hvor det sammenlignelige resultat var 74,61% i 2016, og i 2015 var 70,03%. Dette er forsat et meget fint resultat som er væsentligt over landsgennemsnittet. Andelen af unge, som vi har udsluset til andet (sygdom, barsel, militær, m.v.), udgør i ,66% i forhold til 2016, hvor andelen af udsluset til andet udgjorde 8,57%. Det er således et mindre fald på 0,91% point.

6 Virksomhedsplan Der er samlet set tale om en lille tilbagegang, idet de samlede positive udslusningsresultater er faldet fra 74,61% til 70,88% Som det fremgår af overnævnte statistiske materiale, varierer de samlede resultaterne en anelse fra forrige år. Antal % Signatur Uddannelse ,38 1 Arbejde 30 11,50 2 Andet, sygdom, barsel, militær, m.v. 20 7,66 3 Kommunale tilbud 8 3,07 4 Frafald/ved ikke 48 18,39 5 I alt ,00 6 Fraværsstatistik Produktionsskolen udarbejder endvidere fraværsstatistik hvert kvartal. Ligesom udslusningsstatistik er fraværsstatistik også et pædagogisk analyseredskab, men fraværsstatistikken knytter sig mere specifikt til de enkelte værksteder. Dette redskab bruges til at analysere de enkelte værksteder og de udfordringer, som værkstederne får, såfremt fraværet er meget stort. Forklaringerne kan være mange, f.eks. en sårbar målgruppe, at indholdet i værkstedet ikke er inspirerende nok for den enkelte unge, et manglende fællesskab på værkstedet, eller at den unge ikke kan profitere af et produktionsskoleforløb. En fraværsstatistik er et naturligt redskab at drøfte værkstedsindhold og pædagogiske metoder ud fra, såfremt der opstår markante afvigelser i de unges fremmøde.

7 Virksomhedsplan Deltagerråd og Undervisningsmiljøvurdering Et centralt element i produktionsskolens arbejde for at skabe trivsel, fællesskab og sammenhold er skolens deltagerråd. Der er et deltagerråd på hver afdeling, og der sidder repræsentanter fra hvert enkelt værksted i de to deltagerråd. Desuden deltager skolens viceforstander eller en lærer som referent. Deltagerrådet holder et kort møde hver uge og et længere månedligt møde. Hvert møde har Orientering fra værkstederne som fast punkt. Her orienteres om, hvordan eleverne trives socialt og om arbejdsmiljøet på de enkelte værksteder, herunder værkstedernes sikkerhedsudstyr. Umiddelbart i forlængelse af det månedlige møde afholdes lærermøde, hvilket betyder, at indholdet kan viderebringes fra deltagerrådets møde med det samme og herved sikre kontinuitet og kort vej til handling. Deltagerrådet tager initiativer til fællesarrangementer og har blandt andet arrangeret Halloween, sommerfest, temadage, paneldebatter og morgenmøder. Derudover arrangerer deltagerrådet to årlige teambuilding-dage, hvor samarbejde og respekt er i fokus. På teambuildingdagene løses udfordringer i grupper, sammensat af elever på tværs af de forskellige værksteder. Det handler ikke om at være først og størst, men om at arbejde sammen og skabe relationer på tværs af værkstederne. De fællesskabsfremmende aktiviteter øger trivslen og forebygger mobning. Vi har løbende arbejdet med forebyggelse mod mobning og har ligeledes handlet hurtigt i situationer, hvor det er opstået. Som indsatsområde i 2018 vil vi arbejde videre med området. Deltagerrådet spiller ligeledes en rolle i udarbejdelsen af skolens undervisningsmiljøvurdering og den efterfølgende handlingsplan. Planen tager i høj grad udgangspunkt i elevernes løsningsforslag og udarbejdes i fællesskab af skolens ledelse og deltagerrådet. Elevernes stemme, deres kompetencer og deres møde med skolen er vigtigt. Det er herved undervisningsmiljøet og den demokratiske dannelse udvikles og styrkes. Som nævnt i forordet har vi tradition for at arbejde med demokratisk dannelse af de unge. Det er både igennem skolens værdigrundlag og lovgivning, men i særdeleshed som en bevidst strategisk indsat i det daglige arbejde. Vi vil derfor forsat have demokratisk dannelse som indsatsområde. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) I 2012 besluttede Byrådet i Greve Kommune, at Greve Kommune og Produktionsskolen skulle være ligeværdige udbydere af egu-uddannelsen i Greve og i fællesskab sikre de unge en reel valgmulighed i forhold til uddannelsesmulighed. Greve Kommune og Produktionsskolen skal holde hinanden ajour med udviklingen af egu-forløb af hensyn til Center for Dagtilbud og Skolers regnskabsmæssige ansvar for overholdelse af det kommunale budget, samt for at sikre det regnskabsmæssige grundlag for hjemtagelse af refusion. Som grundlag for Greve Kommunes styring af den årlige bevilling blev der etableret et samarbejdsforum bestående af Greve Kommunes egu-vejleder (jobcenteret), egu-vejleder fra Produktionsskolen samt en konsulent fra Center for Dagtilbud og Skoler. Samarbejdet blev evalueret i 2017, hvor produktionsskolen i foråret vikarierede på hele indsatsen i forhold til eleverne. Strukturen i og omkring Egu i Greve kommune er landet således at der er ansat en Egu vejleder i UUV som står for den daglige drift og styring i tæt samarbejde med produktionsskolens vejleder på området. Produktionsskolen har fortsat ret til at igangsætte Egu forløb, i tæt samarbejde med vejlederen i UUV. Tilsammen har de ansvaret for budgettet i Greve kommune, som dog overordnet varetages af Jobcenteret i kommunen. Praktikpartnerskab ErhvervsCenter Greve og Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har i 2014 indledt et samarbejde om at skabe praktikpladser til Produktionsskolens unge i det lokale erhvervsliv. Den 8. maj 2014 blev der afholdt et meget vellykket arrangement, som blev bakket op af det lokale erhvervsliv, Greve kommune, Håndværksrådet og Dansk Industri m.fl. Der blev underskrevet 25 praktikpartnerskaber.

8 Virksomhedsplan Som skole opleves det som et meget stort aktiv, at vi i samarbejde med ErhvervsCenter Greve har fået etableret dette værdifulde netværk til lokale virksomheder. Produktionsskolen har i dette samarbejde etableret nogle meget succesfulde praktikforløb. Beskrivelse af forløbene er lagt på skolens hjemmeside. Men vi er klar over, at det forpligter at vedligeholde et sådant netværk, og at det er sårbart, såfremt samarbejdet ikke bliver vedligeholdt. Tune Kursuscenter At drive et professionelt kursuscenter som en produktionsskoleaktivitet, kræver stor opmærksomhed på modsætningsforhold og dilemmaer, som helt naturligt opstår. Med andre ord, er vi en skole som bedriver læring og udvikling, eller er vi en virksomhed, som skolens elever kan have glæde af at være en del af? Her kan opstå et spørgsmål om, hvad der er vigtigst, kunden eller eleven. Dette forhold er ikke entydigt. Overordnet er Tune Kursuscenter at betragte som et produktionsskoleværksted og i den forstand er opgaven at bedrive læring og udvikling for skolens elever. Produktion er imidlertid det helt centrale pædagogiske læringsredskab, som bringer den unge i et autentisk læringsmiljø. Hvis produktion skal fremstå som et pædagogisk middel, skal det være autentisk og med høj kvalitet. Der vil derfor altid være en vekselvirkning mellem produktion og læring. Derfor er det helt legitimt, at en kunde på Kursuscentret kan fremstå som vigtigst i en kontekst og eleven vigtigst i en anden kontekst. Det er i dette spænd, at idéen om at drive et professionelt kursuscenter som en produktionsskoleaktivitet er udviklende og frugtbart for skolens elever. Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver 2018 bliver året hvor investeringer mere vil få karakter af vedligeholdelse, med henblik på at genetablere en likviditetsmæssig sund bund, og sikre handlekraft i forhold til den fremtidige struktur i FGU. Miljøpolitik Det er skolens ønske at arbejde for et bedre miljø, både lokalt og globalt. Det skal være en naturlig del af de daglige procedurer og rutiner, at der tages hensyn til forbrug af vand, varme og strøm, ligesom der også skal udarbejdes procedurer for håndtering af affald. Der er ligeledes lavet aftale med eksternt firma om, at madrester bliver afhentet og genanvendt. I Greve er der endvidere etableret en genbrugsplads. Formålet er at sortere affald ud i fragmenter, som i færdigsorteret stand kan videretransporteres til den lokale genbrugsplads, hvor affaldet kan afleveres. Der er tale om alt - undtaget pap, papir og almindelig restaffald, herunder madaffald. Således bør det til enhver tid overvejes, om affald kan sorteres eller skal bortskaffes via renovation, som er en udgift, der afregnes efter vægt. Forebyggelse af skoleskyderi Medierne har ofte indslag om skoleskyderi. Det er ofte i USA, hvor der er let adgang til anskaffelse af våben, at man hører om skoleskyderi. Men det er bestemt ikke kun i USA, at dette forekommer. Der er flere lande omkring Danmark, hvor det ligeledes er forekommet, eksempelvis Tyskland. Frygten for at det kan ske i Danmark er realistisk, dog skal vi ikke lade frygten fylde for meget, men handle pragmatisk. Som skole skal vi derfor forholde os til, hvordan vi dels kan forbygge, at der kan ske, og dels udarbejde retningslinjer for, hvordan vi håndterer en sådan situation, såfremt den skulle opstå. I 2016 er der udarbejdet retningslinjer for forebyggelse af skoleskyderi, der vil i 2018 fortsat være fokus på at få dem implementeret. Idé- og værdigrundlag Det grundlæggende idé- og værdigrundlag på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, der kan give unge under 25 år lyst, mulighed og

9 Virksomhedsplan kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig i et almindeligt job på arbejdsmarkedet. Det er tankegangen bag det praktisk orienterede læringsmiljø, at det skal stemme overens med de unges generelle forudsætninger og orienteringer og give dem troen på sig selv. Mange unge på Produktionsskolen oplever måske for første gang at der er brug for deres praktiske, tekniske eller kreative evner. Mange af de unge, som vi møder på Produktionsskolen, har svage kompetencer og forudsætninger, fordi deres sociale baggrund ofte er ringere, og deres boglige kvalifikationer dårligere end andre unges. Disse unge har i høj grad brug for at få vendt den negative spiral. De har brug for læringssucceser, der kan give dem lyst til at lære mere. På Produktionsskolen får de unge mulighed for at lære på en anden måde end den, de har mødt i andre skoleformer. De møder en pædagogik, der tager udgangspunkt i praksis i at skulle udføre et reelt arbejde og bruge deres praktiske, kreative eller tekniske evner til at producere noget, som andre kan drage nytte af. De deltager i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor de tilegner sig sociale kompetencer og oplever anerkendelse og nødvendighed som centrale begreber. På værkstedet møder de engagerede og nærværende voksne, de kan identificere sig med og leve op til voksne der både fungerer som mester og mentor. Og de møder en pædagogisk tilgang til læring, der tager udgangspunkt i anerkendende relationer til de unge. Produktionens nødvendighed, arbejdsfællesskabet og de overskuelige mål og rammer gør, at også disse skoletrætte og umotiverede unge bliver engagerede og får personlige sejre. Opnåelsen af konkrete faglige kompetencer kan ligeledes være med til at give de unge mere selvtillid og højne deres selvværd, hvad der er uhyre vigtige uddannelseskompetencer. De jeg kan -oplevelser, som de får på Produktionsskolen, giver dem mod og vilje til at tænke uddannelse igen og opstille realistiske fremtidsplaner. Idé - og værdigrundlaget på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er i overensstemmelse med det af Produktionsskoleforeningen udarbejdede charter for de danske produktionsskoler om grundlæggende principper for produktionsskoleformen. Visioner Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil arbejde hen imod at give unge kompetencegivende uddannelse, som er både formelt og samfundsmæssigt anerkendt. Driften af Tune Kursuscenter giver muligheder for en række gode og reelle arbejdsopgaver af høj pædagogisk og læringsmæssig værdi for skolens deltagere. Kursusdelen er således en integreret del af skolens undervisningstilbud. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup skal høre til de bedste produktionsskoler med Et godt undervisningsmiljø for både skolens deltagere, medarbejdere og Kursuscentrets gæster. Høj faglig standard og god kundeservice både på Kursuscentret og skolens øvrige produktionsværksteder. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har desuden en vision om, at skolen skal arbejde på at blive bæredygtig i forhold til miljøbelastning. Vores vision er at bringe vores erfaringer ind i den nye FGU. Mission Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder unge en anden start på ungdomsuddannelse.

10 Virksomhedsplan Produktionsskolen er en praksisnær skoleform, der giver unge mulighed for at lære på en anden måde end den, der tilbydes i andre skoleformer. Produktionsskolens særlige læringsmiljø sætter fokus på produktion og arbejdsfællesskab, dvs. læring ved at samarbejde med andre om at producere noget, der kan afsættes til Tune Kursuscenter og til kunder udefra eller anvendes på skolen i forbindelse med undervisningen. Det særlige læringsmiljø skal sikre den bedst mulige afklaring og udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. Overordnet mål Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder individuelle undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion for unge under 25 år, der er i en uhensigtsmæssig uddannelsessituation. Med individuelle undervisningsforløb forstås, at optagelse og udskrivning af deltagerne finder sted løbende, og at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og behov. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. Undervisningen skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt fremme international forståelse. Derudover skal undervisningen bidrage til deltagernes forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle deres miljøbevidsthed. Undervisningen tilrettelægges med særligt henblik på, at deltagerne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Dannelsesideal Pædagogikken på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup bygger på et humanistisk menneskesyn, som har udgangspunkt i, at skolens deltagere er frie væsener og ikke kun er produkt af arv og miljø. Man kan derfor ikke stille forudsatte forventninger til deltagernes udvikling. Men som skoleform kan man være bevidst om at skabe et demokratisk læringsrum, hvor deltagerne har mulighed for at udvikle sig under frihed og ansvar i et socialt arbejdsfællesskab, hvor deltagerne kan finde egne værdier og normer i en demokratisk sammenhæng. Heraf kan udledes 3 dannelseselementer: 1. Deltagerne skal udvikle sig til selvforvaltende og selvreflekterende mennesker. Dette betyder: At deltagerne har medindflydelse under ansvar i værkstedets daglige processer. At lærerne fremstår som rollemodeller. At deltagerne kvalificeres til at mestre arbejdslivet. 2. Deltagerne skal lære at begå sig sammen med andre og udvise respekt og rummelighed. Dette betyder: At deltagerne skal bibringes viden om almindelige gode omgangsformer. At deltagerne udfordres ved skiftende samarbejdspartnere og arbejdsformer. At deltagerne arbejder med deres hensynsfuldhed og tolerance i hverdagen. 3. Deltagerne skal indleve sig i en demokratisk skolekultur og derigennem udvikle sig til demokratiske mennesker. Dette betyder: At deltagerne skal inddrages i de besluttende organer. At deltagerne skal gives ligeværdig modstand på deres holdninger.

11 Virksomhedsplan Pædagogisk teori Produktionsskolepædagogikken bygger ikke på én pædagogisk teoriforståelse, men er inspireret af flere. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup identificerer vi os med læringskulturen i spændingsfeltet mellem højskolens læringskultur, den reformpædagogiske læringskultur og mesterlærens læringskultur. Målgruppen Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Målgruppen kan beskrives således: - De frafaldstruede: Unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, men som af forskellige årsager (faglige, sociale og/eller personlige) ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen. - Unge med behov for afklarende forløb: Unge, der efter afslutningen af grundskolen ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. - De utilpassede unge: Unge, der ikke har haft en normal skolegang i grundskolen (pjækkeri, omsorgssvigt, adfærdsproblemer m.fl.) og af den grund ikke kan profitere af de ordinære uddannelsessystemer. Unge der pga. voldelig og kriminel adfærd ikke er i stand til at gå i gang med eller fastholde et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Produktionsskolens generelle målgruppe er således den andel af en ungdomsårgang (p.t. ca. 20%), der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den. Skolen kan desuden optage unge som led i en erhvervsgrunduddannelse (EGU) og unge til Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE), unge til Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), og endelig unge som kan tilbydes Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU). Der er ingen nedre aldersgrænse for produktionsskoledeltagere, men de skal som hovedregel have afsluttet undervisningspligten. Produktionsskoleloven giver mulighed for, at skolen kan optage enkelte elever eller grupper af elever fra folkeskolens 8. og 9. kl. i særlige undervisningsforløb, der f.eks. kan etableres i henhold til folkeskolelovens 33. stk.4. Sådanne forløb skal betales af den skole/kommune, der rekvirerer forløbet.

12 Virksomhedsplan Derudover kan Produktionsskolen optage deltagere i særlige projekter som indtægtsdækket virksomhed. Alle unge, der tilhører målgruppen, som skolen vurderer kan profitere af skolens særlige undervisningstilbud, kan optages på Produktionsskolen. Hvad enten der er tale om unge uden særlige problemer eller unge med særlige indlæringsmæssige, sociale eller adfærdsmæssige problemer, gælder det, at de optages på lige fod ud fra princippet om, at alle har ret til en ny chance. Undervisningen Produktionsskolens undervisning omfatter grundlæggende almene, faglige og kulturbærende kundskaber. Skolens virksomhed er som hovedregel ikke eksamensrettet. Da skolen arbejder med løbende optag og udslusning, kommer de unge til at indgå i individuelle forløb, hvilket indebærer, at fordelingen mellem det erhvervsrettede og det personligt udviklende vil være forskellig fra deltager til deltager, afhængig af de forudsætninger og ressourcer, den enkelte unge er i besiddelse af. Undervisningen på Produktionsskolen omfatter værkstedsundervisning, undervisning i almene fag, kombinationsforløb med erhvervsskolerne og øvrige undervisningsaktiviteter. Værkstedsundervisningen Den grundlæggende undervisning foregår på skolens værksteder. Værkstedsundervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og skal i størst muligt omfang integreres i det praktiske arbejde. Værkstedsundervisningen skal foregå i et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab, hvor den enkelte unge tilegner sig dele af et fags kultur og kundskaber. Undervisningen skal være opgaveog problemformulerende, både i forhold til processen/produktet og i forhold til den unge. Undervisningen skal tilrettelægges således, at det er den unges læreproces, der er afgørende. Værkstedsundervisningen, som bygger på deltagernes aktive medvirken i udførelsen af værdiskabende arbejde, er en direkte måde at udvikle de unges faglige, sociale og personlige kvalifikationer på. Arbejdet med produktionsopgaverne betyder, at der er en række ting, der skal gøres - altså en slags tvang og dermed en række nødvendighedsværdier, som de unge, uanset deres tidligere skolebaggrund eller forløb i øvrigt, lader sig inspirere, lære og opdrage af, så der åbner sig helt nye muligheder for dem. I 2018 har Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup ca. 280 pladser fordelt på ordinære elever og KUU elever, og omkring 22 forskellige værksteder/retninger. Der vil i løbet af 2018 ske en tilpasning af værksteds udbuddene hen imod en forventet struktur i FGU. Der henvises derfor til hjemmesiden i forhold til yderligere uddybning af værkstedsudbud, som løbende opdateres. Undervisning i almene fag En del af deltagerne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har forladt grundskolen uden en afgangseksamen. Andre unge har behov for at forbedre deres kundskaber på en række områder, hvis de skal klare sig i det ordinære uddannelsessystem samt leve op til Erhvervsskolernes optagelseskrav. Produktionsskolens grundlæggende undervisning tager udgangspunkt i det praktiske arbejde på værkstederne, men i en række tilfælde er der behov for supplerende undervisning i f.eks. dansk, matematik og engelsk. Denne undervisning vil vi i så stor udstrækning som muligt integrere i værkstedsundervisningen. Ifølge lovgivningen er Produktionsskolen forpligtet til at tilbyde teoretisk undervisning: 2. Produktionsskoletilbuddet omfatter arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undrevisning skal være af betydelig omfang og i størst muligt omgang integreres med det praktiske arbejde.

13 Virksomhedsplan Der kan ligeledes tilbydes deltagerne undervisning i almene fag efter tredjedelsreglen, som henhører under anden lovgivning. I samarbejde med den unge og værkstedslæreren finder skolens vejledere det rigtige undervisningstilbud til den enkelte. Under tredjedelsreglen kan deltagerne være i gang med forskellige undervisningsforløb; eksempelvis FVU (forberedende voksenundervisning i dansk, matematik og engelsk), AVU (almen voksenundervisning på kl. niveau) på VUC, ordblindeundervisning samt Ungdomsskolens tilbud og HF enkeltfag. Derudover har skolen valgt at tilbyde eksamensforberedende undervisning i dansk og matematik på 9. klasse niveau i samarbejde med VUC i Roskilde. Tilbuddet gives primært til de årige uden 9. klasse eksamen og til deltagerne i særligt tilrettelagte undervisningsforløb f.eks. efter folkeskolens 33, stk. 4. Undervisningen varetages af en fuldtidsansat lære, som underviser i dansk og matematik. I skolens almene undervisning tager almenlæreren udgangspunkt i den enkelte elev. Som skole tror vi på, at alle kan lære, også det, der er svært, ligesom vi tror på vigtigheden af en god relation mellem lærer/elev. Almenundervisningen sker i rammer, der adskiller sig fra folkeskolens med små undervisningshold. Derudover er undervisningen blandt andet mere praktisk-orienteret. Meritgivende kombinationsforløb Siden 2007 skal produktionsskoleforløb på mere end tre måneder indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløb er korte undervisningsforløb af 2 5 ugers varighed, der indeholder elementer fra undervisningen på Produktionsskolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Et sådant forløb skal tilsigte, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til Produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares. Ideen med kombinationsforløb er, at de unge, der har brug for det, bliver afklaret, udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer inden uddannelsen påbegyndes og ikke dropper ud efter nogen måneder, for derefter at skulle starte forfra. I samarbejde med områdets erhvervsskoler og en række andre produktionsskoler tilbyder Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kombinationsforløb til erhvervsskolernes grundforløb med undtagelse af de grundforløb, der er adgangsbegrænsede. Af forskellige grunde er det ikke alle skolens elever, der kommer i kombinationsforløb. Årsagerne kan f.eks. være følgende: % af produktionsskoleeleverne er frafaldselever fra uddannelse ofte EUD, og de har tidligere gennemført dele af grundforløb i større eller mindre omfang. - Eleven kan ikke gennemføre et ordinært EUD forløb, og der arbejdes i stedet med en plan om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE), Erhvervsgrunduddannelse (egu), Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller udslusning til fleks- eller skånejob. - Eleven ønsker ikke en EUD, men har planer om anden uddannelse, hvortil der ikke findes mulighed for meritgivende kombinationsforløb. - Eleven er afklaret vedr. fremtidig uddannelse inden for de første 3 måneder af produktionsskoleopholdet og udskrives relativt hurtigt derefter til den valgte uddannelse. Det gennemsnitlige forløb for eleverne på Produktionsskolen ligger på ca. 6 mdr. Deltagelse i kombinationsforløb indarbejdes i den enkelte deltagers forløbsplan. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse I Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole (efter samme principper som i Ny mesterlære ). Derefter gennemfører deltageren et hovedforløb på normal vis, dog således at praktikdelen foregår på Produktionsskolen uden uddannelsesaftale (efter samme principper som skolepraktik på en erhvervsskole).

14 Virksomhedsplan Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Adgangen til Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at deltageren ikke har de faglige, sociale eller personlige forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse på normal vis dvs. med et grundforløb på en erhvervsskole og en uddannelsesaftale med en virksomhed. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse gennemføres i et tæt samarbejde mellem en produktionsskole og en erhvervsskole, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Det er de faglige udvalg, der godkender og fører tilsyn med praktikuddannelsen på Produktionsskolen. Ved begyndelsen af indeværende år var Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup godkendt af de faglige udvalg til at gennemføre uddannelse inden for følgende fagområder: - Kontor, med specialerne administration og økonomi - Ernæringsassistent - Hotel- og serviceassistent - Receptionist - Konference- og selskabstjener - Anlægsgartner - Maler - IT-supporter - Ejendomsservicetekniker - Gastronomuddannelsen, specialet Cater - Kok - Frisør- og kosmetikerfaget Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil udnytte muligheden for lærlinge på skolen i så stort omfang som muligt. Skolen har 14 lærlingeforløb i gang og arbejder på at fastholde ca. 10 løbende. STU forløb på Greve afdelingen I 2014 lukkede vi op for, at vi som skole kan tilbyde STU særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Der er ikke tale om holdforløb, men om individuelle forløb, som kan knyttes til de enkelte værksteder på Greve afdelingen. Den unge vil dels følge produktionen på værkstedet og dels modtage undervisning indenfor f.eks. bo-undervisning, madlavning, hygiejne, rengøring, seksualvejledning m.m. Hver fredag er der fælles aktiviteter for hele skolen, og der er endvidere løbende valgfri undervisning i dansk og matematik. Vi har ét 3-årigt STU-forløb i gang i samarbejde med Greve Kommune, og har ikke forventning om en meget stor aktivitet på dette område, men vil gerne kunne udbyde området til unge, som kan profitere af tilbuddet i forhold til den eksisterende ramme. Øvrige undervisningsaktiviteter Sideløbende med den undervisning, der foregår på værkstederne, de ovennævnte tilbud om almen undervisning og kombinationsforløb med erhvervsskolerne, tilbyder Produktionsskolen en række øvrige undervisningsaktiviteter: - Demokrati og medindflydelse. Deltagerne inddrages mest muligt i planlægnings- og beslutningsprocesser, der vedrører skolens dagligdag og drift. Værkstedsmøder, deltagerråd og fællesmøder spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle. - Ekskursioner. Skolen arrangerer ekskursioner med særlige undervisningsaktiviteter.

15 Virksomhedsplan Praktik af kortere varighed. I Produktionsskolens tilbud kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. - Øvrige undervisningsaktiviteter. Her kan være tale om f.eks. særlige temadage eller -uger, motion og sund levestil, musik eller sociale arrangementer som foredrag, film, åbent hus og årstidsfester, f.eks. sommerog juleafslutning. Samarbejde med erhvervsskoler Lovændringen der trådte i kraft i 2007 (L558), sikrer mulighederne for et tættere samarbejde mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne. Loven indebærer bl.a., at produktionsskolernes uddannelsestilbud skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse. Ifølge loven skal produktionsskolerne samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejdet skal bygge på en skriftlig aftale mellem Produktionsskolen og den institution, som Produktionsskolen udsluser eller forventer at udsluse flest elever til. En produktionsskole kan indgå aftaler med flere institutioner. Desuden kan produktionsskoler gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det indgår i en samarbejdsaftale. Den geografiske placering af Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup medfører, at skolen udsluser stort set lige mange elever til uddannelse på erhvervsskolerne i Ishøj, Roskilde og Køge, samt en del til SOSU Sjælland, afdelingen i Køge. Skolen har derfor i samarbejde med de andre produktionsskoler i Region Hovedstaden og Region Sjælland valgt at indgå fælles samarbejdsaftaler med en række erhvervsskoler. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup indgår i en fælles samarbejdsaftale mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne i Region Hovedstaden. Følgende erhvervsskoler indgår i aftalen: - NEXT - ZBC - Hotel- og Restaurantskolen - Niels Brock - SOSU-København - SOSU C. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har desuden sammen med lokale produktionsskoler samarbejdsaftaler med følgende erhvervsskoler: - SOSU Sjælland. - EUC Sjælland i Køge. - Roskilde Tekniske Skole. - Køge Handelsskole. Vejledning Med bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. er det slået fast, at vejledningen på Produktionsskolen er en omfattende og vigtig funktion, der som Produktionsskolens øvrige tilbud sigter mod udvikling af deltagernes generelle kundskaber. Skolens vejledningsfunktion Som konsekvens af at Produktionsskolens målgruppe de senere år er blevet yngre og har flere komplekse problemstillinger som hindring for at få fodfæste i uddannelsessystemet, har vi en generel holdning til at prioritere skolens vejledningsfunktion højt.

16 Virksomhedsplan Skolens vejledere skal desuden medvirke til styrkelse af lokale skolekontaktnetværk og samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Siden 2005 har Ungdommens Uddannelsesvejledning i kommunerne skulle godkende alle unge tilhørende produktionsskolernes målgruppe, der søger optagelse. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har i de år, som ordningen har fungeret, brugt mange ressourcer på at opbygge et godt og frugtbart samarbejde med de UU-centre, vi modtager deltagere fra. Skolen modtager primært deltagere fra 4 UU-centre, der tilsammen repræsenterer 22 forskellige kommuner. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har især et velfungerende samarbejde med UUV Køge Bugt, UU- Roskilde/Lejre, og med UU-Vestegnen, som er skolens lokale UU-center i Høje- Taastrup Kommune. Samarbejdet vedligeholdes og udbygges gennem periodiske møder sammen med de øvrige produktionsskoler i de to UU-centres lokalområder. I UUV Køge Bugts område drejer det sig om produktionsskolerne i Køge og Solrød, og i UU- Vestegnens område drejer det sig om produktionsskolerne i Glostrup/Albertslund og Ballerup/Herlev. Desuden er skolen repræsenteret i UUV s repræsentantskab, Dialogforum og UUV s netværk med kontaktpersoner fra ungdomsuddannelserne. I UU-Vestegnen deltager skolen i jævnlige netværksmøder. Skolekredsen Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Til Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er knyttet en skolekreds, der har til formål at samle en deltagerkreds af personer, som er interesserede i at have kontakt med og støtte Produktionsskolen. Byens borgere, erhvervslivet, tidligere deltagere, forældre og alle andre med interesse for skolens virke og placering i lokalsamfundet kan optages som medlemmer af foreningen. Ud over at være repræsenteret i skolens bestyrelse informeres skolekredsens medlemmer om skolens arbejde og inviteres til at deltage i forskellige arrangementer som f.eks. Familiedag og Åbent Hus på skolen. Organisationsudvikling Bestyrelsen I henhold til vedtægt for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 3 består skolens bestyrelse af 7 medlemmer med stemmeret. Bestyrelsen er sammensat således: 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Greve Kommune 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup Kommune. 1 medlem udpeges af lokal arbejdstagerorganisation. 1 medlem udpeges af lokal arbejdsgiverorganisation. 1 medlem udpeges af lokal erhvervsuddannelsesinstitution. 1 medlem udpeges af Støttekredsen for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. 1 medlem udpeges af medarbejderne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Herudover tilforordnet uden stemmeret: 1 elev valgt blandt deltagerne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup.

17 Virksomhedsplan Skolens leder I henhold til lov om produktionsskoler 7 har bestyrelsen ansat en forstander som skolens leder. Forstanderen varetager den daglige administration og har det økonomiske og pædagogiske ansvar. Bestyrelsen har bemyndiget Produktionsskolens leder til under bestyrelsens ansvar i det daglige at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, og som følger de retningslinjer, der er vedtaget af bestyrelsen, herunder ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale, samt den økonomiske dispositionsret og -pligt. Lederteam Produktionsskolens lederteam består af skolens forstander, viceforstander, afdelingsledere samt køkkenchef og receptionsleder. Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU) Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har etableret et Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU), hvor skolens forskellige medarbejdergrupper er repræsenteret. Udvalget har følgende sammensætning: På ledelsessiden: Skolens forstander, som formand for udvalget, viceforstanderen, afdelingsleder Taastrup samt køkkenchefen. På medarbejdersiden: Lærernes tillidsrepræsentanter, som næstformand for udvalget, 2 arbejdsmiljørepræsentanter valgt af lærerne i henholdsvis Greve og Taastrup og en arbejdsmiljørepræsentant valgt af teknisk/administrativt personale. En stor del af skolens undervisning foregår på værksteder med maskiner, der kan være farlige i brug. Ansvaret for sikkerheden på de enkelte værksteder er derfor placeret hos værkstedslærerne. Skolens elever inddrages i videst muligt omfang i sikkerhedsarbejdet, således at sikkerhed på arbejdspladsen indgår som en del af undervisningen. Forstanderens overordnede ansvar for sikkerheden på skolen er til dagligt uddelegeret til viceforstanderen på hver afdeling. Skolen har valgt at have et samlet Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg i stedet for en opdeling mellem en arbejdsmiljøorganisation og et samarbejdsudvalg. Årsagen er, at der er mange snitflader mellem arbejdsmiljøorganisationen og samarbejdsudvalget.