ALSUP. q q q q q q q q q q q q q q q. q q q q q q q. livesinthebalance.org DATO BARNETS NAVN

Transkript

1 ALSUP ASSESSMENT OF LAGGING SKILLS & UNSOLVED PROBLEMS BARNETS NAVN DATO INSTRUKTION: ALSUP er tænkt sm en vejledning til drøftelse, g ikke sm en fritstående tjekliste eller bedømmelsesskala. Den bør bruges til at identificere specifikke frsinkede færdigheder hs et bestemt barn. Hvis en bestemt frsinket færdighed passer, krydses den af g der beskrives eksempler på uløste prblemer knyttet hertil. Uløste prblemer identificerer de mstændigheder, hvr barnet har vanskeligt ved at hnrere frventninger. Når der er fundet eksempler på uløste prblemer, går man videre til den næste frsinkede færdighed. FORSINKEDE FÆRDIGHEDER Har svært ved at håndtere vergange, at skifte fra en tankegang til en anden nyt regelsæt, nye mgivelser. Har svært ved at gøre ting i en lgisk eller given rækkefølge Har svært ved at vise udhldenhed i pgaver sm er udfrdrende, anstrengende eller langtrukne Ringe tidsfrnemmelse Svært ved at fasthlde fkus Har svært ved at vurdere g frudse knsekvenser af handlinger (impulsiv) Har svært ved at frhlde sig til flere løsninger på et prblem Har svært ved, med rd, at udtrykke bekymringer, behv eller tanker Har svært ved at tænke ratinelt, regulere g styre følelsesmæssige reaktiner på frustratin Krnisk irritabilitet g/eller ængstelighed, hvilket tydeligt nedsætter evnen til prblemløsning Har svært ved at frhlde sig til ting nuanceret er knkret tænkende, srt/ hvid, tager ting bgstaveligt Har svært ved at afvige fra velkendte regler g rutiner Har svært ved at håndtere ufrudsigelighed, tvetydighed, usikkerhed g nye mstændigheder Har svært ved at skifte fra prindelig ide eller prblem- løsningsstrategi Har svært ved at frhlde sig til faktrer, der er situatinsbestemte, g sm vil betyde en justering af den prindelige plan IUfleksibel, unøjagtige tlkninger/kgnitive frvræng-ninger eller frudindtagede indstillinger (f.eks. Ingen kan lide mig eller Du skælder mig altid ud! ) Har svært ved at aflæse g tlke sciale kder alderssvarende/nedsat evne til at pfatte sciale nuancer Har svært ved at indlede en samtale, indgå i en gruppe, kmme i kntakt med flk/mangler basale sciale færdigheder Har svært ved at søge pmærksmhed på en relevant/passende måde Har svært ved at se, hvrdan hans/hendes adfærd påvirker andre Har svært ved at udvise empati/frstå andres synspunkter g perspektiver Har svært ved at se, hvrdan han/hun bliver mødt eller pfattet af andre Sensriske/mtriske vanskeligheder ULØSTE PROBLEMER REV ULØSTE PROBLEMER - GUIDE Uløste prblemer er de helt specifikke frventninger, sm barnet har vanskeligheder ved at imødekmme. De uløste prblemer skal frmuleres, så de er ikke indehlder utilpasset adfærd, de skal være fri fr vksnes terier eller frklaringer, g de skal være specifikke g split, nt clumped. HJEMME EKSEMPLER Svært ved at stå p m mrgen, så der er tid nk til at være i skle til tiden Svært ved at kmme i gang med eller få færdiggjrt lektier (specificer pgavetype g fag) Svært ved at slukke fr cmputerspillet fr at gøre klar til at kmme i seng m aftenen Svært ved at kmme ind fr at spise aftensmad, når du leger udenfr Svært ved at blive enig med din brr m, hvilket TV-prgram I skal se når I kmmer hjem Svært ved at børste tænder inden du skal i seng Svært ved at blive ude af din stresøsters værelse Svært ved at tage af brdet efter aftensmaden. SKOLE EKSEMPLER Svært ved at skifte fra fri aktivitet til matematikpgaver Svært ved at side ved siden af Anders i mrgensamlingen Svært ved at række hånden p i diskussiner i samfundsfag Svært ved at få startet på pgaven m tektniske plader i gegrafi Svært ved at stå i kø til frkst-bden Svært ved at enes med Eduard i bussen på vej til skle

2 ALSUP GUIDE HINTS & TIPS TIL UDFYLDNING AF ALSUP Skemaet Assessment f Lagging Skills and Unslved Prblems (ALSUP) bør bruges sm en diskussins-guide, g ikke sm en tjek-liste. Mødet bør fkusere udelukkende på at identificere frsinkede færdigheder g uløste prblemer. Målet med mødet er ikke at frsøge at frklare, hvrfr et barn har en bestemt frsinket færdighed eller uløst prblem, g derfr bør hypteser g terier m årsagerne helt undgås. Det er gså en ulempe, hvis deltagerne bliver meget detaljerede mkring den adfærd barnet udviser sm reaktin på et uløst prblem, g derfr bør histriefrtælling ligeledes undgås. Det er en frdel af diskutere hver færdighed i rækkefølge fra tppen, frem fr at plukke lidt hist g her. Hvis en frsinket færdighed kan krydses af, så frtsætter man ikke nedad i skemaet, men bevæger sig til højre g identificerer de uløste prblemer, der knytter sig til den frsinkede færdighed. Et uløst prblem er en frventning eller et krav, sm barnet har svært ved at imødekmme, knyttet til en bestemt frsinket færdighed. Fr at identificere de uløste prblemer, så start med kernen: "Kan du give mig eksempler på frventninger sm (Therese) har svært ved at imødekmmen, når du tænker på at hun har (her indsættes den frsinkede færdighed)" Fr eksempel: "Kan du give mig eksempler på frventninger Therese har svært at imødekmme, når du tænker på at hun har svært ved at håndtere vergange?" Identificer så mange uløste prblemer sm muligt fr hver frsinkede færdighed... Gå ikke videre efter blt at have identificeret et enkelt uløst prblem. Mange frsinkede færdigheder kan frårsage de samme uløste prblemer... Brug ikke værdifuld tid på at afdække præcis hvilken frsinket færdighed, der bedst kan knyttes til et uløst prblem. Skriv ikke det samme uløste prblem mere end én gang, heller ikke selv m en senere frsinket færdighed minder dig m det samme uløste prblem. Her er ngle vigtige guidelines, når du skal frmulere et uløst prblem: De starter sm regel med frmuleringen 'Har svært ved at...' g følges sm regel p af et udsagnsrd, fr eksempel: Svært ved at starte med gangestykkerne i matematikbgen Svært ved at færdiggøre krtet ver Eurpa i gegrafi Svært ved at deltage i snakken til mrgenmødet Svært ved at gå fra frikvarter ind til matematiktimen Svært ved at afslutte cmputerspillet tids nk til at være klar til fællessamling Svært ved at gå ind i klassen mandag mrgen Svært ved at gå stille på gangen fra klassen til hjemkundskab Svært ved at hlde hænderne fr dig selv i frkstkøen Svært ved at stå på række når vi skal med bussen på tur Svært ved at sidde ved siden af Anders i fællessamling Svært ved at vente på tur i klassediskussiner i samfundsfag Svært ved at række hånden p under gennemgangen i fysik Svært ved at være stille når en klassekammerat taler i engelsk Svært ved at lægge LEGO væk efter frikvarteret Svært ved at kmme i skle til tiden kl. 8:00 Svært ved at hente dit hæfte i din kasse før gegrafitimen REV

3 ALSUP GUIDE Det uløste prblem bør ikke indehlde referencer til udfrdrende adfærd... men må gerne referere til frventet adfærd (så du skriver ikke "Skriger g sparker når han har svært ved at gøre prblemregningspgaven i matematik færdig... skriv i stedet "Svært ved at gøre prlemregningspgaverne i matematik færdig") Det uløste prblem bør ikke indehlde vksenterier (så du skriver ikke "Svært ved at skrive betydningen af staverdene i engelsk... frdi hendes frældre lige er blevet skilt") Det uløste prblem bør være 'split, nt clumped!' (Så du skriver ikke "Svært ved at række hånden p", men i stedet "Svært ved at række hånden p i diskussinerne i samfundsfag") Det uløste prblem bør være specifikt... Her er t strategier der kan hjælpe: Rummer detaljer m hvem, hvr g hvrnår Spørg dig selv hvilken frventing har barnet svært ved at imødekmme. REV

4 PROBLEMLØSNINGSPLAN BARNETS NAVN: DATO ULØST PROBLEM #1 ULØST PROBLEM #2 ULØST PROBLEM #3 Vksen der tager føring på Plan B: Vksen der tager føring på Plan B: Vksen der tager føring på Plan B: Barnets bekymring identificeret: (Empati Trin) Barnets bekymring identificeret: (Empati Trin) Barnets bekymring identificeret: (Empati Trin) Vksenbekymring identificeret: (Vksenbekymringstrin) Vksenbekymring identificeret: (Vksenbekymringstrin) Vksenbekymring identificeret: (Vksebekymringstrin) Løsning man er blevet enige m: (Invitatinstrin) Løsning man er blevet enige m: (Invitatinstrin) Løsning man er blevet enige m: (Invitatinstrin) Prblem løst? JA? DATO NEJ? KOMMENTAR: Prblem løst? JA? DATO NEJ? KOMMENTAR: Prblem løst? JA? DATO NEJ? KOMMENTAR: REV

5 DRILLING CHEAT SHEET Målet med empatitrinnet er at indsamle infrmatin fra barnet m hans/hendes bekymringer i frhld til det uløste prblem (helst praktivt). Fr mange vksne er dette den vanskeligste del af Plan B, frdi de fte bliver usikre på, hvad de skal spørge m. Her er et krt verblik ver frskellige spørgeteknikker, der hjælper til at få infrmatin fra barnet: REFLEKSIV LYTNING OG AFKLARENDE SPØRGSMÅL Refleksiv lytning handler m at spejle det barnet har sagt g at pmuntre ham til at kmme med yderligere infrmatin ved at sige et af følgende: "Hvrdan det?" "Jeg er ikke sikker på at jeg frstår " "Jeg bliver lidt frvirret " "Kan du prøve at sige nget mere m det?" "Hvad mener du når du siger?" De refleksive teknikker kan bruges hvis du ikke ved, hvilken strategi du skal bruge eller er i tvivl m, hvad du skal spørge m. AT SPØRGE OM HVEM, HVAD g HVOR/HVORNÅR I FORHOLD TIL DET ULØSTE PROBLEM EKSEMPLER: Hvem gjrde nar af dit tøj? Hvad km I vejen fr at blive færdig med pgaven? Hvr er det, at du g Peter kmmer p at slås? SPØRGE HVOROFR PROBLEMET OPSTÅR I NOGLE SAMMENHÆNGE OG IKKE I ANDRE EKSEMPEL: Du ser ud til at klare dig rigtig gdt I din arbejdsgruppe I matematik Men ikke helt så gdt i din gruppe i dansk Hvad kmmer i vejen i dansk? SPØRGE BARNET HVAD HAN/HUN TÆNKER NÅR PROBLEMET OPSTÅR Bemærk, at dette er anderledes end at spørge hvad barnet FØLER, hvilket faktisk ikke altid bidrager med så meget infrmatin m barnets bekymring i frhld til et uløst prblem. EKSEMPEL: Hvad tænkte du, lige da Birgit bad klassen m at gå i gang med at arbejde med uizzen I samfundsfag? BRYDE PROBLEMET NED I MINDRE DELE EKSEMPEL: Okay så det med at skrive svarene ned til de frskellige spørgsmål I uizzen er lidt svært men du er ikke helt sikker på hvrfr. Lad s lige prøve at tænke på de frskellige dele i dét at svare på spørgsmålene. Først skal man frstå, hvad der bliver spurgt m. Er den del svær fr dig? Bagefter skal man kunne huske svaret længe nk til at skrive det ned. Har du svært ved den del? Til sidst skal man skrive svaret ned prblemer med det? AFVIGENDE OBSERVATIONER Dette invlverer at bservere nget, der adskiller sig fra de ting, barnet frtæller m en bestemt situatin, g dette er den mest risikable (i frhld til at få barnet til at hlde p med at snakke) af spørgestrategierne. EKSEMPEL: Jeg ved at du siger at du ikke har haft det svært med Anna ude på legepladsen på det seneste, men jeg mindes et par gange i sidste uge, hvr du g pigerne have en str uverensstemmelse m reglerne i stikbld. Hvad tænker du det handlede m? TILSIDESÆTTELSE (OG AT SPØRGE EFTER FLERE BEKYMRINGER) Her 'lægger du ngle af barnets bekymringer på hylden' fr at gøre plads til at verveje andre bekymringer. EKSEMPEL: Så hvis nu det ikke var svært at høre efter hvad Hanne siger ved tavlen, g det ikke var svært at verskue hele pgaven på samme tid Er der andet du kan kmme i tanke m, sm gør det svært at starte på pgaven? OPSUMMERE (OG SPØRGE EFTER FLERE BEKYMRINGER) Her psummerer du de bekymringer, du allerede har hørt m g spørger m der er andre bekymringer I ikke har fået snakket m. Denne strategi er gd at bruge inde n man bevæger sig videre til Vksenbekymringstrinnet. EKSEMPEL: Lad mig være sikker på at jeg har frstået det rigtigt. Det er svært fr dig at få lavet arbejdsarket i matematik frdi det stadig er svært at skulle skrive alle svarene ned... g frdi du ngle gange ikke frstår spørgsmålene... g frdi Jens ikke har frklaret pgaverne endnu. Er der andre ting der er svært fr dig i frhld til at få lavet arbejdsarket? " Prepared with the assistance f Dr. Christpher Watsn REV

6 PLAN B CHEAT SHEET EMPATI TRIN INDHOLD g M L At indsamle infrmatin m g pnå en klar frståelse fr barnets bekymring mkring det uløste prblem I snakker m Indledning (neutral bservatin) " eg har lagt mærke til, at... (indsæt uløst prblem)... Kan du frtælle mig lidt mere m det? AT BORE EFTER INFORMATION Indebærer refleksiv lytning g afklarende spørgsmål, at få infrmatin m hvem, hvad, hvr g hvrnår i frhld til det uløste prblem, at spørge barnet hvad det tænker når prblemet pstår, samt hvrfr prblemet pstår i ngle situatiner g ikke i andre. MERE HJÆLP Hvis barnet ingenting siger eller siger et ved eg ikke", så frsøg at finde ud af hvrfr Måske var det uløste prblem ikke fri fr frkert adfærd, ikke specifikt nk, ikke fri fr vksenterier eller var clumped g ikke split. Måske bruger du Nød Plan B (i stedet fr praktiv Plan B) Måske bruger du Plan A Måske ved han det virkelig ikke Måske har han brug fr at få prblemet brudt ned i mindre dele Måske har han brug fr tid til at tænke HVAD TÆNKER DU Hvad er det eg stadig ikke frstår i frhld til barnets bekymring? Hvad giver stadig ikke mening fr mig? Hvad skal eg spørge m fr bedre at frstå?" LAD VÆRE MED AT Springe ver Empati trinnet Frmde at du allerede ved hvad barnet vil svare g betragte Empati trinnet sm en frmalitet Skynde dig igennem Empati trinnet Frlade Empati trinnet før du er helt sikker på, at du frstår barnets bekymring eller perspektiv Tale m løsninger VOKSENBEK MRINGSTRIN INDHOLD g M L Præsenter den anden parts bekymring (fte den vksnes) INDLEDNING (neutral bservatin) "Sagen er den, at (indsæt den vksnes bekymring)... eller in bekymring er, at... (indsæt den vksnes bekymring)... MERE HJÆLP De fleste vksenbekymringer falder i n af t kategrier: Hvrdan prblemet påvirker barnet selv Hvrdan prblemet påvirker andre HVAD TÆNKER DU "Har eg været helt tydeligt mkring min bekymring? rstår barnet hvad eg har sagt?" LAD VÆRE MED AT Begynde at snakke m løsninger Dømme, frelæse eller bruge sarkasme INVITATIONSTRIN INDHOLD g M L At finde løsninger der er realistiske (dvs. at begge parter kan gennemføre hvad de bliver enige m) g gensidigt tilfredsstillende (dvs. at løsningen tager højde fr begge parters bekymringer) INDLEDNING (neutral bservatin) Gentag bekymringerne sm er blevet identificeret i de første t trin, g indled med " eg tænker på m der er en måde, hvrpå vi kan..." MERE HJÆLP Hld dig så tæt sm muligt på de bekymringer, der er blevet identificeret i de første t trin Det er en gd ide at give barnet den første mulighed fr at kmme med et løsningsfrslag - selvm prblemløsningen er et samarbejde Det er en gd ide at verveje ddsene fr at en given løsning vil fungere... hvis du tænker at ddsene er under -, så vervej hvad der gør dig skeptisk - g snak med barnet m det. Dette trin ender altid med en aftale m at vende tilbage til Plan B, hvis den første løsning viser sig ikke at fungere. HVAD TÆNKER DU "Har eg psummeret begge parters bekymringer rigtigt? Har vi rent faktisk verve et, m begge parter kan gennemføre det der aftales? Hvad er min vurdering af ddsene fr at løsningen vil fungere?" LAD VÆRE MED AT Skynde dig igennem dette trin (præcis sm de andre) Tage fat på dette trin med allerede udtænkte løsninger Lave aftale m løsninger, sm begge parter faktisk ikke kan leve p til Lave aftale m løsninger, sm faktisk ikke adresserer begge parters bekymringer. REV