Gymnasieelever, informationskompetence og personaliseringsløsninger

Transkript

1 Speciale Gymnasieelever, informationskompetence og personaliseringsløsninger Vejleder: Jette Hyldegaard Speciale udarbejdet af: Pernille Bolling Kandidatuddannelsen Danmarks Biblioteksskole Årgang 05 Afleveret mandag den 15. marts 2010 Antal ord: 19970

2 Abstract Formålet med denne opgave, er at undersøge hvorvidt personaliseringsløsninger kan bidrage til at styrke informationskompetencen hos gymnasieelever. Der bliver opstillet en analysemodel på baggrund af litteratur om brugergruppen gymnasieelever, personalisering, usability og relevans. Denne analysemodel afprøves af to gymnasiebibliotekarer, som derudover svarer på en række spørgsmål vedrørende gymnasieelever, og deres vurdering af analysemodel som redskab. Den samlede empiri analyseres og diskuteres med henblik på at konkludere hvorvidt personaliseringsløsninger kan understøtte gymnasieelevers udvikling af informationskompetence og hvorvidt analysemodellen kan anvendes som redskab til at evaluere disse personaliseringsløsninger. 1

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 3 2. Problemformulering... side 5 3. Metode... side Litteraturgrundlag... side Empiri... side Valg/Fravalg... side Brugergruppen gymnasieelever... side Studiekompetence og informationskompetence... side Gymnasieelevens informationsbehov... side Undersøgelser... side Google-generationen... side Opsamling på brugergruppe... side Personalisering... side Forskellige definitioner på personalisering... side Former for personalisering... side Problematikker forbundet med personalisering... side Usability... side Relevans... side Typer af relevans... side Kuhlthaus "Information Seeking Process... side Saracevic Stratified Model... side Analysemodel... side MyYahoo... side Gymnasiebibliotekarer... side Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer... side Analyse... side Indledende spørgsmål... side Analysemodellen...side Efterfølgende spørgsmål... side Diskussion... side Konklusion... side Litteraturliste... side Bilagsliste... side 83 2

4 1. Indledning I forbindelse med gymnasiereformen, der trådte i kraft august 2005, blev der sat øget fokus på tværfagligt samarbejde og nye arbejdsformer som for eksempel projektarbejde. Loven siger blandt andet, at eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale. 1 Gymnasieeleverne forventes at kunne søge litteratur selvstændigt og undersøgelser viser, at internettet af flere grunde oftest bliver brugt til dette formål. Blandt andet fordi det er nemt at søge på internettet, og brugeren ikke behøver at have systemkendskab og kunne avanceret kommandosprog. Den voksende mængde af information på internettet har skabt et øget behov for kvalificeret informationsfiltrering. En måde, hvorpå man kan filtrere information og dermed optimere brugernes muligheder for at søge og finde relevant information, er ved personalisering. Personalisering har indenfor de senere år vundet stadig mere indpas, da det kan give en mulighed for, at brugeren nemmere kan få fat i den ønskede information. Ideelt set er personalisering en mulighed for at reducere information overload og skræddersy informationer, som matcher brugernes præferencer og informationsbehov i en given kontekst. Formålet med personalisering er som beskrevet af Blom & Monk: a process that changes the functionality, interface, information content, or distinctiveness of a system to increase its personal relevance to an individual. (Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003)) Relevans bliver her nævnt som det, der skal forbedres ved brug af personalisering. Det er derfor i forbindelse med personalisering interessant at se på relevansbegrebet. Hvis personalisering skal være med til at bringe den rigtige information til en specifik brugergruppe, er det nødvendigt at undersøge, hvad disse brugere anser for værende 1 Undervisningsministeriet (2008b) Kap. 1, 2, stk. 3 3

5 rigtig information. Hvis man kan komme frem til en bedre forståelse af relevansbegrebet i forhold til personalisering, burde det i sidste ende medføre bedre personalisering. Spørgsmålet er derfor, hvordan de forskellige brugere af personaliseringsløsningerne vurderer, hvad der er relevant for netop dem. Dette afhænger både af hvilken bruger, der sidder foran skærmen, hvilken situation denne bruger er i og dermed også hvilket informationsbehov brugeren har. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at brugere af en hjemmeside har forskellige informationsbehov alt efter kontekst, og det er derfor vigtigt at inddrage en karakteristik af de brugere, der benytter den enkelte personaliseringstjeneste. Der bliver i den nye gymnasiereform stillet krav til gymnasieelevernes studiekompetence. Det er et bredt begreb, men der kan argumenteres for, at informationskompetence er en del af dette brede begreb. Jeg vil derfor i specialet tage udgangspunkt i tesen om, at personaliseringsløsninger kan bidrage til at styrke denne brugergruppes informationskompetence. Indenfor det biblioteksfaglige felt er der flere måder, hvorpå man teste forskellige systemer. Blandt andet ved hjælp af usability tests og test der undersøger precision/recall, men jeg vurderer at der ikke er en allerede eksisterende model, som kan evaluere personaliseringsløsninger i den valgte kontekst, nemlig gymnasieelevers udvikling af informationskompetence. Specialets ærinde bliver derfor at opstille en analysemodel, der kan evaluere personaliseringsløsninger, med det formål at vurdere, om de kan være et redskab til at styrke og understøtte gymnasieelevernes informationskompetence. Analysemodellen vil blive opstillet på baggrund af et teoretisk grundlag, der blandt andet indeholder teori om personalisering, relevans og brugergruppen gymnasieelever. Disse teorier går på tværs af eksisterende analyseredskaber, som eksempelvis usability tests, hvorfor jeg finder det relevant at arbejde med at opstille en analysemodel, der målrettes personaliseringsløsninger, set i den kontekst jeg arbejder med i opgaven, som er brugergruppen gymnasieelever. 4

6 2. Problemformulering Formålet med specialet er at opstille og afprøve en analysemodel, der kan anvendes i evaluering af personaliseringstjenester, set i forhold til om de kan bidrage til udvikling af gymnasieelevers informationskompetence. Kan personaliseringsløsninger understøtte gymnasieelevers informationskompetence? Kan den opstillede analysemodel anvendes til dette formål? 5

7 3. Metode Metoden vil først og fremmest gennemgå det litteraturgrundlag, der ligger til grund for opgavens teoridel. Dette dokumentariske grundlag er med til at vise, hvilken tilgang der er taget til de forskellige teorier og hvordan de bliver brugt i opgaven. Dernæst gennemgås indsamlingen af empiri. Først beskrives hvordan analysemodellen er opbygget, dernæst en kort beskrivelse af den udvalgte personaliseringsløsning MyYahoo, de udvalgte gymnasiebibliotekarer, som skal evaluere analysemodellen, og en beskrivelse af spørgeskemaet, som sendes sammen med analysemodellen til gymnasiebibliotekarerne. Til sidst beskrives væsentlige valg og fravalg i opgaven Litteraturgrundlag Brugergruppen gymnasieelever For at opstille en begrundelse for at inddrage gymnasieelever i en opgave om informationskompetence, gennemgås sammenhængen mellem begreberne studiekompetence, som nævnes i gymnasiereformen som et mål for gymnasieeleverne, og informationskompetence. Jeg inddrager blandt andet Undervisningsministeriets Aftale af 28. maj 2003 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om reform af de gymnasiale uddannelser fra 2003, Informationskompetencer og informationskompetenceudvikling af Claus Bjerg (2003). For at give et bredere billede af brugergruppen, inkluderer jeg rapporten Studerende, Google og biblioteker af Niels Ole Pors (2005), der beskriver en undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker. Derudover inddrages artiklen A visit to the information mall: Web searching behavior of high school students af Raya Fidel et al (1999). Heri beskrives en undersøgelse, hvis formål er at kortlægge high school elevers søgeadfærd 6

8 på internettet i en opgavekontekst, med tanke på anbefalinger til udvikling af webdesign, der understøtter elevernes måde at søge på og deres læring. Til sidst inddrager jeg Information Behaviour of the Researcher of the Future (også kaldet 'Google Generation' project) der er udarbejdet af British Library og JISC. Rapporten undersøger informationsadfærd blandt unge mennesker, også kaldet Googlegenerationen, og den skal blandt andet bidrage til at forberede biblioteks- og informationstjenester til fremtidens forskere. En vigtig pointe i undersøgelsen er at afdække, hvorvidt der er sket en forandring i unge menneskers tilgang til information, biblioteker og research. De tre undersøgelser og rapporter er med deres fokus på gymnasieelever/studerendes søgeadfærd på internettet relevante i forhold til at indkredse en brugerprofil på gymnasieeleven. Personalisering For at afdække begrebet personalisering, vil jeg belyse forskellige indgangsvinkler til personalisering og problematisere forskellige former for personalisering. Som primærkilde vil jeg benytte Det personlige informationssystem af Jette Hyldegård (2004), da teksten giver et godt overblik over de forskellige personaliseringsformer. Ydermere vil jeg blandt andet inddrage følgende artikler: Theory of personalization of appearance: Why users personalize their PCs and mobile phones af Jan O. Blom & Andrew F. Monk (2003), Personalization of web services and challenges af Monica Bonett (2001), Information Architecture and personalization an information architecture based framework for personalization systems af Keith Instone (2000) og Experience with personalization on Yahoo af Udi Manber, Ash Patel & John Robinson (2000). Artiklerne danner grundlag for at beskrive hvilke fordele og ulemper, der kan opstå ved brug af de forskellige personaliseringsformer. Usability Der inddrages i dette afsnit litteratur om usability, da det i forbindelse med udarbejdelsen af en analysemodel til brug for evaluering af en hjemmeside, og i denne 7

9 kontekst nærmere bestemt en personaliseringsløsning, er nødvendigt at inddrage. Som det i øvrigt vil vise i afsnittet om brugergruppen, er deres krav til et informationssystem, at det er lettilgængeligt, brugervenligt og ikke kræver stor systemviden. Teorien om usability bruges som et grundlag for at understøtte opgavens formål, hvor fokus er lagt på en analysemodel, der kan anvendes på personaliseringstjenester. Denne analysemodel vil også indeholde elementer af usability, da det ikke er muligt at skille disse to begreber helt ad. Indenfor dette område diskuteres ofte forskellige evalueringsmetoder. En stor del af de problematikker, der er vigtige at tage højde for i forbindelse med hjemmesider for at opnå usability, er interessante at se på i forbindelse med personaliseringstjenester. Udgangspunktet for afsnittet er Søren Lauesens bog User interface design: a software engineering perspective (2005). Her forklares kort hvad usability er og hvilke faktorer der udgør usability. Herefter inddrages artiklen A comparison of usability techniques for evaluating information retrieval system interfaces af S.M. Zebed Ahmed (2008), som gennemgår forskellige former for usability tests. Derudover inddrages Jakob Nielsens Ten usability heuristics fra Relevans Jeg inddrager også begrebet relevans, set i forhold til funktionaliteten af personaliseringsløsninger. Det skal bidrage til opbygningen af analysemodellen, da det er et centralt begreb i forhold til personalisering, da formålet her er at opnå mere relevante informationstilbud til den enkelte bruger. Jeg inddrager først litteratur om relevans som begreb. A re-examination of relevance: Toward a dynamic, situational definition af Schamber, Eisenberg & Nilan (1990), fordi de gennemgår hvordan begrebet igennem årene har ændret sig fra at være systemorienteret til overvejende at omhandle brugernes bedømmelse af relevans. Jeg har også valgt at inddrage artikler af Pia Borlund. Hun er professor ved Danmarks Biblioteksskole i Aalborg. Hendes primære forskningsinteresse er interaktiv informationsgenfinding, i særdeleshed evaluering af interaktive 8

10 informationssøgesystemer set i et brugerperspektiv. I forbindelse med brugeres anvendelse af informationssøgesystemer er hun blandt andet optaget af relevansbegrebet som subjektivt begreb, dvs. hvordan brugeren vurderer funden information relevant, og hvordan relevans som subjektivt begreb, kan kvantificeres og gøres sammenligneligt. Det er netop derfor relevant at inddrage Borlund, da hun koncentrerer sig om den brugerdefinerede relevans, som er den type der også anvendes i opgavens kontekst. Pia Borlund er derfor vigtigt at inddrage i en gennemgang og diskussion af relevans. Jeg inddrager følgende artikler: The Concept of relevance in IR fra 2003, for at sætte fokus på situationel relevans. Den bliver af mange forskere set som den mest realistiske type af brugerrelevans, og anbefales derfor som interaktiv IR evaluation. Den amerikanske forsker ved State University of New Jersey, Carol Kuhlthau, som oprindeligt er uddannet skolebibliotekar 2, har været medvirkende til, at bibliotekarer verden over i dag har sat fokus på informationssøgningsprocessen set fra brugerens synsvinkel, i stedet for udelukkende at have fokus på informationssystemerne. Kuhlthau har på baggrund af flere studier udviklet ISP (Information Seeking Process) modellen, som hun beskriver i bogen Seeking Meaning: A process approach to library and information services fra Modellen beskriver hvilke stadier der gennemgås i en informationssøgningsproces og i forbindelse med relevans, forklarer den hvordan både informationsbehovet og relevansopfattelsen ændrede sig undervejs. Samtidig inddrager jeg artikler af Tefko Saracevic, som har en Ph.D. i informationsvidenskab fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio. Igennem årene har han udført research og publiceret på blandt andet følgende områder: begrebet relevans indenfor informationsvidenskab, menneskelige aspekter i Human- Computer-Interaction indenfor information retrieval, og brugerstudier indenfor informations- og biblioteksvidenskab. Frem til februar 2009 har han fået 1193 citationer i Social Sciences Citation Index, eksklusive selvcitationer. Han må derfor siges at være en af de vigtigste teoretikere indenfor sit felt. 2 Carol Kulthaus hjemmeside 9

11 Jeg har valgt forskellige artikler af Tefko Saracevic ud, som jeg vil anvende i mit afsnit om relevans. Først og fremmest giver han en grundig forståelse af begrebet relevans og hvordan begrebet har udviklet sig igennem de sidste ca. 35 år, som supplerer Schamber, Eisenberg og Nilans gennemgang. Derudover inddrager jeg i afsnittet hans Stratified Model, som vil blive diskuteret med henblik på anvendelse i analysemodellen Empiri Analysemodel Ud fra litteraturstudier om disse udvalgte teoriområder, vil jeg opstille en analysemodel, der skal kunne bruges til at evaluere personaliseringstjenester på internettet henvendt til brugergruppen gymnasieelever. Analysemodellen vil blive udformet som en række spørgsmål, som udvalgte evaluatorer skal gennemgå. Svarene i analysemodellen kan herefter give et billede af, hvorvidt den pågældende personaliseringsløsning kan anvendes til at understøtte udvikling af informationskompetence hos gymnasieelever, set i forhold til deres informationsbehov og søgeadfærd. MyYahoo Jeg har valgt kun at inddrage én personaliseringsløsning i opgaven. MyYahoo er først og fremmest udvalgt, fordi teori om brugergruppen mange gange slår fast at gymnasieelever næsten udelukkende anvender internettet til informationssøgning. Derfor vil det være interessant at undersøge, hvorvidt en personaliseringsløsning på en almindeligt brugt søgemaskine som Yahoo kan være med til at understøtte gymnasieeleverne i deres informationssøgning. Derudover er det også et spørgsmål om tid. Jeg har, som vil blive beskrevet nedenfor, udvalgt gymnasiebibliotekarer som evaluatorer, og for at begrænse den mængde af tid, de skal afsætte til at gennemgå analysemodellen, har jeg valgt kun at medtage MyYahoo. Det kunne være en mulighed at lade dem hver især gennemgå forskellige personaliseringsløsninger, men for at have et sammenligningsgrundlag, giver det 10

12 mening kun at analysere på MyYahoo. Desuden er det min tese, at de svar, som evaluatorerne fremkommer med på baggrund af MyYahoo også vil kunne bidrage med nogle mere generelle indikationer af, hvad der er i spil i forhold til denne brugergruppe og personaliseringsløsninger. Opgavens fokus bliver derfor at opstille en analysemodel, som kan evaluere personaliseringsløsninger, men vil i nærværende opgave udelukkende blive afprøvet på MyYahoo. Det vil først og fremmest give et billede af, hvorvidt denne personaliseringsløsning kan understøtte brugergruppen, men vil også give et billede af, hvorvidt analysemodellen fungerer i praksis. Analysen vil derfor resultere i to diskussionspunkter: Kan en personaliseringsløsning, som for eksempel MyYahoo, understøtte brugergruppen gymnasieelever i udvikling af informationskompetence? Kan analysemodellen anvendes? Gymnasiebibliotekarer Jeg har tilfældigt udvalgt to gymnasiebibliotekarer (Naja Slyngborg fra Roskilde Gymnasium og Lone Foss Brink fra Nærum Amtsgymnasium) som evaluatorer, til at afprøve analysemodellen på MyYahoo. Jeg har udarbejdet et spørgeskema, som blandt andet uddyber deres arbejde med gymnasieelever og deres erfaring med personaliseringsløsninger. Jeg har valgt at opstille nogle spørgsmål til bibliotekarerne, både inden de går i gang med analysemodellen, og efterfølgende nogle opfølgende spørgsmål. Det vil give et billede af deres tilgang til brugergruppen gymnasieelever, hvordan de ser deres styrker og svagheder i informationssøgning, og hvad de mener om brugen af personaliseringsløsninger i forbindelse med opgaveløsning i gymnasiet. Formålet med spørgeskemaet er at skabe et billede af brugergruppen, som den ses af dem, der arbejder med dem til daglig. Jeg har derefter givet dem hver et password til MyYahoo, så de derved nemt kan gå i gang med analysemodellen. Det bliver taget med i analyse og diskussionen i forhold til brugen af tid med at sætte en profil op og hvorvidt personaliseringsløsningen er synlig 11

13 for den nye bruger. Det er selvfølgelig nogle overvejelser, der også bliver stillet spørgsmål til i analysemodellen, men jeg vurderer at det er bedst at spare denne tid og personlige oplysninger i forhold til bibliotekarerne. Derved skal de heller ikke selv bruge personlige oplysninger i oprettelsen af en brugerprofil, og jeg kan efterfølgende bruge siderne til analysen og efterfølgende slette dem helt igen, når de ikke længere skal anvendes. Jeg har derudover ikke givet bibliotekarerne nogle oplysninger om selve personaliseringsløsningen. Jeg har i stedet medtaget spørgsmål i spørgeskemaet, om hvorvidt den enkelte bibliotekar har erfaring med personaliseringsløsninger, og i særdeleshed med MyYahoo. Analysemodellen (samt spørgeskema) sendes til de to gymnasiebibliotekarer, og de bedes gennemgå analysemodellen. Svarene fra både spørgeskema og analysemodel vil danne grundlag for analysen, som vil følge samme struktur og indeholde samme punkter som spørgeskema og analysemodel Valg/fravalg Grundet begrænsninger, der naturligt må tages højde for i forhold til sidetal, tid og emnefokusering i specialeskrivningen, har jeg valgt at fokusere på de indledende undersøgelser med inddragelse af gymnasiebibliotekarerne og dermed ikke haft mulighed for at inddrage selve brugergruppen gennem eksempelvis brugertests. Teorien om brugergruppen, sammen med de besvarelser der kommer fra gymnasiebibliotekarerne, er med til at danne et billede af brugergruppen, og for nærværende speciale er det altså i første omgang interessant at undersøge, hvorvidt der er grundlag for at udbygge analysemodellen til også at kunne vurdere gymnasieelevernes vurdering af personaliseringsløsninger. Jeg mener derfor at den samlede mængde information jeg har fra teori, spørgeskema til gymnasiebibliotekarerne og gennemgangen af analysemodellen kan give et fundament til at diskutere, hvorvidt personaliseringsløsninger kan understøtte informationsformidlingen til brugergruppen gymnasieelever. 12

14 4. Brugergruppen gymnasieelever Afsnittet om brugergruppen indeholder information om gymnasieelevers informationsbehov og deres søgeadfærd. Denne teori er med til at stille en brugerprofil op for gymnasieelever som en samlet brugergruppe. Brugerprofilen vil afspejle deres informationsbehov og søgeadfærd i en opgavekontekst, da rammen for opgaven er personaliseringsløsninger til brug i gymnasiet. Gymnasiereformen, der trådte i kraft 1. august 2005, lægger stor vægt på, at gymnasieeleverne udvikler studiekompetence. Reformens hovedsigte at styrke fagligheden og elevernes reelle studiekompetence realiseres ved bl.a. at inddrage nye arbejdsformer, fx projektarbejde, hvor eleverne mere selvstændigt fordyber sig i en problemstilling, eller virtuelle arbejdsformer. Disse nye arbejdsformer stiller øgede krav til elevernes aktive deltagelse i undervisningen og til deres ansvarlighed. (Undervisningsministeriet (2003) s. 5) Begrebet studiekompetence bliver i reformen dog ikke bliver nærmere defineret, men i begrebet ligger der implicit en forventning om, at eleverne skal gennemgå en udvikling fra elev til studerende og dermed blive rustet til en videregående uddannelse. Jeg ser en sammenhæng mellem begreberne studiekompetence og informationskompetence, da de dækker over flere af de samme elementer, blandt andet informationssøgning, refleksion og ansvar for egen læring Studiekompetence og informationskompetence Studiekompetence I Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen kap. 1 2, stk. 3 står der: Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. 3 Men hvad ligger der i begrebet studiekompetence? 3 Undervisningsministeriet (2008b) 13

15 Steen Beck og Birgitte Gottlieb giver i Elev/student: En teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence en definition på begrebet: Studiekompetence kan defineres som evne, lyst og indsigt i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse. 4 Evne defineres som det at besidde de faglige kvalifikationer, der skal til for at studere et fag på et højt niveau. Derudover evne til at fungere i et studiemiljø, hvor der lægges vægt på både personlige og sociale kompetencer. Lyst defineres som det at besidde en lyst og motivation for at dygtiggøre sig indenfor et felt. Til sidst defineres indsigt som det at have valgkompetence, nærmere bestemt evne og vilje til at vælge den rigtige videregående uddannelse. 5 I gymnasiereformen bliver der opsat nogle almene studiekompetencer, som lærerne kan arbejde med på forskellige måder. Det er et forløb sideløbende med de andre fag, og listen over kompetencer skal ses som en inspirationsliste og ikke som et afkrydsningsskema. Det er kompetencer, som eleverne arbejder med løbende igennem gymnasiet og efterfølgende på de videregående uddannelser. Her er nogle udvalgte kompetencer, som jeg mener er relevante at trække frem i forbindelse med diskussionen om sammenhængen mellem informationskompetence og studiekompetence. 6 Grundforløb og 1.g. kan med vejledning søge information på nettet kan med vejledning søge information på biblioteket har en reflekteret erfaring med gruppearbejde og ved noget om, hvad der kræves for at det fungerer, samt noget om årsager til at det evt. ikke fungerer 2.g. og 3.g. kan selvstændigt foretage materiale- og informationssøgning kan selvstændigt tilrettelægge en arbejdsproces, både en individuel og et længerevarende gruppearbejde kan afgrænse og præcisere et emne 4 Beck, S. & Gottlieb, B. (2002) s Beck, S. & Gottlieb, B. (2002) s Se bilag 1 14

16 kan under vejledning lave en problemformulering kan under vejledning besvare en problemformulering kan formulere sig personligt og sammenhængende inden for flere genrer og inden for alle hovedområder kan reflektere over egen læringsproces, og indkredse stærke og svage sider, fagligt og arbejdsmæssigt. 7 Informationskompetence Informationskompetencetænkningen dukkede op samtidig med udviklingen af IT og især i forbindelse med de mange informationsressourcer, der gradvis blev tilgængelige for alle på blandt andet internettet. Begrebet information literacy eller informationskompetence blev udviklet i USA omkring 1974, og er siden videreudviklet i utallige sammenhænge og på tværs af faggrænser. Begrebet er blevet brugt på uddannelsesinstitutioner i blandt andet USA i mere end et årti, og formuleringen af forskellige standarder på området har haft indflydelse på målsætninger for de studerendes informationskompetence. Den mest brugte definition af informationskompetence er fra 1989 og er udarbejdet af American Library Association: To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate and use effectively the information needed (...) Ultimately, information literate people are those who have learned how to learn. They know how to learn because they know how information is organized, how to find information and how to use information in such a way that others can learn from them. 8 Der findes mange forskellige syn og definitioner på begrebet informationskompetence. Grundlæggende er det at være informationskompetent at have lært at lære, hvilket er 7 Undervisningsministeriet (2008a) 8 American Library Association (1989) 15

17 grundlaget for livslang læring. Informationskompetente elever skal kort sagt have udviklet kompetencer til at identificere er informationsbehov, finde, udvælge, vurdere og anvende informationer fra de mest hensigtsmæssige kilder og faglige tekster i forbindelse med deres studiearbejde. 9 Claus Bjerg har opstillet en overordnet målsætning og syv operationaliserede mål for informationskompetence efter Christine Bruce s Seven Faces of Information Literacy. 10 Tilsammen danner de en mangefacetteret forståelse af begrebet. Overordnet målsætning: At de studerende kan anvende information effektivt i forskellige kontekster At de studerende kan skelne mellem forskellige måder at anvende information på i nye sammenhænge At den studerende vurderer information som subjektivt og foranderlig/forandrende At den studerende vurderer de sociale dimensioner i informationer Operationaliserede mål: At den studerende er i stand til at anvende konventionel teknologi og informationsteknologi til at indhente informationer At den studerende er i stand til at finde information, selvstændigt eller via en formidler At den studerende kan justere sin informationssøgning efter formålet At den studerende kan kontrollere information (korrekte citater og litteraturhenvisninger) At den studerende er i stand til at skabe viden på et nyt felt ved at indhente informationer At den studerende kan arbejde med viden og personligt perspektiv for at få nye indsigter At den studerende kan anvende information klogt til andres bedste Bjerg, C. (2003) 10 Bruce, C. (1997) 11 Bjerg, C. (2003) 16

18 Et vigtigt aspekt ved informationskompetence er, at uddannelsesinstitutionerne har en fælles forståelse af begrebet, så det kan fungere som grundlag for arbejdet med de studerendes informationskompetenceudvikling. Sammenhængen mellem de to begreber Formålet med gennemgangen af studiekompetence og informationskompetence er at sammenligne de to begreber, da det vil lede frem til hvilke ligheder der er mellem de to begreber. I gymnasiereformen anvendes kun begrebet studiekompetence, så lighederne er med til at validere, at denne opgave overhovedet beskæftiger sig med begrebet informationskompetence i forbindelse med gymnasieelever, og tager udgangspunkt i gymnasiereformen i problemstillingen. Studiekompetence er et bredt begreb, der dækker over både faglige, personlige og sociale kompetencer. De almene studiekompetencer, som er beskrevet af Undervisningsministeriet 12, lægger meget vægt på informationssøgning. Der lægges op til, at der sker en udvikling af kompetencerne, så eleverne går fra at kunne søge information ved hjælp af vejledning til selvstændigt at kunne søge information. Informationskompetence kan siges at være et underbegreb til studiekompetence, der hører ind under de faglige kompetencer. Informationskompetence er ikke blot informationssøgning, men også hvordan man udvælger, vurderer og anvender information. Informationskompetence er også med til at gøre eleverne mere selvstændige og ansvarlige for deres egen læring, aspekter der også vurderes højt i studiekompetence. Både studiekompetencer og informationskompetencer indeholder elementer, der skal ses i forhold til en helhed, og i denne helhed er der et progressionselement. Eleverne skal udvikle studiekompetence i løbet af deres gymnasietid, og også informationskompetenceudvikling er en proces, der udvikler sig over længere tid. Den nye gymnasiereform lægger op til, at eleverne skal blive studiekompetente, og dette sker blandt andet i forbindelse med den projektorienterede læring, som eleverne skal 12 Undervisningsministeriet (2008a) 17

19 arbejde med. De kompetencer, der bliver beskrevet i forbindelse med projektarbejde og Almen studieforberedelse, kan opnås ved at udvikle informationskompetence Gymnasieelevens informationsbehov Gymnasiereformens hovedsigte er at styrke fagligheden og elevernes reelle studiekompetence. Dette skal opnås ved at implementere nye arbejdsformer i undervisningen, blandt andet projektarbejde. Projektarbejde lægger op til mere selvstændighed og ansvar for egen læring fra eleverne, da denne arbejdsform kræver, at de deltager mere aktivt i undervisningen. I forbindelse med projektarbejde bliver arbejdsformen desuden mere emneorienteret, hvilket fordrer informationssøgningskompetencer, som kan understøtte indsamling af viden. Projektarbejde - en introduktion til projektarbejde i det almene gymnasium definerer projektarbejde på følgende måde: Projektarbejde er en arbejdsform, hvor eleverne er ansvarlige for at løse et problem, og hvor der er tid til fælles fordybelse. 13 Publikationen opstiller tre forskellige slags projektarbejde, der viser den progression, der er ønsket i løbet af de tre år i gymnasiet: 1. Emneorienteret projektarbejde, uden problemorientering Eleverne arbejder med et afgrænset tema for at opnå en bestemt viden. Der er ikke en egentlig problemstilling. 2. Problemorienteret projektarbejde, med udstukket problemstilling Eleverne skal opnå en dybere forståelse af emnet, og de skal vurdere hvilke områder, der er relevante for problemstillingen. Eleverne skal bevæge sig fra det beskrivende til det analyserende og vurderende niveau. 3. Problemorienteret projektarbejde, med selvstændigt valg og udvikling af problemstillingen Eleverne skal lære at identificere, formulere og begrunde en problemstilling. De skal selv finde materialer og metoder til løsningen på problemstillingen Lukman Christensen, B. & Munk, A. (2001) 14 Lukman Christensen, B. & Munk, A. (2001) 18

20 I løbet af gymnasieuddannelsen vil eleverne derfor opleve forskellige informationsbehov, der afspejler sig i søgeadfærden: Det verifikative informationsbehov, hvor der f.eks. skal findes årstal til en bestemt krig, der skrives opgave om. Selvom undervisningen er blevet meget projektorienteret, er dele af undervisningen stadig bibeholdt som traditionel klasseundervisning med bundne opgaver, der skal løses, og som kræver, at man bl.a. søger fakta. Det bevidst emneafgrænsede informationsbehov kan opstå i forbindelse med problemorienteret projektarbejde, hvor der allerede er udstukket en problemstilling, der skal arbejdes videre med. Centrale begreber er blevet afdækket og gymnasieeleven har mulighed for at søge litteratur, der udbreder emnet og giver det flere nuancer. Det mudrede emneafgrænsede informationsbehov opstår i forbindelse med det problembaserede projekt, hvor eleverne selvstændigt skal vælge og udvikle problemstillingen, og i den forbindelse søge informationer, der kan afdække og uddybe emnet Undersøgelser Rapporten Studerende, Google og biblioteker af Niels Ole Pors omhandler studerendes søgeadfærd, og hovedformålet er at undersøge studerendes anvendelse af informationsressourcer og biblioteker. Rapporten ser nærmere på, hvordan de studerende håndterer den stigende mængde information og adgangen dertil. Information overload bliver ofte fulgt af en usikkerhed for brugerne, som kan have svært ved at finde den information, der er relevant i forhold til informationsbehovet. Adgang til information er i høj grad blevet lagt ud til slutbrugerne, og et af undersøgelsens resultater viser, at næsten samtlige af undersøgelsens respondenter søger information på internettet i studieøjemed, i 15 Ingwersen, P. & Wormell, I. (1990) s

21 særdeleshed på Google. Informationssøgningen på internettet kombineres dog med søgninger i bibliotekets ressourcer, og står dermed ikke alene. 16 Rapporten indikerer, at studerende er mere kritiske end hidtil antaget og faktisk forstår at benytte internettet til de opgaver, som internettet er bedst til. Til gengæld fastslår rapporten, at studerende generelt ikke er særlig gode til at kvalitetsvurdere information. Niels Ole Pors mener, at dette hænger sammen med, at man på uddannelsesinstitutionerne ofte på forhånd organiserer studiematerialerne, hvilket resulterer i et minimum af kognitiv anstrengelse fra den studerendes side og manglende erfaring med at vurdere kilders relevans, validitet, aktualitet etc. Den store tilgængelige mængde information er af meget forskellig karakter, og det er derfor vigtigt, at de studerende kan skelne mellem kilder, der er valide og kilder, som kan være direkte misinformerende. 17 Undersøgelsen er relevant, fordi den bl.a. bekræfter at den kontekst, som brugere søger information i, har stor betydning for søgeadfærden og informationsbehovet. I artiklen A visit to the information mall: Web searching behavior of high school students af Raya Fidel et al. beskrives en undersøgelse, hvis formål er at kortlægge high school elevers søgeadfærd på internettet i en opgavekontekst, med tanke på anbefalinger til udvikling af webdesign, der understøtter elevernes måde at søge på og deres læring. 18 Undersøgelsen er relevant at inddrage, da den netop fokuserer på elevernes informationsbehov og søgeadfærd, som er med til at danne en ramme for denne opgave. Undersøgelsen blev kun udført på otte deltagere, og Raya Fidel vurderer derfor, at man ikke kan generalisere ud fra hendes undersøgelse, men dog se nogle tendenser. Undersøgelsen viser, at eleverne er meget begejstrede for at søge information på internettet, som giver hurtigere adgang end andre kilder. En elev udtaler, at it s easier on the Web, especially if you re lazy. 19 Eleverne foretager ikke strukturerede søgninger 16 Pors, N.O. (2005) 17 Pors, N.O. (2005) 18 Fidel, R. et al. (1999) s Fidel, R. et al. (1999) s

22 på internettet, men i forhold til emnesøgninger gør de sig nogle tanker, inden de går i gang. Eleverne brugte deres erfaringer med internetsøgninger til at påbegynde nye søgninger. De påbegyndte ofte en søgning med at gå ind på websider, de tidligere havde besøgt, hvilke betyder at de benytter landmarks, som de kan vende tilbage til, hvis en søgning har bevæget dem for langt væk fra emnet. Eleverne er generelt meget tilfredse med deres egne evner som internetsøgere, og føler ikke et behov for yderligere undervisning. 20 Derfor er det vigtigt at skabe brugergrænseflader, der passer til elevernes behov og kendskab og altså udvikle brugerorienterede systemer, frem for at forvente at brugeren skal tilpasse sig systemet. Eleverne havde tilsyneladende en opfattelse af, at man kan finde alt på internettet, og blev frustrerede, når de ikke kunne finde det, de mente de burde finde. Til gengæld var eleverne meget begejstrede for internettet på grund af de forskellige formater, de forskellige niveauer af specificitet og den mængde af information internettet giver adgang til Google-generationen British Library har i samarbejde med JISC Study udarbejdet en rapport, Information behaviour of the researcher of the future, der undersøger informationsadfærd blandt unge mennesker, også kaldet Google-generationen. Undersøgelsen skal blandt andet bidrage til at forberede biblioteks- og informationstjenester til fremtidens forskere. En vigtig pointe i undersøgelsen er at afdække, hvorvidt der er sket en forandring i unge menneskers tilgang til information, biblioteker og research. Derved kan den bidrage til, at bibliotekerne er forberedte på hvilke forandringer der vil ske med brugerne i løbet af de næste 5-10 år. 22 Google-generationen bliver i rapporten defineret som personer født efter 1993, der alle har få eller ingen minder om et liv før internettet. The untested assumption is that this generation is somehow qualitatively different from what went before: that they have 20 Fidel, R. et al. (1999) 21 Fidel, R. et al. (1999) 22 Williams, P. & Rowlands, I. (2007) s. 3 21

23 different aptitudes, attitudes, expectations and even different communication and information literacies and that these will somehow transfer to their use of libraries and information services as they enter higher education and research careers. (British Library & JISC (2007a) s. 5) Rapporten undersøger en stor mængde litteratur fra forskellige kilder, for at skabe et billede af hvordan unge menneskers tilgang til informationssøgning har udviklet sig igennem de sidste 20 år. Derudover er der gennemført nye forskellige tests af, hvordan Google-generationen søger information. En undersøgelse fra OCLC kommer blandt andet frem til følgende, der er med til at danne et billede af Google-generationen: 89 procent af studerende bruger søgemaskiner i starten af en informationssøgningsproces 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med den generelle oplevelse af at anvende en søgemaskine studerende bruger stadig biblioteket, men bruger det mindre siden de begyndte at bruge internettet til at søge information bøger er stadig det, studerende forbinder med biblioteket, selvom der er brugt massive investeringer i digitale ressourcer. 23 Disse resultater viser en generel tendens til, at denne generation er fuldt ud tilfredse med at bruge søgemaskiner som Google og Yahoo til at finde den ønskede information. Det kan være et stort problem i forhold til gymnasieelever, da de ofte har brug for akademiske artikler og fagbøger, som de ikke kan finde igennem fx Google. Rapporten konkluderer, at for at bibliotekerne kan konkurrere med de mange tilbud, der findes til unge mennesker på internettet, er det vigtigt at de udvikler sig, og forholder sig til, hvilke krav denne brugergruppe stiller. 24 Instead, research libraries are having to adjust to a new reality: the need to compete for attention among user groups, especially the young, who 23 British Library & JISC (2007a) s British Library & JISC (2007a) 22

24 demand involving, dynamic and personalised content experiences that can compete with the likes of Facebook. (British Library & JISC (2007a) s.8) Samlet set giver rapporten et overblik over hvad der karakteriserer Googlegenerationen. For det første bruger de lige så meget tid på at finde rundt i systemer, som de bruger på at undersøge det de faktisk finder. Deres informationskompetence er ikke forbedret, på trods af den bredere tilgang til teknologi, og deres tilsyneladende lette omgang med informationsteknologi dækker over nogle alvorlige problemer. Undersøgelserne viser nemlig, at der bliver brugt meget lidt tid på at evaluere information, enten for relevans eller kvalitet. Hvis listen af fundne poster er for lang, printer de tekster efter bare at have skimmet dem. De springer hurtigt fra side til side, bruger meget lidt tid på at læse og har svært ved at relevansvurdere de sider, de finder. Derudover har de en dårlig forståelse af deres egne informationsbehov og finder det derfor svært at udvikle effektive søgestrategier. De finder det nemmere og vælger oftest at udtrykke deres behov i naturligt sprog i stedet for ved hjælp af emneord. Brugen af Google blandt unge mennesker er også med til at pege på andre problemer. Deres mentale kort af internettet er ikke tilstrækkeligt og giver ikke en forståelse af, at det er en samling af ressourcer fra forskellige kilder. Derfor bliver deres primære forståelse af internettet Google. Ofte er biblioteksressourcer ikke intuitive for denne brugergruppe og de bruger derfor Google eller Yahoo, da de tilbyder en velkendt, og simpel løsning for deres informationsbehov. Dette medfører også at de ikke bruger avancerede søgemuligheder, men antager at søgemaskinen forstår deres queries Opsamling på brugergruppen Afsnittet, der beskriver brugergruppen gymnasieelever, danner rammen for specialet. De efterfølgende teoriafsnit vil alle referere tilbage til brugergruppen. Jeg vil derfor opsummere, hvad der karakteriserer gymnasieeleven som informationssøger. Gymnasieeleven søger information i en opgavekontekst og kan derfor have forskellige informationsbehov, alt efter hvilken type opgave, der skal løses. Undersøgelserne, der 23

25 tidligere blev refereret, viser alle en klar tendens til at informationssøgere på gymnasieelevens aldersniveau foretrækker at søge i systemer, der er lettilgængelige, brugervenlige og ikke forudsætter en omfattende systemviden. Det er derfor relevant at inddrage netop denne brugergruppe i forbindelse med personaliseringsløsninger, da formålet her blandt andet er at opfylde netop disse tre kriterier. Internettet er for brugergruppen et oplagt sted at søge information pga. den umiddelbart lette tilgang til information og den store dækningsgrad. Derudover er gymnasieeleverne vant til at søge informationer på internettet i deres fritid og føler derfor en fortrolighed med strukturen. Den udbredte brug af især Google hos denne brugergruppe medfører nogle problemstillinger. De er ikke vant til at bruge avancerede søgemuligheder, da de forudsætter at søgemaskinen forstår naturligt sprog. Det kan være problematisk, hvis de står overfor informationssøgning i forskellige databaser, hvor det er nødvendigt at omsætte sit informationsbehov til emneord. Google-generationen er vant til hurtig information, og bruger derfor ikke meget tid på deres informationssøgning. De springer hurtigt rundt og bruger ikke tilstrækkelig med tid på relevansvurdering. Det er et af de krav, der stilles i gymnasiereformen, at de skal være i stand til at finde relevant information. Overordnet set er der brug for at brugergruppen gymnasieelever bliver mere informationskompetente, for at de kan leve op til de krav, der stilles i gymnasiereformen. Formålet med denne opgave bliver derfor at undersøge hvorvidt personaliseringsløsninger kan bidrage til at styrke informationskompetencen hos gymnasieelever. 24

26 5. Personalisering Afsnittet vil give en forståelse af begrebet personalisering og hvad personaliseringsløsninger i bedste fald kan bidrage med til brugernes informationsbehov. I løbet af det sidste årti er internettets popularitet vokset eksplosivt, og mængden af tilgængelige informationer vokser sig større for hver dag. Internettets struktur og de mange muligheder gør det til tider besværligt for brugerne at søge og finde relevant information, da den store mængde af informationer medfører information overload. En mulighed for at minimere denne information overload er ved at implementere personaliseret adgang til en hjemmesides informationer. Personalisering er en metode til at filtrere information, så de oplysninger, der dømmes irrelevant for brugeren, fjernes og brugeren tilbydes eller anbefales i stedet information, der vurderes som relevant for den enkelte. Den enkelte bruger har forskellige informationsbehov i forskellige kontekster og de fleste ønsker information, der er tilpasset netop deres ønsker og behov, hvilket ikke nødvendigvis er identisk med andre brugeres informationsbehov. Jeg vil i dette afsnit gennemgå forskellige definitioner på personalisering og forskellige former for personalisering Forskellige definitioner på personalisering Personalisering er en metode til at filtrere information, før den når ud til den enkelte bruger, og dermed reducere information overload. Formålet for ejerne af portalen, webstedet eller intranettet, der tilbyder den personaliserede brugeroplevelse, er at opnå, at brugerne er tilfredse, så de vender tilbage til netop deres tjeneste. For nogle er målet den økonomiske gevinst, for andre, for eksempel i forhold til intranets, er det vigtigt, at den rigtige information når ud til de rigtige personalegrupper, og at der sker optimal videndeling og videnstyring indenfor virksomheden. 25

27 Fra brugernes synsvinkel er det overordnede formål med personalisering at forbedre brugeroplevelsen og skræddersy informationerne, så de matcher informationsbehov og præferencer. Derved kan brugeren spare tid på at lede efter netop den information, som matcher det specifikke informationsbehov. Personalisering er derfor ikke et mål i sig selv, men derimod et middel til bedre informationsformidling og brugerservice. 25 Jan O. Blom og Andrew F. Monk (2003) definerer personalisering som a process that changes the functionality, interface, information content, or distinctiveness of a system to increase its personal relevance to an individual. 26 Denne definition indebærer ændringer i udseende såvel som ændringer i, hvad systemet kan. Monica Bonett (2001) definerer personalisering således: Personalization involves a process of gathering user-information during interaction with the user, which is then used to deliver appropriate content and services, tailor-made to the user s needs. The aim is to improve the user s experience of a service. 27 Denne definition medtager forudsætningen for personalisering, nemlig at information om brugerne er baggrunden for at kunne personalisere og tilbyde skræddersyede informationer til den enkelte bruger af systemet. De to definitioner berører forskellige aspekter af personalisering, da den første definition fokuserer på den proces, der sker i systemet i forbindelse med personalisering. Den anden definition fokuserer på forudsætningen for personalisering, hvilket er indsamling af brugerdata, enten implicit eller eksplicit, som baggrund for personalisering. I forbindelse med definitioner på personalisering, vil jeg kort nævne problematikken omkring personalisering og customisering. I en del af teorien omkring personalisering skelnes der mellem disse to former, og blandt andet Jakob Nielsens definition på personalisering i hans artikel Personalization is over-rated er, at den er systemdrevet, baseret på en profil af brugerens behov. Customisering definerer han ikke som personalisering, da den udelukkende er styret af brugeren. Jeg skelner ikke mellem disse to former, men ser customisering som en form for personalisering Hyldegård, J. (2004) 26 Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003) 27 Bonett, M. (last modified 2001) 28 Nielsen, J. (1998) 26

28 5.2. Former for personalisering Personalisering kan være enten systemorienteret eller brugerorienteret. Brugerorienteret personalisering betyder, at det er brugeren, der bestemmer, hvorledes personaliseringen skal præsenteres, hvilke oplysninger om brugeren systemet modtager osv. Systemorienteret personalisering betyder, at systemet på baggrund af forskellige data om brugeren opbygger en brugerprofil. Brugeren vil dog i nogle tilfælde have mere eller mindre indflydelse på denne brugerprofil. 29 Der er tre forskellige former for personalisering. De to første, Customisering og Regelbaseret personalisering kan tilsammen kaldes Profilbaseret personalisering, da de dækker over former for personalisering, der bygger på et match mellem brugerprofiler og indholdsprofiler i systemet. Den tredje form for personalisering er Adfærdsbaseret personalisering. De tre forskellige former for personalisering har alle fordele og ulemper i forhold til brugernes roller, kontekst og informationsbehov. Brugerne vil nemlig have forskellige motivationer for at personalisere, alt efter om de for eksempel er i en arbejdskontekst, studiekontekst, social kontekst osv. Disse fordele og ulemper nævnes kort under gennemgangen af de tre forskellige former for personalisering og uddybes i næste delafsnit Problematikker forbundet med personalisering. Customisering Customisering er i høj grad brugerorienteret personalisering. Brugerne udfylder en profil og vælger derefter hvilket indhold, der ønskes fremvist på brugergrænsefladen. Denne form for personalisering kaldes også skræddersyet personalisering, da brugerne netop skræddersyr deres egne informationer. Brugerne kan både skræddersy selve layoutet på websiden og hvilket indhold, der skal præsenteres og hvordan. 30 Et eksempel på customisering er MyYahoo!, hvor den enkelte bruger kan skræddersy sin egen startside ved at vælge emner og kategorier til og fra. Brugerne kan derudover vælge i hvilken rækkefølge, de ønsker informationerne fremvist på siden, og dermed være med til at designe sidens layout. 29 Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003) 30 Hyldegård, J. (2004) 27

29 Eksempel på costumisering på MyYahoo. Denne form for personalisering kræver stort engagement fra brugerne. De skal ønske at bruge tid i systemet på at oprette, tilpasse og løbende tilrette deres brugerprofil. Hvis brugerne ikke har motivationen til at bruge den nødvendige mængde tid, risikeres det at systemet afspejler forældede og statiske brugerbehov, og brugerne vil ikke opleve den ønskede tilfredshed med systemet. Fordelen ved denne form for personalisering kan på den anden side være, at brugerne med det samme kan se forskellen i brugergrænsefladen, da der ikke først skal bygges en brugerprofil op over længere tid. Brugeren vil derfor umiddelbart føle, at informationen er blevet personaliseret. 31 Regelbaseret personalisering Regelbaseret personalisering dækker over et systemkontrolleret match mellem en brugerprofil på den ene side og en indholdsprofil i systemet på den anden side. Denne form for personalisering drejer sig grundlæggende om at opstille regler for hvilke typer af information og funktioner, der er relevante for hvilke brugere, og derefter sørge for, at websiden matcher de rigtige funktioner og informationer med de rigtige brugere. 31 Bonett, M. (last modified 2001) 28

30 Både brugere og systemets indhold besidder nogle attributter, der tillægges forskellige værdier. Brugerattributter kan for eksempel beskrive brugerens job, interesser og lokalitet. Indholdsattributter kan være produkter, producenter, forfattere og lokalitet. Attributter og de dertil hørende værdier binder systemet og brugeren sammen og er med til at forme den personaliserede brugergrænseflade. Det sker ved at specifikke regler parrer brugerattributter med indholdsattributter, hvilket er bestemmende for hvilket indhold, der skal præsenteres i brugergrænsefladen og hvordan. 32 Denne form for personalisering kan både være bruger- og systemorienteret, men kræver dog et væsentligt mindre engagement fra brugernes side end Customisering. Et simpelt eksempel på Regelbaseret personalisering er for eksempel en webside for boligkøb, hvor man kan vælge mellem enten erhvervs- eller privatejendomme. Websiden sørger for, ved hjælp af en simpel cookie, at brugeren, der sidste gang kiggede på privatejendomme kommer direkte ind på dette område, hver gang vedkommende besøger siden. Regelbaseret personalisering kan på den anden side også være avanceret, hvor den indebærer at indsamle data om brugerne og ved hjælp af data-mining redskaber finde sammenhænge mellem brugere og de funktionaliteter, de anvender på siden, eller de varer, de køber. Avanceret regelbaseret personalisering forudsætter altså en 100 procent dynamisk web-side, som er i stand til at registrere brugerne, indsamle data om brugerne, og endelig forme sig efter brugerne. 33 Adfærdsbaseret personalisering Adfærdsbaseret personalisering dækker over, som navnet antyder, personalisering baseret på en eller flere brugeres adfærd i et givent system. Adfærdsbaseret personalisering kaldes også for Collaborative filtering eller Recommender systems. Det mest kendte eksempel på adfærdsbaseret personalisering er Amazon, hvor funktionen Customers who bought, also bought fungerer som en anbefaler, der er baseret på, hvad andre brugere, der har købt den aktuelle vare, derudover også tidligere har købt. 32 Instone, K. (2000) 33 Svarre, P. (2003) 29

31 Eksempel på adfærdsbaseret personalisering på Amazon.co.uk Forudsætningen for denne form for personalisering er, at websiden har mange brugere, mange produkter eller meget informationsindhold. Kvaliteten af personaliseringen højnes jo større brugergruppen og brugeraktiviteten i systemet er. Det skyldes, at jo flere søgninger, der bliver foretaget, des større bliver grundlaget for personaliseringen, hvilket vil resultere i mere præcise anbefalinger. Det er en effektiv form for personalisering, hvis brugergruppen ikke er kendt, eller hvis den er meget stor og differentieret, som den for eksempel er på Amazon. Hvis man derimod allerede har en viden om, hvilke brugergrupper, der anvender systemet, og hvilke præferencer disse brugere har, vil denne form for personalisering ikke være relevant Problematikker forbundet med personalisering Der er forskellige problematikker forbundet med personalisering, nogle er allerede nævnt kort i det foregående delafsnit. I det følgende gennemgås fordele og ulemper ved de forskellige former for personalisering og hvorfor personalisering ikke altid medfører den ønskede personaliserede brugeroplevelse. Delafsnittet lægger især vægt på aspekter, der er relevante i forhold til analysemodellen. 30

32 Før man vælger hvilken personaliseringsform, der skal implementeres i et givent system, er det vigtigt at foretage en brugerundersøgelse og opsætte en brugerprofil. Brugerprofilen skal sikre, at personaliseringsmulighederne reflekterer de behov og ønsker, brugerne af et system måtte have. Det er altså vigtigt at kende sin målgruppe og dennes informationsbehov, præferencer, opgaver, mål og søgeadfærd. En hensigtsmæssig implementering af personalisering er således ikke kun et spørgsmål om valg af tilgang, men nok så afgørende også betinget af en forståelse for hvem brugeren er samt med hvilket formål personalisering skal implementeres i det givne system. 34 En manglende bruger- og behovsanalyse kan medføre, at personaliseringsmulighederne ikke matcher brugernes behov, og at brugerne derfor ikke anvender - eller bliver utilfredse med personaliseringen. Graden af brugerinvolvering har stor betydning for, hvorvidt brugerne vil anvende personaliseringsmuligheden. Hvis der skal bruges for meget tid på at sætte en brugerprofil op, der løbende skal tilpasses, kan det resultere i, at brugerne enten fravælger muligheden for personalisering eller ikke anvender den nødvendige mængde tid i systemet, hvilket kan medføre at personaliseringen afspejler forældede og statiske brugerbehov. Der kan også være andre grunde til, at brugerne ikke anvender personaliseringsmuligheden. Blandt andet brugernes eventuelt manglende viden om muligheden for at personalisere. Det er derfor vigtigt at synliggøre, hvilke muligheder for personalisering, der foreligger. Mange brugere vil tage standard brugergrænsefladen som den er, medmindre de bliver gjort opmærksomme på, hvad det betyder og hvad de kan få ud af at personalisere. 35 I forlængelse af denne problematik kan der også være et problem forbundet med brugernes eventuelle mangel på kompetence og personaliseringsværktøjets manglende brugervenlighed. 36 Det er vigtigt, at der er en vis grad af gennemsigtighed, da det ellers kan medføre et problem med brugernes manglende tillid til systemet. Hvis brugerne ikke er sikre på, hvordan systemet virker, er de mindre tilbøjelige til at eksperimentere med de nye 34 Hyldegård, J. (2004) 35 Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000) 36 Hyldegård, J. (2004) 31

33 muligheder. Hvis brugerne skal opgive mange personlige oplysninger, skal de kunne se, hvad informationerne bruges til, og hvordan de opbevares af systemet. 37 Det er i forlængelse af dette vigtigt at undersøge, om det i de enkelte situationer overhovedet er nødvendigt og relevant at implementere personalisering. I mange tilfælde vil standard brugergrænsefladen opfylde brugernes behov. Derudover er det vigtigt, at personalisering ikke anvendes for at dække over et dårligt design. 38 Et andet problem er spørgsmålet om, hvorvidt personalisering i visse tilfælde overhovedet løser problemet med information overload. Ved customisering pålægges arbejdet med at udvælge den rigtige information brugeren selv og ikke systemet. Det kan være tidskrævende at vedligeholde en skræddersyet webside, hvis den skal være opdateret til brugerens aktuelle behov. Det kan derfor i det lange løb måske ikke betale sig, da det kan være hurtigere blot at søge de ønskede informationer forskellige steder på internettet. Derved får brugeren også de informationer, der er mest relevante på det givne tidspunkt Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000) 38 Manber, U., Patel, A. & Robinson, J. (2000) 39 Poltorak Nielsen, M. (2005) 32

34 6. Usability Usability gennemgås kort i dette afsnit, for både at understøtte det foregående afsnit om personalisering, og fordi det indeholder nogle vigtige elementer i forhold til opstillingen af analysemodellen. Hovedformålet med opgaven er at opstille en analysemodel for personaliseringsløsninger, men i dette arbejde kan man ikke komme udenom usability. Det kan være med til at give et overblik over, hvad der grundlæggende skal undersøges i forbindelse med en evaluering af en hjemmeside, set ud fra et usability aspekt. En standardiseret tilgang til begrebet er blevet anerkendt og der er udviklet forskellige standarder på området. Blandt andet defineres usability således i ISO standard 9241/11: The extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction in a specified context of use. Usability er et nøglebegreb i forbindelse med design af brugergrænseflader, og er hovedsageligt anvendt til at udvikle systemer, der er nemme at bruge. Der er blevet udviklet forskellige usability teknikker, som bruges til at evaluere brugergrænseflader, med det formål at identificere problemer og dermed forbedre en sides usability. 40 Set fra systemudviklerens synspunkt er usability kun en af mange kvalitetsfaktorer i udarbejdelsen af en brugergrænseflade. Andre faktorer kan for eksempel være: Korrekthed; dvs. få fejl i systemet Tilgængelighed Ydeevne Sikkerhed Vedligeholdelsesservice Ahmed, S.M.Z. (2008) s Lauesen, S. (2005) s. 6 33

35 Usability består af seks faktorer: a) Fit for use (or functionality) Systemet kan understøtte den opgave brugeren har. b) Ease of learning Hvor nemt er systemet at lære at bruge for forskellige brugergrupper? c) Task efficiency Hvor effektivt er det for den hyppige bruger? d) Ease of remembering Hvor nemt er det at huske at bruge for den sjældne bruger? e) Subjective satisfaction Hvor tilfreds er brugeren med systemet? f) Understandability Hvor nemt er det at forstå hvad systemet foretager sig? Det er for eksempel vigtigt i forbindelse med fejlmeddelelser eller systemfejl. Kun en forståelse af hvad systemet gør kan hjælpe brugeren. Ease of use (user friendliness) er en kombinatin af b-f. 42 Da usability er et abstrakt begreb, som rummer mange forskellige elementer, er det normalt at dele begrebet op i forskellige attributter eller kriterier. Følgende fem kriterier er som regel med i en usability test: 1. Learnability. How easy it is to learn the main system functionality. 2. Efficiency. The number of tasks that the user can perform per unit of time. 3. Retention over time. How easy it is to remember the system functionality after some period of not having used it. 4. Error rate. How many and what kind of errors that users make during the use of a system. 5. Satisfaction. How satisfied are the users using the system Lauesen, S. (2005) s Ahmed, S.M.Z. (2008) s

36 Jakob Nielsens 10 heuristikker Jakob Nielsen har opstillet ti generelle principper for design af brugergrænseflader. De er benævnt heuristikker, da de er ment mere som en tommelfingerregel end specifikke usability guidelines. 1 Visibility of system status Systemet skal holde brugeren informeret omkring, hvad der foregår i systemet igennem feedback. 2 Match between system and the real world Systemet skal tale brugerens sprog, med ord, vendinger og begreber, der er kendte for brugeren, frem for systemorienterede termer. 3 User control and freedom Brugeren skal have en nem mulighed for at fortryde sine handlinger i systemet, uden at skulle igennem en længerevarende dialog med systemet. 4 Consistency and standards Der skal være en konsekvent betydning af de samme ord, situationer og handlinger. 5 Error prevention Der skal enten være god formidling af fejlmeddelelser, eller endnu bedre skal der tages højde for fejl, så de ikke forekommer. 6 Recognition rather than recall Instruktioner i brug af systemet skal være synlige, så den mængde af information, brugeren skal huske, minimeres. 7 Flexibility and efficiency of use Systemet skal kunne tage højde for og servicere forskellige brugere, både novicen og eksperten. 8 Aesthetic and minimalist design Systemet skal ikke indeholde unødvendig information, der er enten irrelevant eller sjældent brugt. 9 Help users recognize, diagnose, and recover from errors Fejlmeddelelser skal være udtrykt i naturligt sprog (uden koder), præcist indikere problemet, og give et konstruktivt bud på en løsning. 35

37 10 Help and documentation Der skal være den nødvendige hjælp og information, som både er let at finde, fokuseret på brugerens behov og ikke være for omfattende. Det er selvfølgelig at foretrække at der slet ikke er brug for dokumentation Nielsen, J. (2005) 36

38 7. Relevans I følgende afsnit gennemgås relevans, som er et af de vigtigste begreber indenfor information retrieval (IR), da det netop er formålet med al IR at finde relevant information. 45 Siden begyndelsen af informationsvidenskab som en disciplin har relevans været et centralt begreb i forbindelse med design og evaluering af informationssystemer og i empiriske studier af brugernes informationsadfærd. 46 Men relevans er også et diffust begreb, som kan være svært at forklare. Et gennemgående syn på begrebet i litteraturen er dog, at det er et begreb, som mennesket instinktivt ved, hvad indebærer. Det kræves ikke forklaret, men det bliver dermed også et meget subjektiv begreb. Det kan derfor være svært at komme frem til én bestemt terminologi indenfor emnet, og én bestemt forklaring. I artiklen A re-examination of relevance: Toward a dynamic, situational definition forsøger de tre forfattere, Linda Schamber, Michael B. Eisenberg og Michael S. Nilan, at svare på to spørgsmål. Det første er: What is the meaning of relevance? Altså hvordan skal begrebet relevans forstås. Det andet er: What role does relevance play in information behaviour? Svaret forsøger de at finde ved at redegøre for de seneste 30 års udvikling indenfor området, og hvordan begrebet har ændret sig indenfor litteraturen. 47 Igennem årene har begrebet ændret sig fra at være systemorienteret til overvejende at omhandle brugernes bedømmelse af relevans. Forfatterne mener, at vigtigheden af at finde en fælles definition af begrebet skyldes, at mere komplekse systemer udvikles, som lover større effektivitet for brugerne, og relevans vil være et af de parametre, som systemerne vil blive bedømt efter. De nævner systemer, som ikke bare bruger relevans som begreb for at evaluere et system, men som inkorporerer relevans som et redskab til løbende at forbedre søgeresultaterne. Der er derfor behov for en forståelse af, hvad relevans betyder for brugeren for, at systemet kan finde relevant information til brugeren Mizzaro, S. (1998) 46 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) 48 Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s

39 Artiklen gennemgår undersøgelser af både Cuadra & Katter (1967) og Rees & Schultz (1967). Begge undersøgelser peger hen imod, at den enkelte bruger spiller en central rolle i vurderingen af relevans, som blandt andet hænger sammen med den enkelte brugers viden, og som derfor er forskellig fra bruger til bruger, og som også kan ændres løbende hos den enkelte bruger. Artiklen konkluderer, at det er vigtigt at undersøge brugeren i en naturlig informationssøgningsproces, og ikke blot i en konstrueret test situation, for at kunne opnå en forståelse af betydningen af relevans. 49 De tre forfattere drager tre generelle konklusioner efter at have gennemgået litteratur på området og forskellige syn på begrebet relevans: Relevans er et multidimensionelt kognitivt begreb, hvis betydning stort set afhænger af brugernes opfattelse af information og deres eget informationsbehov; Relevans er et dynamisk begreb, der afhænger af brugernes kvalitetsvurdering af forholdet mellem information og informationsbehov på et givet tidspunkt; Relevans er et komplekst, men også systematisk og målbart begreb, hvis det gribes an is a conceptually and operationally fra brugerens synspunkt Typer af relevans Pia Borlund skriver blandt andet om to former for relevans: Multidimensionel relevans: relevans kan blive opfattet på forskellige måder af forskellige brugere. Dynamisk relevans: Denne opfattelse kan ændres over tid hos den enkelte bruger. 51 Ifølge Tefko Saracevic kan relevans overordnet deles op i: 1. Objektiv eller systembaseret relevans 2. Subjektiv eller brugerbaseret relevans Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s Schamber, L., Eisenberg, M.B. & Nilan, M.S. (1990) s Borlund, P. (2003) s Saracevic, T. (1975) 38

40 Derudover skelner Saracevic mellem fem forskellige typer af relevans: 1. System or algorithmic relevance; beskriver forholdet mellem query en og indholdet af information collection of information objects expressed by the retrieved information object(s). Ved denne type af relevans antages det, at relevans kan beregnes. Det er IR-systemet, der skal være i stand til at bestemme relevansen af et bestemt dokument, og denne type relevans er derfor objektiv. 2. a topical-like type; associeres med aboutness 3. pertinence or cognitive relevance; relateret til informationsbehov, som det opfattes af brugeren 4. situational relevance; afhænger af tolkningen af opgaven 5. motivational and affective relevance; som er målorienteret. 53 Motivational and affective relevance: I modsætning til Saracevic argumenterer Borlund for at motivational and affective relevance ikke er en selvstændig form af relevans. Ifølge Saracevic beskriver motivational relevance forholdet mellem brugerens hensigt, mål og motivation og systemets information. Hensigt, mål og motivation er de tre ting, der driver informationssøgningen. Derfor er drive til at søge efter information ifølge Borlund ikke en uafhængig, specifik type af relevans, men i stedet en iboende karakteristik ved relevans adfærd Kuhlthaus Information Seeking Process Carol Kuhlthau har udviklet Information Seeking Process (ISP) modellen og beskriver i sin bog Seeking Meaning: A process approach to library and information services, hvordan det mudrede informationsbehov ikke bliver målrettet og bevidst, før personen har skabt sig et fokus og indkredset problemets hovedkerne Saracevic, T. (1996) s Borlund, P. (2003) s Kuhlthau, C.C. (2004) s

41 For at vise at informationssøgning er en holistisk konstruktionsproces, inddrager Kuhlthau affektive elementer (dvs. søgerens følelser), kognitive elementer (søgerens tanker om emnet) og fysiske elementer (søgerens handlinger i forhold til at søge og bruge kilder) i modellen. Samlet udgør udviklingen af disse tre elementer hele personens oplevelse i forhold til informationssøgningsprocessen. ISP modellen er inddelt i seks faser: 1. Task Initiation 2. Topic Selection 3. Prefocus Exploration 4. Focus Formulation 5. Information Collection 6. Search Closure 56 En vigtig pointe i Kuhlthaus ISP model i forbindelse med relevans er, at både informationsbehovet og relevansopfattelsen ændrer sig undervejs i informationssøgningsprocessen. Hvor søgninger i de første stadier er af eksplorativ karakter, hvor emnet får lov til at åbne sig op, har søgningen efter information i femte stadie (information collection) et specifikt formål, og eleverne vil i højere grad være i stand til at relevansvurdere de kilder, de finder frem til i søgningen Som man kan se på modellen, er den bygget op omkring faser, som informationssøgeren skal gennemgå, for at denne søgeproces kan opfattes som en læreproces og dermed være meningsdannende. Igennem faserne vil de fysiske handlinger samt de kognitive og 56 Kuhlthau, C.C. (2004) s Ingwersen, P. & Järvelin, K. (2005) s Hyldegård, J. (2004) 40

42 affektive elementer hele tiden være til stede og give udslag i forskellige reaktioner, følelser og handlinger. Som før nævnt oplevede Kuhlthau, at begyndelsesfasen altid var forbundet med en følelse af usikkerhed. I modellen kan man se, at denne fase også er kendetegnet ved, at søgeren kun har et svagt kendskab til emnet, og at dette kendskab ligger på et meget generelt niveau. Disse følelser og tanker understreges af søgerens fysiske handling, som på dette stadie begrænser sig til at søge baggrundsinformation. På denne måde fortsætter informationssøgningsprocessen igennem alle seks faser: initiation, selection, exploration, formulation, collection og presentation. Undervejs i denne proces vil tankerne omkring emnet gradvist blive mere klare, og interessen vil forøges. Elevens følelser vil tilsvarende ændre karakter, og usikkerheden og frustrationen vil gradvist blive afløst af større klarhed og sikkerhed. Elevernes handlinger burde så også tilsvarende bevæge sig fra at søge baggrundsinformation til at søge relevant information for til sidst at søge information med et klart fokus. Kuhlthau udarbejdede denne model på baggrund af en række studier med fokus på informationssøgeres handlingsmønstre. Studieobjekterne var alle biblioteksbrugere men med forskellig baggrund. Kuhlthau undersøgte både studerende fra universitetet, fra college og fra secondary schools samt almindelige biblioteksbrugere fra offentlige biblioteker. 59 Denne fremgangsmåde er klart en styrke i undersøgelsen, da denne diversitet netop viser, at informationssøgningsprocessen kan overføres til alle typer af biblioteksbrugere. Nogle af studieobjekterne valgte Kuhlthau at følge over flere år for på den måde at få forståelse af langtidsvirkningerne. Kuhlthaus analyserede resultaterne for at finde fællestræk for studieobjekterne. Denne analyse førte til ISP modellen, som skal opfattes som...more of a methaphor for common experience in the search process than a prescription or a precise replication of individual experience. 60 Fælles var, at fjerde fase, Focus Formulation, var den mest skelsættende fase for de studerende. Hvor den foregående tredje fase, Prefocus Exploration, var forbundet med stor forvirring, tvivl og usikkerhed, blev eleverne, som formåede at finde et fokus i 59 Kuhlthau, C.C. (1991) 60 Kuhlthau, C.C. (2004) s

43 fjerde fase, belønnet med større klarhed i resten af opgaveprocessen og mere fokus i informationssøgningen. Dog viste Kuhlthaus studier, at 50% af undersøgelsesobjekterne aldrig nåede den fjerde vigtige fase og dermed heller ikke fik formuleret et fokus for resten af opgaven. Disse elever havde efterfølgende store problemer med resten af opgaveskrivningen. 61 Eleverne var ikke i stand til at omstrukturere den viden, de allerede besad, for dermed at skabe ny signifikant læring. Kuhlthau fandt yderligere, at elevernes valg af emne, og dermed retning for resten af opgaven, ofte afhang af flere faktorer. Først og fremmest var den personlige interesse vigtig og udsprang ofte af et kendskab til dette emne. Derudover var retningslinierne for opgaven, samt den tid der var til rådighed, af stor betydning. Endeligt formede den tilgængelige litteratur ofte opgaven, da det tilsyneladende virkede lettere at skifte emne end at søge efter mere litteratur. Ud fra ISP modellen formulerer Kuhlthau et usikkerheds princip Uncertainty Principle, som legitimerer usikkerheden i informationssøgningsprocessen. Denne usikkerhed kan være en drivkraft, og først når man erkender, at denne usikkerhed er en uundgåelig del af informationssøgningsprocessen, kan man reflektere over den og være forberedt på den næste gang, man skal påbegynde en ny opgave. Samtidig kan det være en trøst at vide, at andre har det på samme måde og også oplever usikkerhed. Dermed vil eleven udvikle en frustrationsrobusthed. Finder man fokus, vil usikkerheden også gradvist forsvinde, og derfor er det vigtigt, at gymnasieelever bliver bevidste om denne proces og udvikler en fortrolighed med de faser, der skal gennemgås. Samtidig er det også nødvendigt, at eleverne forstår at se informationssøgning i en opgavekontekst som en læreproces og ikke udelukkende forbinder søgning med lokalisering af kilder Kuhlthau,C.C. (2004) s Kuhlthau,C.C. (2004) s

44 7.3. Saracevic Stratified Model Tefko Saracevic har udviklet en model over IR interaktion, som han kalder Stratified Model. Den er opbygget i et forsøg på at optimere og forene fordelene, og minimere og løse problemerne på både systemsiden og brugersiden i en IR interakstion, og i den proces skabe et ramme for at betragte relevans begrebet i informationsvidenskab. 63 Modellens udgangspunkt er to forudindtagelser: 1. brugere interagerer med IR systemer for at bruge information 2. Brugen af information hænger sammen med kognition og dermed situationel applikation og kontekst, og hænger dermed sammen med relevans. Stratified betyder at et objekt, der er set ud fra en kompleks model, bliver overvejet ud fra et sæt af sammenhængende, interagerende lag. IR interaktionen er derfor en dialog mellem de forskellige elementer. Hvert lag involverer forskellige processer eller elementer. På brugersiden kan det være fysiologiske, psykiske, affektive og kognitive. På computersiden kan det være fysiske eller symbolske. Brugergrænsefladen muliggør en interaktion mellem de forskellige sider på surface level. Brugerne kommunikerer ved at komme med søgekommandoer og derefter modtage svar. Computeren interagerer med brugerne med egne givne processer og forståelser og giver svar i denne proces. 63 Saracevic, T. (1996) (s. 9) 43

45 Figure 1. Elements in the stratified model of IR interaction Situational tasks... INTERACTION LEVELS/STRATA INTERFACE Engineering hardware, capacities Processing software, algorithms... Content inf. resources - texts representations... Surface level Query characteristics Affective intent... Cognitive knowledge structure... COMPUTER USER Adaptation Information use Adaptation 64 Saracevic antager at den primære intention i alle IR processer drejer sig om relevans. De forskellige elementer og lag har alle en consideration af relevans, så Stratified Model bliver et system af relevanser. De forskellige lag kan diskuteres med henblik på at bidrage til analysemodellen. Det er interessant at se på hele processen som indeholdende et element af relevans. 64 Saracevic, T. (1997) s. 4 44

46 8. Analysemodel Jeg vil i dette afsnit opstille en analysemodel, som skal kunne evaluere personaliseringsløsninger, der er udvalgt som værende relevante at anvende for gymnasieelever. Teorien i de foregående afsnit vil danne et teoretisk grundlag for at opstille en sådan model. Der vil først og fremmest tages udgangspunkt i brugergruppen, og hvilke problemstillinger der karakteriserer denne gruppe i en informationssøgningssammenhæng. Dernæst suppleres disse problemstillinger med usability, personalisering og relevans set i forhold til brugergruppen. Det vil munde ud i en række spørgsmål, som anses for relevante i forhold til en grundlæggende analyse af en personaliseringsløsning. Analysemodellen skal kunne evaluere hvorvidt personaliseringsløsningen formår at formidle sin brugbarhed og potentiale til brugergruppen, og hvorvidt personaliseringsløsningen understøtter brugergruppens informationskompetence. Analysemodellen vil blive testet af to udvalgte gymnasiebibliotekarer. De vil bidrage til at validere min model, og deres svar vil udgøre en vigtig del af analysen og diskussionen. De vil udover gennemgange af analysemodellen også blive bedt om at svare på en række spørgsmål, der kan give et billede af deres tilgang til gymnasieelever og arbejdet med informationssøgning i forbindelse med forskellige opgaver på gymnasiet. Jeg vil blandt andet opbygge analysemodellen med inspiration fra Saracevic Stratified Model, da den giver et billede af, hvad der foregår på begge sider af brugergrænsefladen og hvordan de forskellige lag påvirker hinanden i en interaktion. Brugeren på den ene side og systemet, i denne opgave personaliseringsløsningen, på den anden side. Analysemodellen vil tage højde for at brugeren bliver påvirket af forskellige ting, blandt andet kontekst, informationsbehov og allerede opbygget viden. Analysemodellen består af ti spørgsmål, som tilsammen kommer rundt om de forskellige teorier, der er gennemgået i første halvdel af opgaven. Svarene vil give et billede af, hvorvidt den enkelte personaliseringsløsning formår at formilde sin 45

47 brugbarhed og sit potentiale til brugergruppen gymnasieelever. Hvert spørgsmål er begrundet med hvorfor det er vigtigt at have med i analysemodellen, samt hvad det kan fortælle om personaliseringsløsningen i forhold til brugergruppen. Analysemodellen stilles op, så rækkefølgen af spørgsmålene virker intuitiv, som man ville gennemgå den. Fra yderst til inderst. Det der giver mest mening i forhold til gymnasiebibliotekarerne, som sidder med analysemodellen. De har ikke alt baggrundsmaterialet med, så derfor skal analysemodellen virke intuitiv i rækkefølgen; Kontekst: Konteksten i opgaven er brugergruppen gymnasieelever. Deres kontekst er derfor i analysemodellen relateret til deres uddannelse og skal derfor forstås som de opgaver, de i løbet af de tre år i gymnasiet bliver stillet overfor. Hver enkelt elev kan selvfølgelig have en forskellig kontekst, for eksempel i forhold til hvilken mængde af almen viden, de besidder, når de påbegynder gymnasiet, men grundlæggende sidder hver elev i den samme kontekst; at de har en gymnasierelateret opgave, der skal løses. Et specifikt informationsbehov, der skal dækkes. 1. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge? En vigtig pointe i teorien om personalisering er at det skal være nemt at gå til og intuitivt at bruge. En af de seks faktorer i usability er ease of learning hvor nemt systemet er at lære at bruge for forskellige brugergrupper. 2. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features? Teorien om personalisering påviser, at hvis brugerne ikke er sikre på, hvordan systemet virker, er de mindre tilbøjelige til at eksperimentere med de nye muligheder. Derfor er det vigtigt at undersøge hvorvidt de brugte termer giver et billede af, hvad de dækker over. Samtidig kan det give et billede på, om personaliseringsløsningen henvender sig til den specifikke brugergruppe. 46

48 En af Jakob Nielsens heuristikker er match between system and real world, hvilket fokuserer på om de anvendte termer er nemme at forstå? 3. Hvor synlig er de forskellige muligheder for personalisering af brugerens søgeresultater? I forhold til personalisering er det altafgørende at muligheden for at personalisere er synlig for brugeren og den er nem at bruge. Derudover er tilgængelighed et vigtigt element i usability. 4. Er det nemt at sætte sig ind i de forskellige features på siden? Dette er vigtigt at undersøge, da det igen er et spørgsmål om tid i forhold til brugergruppen. De skal helst kunne se et hurtigt resultat. Derudover er det relevant at undersøge hvorvidt de enkelte features bliver præsenteret på en gennemskuelig måde. Hvis ikke, er der risiko for at kun enkelte features i systemet bliver anvendt eller at de ikke bliver anvendt korrekt. 5. Hvilke muligheder er der i personaliseringsløsningen for at understøtte både en kortere og en længerevarende informationssøgningsproces? Brugergruppen kommer i løbet af de tre gymnasieår ud for flere forskellige krav til opgaver, både af kortere og længerevarende forløb. Derfor er det vigtigt at undersøge hvorvidt de forskellige features kan understøtte disse forskellige informationssøgningsprocesser. 6. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig et ændret informationsbehov, og hvordan? I Saracevic model inddrager laget, der benævnes Cognitive, brugerens viden og struktur. Det er vigtigt at gymnasieeleven i interaktionen med systemet får ændret på sin 47

49 kognitive tilstand, det vil sige ændret på mængden af viden eller den måde den allerede eksisterende viden er struktureret på. Kuhlthaus ISP model gennemgår de forskellige stadier i informationssøgningsprocessen, hvor informationsbehovet ændrer sig løbende, som eleven skrider frem i processen. Derfor er vigtigt at undersøge, hvorvidt personaliseringsløsningen kan tilpasses et ændret informationsbehov. 7. Kan personaliseringsløsningen tilpasse sig en ændret relevansvurdering, og hvordan? Kuhlthaus ISP model giver blandt andet også et billede af, at elevens relevansvurdering ændrer sig undervejs i informationssøgningsprocessen. Derfor er det vigtigt at personaliseringsløsningen løbende kan tilpasse sig til det, som brugeren på det specifikke tidspunkt finder relevant. I forhold til Saracevic model er det igen brugerens viden og struktur, der er vigtigt. E ændring af den kognitive tilstand betyder samtidig at relevansvurderingen af fremfundne dokumenter vil ændre sig løbende igennem en informationssøgningsproces. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvorvidt personaliseringsløsningen kan tilpasses en ændret relevansvurdering. 8. Hvilken type af opgaver er det relevant at anvende personaliseringsløsningen til? Set i forhold til brugergruppen er det interessant at undersøge hvilken slags opgaver, personaliseringsløsningen egner sig til at understøtte. Brugergruppen har i kraft af at være elever på en uddannelsesinstitution opgaverelaterede behov, og ikke kun informationsbehov, der knytter sig til deres sociale liv, som for eksempel fritidsinteresser, hobbyer osv. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvilken type af opgaver personaliseringsløsningen kan anvendes til, for at konkluderes hvorvidt personaliseringsløsningen kan bidrage med noget til specifikt denne brugergruppe. 48

50 Saracevic model har også et lag, der defineres som situationel, hvorunder tasks er tilknyttet. Der er et element af relevans i forholdet mellem personaliseringsløsningen og brugerens opgaver. 9. Hvor relevant er de forskellige features i forhold til brugergruppens behov for udvikling af informationskompetence? Kan en eller flere af personaliseringsløsningens features understøtte brugergruppens udvikling af informationskompetence. 10. Hvor meget tid skal anvendes for at få et udbytte af MyYahoo? For at anvende en personaliseringsløsning skal man motiveres til at se hvilket udbytte der er i forhold til hvor meget tid der skal lægges i arbejdet med den. En vigtig pointe i teorien om personalisering er at især customiserede sider kan kræve for meget tid, så brugeren enten ikke får det mest optimale udbytte eller siden på sigt kommer til at afspejle forældede informationsbehov, fordi der ikke anvendes den nødvendige tid. Især i forhold til gymnasieelever, som teorien understreger er tilbøjelig til at søge det meste af deres information på internettet netop pga. hastigheden og den simple søgning, er det vigtigt at undersøge hvorvidt de resultater, man får ud af personaliseringen, opvejes af den mængde tid, man skal bruge i forhold til en almindelig simpel søgning på Yahoo eller Google. 49

51 9. MyYahoo Your favorite Web content, the way you want it I det følgende afsnit beskrives kort nogle enkelte features ved MyYahoo, som er den udvalgte personaliseringsløsning i opgaven. MyYahoo er udvalgt ud fra de kriterier, at brugergruppen gymnasieelever anvender internettet til størstedelen af deres informationssøgninger. Derudover er de bekendt med søgemaskiner som Google og Yahoo. MyYahoo er det personaliserede tilbud, som Yahoo tilbyder sine brugere. Umiddelbart på Yahoo s startside er der ikke gjort meget ud af at gøre brugeren opmærksom på, hvad MyYahoo kan tilbyde, så man skal selv være interesseret i en anden mulighed end den simple søgning i Yahoo for at blive opmærksom på denne mulighed. Når man får klikket sig hen til MyYahoo, skal man først oprette en brugerprofil, så man kan gemme sine søgeresultater, noter osv. Derefter er man klar til at gå i gang med at personalisere sin startside og påbegynde sine informationssøgninger. Der er mulighed for at customisere startsiden, så den fremviser de ønskede rubrikker, fx. Yahoo mail, vejret, horoskoper, noter til sig selv, sport, nyheder, gossip osv. Brugeren kan derudover også selv vælge baggrundsfarve osv. Den personaliseringsform, som MyYahoo hører ind under, er customisering. De andre former for personalisering er i større eller mindre grad systemorienteret, og MyYahoo er udelukkende brugerorienteret. Der er følgende features i MyYahoo, som er relevante at nævne, når det handler om personalisering: Personalisering af siden Der er som sagt mulighed for at personalisere startsiden. Der er mulighed for at ændre farve, layout og temaer, og man bestemmer hvilke informationer, der skal være 50

52 tilgængelige på forsiden, og derudover kan man tilføje flere lag i startsiden til forskellige informationer. Search Assist (også i alm. Yahoo søgning) Search Assist kommer med forslag til emneord til relaterede søgninger, som udvider det søgeord man allerede selv taster ind i søgefeltet. Explore related concepts dukker derudover op sammen med de foreslåede emneord, og de giver et bud på andre søgeord og relaterede begreber indenfor samme overordnede emne. Related searches Der er en anden feature også, som kaldes related Searches. Den minder til forveksling om Explore related Concepts, men er i stedet placeret fast ude i venstre side, sammen med mulighed for at indsnævre søgeresultatet til kun at vise poster fra for eksempel Wikipedia eller Answers.com. 51

53 Search Pad Search Pad gemmer og organiserer links til favoritsider, gemmer noter til søgeresultater og giver adgang til gemte søgninger lige meget hvor brugeren befinder sig. Der er desuden mulighed for at dele noter med andre. Search Pad hjælper med egne ord brugeren til at indsamle, redigere, organisere, gemme, printe eller e noter til øjeblikkelig eller fremtidig brug MyYahoo 52