BERETNING S 1

Transkript

1 BERETNING S 1

2 Forord... s 3 Udviklingen på værdipapirmarkederne fra 2016 til s 4 Fondens resultater i perioden s 5 CS Pensionsfonds medlems- og kapitalgrundlag... s 6 Investeringsretningslinjer... s 7 Omkostninger og afkast... s 8 Nyt livscyklus valg for medlemmer... s 9 CS Pensionsfond og etiske overvejelser i relation til investeringer... s 12 Pensionsfonden administrerer følgende typer pensionsordninger... s 13 Nye pensionsregler i s 14 Frivillig indbetaling på Aldersopsparing (AOS)... s 14 Overløbsordning (livrente) og bedre muligheder ved frivillige indbetalinger... s 15 Grænser for indbetaling i 2016, 2017 og s 15 CS Pensionsfond EU s Persondataforordning (GDPR)... s 16 CS Pensionsfond Nyhedsblad... s 18 CS Pensionsfond og e-boks... s 18 CS Pensionsfond og brug af NemID... s 18 Seniormøder i CS Pensionsfond... s 19 Gruppeforsikringer... s 20 CS Pensionsfonds Corporate Governance... s 20 CS Pensionsfonds bestyrelse samt organisation... s 21 CS Pensionsfonds direktion... s 22 CS Pensionsfonds struktur og Organisationsplan... s 22 S 2

3 Forord Når man ser tilbage på 2016, 2017 og den forløbne del af 2018 er det fristende at konkludere, at det var en dramatisk periode, specielt internationalt. I 2016 fik vi først Brexit, som blev anset som dramatisk, og siden Trumps valg i USA, som blev anset for endnu mere dramatisk. Og når vi ser på USA s ord og handlinger siden da, virker de om muligt endnu mere dramatiske. Specielt er det ud fra en økonomisk synsvinkel frygtindgydende, at USA under Trump har vist sig meget protektionistisk. Han bryder en lang tradition for at fremme fri handel. Det øger risikoen for handelskrige, beskyttelsestold osv. Hertil kommer, at man ikke kan sige, at USA og Europa har haft en heldig hånd for så vidt angår Syrien i den forløbne periode. Men indtil nu kan man ikke sige, at disse begivenheder har haft dramatiske følger. Den globale udvikling er gået sin ikke helt skæve gang, med fortsat vækst og bedre økonomi i det meste af verden. Arbejdsløsheden er faldende både i Europa og USA, og det er væsentligt, for langvarig arbejdsløshed er et stort problem. Servfølgelig er der udsving og nye problemer rundt omkring. Det ser ud til at gå fremad i Grækenland, til gengæld ser der ud til at være store problemer i Tyrkiet og endnu større problemer i Venezuela. Men overordnet set har udviklingen været ganske god. USA har hævet renterne noget i den forløbne periode, simpelt hen fordi det gik og går godt med den amerikanske økonomi. Aktiemarkeder er ganske gode indikatorer for forventningerne til fremtiden. Og hverken Brexit (som ser ud til at udvikle sig til en mere rodet affære, end de fleste havde forestillet sig for 2 år siden) eller Trumps ord og handlinger har gjort investorerne virkeligt nervøse. Alt afhængig af, hvor og hvad man lægger vægten, kan man tegne ret forskellige billeder. Set fra et europæisk synspunkt er f.eks. flygtningeproblemerne, forstået som nyankomne flygtninge, faldet drastisk i den forløbne periode. Men med en global synsvinkel ser det mindre godt ud. Utallige flygter fra Venezuela på grund af en nedbrudt økonomi, og det er kun ét af de mange lande, som folk flygter fra. Fokuserer man på bæredygtig vækst og Co2, ser tingene ligeledes meget forskellige ud. USA, forstået som regeringen i Washington, mener at klimaproblemer og skaden ved afbrænding af fossile brændstoffer er en myte, men adskillige amerikanske delstater har en anderledes tilgang. Og de fleste andre lande tager i stigende grad problemet seriøst. Set fra en ren dansk synsvinkel har udviklingen i den forløbne periode dog været positiv, og uden de store udsving. Der har været faldende arbejdsløshed og stabile priser, og økonomer er på det allersidste begyndt at tale om, at presset på arbejdsmarkedet taler for stigende lønninger. Det sker meget sjældent og er et klart tegn på gode tider. Betalingsbalanceoverskuddet har i hele perioden været tårnhøjt. Det gode vejr i denne sommer har været skadelig for landmændene og for rejsebranchebranchen, men udmærket for alle os andre. I en usikker verden er det ud fra en ren dansk synsvinkel svært at være decideret utilfreds. Det er lettere at forestille sig, at det kunne være gået meget værre, end at det kunne være gået meget bedre. S 3

4 Udviklingen på værdipapirmarkederne fra 2016 til 2017 Den globale økonomi har siden primo 2016 været stabil ustabil. Der er som sædvanlig sket mange uventede begivenheder, som på selve tidspunktet forekom at være af voldsom betydning. I 2016 fik vi først Brexit, som har ændret udsigterne for EU en del, og derudover det ret uventede valg af Donald Trump til USA s præsident. Donald Trump har så ved sine handlinger siden da forøget risikoen for handelskrige og gensidig beskyttelsestold. Der er næppe nogen tvivl om, at Trump i sig selv har øget usikkerheden om amerikansk politik ganske væsentligt. De mange tweets og de mange udskiftninger af ledende medarbejdere har ikke netop forøget tilliden til business as usual i det internationale samarbejde. Omvendt er det svært at sige, at der totalt set har været tale om en meget dramatisk periode. Krigen i Syrien har nu varet nogle år, men der sker ikke alverden nyt, og det samme gælder for andre af verdens uropunkter. Og på visse områder er dramatikken blevet mindre. Flygtningestrømmen kan måske fylde meget i den offentlige debat og for uheldige lande tæt på brændpunkterne. Men ud fra en snæver dansk betragtning og det er jo af gode grunde for den, vi anlægger har der været et stadigt fald i antal flygtninge, der kommer til Danmark. Det er gået fremad med realøkonomien, med en stigning i både vækst og i vækstforventninger, både nationalt og globalt. I Danmark er vi meget tæt på fuld beskæftigelse. Der er selvfølgelig stadig stor forskel på arbejdsløsheden i det nordlige og det sydlige Europa, men udviklingen går generelt i retning af lavere arbejdsløshed, og dermed også i retning af bedre statsfinanser. Man hører i dag væsentligt mindre om Grækenland, end tilfældet var for 3 år siden. Renten var været holdt ultra lav i Europa i den forløbne periode, men renterne er i denne periode steget i USA, og denne udvikling ser ud til at fortsætte, og kan på et tidspunkt smitte af i Europa. Det er forbløffende, at både inflation, lønstigninger og renter har kunnet holdes på ultralave niveauer, når man tager de forbedrede konjunkturer i betragtning. Danske aktier gav i 2016 et tab på omkring 6 %, målt på det bredest mulige aktieindeks. Det skyldes dog i meget høj grad Novo, der på grund af sin enorme størrelse vejer meget tungt i det danske aktieindeks. Novo faldt med ikke mindre end 36 % i I 2017 var afkastet af danske aktier til gengæld ikke mindre end 18,5 %. De har i den forløbne del af 2018 givet et afkast på omkring 5 % (pr. 22. august 2018). Det skal endnu engang fremhæves, at disse afkast er over, hvad man kan forvente fremadrettet. Med en fortsat negativ kort rente 10-årig er der ikke grund til at forvente aktieafkast på mere end nogle få procent om året, og sandsynligheden for store negative afkast er absolut betydelig. Som investor skal man gøre sig klart, at vi sagtens kan komme til at opleve adskillige år i træk, hvor det samlede afkast af pensionsformuen hvert år er negativt. Den lave rente gør værdifastsættelsen af realaktiver med lang levetid (aktier og fast ejendom) meget usikker. Næsten et hvilken som helst niveau kan retfærdiggøres, når den lange rente er så lav, som den er i dag. Afkastet af globale aktier afhænger af, hvilken valuta, afkastet måles i. Opgjort i danske kroner gav globale aktier i 2016 et afkast på godt 10 %, i 2017 et afkast på 7,7 % og i den forløbne del af 2018 har de givet et afkast på 8,3 % (pr. 22. august 2018). Den forløbne periode har alt i alt ikke været dårlig for pensionsopsparer. Og på mange måder ser tingene bedre ud end de gjorde for et par år siden, i hvert fald for danskerne. Det er nok mere tvivlsomt, om det gælder for f.eks. englænderne På værdipapirmarkederne er der, givet fondens formuesammensætning, grund til at dele udviklingen op i 3 dele, det danske obligationsmarked, det globale aktiemarked og det danske aktiemarked. Den lange rente faldt i både 2016 og 2017, men er i 2018 steget igen, men niveauet er stadig lavere end ved starten af Den korte rente har været ekstremt lav hele perioden, med negative korte renter hele perioden. Mange småsparere har brokket sig over, at banken ingen rente gav, uden at påskønne, at de fik en utrolig favorabel behandling. Store indskydere, både erhvervsvirksomheder, kommuner, pensionskasser og velstående privatpersoner, har måttet betale for at have penge i banken. De fleste storkunder har foretrukket at betale banken for at passe på pengene, fremfor at løbe risikoen med at ligge med nogle millioner kr. under hovedpuden eller i en boks. S 4

5 Fondens resultater i perioden Nedenstående tabel viser fondens resultater i perioden Risiko afd Obl. Afd. Høj Risiko Mellem risiko Lav Risiko Kontant afd Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL ,80% 21,85% 1,19% 1,01% 19,65% 16,64% 11,70% 9,94% 7,34% 6,22% 0,00% 0,00% ,41% 15,59% 5,26% 4,46% 15,12% 12,81% 11,05% 9,38% 8,55% 7,24% 0,00% 0,00% ,03% 12,73% -0,37% -0,31% 11,18% 9,47% 6,86% 5,83% 3,48% 2,95% 0,00% 0,00% ,19% 6,09% 6,27% 5,31% 6,96% 5,90% 6,64% 5,63% 6,50% 5,51% 0,00% 0,00% ,57% 10,62% 4,60% 3,90% 10,58% 8,96% 8,59% 7,27% 6,59% 5,58% 0,00% 0,00% Note: Afkast i perioden er tilpassede tal, så en sammenligning med afsæt i ny model (live-cycle) bliver mulig. Live-cycle modellen blev indført i 2017 Pensionsafkastskattesatsen (PAL-afgift) er fondens gennemsnitsafgift, og er ikke et udtryk for medlemmets pensionsafkastskat, idet hvert medlem har sin egen friholdelsesbrøk (1982 saldo), og dermed Deres egen PAL-afgiftssats. Nedenstående tabel viser fondens gennemsnitlige afkast i perioden Gns. 5-årige afkast Risiko afd Obl. Afd. Høj Risiko Mellem risiko Lav Risiko Kontant afd Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL Før PAL Efter PAL 15,64% 13,26% 3,36% 2,85% 12,61% 10,69% 8,95% 7,60% 6,48% 5,49% 0,00% 0,00% S 5

6 CS Pensionsfonds medlems- og kapitalgrundlag Ult Ult Konto type Antal konti Formue mio kr. Konto type Antal konti Formue mio kr. HØJ risiko Kapitalpension 55 1,04 Aldersopsparing ,24 Arbejdsmarkeds-/tillægspension ,66 I alt HØJ risiko ,94 Almen Investeringsafdeling MELLEM risiko Kapitalpension ,13 kapitalpension ,48 Aldersopsparing ,74 Aldersopsparing ,05 Arbejdsmarkeds-/tillægspension ,31 Arbejdsmarkeds-/tillægspension ,59 I alt Almen Investeringsafdeling ,18 I alt MELLEM risiko ,12 Kortfristet afdeling LAV risiko Kapitalpension 13 1,36 kapitalpension 1 0,14 Aldersopsparing 71 31,77 Aldersopsparing 31 23,63 Arbejdsmarkeds-/tillægspension ,35 Arbejdsmarkeds-/tillægspension 23 4,03 I alt Kortfristet afdeling ,49 I alt LAV risiko 55 27,80 Opsparingsafdelingen KONTANT afd. Kapitalpension 6 0,33 kapitalpension 15 1,39 Aldersopsparing 90 39,14 Aldersopsparing ,19 Arbejdsmarkeds-/tillægspension 46 7,07 Arbejdsmarkeds-/tillægspension ,94 I alt Opsparingsafdelingen ,54 I alt Kontantafd , Antal Antal Formue mio. kr konti konti Formue mio. kr. Kapitalpension ,82 Kapitalpension ,04 Aldersopsparing ,65 Aldersopsparing ,11 Arbejdsmarkeds-/tillægspension ,74 Arbejdsmarkeds-/tillægspension ,22 Pensionsfonden i alt ,21 Pensionsfonden i alt ,37 S 6

7 Investeringsretningslinjer Nedenstående skema viser fondens investeringsretningslinjer fastsat af bestyrelsen. Aktiv type Risikoafdelingen Obligationsafdelingen Kontantafdelingen 1. Alm. Obligationer Risikoafdelingen kan have indtil 10 pct. af formuen som kontant eller investeret i stats-eller realkreditobligationer. 2. KontantRisikoafdelingen Risikoafdelingen kan have indtil 10 % af formuen som kontant indestående i Pensionsfondens hovedbankforbindelse, samt i systemisk vigtige banker SIFI eller investeret i stats-eller realkreditobligationer. Der kan investeres i stats- og realkreditobligationer samt obligationer med lignende sikkerhed, herunder udenlandske statsobligationer. Den samlede varighed skal være mellem 6,0 og 9,0 år. Obligationsafdelingen må have indtil 10 pct. af formue i kontantindestående i banker. Hele rammen kan placeres i et af flere af følgende pengeinstitutter: Pensionsfondens hovedbankforbindelse, samt i systemisk vigtige banker SIFI. Inden for sammen ramme kan Obligationsafdelingen foretage indskud i andre pengeinstitutter dog maksimalt 1 pct. af formuen i ét pengeinstitut. 3. Indeksobligationer Beholdningen af indeksobligationer kan udgøre indtil 15 pct. af obligationsafdelingens formue og med en varighed i intervallet 5 og 10 år. 4. Pante- og gældsbreve samt højtforrentede erhvervsobligationer. 5. Aktier (danske og udenlandske) Risikoafdelingen kan have indtil 10 pct. af formuen i erhvervsbligationer/pante og gældsbreve. Maksimalt 4 pct. af Risikoafdelingens formue kan investeres i et enkelt selskab. Investeres via investeringsforening (pt. Fondens udenlandske aktier i Five Danes) følges de generelle regler om placering for investeringsforeninger. 6. Ejendomme Der investeres ikke i nye ejendomme og den bestående ejendomsportefølje afhændes, hvis passende tilbud modtages. Kontantafdelingens likviditet placeres primært som udlån til Obligationsafdelingen eller som indlån i en eller flere af følgende banker: Pensionsfondens hovedbankforbindelse og, samt i syste-misk vigtige banker (SIFI).. Formålet hermed er at sikre, at medlemmerne ikke lider formuetab ved et bankkrak, hvilket kunne ske, hvis pengene blev placeret som bankindskud. Kontantafdelingen modtager samme rente på indestående som obligationsafdelingen opnår for bankindeståender. S 7

8 Omkostninger og afkast To ting er væsentlige i forbindelse med pensionsopsparing, nemlig De samlede omkostninger forbundet med pensionsopsparingen og Afkastet af de foretagne investeringer. Pensionsopsparing er langsigtet opsparing. I gennemsnit indbetaler en pensionsopsparer lavt sat - måske i 35 år og får pengene udbetalt over 15 år. Dvs. pengene står der i gennemsnit mindst 25 år. Hvis omkostningerne i procent af pensionsformuen udgør 1,5 % i stedet for 0,5 %, så vil den årlige udbetalte pension være ca. 22 % mindre. Når det bliver 22 % og ikke 25 % er det en effekt af rentes rente. I øvrigt kan beregningerne laves på mange måder, som vi vil komme tilbage til senere. Det er med andre ord helt afgørende, at omkostningerne er små. Ikke desto mindre udgør omkostningerne ganske store beløb i mange pensionsordninger. Det væsentlige for fondens medlemmer er, at de samlede omkostninger i CS Pensionsfond er ganske lave. De gennemsnitlige årlige omkostninger i procent (ÅOP), inkl. både direkte og indirekte omkostninger til formueforvaltning og administration, lå i 2016 på 0,24 % og i 2017 på 0,22 % af den forvaltede formue. Afkast er den anden faktor, der er væsentlig for pensionen. Formueforvaltere med store årlige omkostninger i procent af den forvaltede formue forklarer altid, at man ikke skal se på, hvad man betaler, men hvad afkastet er efter omkostninger. Det er bedre at betale en omkostning på 1 % af formuen i en investeringsforening, der giver et afkast på 10 %, end at betale 0,5 % af formuen i en investeringsforening, der give et afkast på 7 %, som de aktive investeringsforeninger plejer at sige. Det er isoleret set rigtigt. Problemet er blot, at mens det er kompliceret at sammenligne omkostninger, er det uendeligt meget mere kompliceret at bruge afkasttal til ret meget. For så vidt angår omkostninger er der nemlig en betydelig tendens til, at de er forholdsvis stabile fra år til år. Den pensionskasse (eller investeringsforening), der har en årlig omkostningsprocent i år på 1 %, har ikke en omkostning på 0,2 % det næste år. Omkostningerne er forholdsvis stabile, jf. i øvrigt nedenstående tabel, der viser omkostningsprocenten i CS Pensionsfond de sidste 10 år. Heraf følger ikke nødvendigvis, at fonden er specielt dygtig til administration og forvaltning. Bestyrelsen prioriterer det højt at holde omkostningerne lave. Det forhold, at fonden ikke har livsvarige pensionsordninger med garantier og deraf følgende omkostninger til aktuar og et meget mere kompliceret risikostyringssystem, hjælper dog også med at holde omkostningerne nede. År kontogebyr i kr. total incl. Kon-togebyr årlig totalomkostning pr. konto antal konti ,22% ,24% ,19% ,24% ,24% ,24% ,21% ,25% ,27% ,21% Gennemsnit over 10 års perioden 110 0,23% S 8

9 Nyt livscyklus valg for medlemmer På repræsentantskabsmødet den 30. september 2016 blev vedtægtsændringerne ændret og pensionsfonden skiftede model pr. 01. januar 2017 til en Life Cycle model. I en life cycle model varierer folks andel af aktier i pensionsopsparingen med alderen, så de har en stor del af formuen investeret i aktier, når de er unge, og en mindre del investeret i aktier, når de er ældre. Hidtil har fonden haft 3 afdelinger, hvor anbefalingen om aktivsammensætning var uafhængig af alder. Den investeringsmæssige begrundelse er, at personens pensionsformue i de unge år er så lille, at selv en høj aktieandel kun giver ret beskeden risiko, forstået som risiko på den pensionsformue, man har ved pensionering. Hvorfor ny model? Den direkte anledning til overgangen var, at nyansatte medlemmer ikke længere bliver tjenestemænd. Deres pension vil derfor fremover alene komme fra indbetalingerne til CS Pensionsfond. I forlængelse af en politisk beslutning om en gradvis udfasning af tjenestemandsansættelsen i forsvaret, blev parterne (CS og Forsvarsministeriets Personalestyrelse/Finansministeriet) i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015 enige om en række ændringer på pensionsområdet gældende ved nyansættelser. Først og fremmest blev man enige om at hæve pensionsprocenten. Derudover blev man også enige om at justere ydelsessammensætningen af pensionsordninger i CS Pensionsfond bl.a. som en konsekvens af, at denne gruppe af medlemmer ikke længere kunne se frem til en livsvarig tjenestemandspension. Fremadrettet vil en pensionsordning i CS Pensionsfond ved udbetaling således bestå dels af en livsvarig pension ( 2 /3), dels af en ratepension ( 1 /6) samt en alderspension ( 1 /6). Tidligere har det hele været arbejdsmarkedspension (ratepension), fordi tjenestemandspensionen reelt udgjorde omkring 3 /4 af den samlede pension. I forlængelse af disse udefrakommende ændringer vurderede bestyrelsen at en ændring i retning af en live-cycle model ville være hensigtsmæssig. CS Pensionsfond har i den nye model søgt at holde det så enkelt som muligt, og fremadrettet opdeles fondens aktiver i tre afdelinger: 1) Risikoafdelingen, hvor der investeres i aktier, erhvervsobligationer og lignende aktiver, der giver forventet større afkast end realkreditobligationer, men også større risiko. 2) Den sikre afdeling = Obligationsafdelingen, hvor der investeres i danske stats- og realkreditobligationer samt obligationer med lignende sikkerhed, herunder udenlandske statsobligationer. Også her kan der ligge op til 10 % i kontanter. Sikre står i anførselstegn, for der er intet sikkert i denne verden. Men bestyrelsen syntes, at den noget mindre risikobehæftede afdeling lød underligt, så derfor Obligationsafdelingen. Kontantafdelingen sætter pengene i korte bankindskud eller udlån til den sikre afdeling (Obligationsafdelingen). Det er den måde, hvorpå aktiverne er fordelt rent administrativt og regnskabsmæssigt i fondene. Fonden opdeler som udgangspunkt medlemmerne i tre grupper: Højrisiko medlemmer Mellemrisiko medlemmer Lavrisiko medlemmer I nedenstående tabel fremgår fordelingen af medlemmets formue i de to afdelinger ved henholdsvis høj, mellem og lav risiko. Som det fremgår af tabellen ligner Mellemrisiko i meget høj grad den tidligere Almene investeringsafdeling, hvor ca. 45 % af formuen var investeret i risikoaktiver (som aktier, erhvervsobligationer, fast ejendom osv.), og ca. 55 % af formuen i sikre aktiver, dvs. i danske stats- og realkreditobligationer. Aldersinterval/risikogrupper Høj Risiko Mellem Risiko Lav Risiko Alm. Investerings afd. i årene Risikoafdelingen 75,0 % 50,0 % 25,0 % 45,0 % Obligationsafdelingen 25,0 % 50,0 % 75,0 % 55,0 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % S 9

10 I den nye model vil den nøjagtige fordeling af medlemmets formue afhænge af kursudviklingen i det pågældende år, da der kun rebalanceres én gang om året, nemlig i januar måned efter årets afkast og PAL-skat er bogført. Konkret bliver alle nyansatte (som i denne sammenhæng er ensbetydende med ansættelse pr. 1. april 2015 eller senere) samt øvrige ansatte, som overgår til ansættelse under ny overenskomst 2015, indplaceret efter alder i henholdsvis høj, mellem eller lav risiko som vist i nedenstående tabel. Aldersinterval/ risikogrupper Under 50 år år mindst 60 år Høj Risiko Mellem Risiko Lav Risiko Dvs. andelen af risikoaktiver, der tidligere har været uafhængig af alder, vil fremadrettet se ud som vist i tabellen. Ovennævnte indplacering gælder dog kun alene, hvis folk ikke foretager sig noget. Alle kan vælge frit mellem fire muligheder, nemlig høj, mellem eller lav risiko, men placering af hele formuen i kontantafdelingen er også en mulighed. Ønsker medlemmet en anden indplacering end som vist i tabellen skal de aktivt meddele fonden, at det er det, de ønsker. Eksisterende medlemmer er fonden generelt varsomme med at flytte rundt på uden deres aktive ønske. Eksisterende medlemmer blev i forbindelse med overgangen derfor indplaceret i den kasse, der mindede mest om den hidtidige indplacering. Alle der stod i kortfristet afdeling eller kontantafdeling blev derfor indplaceret i den nye kontantafdeling og alle der stod i Almen Investeringsafdeling, blev indplaceret i mellemrisiko uanset deres alder. De skal derfor kontakte fonden, hvis de ønsker valg af anden risikoprofil. Det vil sige, at alle blev indplaceret i en afdeling, der lignede den, de stod i inden overgangen til live-cycle, og hvis de ønskede noget andet, skulle de kontakte fonden. I forbindelse med overgangen overvejede fonden at indplacere folk efter deres alder, og dermed agere i overensstemmelse med modellens anvisninger, men som allerede nævnt er fonden varsom med at flytte folk uden deres accept. Kritikere vil måske kunne sige, at medlemmet i så fald blot kunne vælge at flytte til en anden risikogruppe, hvis det var ønsket, men det kræver jo, at de reagerer, og det er fondens erfaring, at det gør mange ikke. Flertallet interesserer sig meget lidt for pension og pension har en tendens til at glide nederst i bunken af vigtige sager, som kræver grundige overvejelser. Nedenstående tabel viser indplaceringen af de forskellige grupper i live-cycle modellen. Aldersinterval/risikogrupper år år år Høj Risiko Mellem Risiko Lav Risiko Kontant afdeling Indplacering fra den 1/ medmindre medlemmet skriftlig vælger anden risikoprofil For ansatte på ny overenskomst efter 1. april 2015 placeres alle medlemmets konti efter alder i risikogrupperne Alle øvrige medlemmer, samt hvilende konti som stod i Almen investeringsafdeling Alle medlemmer som stod i Kortfristet eller opsparingsafdelingen X X X Minimal ændring i forhold til tidligere alm. Inv. Afd. Medlemmet kan altid med p.t. 15 dages varsel til den 1. i en måned skifte risikoprofil X S 10

11 1. januar 2017 Den ny model trådte i kraft fra pr. 01. januar 2017, og efter denne dato gælder de nye vedtægter for alle, hvilket indebærer automatisk flytning første gang fra 2018 til lavere risikogruppe, når alderen tilsiger det, med mindre man aktivt vælger noget andet. Det betyder, at der fra 01. januar.2018 og efter hvert nytår vil der ske en alderstilpasset risikoændring. 01. januar 2018 skete der følgende flytninger: Årgang Flytter fra Flytter til 1958 Mellem Risiko Lav Risiko 1968 Høj Risiko Mellem Risiko På samme måde for årgangene fremover. Det betyder eksempelvis, at den 35-årige på gammel kontrakt, som tidligere stod i almen investeringsafdeling, bliver placeret i mellem risiko og bliver der, til han bliver 60 år, med mindre han aktivt skriver til fonden, at han vil flyttes til en anden risikogruppe. Hvis du vælger den risikoprofil, fonden har placeret dig i, skal du ikke foretage dig noget. Man kan altid selv vælge at skifte mellem de nævnte risikoprofiler med det af bestyrelsen fastsatte varsel, dog maksimalt 30 dages. Pt. Er dette varsel 15 dage til den 1. i en måned. Så det er meget fleksibelt for den enkelte, men fonden anbefaler, at man ikke skifter ofte. NB man vil/skal altid modtage en bekræftelse på et fremsendt ændringsønske med besked om, pr. hvilken dato ændringen sker. Bør man flytte indplacering? Der kan være individuelle forhold, der taler for, at folk skal vælge en anden placering, end den de får ifølge ovenstående. For at lette beslutningstagningen, har vi nogle generelle anbefalinger Meget kort: Vi vil råde folk, der ikke er tjenestemænd, og som er under 50 år, til at flytte fra mellem risiko til høj risiko. De kan efter bestyrelsens mening godt tåle at have nogle flere aktier. Vi vil råde folk, der er tjenestemænd, til at vælge høj risiko uanset alder. Det skyldes, at de har relativt små beløb investeret i fonden. Den største del af deres pension kommer fra en meget sikker tjenestemandspension, som er helt uafhængigt af aktiemarkedets luner og rentens udvikling. De kan derfor godt tåle en 75 % aktieandel, selv når de er over 60 år. Risiko vs antal tjenestemandsår 80,0 40 Risiko pct 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 Risiko Antal optjente tjenestemandsår 35,0 30,0 25,0 Antal optjente Tjenestemandsår S 11

12 CS Pensionsfond og etiske overvejelser i relation til investeringer CS Pensionsfond har efter nøje overvejelse valgt ikke at have egne formelle etiske investeringsretningslinjer for placering af fondens investeringer. Det er fondens vurdering, at udarbejdelsen af sådanne er så besværlige og omkostningskrævende, at udgiften ikke retfærdiggør omkostningen. Eventuelle etiske problemer opstår først og fremmest i forbindelse med aktier. Fondens obligationer består praktisk talt udelukkende af danske realkredit- og statsobligationer, hvor de etiske problemer efter fondenes mening er begrænsede. For så vidt angår danske aktier investerer fonden selv i disse. Skulle der opstå etiske problemer i forbindelse med danske aktier, vil fondens direktion og bestyrelse behandle spørgsmålet sag for sag. Den tætte kontakt mellem direktion og bestyrelse og det forhold, at fondschefen træffer beslutning om alle danske aktieinvesteringer, gør denne fremgangsmåde hensigtsmæssig. Det skal bemærkes, at i en global verden, hvor alle handler med alle, er det meget let at nå til, at man ikke kan handle med nogen som helst. Nogle vil boykotte bestemte stater (og dermed selskaber, der er aktive i disse stater), andre vil boykotte bestemte produkter (og virksomheder, der på nogen måde har forbindelse med disse produkter), og atter andre vil boykotte virksomheder, der producerer på bestemte måder (ikke organiseret arbejdskraft osv.). Som et eksempel på, hvor vanskeligt det kan være at fastlægge etiske retningslinjer kan nævnes, at en pensionskasse, hvis navn skal være unævnt, overvejede retningslinjer gående ud på, at man ikke ville investere i virksomheder, der producerede våben For så vidt angår udenlandske aktier, investerer fonden i disse gennem en investeringsforening. Fonden har valgt at anvende Danske Invests politik for så vidt angår SRI (Social Responsible Investments). Danske Invests politik kan ses på Danske Banks hjemmeside. Valget heraf bunder i, at Danske Bank er fondenes porteføljemanager for så vidt angår udenlandske aktier, og at det er administrativt besværligt/ umuligt for CS Pensionsfond at anlægge sin egen etiske politik. S 12

13 Pensionsfonden administrerer følgende typer pensionsordninger Oversigt over de pensionsordninger som CS Pensionsfond administrerer Kapitalpension Aldersopsparing Arbejdsmarkeds-/ Tillægspension Ansættelse eller jobskifte dato Oprettelse og indbetaling før 1. januar 2013 Ved ansættelse før 1. april 2015 Ved ansættelse 1. april 2015 eller senere Ved ansættelse før 1. april 2015 Ved ansættelse 1. april 2015 eller senere Etablering/ Indbetaling Der etableres ingen nye ordninger Kapitalpensionskonti som er afgiftberigtiget og ændret til en AldersopsparingK Ved OK 2015 blev parterne enige om, at der indbetales en 1/6 af pligtige pensionsbidrag til en Aldersopsparing. Dette gælder ved ansættelse 1. april 2015 og senere samt for allerede ansatte som overgår til ny overenskomst. Korttidsansatte (K35): Der optjenes pension efter 18 måneders ansættelse (inklusiv værnepligt). Pensionsprocenten udgør 10 % frem til det 26. fyldte år. Pensionsprocenten udgør herefter 15 %. Pensionsprocenten af tillæg udgør 15 % fra første ansættelsesdag i forsvaret. Langtidsansatte: Pensionsprocenten udgør 15 pct. Pensionsprocenten udgør 16 % Opsparingen foretages indtil medlemmet overgår til anden ansættelsesform eller afgår. Bidraget beregnes af den pensions givende løn. Udbetaling Frivillig indbetaling Udbetales som engangssum eller deludbetaling. Skal seneste udbetales 20 år efter opnået pensionsudbetalingsalder. Der etableres ingen nye ordninger Der kan etableres aftale om frivillig opsparing på en Aldersopsparing. Udbetales som løbende ydelse over min. 10 år og maks. 30 år. Ved pensionering frigives opsparet depot. Af depotet skal anvendes 80 % af depotværdien til køb af en livrente (livsvarig pension) ved livrenteselskab, restdepot udbetales over min. 10 år og maks. 30 år. Der kan etableres aftale om frivillig opsparing på arbejdsmarkedspension. Rate ordning samt mulighed for overløbsordning S 13

14 Nye pensionsregler i 2018 Den 19. december 2017 vedtog folketinget en række ændringer på pensionsområdet. Ændringerne trådte i kraft pr. 1. januar 2018 I relation til indskud på en Aldersopsparing (uden fradrags-/bortseelsesret) er de vigtigste ændringer følgende: Har man mere end 5 år til folkepensionsalderen, er der et indbetalingsloft på kr Har man 5 år eller mindre til folkepensionsalder er loftet på kr (i 2018). Der betales en afgift på 40 pct. af indkomstårets indbetalinger på en Aldersopsparing, såfremt der sker udbetaling fra en ratepensionsordning fra og med det tiende indkomstår før det indkomstår, hvor man/ pensionsopspareren når folkepensionsalderen. En eventuel afgift betales af det beløb, som overstiger en bundgrænse på Seneste udbetaling af aldersopsparing (og kapitalpension) er 20 år efter opnået pensionsudbetalingsalder. Kan man eksempelvis får udbetalt sin pension ved det fyldte 60. år, skal man altså senest hæve sin ordning ved det fyldte 80. år. Uagtet, at Aldersopsparingen senest skal udbetales, det 20 år efter opnået pensionsudbetalingsalder kan Aldersopsparingen efter aftale med pensionsinstituttet (eksempelvis CS Pensionsfond) påbegyndes udbetalt i rater indtil dette tidspunkt. Sidste rate skal være udbetalt 30 år efter opnåelse af pensionsudbetalingsalder. Er pensionsudbetalingsalderen 60 år, skal sidste rate altså være udbetalt ved det fyldte 90. år. Har man oprettet en pensionsordning i perioden mellem d kan denne tidligst udbetales 5 år før opnået folkepensionsalder. Ordninger der oprettes efter d kan tidligst udbetales 3 år før folkepensionsalder. Bemærk: De nævnte indbetalingslofter gælder for ALLE aldersopsparinger der indbetales til, dvs. både indbetalinger fra arbejdsgiver og private/frivillige indbetalinger. En mindre gruppe af fondens medlemmer vil få en højere pligtig indbetaling end kr på deres Aldersopsparing. Fonden, CS og FPS vil snarest muligt finde en løsning, der håndterer denne problemstilling. Ovenstående ændrer ikke ved muligheden for frivillig indbetaling på Aldersopsparing i CS Pensionsfond. Hvis man ønsker at benytte denne mulighed skal man følge anvisningerne på fondens hjemmeside. I relation til Arbejdsmarkeds-/tillægspension (Ratepension) er de vigtigste ændringer følgende: Den maksimale udbetalingsperiode forlænges fra 25 år til 30 år. Forlængelsen til 30 år gælder også for ratepensioner, der allerede er under udbetaling. Udbetaling skal senest starte op 20 år efter tidligste udbetalingsalder (hvis din tidligste udbetalingsalder er 60 år skal din udbetaling altså seneste starte op ved dit fyldte 80. år). I så tilfælde skal ordningen dog udbetales over 10 år. Hvis du har oprettet en pensionsordning i perioden mellem d kan denne tidligst udbetales 5 år før folkepensionsalder. Ordninger der oprettes efter d kan tidligst udbetales 3 år før folkepensionsalder. I relation til skattefri udbetaling af indbetalt efterlønsbidrag Har du indbetalt til efterlønsordningen, så kunne du i perioden d. 1. januar 2018 til d. 30. juni 2018 søge om at få dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Din A-kasse bistod med information om denne mulighed. Frivillig indbetaling på Aldersopsparing (AOS) I forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2015 blev det i 2016 aftalt med Forsvarsministeriets Personalestyrelse, at ansatte i forsvaret fremover også vil kunne foretage frivillig indbetaling på AOS i CS Pensionsfond. Muligheden for frivillig opsparing på AOS erstattede den tidligere aftale om frivillig indbetaling på Kapitalpension, som dermed ikke længere er en mulighed. AOS er en opsparingsmulighed, hvor der ikke er fradragsret, det vil sige, at det er beskattede midler man indskyder, men man betaler heller ikke skat, når man får pengene udbetalt. Dvs. på den måde minder AOS om opsparing i fri midler, dvs. almindelig opsparing. Hvorfor er Aldersopsparing en god ide? Fordelen ligger i, at man kun skal betale 15,3 % i PAL skat af afkastet på den indbetalte pension på en AOS, og altså ikke %, hvis der havde været tale om opsparing i frie midler. AOS er en fleksibel ordning. En AOS udbetales som sum og der kan ske delhævning fra pensionstidspunktet og indtil 20 år efter den tidligste udbetalingsalder. Det betyder, at man kan nøjes med at hæve i mindre beløb efter behov. Udbetaling af en AOS påvirker ikke størrelsen på det udbetalte folkepensionstillæg, dvs. i relation til en samspilsproblematik er AOS en relevant opsparingsmulighed. Bemærk: Hvis man ønsker at oprette en frivillig opsparing, og ens indkomst på opsparingstidspunktet er under topskattegrænsen (ca. kr før arbejdsmarkedsbidrag (8 %) i 2018) er en frivillig pensionsindbetaling på en Aldersopsparing en fornuftig mulighed. Hvis den skattepligtige indkomst derimod er over topskattegrænsen kan det være en bedre ide at lave en frivillig opsparing på en arbejdsmarkedspension/ratepension og/eller livrente, idet fradrag ned til topskattegrænsen vil give en besparelse i Topskatten. S 14

15 Overløbsordning (livrente) og bedre muligheder ved frivillige indbetalinger CS Pensionsfond har etableret en overløbsordning for pensionsindskud, der overstiger de grænser for ordninger, som CS Pensionsfond er godkendt til at administrere. Samarbejdet er etableret med AP Pension. I efteråret 2017 blev den investeringsgruppe CS Pensionsfond var med i AP Focus 2032 nedlagt, og medlemmets indbetalinger indplaceres nu i AP Active Ændringen skyldes, at AP Pension har skiftet fra en passiv til en aktiv investeringstilgang. Dette er i og for sig i modstrid med CS Pensionsfonds grundlæggende investeringsfilosofi, men CS Pensionsfond har valgt at forsætte samarbejdet med AP Pension, da det fortsat vurderes, at der er tale om en attraktiv aftale for medlemmerne. Endvidere vil et eventuelt depot i AP Pension kun udgøre en mindre del af medlemmets samlede opsparing. Når pligtige samt eventuelle frivillige bidrag overskrider det enkelte skatteårs loft for indbetaling overføres det overskydende beløb til overløbsordningen i AP Pension. For indbetalinger sidst på året (Okt Dec), vurderes de pågældende indbetalinger samt forventninger til restindbetalinger resten af året, før der evt. foretages overførsel til overløbsordningen. Dette gøres for at beskytte opspareren mod at blive pålagt unødige store omkostninger. Små pensionsordninger og især livrente ordninger er dyre og det indbetalte bidrag kan hurtigt spises op i omkostninger. I relation til ordninger hvor beløbet ikke overføres til overløbsordningen forbliver indskuddet på arbejdsmarkedspensionsordningen, med de dertilhørende skattemæssige konsekvenser. Medlemmerne kan se de skattemæssige konsekvenser på deres årsopgørelse men får samtidigt henvendelse fra Pensionsfonden om de forskellige muligheder. Overløbsordningen er en livrente, således at medlemmet fortsat opnår bortseelsesret/fradrag for de indbetalte beløb blev der samlet overført kr ,32 fordelt på 81 personer Oplysninger om omkostninger og om valg af anden investeringsprofil fremgår af AP Pensions hjemmeside www. appension.dk Medlemmer, der har fået etableret en Overløbsordning, kan følge deres egen ordning ved login med NEM-id via AP Pensions hjemmeside eller på Pensioninfo. Hvis du indbetaler til en ratepension andre steder end i CS Pensionsfond, skal du selv være opmærksom på, at de tilladte grænser/satser ikke overskrides (se evt. de tilladte grænser de enkelte år i de efterfølgende afsnit) på alle dine rate-og AMP/TIP ordninger tilsammen. Beløb udover den tilladte grænse giver ikke fradrag. Man har endvidere mulighed for at foretage frivillige indbetalinger til CS Pensionsfond. Fordelen er, at fonden indplacerer eventuelle overskydende beløb til Overløbsordningen, så man er sikret fradrag for al pensionsindbetaling. Alle indbetalte beløb i CS Pensionsfond, frivillige som pligtige, vil indgå i betingelserne på den enkeltes AMP/TIP. Formularen, Frivillig indbetaling på eksisterende ordning, på fondens hjemmeside, anvendes ved frivillig indbetaling. Grænser for indbetaling i 2016, 2017 og 2018 CS Pensionsfond er godkendt til at administrere to typer pensionsordninger, nemlig Aldersopsparing og Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (ratepension). I nedstående tabel ses indskudsgrænserne på disse ordninger i 2016, 2017 og Forskellen mellem indbetalingsgrænserne på henholdsvis en arbejdsgiver ordning og en privat tegnet ordning svarer til den bruttoskat (i 2018: 8 %), som arbejdsgiver/-pensionsinstitutter skal trække i indbetalingerne. CS Pensionsfond administrerer en arbejdsgiverordning(ratepension), og denne går forud for eventuelt privat tegnede rateordninger. I 2016 blev der samlet overført kr ,23 kr. til overløbsordningen i AP Pension, fordelt på 56 personer. I Aldersopsparing Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (ratepension) Arbejdsgiverordning Privat ordning , , , , , , ,00/*46.000, , ,00 Note: Ved indbetaling på Livsrenteordninger er der intet loft * For opsparet med fem år eller mindre til folkepension. S 15

16 CS Pensionsfond EU s Persondataforordning (GDPR) Fra d. 25. maj 2018 gælder der nye regler for hvordan virksomheder, organisationer og offentlige institutioner i EU skal behandle personoplysninger. CS Pensionsfond administrerer aftalte overenskomstmæssige pensionsbidrag for ansatte på Forsvarsministeriets område. Denne administration forudsætter, at fonden har adgang til pensionsopsparerens persondata, herunder eksempelvis navn, adresse, CPR-nummer og der kan også være oplysninger om job- og ansættelsesforhold (P-kat og stillingsbetegnelse). Fonden vil som udgangspunkt slette (eller anonymisere) den enkeltes personoplysninger, så snart de ikke længere har nogen relevans for fonden. Dog opbevarer vi dem altid i minimum 5 år af hensyn til bogføringsloven. Neden for kan fondens Persondatapolitik læses. Persondatapolitik for CS Pensionsfond Introduktion For at kunne administrere dine pensionsindbetalinger er der vigtige personoplysninger, vi har behov for at behandle. Vores persondatapolitik er ment som en hjælp til at forstå, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi anvender dem til. Dette er vigtige oplysninger, så vi håber, at du vil tage dig tid til at læse dem. Skulle du have spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til vores persondataansvarlige: Kontaktoplysninger på persondataansvarlig , hcd@csfonde.dk Dataansvarlig CS Pensionsfond, Snorresgade 15, 7 sal, 2300 København S (CVR-nummer ) Vores behandling af dine personoplysninger Vi behandler personoplysninger, som du eller en anden part, eksempelvis Forsvarsministerier eller CPR-registret, udleverer til os i forbindelse med din indbetaling til pension. Disse personoplysninger behandler og opbevarer vi for at kunne leve op til vores kontraktlige forpligtelser overfor dig i forbindelse med administrationen af dine pensionsindbetalinger samt en eventuel udbetaling af pension. Uden disse oplysninger vil vi ikke kunne administrere dine pensioner. Typisk drejer det sig om disse personoplysninger: CPRNR, navn, adresse, telefon, , Pkat. Tidsfrister for sletning/opbevaring Vi stræber efter at slette (eller anonymisere) dine personoplysninger, så snart de ikke har nogen relevans. Dog opbevarer vi dem altid i minimum 5 år af hensyn til bogføringsloven. Det kan dog komme på tale at opbevare dem længere i henhold til hvidvaskningsloven. Dine rettigheder efter persondataforordningen I forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger har du adskillige rettigheder: Retten til at modtage oplysning om hvordan vi behandler dine personoplysninger (oplysningspligt). Retten til at få indsigt i dine personoplysninger. Retten til at få urigtige personoplysninger rettet. Retten til at flytte dine personoplysninger (dataportabilitet). Retten til at få dine personoplysninger slettet. Denne ret kan CS Pensionsfond ikke efterleve så længe du ansat i forsvaret på CS overenskomstområde, eller har en hvilende ordning. Alle ovenstående rettigheder håndteres manuelt ved henvendelse til CS Pensionsfond. Vi kan afvise anmodninger, der er urimeligt gentagende, kræver uforholdsmæssig meget teknisk indgriben (f.eks. at udvikle et nyt system eller ændre en eksisterende praksis væsentligt), påvirker beskyttelsen af andres personlige oplysninger, eller som vil være ekstremt upraktisk (f.eks. anmodninger om oplysninger der findes som sikkerhedskopier). Hvis vi kan rette oplysninger, gør vi naturligvis dette gratis, med mindre det kræver en uforholdsmæssig stor indsats. Vi bestræber os på at vedligeholde vores tjenester på en måde, der beskytter oplysninger fra fejlagtig eller skadelig ødelæggelse. Når vi lukker din konto i CS Pensionsfond, slettes dine personoplysninger i henhold til gældende bogføringsregler. Du har til hver en tid retten til at klage til Datatilsynet Oplysninger, som vi videregiver Vi videregiver ikke personlige oplysninger til virksomheder, organisationer og enkeltpersoner uden for CS pensionsfond. Undtagelsen er i disse tilfælde: Til ekstern databehandling Vi videregiver personlige oplysninger til vores samarbejdspartnere eller andre betroede virksomheder eller personer, der behandler dem for os. Deres behandling er baseret på vores instrukser og i overensstemmelse med vores privatlivspolitik og andre gældende tiltag til fortrolighed og sikkerhed, eksempelvis vores databehandleraftale med pågældende samarbejdspartner. Af juridiske årsager Vi videregiver personlige oplysninger til virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner uden for CS Pensionsfond, hvis vi i god tro mener, at adgang, brug, bevarelse eller offentliggørelse af oplysningerne er nødvendig for at: Overholde gældende love, bestemmelser, sagsanlæg eller retsgyldige anmodninger fra offentlige myndigheder. Håndhæve gældende servicevilkår, herunder undersøgelse af potentielle overtrædelser. S 16

17 Registrere, forhindre eller på anden måde beskytte mod problemer med bedrageri, sikkerhed eller tekniske problemer. Holde CS Pensionsfonde fri fra skade, vores interessenter eller offentlighedens rettigheder, ejendom eller sikkerhed, sådan som det kræves eller tillades i henhold til lovgivningen. Vi kan dele oplysninger, der ikke identificerer personer, med offentligheden og vores partnere. Vi kan f.eks. dele oplysninger med offentligheden for at vise generelle tendenser såsom CS Pensionsfonds afkast. Overholdelse Vi gennemgår regelmæssigt, at vi overholder vores egen persondatapolitik. Vi overholder også adskillige selvregulerende sikkerhedspolitikker. Revisionshistorik Version den 28. maj 2018 udarbejdet af CS Pensionsfond Informationssikkerhed Vi arbejder hårdt for at beskytte CS Pensionsfond og vores interessenter mod uautoriseret adgang, ændring, offentliggørelse eller ødelæggelse af personoplysninger, som vi lagrer. Vi har implementeret følgende organisatoriske og tekniske foranstaltninger generelt i CS Pensionsfond: Antivirus på alle it-systemer, der behandler personoplysninger. Backup af alle it-systemer, der behandler personoplysninger. Anvendelse af branchetypiske it-systemer til behandlingsaktiviteterne. Adgangsbegrænsning til personoplysninger, så der kun gives adgang, hvor det er nødvendigt. Databehandleraftaler med leverandører, der behandler personoplysninger på CS Pensionsfonds vegne. Tavshedserklæringer med personale, der har behov for at behandle personoplysninger. Vejledning i sikker behandling af personoplysninger og informationsaktiver for personale med adgang til informationssystemer. Gennemførelse af ovenstående risikovurdering og dokumentation af alle systemer der behandler personoplysninger for at sikre et oplyst grundlag for sikkerhedsniveauet for persondatabehandlingen i CS Pensionsfond. S 17

18 CS Pensionsfond Nyhedsblad CS Pensionsfond og e-boks CS Pensionsfond sender Nyhedsbladet ud 4 gange om året. Nyhedsbrevet anvendes som den primære informationskilde af vores opsparer i relation til nye tiltag, lovændringer mm. Fonden har nogle kriterier for hvor meget en opsparer skal have på kontoen før han/hun modtager bladet. Således udsendes der til alle medlemmer hvortil der sker indbetaling samt til hvilende konti indeholdende en minimumsaldo på kr Der udsendes ikke til medlemmer bosiddende på Grønland, Færøerne og udlandet da forsendelsesadresser ikke kan opdateres og fonden sjældent modtager en flyttemeddelelse. Disse medlemmer kan få nyhedsbladet via eller læse det på fondens hjemmeside. Grunden til, at vi sender flere blade ud i januar er, at vi her oplyser om det forgangne års afkast og omkostninger, hvilket har stor interesse også for de mindre opsparer. Nyhedsblad Nr Nr. 2, 3 og Nr Nr. 2, 3 og Nr Nr. 2, Sendt fysisk til antal opsparer Der er i øjeblikket 610 personer der modtager Nyhedsbladet og andre nyheder elektronisk via vores Nyhedsmail. De modtager bladet ca. 14 dage før dem der afventer bladet fysisk i postkassen, på grund af produktions-/og forsendelsestiden. Medlemmerne kan også framelde sig det fysiske blad ved besked til fonden. Ud over information om lovændringer og CS Pensionsfonds drift, afkast mm. har Professor Michael Møller skrevet en del artikler. I 2016 blev det til 4 artikler, hvor artiklerne hed Skal man spare op til skilsmisse (hvis man nu skulle blive gift), Boliger og skattelettelser, Hvad har vi råd til og Hvor usikker er pensionen. Pr. 1. januar 2016 overgik CS Pensionsfond til e-boks. I første omgang modtog det enkelte medlem sit kontoudtog for 2015 i e-boks. I løbet af 2016 blev e-boks i stadig stigende grad anvendt som informationskanal mellem CS Pensionsfond og det enkelte medlem. Aktuelt arbejdes der på, at den enkelte fremadrettet vil modtage eksempelvis opgørelser for hel- og deludbetaling, information om afdelingsvalg og skift, og kontoudtog i sin e-boks. Målet med indførslen af e-boks i CS Pensionsfond har været at effektivisere forsendelse af post mellem fonden og dens medlemmer. Inden indførslen af e-boks fik fonden ofte henvendelser fra medlemmer, som havde fået indsat penge på deres NemKonto men endnu ikke havde modtaget en opgørelse fra fonden. Baggrunden for dette var, at pengeoverførsler generelt er hurtigere end posten. Så udover besparelser i form af færre udgifter til porto har brugen af e-boks forbedret informationsniveauet hos medlemmerne, idet der nu er en tidssammenhæng mellem pengeoverførsler og informationen om den skete transaktion. CS Pensionsfond og brug af NemID For at øge den generelle sikkerhed for, at det er rette person, der foretager dispositioner eller ændringer, blev der i perioden indledt en proces med omlægning af de anvendte formularer, således at formularerne i stigende grad skal udfyldes og signeres med NemID. Denne proces er endnu ikke afsluttet. I perioden blev følgende formuler omlagt til NemID: Del- og heludbetaling af kapital- og aldersopsparinger Skift af risikoprofil Udbetaling og udbetalingsmåde for Arbejdsmarkeds-/ tillægspension I 2017 skrev Michael Møller ligeledes 4 artikler Life cycle, Tvivlens Nådegave, Stor ståhej for ingenting og Stigende levealder, pensionsopsparing og incitamenter. Indtil dato 2018 har Michael Møller skrevet artiklerne Udvikling på værdipapirmarkederne 2017 Forenkling, En trepuklet kamel eller et vortesvin og Etik og den første sten. Alle nyhedsblade kan læses på under Nyhedsblade. S 18

19 Seniormøder i CS Pensionsfond Møderne søges lagt ca. 1½ år før den enkeltes afgangsalder fra forsvaret. Formålet er at, informationerne skal være så aktuelle som overhoved muligt og medlemmerne også føler at tidspunktet er inden for en årrække som er nærværende. For årgang 1957 og fremefter er der sket en del lovmæssige ændringer. Man har således ændret på afgangsalder, efterlønsalder og folkepensionsalder. Flere har endvidere meldt sig ud af efterlønsordningen. De vil i mange tilfælde gå en tid i møde som muligt arbejdsledige efter pensionering fra forsvaret. Der er derfor et behov for andre oplysninger/emner, end pensionsoplysninger alene, til de kommende seniorer og pensionister. Medlemmer, der har mulighed for at deltage i møderne, bliver indbudt direkte. De sidste år er indbydelserne sendt via e-boks. Transport og rejseudgifter er for deltagers egen regning. Møderne er med overnatning for medlem og ægtefælle/ samleve. På seniormøderne, har CS, CS Pensionsfond, FTF-A og en ekstern foredragsholder orienteringer om forhold, som vurderes relevante for perioden fra afgangsalder til folkepensionist. Emner er: Ledighed/dagpenge, jobmuligheder, jobsøgning mm. Tjenestemandspension Pensionsordninger i Fonden og øvrige ordninger Forsikringsforhold efter pensionstidspunktet Sammendrag af alle økonomiske aspekter Forhold om de fysiske og psykiske ændringer som sker omkring denne alder og situation. Målet er at klæde vores kommende seniorer/pensionister på til at få en god og fornuftig afgang fra forsvaret og overgang til seniortilværelsen. Oversigt over afholdte seniormøder i 2016, 2017 samt 2018 Møderne i 2016 blev afholdt for medlemmer og opsparere, der er født i sidste halvår af årgang 1957 og første halvår af årgang Møderne i 2017 var for medlemmer og opsparere, der er født i sidste halvår af årgang 1958 samt første halvår af årgang I 2018 inviteres medlemmer og opsparere der er født i sidste halvår af årgang 1959 samt første halvår af årgang Deltagelse: 2016 Mulige medlemmer Medlemmer deltager Ægte fæller deltager I alt deltager Mulige medlemmer Medlemmer deltager Ægtefæller deltager I alt deltager Mulige medlemmer Medlemmer deltager Ægtefæller deltager I alt deltager Alle planlagte møder i 2018 er afholdt, og med en større deltagelse end vi tidligere har set. For så vidt angår ikke aktive konti er kriteriet for at blive inviteret ændret til en minimumsaldo på kr., mod tidligere kr. Alle der indbetaler, dvs. aktive konti, er inviteret, uanset saldo. S 19

20 Gruppeforsikringer Pensionsforsikringen er obligatorisk for alle ansatte med pligtigt bidrag til arbejdsmarkedspensionen. Pensionsforsikringspræmien betales af pensionsbidraget fremgår af lønsedlen. Forsikringen dækker ikke hvilende medlemmer, medlemmer der er udtrådt af fonden eller medlemmer der kun har tillægspension. Udviklingen i summer - renter og præmie: Medlem død: - sum til efterladte - børnerente SUMMER/RENTER kr kr p.a. Pensionsforsikring kr kr p.a. kr kr p.a. Ægtefælle/samlever død: - sum til medlem kr kr kr Medlem 2/3 -erhvervsudygtig - rente til medlem Præmien kr p.a. kr p.a. kr p.a. pr. mdr. kr. 280,00 Børnerenten udbetales for hvert barn under 21 år. Renten beskattes hos barnet. pr. mdr. kr. 300,00 pr. mdr. kr. 320,00 CS Pensionsfonds Corporate Governance I et aktieselskab kontrollerer direktionen de ansatte, bestyrelsen kontrollerer direktionen og aktionærerne kontrollerer bestyrelsen, hjulpet af de uafhængige revisorer. I andre organisationer gælder noget tilsvarende. For at en sådan kontrol kan være effektiv, har man opstillet anbefalinger for god selskabsledelse - Corporate Governance. CS Pensionsfond finder det afgørende, at der løbende sker en behandling og evt. ajourføring af de fastsatte retningslinjer for Corporate Governance i fonden i den hensigt at opretholde den nødvendige sikkerhed omkring styring af virksomheden og sikkerhed for de forvaltede pensionsmidler. I relation til foreninger og fonde kan f.eks. vedtægter (der fastlægges af repræsentantskabet) regulere bestyrelsens handlefrihed. I CS Pensionsfond diskuteres Corporate Governance løbende og derudover er det et fast punkt på et todages seminar, fonden afholder ca. én gang hvert andet år eller efter behov. Bestyrelsen har senest drøftet Corporate Governance på seminar i juni 2017, hvorunder følgende emner bl.a. blev berørt: Investeringer i almindelighed og specielt hvor fonden afviger Produktudbuddet (pensionselementerne) Uddannelse af bestyrelsen På seminaret besluttede bestyrelsen, at et afsnit om etik, og hvorledes det behandles, skulle indskrives. CS Pensionsfonds overvejelser om etik fremgår ligeledes i indeværende beretning i afsnittet CS Pensionsfond etiske overvejelser i relation til investeringer. Endvidere blev det besluttet, at et afsnit om uddannelse af bestyrelsen skulle indskrives i fondens Corporate Governance. Fondens bestyrelsesmedlemmer skal således fremover gennemgå nødvendige basismoduler for bestyrelsesuddannelse, således at bestyrelsen certificeres i overensstemmelse med Finanstilsynets anvisninger på området, uanset at CS Pensionsfond ikke er omfattet af disse. Derudover afholdes der med ca. to års mellemrum et flerdages seminar for bestyrelsen. De planlægges bl.a. ud fra udskiftninger i bestyrelsen. Historisk har fonden valgt at give medlemmerne meget få valgmuligheder, med anbefaling om at vælge mellem risiko (tidligere Almen Investeringsafdelingen). S 20

21 Fonden har, som nævnt tidligere i beretningen, skiftet til et livscyklusprodukt (Life-Cycle) som standardprodukt, hvor risikoandelen varierer over livet. Bestyrelsen er enig om, at denne ændring både er tro mod fondens passive investeringsfilosofi og samtidig imødekommer behovet for mindre justeringer i den udbudte produktportefølje som følge af bl.a. ændrede ansættelsesformer (og som følge heraf en stigende differentiering i de pensionsmæssige behov og forudsætninger i medlemsgruppen). Der er tre overordnede begrundelser for fondens passive investeringsfilosofi ( køb og behold ): Ydmyghed: Fondens bestyrelse mener ikke, at den kan finde en fondschef, der kan finde porteføljemanagere, der kan tjene penge på en aktiv investeringsstrategi, specielt ikke på de internationale markeder. Udgangspunktet er derfor en meget lav omsætningshastighed for porteføljen. Bestyrelsens kvalifikationer og forretningsmodel: Det fremgår af Finanstilsynets skemaer mht. evaluering af bestyrelsen, at en sådan evaluering skal tage udgangspunkt i den pågældende finansielle virksomheds forretningsmodel. Jo mere avanceret forretningsmodel, desto større krav stilles til bestyrelsen. Da bestyrelsen ikke er selvsupplerende, har man opfattet det som hensigtsmæssigt med en enkel forretningsmodel, da det minimerer sandsynligheden for, at bestyrelsen ikke har de nødvendige kvalifikationer. Herudover er det generelt bestyrelsens indstilling, at enkelthed er godt i sig selv. Risiko og kontrol: Bestyrelsens opfattelse er, at risiko for overdreven spekulation, rogue traders, direkte svindel eller tab som følge af simpel dumhed, mindskes kraftigt ved en passiv politik. Af samme årsag søges anvendelse af finansielle instrumenter, der kan mindske overskueligheden, holdt på et minimum. En passiv politik mindsker disse risici væsentligt. I forlængelse af ovenstående er der reelt tre fordele ved en passiv politik: Den mindsker muligheden for de ovenfornævnte problemer. Den tiltrækker ikke de mennesketyper, der tiltrækkes af den aktive politik. Svindlere søger hen, hvor der er mulighed for at svindle, spekulanter hvor der er stor mulighed for at spekulere osv. Den passive politik minimerer behovet for at bruge store ressourcer på sammenlignende afkastmåling. Med en aktiv porteføljepolitik er det logisk at bruge ressourcer på at sammenligne porteføljemanagerne med forskellige indeks, kontrollere for risiko, omkostninger osv., alt sammen ganske omkostningskrævende aktiviteter, som kræver betydelig ekspertise både hos fondschef og bestyrelse. Fondens bestyrelse har valgt at tilknytte professor Michael Møller som rådgiver. Michael Møller anvendes også af direktionen til sparring og analyser. Michael Møller refererer direkte til bestyrelsen og deltager i bestyrelsesmøderne, så han kan sige fra, hvis han er uenig med den daglige ledelse. CS Pensionsfonds bestyrelse samt organisation Forsvarsministeriet har udpeget OB Michael R. Bygholm, der på udpegningstidspunktet var Chef for Koordinationsafdelingen, Værnsfælles Forsvarskommando til ny formand for CS Pensionsfond pr. 1. januar Michael R. Bygholm har mange års erfaring fra en bred vifte af områder og stillinger inden for Forsvaret. Han har blandt andet været afdelingschef for Personelforvaltning for alt personel i Forsvaret og derfor også involveret i økonomisk styring af den del af forretningen. Han returnerede fra USA i august 2015 efter en 4-årig periode som den nationale repræsentant i NATOs hovedkvarteret i Norfolk, og som nævnt bestred han herefter stillingen i Værnsfælles Forsvarskommando som chef for Koordinationsafdeling, som bl.a. er ansvarlig for forsvarsforlig. Siden marts 2018 har han været stabschef ved den Danske Militære Repræsentation (DAMIREP) til NATO & EU i Bruxelles. CS Pensionsfonds direktion Med henblik på en fremtidssikring af det administrative set-up i CS Pensionsionsfond blev Rune K. Larsen ansat pr. 1. juni 2017 som souschef og stedfortræder i CS Pensionsfond. Rune K. Larsen kom fra en stilling som specialkonsulent i CS med ansvar for bl.a. overenskomstforhandlingerne. Igennem de sidste 3 overenskomster har Rune K. Larsen haft et tæt og nært samarbejde med fondschefen om pensionsforhold og aftaler, herunder ikke mindst ændringerne ved OK 2015, og har tidligere været ansat i bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Velfærdsministeriet. Rune K. Larsen er uddannet Cand.merc. fra CBS i S 21

22 CS Pensionsfonds struktur og Organisationsplan Tilsynsmyndigheder: SKAT og Forsvarsministeriet Repræsentantskabet: 1 repræsentant pr. 50 medlemmer af fonden Kritisk revision: Viggo Veje Bestyrelse: Kell L. Andersen Michael R. Bygholm, Formand (udpeget af FMN (fra 1/1-2016) Jesper Korsgaard Hansen, Næstformand (valgt af repræsentantskabet (fra 09/ )) Lene Larsen (udpeget af FMN (fra 1/1-1986)) Ulrik Mosekjær (valgt af repræsentantskabet (fra 09/ )) Lars Dalsgaard (valgt af repræsentantskabet (fra 10/ )) Ole Kjær Poulsen (valgt af repræsentantskabet (fra 10/ )) Flemming Lassen (valgt af repræsentantskabet (fra 10/ )) Administration og ansatte Professor Michael Møller Investeringssagkyndig for bestyrelsen (fra 1983) H.C. Drewsen Fondschef-direktør Rune Kjølby Larsen Souschef/daglig leder Karin Poulsen Sagsbehandler Administration af pension, samt sagsbehandling, portefølje opgørelse og analyse. Juridisk rådgivning Asger Landgren Sagsbehandler Administration af pension, samt sagsbehandling, portefølje opgørelse og analyse. Investeringsrådgiver for bestyrelsen og administration Charlotte Clausen Pensionskonsulent Administration af pension, samt sagsbehandling, portefølje opgørelse og analyse. Regnskabsmæssig rådgivning Ret og Råd, Sydkysten Professor Michael Møller Statsaut. Revisionsfirma PriceWaterHouseCoopers S 22