Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af malkekvægsproduktion på Nørrehedevej 28, Sjørup i Fjends Kommune

Transkript

1 1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af malkekvægsproduktion på Nørrehedevej 28, Sjørup i Fjends Kommune Bilag til: Tillæg nr. 25 til Regionplan 2005

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 4 3 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 5 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 11 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 13 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 22 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 23 8 ALTERNATIVER 18 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET 19 BILAG 1-5 FJENDS KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Ejendommen er et kvægbrug og ejes af Benny Sørensen. I oktober 2001 fik Benny Sørensen tilladelse til at opføre ny løsdriftsstald til malkekøer med plads til i alt 180 malkekøer + opdræt. Da der ikke var udsigt til at kunne erhverve tilstrækkelig mælkekvote de første år, blev der kun ansøgt om tilladelse til at udvide besætningen til 182 DE på ansøgningstidspunktet, svarende til 120 køer + opdræt. Da der nu er udsigt til at kunne erhverve yderligere mælkekvote iværksættes VVM redegørelse, så ejendommen kan udnytte produktionsanlægget optimalt svarende til 280 DE. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Nørrehedevej 28, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idefaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Fjends Herreds Folkeblad den 24. marts 2004 med en frist til den 21. april 2004 for at fremsætte forslag, ideer eller bemærkninger. Amtet modtog ingen indlæg til idefasen. På baggrund af idefasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse, og der er udarbejdet et forslag til Regionplantillæg for produktionen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af konsulent Sven Erik Pinstrup, Familielandbruget I/S, gl. Viborg Amt, som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for Forslag til Regionplantillæg. VVM-redegørelsen har sammen med forslag til regionplantillæg været udsendt i 8 ugers offentlighedsfase i september-november Skov- og Naturstyrelsen har fremsendt bemærkninger i offentlighedsfasen med ønske om en mere konkret vurdering af udvidelsens konsekvenser for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 40, Karup Å, EF-habitatområde nr. 39, Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal, samt EF-habitatområde nr. 226, Kongenshus Hede. Styrelsens gør endvidere opmærksom på, at man ikke må indregne et fald i kvælstofnedfaldet fra en ejendom i lokalområdet ved vurdering af effekten af ammoniakdeposition fra Nørrehedevej 28. Sluttelig bemærker Styrelsen, at det er Styrelsens opfattelse, at der ikke kan gives tilladelse til udvidelse af husdyrbrug, hvis det medfører en merbelastning af internationale naturbeskyttelsesområder, hvor belastningen i forvejen er for høj. VVM-redegørelsen er blevet uddybet for at tilgodese Styrelsens ønsker herunder er redegjort for, at fald i ammoniakudslippet fra en nærliggende gård ikke er indregnet ved de foretagne vurderinger, og der er redegjort for arbejdet med handlingsplanen for Limfjorden. Dette arbejde har ført til den konklusion, at den beregnede tilledning på ca. 7 kg N/ha/år for projektet på Nørredevej 28 ikke er til hinder for at opnå målsætningen for Limfjorden og ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde Hjarbæk Fjord.

4 4 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området regionplanens målsætninger anden regulering Nørrehedevej 28 er beliggende nord for landsbyen Resen i et primært landbrugsområde med spredt bebyggelse overvejende bestående af landbrugsejendomme. Arealet er relativt fladt og udrænet. Jordtypen i området er overvejende JB 1 og 2 (grovsandet og finsandet jord). Nærmeste nabo til ejendommen ligger ca. 260 m mod vest og der er mere end 2000 m til nærmeste samlede bebyggelse (Sjørup). Ejendommens udspredningsarealer ligger hovedsagligt i et område mellem Sjørup Plantage og Karup Å. Arealerne omkranses flere steder af skov og hedearealer, og der er relativt mange læhegn i området. 300 m NØ og Ø for ejendommen ligger overdrevs og mosearealer. Nærmeste hedeareal ligger ca m nordøst for ejendommen, og der er endvidere hedearealer 800 m. NNØ for ejendommen. 2.2 Bygninger Der er tale om en relativ ny og tidssvarende bygningsmasse på ejendommen. Der er bygget ny løsdriftsstald, malkekarussel og gylletank i 2002, og i 2003 er der bygget nyt maskinhus og værksted på ejendommen. Den tidligere kvægstald er renoveret til ungdyr indenfor de seneste år. Ejendommen fremstår derfor med et effektivt og fremadrettet produktionsapparat, der er tilpasset tidens krav til miljø, dyrevelfærd og arbejdsklima. 2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Den årlige produktion af husdyrgødning i bedriften udgør ca m 3 gylle inkl. vaskevand til malkeanlæg samt 75 m 3 staldgødning og dybstrøelse fra småkalve. Den samlede lagerkapacitet for gylle er ca m 3 svarende til ca. 16 måneders kapacitet. Gyllen udbringes med egen traktortrukket gyllevogn på 22 m 3. Vognen er udstyret med nyeste teknik til god udnyttelse af gyllen, og der er mulighed for at anvende slæbeslangebom, sortjordsnedfælder samt græsjordnedfælder til al gylleudbringning. Staldgødning opbevares på møddingsplads på 400 m 2 og udspredes af maskinstation. Ejede og forpagtede arealer i bedriften fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Bruttoareal (ha) Harmoniareal (ha)

5 5 Ejendomme: Nørrehedevej 28, 8800 Viborg Nørrehedevej 11, 7470 Karup 182 DE 102,0 ha 13,8 ha 79,0 ha 13,0 ha Forpagtninger: Hans Jørgen Mikkelsen, Nørrehedevej 20, 7470 Karup Jens Jacobsen, Nørrehedevej 36, 8800 Viborg Kristian Kudahl, Koldkurvej 2, 7470 Karup Kristian Rauff Hansen, Koldkurvej 7, 7470 Karup Jesper O. Jespersen, Fusagervej 14, 8800 Viborg Gunnar Høst, Nørrehedevej 9, 8800 Viborg 21,3 ha 2,4 ha 16,9 ha 10,1 ha 12,0 ha 2,0 ha 1,0 ha 20,0 ha 2,0 ha 2,5 ha 3,9 ha 4,0 ha 2,0 ha 1,0 ha Jan Sørensen, Skivevej 126b, 8800 Viborg I alt: 182 DE 178,5 ha 124,4 ha Der er ikke indgået aftaler om overførsel af husdyrgødning fra ejendommen. Da ejendommen har haft et stort jordtilliggende i forhold til husdyrproduktionen, har man gennem flere år modtaget husdyrgødning fra 2 naboer med henholdsvis minkproduktion og ægproduktion. Efter besætningsudvidelsen vil andelen af modtaget husdyrgødning blive reduceret. Der er braklagt ca. 12 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel Beskæftigelse I bedriften er beskæftiget ejeren og ca. 2 medhjælpere, samt en søn under uddannelse til faglært landmand. Antal beskæftigede på ejendommen varierer gennem året, da der udføres en del maskinstationsarbejde fra ejendommen som sæsonarbejde. Bl.a. udføres gyllekørsel, såning samt mejetærskning på maskinstationslignende vilkår for andre landmænd. 3 Beskrivelse af det ansøgte projekt 3.1 Ansøgning Der søges om at udvide malkekvægbesætningen på Nørrehedevej 28 fra 120 årskøer med opdræt af ungdyr (182 dyreenheder) til 180 køer med opdræt af ungdyr (280 dyreenheder). 3.2 Beskrivelse af det ansøgte byggeri Der er ikke behov for yderligere byggeri på ejendommen i forbindelse med besætningsudvidelsen, da der er plads til den ansøgte besætning i eksisterende bygninger. Kostald, malkekarrussel samt gylletank på 3500 m 3 er opført i I 2003 er opført ny maskinhus og værksted. Den tidligere kostald er renoveret og anvendes til ungdyropdræt. Hele bygningsmassen er så-

6 6 ledes tidssvarende og der er ikke behov for nybyggeri for at opnå den ansøgte besætningsstørrelse. 3.3 Produktion og opbevaring af husdyrgødning Efter udvidelse vil den årlige produktion af husdyrgødning udgøre ca m 3 gylle inkl. vaskevand og vand fra befæstede arealer. Den samlede opbevaringskapacitet for gylle er beregnet til m 3 svarende til 10,8 måneder, hvis besætningen er på stald hele året. Kvierne forventes at være på græs i sommerperioden i ca. 165 dage årligt, mens der ikke er planer om, at køerne skal på græs, når besætningen øges. Gyllen udbringes med egen traktortrukket gyllevogn med en kapacitet på 22 m 3.. Vognen er udstyret med tidssvarende udbringningsudstyr og der er mulighed for at anvende slæbeslangebom, sortjordsnedfælder samt græsjordsnedfælder til al gylleudbringning. 3.4 Arealforhold Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Bruttoareal (ha) Harmoniareal Ejendomme: Nørrehedevej 28, 8800 Viborg Nørrehedevej 11, 7470 Karup 280 DE 102,0 ha 13,8 ha 79,0 ha 13,0 ha Forpagtninger: Hans Jørgen Mikkelsen, Nørrehedevej 20, 7470 Karup Henning Jacobsen, Nørrehedevej 36, 8800 Viborg Kristian Kudahl, Koldkurvej 2, 7470 Karup Kristian Rauff Hansen, Koldkurvej 7, 7470 Karup 21,3 ha 2,4 ha 16,9 ha 10,1 ha 12,0 ha 20,0 ha 2,0 ha 15,5 ha 10,0 ha 12,0 ha Jesper O. Jespersen, Fusagervej 14, 8800 Viborg I alt: 280 DE 178,5 ha 151,5 ha (ha) Der er braklagt 14 ha, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 2. Der er ikke indgået aftaler om overførsel af husdyrgødning fra ejendommen i forbindelse med besætningsudvidelsen. På ejendommen har der gennem årene været et relativt stort jordtilliggende i forhold til besætningen på ejendommen. Derfor har ejendommen modtaget husdyr-

7 7 gødning fra 2 naboejendomme. Efter udvidelsen reduceres modtagelsen af husdyrgødning i takt med at besætningen øges. Beregning af landbrugslovens arealkrav fremgår af de 2 følgende tabeller. Det er en forudsætning for beregningerne, at den fremtidige markplan indeholder over 70 % roer, græs og efterafgrøder, så bedriften har mulighed for at anvende harmonigrænsen på 2,3 DE/ha. Tabel 3: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (182 DE) og efter udvidelse (279 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 2,3 DE/ha. Krav før (ha) Krav efter (ha) 25% af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 13,0 ha 13,0 ha 60% af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 100% af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 16,2 ha 33,9 ha 0 ha 12,6 ha Arealkrav i alt (Landbrugsloven 2004) 29,2 ha 59,5 ha Tabel 4: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter Samlet antal dyreenheder på bedriften 182 DE 279 DE Aftaler om overførsel af husdyrgødning 156 DE 100 DE Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 338 DE 379 DE Max. antal DE pr. ha, jfr. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 2,3 DE/ha 2,3 DE/ha Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 147,0 ha 164,8 ha Da der før udvidelse er 132,4 ha ejet og 82 ha forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt inden udvidelsen. Der er p.t. ikke planer om at leje eller købe yderligere jord. 3.5 Beskæftigelse I bedriften er beskæftiget ejeren og ca. 2 medhjælpere, samt en søn under uddannelse til faglært landmand. Antal beskæftigede på ejendommen varierer gennem året, da der udføres en del maskinstationsarbejde fra ejendommen som sæsonarbejde. Bl.a. udføres gyllekørsel, såning samt mejetærskning på maskinstationslignende vilkår for andre landmænd. I 2005 er endvidere indkøbt selvkørende finsnitter til høst af grovfoderafgrøderne græs, majs og helsæd. Ejendommen har således en stor maskinpark og kan klare næsten alle maskinopgaver i mark-

8 8 bruget selv. Da marken og maskinparken kræver mange timers arbejde er der ofte ansat yderligere medhjælp i perioder med meget markarbejde. 3.6 Naboafstande Efter at den nye stald og den nye gyllebeholder er etableret, vil der være følgende afstand til naboer inden for en radius af 500 m fra bygningerne. Nørrehedevej m Ø Nørrehedevej 15 (minkfarm) 470 m NNV Nørrehedevej 13 A (nedlagt landbrug) 410 m V Den nærmeste samlede bebyggelse er Sjørup, der ligger ca m nordnordøst for ejendommen, mens Resen by ligger ca. 3 km SSØ for ejendommen. 3.7 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel 5. Tabel 5: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Husdyrgødning Mælk Høst af helsæd/grovfoder Fyringsolie/brændstof 4 4 Handelsgødning 4 4 Husdyr til/fra ejendommen Transport i alt Øgningen i antallet af transporter sker hovedsagligt med udbringning af husdyrgødning. Ca. 150 gylletransporter kommer ikke på offentlig vej, da der er ca. 120 ha dyrkbar jord beliggende vest for ejendommen, hvor gyllekørslen sker via marker og markvej. Skønsmæssigt 50 gyllekørsler skal transporteres via Nørrehedevej til marker beliggende sydøst for ejendommen. Ca gylletransporter vil årligt blive foretaget med lukket lastbil til 12 ha lejet jord beliggende ved Mønsted. Al gyllekørsel med traktor forventes at kunne foretages indenfor en

9 9 vejafstand på ca. 1,5 km fra ejendommen. Vejene i området er relativt lidt befærdede, da vejene ikke forbinder større byer, og der kun er spredt beboelse i området uden industrianlæg. Herudover bliver der et begrænset antal transporter med maskiner i forbindelse med markarbejdet. 3.8 Forbrug I nedenstående tabel 6 er ressourceforbruget for el, vand og dieselolie anslået før og efter udvidelse. Tabel 6: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding m m m m 3 3 Energi: El Fyringsolie / brændstof KWh 43 tons kwh 43 tons Vandforbruget forventes at stige med m 3 /år. Stigningen skyldes hovedsagligt øget brug af drikkevand til besætningen og i mindre grad rengøring af malkeanlæg og malkestald. Elforbruget forventes at stige med kwh. Stalden er med naturlig ventilation uden elforbrug, og varmen fra køleanlægget udnyttes til opvarmning af brugsvand i stalden. Stuehuset opvarmes ved hjælp af varmegenvinding fra staldanlægget. Forbruget at brændstof forventes at være

10 10 uændret, da markplanen ikke omfatter flere marker, og der udføres en del maskinstationsarbejde fra ejendommen. 3.9 Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med etablering af ny kostald i 2002 blev staldanlægget ændret fra staldgødning og ajle til kvæggylle i alle staldafsnit. I den nye kostald anvendes naturlig ventilation, uden anvendelse af elventilatorer, hvorved elforbruget reduceres. Endvidere er kvægstalde med naturlig ventilation kendetegnet af meget få lugtgener for omgivelserne. Ved udspredning af husdyrgødning på markerne anvendes nyeste teknologi til reduktion af lugtgener og ammoniakfordampning i forbindelse med udspredning. I foråret 2003 blev der investeret i ny gyllevogn, mens der tidligere blev anvendt maskinstation til udspredning af husdyrgødningen. Ved anvendelse af egen gyllevogn er det muligt at tilrettelægge forårsarbejdet i markbruget mere hensigtsmæssigt, så f.eks. gyllekørsel foretages på dage med optimale forhold for udnyttelse af husdyrgødningen. Herved udnyttes husdyrgødningen bedre og risikoen for lugtgener og ammoniakemission i forbindelse med udbringningen reduceres. Gyllevognen er forsynet med nyeste computerteknologi til nøjagtig udspredning af husdyrgødningen og udspredningen kan foretages både via slangeudlægning på jordoverfalden og med nedfældeudstyr til sortjord og græsmarker. Muligheden for at anvende optimalt udstyr til udbringning af husdyrgødningen reducerer skønsmæssigt ammoniakfordampningen i forbindelse med udbringning med ca. 20 %. Reduktionen i ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning af husdyrgødning har væsentlig betydning for de nærmeste hedearealer, da disse er følsomme overfor øget N påvirkning. Anvendelse af eget udbringningsudstyr til gyllekørsel samt nyeste kendte teknologi p.t. giver væsentlig bedre muligheder for at reducere ammoniakfordampningen i forbindelse med udspredning af husdyrgødning Affald m.v. Traktordiesel opbevares i overjordisk tank på 1200 l. Tanken står indendørs i maskinhuset. Olie- og kemikalieaffald opbevares i henholdsvis tromler og aflåst kemikalierum til aflevering på kommunal modtagestation. Medicin opbevares i køleskab i staldbygning. Medicinrester og kanyler tages efter brug med af dyrlægen og afleveres på lokal modtagestation. Husholdningen er tilmeldt dagrenovation. Ejendommen benytter kommunens miljøstation til aflevering af landbrugsplast og net omkring halm m.v. Døde dyr fjernes fra besætningen og afhentes hurtigst muligt til destruktion Spildevand m.v. Rengøringsvand fra malkeanlæg ledes til gyllebeholder. Spildevand fra husholdningen ledes via septiktank til godkendt sivedræn. I kostalden fra 2002 er etableret bad og toilet. Afløbsforholdene fra bad og toilet er etableret i henhold til gældende lovgivning.

11 11 Tagvand og overfladevand fra gårdsplads ledes via dræn til grøft. Der er tale om opsamling af vand fra et stort areal. Fra kostalden skal der opsamles nedbør fra ca. 0,3 ha og tilsvarende omfang fra maskinhuset, der er bygget i Der er etableret påfyldningsplads ved gyllebeholder med opsamling af overfladevand og evt. gyllespild. 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser 4.1 Landskab Ejendommen er beliggende i et område, der i Regionplan 2005 ikke er udpeget som primært jordbrugsområde. Nord for ejendommen forløber Sejbækken, og sydvest for ejendommen forløber Karup å. Områder langs begge vandløb er i Regionplanen udpeget som Særligt beskyttede Områder. Karup å er desuden udpeget som habitatområde. Øst for ejendommen i en afstand på ca. 1,3 km ligger habitatområdet Kongenshus Hede. Omkring ejendommen er der udpeget større og mindre områder, der er beskyttet efter miljøbeskyttelseslovens 3. I pkt. 5.4 er foretaget en nærmere vurdering af udvidelsens påvirkning i forhold til de omgivende naturtyper. Der opføres ikke nye bygninger som følge af projektet, så projektet vil ikke have nogen virkning på landskabet. 4.2 Transport og transportveje Antallet af transporter til og fra ejendommen er anslået til at øges med 100 transporter årligt. En del af transporterne kommer ikke på offentlig vej, da der er ca. 120 ha dyrkbar jord beliggende vest for ejendommen hvor gyllekørslen sker via marker og markvej. Skønsmæssigt 50 gyllekørsler skal transporteres via Nørrehedevej til marker beliggende sydøst for ejendommen. Al gyllekørsel forventes at kunne foretages indenfor en vejafstand på ca. 1,5 km fra ejendommen. Vejene i området er relativt lidt befærdede, da vejene ikke forbinder større byer, og der kun er spredt beboelse i området uden industrianlæg. Inden for de seneste 3 år er der endvidere nedlagt en kvægproduktion på 75 DE på den nærmeste naboejendom. Når besætningen herefter øges med ca. 100 DE på Nørrehedevej 28 er der således reelt kun tale om et øget dyrehold på 25 DE i kvæg i nærområdet, når man tager højde for, at husdyrholdet på naboejendommen er ophørt. Samlet vurderes det, at det øgede antal transporter til og fra ejendommen ikke vil medføre uacceptable gener for omgivelserne. 4.3 Forbrug og affald Det vurderes at det øgede forbrug af el, dieselolie og vand (tabel 6) ikke giver uacceptable miljøpåvirkninger. Mængden af affald fra produktionen anslås at være begrænset. Olie- og kemikalieaffald afleveres på kommunens modtagestation sammen med plastik anvendt til dækning af grovfoder..

12 12 Affald håndteres og bortskaffes i henhold til Fjends Kommunes til enhver tid gældende retningslinier på området. 4.4 Lugt De primære lugtkilder, der findes på et kvægbrug, er stalde og gyllebeholdere samt ensilagerester i forbindelse med ensilageopbevaring. Som parameter for lugtemissionens omfang kan anvendes lugtenheder pr. sekund (LE/s). Emissionen bestemmes på grundlag af dyreart og staldkapacitet (d.v.s. maksimalt dyreantal og -vægt pr. staldafsnit). Generelt vurderes lugtgener fra kvægproduktioner som et betydeligt mindre problem end fra fx svinebrug. Den samlede lugtemission fra staldene på Nørrehedevej 28 er beregnet til ca LE/s før udvidelsen og LE/s efter udvidelsen. Ved disse emissioner er den anbefalede minimumsafstand (geneafstand) beregnet. Resultatet heraf er en geneafstand fra staldene på ca. 70 m inden udvidelsen og ca. 85 m efter udvidelsen under forudsætning af, at naboen er enkeltliggende bolig i landzone uden tilknytning til landbrugserhverv (kilde: MLK s vejledende retningslinier for vurdering af lugt, MLK Fyn 2. udgave, maj 2002). Den nærmeste nabobeboelse, Nørrehedevej 30, ligger ca. 300 m fra den nye stald og hører til ovennævnte kategori. Samlede bebyggelser ligger i så stor afstand fra anlægget, at der ikke vil blive lugtproblemer for disse. Gyllebeholderne har et naturligt flydelag bortset fra den periode i foråret, hvor langt størstedelen af udbringningen finder sted. Samlet vurderes det, at lugtpåvirkningen fra ejendommen vil være acceptabel. Udbringning af gylle vil ligeledes være en lugtkilde. Al gylle udlægges med slæbeslanger eller nedfældes direkte i jorden, så gyllen beluftes mindst muligt og lugtgenerne reduceres. Det vurderes, at lugtpåvirkningen fra udbringningen vil være acceptabel. 4.5 Støv Støv fra foder og strøelse forventes ikke at give problemer. Fuldfoderet er så fugtigt, at støv ikke forekommer, og mængden af støv fra halm til fodring og strøelse vurderes at være stærkt begrænset. Kørsel forbi naboer foregår ad asfalteret vej (med undtagelse af Nørrehedevej 30), hvilket giver ingen eller meget begrænsede støvgener. Samlet vurderes det, at der ikke vil være uacceptable støvproblemer i forbindelse med produktionen. Antal af transporter forbi Nørrehedevej 30 forbliver uændret, da udbringningsarealet er uændret og der hidtil har været dyrket grovfoder på arealerne og anvendt husdyrgødning i uændret omfang. 4.6 Støj Ventilationen i den nye staldbygning er naturlig ventilation, dvs. uden støjkilder. Det antages, at de vejledende grænseværdier for støj, som er anført i Fjends Kommunes forslag til miljøgodkendelse, vil kunne overholdes. Samlet vurderes det, at der ikke vil være uacceptable støjgener fra produktionen.

13 Fluebekæmpelse I miljøgodkendelsen fra Fjends Kommune er anført som vilkår, at der foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med regningslinierne fra Statens Skadedyrlaboratorium. På denne baggrund vurderes det, at der ikke vil være uacceptable fluegener fra produktionen. 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Generelle data fra området Ejendommen er beliggende i et område med flere skov- og hedearealer. Der er relativt mange læhegn i området. 300 m nordøst og øst for ejendommen ligger overdrevs og mosearealer. Nærmeste hedeareal er beliggende ca m nordøst for ejendommen og der er endvidere hedearealer 800 m nord/nordøst for ejendommen. Nærmeste Natura 2000-område er habitatområde nr. 226, Kongenshus Hede, som ligger ca. 1,3 km øst for anlægget. I sydvestlig retning i en afstand på ca. 1,4 km ligger habitatområde nr. 40, Karup å. I større afstand, ca. 5,2 km i nordøstlig retning, ligger habitatområde nr. 39, Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted å-dal. Den samlede dyretæthed i området kan reelt betragtes som uændret ved den planlagte besætningsudvidelse, da der er nedlagt en kvægproduktion svarende til den ansøgte udvidelse indenfor de seneste 3 år. Den nu nedlagte kvægbesætning var beliggende nærmere de sårbare naturtyper, da ejendommen var beliggende ca. 250 m øst for den ansøgte udvidelse 5.2 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (ammoniakemission) Omfanget af kvælstoftab via ammoniakfordampning fra husdyrgødning afhænger af adskillige forhold. Beregning af ammoniaktabet fra produktionen er foretaget med udgangspunkt i Danmarks JordbrugsForsknings emissionsfaktorer. Det årlige tab af ammoniak fra stald og lager samt tabet ved udbringning er vist i nedenstående tabel 7. Tabel 7: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Emission fra stald 1103 kg N 1678 kg N 575 kg N Emission fra lager 484 kg N 751 kg N 267 kg N Emission ved udbringning 803 kg N 890 kg N 87 kg N Samlet emission 2391 kg N 3319 kg N 928 kg N

14 14 Tabellen viser, at den samlede årlige kvælstofemission fra stald og lager øges med ca. 840 kg N, og at den årlige emission fra udbringning øges med ca. 90 kg N. Ved besætningsudvidelsen ændres staldtypen, så der ikke længere produceres staldgødning og kun små mængder dybstrøelse fra småkalvene. Der er relativ større ammoniakfordampning fra fast staldgødning end fra gylle, og derfor ses der kun en mindre stigning i emissionen fra lageret. Der er igangsat et målrettet udviklingsarbejde for at reducere ammoniakfordampningen fra kvægbrug. Via fodring skønnes det muligt at reducere ammoniakemissionen med 15 % uden sundhedsmæssig eller produktionsmæssige risici i kvægbesætninger. Såfremt den forbedrede fodring iværksættes på ejendommen, vil stigningen i ammoniakemission blive ca. 480 kg N/år. 5.3 Kvælstofnedfald (ammoniakdeposition) Baggrundsdepositionen i Fjends Kommune er vurderet til 18 kg N/ha/år Kvælstofemissionen fra stald og lager udgør efter udvidelse ca kg kvælstof pr. år som udgangspunkt mod ca kg kvælstof pr. år før udvidelse. Med forbedret fodring kan emissionen i efter-situationen nedsættes til ca kg N pr. år, og stigningen i emissionen bliver da ca. 480 kg N/år. Uden reduktion som følge af forbedret fodring kan det anslås, at der efter udvidelse vil være en årlig kvælstofdeposition fra stald og lager på 1 kg/ha i en afstand af ca. 950 m mod ca. 780 m før udvidelsen. 1 kg grænserne er beregnet på grundlag af en hyppighed af vindretning på 0,21. Den hyppigste vindretning i området er SSV, som forekommer med en hyppighed på 0,15 som gennemsnit af 10 årsperioden Der er således tale om en beregning med stor sikkerhed for, at den årlige påvirkning med 1 kg kvælstof/ha ikke vil finde sted i større afstand end vist ovenfor. I forbindelse med udbringning af gylle er det beregnet, at 1 kg grænse fastlagt med samme vindhyppighed som ovenfor ligger i en afstand under 10 m fra udbringningsarealerne. Indenfor de seneste 3 år er der nedlagt en kvægbesætning i lokalområdet. Kvælstofemissionen fra den nedlagte kvægbesætning kan beregnes til ca. 480 kg kvælstof årligt fra stald og lager. Besætningen var beliggende ca. 260 m øst for Nørrehedevej 28, og var således beliggende i nærheden af de omtalte hedearealer. Ved salget blev bygninger med 1,5 ha stykket fra ejendommen, mens landbrugsjorden blev frasolgt. Der er således ikke mulighed for at genoptage husdyrproduktionen på ejendommen. Nedlæggelse af den nævnte husdyrproduktion kan inddrages under vurdering af kumulation. Tillægges nedlæggelsen fuld vægt under vurdering af kumulative effekter og inddrages mulighederne for forbedret fodring fuld ud, vil projektet ikke give en merbelastning med kvælstofdeposition. Ved de efterfølgende vurderinger er effekten af nedlæggelsen af den nævnte kvægbesætning i nærområdet ikke tillagt nogen vægt. 5.4 Vurdering af kvælstofdepositionens effekt på beskyttede naturtyper Der er ikke Natura 2000-områder, der vil få ekstradeposition som følge af projektet, og dermed vil disse områder ikke blive påvirket negativt af projektet for så vidt angår kvælstofdeposition. Dette skyldes den store afstand fra bygningerne til de nærmeste Natura-2000 områder.

15 15 Udbringningsarealer tæt på habitatområde nr. 226 er ejede arealer, hvor udbringningen af husdyrgødning vil være uændret i efter-situationen i forhold til før-situationen. Udpegningsgrundlaget for habitatområde 226, Kongenshus Hede er følgende: 226 Kongenshus Hede 1355 Odder (Lutra lutra) 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) I en afstand af ca. 300 m NØ og Ø for ejendommen er der registreret naturarealer, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. Tættest på staldbygningerne er overdrevsarealer. I lidt større afstand findes mose- og hedearealer. Også ca. 800 m NNØ for ejendommen er registreret hedearealer. Naturarealerne er vist på bilag 4. Da der er mange læhegn i området, har området en stor ruhed, der hjælper med at afsætte kvælstof tæt på kilden. Overdrevet nordøst for den ansøgte ejendom er beregnet til at modtage yderligere mellem 0,4-0,8 kg N/ha/år (uden reduktion ved forbedret fodring og uden hensyn til kumulative effekter). Der er tidligere registreret hedelyng og ene på arealerne. Disse arter antyder, at der er tale om et surt overdrev, der normalt har tålegrænser på kg N/ha/år. Det vurderes, at tålegrænsen er overskredet. Det vurderes dog også, at pleje af arealerne har væsentlig betydning for overdrevets tilstand. Det indgår i projektet, at overdrevet afgræsses, hvilket skønnes at modvirke en uheldig udvikling på arealet. På hedearealerne østnordøst for ejendommens bygninger er der registreret arter, der er karakteristiske for næringsfattige hedearealer. Hedearealerne er allerede delvis under tilgroning. Yderligere deposition af næringsstoffer kan forstærke denne udvikling. Tålegrænsen for hedearealer sættes normalt til kg N/ha/år, hvilket er overskredet alene med baggrundsbelastningen. Merdepositionen på arealet er beregnet til 0 0,3 kg N/ha/år mindst ved inddragelse af kumulative effekter og forbedret fodring og størst, hvis der ikke tages hensyn til disse faktorer). Såfremt der indføres forbedret fodring skønnes det, at afsætningen af kvælstof på dette naturområde vil blive så lav alene ved dette tiltag, at projektet ikke vil påvirke naturområdet.

16 16 Mellem overdrevet og hedearealerne findes flere langstrakte moseområder nordøst for ejendommen. I disse områder vokser flere værdifulde arter. Disse næringsfattige dele af mosen er følsom over for yderligere deposition af ammoniak. Ved at indføre forbedret fodring kan ekstradepositionen reduceres til ca. 0,1 kg N/ha/år, hvilket skønnes at være acceptabelt. Det ansøgte vurderes ikke at kunne få nogen form for betydning for evt. bilag IV-arter (jf. habitatdirektivets artikel 12 og 13) i nærheden af den ansøgte ejendom. Besætningsudvidelsen vil ske over flere år. Sideløbende med besætningsudvidelsen vil forbedret fodring blive indført. Det indgår i Fjends Kommunes forslag til miljøgodkendelse, at kvælstofemissionen fra anlægget skal reduceres med 15 % i takt med besætningsudvidelsen. Det bemærkes, at i Udredningsrapport for teknologier, Skov- og Naturstyrelsen 2006, er nævnt, at en 15 % reduktion af ammoniakemissionen fra kvægbrug allerede er en tilgængelig teknologi. Der er især tre hovedfaktorer, der kan medvirke til en reduktion af N-udskillelsen (ammonium) fra kvæg. Det er koncentrationen af protein i foderrationen, fodereffektiviteten (udnyttelse af energien) og mælkeydelsen pr. årsko. Der er flere muligheder for at reducere proteinkoncentrationen i rationen. Det skyldes at rationerne ofte har et overskud af protein i forhold til normerne, især fordi normerne er minimumsnormer, men også fordi valget af fodermidler har stor betydning for muligheden for at minimere proteinniveauet. Endvidere er varmebehandling af tilskudsfoder en mulighed. Ved den næste revurdering af miljøgodkendelsen skal vurderes, hvor langt videre man yderligere kan komme med reduktion af ammoniakemissionen fra anlægget. 5.5 Kvælstofudvaskning til grundvand Forholdet mellem tilførsel af handelsgødning og husdyrgødning varierer fra år til år, da forholdet afhænger af, hvor stor den samlede kvælstofkvote er på ejendommen. Kvælstofkvoten er lovbestemt og kan ændres af fremtidig lovgivning. Kvælstofkvoten beregnes på den enkelte bedrift afhængig af jordtype, afgrødevalg, udbytteniveau og eftervirkning af tidligere års tilførsel af husdyrgødning. Der er fastsat bestemmelser om, hvor stor en del af husdyrgødningens kvælstofindhold, der skal udnyttes af afgrøderne i henholdsvis udbringningsåret og det efterfølgende år. Bestemmelserne fremgår bl.a. af Plantedirektoratets vejledning om mark- og gødningsplan m.v. Den fastsatte udnyttelsesprocent varierer efter hvilken gødningstype, der er tale om. Udnyttelsesprocenterne for kvæggylle for planperioden 1. august juli 2005 er 70 % og for dybstrøelse 45 % (incl. eftervirkning). På ansøgningstidspunktet er der ikke kendskab til at udnyttelseskraven skærpes yderligere for husdyrgødning de kommende år. Da husdyrgødningen efter udvidelse næsten udelukkende er gylle, vil den teoretiske udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen være på 70 %. Det betyder, at der vil være et potentielt tab til omgivelserne på omkring 30 % af det kvælstof, der tilføres markerne med gylle. Ta-

17 17 bet fordeler sig på ammoniakfordampning i forbindelse med udbringningen, udvaskning fra rodzonen, tab ved denitrifikation samt eventuel ændring i jordens kvælstofpulje. Der er foretaget udvaskningsberegninger ved hjælp af modellen Simmelsgård IIIB, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold på forsøgsstationer under danske forhold. Beregningerne bygger på en række forudsætninger om blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Der er foretaget både før og efter beregning for ejede og lejede arealer. Resultatet af beregningerne fremgår af tabel 8. Som følge af besætningsudvidelsen øges andelen af grovfoder i sædskiftet, mens arealet med korn til modenhed reduceres. Hovedafgrøderne bliver fremover kløvergræs, helsæd og majs. I kornmarkerne etableres efterafgrøder, så det sikres at sædskiftet indeholder mindst 70 % græs og efterafgrøder. Arealer med fredninger Mønsted (omdrift) Vedv. Græs Ha udbringningsareal Omdriftsarealer Overvejende ejet Forpagtet (5 årig aftale) Forpagtet (5 årig aftale) Forpagtet + ejet Tabel 8: Oversigt over udvaskningsberegninger for delområder. Delområde Arealstatus Drikke- Jordtype efter udvidelsvandsinteresser Nitratkoncentration i rodzonen (mg/l) Nitratkoncentration i nydannet grundvand (mg/l) Før Efter Før Efter OD OD OD OD 9, Nitratkoncentrationen i grundvandet er estimeret ud fra den antagelse at mængden af nitrat reduceres med 33 % under transport fra rodzone til grundvand. Indenfor Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) sættes kravet til indhold af nitrat i det nydannede grundvand til højst 40 mg nitrat pr. liter. I Områder med Drikkevandsinteresser (OD) er kravet højst 50 mg pr. liter. Drikkevandsinteresserne fremgår af bilag 5. Alle udspredningsarealer er beliggende i områder der er registreret som Område med Drikkevandsinteresser. Udvaskningen til nydannet grundvand efter udvidelse er beregnet til at ligge på ca. 47 mg nitrat pr. liter for marker i omdrift, hvilket er under grænseværdien på 50 mg nitrat pr. liter for områder med drikkevandsinteresser.

18 18 De fastsatte grænser for maksimal udvaskning af nitrat til nydannet grundvand er således overholdt for alle arealer i det forventede sædskifte. 5.6 Kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde Ud af harmoniarealet på 174,7 ha afvandes de 162,7 ha til Skive Fjord via Karup å-systemet (Sejbækken og Karup å). De resterende 12 ha afvandes til Jordbro å-systemet, hvorfra det føres til Hjarbæk Fjord. Den gennemsnitlige udvaskning fra rodzonen er beregnet til ca. 68 kg N/ha/år. En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. I Landovervågningsoplande 2004 (Faglig Rapport fra DMU, nr. 552, 2005) viser gennemsnitsberegninger for perioden 1999 til 2003/04 for to sandjordsoplande, at ca. 14 % af den udvaskede kvælstofmængde nåede frem til vandløbene. For tre lerjordsoplande var tallet ca. 38 %. Udbringningsarealerne for det aktuelle projekt er alle sandjordsoplande, jf. Jordbundsklassificering Danmark (Landbrugsministeriet, 1978). På baggrund af transportmålinger i Karup å og Jordbro å sammenholdt med beregning af udvaskningen fra rodzonen i de pågældende oplande er beregnet en gennemsnitlig reduktion af kvælstof fra rodzone til vandløb på 90 %, hvilket stemmer rimeligt overens med de ovennævnte undersøgelser. På baggrund af ovenstående kan det anslås, at der efter udvidelsen vil blive udvasket gennemsnitligt ca. 7 kg N/ha/år til vandløb og derfra videre til Limfjorden (herunder Hjarbæk Fjord). Projektet vil give en beskeden merbelastning på Skive Fjord og Hjarbæk Fjord, henholdsvis ca. 100 kg N/år og ca. 10 kg N/år. Handlingsplan for Limfjorden. Limfjordsamterne har i 2005 og 2006 arbejdet med en handlingsplan for Limfjorden. Med dette udredningsarbejde har Limfjordsamterne søgt at belyse, hvor stor tilførsel af næringsstoffer kan fjorden tåle. I udredningsarbejdet er inddraget undersøgelser i Limfjorden tilbage til Regionplanens generelle basismålsætning for Limfjorden skal sikre et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet, herunder en vandkvalitet der gør fjorden anvendelig til badning og et alsidigt fiskeri. Områder af særlig stor biologisk eller rekreativ interesse herunder Natura 2000-områder - er i regionplanen udlagt med skærpede krav, mens visse begrænsede områder, hvor basismålsætningen ikke forventes at kunne opfyldes er udlagt med lempet målsætning. I midten af 1980 erne blev der i forbindelse med amternes arbejde med Regionplanerne vurderet, at næringssalttilførslen til fjorden skal ned på tons N og 364 tons P for at kunne leve op til målsætningen for fjorden. Gennem arbejdet med Handlingsplanen har man fået revurderet disse niveauer, idet man har inddraget den viden, man igennem mange år har opbygget omkring fjorden. De foretagne analyser er rapporteret i "Limfjordens miljøtilstand , faglig rapport fra DMU nr. 577, Analyser på data fra viser, at fjorden reagerer mere på ændringer i kvælstof- end fosfortilførslen. De fundne sammenhænge kan bruges til at forudsige, hvilken miljøtilstand man vil få ved forskellige tilførsler af næringssalte. På den måde når man frem til

19 19 lidt forskellige bud på en acceptabel tilførsel af næringssalte en såkaldt tålegrænse - afhængig af hvilken miljøparameter man tager udgangspunkt i. Nedenfor ses modelresultater for tålegrænser for fjorden med udgangspunkt i viden om hvilke koncentrationer af total kvælstof og opløst kvælstof, der kan give et alsidigt dyre- og planteliv i fjorden. Det er desuden beregnet, hvor meget kvælstof der må tilføres fjorden, hvis der skal ske en forbedring af sigtdybden i hele fjorden med 25 %, svarende til en sigtdybde på 4,5 m. En sigtdybde på 4,5 m vil tillade ålegræs at trives i størstedelen af fjorden. I 1900 tallet voksede ålegræsset ud til 5,5 m s dybde, hvilket forudsætter, at sigtdybden dengang var på minimum samme niveau som dybdegrænsen. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt operationelle mål for hele fjorden, hvorfor de 4,5 m i sigtdybde må betragtes som et bud på en god økologisk tilstand. Beregnede tålegrænser for tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden Miljøparameter Tålegrænse (ton/år) Total kvælstof < 25 µmol/l Uorganisk kvælstof, sommer < 2 µmol/l tons N tons N Sigtdybde på 4,5 m (25% forbedring ift ) ton N Særlig indsats i de særlig følsomme områder af fjorden

20 20 En forbedring af vandkvaliteten som følge af mindre kvælstoftilførsel vil også få indflydelse på frigivelsen af fosfor fra sedimentet. Det kan derfor antages at frigivelsen af fosfor fra sedimentet vil falde betydeligt, hvis fjorden kommer i en tilstand hvor iltsvind er væsentligt mindre udbredt end nu. Derfor vil en ekstra indsats mht. både kvælstof og fosfor i oplandet til de mest følsomme fjordområder - Skive Fjord, Lovns Bredning, Halkær Bredning / Sebber Lo og Nord og Vest om Mors - kunne reducerede fosforfrigivelse fra sedimentet. Det vil kunne hjælpe med til, at koncentrationen i vandet vil kunne komme ned på niveauer, hvor fosfor er begrænsende for algeproduktionen også i sensommeren ved en tilførsel på 300 tons, selv om modellen siger, at man skal ned på en tilførsel på tons / år for at nå en begrænsende koncentration i vandet. Differentierede krav i oplandet til Limfjorden er således relevant at diskutere, og vurderes til at være til gavn for hele fjorden pga. vandtransporten delområderne imellem. Ved en særlig indsats i oplandet til de miljøfølsomme fjordområder kan tålegrænserne uden differentiering måske oversættes til tons N. Landbruget er den største kilde til kvælstofbelastning af Limfjorden. De ovennævnte tålegrænser for Limfjorden er omsat til en acceptabel kvælstofudvaskning pr. ha landbrugsareal. Viborg Amt vurderer, at med en maksimal udvaskning på 10 kg N/ha/år til de mest sårbare områder i fjorden og en maksimal udvaskning på 14 kg/ha/år til de øvrige områder vil Limfjordens målsætning kunne tilgodeses. Det vurderes endvidere, at tilførsler på de nævnte niveauer ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder i fjorden. Skal en indsats over for kvælstoftilledningen til Hjarbæk Fjord have effekt er det dog også nødvendigt at forbedre strømforholdene ved Virksunddæmningen. Viborg Amt vurderer, at den beregnede tilledning på ca. 7 kg N/ha/år ikke er til hinder for at opnå målsætningen for Limfjorden og ikke vil forringe udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde Hjarbæk Fjord. Hjarbæk Fjord ligger inden for EF-habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk), inden for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 (Hjarbæk Fjord og Simested Fjord) og er desuden inden for Viborg Amts særlige beskyttelsesområder. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 30 er: Stor kærguldsmed, Bæklampret, Damflagermus, Odder, Spættet sæl, Gul stenbræk, Mudder- og sandflader blottet ved ebbe, *Kystlaguner og strandsøer, Større lavvandede bugter og vige, Enårig vegetation på stenede strandvolde, Flerårig vegetation på stenede strande, Klinter eller klipper ved kysten, Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, Strandenge, *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger, Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Vandløb med vandplanter, Tørre dværgbusksamfund (heder), Enekrat på heder, overdrev eller skrænter, Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, Rigkær, Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, Stilkegeskove og krat på mager sur bund, * Skovbevoksede tørvemoser, *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. (*: vigtige orkidélokaliteter). Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 24 er:

21 21 Rørdrum, Sangsvane, Engsnarre, Klyde, Hjejle, Taffeland, Troldand, Hvinand, Blishøne. De arter og naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlagene, vurderes ikke at blive påvirket negativt af udvidelsen. Det særlige beskyttelsesområde vil af de samme årsager heller ikke blive påvirket negativt. Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 40, Karup å, er følgende: 40 Karup Å 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1355 Odder (Lutra lutra) 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7230 Rigkær De tørre naturtyper er vurderet i afsnit 5.4. Det vurderes, at de dele af udpegningsgrundlaget, der er knyttet til vandløbet, ikke bliver påvirket af en meget marginal ændring i kvælstofbelastningen. 5.7 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Fosfor tabes først og fremmest fra landbrugsjorden ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højereliggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Et tab af fosfor kan endvidere ske ved direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. Efter udvidelsen vil der årligt med husdyrgødningen blive udbragt kg fosfor pr. ha på ejede og forpagtede arealer samt aftalearealet, hvilket er ca. 1 kg P/ha mindre end før udvidelsen. Ved besætningsudvidelsen ændrer sædskiftet karakter til et sædskifte med større andel af grovfoder og efterafgrøder i forhold til salgsafgrøder. Grovfoderafgrøder samt efterafgrøder har generelt en større fraførsel af fosfor end salgsafgrøder. Da der er et større forbrug af fosfor i afgrøderne reduceres risikoen for fosfortab via sandflugt og erosion. Den større andel af efte-

22 22 rafgrøder og græs i sædskiftet bevirker endvidere, at markerne er plantedækkede en større del af året og derfor har mindre risiko for sandflugt og erosion. Da ejendommen anvender husdyrgødningsbekendtgørelsens undtagelsesregel med mulighed for udbringning af 2,3 DE/ha, skal der løbende udtages jordprøver på ejendommen hvert 3. år. Jordprøverne sikrer bl.a., at man løbende moniterer jorden indhold af fosfor og kvælstof. I sædskiftet er fosforoverskuddet beregnet som gennemsnit i sædskiftet til 13,2 kg P årligt før udvidelsen og 10,4 kg P efter udvidelsen, med den nuværende fodringspraksis og fodernormer. På sigt må man forvente at fosforoverskuddet til markerne reduceres yderligere i takt med at man udvikler mere fordøjelige fosforkilder til foderet, hvorved dyrene kan nøjes med mindre fosfor i foderet og opretholde den nuværende trivsel. Sammenfattende vurderes det, at fosfortabet fra markerne på kort sigt (10-20 år) reduceres ved besætningsudvidelsen. Der er kun ringe risiko for sandflugt fra markerne i området og jorderosion anses ikke for sandsynligt, da markerne ikke er drænet, og der kun findes et vandløb nord for markerne ved ejendommen langs en mindre del af arealet. På langt sigt er der imidlertid en risiko for at jorden bindingskapacitet bliver opbrugt, og fosfor i fri form kan transporteres til vandløb og videre til Limfjorden. Selv om det generelt vurderes, at risikoen for fosforudvaskning fra udspredningsarealerne på kort sigt er lille, vurderes det, at et fosforoverskud på ca. 10 kg P/ha/år er relativt højt set i forhold til de muligheder, der i dag findes for at reducere P-overskuddet. Det vurderes derfor som rimeligt, at P-overskuddet på sigt fjernes. Det indgår derfor i Fjends Kommunes forslag til miljøgodkendelse, at der skal opnås fosforbalance inden for en 5-årig periode. Reduktionen kan bl.a. ske ved at udnytte den teknologiudvikling, som finder sted, og ved reduktion af gødningstilførsel fra andre ejendomme 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det planlagte projekt kræver at mælkekvoten udvides væsentligt på ejendommen. Når en bedrift opkøber mælkekvote flyttes mælkekvoten fra en anden producent. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Ifølge en prognose fra Mejeriforeningen forventer man, at antallet at kvægbrug reduceres væsentlig de kommende år, og det ansøgte projekt svarer ifølge prognosen til et gennemsnitskvægbrug om 5 7 år. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold. Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur, samt sikre erhvervets muligheder for også i fremtiden at kunne producere fødevarer på konkurrencemæssige vilkår.

23 23 7 Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i forbindelse med driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i miljøgodkendelsen. 8 Alternativer Såfremt der ikke gives mulighed for udvidelse, vil den nuværende produktion fortsætte uændret. En uændret produktion vil som det fremgår i ovenstående betyde en større fremtidig miljøbelastning på flere punkter end ved gennemførelse af det ansøgte, idet der til det ansøgte vil være skærpede krav til produktionen i forhold til de generelle regler. 9 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed. 10 Bilag 1-5

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29