Indhold Forord... 1 Rådets sammensætning... 2 Rådets arbejde... 2 Årets gang i rådet... 3 Høringssvar... 4 Udsattepolitikken Udsatterådets

Transkript

1 Årsrapport 2016

2 Indhold Forord... 1 Rådets sammensætning... 2 Rådets arbejde... 2 Årets gang i rådet... 3 Høringssvar... 4 Udsattepolitikken Udsatterådets involvering... 6 Fortællinger fra året der gik... 8 Brugernes BaZar Besparelsesforslag i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen... 9 Folkemødet på Bornholm Møde med Beskæftigelses- og Socialudvalget Spørgsmål til Beskæftigelses- og Socialudvalget

3 Forord Rådet for socialt Udsatte i Odense kommune (Udsatterådet) har til formål at være de udsatte gruppers talerør i forhold til de kommunale indsatser, og skal derfor have fokus på og være med til at forstærke det fælles ansvar for de mest udsatte i Odense Kommune. Det er en meget bred og meget omfattende formulering, og vi har til stadighed drøftelser af, hvordan vi bedst udfylder den rolle. Vi skal lytte til brugerne og have viden om de udfordringer den enkelte eller grupper af udsatte har, men også hvordan det politiske og det forvaltningsmæssige niveau håndterer udfordringerne. Rådets sammensætning dækker over en bred grupper af aktiviteter og indsatser for målgruppen, og har dermed en stor viden at trække på, og jeg har som rådets formand jævnlige møder med forvaltningens koncernchef og bliver på den måde løbende informeret om aktuelle udfordringer og initiativer. Vi vil gerne her kvittere for et godt samarbejde med forvaltningen. Rammerne omkring Udsatterådet er således på plads og giver et godt udgangspunkt for rådets virksomhed. Så langt så godt. Alligevel kan vi som Råd indimellem være ved at fortvivle over, hvordan udsattes vilkår løbende forringes i stedet for at forbedres. Det er både hjerteskærende og sølle. Reformer, der i realiteten forringer de udsattes levevilkår, sætter de økonomiske rammer for de muligheder, Kommunen har for de direkte ydelser til den enkelte borger; her er der ikke noget spillerum. Men de tilbud kommunen kan stille til rådighed for, at den udsatte og deres familier kan få opfyldt centrale grundvilkår som et sted at bo, opholdssteder og rammer for en sund og mangfoldig livsudfoldelse (citat fra den nuværende udsattepolitik i Odense Kommune), er op til en lokalpolitisk prioritering. Der er fortsat et stort råderum med hensyn til udbuddet af billige boliger, skæve boliger, socialøkonomiske virksomheder, behandlingstilbud og væresteder med meget mere. Med udsigt til endnu flere nedskæringer kontanthjælpsreform og statens Moderniserings- og effektiviseringsprogram, vil vi opfordre til at udsatte friholdes for besparelser. Der er tværtimod behov for yderligere investeringer som på kort og lang sigt betaler sig både menneskeligt og økonomisk. Årsrapporten er for alle med interesse i vores arbejde og tanker, men vi har valgt denne gang at afslutte rapporten med en række spørgsmål, som vi ønsker at drøfte med Odense kommunes Beskæftigelses- og Socialudvalg, som har den afgørende myndighed til at træffe afgørende og vigtige beslutninger med konsekvens for den enkelte udsatte i kommunen. Alice Rasmussen Formand for Rådet for Socialt Udsatte i Odense Kommune 1

4 Rådets sammensætning Rådet er bredt sammensat af repræsentanter fra lokale organisationer, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, brugerorganisationer og personligt udpegede med særlig indsigt i socialt udsatte levevilkår. Den brede sammensætning skal sikre, at der er så mange vinkler på dét at være socialt udsat som muligt. Rådets medlemmer pr. 1. juli Alice Rasmussen, formand 2. Peder Thyssen, Gadepræst, næstformand 3. Marianne Kragmann, KFUM's Sociale Arbejde, Café Paraplyen 4. Anna Evelina Larsen Red Barnet 5. Kaj Skjølstrup, Kirkens Korshær Odense 6. Halil Özsari, Community Center Vollsmose 7. Mette Guul, KFUK, Reden Odense 8. Isabella Mittelstein, SAND 9. Birgit Boding, Værestedet Stoppestedet 10. Kim Balsløv, Psykiatrisk Afdeling OUH 11. Anders Nørgaard, University College Lillebælt 12. Jan Johnny Sørensen, Fyns Politi 13. Eva Egebjerg Pasgaard, Brandts Passage Rådet sekretariatsbetjenes af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen ved Martin Holm Strømkjær. Rådets arbejde Rådet for Socialt Udsatte skal være talerør for de socialt udsatte og sørge for, at de høres i den kommunale virkelighed og de mange beslutningsprocesser. Udsatterådet interesserer sig for alle områder vedrørende udsatte, enten aktuelle forhold eller ved løbende at følge udviklingen på udvalgte områder. Der er enighed på tværs af udsatterådet, Rådmanden i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og selve forvaltningen om, at de største effekter af Udsatterådet opnås ved at rådet aktivt selv kan tage sager op, samt at rådet generelt involveres så tidligt som muligt i beslutningsprocesser, fremfor blot at afgive høringssvar til sidst i en proces. Odense Kommune nedsatte i sommeren 2007 det første lokale råd for socialt udsatte i Danmark. Efter hvert kommunal valg sammensættes et nyt råd, som sidder i en 4-årig periode. Det nuværende råd blev nedsat af Rådmanden for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i foråret

5 Årets gang i rådet Årsrapporten samler op udsatterådets aktiviteter august 2015 juli Denne kadence betyder, at årsrapporten altid ligger klar til den årlige Brugernes Bazar. Ordinære møder i rådet På møderne deltager rådsmedlemmer, rådets sekretær og koncernlederen fra Jobrehabiliteringsområdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. På møderne drøftes borgerhenvendelser, aktuelle sager fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, aktuelle temaer, problemstillinger, ideer mv. ift. socialt udsatte. Der har været afholdt ordinære møder 31. august november februar maj 2016 Høringer Udsatterådet har givet høringssvar på følgende: Evaluering af minimumsrådighedsbeløb for borgere med ophold på botilbud Opfølgning på hjemløsetælling 2015 Besparelsesforslag i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Læs mere om høringssvarene og betydningen på side 4. Årligt møde med Beskæftigelses- og Socialudvalget Udsatterådet mødtes med politikkerne fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen d. 22. september Mødets indhold og resultaterne af mødet, kan du læse mere om på side 16. Øvrige aktiviteter En løbende tæt dialog internt mellem rådsmedlemmerne og samtidigt også med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Rådet deltog med egen stand på Brugernes BaZar 2015 Rådet deltog i dialogmøde med det nationale Udsatteråd d. 8. juni 2015 Rådsformand deltog i VISO 2015 Rådet var på besøg på Værestedet Stoppestedet og havde en god dialog med brugerne Rådet var inviteret med, da værestederne udtrykte deres meninger om besparelsesforslagene i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Rådmedlemmer deltog i folkemødet 2016 Løbende involvering i arbejdet med at revidere udsattepolitikken i Odense Kommune. 3

6 Høringssvar Rådet har afgivet følgende høringssvar: Høringssvar om evaluering af minimumsrådighedsbeløb for borgere med ophold på botilbud, marts 2016 Beskæftigelses- Socialudvalgssagen Kort fortalt Ved byrådsbeslutning 22/ blev der indført et minimumsrådighedsbeløb pr. måned for Odense-borgere i 107 (midlertidige) og 108 (varige) botilbud i Odense Kommune. Minimumsrådighedsbeløbet er det beløb, borgeren månedligt har til rådighed, når der er betalt kost, logi og vask. I november 2014 skulle udvalget tage stilling til en indstilling om, at minimumsrådighedsbeløbet skulle sænkes. Ved den lejlighed lyttede politikkerne til Udsatterådets anbefalinger, og sænkede ikke minimumsrådighedsbeløbet så meget, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen havde anbefalet. I januar 2016 er minimumsrådighedsbeløbet blevet evalueret. Evalueringen viser, at det ændrede minimumsrådighedsbeløb formentlig ikke har haft den tilsigtede rehabiliterende effekt for borgerne i forhold til at flytte i egen bolig. Udsatterådets høringssvar Kort fortalt Betydningen af de rent økonomiske incitamenter vil være svært at bedømme, men det er rådets opfattelse, at en ensidig fokusering netop på det økonomiske aspekt ikke giver et fyldestgørende billede af, hvad der skal til for, at de unge vil være mere tilbøjelige til at flytte fra bostederne. Hvad der skal til, for at dette mål nås, vil være individuelt og omfatte andre forhold og udfordringer for den unge end de rent økonomiske. Betydningen af høringen Beskæftigelses- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget tog evalueringen af minimumsrådighedsbeløbet til efterretning, og har ikke sat minimumsrådighedsbeløbet yderligere ned. Høringssvar om opfølgning på hjemløsetællingen 2015, maj 2016 Beskæftigelses- Socialudvalgssagen Kort fortalt Siden 2007 har SFI hvert andet år lavet en national kortlægning af hjemløshed i Danmark (den såkaldte hjemløsetælling). På Beskæftigelses- og Socialudvalgsmødet den 22/ blev resultaterne af hjemløsetællingen for 2015 drøftet. Hjemløsetællingen viste en stigning i antallet af hjemløse på landsplan såvel som i Odense lokalt. Resultaterne gav anledning til, at det blev besluttet, at udvalget skulle have en opfølgning i forhold til følgende: o Afspejles kerneopgaven tydeligt i måden, vi arbejder med hjemløse? o Er der nok fokus på overgangen fra barn til voksen? o Er unge sofasovere et reelt problem? o Skal vi have øget fokus på unge fra mellemøsten? 4

7 o Har vi fokus nok på borgere på eksterne forsorgshjem, og hvad er vores muligheder? o Har vi fokus nok på dobbeltdiagnosticeret? Udsatterådets høringssvar Kort fortalt Rådet indgik i dialog med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen om opfølgningen, og afgav kommentarer til forvaltningens opfølgning. Betydningen af høringen Punktet var et orienteringspunkt, så politikerne skulle ikke træffe beslutninger. I en sag som denne og generelt set, så betyder en involvering af udsatterådet, at brugernes stemme bliver hørt og tænkt ind i løsningerne. Høringssvar om Besparelsesforslag i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, juni 2016 Beskæftigelses- Socialudvalgssagen Kort fortalt Der forventes et merforbrug i 2016 på ca. 47,7 mio. kr. i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Såfremt der ikke handles, vil udfordringerne vokse væsentligt ind i 2017 og frem. Der er på den baggrund igangsat et arbejde med henblik på at finde finansiering og dermed gradvis genskabe balancen i forvaltningens økonomi. Det kan blandt andet ske ved at reducere tilskud til fire væresteder i byen samt reduktion af Servicelovens 18 midler og løntilskud. Udsatterådets høringssvar Kort fortalt Besparelser på alle de foreslåede områder vil få stor betydning for de udsatte borgere, for hvem værestederne og tilskuddene udfylder et behov for at have en social tilknytning til andre mennesker. Et behov, som er livsnødvendigt for alle mennesker. Betydningen af høringen Der er ingen happy ending på besparelsesforløbet på trods af at en del af forslagene ikke bliver effektueret, og champagnepropperne derfor eksempelvis sprang på Cafe Paraplyen. Forløbet har været en stor belastning for de berørte værestedsbrugere og selvfølgelig også for de medarbejdere, der har haft et ansvar for at forklare, hvad der er i gære. Og der er grund til at reflektere over, hvordan man bedst kan gribe en lignende situation an, hvis/når det igen bliver aktuelt. Det gode er, at der er mennesker, der finder ressourcer, de ikke troede, de havde, når de kæmper for noget, der føles næsten livstruende at miste. Men en usikkerhed for hvornår, det bliver næste gang, vil altid ligge der. Og usikkerhed er ikke det, man har brug for, når hverdagen i forvejen er uoverskuelig. Hele området behøver mere permanente løsninger. Pulje og projektmidler giver midlertidige løsninger og er ikke hensigtsmæssige til helt basale nødvendige tilbud til socialt udsatte mennesker. 5

8 Udsattepolitikken Udsatterådets involvering Odense kommune formulerede i 2009 sin første udsattepolitik, som blev revideret i 2012 og som nu igen skal reformuleres. På trods af økonomiske stramninger er der ikke grundlæggende forskelle på de to første udgaver af politikken. I begge udgaver er nøglesætningerne: at skabe lighed og retfærdighed. et samfund skal vurderes på, hvordan de svageste behandles. understregning af vigtigheden af, at centrale grundvilkår som et sted at bo, opholdssteder og rammer for en sund og mangfoldig livsudfoldelse er til stede for alle borgere. Og temaerne er: o Sammenhæng, helhed og retssikkerhed o Bolig og byens rum o Misbrug o Sundhed Sammenfattende har udsattepolitikken fra 2009 til 2016 haft fokus på, hvordan vi som samfund får skabt de bedste tilbud til mennesker med svære og komplekse socialt, psykiske, og sundhedsmæssige problemer. I de seneste år er der imidlertid sket meget på det sociale område, ikke mindst lovgivningsmæssigt. Førtidspensionsreform, dagpengereform, ændring af sygedagpengeloven, kontanthjælpsreform og her på det seneste centralt besluttede besparelser. Alle ændringer har betydet økonomiske stramninger, kombineret med initiativer der skulle forbedre den enkeltes beskæftigelsespotentiale. Lavere ydelser og mere stormasket sikkerhedsnet anvendes som motivationsfaktor. Men ændringerne har ikke haft den ønskede effekt. Meget få er kommet i beskæftigelse, mens mange blandt udsatterådets målgrupper kun har opnået at blive ringere stillet. Når den sidste reform kontanthjælpsreformen - effektueres, vil endnu flere skulle leve på et eksistensminimum som kombineret med social udsathed er en farlig og meget dyr cocktail, ikke blot for den enkelte men for samfundet som helhed. Investeringer i at hjælpe mennesker til en bedre tilværelse kommer tilbage mangedobbelt helt op til 30 gange igen, blot er det ofte andre kasser end dem der investerer i det forebyggende arbejde, der får færre udgifter. Det er vigtig med en udsattepolitik, der kan sætte retningen for, hvad der skal gøres i Odense for de socialt udsatte. En politik der bygger på viden om de udsattes muligheder her og nu efter de store reformer, og en politik der har fokus på, hvilke menneskelige såvel som økonomiske konsekvenser og effekter det kan have at investere i gode vilkår for socialt udsatte. 6

9 Revideringsprocessen Revideringsprocessen forløber henover sommeren og efteråret 2016 og skal træde i kraft januar Sammen med flere andre interessenter er Udsatterådet inviteret til at deltage i udformningen af den nye udsattepolitik. Procesplanen ser således ud: Aktivitet Procesplan for revision af politikken godkendes i Beskæftigelses- og Socialudvalget Tidspunkt 10. maj 2016 Drøftelse af oplæg: o Temaer til politikken o Inddragelse af interessenter og høringspartere 30. august 2016 Afholdelse af workshops august-oktober 1. udkast af politikken til drøftelse i Beskæftigelses- og Socialudvalget 8. november 2016 Politikken sendes i ekstern høring Ultimo - medio november udkast af politikken til godkendelse i Beskæftigelses- og Socialudvalget 13. december 2016 Politikkens ikrafttrædelse Januar 2017 Udsatterådet er tilfreds med at blive involveret i at udforme politikken og håber på, at der vil blive lyttet til de brugerstemmer, vi repræsenterer. 7

10 Fortællinger fra året der gik I det resterende af rapporten vil der være en række fortællinger fra nogle af de ting, som Udsatterådet har været en del af i det forgangne år. I det følgende kan der læses om Brugernes BaZar 2015, Refleksioner omkring besparelser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Folkemødet på Bornholm og en opsamling på udsatterådets årlige møde med Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Brugernes BaZar 2015 Det er blevet en tradition at Udsatterådet hvert år deltager i Brugernes BaZar, som er arrangeret at det landsdækkende Udsatteråd. Bazaren har de sidste 11 år været afholdt i Odense i Kongens Have. Gennem forskellige brugerorganisationer, væresteder m.fl. inviteres socialt udsatte fra hele landet til politisk dialog og fest. Hvert år har sit eget aktuelle tema, som drøftes både som en formel paneldebat, men også på de enkelte stande. Brugernes synspunkter bliver samlet sammen og indgår i det centrale Råds årsrapport. Udsatterådet i Odense har sin egen stand på BaZaren. Det er en rigtig god anledning til at komme i kontakt både med den enkelte bruger og med de forskellige interesseorganisationer. Temaet for 2015 var "Invester i socialt udsatte". 8

11 Besparelsesforslag i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Centrale udmeldinger om besparelser er ikke bare tal på et stykke papir. Selv små besparelser som set med statslige eller kommunale øjne er små kan have store menneskelige konsekvenser. Da et sparekatalog indeholdt store besparelser på byens væresteder blev Udsatterådets formand kontaktet af mange fortvivlede mennesker, både professionelle, brugere og frivillige. Som illustration af, hvordan et forløb omkring besparelser kan opleves af dem, det berører, har vi valgt at bede to berørte lederen af Cafe Paraplyen, Marianne Kragmann og en værestedsbruger, Jeanette Eggers fortælle om deres oplevelse af forløbet. Vi håber at det kan bane vej for en fælles refleksion over, hvordan et sådant forløb kan gribes an. Desværre er det hverken første og med stor sandsynlighed ikke sidste gang. Refleksioner på spareforslagene og processen Ved Marianne Kragmann, daglig leder af Café Paraplyen Fredag d. 20. maj kl indløb der (uden forvarsel) en mail i vores indbakke med følgende ordlyd: Kære Marianne. I forbindelse med at Beskæftigelses og Socialudvalget på tirsdag skal drøfte udvalgets budgetbidrag til budget 2017, er der udarbejdet et forslag til finansiering af forvaltningens udfordringer, til en første drøftelse på udvalgsmødet på tirsdag. Da Cafe Paraplyen, er nævnt i dette forslag, sender jeg det hermed til dig, til orientering, forinden det offentliggøres senere i dag. Cafe Paraplyen var ikke blot nævnt i sparekataloget ; Under overskriften Socialt frivillige aktiviteter og med underoverskriften: Besparelser i tilskud til Tuba, Paraplyen, CSM stod der: Det foreslås, at der ikke udarbejdes nye kontrakter med Tuba, Paraplyen og CSM svarende til 2,7 mill. kr. Konsekvensen af et reduceret tilskud vil være reducerede åbningstider for målgruppen Jeg var og er stadig målløs. For konsekvensen var jo, at Paraplyens eksistens var i fare IKKE reduktion!!! Det ville jeg godt have været informeret om på en anderledes dialogvenlig måde. Min bestyrelsesformand tog samme døgn på 14 dages ferie i udlandet, hvilket gav mig/os endnu en udfordring. 9

12 Hverken KFUM s Sociale Arbejde eller Paraplyen Odense havde en plan i skuffen, som blot skulle aktiveres. Alle måtte smøge ærmerne op og knokle. Det blev de 3 hårdeste og længste arbejdsuger i hele mit lange arbejdsliv. Jeg arbejdede 24/7 på caféen, hjemme, i tanker, i drømme, i tlf., på mails, sms, med journalister, konsulenter, bestyrelsen, præster, netværket. Alligevel havde jeg hele tiden en fornemmelse af, at jeg ikke havde gjort NOK. Hele tiden kom det til mig, at selv om kommunen ved rigtig meget om os, hvordan vi er konstrueret, og hvad vi indeholder så ved politikerne og resten af Odense det åbenbart ikke. Café Paraplyen har haft 2 gæstetællinger indenfor det sidste år. Her kommer dagligt gæster, primært socialt udsatte, heraf mellem 1/3 del og ½ del med anden etnisk herkomst. Paraplyen samarbejder med kommunen om fremskudte indsatser omkring alkohol, sagsbehandling og social vicevært. Paraplyen har løbende 10 personer fra kommunen i virksomhedspraktik, arbejdsafklaring eller samfundstjeneste som løbende opkvalificeres og afklares til arbejdsmarkedet. Paraplyen giver Nada og antabus til mellem 15 og 20 borgere ugentligt, har gratis tilbud om selvhjælpsgrupper for alkoholikere og pårørende, økonomisk rådgivning samt retshjælp. 60 frivillige deltager sammen med en håndfuld medarbejdere i den daglige cafédrift, aktiviteterne og arrangementerne. Frivilligt socialt arbejde fylder overalt på Paraplyen og fylder alle hullerne ud i hverdagen. I sparekataloget til politikerne stod der under Paraplyen intet hverken om socialt udsatte gæster eller frivilligt socialt arbejde. Heller ikke om vores forebyggende og vedligeholdende arbejde med og for alkoholmisbrugere. Fire dage efter udsendelsen af Kataloget (tirsdag d. 24/5) holdt Beskæftigelses- og Socialudvalget møde bl.a. vedr. besparelserne. Udmeldingen blev, at Paraplyen skulle spare ½ million og formulere høringssvar derefter. Paraplyen holdt fast i, at konsekvensen af en så stor besparelse var og blev lukning. Café Paraplyen er konstrueret således, at vi finder de nødvendige midler mange steder fra. Ud over Odense Kommunes driftstilskud som er vores livline støttes vi af KFUM Genbrug. Vi tjener på det, vi sælger, vi søger fonde, kirker op til jul mm. OG KFUM s Sociale Arbejde betaler VI til, fordi VI køber en pakke af DEM, som VI har brug for. Kan det tænkes, at politikerne ikke ved det? Vi har i 2 år inviteret og forsøgt at få Udvalget på besøg på Paraplyen. Hidtil uden held. Sidst i april måned blev jeg ringet op af en journalist, som ville høre, om jeg vidste noget om besparelserne i forvaltningen? Han havde fundet bilaget til Udvalget omkring udgifterne til andre aktører og undrede sig over, at vi private Væresteder ikke var blevet kontaktet desangående, og hvor 10

13 demokratiet mon var henne i den sammenhæng. Det samme bilag gav mig indsigten, da Sparekataloget kom. Som leder af en selvejende social Café i Odense er ovenstående tanker opstået og undervejs, og det giver anledning til følgende statements: 1. Løbende dialogmødeforum med Odense Kommune hvordan kan kontakten blive mere kontinuerlig og fokuseret omkring samarbejdsfladerne? 2. Viden og vidensdeling mellem Udvalgspolitikere, embedsværket og os som private aktører, mere fokuseret og mindre tilfældig. Jeg kunne ønske mig, at Paraplyen i begyndelsen af hver valgperiode fik besøg af Udvalget. Det er sjovere at uddele en Årsrapport til nogen, som ved, hvem vi er, har oplevet caféen indefra og derfor har en naturlig nysgerrighed til materialet. 3. At der hvert år på Frivillighedens Dag (sidste fredag i september) kom en politiker fra Udvalget på besøg i et par timer, serverede kaffe og snakkede med gæsterne og de frivillige, så vi ikke kun er i kontakt, når der er bål og brand. 4. At kommunen brugte os endnu mere og fik flere udsatte borgere guidet ind i vores netværk og alkoholfrie fællesskab, så Odenses indbyggere på sigt får et bredere kendskab til Paraplyen og vores tilbud. 5. At bestyrelsen og jeg fik et besøg eller et ring en personlig kontakt når lokummet brænder og helst FØR! Undersøgelser viser, at der er lige så mange borgere, der dør af ensomhed som af alkohol og rygning. Der er OGSÅ brug for væresteder, som IKKE er varmestuer, som forebygger sygdom, indlæggelser og dødsfald blandt borgere, som er meget alene og uden sundt netværk. Tirsdag d. 7. juni kl havde jeg Rådmanden i tlf. og fik at vide, at jeg godt kunne gå ned i caféen og feste med gæsterne Paraplyen var pillet ud af Sparekataloget! Da jeg overrakte caféen meldingen, var det rørende at opleve lettelsen hos gæsterne. Der var både grin og tårer ikke mindst fra flere af vores mandlige stamgæster, som ikke har mange andre end Paraplyen, som ikke ofte viser følelser, som brokker sig lidt for at få dagen til at gå. De tørrede en tåre af øjenkrogen. De har alle en bolig, men Paraplyen er deres hjem. 11

14 12

15 Refleksioner på spareforslagene og processen ved Jeannette Eggers, bruger af Værestedet Øst Mit navn er Jeanette Eggers og jeg er 48 år, og for et år siden fik jeg diagnosen PTSD Mødet med mit værested var kort efter. De ansatte og frivillige tog sig pænt af mig, selvom jeg nærmest ikke husker tiden. Jeg blev introduceret til NADA behandling og omsorg uden bagtanke eller jeg skulle gøre noget for at få det. Stille og roligt kom de tættere på mig. På et eller andet givet tidspunkt gav jeg dem mit telefonnummer. Det blev min redning senere hen for derefter slap den daglig leder aldrig forbindelsen til mig. Når man er indlagt, kan man få den oplevelse, at ingen ved hvor du er, og ingen savner dig. Det var bare ikke sandt for der tikkede både smser og telefonopkald ind fra Værested ØST. Betydning af værestedet Værested Øst er sikkert som de fleste andre væresteder i Danmark, men det er mit værested og har en stor betydning i mit liv. Vi har mange små rum, som danner rammer for mange muligheder. En cafe som er i indgangen, hvor alle bliver mødt med et hjertelig velkommen. Der er mange vinduer, så det hele er lyst og venligt. I de rum er jeg tryg, rolig og ikke langt fra et kram, omsorg og gode samtaler. Jeg har lært at tro på, at de holder af mig, at de vil mig, og jeg aldrig igen behøver at tro, at jeg er uden betydning i denne verden. Truende besparelser Det hele startede en lørdag morgen den 21. maj, hvor jeg i Fyens Stiftstidende kunne læse at Mit værested stod til lukning. Først blev jeg handlingslammet - derefter blev jeg gal, men hvad kunne JEG gøre?? Jeg ringende til nogle af de frivillige, og indenfor få timer var flere mennesker i gang med at samle tropperne. Imens sad jeg stille og tænkte et hav af spørgsmål, kunne jeg, vil jeg, og hvad var der ved at ske? Lovgivning, medier og planlægninger kunne jeg overhovedet finde ud af det mere? Skulle jeg prøve kunne jeg overskue det kunne jeg lade være? 13

16 Det kunne jeg det ville jeg, og jeg kunne ikke lad være. Refleksionen Når jeg sidder her efter et vildt forløb fyldt med planlægning, forberedelser, auktioner og oplevelsen bag mig, er det med en bittersød eftersmag. Helt egoistisk set - så har vi stadig mit Værested Øst med vores medarbejdere, og det er jeg dybt taknemlig for. Vi kæmpede en lang sej kamp på alt for kort tid - for at sikre at det politiske udvalg skulle lære os at kende, opleve os som ordentlige mennesker, der havde en stemme og ville i dialog med dem. Det var nødvendigt, for vi var meget anonyme og ukendte i deres verden de kendte ikke engang vores adresse. Men de var parat til at lukke os og fyre en af deres egne! Værested Lyset mister en medarbejder, og jeg føler med dem for det må være en svær omvæltning, som er svær at begribe. Vi kendte nu heller ikke vores rådmand, det politiske udvalg eller organisationen i forvaltning. Vi kendte ikke vores vilkår, eller hvorfor vi lige pludselige stod i denne situation. Vi kendte heller ikke brugerne på de andre væresteder andet end på bekendtskabsplanet. Det gjorde os meget sårbare. En fælles front, et fællesskab på kryds og tværs uanset om vi var private eller offentlige vil være ønskeligt i fremtiden. Vi vil gerne finde løsninger, vil gerne samarbejde og det er stadig tilfældet. Drømmen vil være at vi fik vores egen landsorganisation for brugere af væresteder. For det har vi 14

17 ikke vi har ingen bag os, ingen stærke stemmer og ingen til at påvirke kommunerne eller staten for os. Det er ikke første gang sparekniven er over os, det er heller ikke sidste gang, og vi må alle huske det sker over hele landet. Kommunerne er presset, og der er røde tal på bundlinjen, og alle ved hvad det betyder. Personligt bliver jeg ramt af den manglende ordentlighed og ansvarlighed fra politiske valgte og kommunens forvaltnings lederskab, der glemmer deres Kerneopgaver overfor deres borger. Imens vi kæmpede en kamp for at bevare vores væresteder for et samlet beløb på 1 million kroner, kunne vi læse i avisen og se i TV, hvordan pengene siver ud til projekter på milliarder, der bliver forfordelt med løs hånd - fremfor at sikre de udsatte, de ældre og børn i kommunen. For få dage siden blev det kendt at kommunen via Odense og Co tilført 5 millioner til musikfestivalen Tinderbox. Lad os huske de 35 millioner på et havnebad! Er disse penge brugt på kommunes kerneopgaver? Her står vi nu og nok har vi reddet værestedet og vores egen medarbejder, men vi mistede en million kroner til vores drift, vi mistede 2 medarbejderstillinger, og vi mistede vores tryghed. Det har forandret os, forandringer kan være gode, sunde og udviklende hvis man som team følges ad, kender rammerne og er trygge med lederne. Vi ved, at en ny storm er på vej den er lige om hjørnet faktisk allerede til efteråret fortalte vores Rådmand. Igen kender vi ikke de faktuelle vilkår, vi kender ikke vores muligheder, vi ved ikke hvem sparekniven rammer næste gang. Vi er ikke blevet en fælles front, vi er ikke organiseret vi er stadig rigtig sårbare og nu stresset af tanken om, at vi snart kan stå i samme situation, som vi gjorde lørdag den 21. Maj Personligt er jeg nået utroligt langt på det år, der er gået intensiv psykolog behandling, 360 graders eftersyn, støtte og handlingsplaner fra kommunen, og en tro på jeg nok skal komme mig og lære mit nye liv at kende. Måske kommune skulle give sig selv en 360 graders eftersyn og udarbejde handlingsplaner derefter. 15

18 Folkemødet på Bornholm 2016 Tanker og oplevelser på Folkemødet 2016 I år havde Udsatterådet ikke selvstændig repræsentation på Folkemødet, men tre af Rådets medlemmer deltog som repræsentanter for deres respektive baglande, og lovede at have øjne og ører på stilke, så vi kunne få inspiration til vores arbejde i Udsatterådet. Nedefor beskriver to af rådets medlemmer deres oplevelser på Folkemødet. Anders Nørgaard, uddannelseschef, UCL Jeg havde to meget spændende dage til folkemødet i Allinge på Bornholm. Stemningen på folkemødet bar præg af et stort ønske om at diskutere politik, faglighed, rammer og muligheder. Jeg fik mange spændende input med fra de debatter jeg nåede rundt til og ikke mindst den debat om udsatte unge og efterværn, som jeg selv deltog i, gav spændende perspektiver på de tendenser der røre sig blandt vores aftagere og hos politikerne lige nu. Jeg oplevede en klar tendens i retning af at professionsbacheloruddannelserne har brug for at række mere ud efter hinanden med henblik på, at samskabe den velfærd der brug for i fremtiden. Foruden disse input gav dagene mig stor mulighed for, at udvide mit netværk og pleje det, som jeg havde i forvejen og dermed også mulighed for at være helt tæt på meningsdannere på det socialfaglig og pædagogiske område. I gadebilledet på Folkemødet var det opløftende at se, at så mange forskellige mennesker havde fundet vej til Bornholm. Særligt bed jeg mærke i, at udsatteområdet var godt repræsenteret både i debatterne, men også med forskellige indslag og happenings. Bl.a. så jeg de hjemløse uddele kram, som et led i kampagnen kram en hjemløs 16

19 Mette Guul, daglig leder af Reden Jeg deltog i Folkemødet 2016 igennem vores medlemsorganisation KFUK s Sociale Arbejde. Jeg oplevede, at Folkemødet er meget folkeligt politikere, private aktører, små og store erhvervsorganisationer, pressen og almindelige mennesker blandes i et mylder af debatter og events om aktuelle emner. Jeg deltog i to forskellige debatter, der overordnet begge handlede om, hvordan vi i fremtiden kan skabe en beskæftigelseskultur, der kan rumme den forholdsvis store gruppe af borgere, der ligger langt ude i samfundsperiferien, og derfor ikke lige passer ind i vores cost-benefit-orienterede erhvervskultur. Under debatterne drøftede vi, hvordan det er muligt at få f.eks. større erhvervsvirksomheder til at påtage sig et socialt ansvar og bidrage til at tilbyde de rammer, der kan give socialt udsatte eller andre sårbare grupper en mulighed for at få et værdifuldt arbejdsliv og den dertilhørende livskvalitet. En anden sag, der optog mig meget under Folkemødet 16, er kravende til effektmåling på det sociale område, og den tiltagende opmærksomhed der ligeledes er kommet på dette område inden for sociale væresteder og NGO er. Her blev debatteret: hvad virker, og hvad virker ikke? Hvordan kan og skal vi måle på en social indsats over for en usædvanlig udsat målgruppe, hvis liv for langt de flestes vedkommende er præget af mangesidige og komplekse problemstillinger såsom hjemløshed, misbrug, sindslidelser, gæld og prostitution? Hovedproblematikken inden for dokumentation og effektmåling på NGO- og værestedsområdet ligger i, at måleinstrumenterne ofte er udarbejdet til at måle ud fra en lineær proces. Dette er problematisk til tider umuligt når vores målgruppe af socialt udsatte borgere ofte har et liv, der er præget af mange loops. Derfor er det netop vigtigt, at debatten også handler om, hvordan vi får målt på det rigtige - og på den rigtige måde - så fagpersoners tid ikke spildes med forkert dokumentation og ubrugelige effektmålinger, der samtidig får det uheldige resultat, at det essentielle - nemlig relations-arbejdet bliver unødvendig meget nedtonet. Debatten om, hvad vi kan bruge effektmålingerne til, og om de er valide nok, var til stor debat i Rådet for Socialt Udsattes telt fredag eftermiddag. 17

20 Møde med Beskæftigelses- og Socialudvalget 2015 Den 22. september 2015 havde Udsatterådet sit årlige dialogmøde med Beskæftigelses- og Socialudvalget. Udgangspunktet for dialogen var Udsatterådets årsrapport. Derudover havde vi en uddybende dialog om nogle af Rådets bekymringspunkter: 1. At analysen for fattigdom ikke har været politisk behandlet på trods af at den viser en stigning i antallet af fattige i Odense, og en ændring i, hvem det er, der kan betegnes som fattige. Fattigdomsanalyserne er efterfølgende blevet drøftet i Beskæftigelse- og socialudvalget d. 6. oktober Og det er efterfølgende blevet besluttet, at lave et projekt og en undersøgelse. 2. At nye tal viser at antallet af hjemløse igen er stigende også selvom Odense her klarer sig bedre end andre kommuner. Udsatterådet blev involveret i den opfølgning på hjemløsetællingen, som Beskæftigelses- og Socialforvaltningen gav udvalget i maj I begge ovenstående tilfælde fylder unge og mennesker med anden etnisk baggrund mere og mere. Dette må og bør have betydning for den måde man arbejder med området på. Dette var et fokuspunkt i opfølgningen på hjemløsetællingen, og det er også fremover noget som Udsatterådet vil holde fokus på. 4. Yderligere drøftede vi Rådets usikkerhed i forhold til, hvornår og i hvilke slags sager vi bliver hørt og hvornår vi inddrages i forhold, projekter, strategier mv. der har med grupper af udsatte at gøre. Det blev på mødet aftalt at der skulle udarbejdes en samarbejdsaftale for at gøre det mere tydeligt både for os som Råd, for forvaltningen og for det politiske system. Efterfølgende er udsatterådet blevet skrevet ind i den skabelon, der bruges internt i forvaltningen, når der laves indstillinger til koncernledelsen. Når der laves en indstilling, skal det således altid overvejes, om Udsatterådet bør inddrages i processen. Endelig blev der fra politisk side vist interesse i at gå mere i direkte dialog med os som råd for at kvalificere den viden, de hver især sidder inde med. 18

21 Spørgsmål til Beskæftigelses- og Socialudvalget 2016 Oplæg til dialogmøde mellem udvalg og råd den 16. august Kontanthjælpsloftet og en genindførelse af kravet om 225-timers ordinær beskæftigelse vil berøre mange mennesker på landsplan vurderer beskæftigelsesministeren, at det drejer sig om , hvoraf ca. 700 forventes af komme i job. Hvilke konsekvenser forventes det at få for de borgere i Odense kommune, der vil få deres ydelser kraftigt beskåret og hvilke overvejelser har man fra politisk side gjort sig i den forbindelse? 2. Der er mange analyser af udsatteområdet på landsbasis, men der findes ikke en samlet nøgletals/ -og kvalitativ analyse af udsatteområdet i Odense Kommune. Specielt i forbindelse med revidering af den eksisterende Udsattepolitik, og kommende politiske beslutninger, kunne man etablere et bedre beslutningsgrundlag. Ville det være en mulighed? 3. Forebyggelse betaler sig. I KORA s undersøgelse fra 2015 Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte gives mange eksempler på, at investeringer i sociale og behandlingsmæssige tilbud giver pengene op til mange gange igen. Men man bliver ofte mødt med at logikken om, at det, at det ikke er de samme kasser, der skal betale og som stryger gevinsten. Det er en høj barriere i forhold til at investere i forebyggelse. Hvilke overvejelser kunne der være i forhold til at nedbryde barriererne? Her tænker vi både i forholdet mellem kommunen og regionen, men også på de barrierer der er mellem de forskellige forvaltningsområder i kommunen. Besparelser på ældre- og handicap- og Børn-og ungeområderne har som oftest store konsekvenser for de mest udsatte borgere som så skal håndteres inden for rammerne af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens budgetter 4. Et eksempel på ovenstående: Kortere indlæggelser på f.eks. psykiatriske afdelinger giver en øget tilgang til cafeer, varmestuer og væresteder. Har Odense Kommune planer om etablering af yderligere dag,- natvarmestue, sundhedsrum osv.? 5. I ÆHF er en frivilligkoordinator ansat i to halvtidsstillinger i hhv. forvaltningen og på Stoppestedet, hvilket skaber nye samarbejdsflader - kunne man lade sig inspirere? 6. I Odense er der flere gode eksempler på formelle samarbejder mellem forskellige myndighedsgrene ex. SSP, KSP og PSP. Men vil Odense Kommune være interesseret i, at etablere et formelt samarbejdsforum mellem myndigheder som arbejder med mere generelle problematikker på udsatteområdet? 19