Virksomhedsplan. for. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Transkript

1 Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2013

2 Forord...3 Retningslinjer for produktionsskoler...3 Elevudviklingen på skolen og på landsplan...3 Lovændringer...4 Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver...5 Erhvervsgrunduddannelsen (egu)...5 Særlige projekter...6 Tune Kursuscenter...7 Afdelingen i Taastrup...7 Idé- og værdigrundlag...7 Visioner...8 Mission...8 Overordnet mål...9 Dannelsesideal...9 Pædagogisk teori...9 Målgruppen Undervisningen Værkstedsundervisningen Undervisning i almene fag Meritgivende kombinationsforløb Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse Øvrige undervisningsaktiviteter Undervisningsmiljøvurdering Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Samarbejde med erhvervsskoler Særligt undervisningsprojekt Vejledning Skolens vejledningsfunktion Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Skolekredsen Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Organisationsudvikling Bestyrelsen Skolens leder Lederteam Arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg (AMSU) Fortsat udvikling af integrationen mellem Tune Kursuscenter og Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Personalepolitik Personaleudvikling IT-politik Rygepolitik Udendørs tobaksrygning Arbejdsrelateret stress Sygefraværspolitik Personaleforeningen Omsorgsplan Det rummelige arbejdsmarked... 27

3 Virksomhedsplan Forord Denne virksomhedsplan er udarbejdet midt i et lederskifte som følge af, at skolens forstander Lisa Tørngren efter 15 år har valgt at gå på pension med udgangen af februar Tidligere viceforstander Jákup Heinesen er tiltrådt som forstander med virkning fra første februar Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har været en af de mest ekspanderende skoler i landet og er i skrivende stund den største. Det har ikke på noget tidspunkt været et mål at blive blandt de største, men er en naturlig udvikling som følge af, at skolen har oplevet en stigende efterspørgsel på elevpladser. Det har været skolens holdning at tilpasse skolens tilbud, så disse kunne imødekomme efterspørgslen på elevpladser, i det omfang det har været muligt. Skolen har imidlertid nået en størrelse, hvor det nu vil være hensigtsmæssigt at videreudvikle skolen på de indre linjer for at fastholde og sikre kvaliteten i kerneydelsen. Også på kursuscentret har skolen, trods udsving, oplevet en øget vækst og løbende tilpasset virksomheden i forhold til efterspørgslen. På kursuscenteret er der ligeledes behov for at videreudvikle på de indre liner for at sikre en større sammenhængskraft mellem kursuscenter og produktionsskole. De to forskellige virksomhedskulturer komplimenterer på mange områder hinanden. Der er dog mange udviklingsmuligheder, som endnu ikke er udnyttet, ligesom der er fare for, at afstanden mellem de to virksomheder øges, i takt med at omsætningen øges. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at arbejde for at fastholde vækstmulighederne og samtidig styrke den igangværende proces, som skal bidrage til større sammenhæng mellem de to virksomhedskulturer samt opkvalificere medarbejderne på kursuscentret på det pædagogiske felt. Et tredje fokusområde vil være at udbygge og vedligeholde den meget omfattende boligmasse på Grevevej 20, så den dels lever op til virksomhedens/skolens krav, men også udbygges med respekt for bygningens kulturhistorie. Der vil endvidere være behov for at udvide undervisningslokaliteterne i Taastrup som følge at, at elevkapaciteten er blevet større end først antaget. I 2013 må det endvidere forventes, at der findes en afklaring omkring skolens vådområder Sagen behandles i NaturErhvervsstyrelsen, hvor der formentligt falder en afgørelse i indeværende år om, hvorvidt vådområdeprojektet kan godkendes. Bestyrelsen har modtaget en skriftlig redegørelse omkring sagen februar Der er ikke nye bemærkninger til sagen. Det skal bemærkes, at de væsentligste indsatsområder er kort beskrevet på de første 5 sider. Retningslinjer for produktionsskoler Denne virksomhedsplan for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 2013 er udarbejdet i henhold lov om produktionsskoler 6, stk. 7 (LBK nr. 812 af 15. juli 2004). Indholdet i virksomhedsplanen er i overensstemmelse med lovens 1 og 2 og omfatter en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden på skolen. Undervisningstilbuddet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tager desuden udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse nr. 683 af 11. juli 2000 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud mv. Elevudviklingen på skolen og på landsplan I årene 2008, 2009 og 2010 steg årselevtallet på landets produktionsskoler. Den store stigning fladede imidlertid noget ud i Der er imidlertid en beskeden stigning i elevtallet i I tredje kvartal er stigningen knapt 1% og ifølge prognosen forsætter stigningen til 1,9% med udgangen af Den beskedne stigning i elevtallet kan begrundes i, at der er etableret to nye skoler i 2012, som er henholdsvis fabrikken Produktionsskolen i Tårnby og Gribskov Produktionsskole. Med de to nye skoler er der nu 81 produktionsskoler i landet.

4 Virksomhedsplan Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har igen oplevet en stor elevtilvækst. Skolen kom ud af 2012 med 287,70 årselever og 5,21 årselever i særligt tilrettelagte undervisningsforløb betalt af elevernes bopælskommuner. I alt årselever inkl. elever i særligt tilrettelagte undervisningsforløb, hvilket er en samlet stigning på 8.79% Derudover havde skolen ved udgangen af 2012 i alt 9 lærlinge i Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse blev således endnu et rekordår for skolen med det hidtil største antal årselever. Etableringen af Produktionsskolens afdeling i Taastrup i efteråret 2010 må tilskrives hovedårsagen til stigningen i elevtallet i årene 2010 og Udviklingen i årselevtallet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup i årene ser således ud: År Ordinære elever Elever i særlige forløb , , , ,81 1, ,00 5, ,70 5, ,76 1, ,33 1, ,81 2, ,05 3, ,98 5, ,02 5, ,81 4, ,60 8, ,57 7, ,70 5,21 Det relativt store behov for produktionsskolepladser har efter alt at dømme sammenhæng med landets økonomiske krise og den heraf følgende stigning i arbejdsløsheden. Det har i de senere år været svært for de unge uden uddannelse at få ufaglærte job, og en del unge bliver standset i deres uddannelse, fordi der mangler lærepladser i virksomhederne. Medvirkende årsag til det relativt høje elevtal på skolerne må også tilskrives det forøgede fokus, der i de senere år har været på, at alle unge så vidt muligt skal have en ungdomsuddannelse, og at produktionsskolerne i de senere år i stigende grad har været tænkt ind som en del af løsningen for at nå det ønskede mål. Denne virksomhedsplan beskriver både igangværende og planlagte aktiviteter. De væsentligste opgaver i 2013 vil være: Lovændringer Produktionsskoleforeningen har i en årrække arbejdet for, at unge som har opnået en række kompetencer, imens de har gået på produktionsskole, også skulle have bevis for de opnåede kompetencer. Dette arbejde har nu medført, at der er indført lov om kompetencebeviser på produktionsskoler med virkning fra 1. august Loven kom med meget kort varsel, hvilket har betydet, at det har været en stor udfordring at få udarbejdet arbejdsgange og procedurer, så det er til at håndtere i hverdagen. Vi er kommet langt i dette arbejde, men det vil forsat være en af skolens udfordringer i 2013 at integrere forløbsplaner og kompetencebeviser i et elektronisk elevregistreringssystem. Vi har indgået aftale med et IT- firma, som har udviklet et elevregistreringssystem Eros2 / Optimiste-IT. Der arbejdes i skrivende stund på at tilpasse systemet til skolens behov. Samtidig venter vi på regeringens udspil om den nye fleksuddannelse, som også henvender sig til produktionsskolernes målgruppe. Hvad fleksuddannelsen kommer til at betyde for produktionsskolernes fremtid, er det for tidligt at sige noget om. Produktionsskoleforeningen har fået nogle overordnede betragtninger fra ministreret. Disse bekræfter, at produktionsskolerne er

5 Virksomhedsplan medtænkt i fleksuddannelsen, men på ingen måde i det omfang, vi som skoleform havde forventet. Vi afventer derfor regeringens udspil og må herefter vurdere, i hvilket omfang vi som skole skal indgå i fleksuddannelsen. Bygnings- og vedligeholdelsesopgaver Som udgangspunkt vil der ikke blive sat større byggeopgaver i gang i indeværende år. Dette skal begrundes i, at der er mange mindre etableringsopgaver og vedligeholdelsesopgaver, som vil være væsentlige at have fokus på. Her kan for eksempelvis nævnes færdiggørelse af Højenloft, som skal anvendes til grupperum for kursuscentrets kursister, samt ruminddelinger og overdækning i forbindelse med etablering af terrasse ved Kostalden. Der bør endvidere etableres flere og bedre toiletforhold på begge afdelinger. I forbindelse med udvidelse af lokaleforholdene på afdelingen i Taastrup bør det overvejes, om Krop, Stil og Sundhedsværkstedet bør flyttes, så det skaber bedre muligheder for at etablere lovpligtig udsugning. Det vil endvidere være helt nødvendigt at hæve niveauet for renovering og vedligeholdelse på kursuscentret med blandt andet udskiftning af punkterede termoruder, reparation af utætte tage samt en række andre forbedringer. Endvidere må vi konstatere, at skolens tekniske installationer er meget nedslidte og kritiske, det være sig vvs installationer, el-installationer samt skolens alarm system. I forhold til skolens brandalarm vil det være hensigtsmæssigt at arbejde på at få installeret ABA-anlæg (Automatisk Brandalarmanlæg) på kursuscentret. Et sådant anlæg vil betyde, at alarmen går direkte til brandvæsnet, hvilket vil betyde, at brandvæsnet kommer hurtigere frem. Dette vurderes vigtigt for at undgå en kritisk situation ved en evt. brand opstået om natten. Samlet set vil der således være behov for anvendelse af mange ressourcer, såvel mandskabsmæssigt som økonomisk, til ovennævnte opgaver. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Da forsøgsordningen mellem Greve Ungdomsskole og Produktionsskolen i Greve og Høje- Taastrup om erhvervsgrunduddannelsen (egu) udløb, besluttede skolens bestyrelse at søge Greve Kommune om at få en aftale, så Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup kunne blive selvstændig uddannelsesansvarlig udbyder af egu i kommunen. Med virkning fra 1. januar 2011 besluttede Byrådet i Greve Kommune, at produktionsskolen skulle ligestilles med Greve Ungdomsskole som udbyder af egu, og at eleverne selv kunne vælge, hvilken en af de to skoler, de ønsker at benytte. Det viste sig imidlertid, at produktionsskolen dermed ikke var godkendt som selvstændig udbyder af egu i kommunen, men var underlagt et samarbejde med ungdomsskolens eguvejleder, som skulle godkende de egu forløb, som produktionsskolen ønskede igangsat. Efterfølgende fik produktionsskolen fra Ministeriet for Børn og Undervisning oplyst, at der ikke er lovhjemmel til, at en kommune overlader til en ungdomsskole at tilrettelægge egu på kommunens vegne. Produktionsskolens bestyrelse besluttede på denne baggrund at rette en fornyet henvendelse til Byrådet i Greve Kommune med forslag om, at den del af egu, der varetages af Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup uddelegeres til produktionsskolen i henhold til 1, stk. 5 i lov om erhvervsgrunduddannelsen (egu) således, at produktionsskolen kan blive selvstændig uddannelsesansvarlig udbyder af egu i kommunen. Sagen blev genbehandlet i Byrådet den Resultatet blev, at Greve Kommune og produktionsskolen i forhold til ansøgerfeltet er ligeværdige udbydere af egu-uddannelsen i Greve og i fællesskab skal sikre de unge en reel valgmulighed i forhold til uddannelsesmulighed. Greve Kommune og Produktionsskolen skal holde hinanden ajour med udviklingen af eguforløb af hensyn til Center for Dagtilbud og Skolers regnskabsmæssige ansvar for overholdelse af det kommunale budget, samt for at sikre det regnskabsmæssige grundlag for hjemtagelse af refusion.

6 Virksomhedsplan Som grundlag for Greve Kommunes styring af den årlige bevilling etableres et samarbejdsforum bestående af kommunens egu-vejleder, egu-vejleder fra produktionsskolen samt en konsulent fra Center for Dagtilbud og Skoler. Vi er nu som udbyder af egu tilfreds med den fornyede afgørelse og ser frem til et forsat frugtbart samarbejde med kommunens egu-vejleder og konsulenten fra Center for Dagtilbud og Skoler. Det er endvidere indgået aftale om, at samarbejdet skal evalueres i Særlige projekter Museumsprojekt I 2013 har Produktionsskolen indvilget i at indgå i et samarbejde med Greve Museum, som sammen med Greve Kommune vil etablere et museum for Danmark under første verdenskrig på Mosede Fort i I forbindelse med dette projekt har museet endvidere fået midler til at afdække Mosede Fort og Tunestillingens betydning for lokalområdet. Ud over at afdække og formidle de historiske aspekter er det også ambitionen at skabe et oplevelsessted, som kan tiltrække turister, såvel danske som udenlandske. På denne baggrund har Greve museum rettet henvendelse til Tune Kursuscenter og flere andre turistvirksomheder i lokalområdet, som kan have interesse i at involvere sig i projektet. Formålet er dels at få beskrevet sin egen virksomheds historie i relation til perioden omkring første verdenskrig og dels bruge denne viden i virksomhedens markedsføring og derigennem tiltrække turister til virksomheden. Tobaksforebyggende projekt Produktionsskolen i Greve og Høje -Taastrup har indgået aftale om at medvirke i tobaksforebyggende projekt, som Greve kommune i samarbejde Faxe, Køge, Solrød og Stevns Kommuner har søgt satspuljemidler til. Der er bevilget midler til projektet, som vil forløbe fra 2013 til Greve Kommune har den koordinerende rolle. Den overordnede målsætning med projektet er at igangsætte effektive rygestoptilbud og tobaksforbyggende indsats for unge med henblik på, at indsatsen undervejs kan brede sig til andre institutioner og leve videre efter projektets afslutning. Projektet har følgende overordnede mål: 1. At opbygge kapacitet, herunder kompetencer blandt relevante parter og dermed påvirke viden og holdninger om den sociale slagside i forhold til rygning blandt unge. Især i overgange mellem folkeskole og ungdoms- og erhvervsuddannelse. 2. Indsamle erfaringer med planlægning og gennemførelse af særlige tilrettelagte rygestopaktiviteter for udsatte unge med afsæt i den nye nationale model til forebyggelse af rygning blandt udsatte unge. 3. Rekruttering til rygestopaktiviteter via målrettet tværgående informationsindsats. Informationsindsatsen vil forsøge at påvirke kultur/normer omkring rygning og tænkes at involvere frivillige organisationer. 4. Indsamle erfaringer med røgfrihed i skoletiden (Folkeskolen) 5. Indsamling af viden om de unges rygevaner. Mit-Ældre projekt I 2013 vil Produktionsskolen i Greve og Høje - Taastrup endvidere indgå i et projekt Mit- Ældre i samarbejde med Greve Kommune. Projektets formål er at udvikle og afprøve metoder til at motivere flere ældre borgere til at anvende digitale løsninger. Socialministeriet har støttet projektet økonomisk og forventer, at erfaringerne kan spredes ud i landet. Der er derudover en del andre aktører som Ældresagen, Roskilde Universitetscenter, Digitalstyrelsen m.fl. som støtter op omkring projektet. Som produktionsskole vil vi indgå i forberedelse af en større event, som skal afvikles den 16. april 2013 i Portalen. Det er skolens Event og Kulturværksted, IT-værkstedet i Greve samt Film og Foto værkstedet, som vil være involveret i projektet. To afsluttede projekter på afdelingen i Taastrup I 2012 medvirkede Produktionsskolen i Greve og Høje - Taastrup i to mindre projekter, som begge var tilknyttet produktionsskolens afdeling i Taastrup.

7 Virksomhedsplan Det er projekterne: - Intensive vejledningsforløb Intensive læringsforløb som imidlertid blevet nedlagt. Mere om dette på side Flere unge i uddannelse nye metoder til afklaring og faglig, personlig og social dannelse, med arbejdstitlen Klar parat go. Dette projekt er beskrevet i virksomhedsplanen 2012 og blev afsluttet og evalueret i Projektet må betegnes som et godt og konstruktivt forløb, hvor erfaringer fra projektet har medvirket til: a. At deltagerne er blevet bedre rustet til at stå over for andre. b. At deltagerne er blevet bedre til at reflektere over egne valg. c. At deltagerne har taget et øget ansvar i processen. Tune Kursuscenter Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har nu i 9 år drevet Tune Kursuscenter som en del af skolens undervisningstilbud. Det har været en stor succes. Kursuscentret byder på en række gode og reelle arbejdsopgaver af høj pædagogisk og læringsmæssig værdi for skolens elever. Den økonomiske krise fik imidlertid indflydelse på Tune Kursuscenter, da omsætningen fra omkring 2010 til 2012 faldt med 23%. Som følge af den faldende omsætning er der i 2012 blevet iværksat forskellige tiltag, der i forsøg på at vende kurven dels skulle øge omsætningen og dels sænke omkostningerne. De iværksatte tiltag er eksempelvis ny hjemmeside, annoncering og pressemeddelelser, som tilsammen bidrager til en øget markedsføring. Den nybyggede kantine Havestuen er ligeledes blevet et aktiv for kursuscentret, da det også er muligt at anvende denne til fester og arrangementer. Det har endvidere haft en lille betydning i slutningen af 2012, at Karlslunde Kursuscenter lukkede med udgangen af 2012, da nogle kunder har valgt at rette henvendelse til Tune Kursuscenter som følge af lukningen. En af de store udfordringer på kursuscentret i det kommende år bliver at istandsætte lokalerne, herunder værelser, mødelokaler og grupperum, ligesom inventaret mange steder trænger til vedligeholdelse og renovering samt udskiftning. Skolens håndværksværksteder har med succes udført en lang række vedligeholdelses- og renoveringsopgaver på kursuscentret. Der er dog fortsat mange store opgaver, der skal løses i de kommende år. Når kundekredsen skal fastholdes og nye kunder tiltrækkes, skal kursuscentret nødvendigvis fremstå med en tidssvarende indretning, pæn vedligeholdelsesstand samt en god service. Der vil i løbet af 2013 blive udarbejdet en vedligeholdelses- og fornyelsesplan for både kursuscentret og produktionsskolen. Afdelingen i Taastrup Etableringen af produktionsskolens afdeling i Taastrup er for så vidt afsluttet, men en tilpasning til den øgede elevtilgang bliver nødvendig. Oprindeligt var det planen, at der skulle være undervisningskapacitet til ca. 60 elever i Taastrup. Behovet for pladser viste sig imidlertid at være større, og undervisningskapaciteten er med det nye Køkkenværksted samt IT-værksted udvidet til 115 pladser, hvilket er tæt på en fordobling af elevtallet. Det nuværende lejemål i Tåstrup Stationscenter er dermed udnyttet fuldt ud, og med mindre det bliver besluttet at foretage nye store investeringer, kan der ikke skaffes plads til mere end det nuværende elevtal. Det må dog overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at udvide lejemålet en smule for at skabe et bedre arbejds- og undervisningsmiljø. Idé- og værdigrundlag Det grundlæggende idé- og værdigrundlag på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup, er at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, der kan give unge under 25 år lyst, mulighed og kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig i et almindeligt job på arbejdsmarkedet.

8 Virksomhedsplan Det er tankegangen bag det praktisk orienterede læringsmiljø, at det skal stemme overens med de unges generelle forudsætninger og orienteringer og give dem troen på sig selv. Mange unge på produktionsskolen oplever måske for første gang at der er brug for deres praktiske, tekniske eller kreative evner. Mange af de unge, vi møder på produktionsskolen, har svage kompetencer og forudsætninger, fordi deres sociale baggrund ofte er ringere og deres boglige kvalifikationer dårligere end andre unges. Disse unge har i høj grad brug for at få vendt den negative spiral. De har brug for læringssucceser, der kan give dem lyst til at lære mere. På produktionsskolen får de unge mulighed for at lære på en anden måde end den, de har mødt i andre skoleformer. De møder en pædagogik, der tager udgangspunkt i praksis i at skulle udføre et reelt arbejde og bruge sine praktiske, kreative eller tekniske evner til at producere noget, som andre kan drage nytte af. De deltager i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor de tilegner sig sociale kompetencer og oplever anerkendelse og nødvendighed som centrale begreber. På værkstedet møder de engagerede og nærværende voksne, de kan identificere sig med og leve op til voksne der både fungerer som mester og mentor. Og de møder en pædagogisk tilgang til læring, der tager udgangspunkt i anerkendende relationer til de unge. Produktionens nødvendighed, arbejdsfællesskabet og de overskuelige mål og rammer gør, at også disse skoletrætte og umotiverede unge bliver engagerede og får personlige sejre. Opnåelsen af konkrete faglige kompetencer kan ligeledes være med til at give de unge mere selvtillid og højne deres selvværd, hvad der er uhyre vigtige uddannelseskompetencer. De jeg kan -oplevelser, som de får på produktionsskolen, giver dem mod og vilje til at tænke uddannelse igen og opstille realistiske fremtidsplaner. Idé - og værdigrundlaget på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er i overensstemmelse med det af Produktionsskoleforeningen udarbejdede charter for de danske produktionsskoler om grundlæggende principper for produktionsskoleformen. Visioner Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil arbejde hen imod at give unge kompetencegivende uddannelse, som er både formelt og samfundsmæssigt anerkendt. Driften af Tune Kursuscenter giver muligheder for en række gode og reelle arbejdsopgaver af høj pædagogisk og læringsmæssig værdi for skolens deltagere. Kursusdelen er således en integreret del af skolens undervisningstilbud. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup skal være den bedste produktionsskole med Et godt undervisningsmiljø for både skolens deltagere, medarbejdere og kursuscentrets gæster. Høj faglig standard og god kundeservice både på kursuscentret og skolens øvrige produktionsværksteder. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har desuden en vision om, at skolen skal arbejde på at blive bæredygtig i forhold til miljøbelastning, og at Tune Kursuscenter på sigt skal kunne godkendes som medlem af Den Grønne Nøgle. Mission Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder unge en anden start på ungdomsuddannelse. Produktionsskolen er en praksisnær skoleform, der giver unge mulighed for at lære på en anden måde end den, der tilbydes i andre skoleformer.

9 Virksomhedsplan Produktionsskolens særlige læringsmiljø sætter fokus på produktion og arbejdsfællesskab, dvs. læring ved at samarbejde med andre om at producere noget, der kan afsættes til Tune Kursuscenter og til kunder udefra eller anvendes på skolen i forbindelse med undervisningen. Det særlige læringsmiljø skal sikre den bedst mulige afklaring og træning af faglige, sociale og personlige kompetencer. Overordnet mål Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder individuelle undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion for unge under 25 år, der er i en uhensigtsmæssig uddannelsessituation. Med individuelle undervisningsforløb forstås, at optagelse og udskrivning af deltagerne finder sted løbende, og at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og behov. Undervisningen skal bidrage til udvikling af deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller overgang til varig beskæftigelse. Undervisningen skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt fremme international forståelse. Derudover skal undervisningen bidrage til deltagernes forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle deres miljøbevidsthed. Undervisningen tilrettelægges med særligt henblik på, at deltagerne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Dannelsesideal Pædagogikken på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup bygger på et humanistisk menneskesyn, som har udgangspunkt i, at skolens deltagere er frie væsner og ikke kun er produkt af arv og miljø. Man kan derfor ikke stille forudsatte forventninger til deltagernes udvikling. Men som skoleform kan man være bevidst om at skabe et demokratisk læringsrum, hvor deltagerne har mulighed for at udvikle sig under frihed og ansvar i et socialt arbejdsfællesskab, hvor deltageren kan finde egne værdier og normer i en demokratisk sammenhæng. Heraf kan udledes 3 dannelseselementer: 1. Deltagerne skal udvikle sig til selvforvaltende og selvreflekterende mennesker. Dette betyder: At deltagerne har medindflydelse under ansvar i værkstedets daglige processer. At lærerne fremstår som rollemodeller. At deltagerne kvalificeres til at mestre arbejdslivet. 2. Deltagerne skal lære at begå sig sammen med andre og udvise respekt og rummelighed. Dette betyder: At deltagerne skal bibringes viden om almindelige gode omgangsformer. At deltagerne udfordres ved skiftende samarbejdspartnere og arbejdsformer. At deltagerne arbejder med deres hensynsfuldhed og tolerance i hverdagen. 3. Deltagerne skal indleve sig i en demokratisk skolekultur og derigennem udvikle sig til demokratiske mennesker. Dette betyder: At deltagerne skal inddrages i de besluttende organer. At deltagerne skal gives ligeværdig modstand på deres holdninger. Pædagogisk teori Produktionsskolepædagogikken bygger ikke på én pædagogisk teoriforståelse, men er inspireret af flere. På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup identificerer vi os med læringskul-

10 Virksomhedsplan tur i spændingsfeltet mellem højskolens læringskultur, den reformpædagogiske læringskultur og mesterlærens læringskultur. Målgruppen Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Målgruppen kan beskrives således: - De frafaldstruede: Unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, men som af forskellige årsager (faglige, sociale og/eller personlige) ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen. - Unge med behov for afklarende forløb: Unge, der efter afslutningen af grundskolen ikke er klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. - De utilpassede unge: Unge, der ikke har haft en normal skolegang i grundskolen (pjækkeri, omsorgssvigt, adfærdsproblemer m.fl.) og af den grund ikke kan profitere af de ordinære uddannelsessystemer. Unge der, pga. voldelig og kriminel adfærd, ikke er i stand til at gå i gang med eller fastholde et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Produktionsskolens generelle målgruppe er således den andel af en ungdomsårgang (p.t. ca. 20%), der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den. Skolen kan desuden optage unge som led i en erhvervsgrunduddannelse (egu). Der er ingen nedre aldersgrænse for produktionsskoledeltagere, men de skal som hovedregel have afsluttet undervisningspligten. Produktionsskoleloven giver mulighed for, at skolen kan optage enkeltelever eller grupper af elever fra folkeskolens 8. og 9. kl. i særlige undervisningsforløb, der f.eks. kan etableres i henhold til folkeskolelovens 33. stk.4. Sådanne forløb skal betales af den skole/kommune, der rekvirerer forløbet. Derudover kan produktionsskolen optage deltagere i særlige projekter som indtægtsdækket virksomhed. Alle unge, der tilhører målgruppen, som skolen vurderer kan profitere af skolens særlige undervisningstilbud, kan optages på skolen. Hvad enten der er tale om unge uden særlige problemer eller om unge med særlige indlæringsmæssige, sociale eller adfærdsmæssige problemer, gælder det, at de optages på lige fod ud fra princippet om, at alle har ret til en ny chance. De unge har ret til at blive optaget på produktionsskolen, uden at der afkræves dem en række oplysninger udover fakta om tidligere skolegang og uddannelses- og erhvervsforløb. Undervisningen Produktionsskolens undervisning omfatter grundlæggende almene, faglige og kulturbærende kundskaber. Skolens virksomhed er som hovedregel ikke eksamensrettet. Da skolen arbejder med løbende optag og udslusning, kommer de unge til at indgå i individuelle forløb, hvilket indebærer, at fordelingen mellem det erhvervsrettede og det personligt udviklende vil være forskellig fra deltager til deltager, afhængig af de forudsætninger og ressourcer, den enkelte unge er i besiddelse af. Undervisningen på produktionsskolen omfatter værkstedsundervisning, undervisning i almene fag, kombinationsforløb med erhvervsskolerne og øvrige undervisningsaktiviteter.

11 Virksomhedsplan Værkstedsundervisningen Den grundlæggende undervisning foregår på skolens værksteder. Værkstedsundervisningen tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde. Værkstedsundervisningen skal foregå i et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab, hvor den enkelte unge tilegner sig dele af et fags kultur og kundskaber. Undervisningen skal være opgaveog problemformulerende - både i forhold til processen/produktet og i forhold til den unge. Undervisningen skal tilrettelægges således, at det er den unges læreproces, der er afgørende. Værkstedsundervisningen, som bygger på deltagernes aktive medvirken i udførelsen af værdiskabende arbejde, er en direkte måde at udvikle de unges faglige, sociale og personlige kvalifikationer på, idet arbejdet med produktionsopgaverne betyder, at der er en række ting, der skal gøres - altså en sagstvang og dermed en række nødvendighedsværdier, som de unge - uanset deres tidligere skolebaggrund eller forløb i øvrigt - lader sig inspirere, lære og opdrage af, så der åbner sig helt nye muligheder for dem. I 2012 har Produktionsskole i Greve og Høje-Taastrup følgende værkstedstilbud: Antal pladser gennemsnit: Antal årsværk (lærerressourcer på værkstedet): Afdelingen i Greve: Kontorværkstedet 2 0,2 Hotel- og Service Værkstedet 9 1 Køkkenværkstedet 9 1 IT-værkstedet 22 2 Film og Foto Værkstedet 11 1 Musikværkstedet 27 2,5 Bygge- og Anlægsværkstedet 9 1 Grønt Værksted 27 3 Pædagogværkstedet 22 2 Idræt og Friluftsliv Værkstedet 11 1 Event og Kultur Værkstedet 9 1 I alt ,7 Afdelingen i Taastrup: Krop, Stil og Sundhedsværkstedet 44 4 Medieværkstedet 22 2 Service og Idræt Værkstedet 18 2 Ide og Butik Værkstedet 11 1 Køkkenværkstedet 9 1 IT-værkstedet 11 1 I alt Den samlede produktionsskole har således en undervisningskapacitet på i alt 275 indskrevne deltagere. Normeringen er 9 11 deltagere i gennemsnit pr. lærer afhængig af værkstedets karakter. De mere kreative værksteder kan typisk klare lidt flere deltagere pr. lærer end de håndværksmæssige værksteder, som af sikkerhedsmæssige grunde bør have lidt færre deltagere. Produktionsskolen har værkstedstilbud, der peger imod 9 af erhvervsskolernes grundforløb ud af 12 mulige. Det vi mangler er Produktion og udvikling (metalområdet), Transport og logistik og Bil, fly og andre transportmidler. Produktionsskolen skal ikke nødvendigvis have tilbud, der peger mod alle grundforløb, men vi bør som minimum have aftaler om meritgivende kombinationsforløb til alle de grundforløb, der ikke er adgangsbegrænsede.

12 Virksomhedsplan Beskrivelse af værkstedernes mål, indhold og produktioner fremgår af bilag 1 til virksomhedsplanen. Undervisning i almene fag En del af deltagerne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har forladt grundskolen uden en afgangseksamen. Andre unge har en afgangseksamen med så dårlige resultater, at de har behov for at forbedre deres kundskaber på en række områder, hvis de skal klare sig i det ordinære uddannelsessystem. Produktionsskolens grundlæggende undervisning tager udgangspunkt i det praktiske arbejde på værkstederne, men i en række tilfælde er der behov for supplerende undervisning i f.eks. dansk, matematik og engelsk. Produktionsskolen er ikke forpligtet til at tilbyde særskilt undervisning i almene fag på skolen, men indtil 1/3 af deltagerens forløb på produktionsskolen kan anvendes til undervisning, der hører under anden lovgivning. Særskilt undervisning i almene fag kompliceres af, at der er tale om små grupper af deltagere med et meget forskelligt behov for undervisning, fra kompenserende specialundervisning til almindelig undervisning på klasse niveau. Dertil kommer, at der er deltagere både over og under 18 år, og at de kommer fra forskellige kommuner og regioner. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har valgt at løse deltagernes behov for almen undervisning gennem udnyttelse af 1/3-reglen. I samarbejde med den unge og værkstedslæreren finder skolens vejledere det rigtige undervisningstilbud til den enkelte. Under 1/3-reglen kan deltagerne f.eks. være med i følgende undervisning: FVU (forberedende voksenundervisning i dansk, matematik og engelsk) på VUC AVU (almen voksenundervisning på kl. niveau) på VUC Specialundervisning for ordblinde Ungdomsskolens tilbud HF enkeltfag Derudover har skolen valgt at tilbyde eksamensforberedende undervisning i dansk, matematik på 9. klasseniveau og engelsk som et sprogtræningsfag uden eksamen. Som skole vil vi arbejde hen imod, at engelsk kan blive et eksamensfag. Tilbuddet gives primært til de 16 17årige (som ikke opfylder alderskriteriet for optagelse på VUC) uden 9. klasse eksamen og til deltagerne i særligt tilrettelagte undervisningsforløb f.eks. efter folkeskolens 33, stk. 4. Undervisningen varetages af en fuldtidsansat lærer, som underviser i matematik og engelsk, og en lærer, som underviser i dansk på halv tid og vejleder den øvrige tid. Eleverne føres til eksamen i samarbejde med VUC i Greve i dansk og matematik. Meritgivende kombinationsforløb Med virkning fra 1. august 2007 skal produktionsskoleforløb på mere end tre måneder indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse med mindre særlige forhold taler herimod. Kombinationsforløb er korte undervisningsforløb af 2 5 ugers varighed, der indeholder elementer fra undervisningen på produktionsskolen og på en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang til bl.a. erhvervsuddannelsessystemet. Et sådant forløb skal tilsigte, at deltagerne får erfaringer med en anden type uddannelsesinstitution og med krav og indhold i en kompetencegivende ungdomsuddannelse samtidig med, at tilknytningen til produktionsskolens værkstedstilbud med dets tætte lærerkontakt og den tilknyttede individuelle vejledning bevares. Ideen med kombinationsforløb er, at de unge, der har brug for det, bliver afklaret, udvikler deres personlige, sociale og faglige kompetencer inden uddannelsen påbegyndes og ikke dropper ud efter nogen måneder for derefter at skulle starte forfra.

13 Virksomhedsplan I samarbejde med områdets erhvervsskoler og en række andre produktionsskoler tilbyder Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup kombinationsforløb til erhvervsskolernes grundforløb med undtagelse af de grundforløb, der er adgangsbegrænsede. Af forskellige grunde er det ikke alle skolens elever, der kommer i kombinationsforløb. Årsagerne kan f.eks. være følgende: % af produktionsskoleeleverne er frafaldselever fra uddannelse ofte EUD, og de har tidligere gennemført dele af grundforløb i større eller mindre omfang. - Eleven kan ikke gennemføre et ordinært EUD forløb, og der arbejdes i stedet med en plan om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE), Erhvervsgrunduddannelse (egu), Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller udslusning til fleks- eller skånejob. - Eleven ønsker ikke en EUD, men har planer om anden uddannelse, hvortil der ikke findes mulighed for meritgivende kombinationsforløb. - Eleven er afklaret vedr. fremtidig uddannelse inden for de første 3 måneder af produktionsskoleopholdet og udskrives relativt hurtigt derefter til den valgte uddannelse. Den gennemsnitlige opholdstid for eleverne på Produktionsskolen ligger på ca. et halvt år. Deltagelse i kombinationsforløb indarbejdes i den enkelte deltagers forløbsplan. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse Som en del af satspuljeforliget for 2004 blev der etableret et forsøg med erhvervsuddannelsesforløb forankret på produktionsskoler, kaldet Produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse på produktionsskoler. Forsøgets målgruppe var unge på produktionsskoler, der på grund af manglende sociale, personlige eller faglige forudsætninger ikke vurderedes til umiddelbart at kunne udsluses i uddannelsessystemet. Der var tale om en gruppe af unge, som af en eller flere årsager ikke formåede at gennemføre en faglig uddannelse på trods af evner og håndelag for f.eks. et bestemt håndværk, men som med de rigtigt sammensatte og tidsmæssigt fleksible uddannelsesforløb og med særlig assistance, vurderedes til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektet viste så gode resultater, at lærlingeuddannelse på produktionsskolen med virkning fra 1. august 2010 blev en permanent mulighed med lov om Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse. I Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse erstattes grundforløbet for den enkelte elev helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole (efter samme principper som i Ny mesterlære ). Derefter gennemfører deltageren et hovedforløb på normal vis, dog således at praktikdelen foregår på produktionsskolen uden uddannelsesaftale (efter samme principper som skolepraktik på en erhvervsskole). Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse har samme mål og niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed, og afsluttes med samme prøver og beviser. Adgangen til Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at deltageren ikke har de faglige, sociale eller personlige forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse på normal vis dvs. med et grundforløb på en erhvervsskole og en uddannelsesaftale med en virksomhed. Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse gennemføres i et tæt samarbejde mellem en produktionsskole og en erhvervsskole, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Det er de faglige udvalg, der godkender og fører tilsyn med praktikuddannelsen på produktionsskolen. Ved begyndelsen af indeværende år, var Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup godkendt af de faglige udvalg til at gennemføre uddannelse inden for følgende fagområder: - Kontor, med specialerne Administration og Økonomi - Ernæringsassistent - Hotel- og fritidsassistent - Receptionist

14 Virksomhedsplan Konference- og selskabstjener - Anlægsgartner - Maler - IT-support - Ejendomsservicetekniker - Gastronomuddannelsen, specialet Cater - Kok Vi arbejder på at blive godkendt inden for frisørfaget og kosmetikerfaget. Vi skal imidlertid have installeret punktudsugning, inden vi kan få en godkendelse. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vil udnytte muligheden for lærlinge på skolen i så stort omfang som muligt. I 2011 kunne skolen med glæde afholde svendegilde for vores første lærling, der med et flot eksamensresultat havde gennemført sin uddannelse som ernæringsassistent. I 2012 kunne vi afholde svendegilde for to lærlinge, som var henholdsvis en Hotel og fritidsassistent og en Ejendomsservicetekniker. I 2013 forventer vi at holde svendegilde for vores Caterlærling og muligvis en af vores IT-supportlærlinge. Ved indgangen til 2013 havde skolen 9 lærlinge inden for følgende fag: En malerlærling, en lærling som ejendomsservicetekniker, fire lærlinge som IT-support, en kontorelev med specialet administration, en lærling som cater og en lærling som anlægsgartner. Målet er, at skolen inden for de næste par år har en eller to lærlinge inden for alle de fagområder, som vi er godkendt til. Skolen vil samtidig have opmærksomheden rettet mod andre fagområder, hvor vi eventuelt kunne godkendes til lærlingeuddannelse. Mulige områder kunne være frisør på skolens Krop, Stil og Sundhedsværksted, mediegrafiker på Medieværkstedet og serviceassistent i forbindelse med oldfrue- og rengøringsfunktionen på Tune Kursuscenter til erstatning for uddannelsen til hotel- og fritidsassistent som er nedlagt. Øvrige undervisningsaktiviteter Sideløbende med den undervisning, der foregår på værkstederne, de ovennævnte tilbud om almen undervisning og kombinationsforløb med erhvervsskolerne, tilbyder produktionsskolen en række øvrige undervisningsaktiviteter: - Demokrati og medindflydelse. Deltagerne inddrages mest muligt i planlægnings- og beslutningsprocesser, der vedrører skolens dagligdag og drift. Værkstedsmøder, deltagerråd og fællesmøder spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle. - Ekskursioner. Skolen arrangerer ekskursioner med særlige undervisningsaktiviteter. - Praktik af kortere varighed. I produktionsskolens tilbud kan indgå praktik af kortere varighed i offentlig eller privat virksomhed. - Øvrige undervisningsaktiviteter. Her kan være tale om f.eks. særlige temadage eller -uger, motion og sund levestil, musik eller sociale arrangementer som foredrag, film, åbent hus og årstidsfester, f.eks. sommerog juleafslutning. Undervisningsmiljøvurdering Produktionsskoler skal ifølge lovgivningen udarbejde en undervisningsmiljøvurdering hvert 3. år. IT-værkstedet på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har udviklet et værktøj til gennemførelse af undervisningsmiljøvurdering. Der er til vurdering af skolens æstetiske, psykiske og fysiske miljø udarbejdet et spørgeskema, som alle skolens elever skal udfylde.

15 Virksomhedsplan Det udviklede IT-værktøj giver mulighed for udskrivning af skemaerne og for indtastning af deltagernes besvarelser grupperet efter værksteder. Efter endt indtastning af deltagernes besvarelser, kan der printes diagrammer ud for de enkelte værksteder og for skolen som helhed. Da det er et lovkrav, at der skal gennemføres undervisningsmiljøvurdering på alle produktionsskoler, har IT-værkstedet velvilligt stillet værktøjet gratis til rådighed for andre skoler. IT-værktøjet var en væsentlig årsag til, at Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup modtog Undervisningsmiljøprisen For at følge deltagernes opfattelse af undervisningsmiljøet vil produktionsskolen jævnligt og mindst en gang om året gennemføre spørgeskemaundersøgelsen og vurdere resultaterne sammen med deltagerne på værkstederne og i deltagerrådet. Hvert 3. år vil der blive udarbejdet en handlingsplan som foreskrevet i loven. Den sidste handlingsplan blev udarbejdet i Der skal derfor først udarbejdes en ny handlingsplan i Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Med virkning fra 30. oktober 2012 godkendte Byrådet i Greve Kommune Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup som selvstændig udbyder af erhvervsgrunduddannelsen (egu) i Greve Kommune. Skolen blev dermed ligestillet med Greve Kommune som udbyder af egu. Til varetagelse af opgaven har skolen en egu-vejleder ansat. Ud over igangsættelse og opfølgning på egu-forløb, er en del af opgaven at udvikle et tæt samarbejde på det administrative område med Greve Kommune om den fælles opgave. En anden del af opgaven er at gøre skolens samarbejdsparter og det lokale erhvervsliv opmærksom på mulighederne for produktionsskoletilrettelagt egu. Målet er at skabe så mange private praktikpladser til egu-eleverne som muligt. Derudover vil skole benytte mulighederne for offentlige praktikpladser. I forbindelse med egu tilbyder produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup: - Afklarings- og opkvalificeringsforløb der sikrer, at egu er det bedst mulige tilbud til den unge. Eleven brancheafklares på skolens værksteder inden egu iværksættes, hvilket bevirker mindre risiko for fejlvalg af branche og efterfølgende negativt frafald. Det afklares i et individuelt tilrettelagt forløb, om den unge har evner og interesse for det ønskede fagområde. Mulighed for praktik i virksomheden inden egu iværksættes. - Autentisk arbejdsmiljø Et ungdoms- og skolemiljø med fokus på erhvervsrettet uddannelse og arbejde. Skolen er (i forbindelse med den Produktionsskolebaserede Erhvervsuddannelse) godkendt af de faglige udvalg til at gennemføre en række faglige uddannelser. - Kendskab til eleven Skolens egu-vejleder, der følger eleven i hele egu-forløbet, har et langvarigt, personligt og grundigt kendskab til eleven. Det sikres, at eleven er klar til uddannelse, dvs. at eleven: møder til tiden er motiveret og interesseret i faget arbejder aktivt med de stillede opgaver kan følge en instruktion kan løse de stillede opgaver overholder aftaler fungerer socialt på holdet kan samarbejde med andre.

16 Virksomhedsplan Skoleforløb En del af egu-elevens skoleforløb kan foregå på produktionsskolen f.eks.: Individuelt tilrettelagt undervisning i dansk, matematik og engelsk (der arbejdes med forskellige læringsstile). Eksamensforberedende undervisning på 9. klasse niveau i dansk og matematik. (Eksamen i samarbejde med VUC i Greve). Ordblindeundervisning i samarbejde med VUC i Greve. Førstehjælpskursus (egen førstehjælpsinstruktør). Særlige værkstedsbaserede skoleforløb (hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres). Eleven indgår i et særligt aftalt forløb, f.eks. planlægning, afvikling og evaluering af et større arrangement for daginstitutionerne i kommunen på Pædagogværkstedet. Meritgivende kombinationsforløb i samarbejde med erhvervsskolerne (fagspecifikke forløb f.eks. hygiejnebevis). Dele af erhvervsskolernes grundforløb, som giver merit, hvis det viser sig, at eleven på sigt kan fortsætte i en egentlig erhvervsuddannelse. Derudover kan produktionsskolen benytte fagskolernes skoleophold, der er specielt tilrettelagt til egu s elevmålgruppe. - Egu for hele målgruppen Primært for skolens egne elever, som efter et produktionsskoleforløb ikke er klar til anden uddannelse eller arbejde. Skolen iværksætter egu for alle i målgruppen uanset hvilke personlige, sociale og/eller faglige årsager, der er til, at eleven tilhører målgruppen. Skoleforløb i forbindelse med uddannelsesplaner, der er iværksat af andre kommuner, uddannelsesinstitutioner, UU-centre mv årige unge. Det kunne f.eks. være en tidligere elev, som skolen har kendskab til. Samarbejde med erhvervsskoler Lovændringen der trådte i kraft den 1. august 2007 (L558), sikrer mulighederne for et tættere samarbejde mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne. Loven indebærer bl.a., at produktionsskolernes uddannelsestilbud skal målrettes mod kompetencegivende uddannelse. Ifølge loven skal produktionsskolerne samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejdet skal bygge på en skriftlig aftale mellem produktionsskolen og den institution, som produktionsskolen udsluser eller forventer at udsluse flest elever til. En produktionsskole kan indgå aftaler med flere institutioner. Desuden kan produktionsskoler med lovændringen gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvis det indgår i en samarbejdsaftale. Den geografiske placering af Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup medfører, at skolen udsluser stort set lige mange elever til uddannelse på erhvervsskolerne i Ishøj, Roskilde og Køge, samt en del til SOSU Sjælland, afdelingen i Greve. Skolen har derfor i samarbejde med de andre produktionsskoler i Region Hovedstaden og Region Sjælland valgt at indgå fælles samarbejdsaftaler med en række erhvervsskoler. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup indgår i en fælles samarbejdsaftale mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne i Region Hovedstaden. Følgende erhvervsskoler indgår i aftalen: - Københavns Tekniske Skole - TEC - CPH WEST - Hotel- og Restaurantskolen - Niels Brock - SOSU-København - SOSU C.

17 Virksomhedsplan Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har desuden sammen med lokale produktionsskoler samarbejdsaftaler med følgende erhvervsskoler: - SOSU Sjælland afdelingen i Greve. - EUC Sjælland i Køge. - Roskilde Tekniske Skole. - Køge Handelsskole. Derudover har produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tiltrådt en fælles betalingsaftale mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne i Region Sjælland. Formålet med samarbejdet er at kvalificere eleverne til at påbegynde og gennemføre en uddannelse, at fastholde eleverne og bekæmpe frafaldet samt at skabe øget fleksibilitet i overgangene mellem de to skoleformer. Idegrundlaget er, at samarbejdsaftalerne skal støtte elever, der af faglige, sociale eller personlige grunde ikke umiddelbart kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Samarbejdet skal sikre, at eleverne oplever en helhedsorienteret indsats fra begge skoleformer og en naturlig overgang, når skoleskift er nødvendigt for at få en uddannelse. Det er en fælles intention, at eleverne om muligt får tilbud om gensidigt at skifte skole uden, at der derved bliver tale om et afbrud af den uddannelse, som eleven er i gang med. Samarbejdet skal også ses i sammenhæng med regeringens målsætning om, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en uddannelse, og at mindst 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Særligt undervisningsprojekt Intensive vejledningsforløb Intensive læringsforløb. UU-Vestegnen har kontaktet Produktionsskolens afdeling i Taastrup og bedt os om at medvirke i projektet Intensive vejledningsforløb - Intensive læringsforløb, som er et samarbejdsprojekt mellem Ungdommens Uddannelsescenter, jobcentre, kommuner, erhvervsskoler og produktionsskoler med støtte fra Integrationsministeriet. Projektets målgruppe er unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er faldet fra en ungdomsuddannelse. Unge etniske danskere kan deltage. Formålet beskrives således: I erkendelse af det helt uacceptable frafald fra ungdomsuddannelserne, herunder specielt de erhvervsfaglige, er det projektets formål at fange de unge inden de er faldet fra, eller meget hurtigt efter de er faldet fra, og herefter at afdække årsagen til frafaldet. Ved en årsagsafklaring vil det være muligt i projektet at skabe nogle forløb, der vil kunne give de unge lysten til uddannelse tilbage. I projektet tilbydes de unge et intensivt vejledningsforløb, hvor årsager til frafaldet synliggøres, evt. manglende kompetencer bliver tydeliggjort samt en realistisk uddannelsesplan bliver udarbejdet. Ca. 1/3 af deltagerne på produktionsskolens afdeling i Taastrup har en anden etnisk baggrund end dansk. Skolen har derfor indvilget i at deltage i projektet og ansatte en medarbejder til at stå for forløbet under forudsætninger af, at UU-Vestegnen kunne sikre os deltagere til projektet. Aftalen var, at UU-Vestegnen i samarbejde med jobcentret i Albertslund Kommune og Høje- Taastrup Kommune skulle finde det nødvendige antal deltagere til det særlige projekt. Da projektet skulle starte i september måned 2012, havde UU-Vestegnen imidlertid ingen deltagere til projektet. For at være med til at løbe projektet i gang fandt vi en gruppe deltagere på afdelingen, som kunne indgå i projektet. Desværre viste det sig, at UU-Vestegnen heller ikke havde deltagere til det forløb, der skulle starte i projektet i januar måned 2013.

18 Virksomhedsplan På denne baggrund har skolens ledelse besluttet at nedlægge projektet i vores regi. Dette har samtidig betydet, at vi har været nødsaget til at afskedige den pågældende medarbejder, som har stået for forløbet. Vejledning Med bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. er det slået fast, at vejledningen på produktionsskolen er en omfattende og vigtig funktion, der som produktionsskolens øvrige tilbud sigter mod udvikling af deltagernes generelle kundskaber. Skolens vejledningsfunktion Som konsekvens af at produktionsskolens målgruppe de senere år er blevet yngre og har flere komplekse problemstillinger som hindring for at få fodfæste i uddannelsessystemet, har Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup valgt en høj prioritering af skolens vejledningsfunktion. Med afdelingen i Taastrup er skolens vejledningsfunktion normeret til i alt 4½ årsværk. Disse fordeles med 2½ vejleder i Greve og 2 vejledere i Taastrup. Viseforstanderne fra begge afdelinger vil i nogle situationer bistå vejlederne ved fravær og i pressede situationer. For at koordinere arbejdet har skolen etableret et vejlederteam bestående af de 4 fuldtidsansatte vejledere samt 1 vejleder, som bruger halv tid på vejledning og halv tid på almenundervisning. I vejlederteamets møder deltager endvidere viceforstander fra begge afdelinger samt forstander. Med henblik på opkvalificering af deltagernes forløbsplaner og styring af deltagernes deltagelse i meritgivende kombinationsforløb, deltager skolens vejledere i videst muligt omfang i forløbssamtalerne mellem deltagerne og lærerne. Vejlederne har følgende fællesopgaver: - Individuelle introduktionssamtaler med nye deltagere (inden optagelse). - Indskrivningssamtaler ved optagelse på skolen. (Indholdet i forløbet aftales, valg af værksted, evt. almen undervisning mv.) - Forløbssamtaler med deltagerne i samarbejde med værkstedslæreren og deltageren hvert værksted har sin vejleder tilknyttet. (Forløbsplanen justeres aftaler om praktik- og/eller kombinationsforløb aftales muligheder og uddannelsesmål drøftes og aftales hvilke kompetencer skal trænes evt. ansøgning om forlænget forløb.) - Praktikaftaler etableres. - Samarbejde og statusmøde omkring den unge med andre vejledere, rådgivere, forældre mf. efter behov. - Udvikling, gennemførelse og evaluering af kombinationsforløb. - Deltagelse og planlægning i forbindelse med uddannelsesmesser. Skolens vejledere skal desuden medvirke til styrkelse af lokale skolekontaktnetværk og samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Siden 1. januar 2005 har Ungdommens Uddannelsesvejledning i kommunerne skulle godkende alle unge tilhørende produktionsskolernes målgruppe, der søger optagelse. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har i de år ordningen har fungeret brugt mange ressourcer på at opbygge et godt og frugtbart samarbejde med de UU-centre, vi modtager deltagere fra. Skolen modtager primært deltagere fra 4 UU-centre, der tilsammen repræsenterer 22 forskellige kommuner. Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har især et velfungerende samarbejde med UUV Køge Bugt, som er skolens lokale UU-center i Greve Kommune, og med UU-Vestegnen, som er skolens lokale UU-center i Høje-Taastrup Kommune.

19 Virksomhedsplan Samarbejdet vedligeholdes og udbygges gennem periodiske møder sammen med de øvrige produktionsskoler i de to UU-centres lokalområder. I UUV Køge Bugts område drejer det sig om produktionsskolerne i Køge og Solrød, og i UU- Vestegnens område drejer det sig om produktionsskolerne i Glostrup og Ballerup/Herlev. Desuden er skolen repræsenteret i UUV s repræsentantskab, Dialogforum og UUV s netværk med kontaktpersoner fra ungdomsuddannelserne. I UU-Vestegnen deltager skolen i jævnlige netværksmøder. Skolekredsen Produktionsskolen i Greve og Høje- Taastrup Til Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er knyttet en skolekreds, der har til formål at samle en deltagerkreds af personer, som er interesserede i at have kontakt med og støtte produktionsskolen. Byens borgere, erhvervslivet, tidligere deltagere, forældre og alle andre med interesse for skolens virke og placering i lokalsamfundet kan optages som medlemmer af foreningen. Ud over at være repræsenteret i skolens bestyrelse informeres skolekredsens medlemmer om skolens arbejde og inviteres til at deltage i forskellige arrangementer som f.eks. Åbent Hus på skolen. Organisationsudvikling I forbindelse med etablering af afdelingen i Taastrup blev skolens vedtægter ændret i Herefter ser skolens organisationsplan således ud: Bestyrelsen I henhold til vedtægt for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 3 består skolens bestyrelse af 7 medlemmer med stemmeret. Bestyrelsen er sammensat således: 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Greve Kommune 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup Kommune. 1 medlem udpeges af en lokal arbejdstagerorganisation. 1 medlem udpeges af en lokal arbejdsgiverorganisation. 1 medlem udpeges af en lokal erhvervsuddannelsesinstitution. 1 medlem udpeges af Støttekredsen for Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. 1 medlem udpeges af medarbejderne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Herudover tilforordnet uden stemmeret: 1 elev valgt blandt deltagerne på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup. Skolens leder I henhold til lov om produktionsskoler 7 har bestyrelsen ansat en forstander som skolens leder. Forstanderen varetager den daglige administration og har det pædagogiske ansvar. Bestyrelsen har bemyndiget produktionsskolens leder til under bestyrelsens ansvar i det daglige at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, og som følger de retningslinier, der er vedtaget af bestyrelsen, herunder ansættelse og afskedigelse af lærerne og andet personale, samt den økonomiske dispositionsret og -pligt. Lederteam Produktionsskolens lederteam består af skolens forstander, viceforstander fra begge afdelinger samt skolens økonomi- og administrationsleder, køkkenchef og receptionsleder.

20 Virksomhedsplan Viceforstanderen i Greve har følgende ansvars-og arbejdsområder: - Indgår i skolens lederteam. - Er daglig leder for afdelingens lærere og vejledere. - Er ansvarlig for skolens vejlederfunktion på afdelingen og bidrager om nødvendigt. - Er ansvarlig for produktionsskolens egu-uddannelse. - Er ansvarlig for produktionsskolens almenuddannelse. - Sikrer at afdelingens pædagogiske tilbud tilpasses den politiske virkelighed, såvel på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet som på det socialpolitiske område. - Sikrer at produktionsskolepædagogikken implementeres i dagligdagen, så den er i overensstemmelse med produktionsskolernes lovgrundlag og skolens værdigrundlag. - Er sparringspartner i pædagogiske spørgsmål såvel i forhold til forstander som afdelingens lærerstab. - Sikrer et godt arbejdsklima til gavn for skolens elever, kursister og øvrige ansatte. - Er ledelsesrepræsentant i skolens arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg og daglig ansvarlig for afdelingens sikkerhedsforhold og sørger herunder for, at arbejdsmiljøudvalgets beslutninger bliver gennemført. - Er overordnet ansvarlig for uddannelses- og erhvervsvejledning af afdelingens elever, herunder afholdelse af interne og eksterne møder med relation til eleverne. - Er ansvarlig for at skolens forstander løbende holdes ajour med alle væsentlige spørgsmål angående afdelingens medarbejdere, undervisningstilbud og vejledning samt afdelingens øvrige drift. - Er ansvarlig for deltagermøder på afdelingen. - Er ansvarlig for afholdelse af undervisningsmiljøvurdering på begge afdelinger og udarbejdelse af skriftlig handleplan hvert tredje år. - Afholder medarbejdersamtaler med lærere og vejledere på afdelingen. - Afholder APV på afdelingen Viceforstanderen i Taastrup har følgende ansvars- og arbejdsområder: - Indgår i skolens lederteam. - Er daglig leder af skolens afdeling i Taastrup, dog varetages ledelsen af det administrative personale af økonomi- og administrationslederen. - Er daglig leder for afdelingens lærere og vejledere. - Er ansvarlig for skolens vejledningsfunktion på afdelingen og bidrager om nødvendigt. - Sikrer at afdelingens pædagogiske tilbud tilpasses den politiske virkelighed, såvel på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet som på det socialpolitiske område. - Sikrer at produktionsskolepædagogikken implementeres i dagligdagen, så den er i overensstemmelse med produktionsskolernes lovgrundlag og skolens værdigrundlag. - Er sparringspartner i pædagogiske spørgsmål såvel i forhold til skolens forstander som afdelingens lærerstab. - Sikrer et godt arbejdsklima til gavn for skolens elever, kursister og øvrige ansatte. - Er ledelsesrepræsentant i skolens arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalg og daglig ansvarlig for afdelingens sikkerhedsforhold og sørger herunder for, at arbejdsmiljøudvalgets beslutninger bliver gennemført. - Er overordnet ansvarlig for uddannelses- og erhvervsvejledning af afdelingens elever, herunder interne og eksterne møder med relation til vejledningen. - Er ansvarlig for at skolens forstander løbende holdes ajour med alle væsentlige spørgsmål angående afdelingens medarbejdere, undervisningstilbud og vejledning samt afdelingens øvrige drift. - Sikrer at nødvendige arbejdsopgaver i afdelingen bliver udført og nødvendige beslutninger bliver truffet i samråd med skolens forstander. - Indretter og vedligeholder afdelingen efter aftale med skolens forstander. - Er ansvarlig for deltagermøder på afdelingen. - Afholder medarbejdersamtaler med lærere og vejledere på afdelingen. - Afholder APV på afdelingen. Økonomi og administrationslederens ansvars- og arbejdsområder er følgende: - Indgår i skolens lederteam. - Er ansvarlig for at skolens økonomifunktion fungerer efter forskrifterne, herunder: Bogholderi, lønninger, elevregistrering, indberetninger, budgetter og regnskab.