AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E September 1996 Senest revideret august 2007

2 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Æstetiske Fag, Studienævnet for Kunsthistorie. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Studiet af det kunsthistoriske stofområde orienteres ud fra analytiske, historiske, æstetiske samt pædagogisk-didaktiske synsvinkler. Uddannelsen kvalificerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for kunsthistoriske forskningsområder og inden for området Design. Bacheloruddannelsen kvalificerer til at studere videre på den 2-årige kandidatuddannelse og den 3-årige magisterkonferens eller til at formidle faget kunsthistorie (og design) til et dansk publikum og til at varetage funktioner i internationale sammenhænge. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med kunsthistorie som grundfag består af 2 års studier samt et tredie årsværk, der kan ligge inden for grundfaget eller udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område. 5. Det 2-årige grundfagsstudium er tilrettelagt således, at 1. års eksaminer med de modificerede eksamensbestemmelser (jvf. Studieordning for suppleringsuddannelse i Kunsthistorie) i alt kan udgøre en 1-årig suppleringsuddannelse for studerende, der ikke har kunsthistorie som grundfag. Kapitel 3: Eksaminer 6. Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

3 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Prøver, der ikke udtrykkeligt er angivet som frie, er bundne. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende, i Humanistisk videnskabsteori dog af højst 5 studerende. stk. 1. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen forligge første uge i juli, og første uge i februar ved vintereksamen. 12. I forbindelse med indstilling til samtlige prøver skal pensum aftales med faglærer og godkendes af studienævnet. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. Godskrivning af eksaminer bestået i udlandet kan først finde sted efter afslutning af projektet ( 33, stk. 2). 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.

4 Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 17. Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 18. Det kræves, at eksaminanden kan vise et bredt kendskab til det kunsthistoriske stofområde ud fra analytiske, historiske, æstetiske samt pædagogisk-didaktiske synsvinkler. Det er ønskeligt, at den studerendes billed- og monumentkendskab, når det gælder europæisk kunst, i videst muligt omfang er baseret på et primært kendskab til værkerne. Derudover må det forudsættes, at den studerende ved selvsyn har opnået kendskab til de vigtigste samlinger og monumenter i Danmark. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder bacheloruddannelsens projekt, kandidatuddannelsens speciale og konferensspeciale skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 19. Undervisningsudbuddet er til hver en tid afhængigt af de til rådighed stående økonomiske midler. Der vil i undervisningen blive holdt forelæsninger, mundtlige og skriftlige oplæg af såvel underviser som studerende samt foregå fælles diskussioner. Der kan ligeledes undervises i seminarform og i projekter. Yderligere kan der i tilknytning til enkelte undervisningsforløb udbydes øvelsestimer ved hjælpelærere. Derudover foregår der selvstudium under lærervejledning. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 20. Det forudsættes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne læse den relevante faglitteratur. Fagets forskningstradition gør gode læsefærdigheder i engelsk og tysk meget nødvendige, ligesom læsefærdighed i et romansk sprog efterhånden må være tilegnet. Kun en mindre del af fagets videnskabelige litteratur findes på dansk.

5 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 21. Bacheloruddannelsen kan afvikles på to måder: - som en 3-årig etfaglig uddannelse - som en 2-årig etfaglig uddannelse og en 1-årig suppleringsuddannelse. 22. Uddannelsen består af følgende prøver: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalplan Visuel analyse og prod. int. 10 best/ikke best 1. sem. Billedanalyse og 2-dim. prod. int trinsskalaen 2. sem. Kunsthistoriske perioder int trinsskalaen 2. sem. Videnskabsteori int. 15 best/ikke best 2. sem. Rumanalyse og 3-dim. prod. ekst trinsskalaen 3. sem. Temastudium 1 int trinsskalaen 3. sem. Temastudium 2 ekst. 10 best/ikke best 4. sem. Projekt ekst trinsskalaen 4. sem. Design int trinsskalaen eller Kunstteori og æstetik int trinsskalaen 5. sem. Museologi og formidling ekst. 15 best/ikke best 5. sem. Temastudium inden for dansk kunst ekst trinsskalaen 6. sem. Temastudium inden for europæisk kunst int trinsskalaen 6. sem. 23. Uddannelsens 3. år kan alternativt afvikles i form af en suppleringsuddannelse eller en individuelt tilrettelagt uddannelse efter Det Humanistiske Fakultets Studieudvalgs godkendelse. 24. For de fire første semestre gælder det, at prøverne Visuel analyse og produktion ( 27), Billedanalyse og 2-dimensional produktion ( 29, stk. 1) og Rumanalyse og 3-dimensional

6 produktion ( 31, stk. 1) skal aflægges i nævnte rækkefølge, ligesom det anbefales, at prøven i de Kunsthistoriske perioder aflægges før prøverne i temastudierne. Prøven i Projektet skal aflægges før indstilling til prøverne på 5. og 6. semester. Disse sidste kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. For at kunne fortsætte uddannelsen skal den studerende senest i 2. semester indstille sig til eksamen i Visuel analyse og produktion. Eksamen heri skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem disciplinbeskrivelse, faglige mål og eksamensbestemmelser. 1. Semester 26. Undervisningen Visuel analyse og produktion, Kunsthistoriske perioder, Videnskabsteori. 27. Eksamen Visuel analyse og produktion Undervisningen har introducerende karakter. Der undervises i lige dele billedkunst og arkitektur. Der lægges vægt på at opøve primære beskrivelses- og analysefærdigheder inden for begge områder samt på at give et primært overblik over kunstens historie. I de praktiske discipliner indøves ligeledes grundlæggende færdigheder. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået elementær færdighed i visuel analyse og produktion samt fortrolighed med de væsentligste kunsthistoriske stilarter. Det visuelle materiale skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. En forudsætning for indstilling til prøven er, at de som pensum angivne opgaver inden for den praktiske visuelle produktion er tilfredsstillende løst. Evaluering af denne produktion foretages løbende af underviseren. Produktionen medbringes således ikke til prøven. Eksaminationen finder herudover sted som beskrivelse og analyse i tilknytning til det stof, der er gennemgået i undervisningen. Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Forberedelsestid: Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 30 min. incl. censur.

7 Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke best. 10 point. 2. Semester 28. Undervisningen Billedanalyse og 2-dimimensional produktion, Kunsthistoriske perioder, Videnskabsteori. 29. Eksamen stk. 1. Billedanalyse og 2-dimensional produktion Undervisningen bygger videre på det billedanalytiske arbejde i Visuel analyse og produktion ( 27), idet der specielt fokuseres på de teoretiske problemer, billedanalysen rejser. Væsentlige analysemetoder og kunstteorier præsenteres og behandles. På det praktiske plan udbygges produktionen inden for fortrinsvis området 2-dimensional formning. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med det billedanalytiske arbejde, dels på det teoretiske plan gennem indsigt i væsentlige analysemetoder og kunstteorier, dels på det praktiske plan. Det skal godtgøres, at eksaminanden er i stand til at diskutere de selvstændigt frembragte formningsprodukters indhold og udtryksform. Disse produkter skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. Eksaminationen er en integreret prøve i det historisk-teoretiske pensum og i den praktiske produktion. Der lægges i bedømmelsen lige vægt på det teoretisk-historisk og det kreative praktiske aspekt. Prøven er en individuel mundtlig prøve og forudsætter undervisningsdeltagelse, herunder deltagelse i et gruppeprojekt med udarbejdelse af produkt, synopsis (maks. 5 sider pr. projekt) og portfolio. Eksaminationen tager udgangspunkt i den studerendes projekt med tilhørende produkt og synopsis, der afleveres på en af studienævnet fastsat dato forud for prøven. Den studerende udarbejder og præsenterer til eksamen individuelt et aspekt af eller en problemstilling inden for projektets overordnede tematik, der under prøven udfoldes i en diskussion med eksaminator(erne) under inddragelse af elementer fra den studerendes portfolio. Der stilles spørgsmål i det samlede pensum for at kontrollere den studerendes brede orientering. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Produktgruppens øvrige medlemmer må ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de selv skal eksamineres eller er blevet eksamineret.

8 Forberedelsestid: Prøven er individuel, mundtlig på baggrund af undervisningsdeltagelse. Der er ingen forberedelsestid. Der eksamineres i 30 min. pr. eksaminand. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 10 point. stk. 2. Kunsthistoriske perioder I de to kunsthistoriske perioder på 1. og 2. semester gives der et bredt og grundigt kendskab til to længere tidsforløb i den europæiske kunsthistorie, idet samtlige kunstarter i perioden inddrages, og nationale forskelligheder betones. Der redegøres for de forskellige sammenhænge, kunsten indgår i og kan studeres i. Målet er at skabe overblik og lægge en solid basis for de følgende temastudier. Af de to perioder skal én ligge før 1800, én skal ligge efter Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med kunsten i de to perioder samt har overblik og kan analysere og diskutere væsentlige enkeltværker. Yderligere skal eksaminanden være fortrolig med de metodiske problemer, der er forbundet med at studere større sammenhængende forløb i kunsthistorien. Der opgives et forud godkendt pensum (vejledende omfang 1000 sider for hver periode) i de to perioder (før og efter 1800). Der eksamineres kun i den ene periode. Eksaminanden får valgmulighed mellem tre opgaveformuleringer. Opgaven må maksimalt omfatte 10 sider. Prøven er individuel bunden skriftlig. 1 uge. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 25 point. stk. 3. Videnskabsteori Kurset afvikles af Det humanistiske Fakultets videnskabsteoriudvalg og strækker sig over to semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabelig-

9 metodologisk art, herunder også til humanioras historiske og aktuelle status som lærdomsvidenskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Prøven kan aflægges på tre måder: A: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave der maksimalt må omfatte 10 sider. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. Intern censur med bedømmelsen bestået/ ikke bestået. B: som en bunden hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 10 sider. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål. Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. 14 dage. Intern censur med bedømmelsen bestået/ ikke bestået. C: som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider Forberedelsestid: Individuel, bunden prøve. 30 min. incl. censur. 30 min. Intern censur med bedømmelsen bestået/ ikke bestået.

10 3. Semester 30. Undervisningen Rumanalyse og 3-dimensional produktion, Temastudium Eksamen stk. 1. Rumanalyse og 3-dimensional produktion Undervisningen bygger videre på det analytiske arbejde i Visuel analyse og produktion ( 27) og på det billedanalytiske arbejde i 29, stk. 1 (Billedanalyse og 2-dimensional produktion), idet der specielt fokuseres på de teoretiske problemer, som skulptur- og arkitekturanalysen rejser. Væsentlige analysemetoder og kunstteorier præsenteres og behandles. På det praktiske plan udbygges produktionen fortrinsvis inden for området 3-dimensional formning. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med rumanalytiske problemer, dels på det teoretiske plan gennem indsigt i væsentlige analysemetoder og kunstteorier, dels på det praktiske plan. Eksaminanden skal kunne anskueliggøre en given problemstilling ud fra et konkret analysemateriale. Den praktiske produktion skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. Eksaminationen finder sted i det historisk-teoretiske pensum og i den praktiske produktion, idet der tages udgangspunkt i en arbejdsrapport, der maksimalt må omaftte 10 sider. Arbejdsrapporten skal indleveres 10 dage inden prøvens afholdelse. I bedømmelsen lægges der lige vægt på det teoretisk-historiske og det praktisk-kreative aspekt. Forberedelsestid: Hjælpemidler: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 15 min. forberedelsestid. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 10 point. stk. 2. Temastudium 1 Temastudier er en videreudbygning af periodeundervisningen på 1. og 2. semester. Ved et temastudium forstås en undersøgelse af et nøjere afgrænset område eller en afgrænset problemstilling. Generelt kan siges, at medens perioderne arbejder "i bredden", arbejder temastudierne "i dybden".

11 Følgende spredningskrav gælder for de i alt 3 temastudier, hvoraf 2 indgår i Temastudium 1 og 1 i Temastudium 2 (jvf. 33): ét skal vægte perioden før ét skal vægte perioden efter 1800; ét skal i det væsentlige omhandle billedkunst, ét skal i det væsentlige omhandle arkitektur; ét skal primært omhandle dansk kunst, ét skal primært omhandle europæisk kunst (eller kunst inden for den europæiske kulturkreds); ellers kan der vælges og kombineres frit, idet også kunst, der ligger uden for den europæiske kulturkreds kan vælges som emne for ét temastudium. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til væsentlige tendenser og problemstillinger inden for de valgte temaer. Prøven er en skriftlig hjemmeopgave der maksimalt må omfatte 10 sider. Der opgives et godkendt pensum for hvert af de to temaer. Der eksamineres i det ene tema, således at valget af tema foretages af eksamensplanlæggeren, medens der gives eksaminanden valgmulighed mellem tre opgaveformuleringer. Varighed for besvarelsen: Prøven er individuel. 14 dage. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 20 point. 4. Semester 32. Undervisningen Temastudium 2, Projekt. 33. Eksamen stk. 1. Temastudium 2 og faglige mål se 31, stk. 2 Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave der maksimalt må omfatte 10 sider. Prøven er individuel. Ekstern censur med bedømmelsen bestået/ikke best. 10 point.

12 stk. 2. Projekt Projektet er en videreudbygning af den forudgående undervisning. Der arbejdes nu med problemstillinger af mere videnskabelig, syntesedannende karakter, idet disse kan vælges inden for hele fagområdets bredde. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden på baggrund af et bredt overblik over det kunsthistoriske fagområde kan foretage en dyberegående, selvstændig analyse af et begrænset område eller en begrænset problemstilling inden for dette. Projektet skal kvalitativt stå som en naturlig afrunding på et toårigt studium i kunsthistorie, idet såvel historisk viden som metodiske færdigheder skal være tilfredsstillende dokumenteret. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 25 sider pr. eksaminand. BA-projektet skal indeholde et resumé på et europæisk hovedsprog efter aftale med faglæreren i et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Hvis bachelor projektet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. Prøven aflægges som individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 20 point. 5. Semester 34. Undervisningen Design, Kunstteori og æstetik, Museologi og formidling. 35. Eksamen Der eksamineres i enten Design eller Kunstteori og æstetik, idet kun én af disse to discipliner kan opgives til og indgå i eksamen. Det gælder for den førstnævnte disciplin, at

13 undervisningen omfatter såvel en historisk-teoretisk del som en praktisk-kreativ del, samt at disciplinen bygger videre på den historisk-metodiske viden og de praktiske færdigheder, eksaminanden har tilegnet sig i de foregående semestres integrerede discipliner (Visuel analyse og produktion, Billedanalyse og 2-dimensional produktion og Rumanalyse og 3- dimensional produktion). Se endvidere 37. Stk. 1 A. Design Der undervises i fagområdets historiske udvikling, i de forskellige metoder, der indgår i designprocessen, i beskrivelse, analyse og vurdering af design samt i praktisk designarbejde. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til designfagets væsentligste problemstillinger og praktiske udfoldelsesområder. Det praktiske arbejde skal være foretaget i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb eller anden tilsvarende, af studienævnet forud godkendt arbejdsproces. Der eksamineres i det historisk-teoretiske pensum og i den praktiske produktion. Eksaminationen tager udgangspunkt i et selvstændigt udarbejdet, skriftligt materiale, der maksimalt må omfatte 5 sider. Dette skal indleveres 10 dage før prøvens afholdelse. I bedømmelsen lægges der vægt på såvel det teoretisk-historiske som det praktisk-kreative aspekt. Forberedelsestid: Hjælpemidler: Bedømmelse og censur: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 15 min. forberedelsestid. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Der eksamineres 45 min. incl. censur. Intern censur med bedømmmelse efter 7-trinsskalaen. stk. 1 B. Kunstteori og æstetik Der undervises inden for det kunsthistoriske fagområdes æstetisk-filosofiske og kunstkritiske tradition. Vægten kan efter ønske lægges på kunstteori, æstetik, kunstkritik og/eller kunst- og kulturpolitik. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til væsentlige problemstillinger inden for et eller flere af de ovennævnte områder. Der skal redegøres for problemstillingernes historiske udvikling og betydning. Eksaminationen tager udgangspunkt i et selvstændigt udarbejdet skriftligt materiale, der maksimalt må omfatte 5 sider. Dette skal indleveres 10 dage før prøvens afholdelse.

14 Forberedelsestid: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. stk. 2. Museologi og formidling Der undervises i de vigtigste teorier og arbejdsmetoder inden for museologi og kunstformidling, idet områderne kan vægtes enten enkeltvis eller som helhed. Begge områder skal tilgodeses. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden kan foretage en systematisering og en præsentation af et materiale inden for museologi og/eller formidling med tilknytning til det kunsthistoriske fagområde. Prøven består i løsning og dokumentation af et konkret formidlingsprojekt, en ledsagende skriftlig kommentar og en mundtlig diskussion af projektet. Projektet skal være udarbejdet i forbindelse med et integreret praktisk og teoretisk undervisningsforløb, der er godkendt af studienævnet. Den skriftlige kommentar, der maksimalt må omfatte 5 sider per studerende skal indleveres 10 dage inden prøvens afholdelse. Formidlingsprojektet og den skriftlige kommentar kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af projektet/kommentaren, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der vedlægges en oversigt over den enkelte studerendes bidrag til projektet. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Prøven er individuel, mundtlig. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Ekstern censur med bedømmelsen bestået/ikke best. 6. Semester 36. Undervisningen Temastudium inden for dansk kunst, Temastudium inden for europæisk kunst.

15 37. Eksamen Temastudier. I temastudierne på 6. semester arbejdes der med problemstillinger af videnskabelig karakter. I studiet kan anlægges såvel en overordnet historisk som en metodisk-teoretisk synsvinkel. Et temastudium kan vælges i forlængelse af den valgte undervisning i 35, stk. 1 A og således sammen med denne i alt betyde en specialisering inden for området Design på tilsammen 30 point. stk. 1. Temastudium inden for dansk kunst : Se ovenstående. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået færdighed i at løse problemstillinger af selvstændig karakter inden for et begrænset område af dansk kunst. Prøven kan aflægges på to måder: Forberedelsestid: Hjælpemidler: B. Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 15 min. forberedelsestid. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Der eksamineres i 45 min. incl. censur. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Prøven er individuel. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. stk. 2. Temastudium inden for europæisk kunst Se ovenstående. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået færdighed i at løse problemstillinger af selvstændig karakter inden for et begrænset område af europæisk kunst.

16 Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Prøven er individuel. Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 38. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til nærværende studieordning, således at den tidligere grunduddannelse svarer til grundfagets to første år. En sådan overføring kan tidligst finde sted De enkelte discipliner meritoverføres i øvrigt som følger: Grunduddannelsen 1985 Bacheloruddannelsen årig grunduddannelse 2-årigt grundfag 5 Visuel analyse og produktion 27 Visuel analyse og produktion 6 Billedanalyse og 2-dimensional. 29, stk. 1 Billedanalyse og 2-dimensional. 7 Rumanalyse og 3-dimensional. 31, stk. 1 Rumanalyse og 3-dimensional. 9 Billedkunst eller 10 Arkitektur og byplanlægning 29, stk. 2 Kunsthistoriske perioder 14 Videnskabsteori 29, stk. 3 Videnskabsteori Har den studerende bestået eksaminer på grunduddannelsen, der i værdi overstiger et årsværk, skal grunduddannelsen gøres færdig efter gældende ordning, hvorefter der foretages meritoverførsel til bacheloruddannelsen som ovenfor anført. Studieordningen for grunduddannelse er ude af kraft fra Derefter foretages der individuel vurdering af meritoverførsel. 40. Åbent universitetsstuderende, der har bestået den særligt tilrettelagte 4-årige uddannelse i Kunsthistorie, skal for at kunne fortsætte med studier på bacheloruddannelsens 3. år søge Studienævnet for Kunsthistorie om godskrivning af alle de relevante praktisk-kreative aktiviteter. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER 1996 Ændring af 18 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden

17 Ændring af 11, 24, 29 stk. 1 og 2, 31, stk. 1 og 35, stk. 1 og 39 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden Redaktionelle rettelser juni Redaktionelle rettelser juni Ændring af 16 og 29, stk. 1 og 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 24 godkendt af Dekanen april Ikrafttræden 1. maj Ændring af 33 stk. 2 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 22, 29 og 33 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. april Ændring af 16, tilføjelse af 16 stk. 2 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. august Ændring af 9, 11, 22, 25, 27 stk. 1, 29 stk. 1, 2 og 3, 31 stk. 1, 2 og 3, 33 stk. 1 og 3, 35 stk. 1A, 1B og 2 og 37 stk. 1 og 2 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2007.