Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning."

Transkript

1 Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1

2 Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning Kim Madsen, Cabi April 2013 Cabi Åboulevarden 70, Aarhus C Telefon: Fax: Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledende bemærkninger Formål Hvad der forstås ved afbrud i Databanken 4 2. Opsummering 5 3. Statistisk belysning af afbrud på hovedforløb Antal igangværende hovedforløb på EUD bygge og anlæg Antal afbrudte hovedforløb blandt elever med uddannelsesaftale Hvilke uddannelser står for den største del af afbrudte hovedforløb Hvad sker der med elever med uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb? Profil af elever med uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb 11 Bilag 1: Opsummering af kvantitativ belysning 15 Side 3

4 1. Indledende bemærkninger 1.1 Formål Formålet med denne rapport er at belyse, hvad der sker med elever med en uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg. Tager de sig en anden uddannelse, eller ender de uden en uddannelse? Til dette formål er der lavet udtræk fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge. Uddannelserne under EUD bygge og anlæg kan ses i bilag Hvad der forstås ved afbrud i Databanken I Databanken opereres der med afbrud og pauser på uddannelser. Hvis en elev afbryder et hovedforløb, og inden for 15 måneder efter afbruddet genoptager hovedforløbet på samme uddannelse fx med en ny uddannelsesaftale vil denne elev ikke blive registreret som havende afbrudt den konkrete uddannelse. Elevens forløb vil blive betragtet som en pause i uddannelsen. Genoptages uddannelsen efter, at der er gået mindst 15 måneder fra afbruddet, vil eleven blive registreret som afbrudt. Det er således ikke alle afbrudte uddannelsesaftaler, som vil fremgå af opgørelser fra Databanken. Opgørelsen af afbrud og pauser sker dynamisk i datatræk fra Databanken. Det betyder eksempelvis, at hvis en elev afbryder mureruddannelsen og inden for 15 måneder efter afbruddet fortsætter på en anden uddannelse inden for bygge og anlæg, eksempelvis tømreruddannelsen, vil dette blive registreret som et afbrud på mureruddannelsen, men ikke som et afbrud på bygge og anlæg, da eleven fortsætter inden for bygge og anlæg. Går der mere end 15 måneder efter afbruddet på mureruddannelsen, før eleven starter på tømreruddannelsen, vil det blive registreret som et afbrud på såvel mureruddannelsen som på bygge og anlæg. Hvis en elev, der afbryder hovedforløbet, starter på et nyt grundforløb, vil det blive registreret som et afbrud på hovedforløbet. Afbryder en elev eksempelvis mureruddannelsen og starter på en anden linje end bygge og anlæg, fx håndværk og teknik, inden for 15 måneder efter afbruddet, vil dette blive registreret som et afbrud på såvel mureruddannelsen som på bygge og anlæg. Men ikke på niveauet over (som er EUD håndværk, teknik og transport), da eleven fortsætter på denne EUD-indgang. I de udtræk, der er lavet fra Databanken, er det så vidt muligt forsøgt at belyse afbrud på et så detaljeret niveau som muligt for derigennem at få så mange afbrudte uddannelsesaftaler med i opgørelserne som muligt. Det betyder blandt andet, at afbrudsdata er trukket for de enkelte uddannelser under bygge og anlæg. Det har samtidig været nødvendigt at gøre dette for at kunne trække tal specifikt for elever med uddannelsesaftale. Dette medfører, at én elev kan tælle med under to eller flere uddannelser i et tællingsår, såfremt eleven har afbrudt uddannelsesaftaler på to eller flere uddannelser i samme tællingsår. Side 4

5 2. Opsummering Resultaterne i denne opsummering er baseret på udtræk fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge. I anvendelsen af resultaterne er det vigtigt at holde sig den anvendte definition af afbrud for øje (se afsnit 1.2). I skoleperioden 2011 der løber fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 var der 604 elever med en uddannelsesaftale, der afbrød deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg, og som ikke kom i gang med en ny uddannelse inden for 15 måneder efter afbruddet. Dette antal har været faldende siden 2008, hvor der var tale om 991 elever, mens det samlede antal afbrudte hovedforløb har ligget på omtrent samme konstante niveau ( per skoleperiode). Fra i 2008 at udgøre 84 % af alle afbrud på hovedforløb på EUD bygge og anlæg, udgør elever med en uddannelsesaftale i % af alle afbrud. Tre uddannelser inden for bygge og anlæg står for % af alle afbrudte hovedforløb blandt elever med en uddannelsesaftale i skoleperioderne 2010 og Det drejer sig om uddannelserne træfagenes byggeuddannelse, bygningsmaler og vvs-energiuddannelsen. Der er tale om 441 elever. Af de elever med en uddannelsesaftale, der afbrød deres hovedforløb i skoleperioden 2009, er 35 % i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse 27 måneder efter deres afbrud. For 2008 var denne andel på 30 %, og for 2007 var den på 24 %. Det er altså i denne tidsperiode sket en stigning på ca. 5 procentpoint for hvert år. Disse tal indikerer en øget fastholdelse i uddannelsessystemet af elever med en uddannelsesaftale, der afbrydes. Elever med en uddannelsesaftale, som afbrydes, og som først fortsætter med en uddannelse tidligst 15 måneder efter afbruddet, vælger i overvejende grad en ny retning eller et nyt fag frem for at blive inden for bygge og anlæg. Således er kun 4 % i gang med eller har færdiggjort en EUD inden for bygge og anlæg 27 måneder efter afbruddet. Dette gælder uanset, hvilken af de tre skoleperioder 2007, 2008 og 2009 der betragtes. Samlet set tegner der sig et billede af, at elever med en uddannelsesaftale, der afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg, kun i ringe omfang vender tilbage til en uddannelse inden for dette felt. Det er hér vigtigt at huske på, hvordan afbrud er defineret, da denne definition betyder, at elever, der afbryder hovedforløbet og fortsætter eller starter på et nyt hovedforløb på EUD bygge og anlæg inden for 15 måneder, ikke tæller som et afbrud men betragtes som en pause fra uddannelsen. Der vil altså være et antal elever, hvis uddannelsesaftale ophæves, men som ikke registreres som afbrudte, fordi de inden for 15 måneder efter ophævelsen er i gang med et nyt eller fortsætter det hidtidige hovedforløb på EUD bygge og anlæg. Antallet heraf kan ikke trækkes i Databanken. En profilering på tilgængelige baggrundsvariable af elever med en uddannelsesaftale, der afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg, giver ikke anledning til at kunne udpege grupper af elever, som står for en overnormal andel af frafaldet på hovedforløbet og som det derfor kunne være effektfuldt at sætte ind over for. Side 5

6 3. Statistisk belysning af afbrud på hovedforløb 3.1 Antal igangværende hovedforløb på EUD bygge og anlæg Figur 1 nedenfor viser, hvordan antallet af igangværende hovedforløb på EUD bygge og anlæg fordeler sig på elever med uddannelsesaftale, elever i skolepraktik og elever i mesterlære eller i voksenuddannelse. Uddannelsesaftale omfatter hovedforløbselever, der i Databanken er registreret som praktikvej eller skolevej. Skolepraktik omfatter hovedforløbselever, der i Databanken er registreret som skolepraktik. Figur 1. Igangværende hovedforløb på EUD bygge og anlæg Bestand i alt % 20% 40% 60% 80% 100% Uddannelsesaftale Skolepraktik Mesterlære/voksenuddannelse Note: a) Årstallene dækker skoleperioder. Eksempelvis 2011 dækker perioden 1. oktober 2010 til 30. september b) Tallene i det enkelte år summerer ikke til tallet for bestand i alt, men forskellen er relativt lille. Forskellen skyldes, at tallene for uddannelsesaftale og for skolepraktik er en optælling af bestand for de enkelte uddannelser for at kunne opdele på uddannelsesaftale, skolepraktik og mesterlære/voksenuddannelse. I det efterfølgende fokuseres på elever med en uddannelsesaftale. Side 6

7 3.2 Antal afbrudte hovedforløb blandt elever med uddannelsesaftale Figur 2 nedenfor viser bestanden af elever på hovedforløbet med en uddannelsesaftale og antal elever med en uddannelsesaftale, der har afbrudt hovedforløbet på EUD bygge og anlæg (jf. definitionen af afbrud i afsnit 1.2). Der er altså 604 elever, der haft en uddannelsesaftale, og som har afbrudt uddannelsen i skoleperioden Figur 2. Bestand af elever på hovedforløbet med uddannelsesaftale og antal elever med en uddannelsesaftale, der har afbrudt hovedforløbet på EUD bygge og anlæg Bestand, med uddannelsesaftale Afbrud, med uddannelsesaftale Note: a) Årstallene dækker skoleperioder. Eksempelvis 2011 dækker perioden 1. oktober 2010 til 30. september Procenterne i figur 3 nedenfor viser antal afbrudte hovedforløb i forhold til bestand af elever på hovedforløbet med en uddannelsesaftale. Niveauet er forholdsvis stabilt over årene. Figur 3. Afbrudte elevers andel af bestand af elever med uddannelsesaftale på hovedforløbet Bestand m. udd.aftale , 6, 6,7% 5,6% 6,4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: a) Årstallene dækker skoleperioder. Eksempelvis 2011 dækker perioden 1. oktober 2010 til 30. september Side 7

8 3.3 Hvilke uddannelser står for den største del af afbrudte hovedforløb Figur 4 viser, hvordan det samlede antal afbrudte hovedforløb for elever med en uddannelsesaftale fordeler sig på de forskellige uddannelser under EUD bygge og anlæg. Det fremgår, at tre uddannelser står for % af alle afbrudte hovedforløb i skoleperioderne 2010 og Det drejer sig om uddannelserne træfagenes byggeuddannelse, bygningsmaler og vvs-energiuddannelsen. Figur 4. Fordelingen på uddannelsesretninger af elever med en uddannelsesaftale, som afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg i den pågældende skoleperiode % 26% % 1 7% % % % 6% % 1 7% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Træfagenes byggeuddannelse Vvs-energiuddannelsen Brolægger-struktør Bygningsmaler Murer Øvrige uddannelser Figur 5 viser, at de tre uddannelser udgør % af den samlede tilgang af elever med en uddannelsesaftale på hovedforløbet på EUD bygge og anlæg. Tallene indikerer et overnormalt frafald på maleruddannelsen. Figur 5. Fordeling på uddannelsesretninger af tilgang af elever med en uddannelsesaftale på hovedforløbet på EUD bygge og anlæg i den pågældende skoleperiode % 1 1 7% 10% % 1 6% % % 1 1 6% % 1 16% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Træfagenes byggeuddannelse Vvs-energiuddannelsen Brolægger-struktør Bygningsmaler Murer Øvrige uddannelser Side 8

9 3.4 Hvad sker der med elever med uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb? Figur 6 på næste side viser uddannelsesstatus 3, 6, 15 og 27 måneder efter afbrud på hovedforløb på EUD bygge og anlæg for elever, der havde en uddannelsesaftale. Eksempelvis viser figuren for 2009 elever, der har afbrudt deres hovedforløb i skoleperioden 2009, som går fra 1. oktober 2008 til 30. september Det er vigtigt at huske på, at elever, der afbryder hovedforløbet og fortsætter eller starter på et nyt hovedforløb inden for 15 måneder, ikke er med i figur 6. Dette skyldes måden afbrud defineres (jf. afsnit 1.2). Uddannelsesstatus viser, hvilken fuldtidsuddannelse eleven er i gang med eller har fuldført. Elever, der måtte være påbegyndt byggemontageteknikeruddannelsen efter afbruddet, er ikke medtaget. Dette skyldes måden, der kan trækkes data på i Databanken, da praktikken på byggemontagetekniker-uddannelsen er ren skolepraktik. I figuren dækker EUD anden teknisk over de øvrige indgange på uddannelsesretningen EUD teknik, håndværk og transport ud over bygge og anlæg, fx medieproduktion og produktion og udvikling. EUD anden retning dækker over alle de øvrige EUD-indgange ud over EUD teknik, håndværk og transport, fx merkantil og sundhed og pædagogik. For overblikkets skyld er der i figuren ikke skelnet mellem grund- og hovedforløb. Ukendt/uoplyst dækker over, at der ikke foreligger uddannelsesoplysninger på disse personer. Det er nærliggende at antage, at de er i job eller på offentlig forsørgelse. Væsentlige resultater 35 % af elever med en uddannelsesaftale, der afbryder hovedforløbet på EUD bygge og anlæg i skoleperioden 2009, er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse 27 måneder efter afbruddet. Her medtælles alle de viste uddannelser, undtaget forberedende uddannelse. 65 % er altså hverken i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Cirka 5 procentpoint heraf er i gang med eller har fuldført en forberedende uddannelse efter afbruddet (men er på opgørelses-tidspunktet ikke kommet videre med uddannelse). De 65 % svarer i absolutte tal til 439 personer (som afbrød i 2009). Andelen, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse 27 måneder efter afbruddet på hovedforløbet på EUD bygge og anlæg, er stigende henover årene 2007 til Således var det 24 % blandt dem, der afbrød i 2007, 30 % blandt dem, der afbrød i 2008, og 35 % blandt dem, der afbrød i Der observeres altså en øget grad af fastholdelse af eleverne i uddannelsessystemet. Det er bemærkelsesværdigt, at 3-4 % er i gang med eller har færdiggjort en kort eller mellemlang, videregående uddannelse. Disse 3-4 % må formodes at have haft en anden, studiekvalificerende ungdomsuddannelse i bagagen, inden de startede på det afbrudte EUD-forløb inden for bygge og anlæg. Side 9

10 Figur 6. Uddannelsesstatus efter afbrud på hovedforløb EUD bygge og anlæg blandt elever med en uddannelsesaftale mdr. efter afbrud 1% 3 mdr. efter afbrud 1% 1% 3 mdr. efter afbrud 1% 1% 84% 87% 90% 6 mdr. efter afbrud 4% 4% 5% 1% 6 mdr. efter afbrud 4% 6% 6 mdr. efter afbrud 1% 4% 5% 80% 8 84% 15 mdr. efter afbrud 15 mdr. efter afbrud 15 mdr. efter afbrud 71% 4% 5% 7% 6% 5% 7% 74% 5% 5% 80% 27 mdr. efter afbrud 4% 27 mdr. efter afbrud 4% 10% 27 mdr. efter afbrud 4% 7% 4% 61% 5% 5% 67% 4% 4% 7 Side 10

11 3.5 Profil af elever med uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb Fra Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge er der trukket tal for at beskrive elever med en uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb, på en række baggrundsvariable. Resultatet heraf er, at der ikke kan gives en klar profil af de elever med en uddannelsesaftale, der afbryder deres hovedforløb. Dette gælder baggrundsvariablene køn, alder, herkomst og bopæl, som er de baggrundsvariable, der er tilgængelige i Databanken. Nedenfor vil resultaterne for de enkelte baggrundsvariable blive gennemgået. Uddannelsesbaggrund Med hensyn til elevernes uddannelsesmæssige baggrund, når de påbegynder hovedforløbet, er det ikke muligt at trække afbrudsprocenter som på de øvrige baggrundsvariable i Databanken. Figur 7 nedenfor viser, hvordan elever med en uddannelsesaftale, der fuldfører henholdsvis afbryder deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg, fordeler sig på uddannelsesbaggrund (højest gennemførte uddannelse). Højere uddannelse dækker over, at eleven har fuldført en gymnasial, en erhvervsfaglig eller en kort eller mellemlang videregående uddannelse, inden start på EUD bygge og anlæg. Tallene viser en tendens til, at elever, som højest har fuldført op til 9. klasse i grundskolen, er svagt overrepræsenteret blandt de, der afbryder, i forhold til blandt de, der fuldfører. Figur 7. Andel elever med en uddannelsesaftale, som henholdsvis har fuldført og afbrudt hovedforløbet på EUD bygge og anlæg efter højest gennemførte uddannelse 2011 fuldførte 2010 fuldførte 2009 fuldførte 2008 fuldførte 2007 fuldførte 41% 35% 34% % % 17% 2 21% 21% 1 1% 2011 afbrudte 2010 afbrudte 2009 afbrudte 2008 afbrudte 2007 afbrudte 5% 6% 4% 5% 6% 44% 41% 44% 40% 3 36% 35% 36% 37% 40% 1 16% 16% 1% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% klasse 9. klasse 10. klasse Højere udd. Uoplyst Side 11

12 Køn Figur 8 viser for hvert køn, hvor stor en andel af elever med en uddannelsesaftale der har afbrudt deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg henholdsvis et eller tre år efter, at de har påbegyndt hovedforløbet. Det ses, at der blandt kvinder er 10 procentpoint flere, som afbryder hovedforløbet, end blandt mænd. Kvinder udgør dog kun 6-9 % af de elever, der starter hovedforløbet på EUD bygge og anlæg med en uddannelsesaftale (2009 = 9 % / 2010 = 7 % / 2011 = 7 %), så det er ikke umiddelbart via en indsats over for kvindelige elever, at frafaldet kan reduceres væsentligt. Figur 8. Andel elever med en uddannelsesaftale, som har afbrudt uddannelsen et eller tre år efter hovedforløbsstart på EUD bygge og anlæg kønsopdelt 2010 mænd 2009 mænd 2008 mænd 2007 mænd 7% 10% 2010 kvinder 2009 kvinder 2008 kvinder 2007 kvinder % 5% 10% 20% 25% 30% Afbrudsprocent, 1 år efter påbegyndelse af hovedforløb 2008 mænd 2007 mænd 2006 mænd 2005 mænd 17% kvinder 2007 kvinder 2006 kvinder 2005 kvinder 2 25% 25% 2 0% 5% 10% 20% 25% 30% Afbrudsprocent, 3 år efter påbegyndelse af hovedforløb Side 12

13 Herkomst Figur 9 viser for henholdsvis dansk og udenlandsk herkomst, hvor stor en andel af elever med en uddannelsesaftale der har afbrudt deres hovedforløb på EUD bygge og anlæg et eller tre år efter, at de har påbegyndt hovedforløbet. Blandt de, der påbegynder hovedforløbet i årene 2007 og 2008, er der blandt elever med udenlandsk herkomst 7-10 procentpoint flere, som har afbrudt hovedforløbet tre år efter start, end blandt elever med dansk herkomst. Elever med udenlandsk herkomst udgør dog kun 4-6 % af de elever, der påbegynder hovedforløbet med en uddannelsesaftale, så det er ikke umiddelbart via en indsats over for elever med udenlandsk herkomst, at frafaldet kan reduceres væsentligt. Figur 9. Andel elever med en uddannelsesaftale, som har afbrudt uddannelsen et eller tre år efter hovedforløbsstart på EUD bygge og anlæg efter herkomst 2008 dansk herkomst 2007 dansk herkomst 2006 dansk herkomst 2005 dansk herkomst 11% 2008 udenlandsk herkomst 2007 udenlandsk herkomst 2006 udenlandsk herkomst 2005 udenlandsk herkomst 0% 10% 20% 30% Afbrudsprocent, 1 år efter påbegyndelse af hovedforløb 2008 dansk herkomst 2007 dansk herkomst 2006 dansk herkomst 2005 dansk herkomst 17% 16% 16% 2008 udenlandsk herkomst 2007 udenlandsk herkomst 2006 udenlandsk herkomst 2005 udenlandsk herkomst 17% 1 24% 25% 0% 10% 20% 30% Afbrudsprocent, 3 år efter påbegyndelse af hovedforløb Side 13

14 Bopæl (region) I bilag 2 (separat dokument) fremgår tabeller, der viser afbrudsprocenter for elever, som hører hjemme i hver af de fem danske regioner. Der ses ingen markante forskelle i afbrudsprocenter mellem de fem regioner om end afbrudsprocent er lidt større i Region Hovedstaden end i de andre regioner. Alder I bilag 2 (separat dokument) fremgår tabeller, der viser afbrudsprocenter for forskellige alderskategorier af elever. Der ses ingen markante forskelle i afbrudsprocenter mellem de forskellige alderskategorier. Side 14

15 Bilag 1 Uddannelserne under EUD bygge og anlæg I Databanken hos Ministeriet for Børn og Unge er udtræk lavet for den uddannelseskategori, der hedder Bygge og anlæg under EUD teknik, håndværk og transport, som igen er under Erhvervsuddannelser, som igen er under Erhvervsfaglige uddannelser. Uddannelseskategorien Bygge og anlæg omfatter følgende uddannelsesretninger: boligmonteringsuddannelse brolægger-struktør byggemontagetekniker bygningsmaler glarmester maskinsnedker m.m murer skorstensfejer snedkeruddannelsen stenhugger stukkatør tagdækker teknisk isolatør træfagenes byggeuddannelse vvs-energiuddannelsen. Byggemontagetekniker er en ren skolepraktikuddannelse. Derfor er byggemontagetekniker ikke medtaget i figurer, der alene vedrører elever med uddannelsesaftale. Side 15

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Notat / Indhold. Fornyelse af EUD-uddannelserne i EASY-systemerne Tue Korsgaard/Folmer Kjær. Grundforløb. Vedrørende: Skrevet af: Version nr.

Notat / Indhold. Fornyelse af EUD-uddannelserne i EASY-systemerne Tue Korsgaard/Folmer Kjær. Grundforløb. Vedrørende: Skrevet af: Version nr. Notat / Vedrørende: Skrevet af: Version nr.: 1 Indhold Fornyelse af EUD-uddannelserne i EASY-systemerne Tue Korsgaard/Folmer Kjær Indhold... 1 Fornyelse af EUD-uddannelserne i EASY-systemerne... 1 Grundforløb...

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvalitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvalitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvalitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

lyst til at lære arbejde

lyst til at lære arbejde efterskole engagement erhvervsuddannelse arbejde ung lyst til at lære praktik uddannelsesplan gymnasieuddannelse 3. KVARTAL 2013 1 Kvartalsrapport 3. kvartal 2013 Kvartalsrapporten for 3. kvartal kan give

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Løsninger til opgaveruvm s Databank

Løsninger til opgaveruvm s Databank Løsninger til opgaveruvm s Databank Opgave 1 Overgang til uddannelse (EOU) 1a. Gå ind på databankens hjemmeside http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmdataweb/maincategories.aspx? og vælg Overgang til uddannelse

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 0.1.009.008/version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forløbsstatistikken og UVM s Databank

Forløbsstatistikken og UVM s Databank Forløbsstatistikken og UVM s Databank Workshop ESB og Uddannelsesbenchmark 28. Januar 2015 02-02-2015 Side 1 Workshops Forløbsstatistikken med særligt fokus på opgørelsesprincipperne Praktiske øvelser

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

EUD - Erhvervsuddannelser

EUD - Erhvervsuddannelser EUD - Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser En typisk erhvervsuddannelse varer mellem 2 og 5 år (de fleste varer 4 år) består af grundforløb og hovedforløb skifter mellem praktik og skoleophold Forløbet

Læs mere

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2014 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionskolen k-u-b-a 2014 Elevernes beskæftigelse 4 mrd. efter ophold på skolen Ved ikke 25% Grundskole 5% Gymasiel udd.

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen

Februar 2016. GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen GF1 og GF2, euv og eux undersøgelse af andet optag efter EUD-reformen 1 I januar 2016 gennemførte Danske Erhvervsskoler en undersøgelse af optaget på GF1, GF2, euv og eux for alle medlemsskolerne. Denne

Læs mere

Sebastian. www.genvej.nu

Sebastian. www.genvej.nu Sebastian Sebastian er 16 år går i 9. klasse og interesserer sig for håndværk. Han vil gerne lave noget med byggeri og træ. Han ønsker at tage en uddannelse, der kræver en del praktisk arbejde en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

11.-12.-13. skoleår på efterskole

11.-12.-13. skoleår på efterskole Opgørelse af HOVEDPLACERING april 2011 for unge, der forlod 9. klasse juni 2007 Opgørelsen omfatter Folkeskoler, Efterskoler og Privatskoler (bemærk at April 2008 og April 2009 også omfatter elever, der

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Statistik over unge i Svendborg Kommune

Statistik over unge i Svendborg Kommune Statistik over unge i Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg Kommune i september 2011 og belyser de unges valg i overgangen mellem grundskole

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Slagelse Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Københavns Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen

EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen 2013 EUD-statistik Vvs-energiuddannelsen Technology College Aalborg Campus Bornholm Herningsholm Erhvervsskole Aarhus TECH Learnmark Horsens Erhvervsskolen Nordsjælland SDE - Vejle KTS TEC EUC Vest Hansenberg

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Resultater af skolepraktik. En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet

Resultater af skolepraktik. En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Resultater af skolepraktik En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Resultater af skolepraktik En undersøgelse af skolepraktikelever og deres tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelser (EUD) Erhvervsuddannelser (EUD) Tre måder at gennemføre en EUD på 1 Skoleadgangsvejen Grundskole 10. klasse Grundforløb (Skole) Hovedforløb (Praktik og skole) Efterskole Egu Produktionsskole Ungdomsskole Forpraktik/trainee

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere