Bilag: Skolernes kvalitative data til kvalitetsrapporten 2012/2013 i Sorø Kommune

Transkript

1 Bilag: Skolernes kvalitative data til kvalitetsrapporten 2012/2013 i Sorø Kommune Skolens kendetegn, fx - Elevgrundlag - Ledelse/organisation - Fysiske rammer - Andet Frederiksberg Skole Frederiksberg Skole er en tresporet, afdelingsopdelt skole. Vi er kendt for at have et højt fagligt niveau, hvilket f.eks. kommer til udtryk i nationale test og 9. klassernes afgangsprøver, og diverse ranglister. Vi tager udgangspunkt i det faglige arbejde, men en forudsætning for at opnå gode resultater på dette område er, at elever og medarbejdere trives. Det er afgørende, at der i klasserne er en overvejende stemning af, at her findes motivation, engagement og intention om at gøre sit bedste. Vi forsøger med udgangspunkt i vores værdier (troværdighed, engagement og arbejdsglæde, åbenhed, dialog og anerkendelse) i samarbejde med forældrene at påvirke børnene, så de bliver helstøbte mennesker, der kan tage vare på sig selv og andre. Vi har formuleret det kort i vores vision: Frederiksberg Skole lyst, læring og livsduelighed. Vi er bevidste om at italesætte kulturen på skolen positivt. Når vi taler om god stemning, gode læringsmiljøer og højt ambitionsniveau, tror vi på, at de positive forventninger i højere grad efterkommes af alle parter. Ledelsen består i SFO af SFO-leder og souschef i alt én stilling, da begge også har børnetid. I skoledelen er der tre afdelingsledere for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling + Ressourcecenter samt skoleleder. I alt tre stillinger, da alle også har undervisning. Lige nu er planen, at vi forår 2014 påbegynder nedrivning af tre bygninger, og september starter byggeriet af den nye skole. Den forventes færdigbygget inden sommerferien 2016, hvorefter de resterende bygninger nedrives. I byggeperioden bruger vi de resterende bygninger til genhusning. Dog skal vi bruge Ung Sorøs kælderlokale på Skolevej til sløjdundervisning. Indsatsområde: INKLUSION (jf. også foreløbigt indhold i de påbegyndte udviklingsaftaler 2013) Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? At alle føler sig som en Vores grundlæggende arbejde Når løsning af problema- del af et fællesskab, som omkring inklusion tager tikker tager afsæt i den i processen, foreløbig læring/resultater? Ved konkrete problematikker, hvor forældre stiller

2 man er anerkendt og udgangspunkt i vores arbej- narrative tilgang. spørgsmålstegn ved inklude- accepteret i, og hvor man de med den narrative til- Når alle ansatte og for- ring af børn med særlige udvikler sig i overens- gang, som vi også efter af- ældre i distriktet er be- behov, oplever vi den bedste stemmelse med sit po- slutningen af Børneprojektet vidste om betydningen af og mest ordentlige dialog tentiale. arbejder videre med at fast- de fortællinger vi fortæl- med forældrene, når vi kan holde og udvikle i et samar- ler om hinanden og især sætte navn/tale konkret. bejde med institutionerne i de fortællinger, der for- distriktet. tælles om børn med sær- I den nye skole har det ikke lige udfordringer. været muligt at prioritere I konkrete problematikker areal til inklusionsindsatser. benytter vi konsulenterne i Vi har derfor et stort ønske Udviklingsteam Inklusion til om, at vi også fremover kan supervision af team. På den- gøre brug af Galaxen og ne måde udbredes kendska- Mælkevejen, så vi kan etab- bet til den narrative tilgang lere mindre, rolige miljøer, ved konkret arbejde. Hensig- som børn med særlige behov ten er, at vores FAN- i perioder kan have brug for. nøglepersoner samt AKTvejledere skal overtage denne supervisering. Udvikling af Ressourcecentret. Med afdelingsleder Lis Wendel som tovholder arbejder vi med udvikling af vores Ressourcecenter, så vi i endnu højere grad formår at hjælpe elever med faglige eller adfærdsmæssige udfordringer. Udviklingen er også Når vi hele tiden overvejer, hvor vi fleksibelt kan bruge de begrænsede ressourcer i centret, hvor det giver mest mening Udviklingen i centret evalueres løbende blandt medar- 2

3 motiveret af den ny lovgivning omkring specialundervisning, som vi herved implementerer. Vi har intentioner om at arbejde målrettet efter anbefalingerne Viden om inklusion fra Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning, som bygger på evidensbaseret viden. for ansatte og elever. bejderne i centret. Der planlægges en evaluering på møde blandt ale ansatte sidst på dette skoleår. Som resultat af udviklingen i Ressourcecentret og som konsekvens af manglende tilgang af elever fra andre skoler, er vores AKT-klasse nedlagt med udgangen af skoleåret I stedet prioriteres akt-medarbejderes og akt-vejlederes arbejde fleksibelt, så indsatsen lægges, hvor det giver mest mening. Det kan typisk være som støtte i normalundervisningen til enkeltelever eller grupper af elever. Det kan også være som supervision af team, der skal inkludere elever med særlige behov, eller det kan være 3

4 som tematiske forløb med grupper af elever eller hele klasser med særlige udfordringer. Indsatsområde: LÆRING OG UDDANNELSE (jf. lokalt handleplansarbejde/indhold i de påbegyndte udviklingsaftaler 2013) Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? i processen, foreløbig læring/resultater? At lærere og pædagoger får kompetencer, så de på kvalificeret vis kan inddrage IT i undervisningen, I skoleåret er alle midler til kompetenceudvikling brugt på kurserne vedr. IT/iPads. Det har ikke været Når IT bliver et helt naturligt værktøj, som bruges i alle fag. Når undervisningen er er i team og samlet. Forældre caféaftner, brug af elev-leadusers, workshops -Vi skal være bevidste om, hvornår det giver mening at bruge ipads som værktøj i undervisningen, og hvornår så dette er med til at muligt for os at prioritere udviklet til i højere grad rettet mod medarbejderne. det ikke giver mening. udvikle undervisningen i ønsket retning. midler til anden kompetenceudvikling. at aktivere og medinddrage eleverne som producenter. -At en mere individualiseret undervisning ikke må medføre svagere fællesskaber. - vi er i en uafklaret situation omkring valg af relevante programmer i den daglige undervisning, som fortrinsvis relaterer til Ipad, og kendskab og brug af pcprogrammer, som anvendes til termin- og afgangsprøver, som stadig afvikles på computere (bl.a. printerproblematik). 4

5 Indsatsområde: SCIENCE og det naturfaglige område Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? -At skabe nysgerrighed og -Vi havde i skoleåret 12/13 interesse omkring naturfag. bl.a. oprettet et fysik/kemi -At eleverne får mulighed højniveau hold som valgfag for at være kreative og innovative, i årgang og et Lego bruge deres fagli- League valghold på 7. år- ge viden og samarbejdsevner gang. indenfor naturfag. Vi valgte at prioritere fygang. -At en stor del lærerne deltager sik/kemi, ved at oprette tre i inspirationskurser / F/K hold i to store 8. klassik/kemi, arrangementer, som bl.a. ser. science koordinatoren arrangerer. -Eleverne udviser interesse og lyst til at arbejde med naturfag. -At lærerne deltager i inspirationsarrangementer. -Videndeling på faglige teammøder. -Opfølgning på test. i processen, foreløbig læring/resultater? -Der meldte sig i skoleåret 13/14 ikke nok elever til at oprette Lego League valghold på 7. årgang. Vi skal blive bedre til at brande denne mulighed. -Andelen af linjefagsuddannede i N/T er forøget fra ca. 50 % i 11/12 til ca. 80 % i 12/13 Indsatsområde: SUND-SKOLE-NETTET Hvad vil vi opnå? At have fokus på elevernes fysiske og mentale trivsel. Årligt foretage Hvordan arbejder vi med at nå målet? Idrætslæreren foretager de obligatoriske sundhedsmålinger (højde, vægt, livvidde, hoppehøjde, løbetest). -Når børnene trives. -Når vi bliver endnu bedre til at bruge bevægelse i alle fag. -Skolens målinger ligger på linje med tidligere års acceptable niveau, som ligger over landsgennemsnit- i processen, foreløbig læring/resultater? Vi har i løbet af året udviklet og afprøvet to idrætsforløb, kaldet Sund Skole med mening, som har fået eleverne til at reflektere mere over 5

6 sundhedsmålinger på alle skolens elever. At udnytte at vi er en del af et større netværk, så vi har en platform, hvor vi kan erfaringsudveksle og lade os inspirere, af de øvrige deltagende skoler både i kommunen og i hele landet. Klasselæreren og evt. sundhedsplejersken kontaktes, hvis der er grund til dette. Vi har nedsat et sundheds- og trivselsudvalg på skolen. Vi har fokus på det meningsgivende i målingerne til SSN og udvikle undervisningsforløb til idræt, hvor målingerne indgår som en del af en helhed. Vi har uddannet elever til at deltage i legepatruljer og dette tiltag er sat i værk. tet. -Skolens repræsentanter i SSN prioriterer og sætter pris på den gensidige inspiration i SSN. deres sundhedsprofil. Indsatsområde: LÆSEINDSATS, jf. også læsetestresultater Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? Som minimum at fastholde, I indskolingen arbejdes på men gerne øge det læsefaglige niveau. Særligt fokus på fly(hvor eleverne holddeles årgangsniveau med Læse- at løfte og kvalificere de i fire perioder af skoleåret, i svageste læseres udvikling. alt tyve uger). Her undervises niveaubaseret. Et antal elever med svære Når eleverne udvikler optimal læsekompetence og læser med forskelligt sigte alt efter formålet. Resultaterne følges i test- og prøveresultater Vha. testning og anden iagttagelse, som efterfølgende analyseres og drøftes i faglige sammenhænge. Læsevejlederne kvalificerer vidensdelingen og Res- i processen, foreløbig læring/resultater? - Systematisk opfølgning på testresultater og observation. Her er behov for udvikling af vores faglige konferencer mhp. at optimere opfølgningen fra 6

7 læsevanskeligheder modtager derudover Læseløft, som er et individuelt, meget intensivt og længerevarende forløb, hvor eleverne dagligt modtager læseundervisning. Testning danner grundlag for dysleksiafdækning og dyslektikere modtager VAKS-kursus (som er et målrette undervisningsforløb for ordblinde). Ved læseproblemer trænes elever i at anvende læsekompenserende hjælpemidler. På mellemtrinnet og i udskolingen afklaret behovet for læse- og skriveoptimerende undervisning og faglige undervisere fra RessourceCenteret bistår med dette. Testning og anden iagttagelse danner grundlag for indsatserne. source Centeret inddrages med relevant faglig undervisning på hold, klasse eller årgang. Ressource Centeret. - Behov for sprogforløb på 0. årgang, når vi ikke i så høj grad visitere elever til Sprogklassen - Behov for at udvikle observationer og testning mhp at vurdere effekten af vores tiltag - Italesættelse af den understøttende undervisning som læse- og skriveoptimerende undervisning frem for specialundervisning - Vurdering af skolens tiltag for dyslektiske elever og elever med særlige indlæringsvanskeligheder 7

8 Indsatsområde: Læringsmiljø, pædagogik, faglighed og bemærkninger til test- og afgangsprøveresultater Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? Vi vil fastholde og udvikle Ledelsen er på undervisningsbesøg Når vi fortsat ved test og Skolen følger løbende op skolens højtpræsterende mhp observati- afgangsprøver kan beteg- på test- og afgangsprøve- kultur, hvor motiverede og on og vurdering af undervisning nes som en højtpræsterenresultater. Resultaterne læringsivrige elever og interesserede og læring. Her fokude skole. analyseres og i den efternes og understøttende seres på fagdidaktisk, relafølgende tolkning vurderes forældre samarbejder tions- og klasseledelses- hvor fokus skal ligge i opseres med skolen om at bringe kompetence. følgningen. Eksempelvis hver enkelt elev så langt Skolens parter og interessenter har læseresultaterne på som muligt lærings- og har i en proces ud- mellemtrinnet over flere dannelsesmæssigt arbejdet et forventningsskriv, år været påfaldende og hvor skolens formål forskellige tiltag for at foldes ud og forventninger bedre disse er sat i værk. til medarbejdere, elever og Generelt ligger resultaterne forældre italesættes. af både nationale test Skolen er meget opmærksom og afgangsprøver fint. I de på, når inklusion kræ- nationale test ligger resul- ver særlige omstændigheder taterne over landsgen- for at lykkes inklusive nemsnittet og på skolenitaterne ekstra ressourcer. veau i mange af resultaterne også bedre end skoleåret før. I afgangsprøverne er der generelt mindre variatio- i processen, foreløbig læring/resultater? - Hvordan får vi og hvordan inddrager vi viden omkring skolens gode præstationer resultater i den fortsatte skoleudvikling? - Behov for at inddrage viden om, hvad og hvilke faktorer, som kendetegner højt præsterende skoler - Hvordan understøtter vi bedst muligt den fortsatte udvikling af en refleksiv teamkultur på skolen - Har vi på skolen de kompetencer, som vellykket inklusion fordrer? 8

9 ner, dog enkelte resultater, som vi vil være opmærksomme på for at obs e på, om det er et enkeltstående tilfælde eller en tendens. Hvad vil vi opnå? At give feedback og feedforward (fremadrettet målfastsættelse), der genererer god undervisning. Elevplanen kan være et bud på de individuelle sociale og faglige mål. Hvordan arbejder vi med at nå målet? Vi afholder faglige konferencer, hvori nationale tests og elevplaner indgår. Nogle af disse blev dog pga. lockouten ikke afholdt. Ekstra fokus på tidlig indsats. Vigtigt at målfastsættelse og evaluering operationaliseres i hverdagen. Det lykkes, hvis elevplanerne justeres løbende og er fremadrettede. Velfungerende elever kan glæde sig over de positive udmeldinger. Vi arbejder på at gøre elevplanerne brugbare, meningsgivende og fremadrettede. Elevplanen må ikke stå alene. I den ideelle form skal planen være lettere at justere. Skriftligheden er meget begrænsende i forhold til elevbeskrivelse. Vi har til udgangen af skoleåret 13/14 dispensation fra UVM, så vi ikke hvert år laver elevplaner i alle fag. Indsatsområde: Elevplaner, tilrettelæggelse af den løbende evaluering og vurdering af elevernes læringsudbytte bredt set i processen, foreløbig læring/resultater? Arbejdet med faglige konferencer er en understøttelse at arbejdet med at give elevplanerne mening. Vi vil fremover have fokus på at udarbejde - og evaluere på læringsmål. 9

10 Indsatsområde: Overgang til ungdomsuddannelse Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? et er i et samarbejde Lærerne og/elle 2U er i med 2U at medvirke til at kontinuerlig dialog med de alle afgangselever, efter at elever, der har behov for en have afsluttet skolegangen afklaring. på Frederiksberg Skole, fortsætter i en ungdomsuddannelse. Når alle elever efter afsluttet grundskoleforløb fortsætter i ungdomsuddannelsesregi. Uddannelsesvejlederen følger, i samarbejde med skolen, eleverne i processen. 25 elever fortsætter direkte på en gymnasial uddannelse, 24 skal i 10. klasse (heraf 14 i efterskoleregi) og 3 elever påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse. Alle elever fortsætter hermed i et uddannelsesforløb. i processen, foreløbig læring/resultater? Indsatsen på området fungerer fint. Indsatsområde: Elevernes trivsel, udvikling og relationer Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? et er, at skolen skal Hvert år udarbejder klassens elever sammen med være et sted, hvor det enkelte barn trives og udvikler klasselæreren en trivselsplan, der afspejler børnenes sig maksimalt. og den voksnes fokusområ- Når eleverne er glade for at gå i skole, og når de udvikler sig og er i stand til at skabe og fastholde relationer med andre børn og At alle medarbejdere konstant har fokus for gruppens og den enkeltes trivsel. At trivselsplaner og årspla- i processen, foreløbig læring/resultater? Skolen udfordres i bølger af de mange digitale muligheder. Fokus på god etik og moral i alle sammenhænge er fortsat nødvendig. 10

11 der. voksne. ner hele tiden er et værktøj, Trivselsindsatsen er endvi- Trivselsplaner, trivselsdag, der lever i klasserne og dere et dynamisk redskab i skolefester og elevråd er blandt lærerne. teamets årsplan. igangsatte aktiviteter, der Skolen måler via Termo- Eleverne planlægger, gen- fremmer glæden ved skole- meter / DCUM trivselsmil- nemfører og evaluerer de livet. jøet blandt alle skolens sociale tiltag, som elevrådet Trivslen ses som et grund- elever. har været en del af. læggende fundament for al Endvidere afholdes fælles- Oprettelse af Legeparul- fordybelse og et højt fagligt møder i afdelingen, klas- jer efter kursus på Gerlev udbytte. serne, pige / drengemøder. Idrætshøjskole. af trivsels og årsplaner. Skolens uddannede LKT lærere er aktive medspillerne i alle ovennævnte forløb. Indsatsområde: Elevfravær Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at dringer i processen, forelø- nå målet? big læring/resultater? At alle elever har så lidt fravær som muligt. Fokus herunder er især det ulovlige fravær. Når et eventuelt fraværsproblem registreres tages straks aktion fra medarbejderes og evt. ledelsens side. Med individuelle aftaler Når ulovligt fravær og problematisk fravær i øvrigt ikke eksisterer. Statistisk set må skolens elevfravær fravær anses for at være acceptabelt. Mange elever bliver spurgt fri for at deltage i ferier udenfor skolens ferieperioder. Det er et vilkår, som vi må indrette os efter. med eleven og dennes for- 11

12 ældre forsøges fraværet minimeret. Evt. inddrages andre parter. Indsatsområde: Skole-hjem samarbejde Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? At vi har et tæt, tillidsfuldt Vi har i Pædagogisk udvalg, og konstruktivt skolehjemsamarbejdebejde på husmøder og i samar- med skolebestyrelsen Dialog er idealet, hvor flere formuleret gensidige forventninger medarbejdere, stemmer får plads. et er ikke nødvendigvis konsensus, elever og forældre. men at blive klogere på Med udgangspunkt i dette hinandens værdier og forestillinger. papir er det hensigten at forventningsafstemme Forventningsafstemning på medarbejdere og forældre grundlag af en åben dialog imellem jævnligt. sikrer, at lærere og forældre Vi har på tre separate møden, ved, hvor de har hinander tilbudt alle forældre også selv om de ikke er indføring omkring den narrative enige. tilgang med tilhøren- de debat. -Forældrene anvender tankerne i den narrative tilgang, at være med til at gøre tynde historier tykkere, især når det handler om fortællinger omhandlende elever med særlige udfordringer. -Når vi i et gensidigt tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde skaber de bedste betingelser for børnenes udvikling og læring. Skolebestyrelsen afholder dialogmøder med klasserådene afdelingsvis, hvor der også kan siges at foregå en form for evaluering af samarbejdet. Det samme sker mere elle mindre på alle forældremøder. i processen, foreløbig læring/resultater? Vi har i nogle tilfælde oplevet, at en skriftlig kommunikation mellem hjem og skole kan udvikle sig mindre konstruktivt. Vi skal derfor være bevidste om, at et fysisk møde med enkeltforældre eller med en gruppe/klasses forældre i mange tilfælde i højere grad befordrer en konfliktnedtrapning/afsæt for nye aftaler. Indsatsområde: SFO (læreplansarbejde mv.) Refleksioner over udfor- 12

13 Hvad vil vi opnå? Styrke det tværfaglige samarbejde mellem pædagoger og lærere. Vi er optaget af at skabe en SFO hvor personalet og ledelsen er bevidste om at skabe forudsætninger for udvikling og trivsel. Hvordan arbejder vi med at nå målet? Øget fokus på pædagog/lærer samarbejdet. Fælles pædagogiske møder og dage. Team-samarbejde med planlagte lektioner i undervisningen. At SFO er et sted med nærværende kompetente voksne, hvor børnene i fællesskab med deres venner kan udvikle deres fantasi, fordybe sig i spændende og udviklende aktiviteter og dyrke den frie leg i udfordrende omgivelser. Vi lykkedes med samarbejdet når vi formår at skabe helhed i vores indskolingsbørns liv. Når børn og forældre oplever, vi har et anerkendende, udviklende og stimulerende miljø. Nå vi lykkedes med at alle er en del af et fællesskab. Igennem åben refleksion omkring egen og andres praksis. af projekter og forløb. Relevant dialog med børn og forældre. dringer i processen, foreløbig læring/resultater? Udvikling på planlagte teammøder, årlige PIU møder og samarbejde i PU. Månedlige møder med SFOéns forældreråd, hvor aktuelle ting diskutere og debatteres. Personalegruppen samles og snakker udvikling og resultater. Indsatsområde: Andre lokale? Forberedelse af Ny Frederiksberg Skole Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? At få bygget en ny skole, Fælles workshops, hvor alle Når vi i 2016 tager den nye, der med fleksible rammer medarbejdere gav deres fleksible læringsindbydende vil være bygget til fremti- bud på fremtidens skole. skole i brug. Vi har en kontinuerlig, inspirerende og udfordrende dialog med arkitekterne. i processen, foreløbig læring/resultater? Det har ikke med de stillede ressourcer været muligt at planlægge et byggeri med 13

14 dens skole. I arbejdsgrupper har medarbejdere indenfor afgrænsede områder givet mere konkrete bud på Ny Frb. Skole. I Projektfølgegruppen er dette arbejde koordineret. Her har siddet repræsentanter for medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse. det antal kvadratmeter, vi optimalt kunne ønske os. Eksempelvis vil der med lærernes fulde tilstedeværelse mangle personalearbejdspladser. Der vil også mangle lokaler til inklusionsformål, da nogle elever i perioder vil have behov for et roligere overskueligt mindre miljø. Også en juniorklub på skolen vil kræve arealer. Vi har derfor et stort ønske om, at vi kan få lov til også fremover at benytte Galaxen og Mælkeven. Vi udfordres ind imellem af enkelte forældre, medarbejdere og AT om det rimelige i, at vi under byggeriet stadig anvender/opholder os i pcbbygninger. Også derfor skal vi være konsekvente i vores anvendelse af midlertidige tiltag til nedbringelse af pcb-niveauet: Fuld styrke på ventilation hele døgnet, 14

15 udluftning hver morgen samt øget rengøring. - Fx på den korte bane og på den lange bane - Fx hvilke dele af skolens drift, organisation og undervisning vurderer du har størst betydning for den endelige kvalitet af skolens arbejde? Med andre ord: Hvad virker på denne skole? Skolelederens overordnede konklusioner og bemærkninger Vi mener, at vi som skole grundlæggende leverer en tilfredsstillende ydelse, hvilket afspejler sig i god trivsel blandt eleverne samtidig med, at vi leverer gode resultater på det faglige område, hvilket bl.a. ses i test og afgangsprøver. Dette skyldes bl.a., at vi sammen med forældrene har et højt fagligt ambitionsniveau, at vi efter bedste evne efterlever vores værdier herunder ikke mindst den anerkendende tilgang overfor såvel elever som medarbejdere. Der eksisterer en tilpas grad af autonomi blandt medarbejderne enkeltvis og i teamene, som bevirker, at de har engagement og motivation til at yde deres bedste. Det tror vi er medvirkende til, at vi har dygtige, erfarne medarbejdere. Der er kun meget lille udskiftning i medarbejderstaben, hvilket sikrer kontinuitet på den gode måde. Vi er det beskrevne skoleår blevet udfordret af en reduceret ressourcetildeling grundet indførelsen af sociale parametre i modellen. Det har bl.a. betydet, at vi har måttet sænke serviceniveauet på skolebiblioteket, samt reducere i ressourcerne til faglig støtte til elever med behov samt til inklusionsstøtteordninger. Hvis ikke fordelingsmodellen justeres, er det desværre udfordringer, der vil blive forstærket i de kommende år, når skoledagen forlænges. Vi har i 2012/2013 især haft fokus på - Udvikling af Ressourcecentret - Arbejdet med FAN Frederiksberg arbejder narrativt - Skolebyggeriet, hvor vi har været igennem en proces, hvor vi skulle tænke visionært skolebyggeri, konkretiseret i tegninger, som nu næsten er færdige. Vi er bevidste om, at vores elevgrundlag overordnet set også fordrer, vi leverer et højt fagligt niveau. Vi må ikke (kun) stille os tilfredse. Vi skal hele tiden udvikle os og gennem refleksion over praksis vælge mest hensigtsmæssigt i forhold til undervisningen og læringen. I forbindelse med implementering af den nye Folkeskolereform vil vi især have fokus på at blive bedre til at arbejde med læringsmål for de enkelte elever og evaluering/feedback på disse, samt at lærere og pædagoger i endnu højere grad samarbejder om at skabe en sammenhængende og varieret skoledag for eleverne på Frederiksberg Skole. 15

16 Skoleåret 12/1 var især specielt pga. lockouten i april. Det er mit indtryk, at alle parter på stedet bestræbte sig på ikke at gøre konflikten til en lokal skolekonflikt, og det er mit indtryk, at det lykkedes. Som ledelse har vi efterfølgende en forpligtigelse til og interesse i at inddrage medarbejderne i så høj grad som muligt i Folkeskolereformens lokale implementering. Kun sammen kan vi gøre det optimalt. Skolebestyrelsens bemærkninger Vi kan i skolebestyrelsen på Frederiksberg Skole tilslutte os skolens konklusion ovenfor. Især bliver det kommende år spændende set i relation til implementering af folkeskolereformen, samt forhåbentlig påbegyndelse af byggeriet af ny skole. Det lader til, at der på de enkelte skoler benyttes forskellige metoder/praksis til opgørelse af f.eks. lærerfravær og nettoarbejdstid. Dette betyder at kvalitetsrapporten som værktøj indeholder nogle usikkerheder i forhold til at kunne benchmarke og lade os inspirere af kommunens øvrige skoler, da vi ikke kan vide om der rent faktisk benyttes samme data og metoder. Som det også er påpeget tidligere år, mener vi der er fejl i udregningen af gennemsnit i datamaterialet til kvalitetsrapporten, idet alle skoler vægtes ens, på trods af at Ruds Vedby er væsentligt mindre end de øvrige skoler, hvilket også er dette en usikkerhedsfaktor. Det har været nævnt, at der skal udarbejdes en ny skabelon for kvalitetsrapporten i forbindelse med folkeskolereformen, hvor det vil være godt at få adresseret disse nævnte usikkerhedsfaktorer. En ikke uvæsentlig del af formålet med den danske grundskole er at gøre eleverne klar til ungdomsuddannelser, hvoraf karakterer er en vigtig parameter. Naturligvis kan vi være tilfredse med, at Frederiksberg Skole klarer sig godt på dette punkt, men det er også positivt at se en stigning i karaktergennemsnit generelt for alle skoler i forhold til foregående år, hvilket vi håber skyldes et generelt løft af skolerne og de ansattes kompetencer. Det fremgår at Frederiksberg Skole, sammenlignet med kommunens øvrige skoler, ligger over gennemsnittet for udgifter til kompetenceudvikling af personalet, hvilket vi fra skolebestyrelsens side er tilfredse med. Dog ser vi med en hvis bekymring, at der generelt over de seneste par år har været et fald i udgifterne til kompetenceudvikling på alle skoler. Vi kan allerede nu se, at især inklusion kræver andre kvalifikationer af de ansatte, og formentligt vil folkeskolereformen også medføre et behov for yderligere efteruddannelse af personalet. Man skal derfor både fra politisk side, samt skolernes ledelser, være opmærksom på at de an- 16

17 satte i folkeskolen (herunder ledere) får de nødvendige kompetencer til at kunne skabe en endnu bedre skole i fremtiden. Dette kan kræve, at der afsættes yderligere økonomiske midler til kompetenceudvikling. Vi har tidligere år haft fokus på andelen af linjefagsuddannede i undervisningen på Frederiksberg Skole. Det er her tilfredsstillende at se, at f.eks. natur/teknik er forøget fra 47 % sidste år til 79% i år. Som foregående år, kan vi konstatere at undervisningen i enkelte fag dækkes af en forholdsvis lille andel af linjefagsuddannede, hvilket dog er en konsekvens af skolens få-lærerprincip, som vi i skolebestyrelsen bakker op om. Vi er dog med hensyn til statistikken opmærksom på, at der i Sorø hidtil er benyttet en anden definition af kompetencer svarende til linjefag end den af Undervisningsministeriets benyttede definition. Ifølge datamaterialet ligger antallet af aflyste timer for Frederiksberg Skole på et lavt niveau svarende til andre skoler i Sorø, hvilket er tilfredsstillende. Det er dog vigtigt, at der tilbydes kvalificeret vikardækning i de timer, hvor læreren er fraværende. 17

18 Skolens kendetegn - Elevgrundlag - Ledelse/organisation - Fysiske rammer - Andet Holbergskolen Holbergskolen Sømosevej Dianalund Tlf : Fax : holbergskolen@soroe.dk Hjemmeside : skole Skolen har i øjeblikket ca. 575 elever fra klasse. I kan læse meget mere om vores værdier, visioner, principper, dagligdag m.m. på vores hjemmeside. Holbergskolen En nyrenoveret funktionel På Holbergskolen lægger vi stor vægt på høj faglighed i et kreativt udviklings- og læringsmiljø. Læringsmiljøet er varieret og stimulerer alle børnenes intelligenser og kompetencer. Læringsmiljøet varierer imellem fagdelt, tværfaglig og projektorienteret undervisning. Det enkelte barn udvikler således erkendelse, fantasi og lyst til at lære gennem hele skoleforløbet. Vi gør meget ud af at anerkende de enkelte børn, således at børnenes selvværd styrkes. Der er tydelige rammer og værdier, som er med til at give børnene en tryg og sikker hverdag. Skolen er inddelt i 3 faser med aktiv holddeling på tværs af klasser og årgange. I indskolingen er der et meget tæt samarbejde imellem skole og sfo. Holbergskolen har mange traditioner og vægter fællesskabet højt. Der afholdes årlige teaterforestillinger, koncerter, temadage m.m. for alle på skolen. Holbergskolen har tradition for et positivt og gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde Der er følgende formelle værdier og visioner for Holbergskolen. Værdier : Grundlaget for den måde vi møder børn og unge og deres familier på er Sorø Kommunes værdier : 18

19 Troværdighed Engagement og arbejdsglæde Åbenhed, dialog og anerkendelse Børne- og familiesynet udgør de grundlæggende værdier på børne- og ungeområdet i Sorø Alle børn og unge har ret til et godt liv Hver enkelt barn og ung er unik Hver enkelt barn og ung har potentialer og ressourcer Visionerne : Vi er fagligt kompetente, omsorgsfulde og nærværende voksne Vi fokuserer på børnenes kompetencer og potentialer Vi har en anerkendende tilgang i mødet med det enkelte barn og dets forældre Vi sikrer en høj faglighed i et kreativt og innovativt udviklings- og læringsmiljø Vi sikrer inklusion af børn med særlige behov såvel sårbare børn som særligt ressourcestærke børn Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret og sikrer forebyggelse og tidlig indsats Eleverne på Holbergskolen kommer først og fremmest fra Holbergskolens skoledistrikt, som er Dianalund med oplandet Tersløse, Skellebjerg og Niløse. 88% procent af eleverne kommer fra eget skoledistrikt, mens der kommer 12 % fra andre skoledistrikter til Holbergskolen. Set ud fra en social synsvinkel, så er elevernes baggrund analyseret af kommunernes landsforenings analyseinstitut, KREVI. KREVI har lavet statistik over forældrenes uddannelsesbaggrund, indkomst, erhverv, civilstatus, arbejdsløshed, antal på overførselsindkomster, etnisk baggrund m.v. På den baggrund placerer forældrenes socio-økonomiske baggrund børnene på Holbergskolen i den nederste femtedel i Danmark. Det betyder, at der er en meget stor andel børn af forældre med ingen eller kortvarig uddannelse, der er ikke så mange med mellemlang uddannelse, og antallet med lang videregående uddannelse er ganske få. Desuden er der procentuelt forholdsvis mange forældre på overførselsindkomst. Vi er underlagt de økonomiske betingelser som er til stede i Sorø Kommune. De begrænsede ressourcer giver nogle store udfordringer i.f.t. at kunne lave tidlig forebyggende faglig indsats og muligheden for at understøtte de emotionelt og socialt svageste elever. Til gengæld giver indførelsen af I-pad til samtlige elever gode muligheder for at arbejde med læring på en ny 19

20 motiverende måde. Holbergskolens fysiske rammer er generelt rigtig gode. Skolen er faseinddelt i 3 faser, sfo, og junior/ungdomsklub. Det er alle steder fysisk muligt at åbne dørene mellem klasserne på de enkelte årgange, således at samarbejdet og holddelingen kan styrkes på de enkelte årgange. Til samtlige klasser er tilknyttet interactive tavler. Til hver fase er der tilknyttet gruppelokaler og store fællesrum. Der er nogle særdeles velindrettede og funktionelle faglokaler på Holbergskolen. Multisalen er et stort aktiv i.f.m. fællessamlinger, teater, musik, foredrag m.v. på Holbergskolen. Der er meget store grønne områder tilknyttet skolen, med en stor velindrettet legeplads i SFO/indskolingen. Til mellemtrinnet findes multibane, fodboldbaner og en balancebane m.v. Udskolingen har ligeledes multibane og fodboldbaner til rådighed. Indsatsområde: INKLUSION (jf. også foreløbigt indhold i de påbegyndte udviklingsaftaler 2013) Hvad vil vi opnå? Flest mulige elever undervises i almenundervisningen, og personalet samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen. Eleven føler sig som en del af et fællesskab, hvor eleven er accepteret og anerkendt i, og hvor barnet udvikler sig i overensstemmelse med sine potentialer. Hvordan arbejder vi med at nå målet? Via arbejdet med LP, Classroommangement, Cooperative Learning, Relationsdannelse og Anerkendende pædagogik. Via inddragelse af - Team, børn og forældre Rådgivningsteam PPR/Familierådgivning Inklusionskonsulenter Via opbygning af intern Plads til alle børn, uanfægtet funktionalitet, så længe vi varetager barnets tarv. De forskellige pædagogiske metodikker fra LP, classroommanagement, og cooperative learning implementeres i skolens pædagogiske praksis. Fleksibel og varierende læringsmiljø, der tilgode- Via team, rådgivningsteam, specialteam, ledelse. Via målinger f.eks. i APV, Undervisningsmiljøvurdering for elever, Partnerskab for Folkeskolen målinger m.v. Via personalemøder/medudvalg, hvor der er formuleret konkrete forslag til implementering i.f.m. inklusion af børn med særlige behov i processen, foreløbig læring/resultater? Det har været en udfordring at inkludere flere børn med særlige behov. Den specialviden som ligger hos specialuddannet personale på specialskoler, den viden mangler vores almene uddannet personale. Vi inkluderer børn med ADHD, ADD, Tourette, Asperger, Autisme og behandlingskrævende børn. Vi har 20

21 AKT/specialcenter med den nødvendige specialviden i.f.t. arbejdet med børn med særlige behov. ser alle børns forskellige måder at lære på. Forældre skal se en styrke i mangfoldigheden. Indsatsområde: LÆRING OG UDDANNELSE (jf. lokalt handleplansarbejde/indhold i de påbegyndte udviklingsaftaler 2013) Hvad vil vi opnå? At efter/ videreuddannelse prioriteres højt. At medarbejdere forløbende udvikles gennem tilpasse arbejdsmæssige udfordringer og uddannelse. At der fortløbende er udviklingsprojekter i gang på Holbergskolen. Bl.a. LP-modellen, CL, implementering af It, I-pad og Interactive tavler i undervisningen, faguger, faglig læsning m.v. Hvordan arbejder vi med at nå målet? Via arbejdet med LP, Classroommangement, Cooperative Learning, Relationsdannelse og Anerkendende pædagogik. LP-modellen fokuserer på lærernes faglighed, relationskompetence og klasseledelse. Her er efteruddannelsen givet via pædagogisk weekend, e-læringsforløb, LP-arbejdsgrupper m.v. Oveni de decentrale kurser skal lægges den efteruddannelse der gives personalet via den centralt afsatte pulje, hvor vi får uddannet diverse linjefagsuddannede, vejledere, ledere m.fl Via I-pad / læringsprojektet Vejledere, ledere m.v. får færdiggjort diplomuddannelserne. LP, CL, Relationsdannelse og Anerkendende pædagogik anvendes i praksis Anvendelsen af I-pad i undervisningen skaber varieret og mere motiverende læring Fokus på om de faglige resultater forbedres og om trivslen fortsat øges LP-modellens arbejdsmetoder følges fortsat, både formelt og funktionelt på fjerde år. CL anvendes via vidensdeling i klasser og på forældremøder Der arbejdes aktivt med Holbergskolens værdier og visioner, og med konkretisering i forslag til udmøntning (dialog mellem ledelse, medarbejdere og skolebestyrelse) Via målinger f.eks. i APV, Undervisningsmiljøvurdering for elever, Partnerskab for Folkeskolen målinger, nationale test, afgangsprøver m.v. ansat et par specialuddannede lærere i vores AKT, der har erfaring og specialviden indenfor området. De skal være med til at rådgive / vejlede det øvrige personale i processen, foreløbig læring/resultater? Den aktive pædagogiske indsats over en 5 årig periode med fælles uddannelsesmæssige tiltag fælles for hele personalegruppen på Holbergskolen har givet positive resultater af både faglig og trivselsmæssig karakter. I-pad/læringsprojektet er et spændende tiltag som opstartede ultimo skoleåret 2012/2013. Der ligger en uddannelsesmæssig udfordring i, at personalet i Sorø kommune kun er bevilget 2 x 9 timer over 2 skoleår til at 21

22 opkvalificerere sig i. Resten ligger som vidensdeling. Indsatsområde: SCIENCE og det naturfaglige område Hvad vil vi opnå? Naturfagsområdet styrkes og eleverne i fase 2 (4.-6.kl.) arbejder i perioder tværfagligt med fokus på det grønne område At arbejde med First Lego League Hvordan arbejder vi med at nå målet? Der samarbejdes tæt med sciencenteret i Sorø. Hele 6.årgang arbejder med First Lego League. Hele skolen har det som tema i en feature/emneuge Større viden og bevidsthed hos eleverne. Ændret adfærd hos eleverne i.f.t. energimæssige foranstaltninger, miljøbevidsthed m.v. Vidensdeling mellem naturfagslærere i processen, foreløbig læring/resultater? Meget positive resultater i forbindelse med deltagelse i First Lego League. Processen giver eleverne rige muligheder for at blande teori og praksis og dermed arbejde innovativt. Aktiv deltagelse i First Lego League Indsatsområde: SUND-SKOLE-NETTET Hvad vil vi opnå? et er at højne det enkelte barns bevidsthed om sundhed Hvordan arbejder vi med at nå målet? Konkret løber alle børn i indskolingen nu hver mandag og At der sker fremgang i målingerne i de 5 gennem Rock- i processen, foreløbig læring/resultater? Der er gennem årene skabt store resultater på områ- 22

23 og lave sundhedsfremmende tiltag på Holbergskolen med hovedvægten lagt i fase 1 (0.- 3.kl) og i SFO regi. Rockwool-projektet resulterer i sundere livsstil blandt eleverne. Sundhedspolitikken for SFO udføres og implementeres. SFO personalet uddannes i konflikthåndteringsmodellen Den indre helt. At styrke trivslen og det psykiske velvære blandt børnene fredag morgen i 10 minutter. Der er stærk fokus i specielt indskoling og sfo på sundhedsfremmende aktiviteter Der samarbejdes med de lokale foreninger primært håndboldafdelingen om konkrete forløb. parametre Livvidde Kondital Hoppehøjde Skridttælling BMI (vægt/højde) At børnene i SFO får sund kost, mere fysisk aktivitet og større psykisk sundhed. At etablere legepatruljer og evt. venskabsklasser At implementere trivselsplanen wool fondens sund skole projekt. Vidensdeling gennem lokalt og kommunalt sund skole netværk det. I 2010 var vi den skole i landet, hvor eleverne havde gjort de største konditionsmæssige fremskridt. Sund skole politikken At legepladser / fællesrum indbyder til flere fysiske aktiviteter. At der bliver yderligere indendørs fysiske aktivitets muligheder i frikvartererne og i SFO-tiden Indsatsområde: LÆSEINDSATS, jf. også læsetestresultater Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå målet? Tegn på forandrin- i processen, foreløbig læring/resultater? 23

24 ger? Der er tidlig og målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Den faglige læsning vægtes højt. At sætte læselyst og læseglæde i fokus At eleverne udvikler gode læsekompetencer, som er brugbare i alle fag At formindske antallet af elever, der henvises til specialundervisning At øge antallet af elever, der er i stand til at gennemføre en uddannelse På Holbergskolen læser alle børn hver dag. prioriteres den forebyggende specialundervisning højt er klassens læseudvikling et fælles ansvar for teamets lærere gennemføres obligatoriske læseforløb og læsekurser i hele skoleforløbet underviser både danskog faglærere i læseforståelse og samarbejder om at finde fælles læseforståelsesstrategier (modeller, læsehuskelister m.m.) arbejder eleverne med læselog tilbyder skolebiblioteket inspiration og vejledning integreres det kompenserende IT-program CD-ord i undervisningen af elever, der har behov. Ultimo 1. klasse læser eleverne alderssvarende. At elevernes faglige læseniveau højnes i fase 2 og 3. At ingen elever forlader Holbergskolen efter 9. klasse som funktionelle analfabeter, således at alle er i stand til at gennemføre en efterfølgende uddannelse Der sættes ind med sprogstimulering, læseopfølgning m.v. Via læsetest m.v. Læsevejleder følger op med inspiration, vidensdeling etc. Generelt opnås gode læseresultater i indskolingen og det stærke fokus i hele skoleforløbet forventes på kort sigt at forbedre læseresultaterne også på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi har tidligere været meget stramt organiseret i opbygningen af gode læsevaner og i stærkt fokus på den faglige læsning i alle fag. Der ligger en udfordring i at slippe den stramme struktur og organisering, og lade den faglige læsetræning blive en naturlig implementeret del i samtlige fag. 24

25 Indsatsområde: Læringsmiljø, pædagogik, faglighed og bemærkninger til test- og afgangsprøveresultater Hvad vil vi opnå? LP-modellen anvendes som en pædagogisk analysemodel, og som praktisk værktøj til udvikling og forbedring af skolens læringsmiljø. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Holbergskolen, forældre og børn sørger i fællesskab for, at alle unge der går ud af folkeskolen igennem årene har udviklet deres kompetencer maksimalt, stadigvæk er nysgerrige, videbegærlige, motiverede og er i stand til at gennemføre en efterfølgende Hvordan arbejder vi med at nå målet? At vi på Holbergskolen tager vores værdier, visioner og missioner alvorligt, og løbende holder hinanden op på dem. Forventningerne til alle elevers præstationer skal være tydelige og ambitiøse. Eleverne er bekendt med målene. De udfordres og stilles krav til. Eleverne reflekterer over egen læring. Eleverne får positiv feed-back. Der gennemføres hyppig evaluering. Resultaterne anvendes af lærerne til undervisningstilrettelæggelse. Forældrene får tydelig information om elevens læringsvaner, indsats og resultater. Skolens organisering og praksis er fleksibel. Specialtilbud og almen undervisning samarbejder optimalt. - At de faglige resultater øges - Den sociale kompetence bedres - Uro i undervisningen mindskes - konflikter mellem elever og mobning mindskes - personalets arbejdsglæde øges Gode relationer styrker elevernes selvværd. Der er en fælles forståelse for, at alle elever har potentialer. At alle unge der forlader Holbergskolen, Opfølgning via evalueringer. F.eks. via Partnerskab for Folkeskolen undersøgelser, via LPkortlægningsundersøgelser og via undervisningsmiljø undersøgelser. Vi evaluerer på test- og afgangsprøveresultater og sammenligner med landsresultaterne. Løbende evaluering og dialog med elever og forældre om elevernes faglige resultater Fokus på faglighed, relationer og klasseledelse i processen, foreløbig læring/resultater? Vi skaber generelt rigtig gode læseresultater på Holbergskolen, men Afgangsprøveresultaterne svinger generelt for meget fra årgang til årgang Prøveresultaterne ved folkeskolens afsluttende afgangsprøve er steget over en 5 årig periode. Det er resultatet af en intensiv fokus på forbedring af det faglige resultat hos alle parter. Det er klart, at alle parter stadigvæk må gøre en indsats for at skabe forudsætninger for at eleverne kan skabe endnu bedre resultater. Med alle parter menes både elever, lærere, forældre, ledelse, skolebestyrelse, forvaltning og politikere. Èn af de væsentlige faktorer, er selvfølgelig de forskelle i kulturelle, sociale og sociologi- 25

26 uddannelse. At den enkelte elev i endnu højere grad møder passende faglige udfordringer i skiftende holddannelser. Holddannelserne sker både i den enkelte klasse, på tværs af klasser og klassetrin. At den enkelte elev mødes med en anerkendende tilgang, hvor der bygges på den enkeltes potentialer. At undervisningen er innovativ, kreativ og afvekslende. et i.f.t. test og prøveresultater i de respektive fag på diverse klassetrin er selvfølgelig, at fastholde de gode resultater, og forbedre os de steder hvor det kan gøres bedre Gode relationer styrker elevernes selvværd. Der er en fælles forståelse for, at alle elever har potentialer.. går i gang med en ungdomsuddannelse At det faglige niveau samlet set hæves. At det skabes et mere varieret læringsmiljø, med flere motiverede elever. At vi som minimum ligger på landsgennemsnittet i de respektive fags test og prøver ske forudsætninger som de enkelte børn bærer med sig i deres skolegang. Når man f.eks. ser på den andel af elever fra Holbergskolen som søger en gymnasial uddannelse, ja så ligger den langt under landsgennemsnittet. Der er en indbygget lokal kultur, der bevirker at en betydelig større andel søger de korte og praktiske uddannelser. Det kan have en afsmittende effekt i.f.t. den indsats som der lægges i nogle fagområder, at en stor del af elever ikke nødvendigvis er så bogligt minded. Internt vil vi i kommende skoleår primært bygge videre på den pædagogiske platform vi er i gang med via LP-modellen og via fokus på varieret læringsmiljø. Indsatsområde: Elevplaner, tilrettelæggelse af den løbende evaluering og vurdering af elevernes læringsudbytte bredt set Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at nå i processen, fore- målet? løbig læring/resultater? Tegn på forandrin- 26

27 ger? et med elevplanen er at højne kvaliteten og udbyttet af læringen/undervisningen for den enkelte elev i tæt dialog mellem lærere, elev og forældre I Holbergskolens koncept omkring elevplaner, får eleverne én gang om året udleveret en elevplan med målskive og målcirkler, der på en enkel og overskuelig måde gør tydeliggør for elev, lærer og forældre hvordan elevens udbytte af undervisningen er indenfor de forskellige fag i relation til Fælles. På de 2 årlige forældresamtaler danner den udleverede elevplan grundlag for status og fremadrettet handleplan for det fortsatte arbejde og for konkrete aftaler mellem lærer, elev og forældre. Når eleven aktivt profiterer af den løbende evaluering og konsekvente tilbagemelding på resultaterne af elevens læring Elevplanerne følges op på skole/hjem samtalerne Det har løbende været nødvendigt at justere på elevplanens udformning, bl.a. for at kunne udsende den elektronisk over UNI s skoleporten, som digital elevplan til elever og forældre. Desuden har den meget detaljerede målbeskrivelse vist sig at være svært i praksis at følge op på især de små fag, hvorfor det har været nødvendigt at forenkle målbeskrivelserne og sammenskrive dem i overordnede målområder. Indsatsområde: Overgang til ungdomsuddannelse Hvad vil vi opnå? Brobygning mellem skolen og ungdomsuddannelserne Hvordan arbejder vi med at nå målet? Der er etableret tæt samarbejde med Selandia, hvor en gruppe af vores unge følger et særligt tilrettelagt brobygningsforløb. Gennem tæt samarbejde med UU Gennem praktikforløb Når det lykkes at få samtlige elever fra 9. årgang i gang med en ungdomsuddannelse efter afsluttet skolegang Via statistikker og tæt samarbejde med UU i processen, foreløbig læring/resultater? Samarbejdet med Selandia er bl.a. med til at sikre, at en gruppe af unge med mindre uddannelsesparathed, når at modnes og blive gjort parate til uddannelse 27

28 Gennem uddannelsesvejledning og uddannelsesdage Indsatsområde: Elevernes trivsel, udvikling og relationer Hvad vil vi opnå? Alle børn og unge har ret til et godt liv Hver enkelt barn og ung er unik Hver enkelt barn og ung har potentialer og ressourcer Visionerne : Vi er fagligt kompetente, omsorgsfulde og nærværende voksne Vi fokuserer på børnenes kompetencer og potentialer Vi har en anerkendende tilgang i mødet med det enkelte Hvordan arbejder vi med at nå målet? Via arbejdet med LP, Classroom-mangement, Cooperative Learning, Relationsdannelse og Anerkendende pædagogik. LP-modellen fokuserer på lærernes faglighed, relationskompetence og klasseledelse. Når barnet trives, har stærke relationer og udvikler sig socialt, emotionelt, fysisk, fagligt mv. Når barnet har stor lyst til at gå i skole og har gnist i øjnene! Når børnene udviser engagement og er motiverede for fortsat at lære nyt gennem hele skoleforløbet Via evalueringer og undervisningsmiljøundersøgelser, Partnerskabsundersøgelser og LPkortlægningsundersøgelser. i processen, foreløbig læring/resultater? I 2006 blev den første undervisningsmiljøvurdering udarbejdet på Holbergskolen. Denne blev i 2010 erstattet med en ny omfattende undervisningsmiljøvurdering. På alle parametre var der i øvrigt sket en markant forbedring i undervisningsmiljøvurderingen. Handlingsplanen følges op hvert år i form af en evaluering i skolens bestyrelse og resultaterne indgår i planens revision. Der udarbejdes ny undervisningsmiljøvurdering ultimo

29 barn og dets forældre Vi sikrer en høj faglighed i et kreativt og innovativt udviklingsog læringsmiljø Vi sikrer inklusion af børn med særlige behov såvel sårbare børn som særligt ressourcestærke børn Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret og sikrer forebyggelse og tidlig indsats. Indsatsområde: Elevfravær Refleksioner over udfor- Hvad vil vi opnå? Hvordan arbejder vi med at dringer i processen, forelø- nå målet? big læring/resultater? Vi vil gennem en mere aktiv opsøgende indsats minimere antallet af bekymrende ulovlige fraværsdage. Vi vil udnytte en højere grad af undervisnings til- Gennem generelle pædagogiske og faglige tiltag. Gennem individelle og målrettede tiltag for børn/unge At antallet af bekymrende ulovlige fraværsdage samlet set falder At ingen børn / unge går Via månedlige opfølgninger. Samarbejde mellem lærere, ledelse, elev, forældre og nogen gange familieafdeling I skoleåret 12/13 har der været mindre elevfravær sammenlignet med forrige skoleår. Det er vi naturligvis særdeles tilfredse med på Holbergskolen. Forældrene opfordres fortsat kraftigt til 29

30 bud via opstart i AKT, for børn/unge der er i midlertidige problemer Vi vil styrke det tværfaglige samarbejde med familieafdelingen, SSP m.v. med et for højt fravær. Gennem tæt samarbejde med forældre. Gennem tæt tværfagligt samarbejde med familieafdeling, PPR, SSP m.v. uden undervisningstilbud i mere end max. 14 dage Relevante netværksmøder afholdes hurtigt At alle unge der går ud fra Holbergskolen kommer i gang med en ungdomsuddannelse at undgå, at deres børn fritages for undervisning p.g.a. ferieafholdelser. Langt de fleste kan rent faktisk undgå dette. Dertil kommer en meget lille gruppe af elever med ulovlige fraværsdage. Disse bliver der taget særligt hånd om, via tæt samarbejde med hjemmene, PPR og Familieafdelingen. Det hilses med stor tilfredshed, at samtlige afgangselever i skoleåret 12/13 er påbegyndt 10. klasse, en ungdomsuddannelse eller et særligt uddannelsesforløb Indsatsområde: Skole-hjem samarbejde Hvad vil vi opnå? Et tæt gensidigt forpligtende skole/hjem samarbejde om det enkelte barn, til gavn for barnets læring og udvikling Hvordan arbejder vi med at nå målet? Via revision af skole/hjem principper i skolebestyrelsen Via dialogmøder med forældrerådene Via hyppige informationer Tilfredse forældre som føler sig informeret og i dialog om deres barns samlede udvikling Skoleledelsen har sammen med pædagogisk råd og skolebestyrelsen udstukket rammerne for skole /hjem samarbejdet(principperne). Elevplanerne er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse. i processen, foreløbig læring/resultater? Som noget nyt indførte Holbergskolen en Cafédag for forældrene, hvor samtlige faglærere stod til rådighed for personlige samtaler, og hvor forældrene forlods havde havde mulighed for at booke tid. Umiddelbart var det en stor 30