ALSUP. q q q q q q q q q q q q q q q. q q q q q q q. livesinthebalance.org DATO BARNETS NAVN
|
|
- Mette Bendtsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALSUP ASSESSMENT OF LAGGING SKILLS & UNSOLVED PROBLEMS BARNETS NAVN DATO INSTRUKTION: ALSUP er tænkt som en vejledning til drøftelse, og ikke som en fritstående tjekliste eller bedømmelsesskala. Den bør bruges til at identificere specifikke forsinkede færdigheder hos et bestemt barn. Hvis en bestemt forsinket færdighed passer, krydses den af og der beskrives eksempler på uløste problemer knyttet hertil. Uløste problemer identificerer de omstændigheder, hvor barnet har vanskeligt ved at honorere forventninger. Når der er fundet eksempler på uløste problemer, går man videre til den næste forsinkede færdighed. FORSINKEDE FÆRDIGHEDER Har svært ved at håndtere overgange, at skifte fra en tankegang til en anden nyt regelsæt, nye omgivelser. Har svært ved at gøre ting i en logisk eller given rækkefølge Har svært ved at vise udholdenhed i opgaver som er udfordrende, anstrengende eller langtrukne Ringe tidsfornemmelse Svært ved at fastholde fokus Har svært ved at vurdere og forudse konsekvenser af handlinger (impulsiv) Har svært ved at forholde sig til flere løsninger på et problem Har svært ved, med ord, at udtrykke bekymringer, behov eller tanker Har svært ved at tænke rationelt, regulere og styre følelsesmæssige reaktioner på frustration Kronisk irritabilitet og/eller ængstelighed, hvilket tydeligt nedsætter evnen til problemløsning Har svært ved at forholde sig til ting nuanceret er konkret tænkende, sort/ hvid, tager ting bogstaveligt Har svært ved at afvige fra velkendte regler og rutiner Har svært ved at håndtere uforudsigelighed, tvetydighed, usikkerhed og nye omstændigheder Har svært ved at skifte fra oprindelig ide eller problem- løsningsstrategi Har svært ved at forholde sig til faktorer, der er situationsbestemte, og som vil betyde en justering af den oprindelige plan IUfleksibel, unøjagtige tolkninger/kognitive forvræng-ninger eller forudindtagede indstillinger (f.eks. Ingen kan lide mig eller Du skælder mig altid ud! ) Har svært ved at aflæse og tolke sociale koder alderssvarende/nedsat evne til at opfatte sociale nuancer Har svært ved at indlede en samtale, indgå i en gruppe, komme i kontakt med folk/mangler basale sociale færdigheder Har svært ved at søge opmærksomhed på en relevant/passende måde Har svært ved at se, hvordan hans/hendes adfærd påvirker andre Har svært ved at udvise empati/forstå andres synspunkter og perspektiver Har svært ved at se, hvordan han/hun bliver mødt eller opfattet af andre Sensoriske/motoriske vanskeligheder ULØSTE PROBLEMER ULØSTE PROBLEMER - GUIDE Uløste problemer er de helt specifikke forventninger, som barnet har vanskeligheder ved at imødekomme. De uløste problemer skal formuleres, så de er ikke indeholder utilpasset adfærd, de skal være fri for voksnes teorier eller forklaringer, og de skal være specifikke og split, not clumped. HJEMME EKSEMPLER Svært ved at stå op om morgen, så der er tid nok til at være i skole til tiden Svært ved at komme i gang med eller få færdiggjort lektier (specificer opgavetype og fag) Svært ved at slukke for computerspillet for at gøre klar til at komme i seng om aftenen Svært ved at komme ind for at spise aftensmad, når du leger udenfor Svært ved at blive enig med din bror om, hvilket TV-program I skal se når I kommer hjem Svært ved at børste tænder inden du skal i seng Svært ved at blive ude af din storesøsters værelse Svært ved at tage af bordet efter aftensmaden. SKOLE EKSEMPLER Svært ved at skifte fra fri aktivitet til matematikopgaver Svært ved at side ved siden af Anders i morgensamlingen Svært ved at række hånden op i diskussioner i samfundsfag Svært ved at få startet på opgaven om tektoniske plader i geografi Svært ved at stå i kø til frokost-boden Svært ved at enes med Eduardo i bussen på vej til skole
2 ALSUP GUIDE HINTS & TIPS TIL UDF LDNING AF ALSUP Skemaet Assessment of Lagging Skills and Unsolved Problems (ALSUP) bør bruges som en diskussions-guide, og ikke som en tjek-liste. Mødet bør fokusere udelukkende på at identificere forsinkede færdigheder og uløste problemer. Målet med mødet er ikke at forsøge at forklare, hvorfor et barn har en bestemt forsinket færdighed eller uløst problem, og derfor bør hypoteser og teorier om årsagerne helt undgås. Det er også en ulempe, hvis deltagerne bliver meget detaljerede omkring den adfærd barnet udviser som reaktion på et uløst problem, og derfor bør historiefortælling ligeledes undgås. Det er en fordel af diskutere hver færdighed i rækkefølge fra toppen, frem for at plukke lidt hist og her. Hvis en forsinket færdighed kan krydses af, så fortsætter man ikke nedad i skemaet, men bevæger sig til højre og identificerer de uløste problemer, der knytter sig til den forsinkede færdighed. Et uløst problem er en forventning eller et krav, som barnet har svært ved at imødekomme. For at identificere de uløste problemer spørger man: Kan du give mig eksempler på tidspunkter, hvor (navnet på barnet) har svært ved at... " og så indsættes den forsinkede færdighed. EKSEMPEL: "Kan du give mig eksempler på at Peter har svært ved at håndtere overgange?" Identificer så mange uløste problemer som muligt for hver forsinkede færdighed... Gå ikke videre efter blot at have identificeret et enkelt uløst problem. Mange uløste problemer kan forårsage de samme uløste problemer... Bug ikke værdifuld tid på at afdække præcis hvilken forsinket færdighed der bedst kan knyttes til et uløst problem. GUIDELINES FOR AT FORMULERE ULØSTE PROBLEMER De starter som regel med Har svært ved... EKSEMPEL: Svært ved at gå ud med skraldespanden torsdag morgen Bør ikke indeholde referencer til uønsket adfærd, men må gerne referere til forventet adfærd. EKSEMPEL: Skriv ikke skriger og bander når han har svært ved tekstdelen i problemregning. Skriv i stedet Har svært ved at løse opgaverne knyttet til tekstdelen i problemregning Bør ikke indeholde voksenteorier. EKSEMPEL: Skriv ikke Svært ved at skrive ordenes betydning i diktatopgaven i dansk... fordi hans forældre lige er blevet skilt' Det uløste problem bør være split, not clumped! EKSEMPEL: Skriv ikke Svært ved at være sammen med andre, men i stedet Svært ved at blive enig med Anders om reglerne i Rummikub i frikvarteret'. Det uløste problem bør være specifikt. Her er to strategier der kan hjælpe: s s Rummer detaljer om hvem, hvad, hvor og hvornår. Spørg Hvilken forventning har barnet svært ved at imødekomme?
3 PROBLEMLØSNINGSPLAN BARNETS NAVN: DATO ULØST PROBLEM #1 ULØST PROBLEM #2 ULØST PROBLEM #3 (Voksenbekymringstrin) (Voksenbekymringstrin) (Voksebekymringstrin) JA? DATO NEJ? KOMMENTAR: JA? DATO NEJ? KOMMENTAR: JA? DATO NEJ? KOMMENTAR: REV
4 DRILLING CHEAT SHEET Målet med empatitrinnet er at indsamle information fra barnet om hans/hendes bekymringer i forhold til det uløste problem (helst proaktivt). For mange voksne er dette den vanskeligste del af Plan B, fordi de ofte bliver usikre på, hvad de skal spørge om. Her er et kort overblik over forskellige spørgeteknikker, der hjælper til at få information fra barnet: REFLEKSIV LYTNING OG AFKLARENDE SPØRGSMÅL Refleksiv lytning handler om at spejle det barnet har sagt og at opmuntre ham til at komme med yderligere information ved at sige et af følgende: "Hvordan det?" "Jeg er ikke sikker på at jeg forstår " "Jeg bliver lidt forvirret " "Kan du prøve at sige noget mere om det?" "Hvad mener du når du siger?" De refleksive teknikker kan bruges hvis du ikke ved, hvilken strategi du skal bruge eller er i tvivl om, hvad du skal spørge om. AT SPØRGE OM HVEM, HVAD og HVOR/HVORNÅR I FORHOLD TIL DET ULØSTE PROBLEM EKSEMPLER: Hvem gjorde nar af dit tøj? Hvad kom I vejen for at blive færdig med opgaven? Hvor er det, at du og Peter kommer op at slås? SPØRGE HVOROFR PROBLEMET OPSTÅR I NOGLE SAMMENHÆNGE OG IKKE I ANDRE EKSEMPEL: Du ser ud til at klare dig rigtig godt I din arbejdsgruppe I matematik Men ikke helt så godt i din gruppe i dansk Hvad kommer i vejen i dansk? SPØRGE BARNET HVAD HAN/HUN TÆNKER NÅR PROBLEMET OPSTÅR Bemærk, at dette er anderledes end at spørge hvad barnet FØLER, hvilket faktisk ikke altid bidrager med så meget information om barnets bekymring i forhold til et uløst problem. EKSEMPEL: Hvad tænkte du, lige da Birgit bad klassen om at gå i gang med at arbejde med uizzen I samfundsfag? BRYDE PROBLEMET NED I MINDRE DELE EKSEMPEL: Okay så det med at skrive svarene ned til de forskellige spørgsmål I uizzen er lidt svært men du er ikke helt sikker på hvorfor. Lad os lige prøve at tænke på de forskellige dele i dét at svare på spørgsmålene. Først skal man forstå, hvad der bliver spurgt om. Er den del svær for dig? Bagefter skal man kunne huske svaret længe nok til at skrive det ned. Har du svært ved den del? Til sidst skal man skrive svaret ned problemer med det? AFVIGENDE OBSERVATIONER Dette involverer at observere noget, der adskiller sig fra de ting, barnet fortæller om en bestemt situation, og dette er den mest risikable (i forhold til at få barnet til at holde op med at snakke) af spørgestrategierne. EKSEMPEL: Jeg ved at du siger at du ikke har haft det svært med Anna ude på legepladsen på det seneste, men jeg mindes et par gange i sidste uge, hvor du og pigerne have en stor uoverensstemmelse om reglerne i stikbold. Hvad tænker du det handlede om? TILSIDESÆTTELSE (OG AT SPØRGE EFTER FLERE BEKYMRINGER) Her 'lægger du nogle af barnets bekymringer på hylden' for at gøre plads til at overveje andre bekymringer. EKSEMPEL: Så hvis nu det ikke var svært at høre efter hvad Hanne siger ved tavlen, og det ikke var svært at overskue hele opgaven på samme tid Er der andet du kan komme i tanke om, som gør det svært at starte på opgaven? OPSUMMERE (OG SPØRGE EFTER FLERE BEKYMRINGER) Her opsummerer du de bekymringer, du allerede har hørt om og spørger om der er andre bekymringer I ikke har fået snakket om. Denne strategi er god at bruge inde n man bevæger sig videre til Voksenbekymringstrinnet. EKSEMPEL: Lad mig være sikker på at jeg har forstået det rigtigt. Det er svært for dig at få lavet arbejdsarket i matematik fordi det stadig er svært at skulle skrive alle svarene ned... og fordi du nogle gange ikke forstår spørgsmålene... og fordi Jens ikke har forklaret opgaverne endnu. Er der andre ting der er svært for dig i forhold til at få lavet arbejdsarket? " Prepared with the assistance of Dr. Christopher Watson
5 PLAN B CHEAT SHEET EMPATI TRIN INDHOLD og M L At indsamle information om og opnå en klar forståelse for barnets bekymring omkring det uløste problem I snakker om Indledning (neutral observation) " eg har lagt mærke til, at... (indsæt uløst problem)... Kan du fortælle mig lidt mere om det? AT BORE EFTER INFORMATION Indebærer refleksiv lytning og afklarende spørgsmål, at få information om hvem, hvad, hvor og hvornår i forhold til det uløste problem, at spørge barnet hvad det tænker når problemet opstår, samt hvorfor problemet opstår i nogle situationer og ikke i andre. Hvis barnet ingenting siger eller siger et ved eg ikke", så forsøg at finde ud af hvorfor Måske var det uløste problem ikke fri for forkert adfærd, ikke specifikt nok, ikke fri for voksenteorier eller var clumped og ikke split. Måske bruger du Nød Plan B (i stedet for proaktiv Plan B) Måske bruger du Plan A Måske ved han det virkelig ikke Måske har han brug for at få problemet brudt ned i mindre dele Måske har han brug for tid til at tænke Hvad er det eg stadig ikke forstår i forhold til barnets bekymring? Hvad giver stadig ikke mening for mig? Hvad skal eg spørge om for bedre at forstå?" Springe over Empati trinnet Formode at du allerede ved hvad barnet vil svare og betragte Empati trinnet som en formalitet Skynde dig igennem Empati trinnet Forlade Empati trinnet før du er helt sikker på, at du forstår barnets bekymring eller perspektiv Tale om løsninger VOKSENBEK MRINGSTRIN INDHOLD og M L Præsenter den anden parts bekymring (ofte den voksnes) INDLEDNING (neutral observation) "Sagen er den, at (indsæt den voksnes bekymring)... eller in bekymring er, at... (indsæt den voksnes bekymring)... De fleste voksenbekymringer falder i n af to kategorier: Hvordan problemet påvirker barnet selv Hvordan problemet påvirker andre "Har eg været helt tydeligt omkring min bekymring? orstår barnet hvad eg har sagt?" Begynde at snakke om løsninger Dømme, forelæse eller bruge sarkasme INVITATIONSTRIN INDHOLD og M L At finde løsninger der er realistiske (dvs. at begge parter kan gennemføre hvad de bliver enige om) og gensidigt tilfredsstillende (dvs. at løsningen tager højde for begge parters bekymringer) INDLEDNING (neutral observation) Gentag bekymringerne som er blevet identificeret i de første to trin, og indled med " eg tænker på om der er en måde, hvorpå vi kan..." Hold dig så tæt som muligt på de bekymringer, der er blevet identificeret i de første to trin Det er en god ide at give barnet den første mulighed for at komme med et løsningsforslag - selvom problemløsningen er et samarbejde Det er en god ide at overveje oddsene for at en given løsning vil fungere... hvis du tænker at oddsene er under -, så overvej hvad der gør dig skeptisk - og snak med barnet om det. Dette trin ender altid med en aftale om at vende tilbage til Plan B, hvis den første løsning viser sig ikke at fungere. "Har eg opsummeret begge parters bekymringer rigtigt? Har vi rent faktisk overve et, om begge parter kan gennemføre det der aftales? Hvad er min vurdering af oddsene for at løsningen vil fungere?" Skynde dig igennem dette trin (præcis som de andre) Tage fat på dette trin med allerede udtænkte løsninger Lave aftale om løsninger, som begge parter faktisk ikke kan leve op til Lave aftale om løsninger, som faktisk ikke adresserer begge parters bekymringer.
Samarbejdsbaseret problemløsning
Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive
Læs mereALSUP. q q q q q q q q q q q q q q q. q q q q q q q. livesinthebalance.org DATO BARNETS NAVN
ALSUP ASSESSMENT OF LAGGING SKILLS & UNSOLVED PROBLEMS BARNETS NAVN DATO INSTRUKTION: ALSUP er tænkt sm en vejledning til drøftelse, g ikke sm en fritstående tjekliste eller bedømmelsesskala. Den bør bruges
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereForventet og uventet adfærd
Navn: Dato: Kapitel 6: Øvelsesark 1 Forventet og uventet adfærd Side 1 af 2 Forventet adfærd er den måde, som de fleste mennesker opfører sig på, når de er på et bestemt sted eller i en bestemt situation.
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mere"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"
"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereOm værktøjet. Helt konkret er formålet med dette værktøj at
Om værktøjet Dette værktøj kan bruges, når der behov for at løse en konflikt mellem skole og forældre/elev vedrørende skolens håndtering af mobning. Værktøjet er således en hjælp til håndtering og forebyggelse
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereHjemme hos LilleStorm
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler Hjemme hos LilleStorm Sjove leg & lær spil for de mindste LilleStorm laver mad i køkkenet, er i bad på badeværelset, bygger i værkstedet, hygger sig
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereModeratoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Konflikter
Moderatoruddannelsen Jon Kristian Lange Konflikter Tænkepause Hvor mange af jer har en mobil? Hvor mange er på nettet dagligt? Hvor mange er på Facebook? Hvor mange er på Facebook dagligt? Hvor mange slukker
Læs mereAT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA?
AT-KOMMA eller ikke AT-KOMMA? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes evne til at finde ud af, hvilken rolle ordet at spiller i sætningen. Brug af grammatisk komma. - Sætninger med at i
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereMin matematiklærer hader mig. * Hvis de roser mig * Hvis de siger, hvad de godt kan li * Hvis han ikke er sur på mig
Jeg har ikke lyst til at komme i skole kan godt betyde: Jeg har ikke lyst til matematik Når jeg bliver ked af noget eller irriteret over noget, så kan det vare hele dagen. Jeg hader matematik Jeg har lyst
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereBrenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)
Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam
Læs mereTrin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin
Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereSocial Stories. Instruktionsskrift til Sociale historier Børn/unge/ Specialpædagogisk konsulent Susan Gulstad
Social Stories. Social stories eller sociale historier er en metode, der kan benyttes til at hjælpe børn med socialkognitive vanskeligheder i sociale sammenhænge. En social historie er en historie, der
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereDilemmakort. Sådan bruger I kortene
kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereAt informere er at overvinde barrierer Tilfældene Martha, John og Peter
At informere er at overvinde barrierer Tilfældene Martha, John og Peter Martha Larsen er 44 år og indlægges med blødningsforstyrrelser. Der viser sig at være fibromer, sådan en slags muskelknuder, i livmoderen.
Læs mereHvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre?
Navn: Hvornår er du en Mig mig mig-person, og hvornår tænker du på andre? Dato: Kapitel 8: Øvelsesark 1 Side 1 af 3 Når du opfører dig som en Mig mig mig-person, gør du det, du selv vil, uden at tænke
Læs mereForudsigelige regler og rutiner
1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan
Læs mereBørnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger
Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som
Læs mereSpørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.
Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereLilleStorm på besøg. Sjove leg & lær spil for de mindste
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler LilleStorm på besøg Sjove leg & lær spil for de mindste Tag med LilleStorm på besøg hos lægen, i byen, til havnen, i skoven, på legepladsen og i parken.
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereDIALOG # 5. Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre?
DIALOG # 5 Hvordan skal man forholde sig til en sjov bemærkning, der kan virke sårende på andre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Trin for Trin. Dato Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de kan bruge både
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereSFO-VINDINGES MÅLSÆTNING
SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING Det pædagogiske arbejde i SFO-Vindinge tager udgangspunkt i, at SFO en er børnenes fristed, hvor det enkelte barn kan tilrettelægge sin fritid under hensyntagen til omgivelserne.
Læs mereOm problemløsning i matematik
Om problemløsning i matematik Frank Villa 15. juni 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereInklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering
Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk
Læs mere4 blokke hver deres fokus
Struktur og forløb 6.30 9.30 BLOK 1 9.30 12.00 BLOK 2 12.00 14.00 BLOK 3 14.00 17.00 BLOK 4 Morgen Formiddag Middag Eftermiddag HYGGE KREATIVITET UDELIV FRI LEG 4 blokke hver deres fokus BLOK 1 BLOK 2
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.
ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mere- lærer bedst. Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5.
- lærer bedst 1 Legegrupper Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5. Indskolingen (0-3 klasse). Forældremøde Idéer
Læs mereGallup om forældres syn på opdragelse. Camilla Kann Fjeldsøe Dato 31. januar 2018 Projekt: 63595
Camilla Kann Fjeldsøe Dato 31. januar 2018 Projekt: 63595 Feltperiode: Den 19. januar 29. januar 2018 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i alderen 3-15 år Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereVærdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet
BILAG 1 - Værdier Forståelsen af GK s værdier tager afsæt i arbejdet fra Fællesuddannelsen, hvor der i skemaet herunder er hentet eksempler som fortæller hvad vi ønsker omkring vores adfærd på arbejdet.
Læs mereTROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber
Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mere04-11-2012. Mål med introduktionen: At se udfordrende adfærd som en udviklingsforstyrrelse
Foredrag om Samarbejdsbaseret Danmarks Specialpædagogiske Forening efteråret 2012 Baseret på Det eksplosive Barn og Fortabt i Skolen af Ross Greene Mål med introduktionen: At se som en udviklingsforstyrrelse
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereNej. Sponsorskab er en vigtig og værdifuld hjælp til bedring, men det er ikke obligatorisk.
Hvad er sponsorskab? Sponsorskab er en misbruger/afhængig person i bedring, der sakker med en anden misbruger/afhængig person i bedring. Gennem dele får begge individer beriget deres liv. Sponsoren og
Læs mere