Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Rapport om terrorforsikring i Danmark Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Rapport om Terrorforsikring i Danmark Den 8. februar 2008 Rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af økonomi- og erhvervsministeren

3 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Arbejdsgruppens analyser og anbefalinger Arbejdsgruppens analyser Anbefalinger Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv Skadesforsikringsselskabernes seneste regnskaber Livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers seneste regnskaber Grænseoverskridende aktivitet i forsikringsbranchen Tilsyn, anmeldelse/notifikation og solvenskontrol Kapitel 3 Forsikringsordninger mod særlige risici Flyforsikringsordningen De juridiske rammer for flyforsikringsordningen Krigsforsikringsinstituttet for skibe Kapitel 4 Forsikringstagernes terrordækning i Danmark Definition af terrorisme Eksisterende definitioner af terror Mulighederne for undtagelser for terror i policerne Forsikringsområder uden mulighed for at undtage terror Forsikringsområder med mulighed for at undtage terror Terrordækning på øvrige udvalgte forsikringsområder Forsikringsbarheden af terror Terrorforsikring i Danmark 2

4 Kapitel 5 Terrorscenarier og konsekvenser for forsikringsbranchen Konsekvenser af terrorscenarier for forsikringsbranchen Scenario 1 Bombesprængning i København Scenario 2 Nedstyrtning af jumbojet i større virksomhedshovedsæde Scenario 3 - Spredning af nervegas ved kulturel begivenhed Scenario 4 - Spredning af miltbrand i København Nye solvensreglers betydning for skadesforsikringsbranchen Konsekvensen af terror på værdipapirmarkedet Værdipapirmarkederne efter terrorangreb Forsikringsselskabernes kapitalgrundlag efter terrorangreb Kapitel 6 Genforsikring af terrorrisici Vurdering af genforsikringsniveauet Undersøgelse af det internationale genforsikringsmarked Genforsikringsselskabernes vurdering af genforsikringsmarkedet Skadesforsikringsselskabernes vurdering af genforsikringsmarkedet Undersøgelser af genforsikringsmarkedet for NBCR-terrorrisici Markedsmæssige alternativer til genforsikring Private poolordninger Kapitalmarkedsløsninger Kapitel 7 Beredskab og konsekvenser for samfundet Finanstilsynets indgrebsmuligheder Indgreb efter graden af økonomiske vanskeligheder Finanstilsynets indgrebsmuligheder overfor livsforsikringsselskaber Finanstilsynets indgrebsmuligheder overfor skadesforsikringsselskaber Garantifonden for skadesforsikringsselskaber... 70

5 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 7.3 Terrorscenarier og konsekvenser for samfundet Et mindre terrorangreb Et større terrorangreb Kapitel 8 Terrorforsikringsordninger i andre lande Lande uden terrorforsikringsordninger Sverige, Norge og Finland Øvrige lande Lande med terrorforsikringsordninger Østrig Frankrig Tyskland Nederlandene Spanien Storbritannien Udenfor Europa Kapitel 9 Modeller for terrorforsikring i Danmark Arbejdsskadeforsikring Bygnings- og løsøreforsikringer mv Forudsætninger for etablering af en terrorforsikringsordning Forslag til model for en terrorforsikringsordning Ordningens dækningsomfang Ordningens opbygning Branchens selvbehold Skader der overstiger summen af selvbeholdet og garantien Terrorforsikring i Danmark 4

6 9.3.5 Forsikringstagernes dækning Juridiske aspekter af ordningen Definition af risikoens beliggenhed Andre overvejede modeller Udvidelse af den eksisterende garantiordning En terrorforsikringsfond svarende til Stormflodsordningen Statsstøtte i forhold til en terrorforsikringsordning Litteraturliste

7 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Kapitel 1 Indledning Terrorisme udgør i dag et stort internationalt problem. Siden terrorangrebet i USA den 11. september 2001 har den danske regering i flere omgange forstærket beredskabet mod terror, særligt med regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november Terrorbegivenheder er ikke af nyere dato. Spanien og Nordirland har i mange år været plaget af terror, ligesom Vesttyskland og Italien i 1970 erne blev ramt af terror. Af nyere terrorangreb kan desuden nævnes terroraktionerne i Madrid i 2004 og London i De terrorskader, der har ramt Europa, har generelt været af en beskeden økonomisk størrelse. Særligt når der sammenlignes med terrorbegivenheden i USA i Den samlede forsikringsskade efter terrorskaden på World Trade Center i 2001 vurderes alene at have overskredet $ 40 mia. De samlede økonomiske tab vurderes dog at være væsentligt større. Et terrorangreb i Danmark vil således på baggrund af de udenlandske erfaringer kunne medføre en række omfattende skader, som vil skulle dækkes af forsikringsbranchen. Forsikringsselskaberne kan dermed blive meget eksponeret i tilfælde af terrorangreb. Normalt vil et forsikringsselskab forsøge at genforsikre en del af en sådan risiko, hvis selskabet ikke har mulighed for selv at afdække risikoen gennem sit kapitalgrundlag. Genforsikringen vil typisk ske gennem de internationale genforsikringsselskaber. Det er i dag vanskeligt for de danske forsikringsselskaber i tilstrækkelig omfang at afdække visse former for terrorrisici gennem køb af genforsikring hos internationale genforsikringsselskaber. Det samme gælder for forsikringsselskaber i udlandet. Når det ikke i tilstrækkelig omfang er muligt at afdække terrorrisikoen efterlader det forsikringsselskaberne med et særligt hul i kapitalberedskabet. I det omfang de danske forsikringsselskabers kapitalberedskab ikke er tilstrækkeligt, kan det få betydning for forsikringstagerne såvel som for samfundet. En række OECD-lande har i de senere år etableret forskellige former for ordninger, hvor staten i samarbejde med forsikringsselskaberne sikrer terrordækningen. På den baggrund besluttede den danske regering den 28. april 2005 at nedsætte en arbejdsgruppe om terrorforsikring i Danmark. Arbejdsgruppen fik til opgave at vurdere behovet for en ordning for terrorforsikring og udarbejde forslag til en eventuel ordning, jf. kommissoriet (se boks 1.2). Terrorforsikring i Danmark 6

8 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Arbejdsgruppens analyser og anbefalinger Arbejdsgruppens analyser Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i Danmark i dag kun er få undtagelser for dækning af terrorskader på forsikringstagernes almindelige forsikringspolicer. På de fleste forsikringsområder står det i dag forsikringsselskaberne i Danmark frit for, om de vil lade terror være omfattet af forsikringstagernes policer. Terror er typisk ikke eksplicit nævnt i policerne, men da terror ikke eksplicit er undtaget, formodes risikoen at være dækket. Det gælder bl.a. livsforsikringer, ulykkesforsikringer, property-området (bygnings- og løsøreforsikringer) mv. Hertil kommer, at der også er forsikringspolicer, hvor der reelt er krav om, at forsikringsselskaberne skal dække terror, idet terror ikke eksplicit kan undtages. Det drejer sig om bygningsbrandforsikringer og arbejdsskadeforsikringer. Når terror er omfattet af policerne, betyder det, at forsikringsselskaberne potentielt er eksponeret over for terrorrisici, med mindre forsikringsselskaberne har afdækket sådanne risici gennem genforsikringskontrakter. For at undgå eventuel eksponering over for terrorrisici kan forsikringsselskaberne derfor eksplicit vælge at undtage terrordækningen på policerne, med mindre terror ikke eksplicit kan undtages. Forsikringsbranchens eksponering over for eventuelle terrorrisici afhænger af muligheden for markedsbaseret genforsikring på terrorområdet. I fraværet af muligheden for genforsikring og hvis terroreksponeringen samlet set er branchetruende, kan der til en vis grad kompenseres herfor gennem en ordning, hvor staten er involveret. Det er set i en række OECD-lande, bl.a. Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien, Storbritannien og USA. Arbejdsgruppen har på den baggrund undersøgt forsikringsselskabernes mulighed for at opnå tilstrækkelig markedsbaseret genforsikring mod terror. Overordnet set peger undersøgelserne på, at der til en vis grad er et marked for genforsikring af visse former for terror på det internationale marked, men at situationen dog kan være skrøbelig i forhold til forekomsten af yderligere terrorangreb. Arbejdsgruppens undersøgelser viser, at der bl.a. kan tegnes genforsikring for terrorrisici (ekskl. nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive terrorrisici) på bygninger mv. for op til en samlet forsikringsværdi på 50 mio. pr. kunde. I nogle tilfælde har danske forsikringsselskaber fået dækning op til 500 mio. kr. pr. kunde. Genforsikringen omfatter derfor som udgangspunkt forsikringsselskabernes eventuelle erstatningsudbetalinger til private og disses ejendom samt erhvervsvirksomheder op til ovennævnte beløb. Terrorforsikring i Danmark 7

9 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Arbejdsgruppens undersøgelser peger dog samtidig på, at det ikke umiddelbart er muligt for det enkelte forsikringsselskab at genforsikre sig yderligere på almindelige markedsvilkår imod terrorrisici på property-området, hvis der som led i terrorangrebet anvendes nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive (NBCR) våben. Det er en vurdering, som bl.a. går igen hos skadesforsikringsbranchen og udvalgte genforsikringsselskaber. Hvis branchen derimod går sammen om køb af genforsikring til en branche poolordning, tyder undersøgelserne på, at der kan købes genforsikring mod NBCR-terror på property-området for op til p.t. ca. 3 mia. kr. på almindelige markedsvilkår. Det skal sammenholdes med, at de potentielle bruttoskader i et stort NBCR-terrorscenario kan være mange gange større. Begrebet property anvendes typisk i genforsikringskontrakterne af de internationale genforsikringsselskaber. Der findes ikke umiddelbart en international standard for, hvad property-begrebet omfatter. Der er i denne rapport lagt en definition af property-begrebet til grund, der omfatter bygninger, løsøre og dermed tilknyttet driftstab mv. Det har også i arbejdsgruppen været drøftet, hvorvidt sø-kasko og motor-kasko kunne omfattes af en eventuel ordning. Det har desuden været drøftet hvorvidt en dækning skulle begrænses til skader, der er sket i Danmark. Arbejdsgruppen har endvidere belyst de økonomiske konsekvenser for forsikringsbranchen i tilfælde af forskellige worst-case scenarier for terrorhandlinger. Scenarieanalyserne viser, at terrorangreb, som dem, der typisk er set internationalt (London 2005 og New York 2001 skaleret til danske forhold), vil kunne håndteres af forsikringsbranchen på egen hånd. Det skyldes, at branchen samlet set ikke synes at være truet, bl.a. fordi der til en vis grad i dag er mulighed for genforsikring af sådanne terrorrisici, idet der ikke er tale om NBCR-terror. Derudover viser scenarieanalyserne også, at terrorangreb på steder, hvor et større antal personer er samlet (f.eks. kulturelle arrangementer) kan håndteres, uden af forsikringsbranchen samlet set vil være truet, forudsat at bygningerne ikke beskadiges i stor stil (f.eks. forurenes med biologiske stoffer), og forudsat at der ikke er omfattende personskader, som kan anerkendes som arbejdsskader. Det kan dog ikke i nogle af de ovenstående scenarieanalyser udelukkes, at enkelte forsikringsselskaber vil kunne komme i problemer. F.eks. viser scenarieberegningerne, at enkelte skadesforsikringsselskaber vil kunne blive insolvente, hvis der sker terrorskader på enkelte store bygninger. Undersøgelser i rapporten viser som omtalt, at store bygninger typisk ikke kan genforsikres ud over 50 mio. euro. Terrorforsikring i Danmark 8

10 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Det er arbejdsgruppens opfattelse, at skadesforsikringsselskaber, der ønsker at terrorforsikre større bygninger (ekskl. NBCR-dækning), selv fakultativt må afdække sådanne risici. Dvs. købe supplerende genforsikring til afdækning af den konkrete bygning eller undlade at forsikre mere, end de selv kan modstå. Det skal tilføjes, at et skadesforsikringsselskabs konkurs kan indebære, at selskabets privatkunder og andre ikke kan få udbetalt erstatninger, som de ifølge deres forsikringspolicer har krav på. I den forbindelse kan Garantifonden for skadesforsikringsselskaber ses som et led i beredskabet over for privatkunder ved skadesforsikringsselskabers konkurs. Det vil også være tilfældet ved konkurser som følge af terror. Erhvervskunder er ikke dækket af Garantifonden, med mindre der er tale om bygningsbranddækning. Arbejdsgruppen har endvidere analyseret forsikringsbranchens eksponering i et terrorscenario, der arbejdsgruppen bekendt ikke er set i international sammenhæng. Konkret ses der på et scenario, hvor der spredes miltbrand ud over et større bebygget område i hovedstaden. Beregningerne viser, at selskabernes samlede bruttoerstatninger vil kunne løbe op i mere end 20 mia. kr., og at omfanget af skaderne afhænger af, hvor langt væk miltbrandsporerne spredes. I scenariet er der langt overvejende tale om skader på bygninger og løsøre. Der er tale om et scenario, som p.t. vurderes meget lidt sandsynligt, hvorfor der er enighed mellem forsikringsbranchen og Finanstilsynet om, at Finanstilsynet ikke p.t. forlanger afdækning af risikoen i form af enten genforsikring eller kapital. Med scenariet er der tale om en ny risiko, som forsikringsselskaberne er blevet opmærksomme på - særligt hvad angår det potentielle omfang af skaderne. Som følge heraf har man ikke hidtil opkrævet en decideret præmie herfor hos forsikringstagerne. Det er arbejdsgruppens vurdering, at forsikringsselskaberne i Danmark generelt ikke undtager NBCR-terrorskader i policerne. Dog kan der være forsikringsselskaber, som undtager NBCR-terrorskader på store erhvervsforsikringer på property-området (bygninger og løsøre mv.). Samtidig viser arbejdsgruppens undersøgelser som omtalt, at det enkelte forsikringsselskab kun i yderst begrænset omfang har genforsikret sig mod NBCR-terrorskader. Det betyder, at bruttoerstatningerne i ovennævnte scenario og i andre scenarier, hvor der er tale om NBCR-terror, stort set skal bæres af selskaberne selv Anbefalinger På baggrund af de foreliggende analyser samt drøftelser mellem parterne i arbejdsgruppen er arbejdsgruppen kommet frem til en række anbefalinger, jf. boks 1.1. Anbefalingerne bygger på en række forudsætninger, som arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i. Terrorforsikring i Danmark 9

11 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra den grundlæggende forudsætning, at det er et væsentligt samfundsmæssigt hensyn at sikre terrordækning for borgere og virksomheder i rimeligt omfang. Ligeledes har der i arbejdet været lagt til grund, at det ud fra en samfundsmæssig betragtning kan anses for uønsket, hvis forsikringsbranchen i højere grad end i dag undtager terror fra forsikringspolicerne. Det vil i sidste ende betyde, at forsikringstagerne er mindre dækket i tilfælde af terrorangreb. Boks 1.1 Anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, på baggrund af rapportens analyser og drøftelser mellem medlemmerne, at: Der ved lov etableres en terrorforsikringsordning med en statslig garanti på 15 mia. kr., som omfatter forsikringer, der dækker terrorskader på bygninger og løsøre, herunder driftstab mv. i Danmark, og hvor terrorskaderne er en følge af brugen af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive (NBCR) våben. Det bør overvejes i hvilket omfang motorkaskoforsikring og søkaskoforsikring skal omfattes. Der om muligt sker en tydeliggørelse af bygningsbrandbekendtgørelsen af, at bygningsbranddækningen ikke omfatter terrorskader, hvor en bygning alene er blevet uanvendelig som følge af inficeringen med miltbrandsporer eller andre former for NBCR-stoffer. Der skabes klarhed om i hvor høj grad, der er terrordækning på arbejdsskadeområdet. En afklaring er nødvendig, for at det enkelte forsikringsselskab kan vurdere sin reelle risikoeksponering på området, ligesom arbejdsstagerne kan få klarhed om dækningen. Desuden er det nødvendigt for at skabe klarhed omkring branchens samlede risikoeksponering på arbejdsskadeområdet i tilfælde af terrorangreb. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante parter, som hurtigst muligt skal skabe en afklaring og udarbejde forslag til en løsning på området for arbejdsskadeforsikring og terrordækning. Dette bør ske i et andet regi end den nuværende arbejdsgruppe, idet arbejdsskadeforsikringsområdet overvejende berører andre parter. Der ikke på nuværende tidspunkt er behov for tiltag på det øvrige skadesforsikringsområde, herunder f.eks. på ulykkesforsikringsområdet. Forsikring & Pension anbefaler herudover, at: Den politiske behandling af de to løsninger vedr. terrordækningen for arbejdsskadeforsikringen samt terrorforsikringsordningen for NBCR-skader på bygninger mv. bør ske samtidig, idet arbejdsskadeforsikring og bygningsforsikringer mv. typisk tegnes i de samme forsikringsselskaber. Anm.: Arbejdsgruppens anbefalinger på de enkelte områder er udbygget herunder. Terrorforsikring i Danmark 10

12 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Endelig har der været lagt til grund, at det er et væsentligt samfundsmæssigt hensyn at sikre, at der også efter et stort terrorangreb vil være et nogenlunde intakt og velfungerende forsikringserhverv i Danmark, således at borgere og virksomheder i bred forstand kan få adgang til køb af de forsikringer, de måtte efterspørge. Terrorforsikringsordning for NBCR-terrorskader på bygninger og løsøre mv. Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der ved lov etableres en terrorforsikringsordning, der dækker NBCR-terrorrisici på bygninger og løsøre, herunder driftstab mv. i Danmark. Ordningen bør både omfatte forsikringer tegnet af private og erhvervsvirksomheder. Det bør overvejes i hvilket omfang motorkaskoforsikring og søkaskoforsikring skal omfattes. I hovedtræk bør ordningen bestå af en lagdeling i form af først et selvbehold for branchen, der på nuværende tidspunkt vurderes til at være på mindst 5 mia. kr. Selvbeholdet fastlægges årligt og udgøres af en selvrisiko baseret på selskabernes solvenssituation samt det genforsikringsbeløb, det vil være muligt for branchen at opnå kollektivt på det internationale genforsikringsmarked. Hvis skaderne overstiger selvbeholdet, træder ordningen til som andet lag. Ordningen er udelukkende dækket af en statslig garanti på 15 mia. kr., der i princippet kan betragtes som en statslig genforsikringsgaranti. De to lag dækker således samlet set skader på op til f.eks. mindst 20 mia. kr. I tilfælde af statslige udbetalinger fra ordningen bør alle fremtidige forsikringstagere, der i Danmark har forsikret bygninger, løsøre og driftstab mv. over en årrække skulle foretage en tilbagebetaling af beløbet til staten. Tilbagebetalingen gælder således for alle forsikringstagere i Danmark med ovennævnte forsikringer, uanset om forsikringerne dækker NBCR-terrorrisici, og uanset om det pågældende forsikringsselskab er med i terrorforsikringsordningen. Hermed fjernes incitamentet for forsikringstagerne til at skifte til et forsikringsselskab, der ikke er med i ordningen. Tilbagebetalingen bør differentieres så forsikringstagere med de største forsikringspræmier bidrager med mest. Skader, der overstiger summen af selvbeholdet og den statslige garanti, vil fortsat skulle dækkes af forsikringsselskaberne, ligesom den foreslåede ordning ikke indebærer en begrænsning af forsikringstagernes mulighed for at gøre krav på erstatning gældende over for selskaberne. Det er dog klart, at et scenario med skader, der overstiger denne sum nærmest vil have karakter af en krigslignende tilstand. Arbejdsgruppen finder det derfor naturligt, at relevante parter, herunder forsikringsbranchen og staten, sætter sig sammen og drøfter, hvordan man i givet fald kan løfte en sådan ny situation. Terrorforsikring i Danmark 11

13 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Det foreslås, at der nedsættes et Terrorforsikringsråd, der skal komme med en årlig indstilling om branchens selvbehold det kommende år. Rådet bør bestå af repræsentanter fra myndighederne og forsikringsbranchen. Fastlæggelsen af branchens selvbehold ved ordningens etablering bør bl.a. tage udgangspunkt i det aktuelle genforsikringsmarked for afdækning af NBCR-terrorrisici og den aktuelle solvenssituation i branchen. Det betyder i praksis, at, der ved fastlæggelsen af branchens selvbehold, bør foretages en vurdering af, hvor store terrorskader branchen selv kan bære, før der opstår solvensproblemer for branchen. Ved solvensproblemer forstås, at et selskabs basiskapital ikke opfylder det lovmæssige solvenskrav, hvilket svarer til en solvensgrad, der er mindre end 1 (ved en solvensgrad mindre end nul, vil der være tale om insolvens). Arbejdsgruppen lægger samtidig til grund, at mindst pct. af skadesforsikringsselskaberne skal have solvensproblemer, før ordningen træder til. Baseret på skadesforsikringsselskabernes egne prøveberegninger for Solvens-2 indberettet til Finanstilsynet, tyder det på, at skadeforsikringsselskaber med en markedsandel på skønnet mindst pct. vil have solvensproblemer ved erstatninger for NBCR-terrorskader på netto 2-2½ mia. kr. Omvendt tyder beregninger baseret på de hidtidige Solvens-1-regler på, at der først ved erstatninger på netto 10 mia. kr. eller mere vil være en tilsvarende andel med solvensproblemer. Det er formodningen, at tærsklen, for hvornår mindst pct. af selskaberne vil få solvensproblemer, vil ligge et sted mellem 2½ og ca. 10 mia. kr. i nettoerstatninger. I forhold til køb af genforsikring er det på baggrund af oplysninger fra Forsikring & Pension arbejdsgruppens vurdering, at der p.t. kan købes genforsikring (property) for NBCR-terrordækning for op mod 3 mia. kr. på almindelige markedsvilkår, hvis skadeforsikringsbranchen går sammen om købet, mens der stort set ikke vil være nogen ledig kapacitet, hvis skadesforsikringsselskaberne hver især skulle afdække sig yderligere via genforsikring, jf. kapitel 6. På ovennævnte baggrund er det formodningen, at et selvbehold vil være på mindst 5-5½ mia. kr. ved etablering af ordningen, idet der både er taget højde for, hvor meget branchen selv som minimum kan bære under ovennævnte kriterier samt den aktuelle størrelse af genforsikringsmarkedet for NBCR-terrordækning på bygninger mv. Der foreslås en obligatorisk deltagelse i ordningen for alle direkte tegnende skadesforsikringsselskaber (dvs. ekskl. genforsikringsselskaber), der har fået tilladelse af Finanstilsynet, og som tegner forsikringer dækket af ordningen. Det skal ses i lyset af, at hensigten med ordningen er at undgå, at branchen samlet set får solvensproblemer ved eventuelle NBCR-terrorangreb. En frivillig ordning vil ikke umiddelbart sikre dette, hvis store dele af branchen ikke deltager i ordningen. Til sammenligning er der også obligatorisk deltagelse for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Terrorforsikring i Danmark 12

14 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Af hensyn til at sikre lige konkurrencevilkår, bør der desuden være mulighed for deltagelse for alle udenlandske EØS-skadesforsikringsselskaber anmeldt i Danmark (dvs. disse selskabers filialer i Danmark og de af selskaberne, der driver grænseoverskridende virksomhed i Danmark). Forsikring & Pension finder, at ordningen bør være obligatorisk også for filialer og grænseoverskridende tjenesteydere, i hvert fald hvis de har et vist forretningsomfang i Danmark. Forsikring & Pension gør opmærksom på, at der ikke er fuld tilslutning i branchen til, at det skal være obligatorisk for selskaberne at deltage i ordningen (uanset om der er tale om danske eller udenlandske selskaber). Hovedparten af selskaberne ønsker, at ordningen skal være obligatorisk. Et enkelt stort selskab mener af principielle grunde, at det er urimeligt, at selskaberne ikke har mulighed for at trække sig ud af ordningen - ikke mindst i betragtning af, at de centrale vilkår (dvs. selvbeholdet) fastsættes fra år til år. Der vil være tale om en ordning, som skal anmeldes i EU-kommissionen med henblik på godkendelse, idet ordningen indebærer statsstøtte. Terrorforsikring og præcisering af bygningsbrandbekendtgørelsen På området for bygningsbrand i henhold til minimumsbetingelserne i bygningsbrandbekendtgørelsen er det opfattelsen, at forsikringsselskaberne ikke er forpligtet til at dække terrorskader, hvor en bygning alene er blevet uanvendelig som følge af inficeringen med miltbrandsporer eller andre NBCR-stoffer. Arbejdsgruppen anbefaler, at der om muligt sker en tydeliggørelse heraf i bygningsbrandbekendtgørelsen, idet det på baggrund af en udtalelse fra Kammeradvokaten, er opfattelsen, at brandforsikringen i henhold til minimumsbetingelserne udelukkende dækker skader som følge af brand og eksplosion, herunder påregnelige følgeskader. Terrorforsikring på arbejdsskadeområdet Arbejdsskader som følge af terror er omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Efter gældende principper anerkendes skader dog kun som arbejdsskade, hvis de er en følge af skadevoldende påvirkninger fra arbejdet eller arbejdsmiljøet i en bred forstand. Det gælder også for arbejdsskader som følge af terror. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der er uklarhed om i hvilket omfang, der er terrordækning i henhold til arbejdsskadeloven, og hvad der gælder konkret i den situation, hvor terrorangrebet er rettet mod én bestemt virksomhed, og virkningen også rammer andre virksomheder. Det er uklart, om de ansatte i målvirksomheden som i evt. andre ramte virksomheder vil være dækket. Terrorforsikring i Danmark 13

15 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at der skabes klarhed om i hvor høj grad, der er terrordækning på arbejdsskadeområdet. Det er nødvendigt, for at det enkelte forsikringsselskab kan vurdere sin reelle risikoeksponering på området, ligesom arbejdstagerne bør have klarhed om dækningen. Desuden er det nødvendigt for at skabe klarhed omkring branchens samlede risikoeksponering på arbejdsskadeområdet i tilfælde af terrorangreb. Terrorforsikring på øvrige forsikringsområder Arbejdsgruppen finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov for tiltag på øvrige skadesforsikringsområder, herunder ulykkesforsikringsområdet. På området for livsforsikring og pensionsforsikring er arbejdsgruppen umiddelbart af den opfattelse, at der ikke på nuværende tidspunkt synes at være et behov for tiltag på området. Det skal ses i lyset af, at de beregninger, som arbejdsgruppen har fået forelagt, ikke har indikeret, at branchen som helhed eller pensionskundernes rettigheder synes at været i fare. Forsikring & Pension har dog oplyst over for arbejdsgruppen, at Forsikring & Pension vurderer, at der også for livs- og pensionsforsikringsselskaberne er et problem for selskaberne med at afdække terrorrisici, og at dette problem bør løses snarest. Terrorforsikring i Danmark 14

16 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning 1.2 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning Boks 1.2 Arbejdsgruppens kommissorium De ændrede genforsikringsforhold i forsikringsbranchen efter terrorhandlingen den 11. september 2001 har betydet en mærkbar forøgelse af forsikringsselskabernes egen risiko. Dette indebærer mere usikre økonomiske forhold for såvel kunderne som for samfundet som helhed. I en række OECD lande er der på baggrund af den begrænsede/manglende genforsikringsdækning i de seneste år etableret forskellige former for garantiordninger, hvor staten i samarbejde med private selskaber sikrer etableringen af de manglende forsikringsmarkeder. Regeringen vil i samarbejde med branchen vurdere behovet for at etablere en ordning for terrorforsikring, og i givet fald, forslag til håndtering heraf. Til det formål nedsættes en arbejdsgruppe under Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har til formål at undersøge de markedsmæssige muligheder for forsikring mod terror samt de internationale erfaringer med offentlig-privat partnerskaber om terrorforsikring, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser m.m. Arbejdsgruppen skal vurdere behovet for en særlig ordning i Danmark samt på baggrund heraf eventuelt udarbejde et udkast til, hvordan sådan en ordning kan realiseres. Arbejdsgruppens arbejde skal i forlængelse heraf bl.a.: Belyse om og i hvilken udstrækning terror er forsikringsbart. Hvis ikke belyse de forsikringsmæssige og markedsmæssige årsager dertil. Belyse mulighederne for forsikring og genforsikring af terrorrisici på markedsmæssige vilkår. Belyse de økonomiske konsekvenser for de enkelte forsikringsselskaber, for forsikringsbranchen og genforsikringsbranchen som helhed samt de samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige "worst-case" scenarier for terrorhandlinger. Belyse mulighederne for alternative finansieringskilder og risikospredningsmekanismer på markedsmæssige vilkår, herunder eksempelvis katastrofe obligationer og lignende finansielle produkter. Inddrage erfaringer fra andre OECD landes modeller og erfaringer med en offentlig rolle i terrorforsikring, herunder hvordan de håndterer spørgsmål om risikodeling, præmiebetaling, obligatorisk kontra frivillig deltagelse, moral hazard og adverse selection problemer. Belyse fordele og ulemper ved en statslig rolle i terrorforsikring og analysere behovet herfor. Belyse juridiske aspekter ved etableringen af en eventuel terrorforsikringsordning. Belyse de statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. Belyse de konkurrencemæssige aspekter. Terrorforsikring i Danmark 15

17 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Boks 1.1 fortsat Belyse forholdet til EU's statsstøtteregler Arbejdet med terrorforsikring må være baseret på en definition af terror, der er i overensstemmelse med definitionen af terror i anden dansk lovgivning. Arbejdsgruppens sammensættes af repræsentanter for: Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Justitsministeriet Dansk Industri Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) Danmarks Rederiforening Forsikring og Pension Økonomi- og Erhvervsministeriet varetager formandskab og sekretariat for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppens har i alt afholdt 16 møder siden nedsættelsen af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har været sammensat af følgende personer: Økonomi- og Erhvervsministeriet Kontorchef Carsten Brogaard (formand, indtrådt april 2007) Kontorchef Kristian Vie Madsen (formand, udtrådt februar 2007) Specialkonsulent Robert Wagner (indtrådt december 2006) Fuldmægtig Christian Guldborg (udtrådt maj 2007) Fuldmægtig Peder Thomas Petersen (udtrådt juni 2006) Finanstilsynet Kontorchef Michael Holm Finansinspektør Hanne Faurholdt Finansinspektør Vagn Østergaard Finansministeriet Fuldmægtig Kristoffer Böttzauw (indtrådt september 2005). Terrorforsikring i Danmark 16

18 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Fuldmægtig Peter Henneberg (udtrådt august 2005) Fuldmægtig Martin Præstegaard (udtrådt august 2005) Justitsministeriet Kontorchef Lennart Houmann (indtrådt juni 2006) Fuldmægtig Kenneth Joensen (udtrådt juni 2006) Forsikring & Pension Vicedirektør Claus Tønnesen Chefkonsulent Kasper Andersen Dansk Industri Chefjurist Henrik Schultz (indtrådt januar 2007) Juridisk konsulent Kim Haggren (indtrådt december 2006) Fagchef Jens Hennild (udtrådt december 2006) HTS (Handel, Transport og Service) Direktør Michael Svane Danmarks Rederiforening Prokurist, Peter Wilsund Terrorforsikring i Danmark 17

19 Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv For at skabe et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere behovet for en dansk terrorforsikringsordning har arbejdsgruppen først og fremmest gennemgået sammensætningen af det danske forsikringsmarked og de senere års regnskaber for forsikringsbranchen. I 2006 havde 126 forsikringsselskaber tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed i Danmark, mens 34 forsikringsselskaber og 28 tværgående pensionskasser havde tilladelse til at udøve livsforsikrings og pensionsforsikringsvirksomhed i Danmark. 2.1 Skadesforsikringsselskabernes seneste regnskaber Årets resultat efter skat for de direkte tegnende skadesforsikringsselskaber (dvs. ekskl. genforsikringsselskaber) under ét var på 10,1 mia. kr. i Det er en stigning på 3,2 mia. kr. i forhold til 2005 svarende til en vækst på knap 47 pct. Væksten er sket både på forsikringsforretningen og investeringsforretningen. Det forsikringstekniske resultat steg med 94 pct. til 6,6 mia. kr., mens investeringsafkastet steg med knap 23 pct. til 7,9 mia. kr. Årsagen til det forbedrede forsikringstekniske resultat er, at præmieindtægterne korrigeret for afgivne genforsikringspræmier steg med 8,3 pct. samtidigt med, at erstatningsudgifterne faldt med 1,8 pct. Skadesforsikringsselskabernes samlede egenkapital steg med 19 pct. i 2006 til 45,4 mia. kr. Dermed havde de direkte tegnende skadeforsikringsselskaber den højeste egenkapitalforretning de seneste fem år, svarende til en egenkapitalforrentning på knap 25 pct. i I 2006 udgjorde selskabernes samlede basiskapital 32,8 mia. kr., og den gennemsnitlige solvensgrad udgjorde 4,1. Solvensgraden angiver forholdet mellem selskabernes faktiske kapital (basiskapitalen) og det kapitalkrav, som lovgivningen stiller. Solvensgraden er dermed et udtryk for, hvor meget mere kapital selskabet har til rådighed end det lovpligtige krav. Basiskapitalen var således lidt over 4 gange større end kapitalkravet i Terrorforsikring i Danmark 18

20 Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv Tabel 2.1 Uddrag af resultatopgørelser og balancer (mia. kr.) Resultatposter Bruttopræmier 35,5 38,4 40,8 42,9 44,6 Præmieindtægter f.e.r. 28,9 32,6 36,0 37,7 40,8 Erstatningsudgifter f.e.r. 23,7 24,1 26,2 27,9 27,4 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. 6,9 7,2 7,4 6,5 7,3 Forsikringsteknisk resultat -0,6 1,4 2,5 3,4 6,6 Investeringsresultat 0,7 3,8 3,9 6,4 7,9 Årets resultat efter skat -0,5 4,4 5,3 6,9 10,1 Balanceposter Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter 44,5 48,2 53,0 62,6 63,1 Egenkapital 25,8 32,2 30,9 39,2 45,4 Aktiver i alt 81,2 91,5 98,1 112,0 122,2 Nøgletal Basiskapital 19,5 26,6 26,4 29,9 32,8 Anm.: Tabellen er ekskl. genforsikringsselskaber og Forsikringsselskabet Danica Skade, der er moderselskab for Danica Pension og Danica Pensjonsforsikring. Årsagen til dette er, at skadeforsikringsdriften er meget beskeden i forhold til moderselskabets samlede aktiver, hvilket medfører en skævhed for bl.a. egenkapital og basiskapital i forhold til skadesforsikringsdriften. F.e.r. betyder "for egen regning", dvs. efter fradrag af genforsikringsandel, der afdækker en del af den forsikringsmæssige risiko. Kilde: Finanstilsynet. Terrorforsikring i Danmark 19

21 Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv Figur 2.1 Solvensgraden - fraktiler og vægtet gennemsnit, Kilde: Finanstilsynet. Den gennemsnitlige solvensgrad dækker dog over stor spredning, jf. figur 2.1. I 2006 havde halvdelen af selskaberne en solvensgrad over 5,0. De 10 pct. af selskaberne, der havde den mindste overdækning, havde en solvensgrad under 2,0. De 10 pct. af selskaberne, der havde den største overdækning, havde en solvensgrad over 18,7. I forhold til terrorangreb, vil skadesforsikringsselskabernes eksponering typisk være koncentreret på hovedsageligt ulykkes- og sygeforsikring, forsikring af bygninger, løsøre og driftstab samt evt. arbejdsskadesforsikring. I alt udgjorde disse forsikringstyper ca. 59 pct. af den samlede forsikringsportefølje i 2006 målt på bruttopræmieindtægter. 2.2 Livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers seneste regnskaber Livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser opnåede samlet et resultat efter skat på omkring 14 mia. kr. i 2006, hvilket er en anelse lavere end de to foregående regnskabsår, jf. tabel 2.2. Terrorforsikring i Danmark 20

22 Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv Tabel 2.2 Uddrag af resultatopgørelser og balancer (mia. kr.) Resultatposter Bruttopræmier 66,1 72,0 75,6 81,0 90,3 Præmier f.e.r. 65,4 71,4 75,2 80,5 89,9 Forsikringsydelser f.e.r. 40,3 43,1 46,3 51,0 60,6 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. 4,4 4,8 4,4 4,5 4,6 Investeringsresultat 11,6 65,8 106,8 165,1 55,0 Årets resultat efter skat -10,3 14,6 16,2 16,4 14,2 Balanceposter Hensættelser til forsikringsog investeringskontrakter 850,9 918, Egenkapital 73,3 90,7 103,4 118,9 130,1 Aktiver i alt 945, Nøgletal Basiskapital 82,7 100,1 115,3 129,9 145,9 Anm.: F.e.r. betyder "for egen regning", dvs. efter fradrag af genforsikringsandel, der afdækker en del af den forsikringsmæssige risiko. Kilde: Finanstilsynet. Der blev i 2006 indbetalt præmier for 90 mia. kr. mod 81 mia. kr. i Det svarer til en stigning på 11½ pct. Størstedelen af præmieindtægterne i 2006 blev indbetalt til livsforsikringsselskaberne ca. 75 mia. kr. Af disse blev ca. 48 mia. kr. indbetalt på pensionsordninger i de markedsorienterede livsforsikringsselskaber. Omvendt blev der udbetalt forsikringsydelser for i alt ca. 61 mia. kr. i 2006 mod 51 mia. kr. i Det svarer til en stigning i udbetalingerne på lidt over 19 pct. Investeringsresultat blev på 55 mia. kr. svarende til et fald på ca. 67 pct. i forhold til Det er særligt obligationerne, der har trukket investeringsresultatet ned i forhold til Obligationsbeholdningen udgjorde ca. 60 pct. af de samlede aktiver, mens kapitalandele (aktier og andre kapitalandele) udgjorde ca. 27 pct. af de samlede investeringsaktiver i Grunde og bygninger udgjorde ca. 8 pct. af aktiverne. Nedgan- Terrorforsikring i Danmark 21

23 Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv gen i investeringsresultatet har alt andet lige bidraget til det lavere resultat efter skat i 2006 i forhold til Selskabernes samlede egenkapital udgjorde ca. 130 mia. kr. ved udgangen af Dette er en stigning på 9 pct. i forhold til ultimo 2005, hvor egenkapitalen udgjorde ca. 119 mia. kr. Selskabernes samlede basiskapital udgjorde ca. 146 mia. kr. ved udgangen af 2006, og den gennemsnitlige solvensgrad udgjorde 3,1 i Selskabernes basiskapital var således i gennemsnit lidt over 3 gange så stor som kapitalkravet i Spredningen i de enkelte selskabers solvensgrad har været varierende siden 2002, jf. figur 2.2. I 2006 havde halvdelen af selskaberne en solvensgrad over ca. 3,6. De 10 pct. af selskaberne, der havde den mindste overdækning, havde en solvensgrad under 1,2. De 10 pct. af selskaberne, der havde den største overdækning, havde en solvensgrad over ca. 9,8. Den gennemsnitlige solvensgrad ligger under medianen, hvilket er et udtryk for, at de store selskaber har en solvensgrad under gennemsnittet. Denne tendens kendes også fra andre typer af finansielle virksomheder. Figur 2.2 Solvensgrad - fraktiler og vægtet gennemsnit, Kilde: Finanstilsynet. Terrorforsikring i Danmark 22

24 Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv 2.3 Grænseoverskridende aktivitet i forsikringsbranchen Danske forsikringsselskabers grænseoverskridende aktivitet i udlandet De danske selskaber har kun en yderst begrænset grænseoverskridende aktivitet i udlandet på livsforsikringsområdet. Der er kun 1 selskab, som har filial i andre EU- /EØS-lande og 1 selskab, der er anmeldt til grænseoverskridende virksomhed i andre EU-/EØS-lande. På skadesforsikringsområdet har 6 selskaber ved udgangen af 2006 filialer i andre EU- /EØS-lande, og 1 af disse selskaber har tillige filialer i visse øvrige lande dvs. uden for EU/EØS. Af de 6 selskaber er 1 selskabs filialer alle i afløb, og 1 selskab har nogle af sine filialer i afløb. Hvad angår de "aktive" filialer, er de beliggende i Estland, Finland, Storbritannien, Spanien og Sverige samt som nævnt i visse øvrige lande uden for EU/EØS. Endvidere har 20 danske skadesforsikringsselskaber ved udgangen af 2006 anmeldt grænseoverskridende virksomhed i andre EU-/EØS lande. Af disse er nogle selskaber kun anmeldt i et enkelt eller to lande. I visse tilfælde skyldes anmeldelsen ikke, at der udøves en egentlig virksomhed, men at man forsikrer en enkelt risiko, der ligger i det pågældende land (f. eks. en kutter), og derfor ifølge reglerne skal anmelde sig som dækkende risici beliggende i et andet land. De danske skadesforsikringsselskabers samlede bruttopræmieindtægter fra direkte udenlandsk forretning udgjorde i alt 4,1 mia. kr. ultimo Det svarer til ca. 9 pct. af skadesforsikringsselskabernes samlede bruttopræmieindtægter. Heraf kom langt størstedelen af bruttopræmieindtægterne fra danske skadesforsikringsselskabers grænseoverskridende virksomhed (3,6 mia. kr.), mens den resterende del kom fra danske skadesforsikringsselskabers udenlandske filialer (0,3 mia. kr.). Udenlandske forsikringsselskabers grænseoverskridende aktivitet i Danmark I forhold til udenlandske selskabers grænseoverskridende aktiviteter i Danmark er det ikke umiddelbart muligt at opgøre disses markedsandel. Arbejdsgruppen skønner, at der er forholdsvis begrænset udenlandsk aktivitet på livsforsikringsområdet, og at udenlandske skadesforsikringsselskaber maksimalt har en markedsandel på 10 pct. i Danmark. 653 forsikringsselskaber var i 2006 anmeldt fra et andet EU land eller et land, som EU har indgået aftale med (et såkaldt EØS-land), til at udøve skadesforsikringsvirksomhed i Danmark. Af de 653 udenlandsk anmeldte selskaber var 32 anmeldt som filialer, mens de resterende 621 var anmeldt som grænseoverskridende virksomhed fra hjemlandets hovedsæde eller fra filial i andet medlemsland. Terrorforsikring i Danmark 23

25 Kapitel 2 Det danske forsikringsmarked og forsikringserhverv 146 forsikringsselskaber var i 2006 anmeldt fra andet EU/EØS-land til at udøve livsforsikringsvirksomhed i Danmark, heraf 1 som filial og 145 som grænseoverskridende virksomhed fra hjemlandets hovedsæde. 2.4 Tilsyn, anmeldelse/notifikation og solvenskontrol I Danmark skelnes der i lovgivningen mellem skadesforsikringsselskaber samt livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Det er ikke tilladt at drive skadesforsikringsvirksomhed og livsforsikrings- og pensionsvirksomhed i samme selskab. Et forsikringsselskab skal for lovligt at kunne forsikre danske risici have tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve forsikringsvirksomhed eller være anmeldt/notificeret til filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark fra et andet land indenfor EU-/EØS-land. Finanstilsynet er ansvarlig for det offentlige tilsyn med forsikringsaktiviteter i Danmark. Et forsikringsselskab skal for at kunne få tilladelse være i besiddelse af en tilstrækkelig basiskapital for at opfylde det lovmæssige kapitalkrav. 1 Finanstilsynet har en række indgrebsmuligheder, hvis selskabet kommer i eller nærmer sig økonomiske vanskeligheder, jf. kapitel 6. De spænder fra muligheden for at kræve en genoprettelsesplan udarbejdet til at inddrage et forsikringsselskabs tilladelse. 1 Kapitalkravet defineres i Lov om Finansiel virksomhed (Fil) 127, mens basiskapital defineres i Fil 128. Terrorforsikring i Danmark 24

26 Kapitel 3 Forsikringsordninger mod særlige risici Kapitel 3 Forsikringsordninger mod særlige risici Der findes i dag én ordning som beredskab mod særlige risici. Det drejer sig om Krigsforsikringsinstituttet for skibe. Tidligere har der også været Flyforsikringsfonden. Flyforsikringsfonden blev nedlagt i efteråret Flyforsikringsfonden udsprang af terrorangrebene den 11. september Fonden havde til hensigt at dække flyselskaber mod terror. Fondens juridiske rammer reguleredes af et aktstykke og et sæt vedtægter. Krigsforsikringsinstituttet for skibe er et hvilende institut, der træder i kraft i tilfælde af krig mellem Danmark og en fremmed magt eller i tilfælde af en stormagtskrig hvilket vil sige en krig, hvor Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien eller USA er i indbyrdes krig. Såfremt det sker, har danske skibe pligt til at tegne forsikring i instituttet. Præmien indbetales, så der evt. kan ske udbetaling af erstatning for krigsskader. Instituttet er reguleret ved lov, og der redegøres for rammerne i det nedenstående. Der findes endvidere 5 krigsforsikringsforbund. Eftersom disse er af ældre dato, er det valgt primært at fokusere på det nyligt reviderede Krigsforsikringsinstituttet for skibe. 3.1 Flyforsikringsordningen I lyset af de store erstatningskrav imod flyselskaberne efter terroraktionerne i USA den 11. september 2001 nedsatte flyforsikringsselskaberne med virkning fra natten mellem den 24. september og 25. september 2001 deres dækning for skader på tredjepart på jorden (dvs. liv, bygninger m.v.) som følge af krig, terrorisme og lignende hændelser. Før terroraktionen var den forsikringsmæssige dækning på sådanne skader op til $ mio., mens den lovpligtige ansvarsdækning var $ 50 mio. Efter terroraktionen nedsatte flyforsikringsselskaberne deres dækning til den lovpligtige ansvarsdækning. Flyforsikringsselskabernes begrænsede dækning skyldtes, at der i forsikringsbranchen var stor usikkerhed om størrelsen af den risiko, som terror indebar. De ændrede forsikringsvilkår medførte, at flyselskaberne ville indstille flytrafikken, da flyselskaberne ikke ville risikere at blive imødegået med erstatningskrav, der ikke var forsikringsmæssig dækning på. På den baggrund drøftede EU s økonomi- og finansministre situationen. På grund af den korte frist var det ikke muligt med en fælles EU-løsning, hvorfor ministrene besluttede, at det var op til de enkelte medlemslande at finde en løsning på problemet. Ministrene drøftede derfor de hovedprincipper, som medlemslandene burde lægge til grund for løsningen af det opståede problem. Ministrene lagde afgørende vægt på, at forsikringsbranchen fortsat deltager i forsikring af luftfart, hvorfor en eventuel ordning alene burde vedrøre den opståede begrænsning i forsikring af skader på tredje- Terrorforsikring i Danmark 25

27 Kapitel 3 Forsikringsordninger mod særlige risici part som følge af krig, terrorisme og lignende. Løsningen burde i øvrigt sigte mod, at afdækningen tilbageføres til forsikringsbranchen og bør fortsat baseres på et genforsikringsprincip mod præmiebetaling. Ministrene enedes på den baggrund om nogle hovedprincipper, som medlemslandene i givet fald kunne lægge til grund i deres nationale løsninger af problemet, jf. boks 3.1. Boks 3.1 Hovedprincipperne for en national ordning Problemet bør om muligt løses markedsmæssigt. Den offentlige assistance bør kun dække specifikke markedsproblemer. Der skal være en rimelig præmie, som så vidt muligt afspejler de involverede risici. En tidsbegrænsning på en måned samtidig med, at der arbejdes på mere permanente løsninger og på at tilskynde forsikringsmarkedet til igen at tage over. På den baggrund blev der etableret en dansk løsning med det formål at hindre, at flytrafikken stoppede natten mellem den 24. og 25. september Det blev foreslået, at den danske ordning baseredes på principperne fra erklæringen fra EU s økonomiog finansministre, jf. boks 3.1. Forslaget gik på en ordning, hvor staten stillede garanti over for et eller flere forsikringsselskaber, som tegner flyforsikringer for skader mod tredjemand som følge af krig, terrorisme og lignende hændelser. Grønlandske og færøske luftfartselskaber omfattedes af ordningen. Endvidere blev leverandører af tjenesteydelser til luftfartsbranchen omfattet af ordningen. Garantien gjaldt en måned fra den 24. september 2001 kl , og økonomiministeren kunne forlænge garantien. Garantien dækkede op til den forsikringssum, der var før terroraktionen. Garantien skulle administreres gennem en fond, Flyforsikringsfonden, der oprettedes som en selvstændig forvaltningsenhed. Staten gik ind og garanterede for fondens forpligtigelser med en statsgaranti. Administrationen af fonden kunne henlægges fra økonomiministeren til en offentlig myndighed eller et forsikringsselskab. Det blev foreslået at henlægge administrationen af fonden til Nordisk Flyforsikringsgruppe, som var en fælles agent for en række forsikringsselskaber. Flyselskaberne skulle indbetale præmier til fonden, og størrelserne på præmierne blev i aktstykket fastsat til følgende: $ 0,25 pr. passager pr. flyvning for dækning mellem $ 50 mio. og $ 750 mio. $ 0,50 pr. passager pr. flyvning for dækning mellem $ 50 mio. og $ mio. Terrorforsikring i Danmark 26

28 Kapitel 3 Forsikringsordninger mod særlige risici For lufthavne m.v. skulle præmien udgøre 25 pct. af præmien for deres ansvarsforsikring, hvor skader forårsaget af terror nu ikke var omfattet af policen. Præmierne blev fastsat til denne størrelse blandt andet på grundlag af, hvad præmierne var i de andre lande. Når det igen blev muligt for flyselskaberne at dække de pågældende risici på det private marked, så skulle fondens virksomhed ophøre, hvilket den gjorde i foråret Ved oprettelsen af fonden blev statsstøttereglerne også overvejet. Det var vurderingen, at garantiordningen kunne indebære et element af statsstøtte. Imidlertid var det konklusionen, at ordningen var forenelig med fællesmarkedet, idet støtten havde til formål at råde bod på skader, der er forårsaget af usædvanlige begivenheder, hvilket falder ind under undtagelsesbestemmelsen i EU-traktatens artikel 87, stk. 2, jf. afsnit De juridiske rammer for flyforsikringsordningen De juridiske rammer for flyforsikringsordningen var indeholdt i to retskilder. Dels det af Økonomiministeriet udarbejdede aktstykke nr. 285 af 21. september 2001, dels i de i henhold til aktstykket udarbejdede vedtægter for fonden. I aktstykket var der en beskrivelse af baggrunden for flyforsikringsordningen. Yderligere var der en beskrivelse af, hvad økonomiministeren søgte finansudvalgets tilslutning til. Beskrivelsen dannede de grundlæggende rammer for flyforsikringsordningen. Vedtægterne supplerer aktstykket. Heri fastlægges blandt andet de formelle retningslinier for ordningen. Selve fonden for flyforsikringsordningen var ikke underlagt fondslovgivningen. Fonden var en selvstændig statslig forvaltningsenhed med selvstændig ledelse og regnskabsaflæggelse. Økonomiministeren stillede garanti over for forsikringsselskabers dækning af skader på tredjepart som følge af krig, terrorisme og lignende risici. Formålet var gengivet i vedtægterne, hvori det var angivet, at fonden havde til formål at administrere statens garanti for flyforsikring ved krig og terrorhandlinger, herunder oppebære præmieindtægter og foretage erstatningsudbetalinger under garantiordningen. Fonden havde hjemmel til at opkræve præmier fra flyselskaberne til dækning af den risiko, som fonden bar. Derudover stillede staten garanti for fondens forpligtigelser. I aktstykket var den maksimale forsikringsdækning skønnet til at være $ 200 mia. Staten garanterede reelt for et beløb svarende til, at alle kommercielle fly samtidig forulykkede som følge af krig eller terrorhandlinger. Garantien omfattede kun ansvarsskader, som fly forårsagede og omfattede ikke skader på selve flyet. Garantien dækkede forsikringsselskabernes forpligtigelser på en sådan måde, at flyselskaber var dækket som før katastrofen. Terrorforsikring i Danmark 27