Udmøntning af folkeskolereformen.

Transkript

1 Endelig version godkendt i BFU d. 30. otkober : SVARPOSTKASSE:[4638] SVAREMNE:[13735] DESTINATION:[EBOKSKMDPRINT] POST:[B] FORM:[1 Udmøntning af folkeskolereformen. 1. Indledning Byrådet godkendte den 2. oktober 2013 budget 2014, herunder budgetforliget mellem alle Byrådets partier, undtagen SF. Budgettet indeholdte emner/temaer, der krævede yderligere præciseringer. D. 30. oktober 2013 traf Børne- og Familieudvalget en række yderligere beslutninger, som præciserede udmøntningen af budgetforliget. Beslutningerne fremgår af indeværende notat. 2. Omstillingsprocessen Folkeskolereformen er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det betyder en længere skoledag, en ny og anderledes skole, og reformen følger op på den nødvendige videreudvikling af læringsbegrebet og læringsforståelsen, der har udviklet sig gennem de senere år. Så det er en spændende og perspektivrig reform, der opprioriterer skolen og lægger fundamentet for en ambitiøs udvikling af skolen og har potentialet for at gøre en god skole endnu bedre. Vejle kommune har et godt fundament for reformen gennem mange års helhedsskole, Skolen i Bevægelse og de mange udviklingsinitiativer, der kendetegner vores skolevæsen. Det er samtidig en udfordrende reform. Store forandrings- og omstillingsopgaver kan udfordre de involverede meget, fordi det bringer det kendte i spil og kan skabe usikkerhed om fremtiden. Skolereformen og lov 409 om lærernes arbejdstid er et eksempel på en sådan udfordrende omstillingsopgave. Det drejer sig om en helt ny måde at drive skole på og en ny måde at tilretteligge arbejdet på. Det er derfor vigtigt, at der er et klart fundament for omstillingsprocessen, og følgende lægges til grund: Udmøntningen af skolereformen sker i første række på de enkelte skoler, inden for de centralt fastsatte rammer og med støtte fra central hold. Udgangspunktet for processen er Klarhed - i præmisser og forventninger for skolerne.

2 Side: 2/9 Tillid og tiltro til at skolelederne og medarbejderne i Vejle Kommune i dialog med og involvering af elever, forældre og det omgivende samfund sammen kan løfte opgaven. Plads og arbejdsro til at skolerne skaber og udvikler skolen inden for lovens mål og rammer, og de af Byrådet fastlagte politikker og præmisser. Grundlag for reformarbejdets proces Reformarbejdet er en fælles opgave for folkeskolens interessenter, dvs. politikere, forvaltning, skoleledere, medarbejdere og bestyrelser. Det afspejler sig i fælles mål om at lykkes og manifesterer sig i de nedsatte organer (politisk og administrativ styregruppe, temagrupper samt reformgrupperne) Reformen gennemføres på den enkelte skole med lederen i førertrøjen og i et konstruktivt samarbejde forankret i reformgrupperne og med inddragelse af LokalMED, medarbejderne, bestyrelser og elever. Skolerne tilbydes i omstillingsarbejdet processtøtte fra bl.a. Uddannelse & Læring og HR, og der sikres en høj grad af videndeling og inspiration mellem skolerne. Der er foreløbigt nedsat temagrupper om følgende opgaver: Skolens indhold, Den åbne skole/frie ressourcer, Arbejdstid og HR/Processtøtte, Fysiske rammer for medarbejderne og Skolehjem-samarbejde Skolelederne deltager i KL/COKs uddannelsesforløb og herudover bruges skoleledermøderne til videndeling og kompetenceudvikling Der afholdes forskellige fælles tværgående seminarer/temadage, som udløber af de enkelte arbejdsgrupper ligesom der er aftalt fælles leder/tr dag i november 2013 Der afsættes midler centralt til at støtte omstillingsprocesserne decentralt, og der er udarbejdet katalog over redskaber og værktøjer, der udbydes af HR 1. ovenstående er godkendt som grundlag for omstillingsprocessen. 3. Mål og indhold Helt overordnet er skolereformens overordnede og ambitiøse mål at gøre en god skole endnu bedre. Udgangspunktet for reformarbejdet i Vejle er derfor for det første målsætningerne i reformen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

3 Side: 3/9 For det andet er udgangspunktet Vejle kommunes delpolitik på skoleområdet - Skolen i Bevægelse. Med reformen sker der samtidig et skifte fra styring på input til styring på mål og resultater. Det gør det nødvendigt, at der over de kommende måneder skal ske en vurdering af behovet for ændringer eller justeringer af Vejle kommunes delpolitik Skolen i Bevægelse og den kommunale styrelsesvedtægt. Hermed tænkes på opstilling af andre eller supplerende mål på skoleområdet, og på opfølgningen og kvalitetssikringen af målene f.eks. gennem ændring af kvalitetsrapporterne. Som supplement til reformens mål og Vejle kommunes delpolitik foreslås det, at følgende indholdsmæssige signaler lægges til grund for reformarbejdet: o Der skabes en spændende, sammenhængende og afvekslende skoledag, der både sikrer høj faglighed og høj trivsel o Det igangværende arbejde med at nytænke organiseringen af læring og organisering af skoledagen videreudvikles o Sammenhæng og integration mellem faglektioner og understøttende undervisning sikres, så der skabes sammenhængende læringsforløb. o Der arbejdes med videreudvikling af de digitale muligheder og perspektiver som en væsentlig grundsten for at lykkes med reformen o Der arbejdes med at integrere inklusionsindsatsen i reformarbejdet, så den nye skole også bliver den inkluderende skole o Arbejdet i teams er en af grundstenene i reformens gennemførelse og dermed også i videre udbredelse af fælles forberedelse og deling af læringsforløb. o Der skal arbejdes bevidst med at åbne skolen mod omverden og inddrage lokalsamfundets foreninger, kulturliv, idræftsliv m.m. i et samspil om skolens indhold og elevernes læring. Det er en forventning om skolernes åbenhed til omverdenen, og en forventning om, at potentielle samarbejdspartnere åbner sig mod skolen. Det gælder både de kommunale aktører som Musikskole, Ungdomsskole, Sundhedsafdeling, men også foreninger, erhvervsliv og lokalsamfund og sidst men ikke mindst forældre. o Der arbejdes fortsat med en skole, der baserer sig på at læring skabes i samspil mellem mange kompetencer, og som derfor også baserer sig på at pædagoger har en central placering i læringsforløbene som del af den understøttende undervisning i hele skoleforløbet. Tilsvarende kan andre faggrupper efter konkret behov og vurdering med fordel tænkes ind i skolens virke o Forældrene og i særdeleshed skolebestyrelserne er en resurse og skal bidrage til skolens virke - 3 -

4 Side: 4/9 o Elevernes inddragelse er en forudsætning for fremtidig udvikling af folkeskolen 2. Hen over vinteren igangsættes en vurdering af behovet for ændringer og justering af Vejle kommunes delpolitik for skoleområdet, og herunder om der er behov for at supplere med andre resultatmål og en revision af vores målopfølgning 3. Ovenstående indholdsmæssige signaler sammen med lovens formål og den nuværende delpolitik fastlægges som grundlag for arbejdet med reformen. 4. Rammer og vilkår Folkeskolereformens udmøntning bygger på en række forudsætninger i Budget Der er behov for at præcisere nogle af disse. o Der er i budgetforliget forudsat en 50/50 fordeling mellem lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Det er en normeringsmæssig og dermed økonomisk forudsætning. Det er forvaltningens opfattelse, at flerfagligheden og tværfagligheden er central for at lykkes med en anderledes og afvekslende skoledag, og derfor er normeringsmodellen ikke kun bør være en budgetmodel, men også en generel retningsgivende fordelingsnøgle. Samtidig skal der dog være mulighed for afvigelser i et vist omfang, så udmøntningen af ressourcer også kan tilpasses de konkrete forhold og udfordringer, ligesom intentionen i reformens forligstekst er, at andre faggrupper inviteres ind i skolen, hvilket skal ske inden for de resurser, der er afsat til understøttende undervisning Den nye reform fordrer, at skolerne gennem de nye vilkår for arbejdstilrettelæggelse sikrer, at forventningerne til undervisningsandel også indfries i praksis. Hermed skal sikres, at reformen i praksis ikke realiseres ved at flytte ressourcer fra f.eks. de tildelte midler til specialundervisning eller to-sprogsområdet. Med de større forventninger til undervisningsandele bliver det vigtigt med en balanceret fordeling af arbejdsopgaverne på skolerne, herunder undervisningsopgaven. Det forventes derfor, at skolelederne arbejder for at sikre en relativt ligelig fordeling af skolens undervisningsopgaver på alle lærere, og at der tilsvarende sikres en afbalanceret fordeling af h.h.v. SFO-tid og understøttende undervisning for pædagogerne

5 Side: 5/9 4. Fordelingen 50/50 i den understøttende undervisning er både en budgetmodel og retningsgivende for anvendelsens af resurserne, idet skolerne efter de lokale forhold og vilkår kan afvige fra fordelingen, herunder også kan ansætte andre faggrupper end lærere og pædagoger. 5. Meget store afvigelser fra fordelingen kræver godkendelse i Børne- og Familieudvalget. 6. De opstillede forventninger til undervisningsandel skal indfries i den praktiske udmøntning af ressourcerne. 7. Skolerne sikrer en afbalanceret fordeling af skolens opgaver, herunder undervisningsopgaven, på skolens ansatte Fuld tilstedeværelse, aftaler og antal arbejdsuger Fuld tilstedeværelse er i overensstemmelse med reformen og Lov 409 om arbejdstid - udgangspunktet for arbejdstilrettelæggelse fra skoleåret 2014/15 i Vejle Kommune. Forvaltninger finder ikke, at der skal træffes beslutning om f.eks. ens mødetider eller lignende for alle skoler, men at de enkelte skoler selv tilrettelægger mødetider m.m. inden for rammen, om at der er tale om fuld tilstedeværelse. Skolerne vejledes i udmøntningen af forvaltningen gennem den nedsatte temagruppe om arbejdstid. Med lovindgrebet er der fastlagt en række bestemmelser for arbejdstilrettelæggelsen, herunder f.eks. krav om opgavebeskrivelse for hver medarbejder. Loven giver mulighed for at der igen indgås aftaler om arbejdets tilrettelæggelse på enten kommuneplan eller skoleplan. Det er KLs opfordring - som forvaltningen finder vi skal følge at der ikke indgås nye aftaler på hverken skole- eller kommuneplan, udover evt. på de områder, hvor der i kommunen i øvrigt indgås den typer aftaler. Loven 409 indebærer en årsnorm for arbejdet, og dermed mulighed for at komprimere antal arbejdsuger med et højere ugentligt timetal til følge. Forvaltningen foreslår, at den mulighed anvendes således at udgangspunktet er 42 arbejdsuger, som de enkelte skoler dog kan beslutte at korrigere i begrænset omfang. Ved 42 arbejdsuger vil der være ca. 40 arbejdstimer pr uge. 8. Det er de enkelte skoler, som selv udmønter fastlæggelsen af arbejdstiden inden for den ramme, at der er tale om fuld tilstedeværelse. 9. Der indgås ikke skole- eller kommuneaftaler på andre områder end evt. dem, der er gængse i kommunen i øvrigt - 5 -

6 Side: 6/9 10. Arbejdstiden komprimeres som udgangspunkt på 42 arbejdsuger om året med en deraf følgende arbejdsuge på ca. 40 timer. Skolerne kan i begrænset omfang afvige herfra begrundet i lokale og konkrete forhold. 5. Økonomisk og personalemæssig udmøntning Udmøntningen af de 5 mio. kr./år til kvalitetsløft I budgetforliget indgår 5 mio. kr./år til kvalitetsløft Det kræver stillingtagen til, hvad pengene skal bruges til, og om de skal lægges ud som en del af pengeposerne, eller om de (i et vist omfang) skal fastholdes på centralt hold og udmøntes til særlige formål. Forvaltningen finder at kvalitetsløft af reformen bedst sikres ved at midlerne lægges ud til de enkelte skoler. Det er derfor forvaltningens forslag, at de 5 mio.kr. lægges ud på skolerne som en del af pengeposerne, fastlagt som et beløb pr elev (godt 400 kr/elev). Og videre at pengene ikke skal være bundet til anvendelse på enten løn eller øvrig drift, da de enkelte skoler skal have frihedsgrader til anvendelsen. 11. Kvalitetsløftet på 5 mio.kr./år tilføres skolernes pengeposer via ressourcemodellen som et beløb pr elev til skolernes egen udmøntning. Specialelever tæller faktor 2 i forhold til almenelever. Det betyder, hhv. 397 kr. pr. på almenområdet og 794 kr. for en elev på specialområdet. Ny ressourcemodel Med det klare budgetforlig er der nu grundlag for at lave en justeret ressourcemodel. Det er og den kortere SFO tid. For at skolerne for alvor kan begynde at tegne billeder af, hvordan skoledagen bliver i praksis og hænger sammen, er der nemlig stort behov for at skolerne kan beregne deres helt konkrete ressourcer ved et bestemt elev og SFO-børnetal

7 Side: 7/9 På baggrund af udvalgets beslutninger - herunder stillingtagen til udlægning af kvalitetsløftet, jf. pkt kan der nu fastlægges endelig ressourcemodel for skoleåret 2014/ de tilpassede og justerede ressourcemodeller inkl et kronebeløb pr. elev fastholdes og udmeldes snarest. Det midlertidige løft på 9 mio. kr. i 2014 samt fremrykning af vedligeholdelsesmidler på 6 mio. kr. Der er afsat 9 mio. kr. til kvalitetsløft i 2014 mod 5 mio. kr. permanent. Og dels er der fremrykket 6 mio. kr. i anlæg fra Den permanente udmøntning af de varige 5 mio. kr. (jf ovenstående) vil kun trække 5/12 i 2014 ca 2,1 mio. kr. Der resterer derfor i 2014 ca. 6,9 mio. kr. til at støtte arbejdet med at implementere reformen og 6 mio. kr. fremrykket på vedligeholdelse til arbejdsmiljøinvesteringer. Udmøntningen af disse ressourcer kræver nærmere udredning, men der kan peges på i hvert fald to væsentlige elementer Fysisk arbejdsmiljø. Den fulde tilstedeværelse indebærer ændrede krav til de arbejdspladser, der er på skolerne til forberedelse mm. Det spænder over f.eks. ren fysisk plads, krav om et antal hæve-sænkeborde og IT. Kravene afhænger af flere forhold, bl.a. hvor mange timer de respektive arbejdspladser skal bruges. For at komme videre er der behov for præciseringer af kravene og løsningerne. BASCOM har på initiativ af bla. DLF, BUPL og Uddannelsesforbundet udarbejdet en vejledning, der blandt andet vil være grundlaget for arbejdet. KL arbejder pt også på en udmelding, der kan indgå. Der er af forvaltningen udarbejdet et overblik over status på skolerne, men der er behov for nærmere udredning, herunder samspillet med den nye organisering af skolen, før midlerne kan udmøntes mest hensigtsmæssigt. Men det er helt givet at en stor del af engangsbeløbet i 2014 skal bruges på at videreudvikle det gode fysiske arbejdsmiljø på skolerne med henblik på at fremtidens arbejdsform er tilstedeværelse på skolen i arbejdstiden. Der er som nævnt nedsat en temagruppe, der skal arbejde videre med denne opgave. Der deltager såvel skoleledere som medarbejderrepræsentanter i gruppen - 7 -

8 Side: 8/9 Selve omstillingsprocessen og herunder psykisk arbejdsmiljø. Så store omstillingsopgaver gør det nødvendigt med inddragende processer på de enkelte skoler, så der skabes fælles retning, mening og motivation for den nye skole. Omstillingsprocesser som denne skaber også naturligt usikkerhed og indebærer potentiale for at påvirke det psykiske arbejdsmiljø negativt. Derfor er det centralt, at der gennem processen er fokus på det psykiske arbejdsmiljø og sikres både god information og inddragelse på de enkelte skoler og centralt. Der arbejdes med opstilling af vifte af tilbud til forskellige HR-processer, og en del af del af det midlertidige beløb til kvalitetsløft bør afsættes hertil Forvaltningen foreslår at de 6 mio. kr., der er fremrykket på anlæg reserveres til prioritering af egentlige nødvendige fysiske ændringer for at skabe rammer for tilfredsstillende arbejdspladser. Skoler med de største behov vil blive prioriteret Af de 6,9 mio. kr., der resterer til kvalitetsløft (efter at 2,1 anvendes til skoleåret 14/15) foreslås følgende: halvdelen af beløbet fordeles ligeligt til skolerne som engangsbeløb (beløb pr medarbejder), som skolerne selv kan råde over til dels processer omkring forberedelse af reformen, herunder køb af ydelser hos HR og dels indkøb af IT, møbler (hæve/sænkeborde mm) den anden halvdel uddeles fra central pulje til de skoler, der har særlige udfordringer mht at komme i mål med enten de fysiske rammer eller forberedelsen til reformen. 13. Midlerne til arbejdsmiljø og kvalitetsløft i 2014 fordeles i første omgang som ovenstående 14. Der udmeldes et beløb pr. medarbejder, som alle skoler får forlods til opgaven - svarende til i alt 3,45 mio. kr. 15. Der iværksættes nærmere analyse og udredning med henblik på mere behovsbestemt udmøntning af de fremrykkede anlægsmidler og restbeløbet til kvalitetsløft. Personalemæssige konsekvenser af budgettet Ressourcetildeling til skolerne vil medføre nettotilførsel af stillinger til skolevæsnet. Med udgangspunkt i budgettets forudsætninger handler det om: - 8 -

9 Side: 9/9 o Der tilføres netto ca lærerstillinger (til dækning af yderligere faglektioner, del af understøttende undervisning modregnet effekten af den højere undervisningsandel) o Der tilføres netto 5-8 pædagogstillinger, der dækker over tildeling af godt 50 pædagogstillinger til understøttende undervisning og samlet reduktion i SFO I, II og klubber på lidt under 50 stillinger o Skoledelen ISOLERET set tildeles derfor ca. 90 stillinger mere, hvoraf ca. halvdelen er flyttet til skoledelen fra SFO. o Tallene afhænger af hvor meget af de 5 mio. kr., der udmøntes i stillinger, og er beregnet på nuværende elevtal og børnetal i SFO/klub Med ændringer i elevtal og søgning til pasning/klub vil ressourcetildelingen og dermed ovenstående ændre sig. Tallene vil videre kunne ændres, hvis skolerne vælger at supplere med andre faggrupper inden for den understøttende undervisning Specielt for medarbejdere i SFO og klubber, er der tale om nednormeringer på nogle områder og nynormering på andre områder (del af understøttende undervisning). Det er ikke alene forrykning på skolerne mellem skole og SFO, men også mellem klub og skoler, de steder der er fritidsklubber. Det giver behov for stillingtagen til den personalemæssige håndtering. Forvaltningens udgangspunkt er, at der er tale om en samlet kommunal omstilling, og at medarbejdere fra SFO og klubområdet, der ønsker det og har kompetencerne, skal tilbydes stillinger i skoleregi, hvorved vi også sikrer fastholdelse af dygtige medarbejdere. Udgangspunktet er derfor også, at der ikke sker afskedigelser, men at omstillingen i så vid udstrækning som muligt sker gennem flytning af medarbejdere, evt. med tjeneste på flere arbejdssteder mm i fh til klubber. Markante fald i søgningen til f.eks. SFO vil naturligvis betyde arbejdsmangel, der som på alle andre områder kan betyde reduktion af personale efter gældende regler. 16. Der tages udgangspunkt i, at de medarbejdere fra SFO og klub, der ønsker det og har kompetencerne tilbydes stillinger i skoleregi, - 9 -