AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I L O S O F I September 1996 Senest revideret august 2004

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i filosofi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi, Studienævnet for Filosofi. 2. En humanistisk bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i et eller flere humanistiske fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde elementære faglige problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. En bacheloruddannelse i filosofi skal give den studerende kundskaber og færdigheder inden for forskningsområderne: Erkendelsesteori, metafysik, etik, politisk filosofi, videnskabsteori, argumentationsteori og logik. Uddannelsen skal danne grundlag for videre studier i filosofi og sætte den studerende i stand til at løse elementære faglige opgaver i forbindelse med undervisning, formidling og andre erhvervsfunktioner. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med filosofi som grundfag består af 2 års studier i filosofi samt et tredje årsværk, der kan ligge inden for grundfaget eller udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse, eller det første år af en 1½-årig sidefagsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 5. Bacheloreksamen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for filosofi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og én intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én ministerielt beskikket censor. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13- skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 2

3 9. Prøver, der aflægges helt eller delvist ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 11. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og gruppeprøve, som højst kan omfatte 5 deltagere. Hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes særskilt. Ved skriftlige besvarelser skal det klart fremgå, hvem der har skrevet de enkelte dele, og hvilke dele, der eventuelt er fælles. Højst 1/4 af opgaven må være fælles. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af prøver bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal, ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed, som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede prøve, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. 3

4 Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Hvor der nedenfor under eksamensopgivelsesbestemmelserne for de enkelte prøver angives sidetal for tekstopgivelser, forstås der ved side overalt en normalside indeholdende 1550 typeenheder (tegn + mellemrum). 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: Hvor der nedenfor under eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver angives sidetal for de skriftlige opgavebesvarelser, forstås der ved side overalt 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Studienævnet for filosofi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 19. Det kræves, at eksaminanden kan vise - færdighed til problemorienteret tekstlæsning - færdighed til at fremstille og diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemer af overvejende kendt type, således som dette er fastlagt i fordringerne for de enkelte prøver (jf. kap. 8) - færdighed i at stave og at formulere sig i et klart, præcist og grammatisk korrekt sprog. Studienævnet kan dispensere fra dette krav, såfremt den studerende kan dokumentere relevant specifik funktionsnedsættelse. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Undervisningen har hovedsageligt form af forelæsninger eller seminarer med mundtlige og skriftlige oplæg fra såvel undervisere som deltagere. Desuden individuel vejledning i forbindelse med bacheloropgaven. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 21. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en 3-årig etfaglig uddannelse - som en 2-årig etfaglig uddannelse og en 1-årig suppleringsuddannelse. 4

5 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan argumentationsteori & logik intern 15 best./ikke-best. 1. semester almen videnskabsteori ekstern skala 2. semester filosofihistorie intern skala 2. semester erkendelsesteori & metafysik ekstern skala 3. semester etik & politisk filosofi ekstern skala 3. semester humanistisk videnskabsteori intern 15 best./ikke-best. 4. semester projekt ekstern skala 4. semester emneprøve 1 intern skala 5. semester emneprøve 2 intern 15 best./ikke-best. 5. semester disciplinprøve 1 ekstern skala 6. semester 23. Uddannelsens 3. år kan alternativt afvikles i form af en suppleringsuddannelse eller en individuelt tilrettelagt uddannelse, der er godkendt af Det Humanistiske Fakultetets studieudvalg. 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: Forinden eksaminanden aflægger prøverne i etik & politisk filosofi og erkendelsesteori & metafysik, skal prøven i filosofihistorie være bestået. Prøverne i argumentationsteori & logik, almen videnskabsteori, filosofihistorie, erkendelsesteori & metafysik, etik & politisk filosofi skal være bestået inden projektet. Det 2-årige grundfag skal være bestået, før emneprøverne 1, 2 og disciplinprøven kan aflægges. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende indstille sig til prøven i filosofihistorie inden udgangen af 2. semester. Prøven skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart. Kapitel 7: Beskrivelse af de enkelte prøver 25. Reglerne for prøverne er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringer (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (regler for prøvens afholdelse og bedømmelse). 5

6 1. Semester 26. Undervisning Argumentationsteori & Logik Filosofihistorie Almen videnskabsteori 27. Prøve stk. 1. Argumentationsteori & Logik: Der fordres et sikkert kendskab til argumentationsteorien samt en fortrolighed med dennes praktiske anvendelse til kritik af argumenterende tekster. Endvidere fordres der et teoretisk og praktisk kendskab til de elementære dele af den moderne formelle logik. Der opgives et af faglæreren godkendt lærebogsmateriale (ca. 300 normalsider) med fremstillinger af argumentationsteoriens (den uformelle logiks) centrale begreber, herunder argument, gyldighed, sondringen mellem deduktive og induktive argumenter, forskellige anvendelser af deduktion, uformelle fejlslutninger, flertydighed, vaghed, emotive ord, definition, analogislutninger og hypotetisk-deduktiv metode. Lærebogsmaterialet skal desuden omfatte øvelser i argumentationsteoriens praktiske anvendelse til kritik af udvalgte tekststykker. Endvidere opgives et af faglæreren godkendt lærebogsmateriale (ca. 200 normalsider) med fremstilling af følgende dele af den formelle logik: Sætningslogikken efter sandhedstabelmetoden, sætningslogikken udformet i et system for naturlig deduktion, grundbegreberne i sætningslogikkens metateori (konsistens, fuldstændighed og effektiv afgørbarhed), prædikatlogikkens grundbegreber (specielt kvantorer). Desuden gives en kort redegørelse for forholdet mellem uformel og formel logik samt for logikkens rolle i filosofien. Derudover fordres et elemtært kendskab til grundbegreberne i den filosofiske semantik. Eksamensbestemmelser Eksaminanden kan vælge mellem to prøveformer a og b: a) Ved regelmæssig aktiv deltagelse i undervisningen, herunder godkendelse af mindst 5 opgavesæt, afløses den del af pensum, der behandler den uformelle logik og grundbegreberne i sætningslogikkens metateori. Prøveform: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Bunden, individuel, mundtlig prøve. Ingen. 30 min. 6

7 Varighed: 30 min. (inkl. censur). Intern censur, bestået/ikke bestået. 15 point. b) Prøveform: Bunden, individuel, mundtlig prøve. Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Ingen. 30 min. 30 min. (inkl. censur). Intern censur, bestået/ikke-bestået. 15 point. 2. Semester 28. Undervisning Filosofihistorie Almen videnskabsteori 29. Prøver stk. 1. Filosofihistorie: Der fordres et sikkert kendskab til hovedtrækkene af den europæiske filosofis historie især vedrørende erkendelsesteori, metafysik, etik og politisk filosofi, hovedsageligt frem til år Eksaminanden må således kunne karakterisere filosofihistoriske markante retninger og enkeltfilosoffer ud fra deres grundantagelser og grundlæggende problemstillinger, samt kunne gøre rede for deres indbyrdes teoretiske og udviklingsmæssige forhold. Endvidere må eksaminanden besidde et elementært kendskab til den udviklingsmæssige sammenhæng mellem centrale filosofiske problemstillinger og områder som teknologi, videnskab, religion, økonomi og politik. Endelig må eksaminanden gennem sit filosofihistoriske studium have erhvervet sig en elementær forståelse af en række centrale filosofiske begreber, distinktioner og argumentationsformer. Der opgives et repræsentativt tekstudvalg fra den filosofihistoriske originallitteratur på mellem 1400 og 1600 normalsider efter faglærerens nærmere angivelser, samt sekundær litteratur omfattende filosofihistorie i et omfang af mindst 800 normalsider. 7

8 Eksamensbestemmelser Prøveform: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Bunden, individuel mundtlig prøve. Eksaminanden trækker et spørgsmål fra en liste med højst 30 spørgsmål, som offentliggøres senest 1 måned efter undervisningens begyndelse. Hjælpemidler til forberedelsestiden: Højst 2 sider egne notater. 30 min. 30 min. (inkl. censur). Intern, 13-skala. 30 point. stk. 2. Almen videnskabsteori: Der fordres et sikkert kendskab til nyere videnskabsteoris centrale begreber og problemfelter, samt evne til at belyse væsentlige grundlagsproblemer i udvalgte enkeltvidenskaber. Det fordres endvidere, at eksaminanden kan belyse og diskutere videnskab dels som alment træk ved moderne samfund, dels videnskaberne som opdelt i forskellige emneområder og dels videnskab som opdelt i specifikke fagdiscipliner. Det fordres tillige, at eksaminanden kan placere og præcisere de anførte videnskabsteoretiske problemstillinger i en bredere filosofisk sammenhæng. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser evner til at udvælge og prioritere besvarelsens temaer, samt til at fremstille den i en gennemskuelig struktur. Der opgives i samråd med faglærer minimum 600 normalsider fra videnskabsteoretiske værker (bøger eller artikler), således at pensum fordeles ligeligt mellem følgende fem områder: 1) Videnskabsteoretiske grundpositioner (Spørgsmålet om videnskabelighed, spørgsmålet om videnskabernes formål, genstand og metode. Videnskab som kognitiv-, social- og teknisk-historisk proces) 2) Objektivitet, rationalitet og forklaringsmodeller i videnskaberne (Teoribegrebet, modelbegrebet og forklaringsbegrebet. Videnskabelig normativitet. Forholdet mellem teori, eksperiment og evidens. Videnskabelig udvikling) 3) Socialvidenskabernes og sundhedsfagenes videnskabsteori (Grundlagsproblemer og andre filosofiske problemer i relation til centrale begreber, teorier og modeller i socialvidenskaberne og sundhedsfagene) 8

9 4) Humanvidenskabernes videnskabsteori (Fortolkningsbegrebets, menneskesynets og samfundsopfattelsens rolle i humanvidenskaberne. For eksempel individet som sprogvæsen, historisk væsen eller kulturelt væsen) 5) Udvalgte fagdiscipliners metode, emneafgrænsning og teoretiske særkender. (Der behandles 2 problemstillinger, som vælges ud fra 2 af de følgende 3; naturvidenskaberne, socialvidenskaberne og sundhedsfagene og humanvidenskabernes videnskabsteori) Desuden opgives sekundærlitteratur, godkendt af faglæreren (mindst 450 normalsider) dækkende mindst tre af ovennævnte emner. Eksamensbestemmelser Eksaminanden kan vælge mellem prøveformerne 1 og 2, dog således at det for prøveformerne i almen videnskabsteori, etik og politisk filosofi og erkendelsesteori og metafysik tilsammen gælder, at prøveform 1 vælges én og kun én gang. 1) Prøveform: Individuel mundtlig prøve med materiale. (a) Materialet består af en besvarelse af en 7 dages hjemmeopgave. Forudsat, at eksaminanden har fået godkendt mindst to skriveøvelser (med højst 4 sider) i tilknytning til undervisning, udvælger denne selv emnet blandt tre bundne emner. Emnerne er formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser, således at der tydeligt er angivet en række delspørgsmål. Materialet må have et omfang af højst 15 sider. Eksaminationen indledes med eksaminators kommentarer til opgaven og former sig herefter som en dialog. (b) Materialet består af en besvarelse af en 7 dages hjemmeopgave. Emnet er formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser, således at der tydeligt er angivet en række delspørgsmål. Materialet må have et omfang af højst 15 sider. Eksaminationen indledes med eksaminators kommentarer til opgaven og former sig herefter som en dialog. Hjælpemidler: Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Forberedelsestid: Til den mundtlige eksamination: Ingen. Varighed: Den mundtlige eksamination: 45 min. (inkl. Censur). 9

10 Ekstern, 13-skala. 15 point. 2) Prøveform: Bunden skriftlig prøve. (a) Opgaven består af en besvarelse af en 7 dages hjemmeopgave. Forudsat, at eksaminanden har fået godkendt mindst to skriveøvelser (med højst 4 sider) i tilknytning til undervisning, udvælger denne selv emnet blandt tre bundne emner. Emnerne er formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser, således at der tydeligt er angivet en række delspørgsmål. Opgaven må have et omfang af højst 15 sider. (b) Materialet består af en besvarelse af en 7 dages hjemmeopgave. Emnet er formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser, således at der tydeligt er angivet en række delspørgsmål. Materialet må have et omfang af højst 15 sider. (Prøven kan også aflægges som gruppeprøve jf. 11, dog således at den enkeltes bidrag højst må være på 15 sider). Ekstern, 13-skala. Bedømmelsen meddeles i forbindelse med en mundtlig begrundelse fra eksaminator. 15 point. 30. Undervisning Erkendelsesteori & metafysik Etik & politisk filosofi 3. Semester 31. Prøver stk. 1. Erkendelsesteori & metafysik: Der fordres et sikkert kendskab til nogle af de vigtigste erkendelsesteoretiske og metafysiske problemer i den europæiske filosofi på grundlag af statarisk læsning af repræsentative tekstudvalg fra klassiske og moderne hovedværker repræsenterende flere forskellige filosofiske retninger, samt på grundlag af kursorisk læsning af sekundærlitteratur. Eksaminanden må endvidere være i stand til at betragte erkendelsesteoretiske og metafysiske teorier i deres historiske sammenhænge. Der opgives i samråd med en faglærer 10 udvalg (a normalsider) fra klassiske og moderne hovedværker (herunder mindst 4 og højst 6 udvalg fra tiden før år 1900), således 10

11 at udvalgene indholdsmæssigt dækker centrale begrebsdannelser og diskussioner i forhold til følgende emner: 1. De klassiske begrundelsesproblemer (den ydre verden, det fremmedpsykiske, induktion). 2. Ontologiske grundbegreber (substans, eksistens, materie, natur, en guddommelig instans, rum, tid, kausalitet). 3. Filosofisk antropologi (personbegrebet, bevidsthedsbegrebet, menneskelig frihed, den menneskelige eksistens). 4. Sandhed, erkendelse og erfaring. Endvidere opgives sekundærlitteratur (minimum 500 sider) dækkende mindst 3 af de 4 emner. Eksamensbestemmelser Som under almen videnskabsteori 29 stk. 2. stk. 2. Etik og politisk filosofi: Der fordres et sikkert kendskab til nogle af de vigtigste etiske og politisk filosofiske problemstillinger i den europæiske filosofi på grundlag af statarisk læsning af repræsentative tekstudvalg fra klassiske og moderne hovedværker repræsenterende flere forskellige filosofiske retninger, samt på grundlag af kursorisk læsning af sekundærlitteratur. Eksaminanden må endvidere være i stand til at betragte etiske og politisk filosofiske teorier i deres historiske sammenhænge. Der opgives i samråd med en faglærer 10 udvalg (a normalsider) fra klassiske og moderne hovedværker (herunder mindst 4 og højst 6 udvalg fra tiden før år 1900), således at disse indholdsmæssigt dækker følgende emner: 1. Moralopfattelse og moralbegrundelse. 2. Menneske-, familie-, samfunds- og statsopfattelse. 3. Moralske og politiske grundbegreber som det gode, retfærdighed, dyd, rettighed, frihed, lighed, pligt, nytte, arbejde, ejendom, værdi, demokrati og autonomi. Endvidere opgives sekundærlitteratur (minimum 500 sider) dækkende mindst 2 af de 3 emner. Eksamensbestemmelser Som under almen videnskabsteori 29 stk Undervisning Humanistisk videnskabsteori Projektworkshop Seminarer 4. Semester 11

12 33. Prøver stk. 1 Humanistisk videnskabsteori: Der fordres at eksaminanden er i stand til at se faget filosofi i en større og alment perspektiv. Eksaminanden må være bekendt med hovedtrækkene i det historiske udviklingsforløb mellem filosofi, videnskab og samfund. Der fordres kendskab til centrale momenter af universitetets historie som lærdoms-, videnskabs- og kulturinstitution og filosofiens egen faghistorie. Derudover skal eksaminanden vise evnen til kritisk at forholde sig til fagets selvforståelse, herunder forholdet mellem teori og praksis, filosofiens og filosoffernes rolle i samfundet og filosofiens status som en akademisk disciplin blandt andre. Endeligt kræves der evnen til at reflektere over forsknings etiske og formidlingsmæssige problemstillinger vedrørende faget filosofi. Der opgives på baggrund af det i kurset gennemgåede pensum mindst 500 normalsider. Dette pensum skal godkendes af Studienævnet for Filosofi. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på tre måder: a) Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Den udarbejdes efter aftale med underviseren under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Vejledende omfang er 10 sider. Opgaven skal ligge inden for horisonten af det i undervisningen gennemgåede pensum og forholde sig til flere videnskabsteoretiske positioner eller tekster. (Prøven kan aflægges som gruppeprøve jf. 11. Den enkeltes bidrag må højst være på 10 sider). Intern censur, bestået/ikke-bestået. 15 point. b) Prøveform: Bunden, skriftlig hjemmeopgave, af et vejledende omfang på mellem sider. Den skriftlige opgave skal forholde sig til flere videnskabsteoretiske positioner. Den kan have form af en redegørelse for et afgrænset emne eller af en analyse og placering af en given videnskabsteoretisk tekst. Der stilles mindst 4 og højst 6 opgaver. Halvdelen stilles af underviseren på baggrund af det i kurset gennemgåede pensum. Den anden halvdel stilles af videnskabsteoriudvalget inden for rammerne af kursets generelle formåls- og indholdsbeskrivelse. Eksaminanden besvarer efter eget valg en af opgaverne. Der 12

13 gives 14 dage til besvarelsen af hjemmeopgaven. (Prøven kan aflægges som gruppeprøve jf. 11. Den enkeltes bidrag må højst være på mellem sider). Intern censur, bestået/ikke bestået. 15 point. c) Prøveform: Individuel, mundtlig prøve. På baggrund af et tekstudvalg stilles et eller flere spørgsmål inden for det gennemgåede pensum. Forberedelsestid: Varighed: 30 min. 30 min. (inkl. censur). Intern, bestået/ikke-bestået. 15 point. 13

14 stk. 2. Projektet: Der fordres færdighed i selvstændigt arbejde med filosofiske problemstillinger i forbindelse med et selvvalgt emne. Projektet skal behandle problemstillinger inden for filosofiens centrale områder. Emnet formuleres i samråd med en faglærer og skal godkendes af studienævnet. Der opgives i samråd med faglæreren værker og artikler i et omfang af mindst 1000 sider. Højst 250 sider må være indgået i tidligere opgivelser. Den af faglæreren godkendte emneformulering/problemstilling skal indleveres sammen med pensumopgivelserne (boglisten). Eksamensbestemmelser: Projektet er en fri hjemmeopgave på max. 15 sider. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på tysk, engelsk eller fransk i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. (Prøven kan aflægges som gruppeprøve jf. 11. Den enkeltes bidrag må højst være på 15 sider). Prøveform: Fri, skriftlig, individuel/gruppeprøve. Ekstern censur, 13-skalaen. Bedømmelsen meddeles i forbindelse med en mundtlig redegørelse fra eksaminator. 15 point. 5. Semester 34. Undervisningen Seminarer. 35. Prøverne stk. 1. Emneprøve 1: Det fordres, at eksaminanden kan dokumentere færdighed i at arbejde selvstændigt med filosofiske problemstillinger i forbindelse med et nærmere afgrænset, filosofisk område. Området skal godkendes af studienævnet. Eksempler på områder: matematikkens filosofi, filosofisk semantik, filosofisk æstetik, retsfilosofi, religionsfilosofi, førsokratisk filosofi, renæssancens filosofi, kinesisk filosofi, nyere italiensk filosofi, pragmatisme, feministisk filosofi, øko-filosofi, medicinsk etik. 14

15 Der opgives i samråd med en faglærer anerkendt oversigtslitteratur samt værker og artikler, således at opgivelsernes omfang er mindst 1000 normalsider. Højst 25% af de opgivne sider må være indgået i opgivelserne ved emneprøve 2 eller disciplinprøven. Områdeangivelsen og den af faglæreren godkendte problemstilling/opgaveformulering skal indleveres sammen med pensumopgivelserne (boglisten). Eksamensbestemmelser Prøveform: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Individuel, mundtlig prøve med materiale. Materialet består af en hjemmeopgave med frit emne af et omfang på højst 15 sider. Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Til den mundtlige eksamination: Ingen. Den mundtlige eksamination: 45 min. (inkl. censur). Intern, 13-skala. 15 point. stk. 2. Emneprøve 2: Det fordres, at eksaminanden kan dokumentere færdighed i selvstændigt at arbejde med eller formidle filosofiske problemstillinger i forbindelse med et selvvalgt emne. Emnet kan omhandle gængse filosofiske problemstillinger eller filosofiske problemstillinger i tilknytning til et eksternt fagområde. Der opgives i samråd med en faglærer værker og artikler således, at opgivelsernes omfang er mindst 800 normalsider. Højst 25% af de opgivne sider må have indgået i opgivelserne ved emneprøve 1 eller disciplinprøven. Den af faglæreren godkendte problemstilling/-opgaveformulering skal indleveres sammen med pensumopgivelserne (boglisten). Eksamensbestemmelser Eksaminanden vælger mellem to prøveformer: a) Prøveform: Fri, skriftlig prøve. Hjemmeopgaven må have et omfang på højst 15 sider. Opgaven kan være en offentliggjort artikel. (Prøven kan også aflægges som gruppeprøve jf. 11, dog således at den enkeltes bidrag højst må være på 15 sider). 15

16 Intern, bestået/ikke-bestået. 15 point. b) Prøveform: Fri, mundtlig prøve. Der afholdes et foredrag over emnet med efterfølgende diskussion. Foredraget afholdes senest 14 dage efter indlevering af en synopsis på maksimalt 2 sider. Foredraget kan efter studielederens godkendelse være del af et seminarforløb på instituttet eller indgå i en ekstern formidlingssammenhæng. Foredraget skal være beregnet på en nærmere fastlagt målgruppe. Varighed: Foredraget: 45 min. Diskussion: 45 min (inkl. censur). Intern, bestået/ikke-bestået. 15 point. 16

17 6. Semester 36. Undervisning Seminarer 37. Prøven stk. 1. Disciplinprøve 1: Med valgmulighed mellem disciplinerne Erkendelsesteori & metafysik Etik & Politisk Filosofi samt Videnskabsteori. Eksaminanden må på grundlag af et førstehåndsstudium af klassiske og moderne hovedværker have et sådant indgående kendskab til den valgte disciplins grundlæggende problemer, begrebs- og teoridannelser, at han eller hun ved prøven kan behandle de opgivne emner i historiske og systematiske sammenhænge og vise selvstændighed i formuleringen og behandlingen af de tilknyttede problemstillinger.til prøven i den valgte disciplin opgives 14 hovedværker (kan erstattes af artikler, hvor typisk 3-4 artikler udgør 1 hovedværk). Blandt de opgivne hovedværker kan være værker der ved tidligere prøver har været opgivet helt eller delvist. De opgivne værker vælges i samråd med faglæreren, således at disciplinen dækkes såvel historisk som systematisk. Desuden afleveres, efter samråd med faglæreren, en beskrivelse (1-2 sider) af to klart forskellige emner, som har været gjort til genstand for et særligt studium. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke hovedværker (mindst 7 af de 14 opgivne værker) og hvilken sekundærlitteratur, der er indgået i dette særlige studium. Højst 25% af de opgivne værker må være indgået i opgivelserne ved emneprøverne. Eksamensbestemmelser Prøveform: Individuel, mundtlig prøve med materiale. Eksaminanden har 20 dage til udarbejdelse af en hjemmeopgave på højst 20 sider om et bundet emne. Opgaven formuleres af eksaminator på grundlag af eksaminandens eksamensopgivelser, angivelse af emner og motivering herfor. Ved afhentning af opgaven har eksaminanden mulighed for at gøre indsigelse mod opgavens formulering, såfremt han eller hun finder, at formuleringen ikke kan begrundes ud fra boglisten, emnevalget og motiveringen. Eksaminator kan tage indsigelsen til følge og formulere en ny opgave. Afviser eksaminator indsigelsen, kan eksaminanden kræve sagen forelagt studielederen til afgørelse snarest muligt I tilfælde af sammenfald mellem eksaminator og 17

18 studieleder forelægges sagen for den stedfortrædende studieleder. Indsigelsen skal gøres inden 4 timer, efter at opgaven er blevet afhentet. Senest 7 dage efter opgavebesvarelsens indlevering afholdes den mundtlige prøve, der former sig som en dialog med udgangspunkt i eksaminators generelle bemærkninger. Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Til den mundtlige eksamination: Ingen. Den mundtlige eksamination: 60 min. (inkl. censur). Ekstern, 13-skala. 30 point. 18

19 Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 38. Ordningen træder i kraft Oversigt over meritoverførsel fra studieordningen af juni 1995 til bachelorstudieordningen. Studerende, der har påbegyndt studiet inden det i 38 nævnte tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at den tidligere grunduddannelse svarer til grundfagets to første år. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Grunduddannelsen Argumentationsteori Formel logik og filosofisk semantik Filosofihistorie Almen videnskabsteori Etik & politisk filosofi Erkendelsesteori & metafysik Humanistisk videnskabsteori Filosofihistorie Formel logik og filosofisk semantik Bacheloruddannelsen Argumentationsteori & logik Filosofihistorie Almen videnskabsteori Etik & politisk filosofi Erkendelsesteori & metafysik Humanistisk videnskabsteori Projektet Emneprøve* Emneprøve 1 eller 2 Formidlingsprøve* Emneprøve 2 Disciplinprøve A eller B Disciplinprøve 1 De med * mærkede prøver kan kun overføres efter konkret vurdering. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER Ændring af 19 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden 1. februar Redaktionellerettelser af 27, stk. 1, 30 og 32 november Ændring af 33, stk. 1 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 29, stk. 2 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. september Ændring af 27, stk. 1 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 33, stk. 2 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september