Tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Transkript

1 Tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft Øget international rekruttering skal fremtidssikre Danmark Danmark har behov for markant mere international arbejdskraft. Den demografiske udvikling betyder, at vi bliver for mange ældre udenfor arbejdsmarkedet, og for få til at forsørge dem. Det forventes, at der i 2040 vil være dobbelt så mange danskere i alderen over 70 år, samtidig med at befolkningstallet for den øvrige befolkning vil forblive på det nogenlunde samme niveau. Hvis ikke vi handler nu, så kommer vi i fremtiden til at stå med en alvorlig mangel på arbejdskraft, da der ikke er nogle tegn på, at fertilitetsraten vil stige. Udfordringen med mangel på arbejdskraft deler vi med mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Til forskel fra lande som Tyskland, Sverige og Holland, så halter Danmarks indsats for at tiltrække mere international arbejdskraft dog markant bagefter. Det er dybt bekymrende, da manglen på arbejdskraft gør sig gældende i hele det danske samfund, og i hele landet. Fx var der i 2018 kun 17 ledige smede i hele Syd- og Sønderjylland, og samlet set mangler vi alt fra læger, håndværkere, landmænd, ingeniører og en lang række andre faggrupper. Alle erfaringer viser, at international arbejdskraft bidrager positivt til produktiviteten. Kombinationen af danske og internationale medarbejdere på arbejdspladserne bidrager desuden til øget innovation og idéer, når danske perspektiver og kompetencer blandes med udenlandske erfaringer og perspektiver. Langt vigtigere er øget international rekruttering ikke en trussel mod danskere i arbejde. Tværtimod. Danske virksomheder siger i dag nej til ordrer, fordi de ikke har arbejdskraft nok til at tage imod dem. Det forhindrer virksomhederne i at udbygge, og dermed skabe flere arbejdspladser. I værste fald mister vi, som følge af manglen på arbejdskraft, arbejdspladser, da nogle virksomheder vælger at rykke produktionen til udlandet. Den store mangel på alle former for arbejdskraft er en bombe under velfærdsstaten. For at sikre øget international rekruttering ønsker Radikal Ungdom en liberal og målrettet tilgang til rekrutteringen af international arbejdskraft. Radikal Ungdom ønsker dog samtidig at understrege, at international arbejdskraft selvfølgelig skal arbejde under danske løn- og overenskomstmæssige vilkår. Programmet er dels skrevet ud fra et liberalt synspunkt om, at det at være åben i sig selv er en værdi, da det siger noget om os som folk, og vores lyst til at modtage inspiration fra udlandet. Vigtigst er programmet skrevet ud fra en erkendelse af, at der går en direkte linje mellem vores evne til at tiltrække og fastholde international arbejdskraft, og vores mulighed for at finansiere og udbygge velfærdsstaten. Hver gang vi rekrutterer en ekstra håndværker, 1

2 ingeniør eller læge til Danmark, så stiger vores evne til at finansiere den grønne omstilling, ansætte ekstra pædagoger i vores daginstitutioner, eller investere massivt i uddannelse. Hver gang manglen på arbejdskraft tvinger virksomheder til at sige nej til ordrer eller flytte til udlandet, så er det et alvorligt tab for Danmark. Derfor er det afgørende for Radikal Ungdom, at øget international rekruttering generelt set gøres til en politisk topprioritet på nationalt, såvel som kommunalt niveau. Demand-tilgang til udenlandsk arbejdskraft For at forbedre muligheden for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft ønsker Radikal Ungdom en mere liberal tilgang til immigration kombineret med en demand-tilgang. I lande med demand-tilgang gives opholdstilladelse på baggrund af, hvorvidt samfundet har brug for arbejdskraft i den relevante branche. Det varierer fra land til land, hvem der vurderer, om der er behov for arbejdskraften. Vi ønsker i vid udstrækning, at det danske marked selv regulerer dette behov, da det er den enkelte virksomhed, der har bedst mulighed for at vurdere, hvilken arbejdskraft den har brug for. Dette sker blandt andet ved at liberalisere rammerne for immigration. Radikal Ungdom ønsker, at: Når en ikke-eu borger bliver tilbudt en permanent ansættelseskontrakt i Danmark, modtager vedkommende automatisk arbejds- og opholdstilladelse i 2 år. Tilladelsen forlænges hvert år med 2 år yderligere, hvis immigranten stadig er beskæftiget. Immigranten bliver tilbudt permanent opholdstilladelse efter 3 år, hvis denne stadig er i beskæftigelse Således skæres en del af det bureaukrati og de ansøgningsprocedurer, som både afholder folk fra at komme til Danmark og fra at blive, væk. For yderligere at gøre det danske arbejdsmarked tilgængeligt for borgere uden for EU, foreslår Radikal Ungdom desuden: At borgere uden for EU, der ønsker at søge job i Danmark, kan få et 3 måneders jobsøgningsvisum. Dette visum giver adgang til Danmark, men ikke nogen nogen sociale ydelser. Lige rettigheder For at undgå konkurrenceforvridning mellem dansk arbejdskraft og udenlandsk arbejdskraft er der behov for en sikring af lige rettigheder. Det er helt centralt, at danskere og udlændinge deltager på lige fod på arbejdsmarkedet. Derfor: 2

3 Skal arbejdskraftindvandrere deltage på lige fod med danskere på arbejdsmarkedet og arbejde under samme overenskomst som deres danske kollegaer. Hvis man forhandler egen løn og dermed ikke hører inde under en overenskomst, vil man typisk være specialist inden for sit felt. De får normalt en høj løn, og her er der derfor meget lille risiko for at trykke lønniveauet. Da det særligt er denne type arbejdskraft, vi ønsker at tiltrække, skal de naturligvis have mulighed for at forhandle egen løn på lige fod med danskere. For at sikre, at udlændinge ønsker at komme til Danmark, blive i Danmark og bidrage med deres kompetencer og kultur, skal de sikres en række andre rettigheder såsom: At arbejdskraftsindvandrere skal have adgang til de samme sociale ydelser, som danskerne har. Liberaliserede, simplere og gennemskuelige familiesammenføringsregler eksempelvis afskaffelse af 24-årsreglen og tilknytningskravet - som middel til at tiltrække dygtige udlændinge. Visse udlændinge med vigtige kompetencer kan have svært ved at få ægtefælle og børn til Danmark pga. gældende familiesammenføringslovgivning. Desuden skal alle jobsøgende udlændinge have ret til et velkomstmøde i deres lokale jobcenter, hvor de får gennemgået forholdene for jobsøgning i Danmark, såsom opstilling af ansøgning og CV, hjemmesider med opslåede stillinger osv. Internationale studerende I øjeblikket er det sådan, at studerende, der færdiggør en uddannelse i Danmark, kun tilbydes 6 måneders opholdstilladelse efter afsluttet uddannelse. Har de ikke fundet et arbejde inden da, skal de søge opholdstilladelse på lige fod med alle andre. Når det danske samfund har investeret i en uddannelse til en person, er det ikke hensigtsmæssigt, hvis denne ikke får muligheden for at bidrage til det danske samfund. Derfor mener vi, at: Udenlandske studerende, der har taget en hel uddannelse i Danmark, automatisk skal tilbydes to års opholds- og arbejdstilladelse efter endt uddannelse. Imødekommende bureaukrati Et årti med VKO har budt på ugentlige ændringer i lovgivningen angående udlændinge, opholdstilladelser osv. Dette har skabt et kompliceret og mistroisk system, som virker afskrækkende på potentielle nye borgere og bidragydere til det danske samfund. Der skal derfor ske en holdningsændring i enheder som Udlændingestyrelsen samtidig med, at denne 3

4 udvikling skal understøttes af en afbureaukratisering af systemet. Udover de ændringer, vi allerede har været inde på i dette program, foreslår vi derfor, at: Reglerne omkring opholdstilladelser, arbejdstilladelser mv. gennemgås af en kommission, der har to formål: Afbureaukratisere og forsimple love, regler og praksisser. Vurdere om love, regler og praksisser fremmer eller skader Danmarks evne til at tiltrække relevant arbejdskraft og komme med ændringsforslag til forbedringer. Både nationale, regionale og kommunale offentlige instanser som minimum skal være tosprogede; dansk og engelsk, således at de, der ønsker det, kan vælge at kommunikere med det offentlige på engelsk. Så meget sagsbehandling som muligt skal digitaliseres, således at borgeren selv kan følge med i og bidrage til egen sagsbehandling. Dette skal sikre en hurtigere og mindre omkostningstung sagsbehandling. Afbureaukratisering vil fremme mulighederne inden for denne udvikling. Det offentlige system er noget af det første, man møder, når man kommer til Danmark for at arbejde eller uddanne sig. Om dette møde opleves som enkelt, imødekommende og serviceorienteret eller besværligt, kompliceret og fjendsk er afgørende for, om Danmark kan tiltrække de kompetencer, der i fremtiden skal sikre det danske velfærdssamfunds beståen. Med dette program ønsker Radikal Ungdom styrke Danmarks mulighed for at få det bedste ud af en globaliseret verden. Samtidig ønsker vi, at Danmark bliver et foregangsland i forhold til at sikre global brain-circulation til hele verdens fordel. I krisetider såvel som opgangstider vil vi vise, at en liberal tilgang til immigration og synet på verden som et globalt arbejdsmarked er fremtiden. Kommunerne Kommuner spiller en afgørende men ofte meget overset rolle ift. at integrere den internationale arbejdskraft i lokalområdet, og sikre fastholdelsen af den internationale arbejdskraft. Særligt ift. boligforhold, dagpasning, skoletilbud og uddannelsestilbud har kommunerne mulighed for at bidrage. Derudover bør kommunerne også have fokus på, at den internationale arbejdskraft også socialt falder til, da Danmark får bundkarakter på Ease of settling in i en undersøgelse, hvor international arbejdskraft i over 65 lande har bedømt landene ud fra en række relevante parametre. Derfor mener vi, at: kommuner med særligt mange internationale medarbejdere bør arbejde for at udbrede certificerede internationale skoler. Alle kommuner bør desuden sikre, at deres normale dagtilbud og folkeskoler er rustede til effektivt at modtage børnene til international arbejdskraft, og få dem til at falde på plads. 4

5 Reformer kommunerne skal spille en aktiv rolle ift. at få de nye internationale borgere gjort opmærksom på mulighederne for at indgå i det lokale fritids- og kulturliv, samt øvrige aktiviteter eller mødesteder, som civilsamfundet og kommunen stiller til rådighed. kommunerne skal hjælpe medfølgende ægtefæller/ partnere med at komme i beskæftigelse. Det kan bl.a. ske ved at gøre opmærksom på jobmuligheder, formidle kontakt mellem ægtefællen/partneren og virksomheder, og rådgive om muligheder for efter- og videreuddannelse, såfremt det skønnes mest optimalt. Årsagen er indlysende: Tal fra DI viser, at 81 % af højtuddannede udlændinge fortsat opholder sig i Danmark 5 år efter deres ankomst, hvis ægtefællen/partneren minimum et år efter deres ankomst også var i arbejde. Det samme gør sig kun gældende for 68 % af de højtuddannede udlændinge, hvis ægtefællen/partneren ikke er i beskæftigelse minimum et år efter deres ankomst. der bør satses markant mere på såkaldte International Citizens Service Centers (ICS), der samler alle de relevante myndigheder, som international arbejdskraft eller studerende har behov for at være i kontakt med. I de kommuner hvor centrene i findes er det en stor succes, men desværre er centrene ikke udbredte nok, samtidig med at deres åbningstider er for korte. For en øget rekruttering og integrering i Danmark, er det nødvendigt at reformere de ordninger, som den internationale arbejdskraft har mulighed for at komme på, og opholde sig under i Danmark. Radikal Ungdom mener, at: beløbsgrænsen skal nedsættes fra de nuværende kr. til kr. Det mener vi, da den nuværende beløbsgrænse er for høj ift. den løn, som danske virksomheder tilbyder for de stillinger, som de mangler arbejdskraft til. Den gennemsnitlige danskers årlige indtjening ligger under kr. danske virksomheder skal have lov til at udbetale løn til deres ansatte på udenlandske kontoer. Det nuværende krav om, at løn kun må udbetales til danske kontoer er bureaukratisk for den internationale arbejdskraft, som kun skal opholde sig i Danmark i få måneder pga. korttidsansættelser. Ydermere medfører kravet, at mange danske virksomheder oplever, ikke at kunne udbetale løn til deres medarbejdere i de første måneder efter deres ankomst. Det skyldes, at det er en omstændig og tidskrævende proces for udlændinge, at få oprettet en konto i danske banker. Da virksomhederne indberetter skat af de udbetalte lønninger, er der ikke risiko for, at et bortfald af kravet vil føre til skatteunddragelse fra de internationale medarbejderes side. Opdateret på Hovedbestyrelsesmøde 4 d april