Forsikrings- og pensionsbranchens

Transkript

1 Forsikrings- og økonomi Henrik Munck Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen Nøgletal og indikatorer for effektivitet i pensionsbranchen 8 3. Udvikling i forsikringsbranchen Nøgletal for forsikringsbranchen Datagrundlag 14 Side 2

4 Side 3

5 1. Sammenfatning De danske forsikrings- og pensionsselskaber 1 kom igennem 2014 med overskud, der var højere end i Det skyldes blandt andet faldende renter og gode afkast på aktier. Resultatet i skadesforsikring steg betydeligt - i første række som følge af faldende erstatningsudgifter. Markedsudviklingen i 2014 for pensionsbranchen kan sammenfattes i følgende punkter: Faldende renter og høje kursgevinster på aktier medførte samlet et højere investeringsafkast i 2014 sammenlignet med Investeringsafkastet efter pensionsafkastskat endte på 215 mia. kr. Selskabernes hensættelser steg med ca. 55 mia. kr. Lavere renter bidrog til denne udvikling i hensættelserne. Men stigningen i hensættelser skyldes også indbetalinger og øget levetid. Produkter uden garanti vinder fortsat frem, og de samlede hensættelser til markedsrenteprodukter er nu på 765 mia. kr. en stigning på 30 pct. fra 2013 Pensionsbranchen har fortsat fokus på administrationsomkostningerne. Opgjort i procent af hensættelserne har omkostningerne været jævnt faldende over de senere år til 0,29 pct. i 2014, svarende til 842 kr. pr. forsikret. Årets resultat i pensionsbranchen endte på 9,3 mia. kr. svarende til en egenkapitalforrentning på 7,6 pct. For forsikringsbranchen er udviklingen i 2014 påvirket af fusionen mellem Codan og Trygg-Hansa, der isoleret set forøger resultatposterne betydeligt. Udviklingen kan sammenfattes ved følgende punkter: Bruttopræmieindtægterne udgjorde i 2014 ca. 67,6 mia.kr. mod 68 mia.kr. i , mens bruttoerstatningsudgifterne steg med 3,7 mia. kr. i Det forsikringstekniske resultat endte på 7,3 mia. kr., hvilket er en stigning på ca. 450 mio. kr. ift Investeringsafkastet i forsikringsselskaberne steg til 7,1 mia. kr. Dette gav et samlet resultat i 2014 på 11,5 mia. kr. Combined ratio faldt til 89,4 pct. fra 91,4 pct., mens erstatningsprocenten faldt til 71,0 fra 75,1 pct. Stigningen i erstatningsprocenten skyldes fald i erstatningsprocenterne på både privat- og erhvervsforsikring. Resultatet førte til en egenkapitalforretning på 14,4 pct., en stigning på 2,5 pct.-point i forhold til Ser man på egenkapitalforrentningen over perioden , har den gennemsnitlige egenkapitalforrentning i branchen dog været væsentligt under egenkapitalforrentningen i private byerhverv. 1 Gennem rapporten bruges udtrykket pensionsselskaber om livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser samlet. Forsikringsselskaber referer samtidig alene til skadesforsikringsselskaber. 2 Tal for 2013 er korrigeret for effekten af Codans fusion med Trygg-Hansa. Korrigeringer er foretaget ud fra Codans korrigerede regnskabstal for 2013, jf årsregnskab for Codan Forsikring A/S Side 4

6 2. Udvikling i pensionsbranchen 2014 Tabel 1 Resultatopgørelse for pensionsbranchen * * Mio. kr Præmier/medlemsbidrag f.e.r Investeringsafkast efter pensionsafkastskat Forsikrings- og pensionsydelser f.e.r Ændring i livsforsikrings /pensionshensættelser f.e.r Ændring i kollektivt bonuspotentiale Ændring i hensættelser for unit-linked forsikringer Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r Egenkapitalens investeringsafkast Resultat før skat Skat/pensionsafkastskat af egenkapitalen Årets resultat Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af Kilde: og Finanstilsynet Figur 1 Pensionsydelser i Mia. kr Tilbagekøb Andre ydelser Summer og løbende pensionsydelser Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af Kilde: og Finanstilsynet Figur 1 viser sammensætningen af pensionsselskabernes ydelser. Stigningen i udbetaling af summer og løbende ydelser afspejler stigende udbetalinger til pensionister. Udviklingen i tilbagekøb kan hænge sammen med, at en del Side 5

7 pensionskunder i 2013 og 2014 har benyttet muligheden for at omlægge fra kapitalpension til alderspension med en skatterabat. Omlægningerne har medført en fremrykning af betalingen af afgift til staten på kapitalpensioner. Figur 2 Aktiver for pensionsselskaberne Mia. kr Aktiver i alt Heraf investeringsaktiver tilknyttet markedsrente Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af Kilde: og Finanstilsynet. Figur 2 viser en kraftig vækst i den andel af pensionsselskabernes aktiver, der er tilknyttet produkter på markedsrentegrundlag, dvs. produkter, hvor kunden ikke er lovet nogen minimumsforrentning af pensionsopsparingen. Branchen lever dermed fortsat op til den aftale, der i 2012 blev indgået med Erhvervs- og vækstministeriet om at arbejde for at reducere andelen af de garantiforpligtelser, der ligger i det traditionelle pensionsprodukt. Tabel 2 Passiver for pensionsbranchen Mio. kr Egenkapital Hensættelser til forsikringsog investeringskontrakter Heraf - Kollektivt bonuspotentiale Hensættelser til unitlinkkontrakter Gæld Passiver i alt Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af Kilde: og Finanstilsynet. 3 Den regnskabsmæssige post hedder hensættelser til unit-link kontrakter, men posten indeholder både hensættelser til rene unit-link produkter og til andre markedsrente-produkter. Side 6

8 Figur 3 Livsforsikrings- og pensionshensættelser til traditionelle produkter Mia. kr Bonuspotentiale på fripoliceydelser Bonuspotentiale på fremtidige præmier Garanterede ydelser Anm.: Tallene for 2013 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af Kilde: og Finanstilsynet. Afkastet på aktier bidrog i 2014 ligesom i både 2013 og 2012 til det positive investeringsresultat. Både i kraft af høje investeringsafkast og i kraft af den øgede vægtning af aktier i branchens aktivsammensætning. Tabel 3 Investeringsaktiverne og disses afkast, Andel af aktiver, pct. Afkast i pct. Grunde og bygninger 6,8 7,1 6,4 7,1 5,0 3,7 4,0 8,8 Kapitalandele 16,4 16,1 20,0 20,4-4,7 15,1 15,6 15,3 Obligationer 68,6 70,3 70,3 65,1 8,0 7,5-0,1 8,7 Andre aktiver 4 8,2 6,5 3,3 7, Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af Afkast og beholdningen dækker ikke aktiver tilknyttet unit-link kontrakter. Aktiver holdt indirekte gennem fx investeringsforeninger er inddelt efter de underliggende aktiver. Kilde: og Finanstilsynet. 4 Andre aktiver omfatter pantesikrede udlån, øvrige finansielle investeringsaktiver og afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Side 7

9 2.1. Nøgletal og indikatorer for effektivitet i pensionsbranchen Figur 4 Afkast i pct Pct Afkast før skat Afkast efter skat Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af En oversigt over nøgletallene kan ses i tabel 4. Kilde: og Finanstilsynet. Tabel 4 viser en fortsat positiv udvikling i effektivitet. Omkostningerne fortsætter således med at falde, hvad enten der måles i forhold til størrelsen af præmier/indbetalinger, størrelsen af hensættelser eller pr. forsikret. I forhold til andre OECD-lande er omkostningsprocenten i danske pensionsselskaber blandt de laveste. I 2014 er konsolideringen af pensionssektoren fortsat, ligesom tendensen til, at pensionsselskaber går sammen om at løse driftsopgaver er fortsat. Det kommer også kunderne til gavn i form af øget effektivitet. Tabel 4 Udvikling i udvalgte nøgletal Afkast før PAL (N 1 ) 0,9-3,1 7,6 10,1 9,1 10,5 1,9 13,1 Afkast efter PAL (N 2 ) 0,9-2,5 6,5 8,8 8,0 9,3 - - Omkostningsprocent af præmier (N 3 ) 4,7 4,5 4,7 4,0 4,2 3,9 3,6 3,4 Omkostningsprocent af hensættelserne (N 4 ) 0,4 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 0,3 0,3 Omkostninger pr. forsikret, kr. (N 5 ) Bonusgrad (N 8 ) 9,0 1,4 2,9 4,9 3,9 5,4 6,6 8,9 Solvensdækning i pct. (N 12 ) Egenkapitalforrentning før skat (N 13 ) 1,5-16,9 11,3 19,8 4,8 15,0 5,7 9,0 Egenkapitalforrentning efter skat (N 14 ) 0,9-16,2 9,3 18,0 3,9 12,7 4,5 7,6 Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af Kilde: og Finanstilsynet. Side 8

10 Pensionsbranchens egenkapitalforrentning er for en stor dels vedkommende styret af investeringsafkastet. Lovgivningens rimelighedsprincip sikrer, at fordeles rimeligt mellem på den ene side de forskellige kundegrupper og på den anden side pensionsselskabets ejere og er en medvirkende årsag til, at egenkapitalforrentning ret konsekvent ligger under egenkapitalforretningen i de markedsmæssige byerhverv som helhed, jf. figur 5. Figur 5 Egenkapitalforrentning efter skat Egenkapitalforrentning, pct Pensionsbranchen Markedsmæssige byerhverv Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 94,6 pct. af En lav forrentning af egenkapitalen kan dække over, at ejerne af selskabet har lånt penge til pensionskunderne bogført på en skyggekonto for at overholde ydelsesgarantierne. Disse tilgodehavender inddrives, når investeringsafkastet tillader det. Ved at betragte egenkapitalforrentningen over en tilstrækkelig lang periode, mindskes betydningen af skyggekonti. Kilde: og Finanstilsynet Side 9

11 3. Udvikling i forsikringsbranchen 2014 Tabel 5 Uddrag af resultatopgørelsen for forsikringsselskaberne K 1) ) Mio. kr Bruttopræmieindtægter Præmieindtægter f.e.r Forsikringsteknisk rente ,9 116 Udbetalte erstatninger Erstatningsudgifter f.e.r Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast før forsikringsteknisk rente Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser Resultat før skat Skat Årets resultat Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 91,3 pct. af 1) Codan har pr. 1. marts 2015 fusioneret med Trygg-Hansa, hvilket påvirker resultatopgørelsen for I kolonnen 2013K er tallene for 2013 justeret med den ændring af Codans 2013 resultatopgørelse, der skyldes fusionen. Kilde:, Finanstilsynet, regnskaber for Codan Forsikring A/S for 2013 og var samlet set et tilfredsstillende år for den danske forsikringsbranche. Årets resultat er øget med 2,5 mia. kr. ift (der er justeret for effekten af Codan Forsikrings fusion med svenske Trygg-Hansa). Det skyldes dels en forbedring af investeringsafkastet før forsikringsteknisk rente, der steg med 1,9 mia. kr. Derudover blev det forsikringstekniske resultat forbedret med godt 450 mio. kr. Bruttopræmieindtægterne faldt samlet set svagt fra 68 mia. kr. i 2013 til 67,6 mia. kr. i Set over de seneste tre år er der en tendens til faldende præmieindtægter, hvilket afspejler, at selskaberne i den aktuelle konkurrencesituation er tilbageholdende med at sætte præmierne op. 5 F.e.r. står for for egen regning og betyder fradrag af genforsikring. 6 Se bekendtgørelse nr af om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 36, stk. 1-3 for en forklaring af sammenhængen mellem den forsikringstekniske rente og forrentning af forsikringsmæssige hensættelser. Side 10

12 Der har jf. tabel 5 været en stigning på knap 4 mia. kr. i præmieindtægter for egen regning fra 2013 til Sammenholdt med faldet i bruttopræmieindtægter på ca. en halv mia. kr., giver det indtryk af, at branchens samlede selvbehold af skadesforsikring har været større i 2014 end i de foregående år. De udbetalte erstatninger er steget med knap 4 mia. kr. brutto og ca. 3 mia. kr. for egen regning fra 2013 til Erstatningerne til skader efter ekstremt vejr var i 2014 begrænsede i forhold til de foregående år, hvor særligt skybruddene i 2011 samt stormene Allan og Bodil i 2013 resulterede i bruttoerstatninger på hhv. godt 6 mia. kr., 2,6 mia. kr. og 1,6 mia. kr. Der var i 2014 ikke væsentlige erstatningsudbetalinger i forbindelse med storme, men skybrud kostede dog branchen erstatningsudbetalinger på 650 mio. kr. Tabel 8 og figur 6 viser effekten af erstatningerne i forbindelse med ekstremt vejr på branchens erstatningsprocent og combined ratio. Samtidig ses det, at den generelle tendens til faldende omkostninger set i relation til præmieindtægterne fortsætter. Stigningen i omkostningsprocenten fra 2012 til 2013 kan primært henregnes til behandlingen af den store mængde skader, der fulgte i kølvandet på de to storme. I 2014 har omfanget af sager relateret til vejr-skader været mere begrænset, hvilket også kan ses i tallene. Tabel 6 Udvalgte aktiver for forsikringsselskaberne i K ) Mio. kr Finansielle investeringsaktiver Heraf - Kapitalandele Obligationer Aktiver i alt Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 91,3 pct. af 1) Codan har pr. 1. marts 2015 fusioneret med Trygg-Hansa, hvilket påvirker den samlede balanceopgørelse for I kolonnen 2013K er tallene for 2013 justeret med den ændring af Codans 2013 resultatopgørelse, der skyldes fusionen. Kilde: og Finanstilsynet. 7 Finansielle investeringsaktiver dækker her over: kapitalandele, investeringsforeningsandele, obligationer, andele i kollektive investeringer, pantesikrede udlån, andre udlån, indlån i kreditinstitutter samt øvrige. Side 11

13 Tabel 7 Udvalgte passiver for forsikringsselskaberne i mio. kr K ) Mio. kr Egenkapital Hensættelser til investerings- og forsikringskontrakter Gæld Passiver i alt Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 91,3 pct. af Codan har pr. 1. marts 2015 fusioneret med Trygg-Hansa, hvilket påvirker den samlede balanceopgørelse for I kolonnen 2013K er tallene for 2013 justeret med den ændring af Codans 2013 resultatopgørelse, der skyldes fusionen. Kilde: og Finanstilsynet. Tabel 6 og 7 viser, at branchens samlede balance ikke er ændret væsentligt fra 2013 til 2014, når der ses bort fra effekten af Codans fusion med Trygg-Hansa Nøgletal for forsikringsbranchen Tabel 8 Udvikling i udvalgte nøgletal Bruttoerstatningsprocent 70,7 74,6 74,2 78,6 80,7 70,7 75,1 71,0 Bruttoomkostningsprocent 17,5 17,6 16,9 17,7 17,8 17,7 18,2 16,7 Combined ratio 90,3 92,7 94,4 98,5 95,2 89,8 91,4 89,4 Egenkapitalforrentning 15,4-1,8 19,1 11,0 9,1 13,5 11,9 14,4 Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 91,3 pct. af Kilde: og Finanstilsynet. Bruttoerstatningsprocenten faldt fra 75,1 i 2013 til 71 i En væsentlig årsag hertil Side 12

14 Figur 6 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen Pct Bruttoerstatningsprocent Combined ratio 2003 Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 91,3 pct. af Den meget lave erstatningsprocent i 2006 skyldes ekstraordinær frigivelse af reserver i ét selskab. Kilde: og Finanstilsynet Bruttoomkostningsprocent Figur 7 Egenkapitalens forrentning i forsikringsbranchen og markedsmæssige byerhverv Pct Anm.: Tallene for 2014 er baseret på indberetninger til, der dækker 91,3 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau jf. afsnit 4. Der foreligger endnu ikke tal for markedsmæssige byerhverv for 2013 og Kilde:, Finanstilsynet og Danmarks Statistik Egenkapitalforrentning skadesforsikring Egenkapitalforrentning markedsmæssig byerhverv Gns Side 13

15 4. Datagrundlag Data fra denne rapport kommer hovedsageligt fra s regnskabsdatabase. Databasen består af regnskabsoplysninger indberettet af s medlemmer og dækker 94,8 pct. af pensionsmarkedet og 91,3 pct. af forsikringsmarkedet i Tallene er opregnet med 2013-vægte, hvorved de dækker hele branchen. Danmarks Statistiks tal benyttes til generel sammenligning, herunder egenkapitalforrentning samt løn- og prisudvikling. Der er i enkelte tabeller for skadesforsikringsselskaber udarbejdet en korrektion vedrørende 2013, der viser betydningen af for skadesforsikringsselskabernes regnskabstal af Codan Forsikrings fusion med Trygg-Hansa. Fusionen er sket pr. 31. marts 2015, de regnskabstal, Codan Forsikring har indberettet for 2014 er inklusive effekten af fusionen. Til den udarbejdede korrektion er benyttet regnskabsoplysninger for Codan Forsikring A/S for 2013 og Side 14

16 er brancheorganisation for forsikringsselskaber, pensionsselskaber og tværgående pensionskasser i Danmark. varetager forsikrings- og interesser, og det er vores vision, at branchen skal opleves som en betydelig aktør, der bidrager konstruktivt med at skabe tryghed og til at løse velfærdssamfundets udfordringer. Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,