NR. 3 juli årgang

Transkript

1 NR. 3 juli årgang

2 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson Bjarne Kehr Ulrik Mosekjær Første halvår må betragtes som relativt roligt. Hverken den uafklarede situation på den politiske front om forholdene på Krim eller de fortsat eskalerende problemer i mellemøsten har givet anledning til større nervøsitet på værdipapirmarkederne. I Danmark går det stille og roligt fremad, med stigende optimisme og bedre beskæftigelse. I Europa er billedet lidt mere blandet. Renten på såvel lange danske statsobligationer som korte obligationer og realkredit obligationer er i 1. halvår af 2014 faldet med mellem 0,25 % 0,50 %. Det afspejler selvfølgelig den lavrentepolitik, der føres både i EU og i USA. Den danske rente følger som bekendt meget tæt renten i Europa, blot med den forskel, at danske statsobligationer (sammen med tyske) anses for praktisk talt risikofri, hvilket ikke er tilfældet for alle europæiske statsobligationer. Rentefaldet bevirker, at fonden har haft pæne kursgevinster på obligationer. Det er isoleret set godt, men bagsiden af medaljen er, at når der skal geninvesteres, bliver det til et lavere afkast. Den lave rente er medvirkende årsag til, at andre investeringer herunder aktier virker mere attraktive. Efterspørgslen på aktier kombineret med pæne resultateter fra virksomheder har igen afstedkommet rekordniveau for danske aktier. Danske aktier har siden årsskiftet givet et afkast på ca. 20 %, mens aktier globalt set har givet et afkast på omkring 7 %, målt i danske kr. Man skal i den forbindelse huske, at aktiekurser afspejler forventninger. Man bør derfor ikke blive overrasket, hvis en fortsat fremgang i konjunkturer og beskæftigelse i Danmark bliver ledsaget af et kursfald på aktier. Den situation kan sagtens opstå. I aktiekurserne er indregnet en forventning om fortsat fremgang. Fondens afkast for første kvartal har på danske aktier været et afkast på 19 % og på udenlandske ca. 7 %. Med venlig hilsen Claus Uttrup Formand Afkastet på obligationer har været på godt 5 % og på indeksobligationer knapt 2 %. Opgørelse over fondenes resultater og formuesammensætning bringes inde i bladet. Aktier er både i år og sidste år steget meget, og det får sikkert mange til at tænke, at det må indebære, at man nu bør sælge sine aktier. I den anledning bringes artiklen Skal fonden sælge sine aktier af professor Michael Møller for at belyse nogle forhold, som fonden overvejer i den anledning. Vi bringer tillige en artikel Mulighederne for at reducere investeringsrisikoen, som er relevant for dig, hvis du mener aktierisikoen i fondens Almen investeringsafdeling er for høj set i relation til dine individuelle forhold. Næste nummer af nyhedsbladet bliver udsendt medio oktober måned 2014.

3 Formuens sammensætning og afkast Almen Investeringsafdeling Obligationer + kontanter 48,3 % 48,8 % Indeksobligationer 6,2 % 5,6 % Danske aktier 16,7 % 16,4 % Udenlandske aktier 26,8 % 27,3 % Ejendomme 2,0 % 1,9 % I alt 100,0 % 100,0 % Resultat for ,45 % eller 15,0 % p.a. Under forudsætning af uændret formue, rente- og kursniveau, vil resultatet for år 2014 blive 8,4 % p.a. Kortfristet afdeling Kontanter 44,1 % 34,7 % Obligationer 55,9 % 65,3 % I alt 100,0 % 100,0 % Resultat for ,39 % eller 0,8 % p.a. Opsparingsafdelingen Resultat for ,53 % eller 1,1 % p.a. 3

4 4 Skal Fonden sælge sine aktier? Af professor Michael Møller Det danske aktieindeks har lige slået rekord. Det er nu højere end nogen sinde før, højere end selv i de euforiske dage i For mange er rygmarvsreaktionen: Nu skal vi sælge, for nu er markedet igen drevet af ubegrundet optimisme, Markedet er steget kraftigt både i 2012, 2013 og den forløbne del af 2014, uden at der er sket ret meget ændring i beskæftigelsen eller i den beskedne vækst. Det er en forståelig reaktion. Vi har alle følelsen af, at udviklingen ikke kan fortsætte, aktierne kan ikke blive ved med at stige med % om året. Det er også rigtigt. Men det relevante spørgsmål er ikke, om aktier kan blive ved med at stige med 30 % om året. Det relevante spørgsmål er, om der i dag er mere grund til at frygte kursfald og mindre grund til at tro på kursstigninger, end der var for ét eller to år siden. Det er nøjagtigt som med Monte Carlo. Vi ved alle, at rødt ikke kan blive ved med at komme ud i en uendelighed. Men det ændrer ikke ved, at selv om rødt er kommet ud 15 gange i træk skal man ikke tro, at nu er det overvejende sandsynligt, at det bliver sort næste gang. Uanset hvad der er sket forud i tid, er rødt og sort nøjagtigt lige sandsynlige, når hjulet spinnes endnu engang. Folk der for nogle år siden solgte deres Novo aktier, fordi de var steget så meget de foregående år, at det ikke burde kunne blive ved, har bittert fortrudt dette salg, for Novo aktierne kunne faktisk godt blive ved med at stige. Det forhold, at aktieindekset nu er i rekordhøjde, bør ikke give anledning til speciel frygt. Aktieselskaber udbetaler som hovedregel kun en del af deres overskud til aktionærerne, mens resten investeres i selskabet, så det ligger næsten i sagens natur, at der stadig slås nye rekorder. Det er måske mest tydeligt for selskaber som TopDanmark, hvor man af princip aldrig udbetaler udbytte. Den del af overskuddet, som selskabet ikke selv har brug for udbetales til aktionærerne ved, at man tilbagekøber en del af de cirkulerende aktier og annullerer dem. Det gør, at kursen på TopDanmarks aktier stiger over tid, for aktionærerne får ikke noget løbende udbytte. Hele afkastet kommer i form af kursstigning. På den baggrund kan det ikke undre, at der hele tiden konstateres nye kursrekorder. Man skal passe på med at kigge efter mønstre og tro, at man kan forudse aktiekurserne. For man kunne jo med lige så stor ret anlægge følgende betragtning: På langt sigt er aktiekurserne steget med 7 % om året. Men siden 2008 er de kun steget med omkring 2 % om året, så hvis det efterslæb skal indhentes, må aktierne snart stige kraftigt. Men denne betragtning er nøjagtig lige så naiv som den første; vi kan ikke tjene penge ved at følge en simpel handelsstrategi ud fra, hvordan aktiekurserne har udviklet sig historisk. Hvis det var så let, var der nok mange, der havde fundet ud af det. Fonden har rent faktisk solgt danske aktier i den senere tid. Men det skyldes ikke, at administrationen tror, at der kommer et kursfald. Det skyldes blot, at de danske aktier efterhånden udgjorde for stor en del af fondens formue, og vi kan ikke lide at have for mange æg liggende i én kurv. Sidst, men ikke mindst skal man tænke over, hvad alternativet til aktier er. Det er enten obligationer,

5 der giver en latterlig lav rente, eller også er det ejendomme og erhvervsobligationer. Og både ejendomme og aktier vil måske også være triste investeringer, hvis aktiemarkedet falder. Det er forsigtighedsovervejelser og ikke selvtillidsovervejelser, der dikterer fondens investeringspolitik. 5

6 Muligheder for Pensionsopsparere der ønsker at reducere investeringsrisikoen Af professor Michael Møller Siden oktober 2005 har medlemmerne haft mulighed for at vælge, at de ikke har alle deres midler i én afdeling. Fonden har igennem tiden fået en del henvendelser fra seniorer og pensionerede medlemmer om placering af deres pensionsopsparing i fondens afdelinger. Medlemmer har udtrykt, at de var godt tilfreds med afkastet og administrationen, men de følte at der var en lidt stor risiko for dem ved at have alle pengene i Almen afdeling, da denne har en aktieandel på ca. 40 %. Omvendt ønskede de ikke at have alle pengene i den korte afdeling eller opsparingsafdelingen. sker på (eller er sket på for pensionister) til en af de andre afdelinger. På den måde kan man styre sin aktierisiko efter egne præferencer. Så en person, der nærmer sig pensionsalderen, kan så indimellem flytte penge fra investeringsafdelingen over i kortfristet afdeling eller kontantafdelingen. Der kan flyttes penge mellem fondens afdelinger med det sædvanlige opsigelsesvarsel som gælder for alle øvrige transaktioner, nemlig med 15 dages varsel til den første i en måned. Der er ingen omkostninger forbundet ved overførsel af en del af indestående, men der vil så være 2 konti, hvorfor der også vil blive opkrævet det årlige kontogebyr på kr. 114,00 (2014) for hver konto. Medlemmerne har således stor frihed til selv at bestemme. Man skal dog være opmærksom på, at det for mange er let at overvurdere risikoen i investeringsafdelingen. En aktieandel på 40 % kan lyde lidt høj i forhold til, hvad man mange ste- 6 Som følge heraf har fonden siden 2005 givet medlemmerne mulighed for at fordele deres formue på mere end én afdeling. Man kan ikke vælge, at de løbende indbetalinger skal fordeles på flere afdelinger. Man skal vælge én afdeling, som løbende pensionsindbetalinger går ind på. Man kan derimod vælge at flytte et givet beløb, f.eks kr., fra den afdeling, som indbetalingen

7 der tilråder pensionister og folk nær pensionsalderen. Men fonden har mange medlemmer, der har en tjenestemandspension. Dvs. de har en betydelig pensionsindtægt, hvortil der ikke er knyttet nogen aktierisiko overhovedet. Aktieandelen i investeringsafdelingen skal ses i det lys. Den samlede aktierisiko vil således være ret beskeden sammenlignet med forholdene for langt de fleste med arbejdsmarkedspensioner. Men ikke alle fondens medlemmer er eller bliver tjenestemænd, og for ikke tjenestemænd kan det derfor være forståeligt at nogle ønsker at nedbringe aktieandelen, når de nærmer sig pensionsalderen eller er blevet pensioneret. Man skal dog huske at udbetalingsperioden nok bør være år, så der fortsat tale om ganske langsigtede investeringer. Derudover er folkepensionen helt uafhængig af aktiemarkedets luner. Mulighed ikke anbefaling Det skal understreges, at det er en mulighed, medlemmerne har. Den skulle gerne øge sandsynligheden for, at alle medlemmer kan få ro i sjælen og sove roligt. Det er ingen anbefaling fra fondens side. Fonden anser almen afdeling for at være den mest velegnede for den største del af fondens medlemmer, og anser det for hensigtsmæssigt med en pæn aktieandel. Aktier forventes jo at give et højere afkast end obligationer. Et gammelt ord siger at aktier er for dem der vil spise godt og obligationer for dem som vil sove godt. Vi tænker både på medlemmernes appetit og søvn. CS Fonde overgår til E-Boks I forbindelse med udsendelse af årets kontoudskrifter skete der en fejl i P & T s behandling af posten, der gjorde, at kontoudskrifter blev sendt lidt senere ud, end fondens vedtægter foreskriver. Denne hændelse har givet administrationen anledning til igen at undersøge alternative muligheder for forsendelser fra CS fonde. Siden sidste gang E-boks muligheden blev undersøgt, er såvel tilslutningsgebyret som omkostningerne til den løbende drift faldet. Nu er der større sikkerhed for, at meddelserne når rettidigt frem, og der er en besparelse i fondens forsendelseudgifter, som medfører lavere administrationsomkostninger til gavn for medlemmerne. Derfor er det besluttet, at fonden fremover sender flest mulige meddelelser til medlemmer via E-boks. I første omgang bliver det primært kontoudskrifterne, men på sigt vil øvrige meddeleser om transaktioner på medlemmernes konti også ske via E-boks. Nyhedsbladet udsendes fortsat i papirformat til medlemmernes postkasse 7 CS Fonde flytter til nyt domicil: I juli måned 2014 flytter CS og CS Fonde fra Trommesalen til Snorresgade 15, 2300 København S. CS skal være på 2. sal og CS Fonde på 7. sal. Såvel telefonnumre som mailadresser m.m. vil være som hidtil.

8 Frivilligt pensionsbidrag Undertegnede der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at IDNR: der udfærdiges overenskomst om Navn: Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Postnr. og by: Tjenestested: Frivilligt Ønsker frivillig pensionsbidrag indbetaling på: Undertegnede Kapitalpension der er ansat i forsvaret eller beredskabskorpset, ønsker at oprette pensionsopsparing på frivillig basis og anmoder om, at der 1/12 udfærdiges af lovens til overenskomst enhver tid fastsatte om maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Navn: eller kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Cpr. nr.: Tlf.: Adresse: Arbejdsmarkeds-/Tillægspension (Max. Indskud på ,00 i 2010) Postnr. og by: Tjenestested: kr. pr. md. engangsbidrag på kr. Med Ønsker virkning frivillig fra indbetaling / på: Kapitalpension Dato: 1/12 af lovens til Underskrift: enhver tid fastsatte maksimum (kr i 2010, arbejdsgiverordning) pr md. Denne eller talon kr. sendes til CS pr. Fonde. md. engangsbidrag på kr. Ønsker Udgiver: du at indbetale, CS ændre FONDE eller Snorresgade ophøre med 15, frivillig indbetaling København på en eksisterende S Tlf ordning, 4141 Fax. kan du 3385 anvende 4140 formular fra fondens hjemmeside, Arbejdsmarkeds-/Tillægspension som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. (Max. Informationerner Indskud på om ,00 Pensions og i Bonusfonden 2010) kan findes på nedenstående hjemmeside. Hjemmeside: csfonde@csfonde.dk CS kr. Fonde, Trommesalen pr. md. 3,1 engangsbidrag 1614 København på V kr. tlf Fax Produktion: Cebra 2 ApS Toftebæksvej 60A 2800 Lyngby Tlf Hjemmeside csfonde@csfonde.dk Med virkning fra / / / Grafisk produktion: Rosendahls A/S Dato: Underskrift: Denne talon sendes til CS Fonde. Ønsker du at indbetale, ændre eller ophøre med frivillig indbetaling på en eksisterende ordning, kan du anvende formular fra fondens hjemmeside, som sendes direkte til Forsvarets Personeltjenste. Informationerner om Pensions og Bonusfonden kan findes på nedenstående hjemmeside. CS Fonde, Trommesalen 3, København V tlf Fax Hjemmeside csfonde@csfonde.dk 10/