Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K September 2000 Senest revideret marts

2 Indhold Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Eksaminer Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer Kapitel 5: Undervisningsformer Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver Kapitel 8: Undervisningen Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 2

3 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Nordisk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur. 2. Uddannelsen introducerer til centrale forskningsområder i Nordisk med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, samt med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Uddannelsens mål er at give de studerende grundlæggende kundskaber, metoder og færdigheder inden for forskningsområdet Nordisk Sprog og Litteratur. Den studerende kan vælge mellem tre forskellige linjer. Linje 3 kvalificerer desuden studerende med Litteraturhistorie som grundfag til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i Nordisk er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. Linje 1 omfatter disciplinerne Sprog I, Litteraturanalyse, Litteraturhistorisk overblik og Kultur- og mediekundskab. Linje 2 omfatter disciplinerne Litteraturanalyse, Litteraturhistorie, Norsk og Svensk. Linje 3 omfatter disciplinerne Sprog I, Sprog II, Kultur- og mediekundskab, Litteraturhistorisk overblik, Norsk eller Svensk. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Nordisk er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag eller fagligt område. Kapitel 3: Eksaminer 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur kan ved dispensation tillade indstilling 3

4 for fjerde gang hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminatorer og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse eller som fri hjemmeopgave, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Ved aktiv forstås at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, skriftlige eller mundtlige oplæg, timereferater, skriveøvelser etc.). Ved regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer i hvert af kursets semestre. Ved tilfredsstillende forstås at man har opnået det niveau der er nødvendigt for at bestå eksamen. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. Ved sommereksamen afholdes sygeeksamen inden udgangen af august måned, ved vintereksamen efter regler fastsat af studienævnet. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats, som er sat til 60 point pr. år. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset indeholder oplysninger om indehaverens navn og angiver: 1) den betegnelse uddannelsen giver ret til, 4

5 2) de faglige discipliner der er aflagt prøve i, 3) de opnåede bedømmelser, 4) de på anden vis dokumenterede uddanelseselementer, 5) den andel af uddannelsen som den enkelte faglige disciplin udgør, 6) meritoverførte prøver, 7) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et andet sprog end dansk, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. 17. Ved opgivelser til eksamen defineres en normalside som 1850 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller dobbelt. 18. I skriftlige opgaver defineres en normalside som 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Eksamenssproget er dansk. Efter ansøgning til studienævnet mindst 2 måneder før eksamens afholdelse kan der dog bevilges gæstestuderende og andre ret til at aflægge enkelte eksaminer på norsk eller svensk. 20. Studienævnet for Nordisk Sprog og Litteratur kan dispensere fra de regler i studieordningen der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 21. Det kræves at eksaminanden skriver et klart, forståeligt og korrekt dansk, lever op til krav om videnskabelig disciplin og redelighed, selvstændigt kan bearbejde og fremstille det stof der prøves i, samt kan reflektere over egne og andres videnskabelige fremgangsmåder ud fra basale videnskabelige teoridannelser. Kapitel 5: Undervisningsformer 22. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 23. Det forventes at den studerende i løbet af uddannelsen bliver i stand til at læse videnskabelig faglitteratur på engelsk og mindst ét andet moderne fremmedsprog. 5

6 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. prøvens navn censur vægtning bedømmelse linje Norsk intern 5 best./ikke best. 2, 3 Svensk intern 5 best./ikke best. 2, 3 Kultur- og Mediekundskab intern 10 7-trinsskala 1, 3 Sprog I intern 15 7-trinsskala 1, 3 Sprog II ekstern 15 7-trinsskala 3 Litteraturanalyse ekstern 20 7-trinsskala 1, 2 Litteraturhistorie ekstern 30 7-trinsskala 2 Litteraturhistorisk overblik intern 15 best./ikke best. 1, Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 8: Undervisningen Al undervisning foregår over to semestre undtagen norsk og svensk der kun omfatter et semester hver. Undervisningen i litteraturhistorie foregår som dobbeltforløb i de to semestre. Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Norsk Disciplinen omfatter moderne norsk sprog (bokmål og nynorsk) og norsk litteratur med særligt henblik på tiden efter det moderne gennembrud. Desuden gennemgås norsk sproghistorie i et omfang der gør det muligt at se forholdet mellem nynorsk og bokmål. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af norsk lydlære, formlære og syntaks og er fortrolig med det centrale ordforråd, med særlig vægt på sådanne træk som afviger fra dansk. Endvidere skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af den norske litteraturs udvikling i nyere tid og er fortrolig med 8-10 hovedværker. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) Ved aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen 6

7 inkluderende et skriftligt oplæg på 5-10 sider pr. person. b) Som en bunden, skriftlig 3-timers prøve i norsk litteratur og som en bunden mundtlig prøve i norsk sprog. De to prøver vægter lige meget. Prøveform: ved a): Individuel prøve. Det skriftlige oplæg kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af oplægget, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. ved b): Individuel prøve. Forberedelsestid ved b): 30 minutter til den mundtlige eksamination. Varighed af b): 3 timers skriftlig prøve, 30 minutters mundtlig eksamination (inklusive censur). Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 point. 27. Svensk Disciplinen omfatter moderne svensk sprog og svensk litteratur med særligt henblik på tiden efter det moderne gennembrud. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af svensk lydlære, formlære og syntaks og er fortrolig med det centrale ordforråd, med særlig vægt på sådanne træk som afviger fra dansk. Endvidere skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af den svenske litteraturs udvikling i nyere tid og er fortrolig med 10 hovedværker. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) Ved aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen inkluderende et skriftligt oplæg på 5-10 sider pr. person. b) Som en bunden, skriftlig 3 timers prøve i svensk litteratur og som en bunden mundtlig prøve i svensk sprog. De to prøver vægter lige meget. Prøveform: ved a): Individuel prøve. Det skriftlige oplæg kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af oplægget, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. 7

8 ved b): Individuel prøve. Forberedelsestid ved b): 30 minutter til den mundtlige eksamination. Varighed af b): 3 timers skriftlig prøve, 30 minutters mundtlig eksamination (inklusive censur). Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 point. 28. Sprog I Målet med disciplinen er at give de studerende praktisk kunnen og teoretisk viden om det danske sprogs bygning og brug, herunder skriftlig og mundtlig fremstilling. De studerende skal have en grundlæggende viden om dansk fonetik, grammatik, semantik og tekstlingvistik som redskaber til kommunikation. Der prøves i sprogvidenskabelig teori på dansk materiale. Det omfatter viden om følgende emner:! introduktion til sprog og kommunikation! dansk grammatik og fonetik! semantik og argumentation! tekstlingvistik, semantik og dansk ordforråd! skriftlig og mundtlig fremstilling Der opgives til denne prøve 700 sider sprogteoretiske tekster. Pensum godkendes af studienævnet. Prøven er bunden, skriftlig og aflægges under tilsyn. De studerende har mulighed for at vælge mellem mindst 2 opgaver. Prøveform: Individuel. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 8

9 29. Sprog II Målet med disciplinen er at give de studerende kendskab til moderne sprogvidenskabelige teorier og metoder og at opøve deres evne til at analysere tekster. I disciplinen gennemgås forskellige sprogvidenskabelige teorier og analysemetoder:! pragmatik med samtaleteori og genreteori! tekstteori med informationsteori, argumentationsteori og stilistik! sproghistorie med filologisk tekstlæsning! sprogsfærer (dialekt, sociolekt eller barnesprog) med feltundersøgelser. Der opgives til denne prøve 1000 sider. Pensum godkendes af studienævnet. I 4. semester vælger de studerende et projekt med et mindre materiale, som analyseres på alle relevante måder under lærerens vejledning. Ved prøven skal eksaminanderne kunne godtgøre at de kan analysere et mindre, dansk materiale ud fra sprogvidenskabelige metoder. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 15 sider. b) Bunden hjemmeopgave på højst 15 sider pr. deltager. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Varighed for b):1 måned. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 9

10 30. Litteraturanalyse Målet med disciplinen er at opøve de studerendes evne til at analysere litterære tekster. Tekstmaterialet hentes primært fra dansk litteratur. Det skal repræsentere forskellige perioder, genrer og kunstneriske metoder og fortrinsvis bestå af kortere, afrundede tekster. Der indøves litteraturvidenskabelige og tekstanalytiske grundbegreber der gør det muligt for den studerende at opløse teksten i dens elementer og - på baggrund af en forståelse af deres samspil - at redegøre for den som en relativt selvstændig tekstlig helhed. I et vist omfang arbejdes der tillige med de institutionelle, æstetiske og historiske sammenhænge, teksterne indgår i. Integreret i disciplinen er studiet af litteraturforskningens teorier og metoder. Undervejs skal der - ved læsning af såvel teoretiske primærtekster som eksemplariske teksttolkninger - studeres mindst 3 systematisk eller historisk forskellige metoder, ligesom der skal indføres i almen litteraturteori. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden kan analysere og fortolke en given lyrisk eller episk tekst eller en mindre tekstgruppe. Det skal fremgå, at eksaminanden er i stand til såvel at opløse teksterne i deres elementer som at fortolke teksten/tekstgruppen som en helhed. Eksaminanden skal i den forbindelse demonstrere kendskab til litteraturvidenskabelig terminologi og metode og til teoridannelser vedrørende studiet af tekster. Prøven er en skriftlig, bunden hjemmeopgave på højst 15 sider. Der prøves i ulæst tekst. Ved eksamen har den studerende mulighed for at vælge mellem mindst 2 opgaver. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Der gives 7 dage til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point. 31. Litteraturhistorie Målet med disciplinen Litteraturhistorie er at give den studerende kendskab til den danske og til en vis grad nordiske litteraturs historie. I disciplinen studeres den danske litteraturs genre-, form- og stilhistorie med udblik til den europæiske litteraturhistorie, ligesom litteraturens historie anskues i relation til 10

11 samfundets og kulturens. Gennnemgangen kan ske i form af punktnedslag; dog skal centrale tekster fra alle væsentlige perioder være repræsenteret. Det forventes at den studerende selv tilegner sig oversigter over den danske litteraturhistorie i et omfang svarende til Dansk litteraturhistorie 1-9 (Gyldendal ). Disciplinen omfatter den danske litteraturhistorie fra middelalderen til nutiden med fokus på de digteriske teksttypers historie - herunder såvel deres tilblivelses- og udbredelses- som tilegnelseshistorie. I mindre omfang kræves der desuden kendskab til norsk og svensk litteraturhistorie behandlet i periodesammenhæng med dansk litteraturhistorie. Disciplinen opøver endvidere de studerende i metodiske og teoretiske refleksioner over relationen mellem litteratur og historie, herunder i litteraturhistorieskrivningens problematik, ligesom centrale begreber og termer gennemgås. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden kan arbejde med et centralt problemkompleks inden for litteraturens historie fra middelalderen til nutiden. Eksaminanden må have overblik over de forskellige teksttypers historie, have kendskab til hovedværker og centrale tekster i dansk litteraturhistorie og kunne forholde sig kritisk til foreliggende litteraturhistoriske fremstillinger og teorier, ligesom hun/han må have kendskab til fagets metodiske og teoretiske problemer. Eksamen er en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. De to dele vægter lige meget. Den skriftlige del er en hjemmeopgave om et centralt teksthistorisk kompleks. Emnet aftales mellem eksaminator og de(n) studerende. Den mundtlige del former sig som en samtale med afsæt i den skriftlige opgave og med perspektivering til andre relevante områder. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Ved den mundtlige eksamen prøves den studerende alene. Hvis den skriftlige opgavebesvarelse er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige eksamen, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Til den mundtlige eksamen er der ingen forberedelse. Den mundtlige del finder sted ca. 14 dage efter afleveringsfristen for den skriftlige opgave. Omfang: Den skriftlige opgave højst 15 sider (pr. deltager). Varighed: Den mundtlige del varer 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskalaen. 11

12 Vægtning: 30 point. 32. Litteraturhistorisk overblik Disciplinen omfatter oversigtsviden om nordisk litteratur fra middelalderen til i dag. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af nordisk litteratur fra middelalderen til i dag. Der opgives 6 hovedværker eller tekstsamlinger af et omfang på min 100 ns. hver, heraf mindst 1 før år 1800 og 2 efter Det forudsættes at eksaminanden er velorienteret i de litterære epoker som de opgivne værker repræsenterer. Prøven er bunden og mundtlig. Prøveform: individuel Varighed: eksaminationen varer 30 minutter, heraf 5 minutter til censur. Hjælpemidler: alle. Forberedelsestid: der gives 30 minutters forberedelse. Censur og bedømmelse: intern, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 33. Kultur- og mediekundskab Undervisningen strækker sig over 2 semestre. 1. semesters kursus i Kultur-og mediekundskab lægger op til et selvstændigt projektarbejde i 2. semester. Kursusdelen behandler (masse)kulturelle projekter og processer historisk, teoretisk og analytisk. Der oparbejdes et kendskab til forskellige traditioner inden for kulturteori og kulturanalyse. Forholdet mellem kultur og medier behandles, idet den stoflige tyngde hentes fra moderne massemedier (elektroniske såvel som trykte, fiktion såvel som ikke-fiktion, enkeltmedier såvel som hybrider). I 2. semester arbejdes der med et projekt hvis emne godkendes af studienævnet. I projektet kan der inddrages faglig viden og kunnen fra fagets sproglige og litterære 12

13 discipliner. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden analytisk og teoretisk kan redegøre for projektets problemstilling, og at han/hun i den forbindelse kan udnytte viden og kunnen fra fagets sprog-, litteratur- og kultur- og medievidenskabelige traditioner. Prøven kan aflægges på to måder: a): Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang højst 15 sider. b): Bunden hjemmeopgave på højst 15 sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Varighed for b): 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 34. Ordningen træder i kraft Studerende der har påbegyndt sidefags- eller grundfagsstudiet kan overføre de tilsvarende prøver herfra til denne ordning. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 12, 24, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32 og 33 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september