Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring, 7900 Nykøbing M.

Transkript

1 Vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for udvidelse af svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring, 7900 Nykøbing M. i Morsø Kommune Forslag til miljøgodkendelse Bilag til: Tillæg nr. 19 til Regionplan 2005

2 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 BESKRIVELSE AF PRODUKTIONEN FØR UDVIDELSE 4 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET I ANSØGNINGEN 6 4 VURDERING AF PÅVIRKNING I FORHOLD TIL NABOER OG NÆROMGIVELSER 13 5 VURDERING AF KVÆLSTOF- OG FOSFORUDLEDNING TIL OMGIVELSERNE 16 6 PÅVIRKNING AF LANDBRUGSSTRUKTUREN 18 7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 18 8 ALTERNATIVER 19 9 VIBORG AMTS SAMLEDE VURDERING AF PROJEKTET 19 9 MANGLER OG USIKKERHEDER I VURDERINGSGRUNDLAGET BILAG MORSØ KOMMUNES FORSLAG TIL MILJØGODKENDELSE

3 3 VVM-redegørelse 1 Indledning Per Overgaard ønsker at udvide sin svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring, 7900 Nykøbing M. i Morsø kommune. Produktionen er i dag på slagtesvin om året, i alt 202 DE, og den ønskes udvidet til producerede slagtesvin til 102 kg. Efter den planlagte udvidelse vil ejendommens dyrehold være på i alt 376,7 DE. I forbindelse med ovennævnte udvidelse ønskes opført en ny stald på ca m 2 vest for eksisterende driftsbygninger samt ny gylletank på ca m 3 placeret sydvest for ejendommen. Da det drejer sig om en udvidelse til mere end 250 dyreenheder på Madsvej 21, kan det umiddelbart fastslås, at der er VVM-pligt. Idéfaseoplægget blev offentliggjort via annonce i Morsø Folkeblads Ugeavis den 25. august 2004 med en frist til den 22. september 2004 for at fremsætte forslag, idéer eller bemærkninger. Amtet modtog fire indlæg til idéfasen. Thisted og Kjellerup kommuner meddelte, at de ikke har bemærkninger til debatoplægget. Der kom bemærkninger fra to naboer. Bemærkningerne drejer sig om følgende: Store landbrug er ikke hensigtsmæssige for turismen Øget belastning med trafik på vejen ved Madsvej 21 Udvaskning af næringsstoffer til vandløb og Dragstrup Vig Udvaskning af nitrat til drikkevand og bekymring for private vandboringer i området Husdyrtætheden er i forvejen stor på Mors Ejendommens arealer ligger tæt på naturområder Øget udbringning af gylle på ejendommens arealer Efter idéfasen har Amtsrådet ladet udarbejde en nærmere vurdering af den ansøgte produktion i form af denne VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af produktionens virkning på miljøet og de nære omgivelser og danner baggrund for tillæg nr. 19 til Regionplan Forslag til tillæg nr. 19 var i offentlig høring fra den 29. juni til den 24. august Amtet modtog to skriftlige indlæg i offentlighedsperioden. Skov- og Naturstyrelsen bemærkede, at det ikke fremgik af VVM-redegørelsen, om der forekommer arter omfattet af habitatdirektivets bilag 4 inden for planområdet, som vil kunne blive påvirket af projektet. Skov- og Naturstyrelsen ønskede endvidere en mere specifik vurdering af udvidelsens konsekvenser for udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder i nærheden af ejen-

4 4 dommen, og at baggrundsbelastningen med kvælstof fra luften samt habitat-naturtypernes tålegrænser fremgår af Amtets VVM-redegørelse. En nabo bemærkede, at huset på hans ejendom, Højvej 8, kun ligger få meter fra markskellet til udbringningsarealer for Madsvej 21, og at han ikke alene er generet af lugt fra udbrigning af gylle men også af tilsvining af husets facade og tag. Der er taget stilling til bemærkningerne fra offentlighedsfaserne i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsens hovedafsnit 2 og 3 er på vegne af ansøger udarbejdet af NordVest Agro, Ringvejen 63, 7900 Nykøbing M., som også har udarbejdet udkast til de øvrige afsnit. Alle vurderinger i hovedafsnit 4-9 er Amtets vurderinger. 1.1 Ændring af projektet efter idéfasen Det ansøgte projekt omfattede oprindeligt udvidelse til 379 DE i søer, smågrise og slagtesvin og opførelse af tre stalde på i alt ca m 2. Efter idéfasen har Per Overgaard besluttet at ændre projektet til udelukkende slagtesvineproduktion og opførelse af én stald på ca m 2. Staldens placering bliver som offentliggjort i idéfasen umiddelbart nordvest for ejendommens nuværende bygninger. Kvælstof- og fosforudskillelsen pr. DE er mindre hos slagtesvin end hos søer og smågrise. Lugtemissionen er dog større, hvilket betyder en genefstand på ca. 10 m mere ved det ændrede projekt. Alle nabobeboelser ligger dog betydelig længere væk fra Madsvej 21 end den beregnede geneafstand, og for de nærmeste naboer uden landbrugspligt bliver afstanden til den nye stald m mere end oprindeligt planlagt. Viborg Amt vurderer, at der er tale om ændringer, der ikke kan være til skade for miljøet i forhold til det oprindelige projekt. Det er derfor ikke nødvendigt at begynde en ny VVM-procedure for det ændrede projekt, jf. bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen). Før-situationen er desuden revideret, idet ejendommens dyrehold er på 202 DE i stedet for de 154 DE som oplyst i idéfasen. Morsø kommune har bekræftet, at dyreholdet allerede i 1999 var på 7200 slagtesvin, svarende til de 202 DE. Der er i VVM-redegørelsen derfor gået ud fra en før-situation på 202 DE i slagtesvin. 2 Beskrivelse af produktionen før udvidelse 2.1 Generelt om området - regionplanens målsætninger - anden regulering Ejendommen ligger i det åbne land i et primært jordbrugsområde. En del af ejendommens arealer er beliggende i et område, der i Regionplan 2005 er udpeget til særlige beskyttelsesområder. Samme areal grænser op til et habitatområde ved Dragstrup Vig. Primære jordbrugsområder og særlige beskyttelsesområder er vist på bilag 3. Habitatområdet er vist på bilag 4.

5 5 Nordøst for anlægget er der en mindre sø, som ikke er målsat i Regionplanen. Nord for anlægget er et areal med fersk eng, mod øst et areal med fersk eng. Mod nord er der ligeledes strandeng samt overdrev mod nordøst og nordvest. Henholdsvis 414 m. nord og 544 m. øst for ejendommen ligger to moser. Alle naturtyperne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Udbringningsarealerne er, bortset fra ved gravhøje, ikke beliggende i beskyttede eller fredede områder. En del af udspredningsarealet ligger indenfor strandbeskyttelseszone samt grænser op til SFL-område. Udbringningsarealerne afvandes mod nord til Dragstrup Vig. En mindre del via Votborg Å med basismålsætning B3, (Karpefisk) samt mod vest til Visby Bredning via Spang Å med basismålsætning B1, (Opvækst laksefisk). Ca meter nord for anlægget er et habitatområde ved Dragstrup Vig. Der er to naboeejendomme uden landbrugspligt i nærheden af ejendommen. Til naboen mod vest er der ca. 485 m og til naboen mod nordvest er der ca. 380 m. Ca. 270 m mod nord ligger et landbrug. De nærmeste landsbyer er Tæbring, hvor afstanden er ca m, samt Rakkeby, hvor afstanden er ca m. 2.2 Bygninger Staldene på Madsvej 21 er oprindelig opført som kvægstalde, men er med årene ændret til slagtesvinestalde, hvor der er stier med delvis-/fuldspaltegulve. 2.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning På Madsvej 21 produceres ca slagtesvin om året, i alt til 202 DE (Dyreenheder). På ejendommen produceres ca m 3 gylle, som udlægges med slæbeslanger i vækstperioden. Tabel 1: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal før udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejendomme: Madsvej ,2 56,2

6 6 Forpagtninger: Højvej 14 77,1 53,0 I alt 144,3 109,2 Der er 20,3 ha med MVJ-aftale i form af græs uden tilførsel af kvælstof, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 1. Desuden er der indgået aftaler om overførsel af gylle på 35 ha, svarende til 49 DE. Der er 109,2 ha til rådighed til udbringning, hvilket vil sige, at dyretætheden på ejendommen ikke overstiger 1,4 DE/ha. 2.4 Beskæftigelse Ejeren er fuldtidsbeskæftiget. I flg. normtal er der før udvidelsen ca arbejdstimer pr. år på bedriften. 3 Beskrivelse af projektet i ansøgningen 3.1 Ansøgningen Produktionen på Madsvej 21 bliver efter udvidelsen på producerede slagtesvin fra kg pr. år, svarende til 376,7 DE (Dyreenheder). 3.2 Beskrivelse af det planlagte byggeri I forbindelse med ovennævnte udvidelse ønskes opført en ny stald på i alt ca m 2 vest for eksisterende driftsbygninger samt ny gylletank på ca m 3 placeret sydvest for ejendommen. Staldanlægget består af en stald til slagtesvin. Gulvprofilen i den nye stald er delvist drænet gulv med spalter. Valg af materialer er endnu ikke besluttet. Omrids af de nye bygninger er vist på bilag 1.

7 7 3.3 Produktion, opbevaring og udbringning af husdyrgødning Efter udvidelsen vil der om året blive produceret m 3 gylle/år inklusiv vand. Mindst 75 % af gyllen vil blive separeret i et lavteknologisk separationsanlæg på ejendommen. Den efterfølgende separation af husdyrgødningen vil betyde, at væskemængden reduceres med ca. 15 % til i alt m 3 /år. Ved behandlingen deles gyllen ved hjælp af centrifugering i en fiberfraktion og en tynd fraktion. Den tynde fraktion vil blive anvendt som gødning på ejendommens marker. Ved separeringen bliver mindst 20 % af gyllens kvælstof og mindst 60 % gyllens fosfor tilbageholdt i fiberfraktionen. Denne fraktion transporteres bort fra ejendommen til videre forarbejdning hos firmaet KomTek Miljø A/S, der producerer jordfordbedringsmidler. Væskefraktionen vil have en lav viskositet samt et lavt indhold af organisk kvælstof samt fosfor. Dette bevirker, at der på arealerne omkring ejendommen skal tilføres en øget mængde væskefraktion i forhold til traditionel husdyrgødning. Der kan tildeles 168 kg kvælstof pr. ha i stedet for de 140 kg efter de almindelige harmonireglers udbringning fra 1,4 DE pr. ha. Det skyldes, at kvælstoffet i den tynde fraktion udnyttes bedre af afgrøderne. Fosfortilførslen til markerne vil være knap det halve af den normale tilførsel. Fiberfraktionen fra separationen vil blive transporteret til videre forarbejdning og energiproduktion hos firmaet KomTek Miljø A/S, der producerer jordfordbedringsmidler. Transporten vil ske i lastbil i lukket container. Den eksisterende opbevaringskapacitet er på m 3. I forbindelse med opførelse af nye driftsbygninger vil der være en kapacitet på 500 m 3 i de nye gyllekældre, endvidere opføres en ny gylletank på m 3. Kapaciteten på ejendommen vil i alt være m 3, hvilket svarer til 11,2 måneder. Den tynde fraktion fra gylleseparation udbringes med traditionelt slæbeslangeudstyr. 3.4 Arealforhold Fremtidig drift med 376,7 DE kræver normalt 269,0 ha til udspredning af husdyrgødning. Bedriftens areal til udbringning af husdyrgødning fremgår af tabel 2. Tabel 2: Oversigt over bedriftens dyrehold og areal efter udvidelse. Harmoniarealet er det areal, der er til rådighed for udbringning af husdyrgødning. Adresser Dyreenheder Samlet areal (ha) Harmoniareal (ha) Ejendomme: Madsvej ,7 102,8 85,1

8 8 Forpagtninger: Højvej 14 TOR Skolevej 45A Bierkjær 17 Bierkjær 15 60,8 15,2 5,8 1,2 37,41 15,2 5,0 1,18 I alt 185,8 143,89 Der er 20,3 ha med MVJ-aftale i form af græs uden tilførsel af kvælstof, som ikke er medregnet i det angivne harmoniareal i tabel 2. Endvidere etableres lavteknologisk gylleseparationsanlæg. Afsætningen af fiber fra separationsanlægget vil modsvare et lokalt udspredningsareal på 127 hektar. Tabel 3: Oversigt over bedriftens aftaler om overførsel af husdyrgødning efter udvidelse. Navn og adresse Ha Dyreenheder Komtek Miljø A/S, Drivervej 8, 6670 Holsted 178* I alt 178 * Modtager fiber fra gylleseparation svarende til 178 DE, svarende til ca. 965 t fiber. Der er 143,89 ha til rådighed til udbringning af husdyrgødning på bedriften samt afsætning af fiber svarende til 127 ha, så der i alt er 270,89 ha. Harmonikravet på 1,4 DE/ha er således opfyldt. Ejede og forpagtede udspredningsarealer er vist på bilag 2. Tabel 4: Beregning af Landbrugslovens arealkrav for ejendommen før udvidelse (202,1 DE) og efter udvidelse (376,9 DE) Beregningen er foretaget under forudsætning af en harmonigrænse på 1,4 DE/ha i før situationen og 1,4 DE/ha i efter situationen. Krav før (ha) Krav efter (ha)

9 9 25 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 21,4 21,4 60 % af harmoniarealet for husdyrholdet i intervallet DE 35,2 55,7 100 % af harmoniarealet for den del af husdyrholdet, der overstiger 250 DE 90,6 Arealkrav i alt 56,6 167,7 Arealkravet i henhold til landbrugsloven vil ved 376,7 DE normalt være 167,7 ha. Men ved etablering af lavteknologisk separation, kan kravet reduceres med 25 %, d.v.s. 41,9 ha. Arealkravet bliver derfor 125,7 ha. I overensstemmelse med bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. (BEK. Nr. 824 af 02/10/2002) kan yderligere 33 % af arealkravet opfyldes for arealer 1) der ejes og drives sammen med den pågældende ejendom, eller 2) tinglyste forpagtnings- og husdyrgødningsaftaler. Det betyder, at der reelt til ejendommen, hvor produktionen forefindes, skal være 84,2 ha i ejet udspredningsareal, samt 41,5 ha i 5-årige rullende tinglyste forpagtnings- eller overførselsaftaler. Til ejendommen er der 85,1 ha ejet areal samt 57,79 ha i 5-årige rullende tinglyste forpagtningsaftaler. Arealkravet i henhold til landbrugslovens er således opfyldt med: 41,9 ha (reduktion for bortførsel af 178 DE ved gylleseparation) 85,1 ha (ejet areal) 41,5 ha (tinglyst forpagtede arealer/overførselsaftaler) I alt ha 168,8 ha mod et arealkrav på 167,7 ha (jf. tabel 4).

10 10 Tabel 5: Beregning af kravet til harmoniareal for bedriften før og efter udvidelse. Før Efter 1: Samlet antal dyreenheder på bedriften 202 DE 376,7 DE 2: Aftaler om overførsel af husdyrgødning/separation 49,0 DE 178 DE 3: Husdyrgødning til udbringning på bedriften (1 minus 2) 153 DE 198,7 DE 4: Max. antal DE pr. ha, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen 1,4 DE/ha 1,4 DE/ha 5: Krav til harmoniareal efter korrektion for overførselsaftaler (3 divideret med 4) 107,75 ha 141,9 ha Da der før udvidelse er 109,2 ha og efter udvidelse er 143,89 ha ejet og forpagtet areal til bedriften, er kravet til harmoniareal opfyldt. 3.5 Beskæftigelse Efter udvidelsen vil der være arbejdstimer om året, som svarer til ca. 2 årsværk på bedriften. Det betyder, at der ansættes ekstra hjælp. 3.6 Naboafstande Der er to nabobeboelser uden landbrugspligt i nærheden af ejendommen. Til naboen mod vest vil der være ca. 415 m og til naboen mod nordvest ca. 325 m fra de nye driftsbygninger. Ca. 270 m mod nord ligger et landbrug. 3.7 Transport og transportveje Antallet af transporter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6: Det årlige antal transporter til og fra ejendommen, opgjort før og efter udvidelse. Antal før udvidelse Antal efter udvidelse Lastbil Traktor Lastbil Traktor

11 11 Husdyr Døde dyr Mælk Foder Husdyrgødning Handelsgødning 2 1 Fyringsolie/brændstof 5 5 Andet Transport i alt Maskintransporter i forbindelse med markarbejdet er ikke medregnet, disse forventes imidlertid uændret, da der kun sker en lille udvidelse af det areal, der drives fra ejendommen. Det årlige antal transporter ved markarbejde skønnes at være ca I før situationen foregik afhentningen af døde dyr en gang om dagen på hverdage, i alt ca. 260 lastbiltransporter om året. I efter situationen opstilles en kølecontainer, således, der kun afhentes døde dyr en gang om ugen, i alt ca. 52 lastbiltransporter om året. Tidligere foregik levering og modtagelse af slagtesvin en gang om ugen. Efter udvidelsen bliver der 14 dags levering af smågrise samt ugentlig transport af slagtesvin. En øget andel af transporterne efter udvidelsen vil ske med lastbil og dermed give færre trafikale gener i forhold til transport med traktor og vogn. 3.8 Forbrug Ressourceforbruget indenfor vand og energi på ejendommen er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 7: Ejendommens årlige forbrug af vand og energi før og efter udvidelse Mængde før udvidelse Mængde efter udvidelse Vand: Drikkevand og vaskevand Markvanding 4024 m 3 0 m m 3 0 m 3

12 12 Energi: El Fyringsolie / brændstof kwh 0 tons kwh 8,5 tons Der laves hjemmeblandet foder til slagtesvinene både før og efter udvidelse. Energien bruges primært til ventilation og hjemmeblanding af foder, herudover er medregnet energi til lys og gyllepumpe. Vandforbruget består af drikkevand til slagtesvinene og rengøring af stier. 3.9 Anvendelse af renere teknologi I forbindelse med produktionsudvidelsen vil husdyrgødningen blive behandlet i et lavteknologisk separationsanlæg. Den tynde fraktion fra gylleseparationen vil blive anvendt på ejendommen. I den husdyrgødning, der udspredes på ejendommen, vil der være en øget udnyttelse af kvælstof i forhold til almindelig husdyrgødning, dette vil reducere risikoen for udvaskning betydeligt. Forsøg med denne fraktion har vist udnyttelsesprocent for kvælstof i gødningen på % mod ca % i traditionel gylle. Da den forarbejdede husdyrgødning har et meget lavt indhold af tørstof og organiske næringsstoffer, er risikoen for overfladeafstrømning også reduceret betydeligt. Ved separation vil størstedelen af det organiske kvælstof og fosfor tilbageholdes i fiberfraktionen. Denne fraktion transporteres bort fra ejendommen til videre forarbejdning Affald m.v. Der er ingen opvarmning i det nuværende anlæg, og brændstof til markmaskiner opbevares på anden ejendom. I det fremtidige anlæg vil der blive placeret en olietank mellem de nye bygninger. Medicin opbevares i aflåst rum/skab, rester bevares i godkendt emballage og bortskaffes via kommunal ordning. Olie- og kemikalieaffald opbevares i aflåst rum uden afløb, rester bortskaffes via kommunal ordning. Husholdning er tilmeldt almindelig dagrenovation. Døde dyr opbevares i lukket kølecontainer. Dyrene bortskaffes til destruktionsanstalt Spildevand m.v. Spildevand fra husholdning føres til septiktank.

13 13 4 Vurdering af påvirkning i forhold til naboer og næromgivelser Ejendommen ligger i et område udpeget som primært jordbrugsområde. Der er to naboejendomme uden landbrugspligt i nærheden af ejendommen. Til naboen mod vest (Madsvej 28) er der ca. 485 m, til naboen mod nordvest (Ørndrupmark 2) er der ca. 380 m fra de eksisterende driftsbygninger. Ca. 270 m mod nord ligger et landbrug (Højvej 2). Fra det nye anlæg vil der være ca. 415 m til Madsvej 28, 325 m til Ørndrupmark 2 og ca. 320 m til Højvej 2. De nærmeste landsbyer er Tæbring, hvor afstanden er ca m, og Rakkeby, hvor afstanden er ca m. Det nye anlæg placeres 45 m vest for de eksisterende driftsbygninger, og den nye gylletank placeres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende gylletank, som er beliggende mod syd. Området, hvor anlægget samt tanken opføres, er i regionplanen udpeget som primært jordbrugsområde, hvor arealanvendelsen er forbeholdt landbruget. I forbindelse med projekt vil der ske beplantning omkring ejendommen. 4.1 Landskab Amtet vurderer, at de nye bygningers påvirkning af landskabet ikke vil være væsentlig. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om et landbrugsområde uden særlige udpegninger af hensyn til landskabet, at der er tale om byggeri i tilknytning til de eksisterende landbrugsbygninger, og at der plantes omkring bygningerne. 4.2 Transport og transportveje Det vurderes, at antallet af transporter til og fra ejendommen vil forblive omtrent uændret. En øget transport af foder til ejendommen modsvares af, at afhentningen af døde dyr reduceres til en gang om ugen mod dagligt i dag. Desuden nedsættes modtagelsen af smågrise til hver 14. dag mod en gang om ugen før udvidelsen. For transportveje til og fra anlægget se bilag 2. Det årlige antal transporter er detaljeret beskrevet i afsnit 3.7. Det gennemsnitlige antal transporter pr. dag er knap 4. Udbringningsarealerne ligger forholdsvis samlet i nærheden af ejendommens bygninger. Den længste transportafstand er 3600 m til det forpagtede areal på TOR Skolevej 45A. Der er efter Amtets vurdering tale om et så begrænset antal transporter, at det ikke giver uacceptable gener i lokalområdet.

14 Forbrug og affald Produktionsomlægningen vil betyde et øget forbrug af el samt et øget vandforbrug. Affald fra ejendommen bortskaffes efter gældende regler. Det ændrede forbrug vurderes ikke at give øgede påvirkninger af betydning. 4.4 Lugt Lugtemission før og efter udvidelsen er beregnet ved hjælp af modellen fra MLK-Fyn, der er baseret på nogle tyske tal fra 1980'erne. Der er de senere år sket betydelige forbedringer af driftspraksis i moderne svinestalde, og en del af disse nye metoder er taget i anvendelse i denne sag, som anført under afsnittet om miljøforbedrende tiltag. Beregningen af emission bør derfor alene af den grund betragtes som tenderende i negativ retning i forhold til virkeligheden efter udvidelsen, hvorimod emissionen inden udvidelsen nærmere vurderes at være realistisk. Efter udvidelsen vil gyllen blive separeret. Dette er med til at nedbringe lugtgener ved udbringning, idet meget af det organiske stof, herunder lugtstoffer, fjernes ved separeringen. Tabel 8: Emission og geneafstande, model som MLK-Fyn. Før udvidelse Efter udvidelse Beregnet emission LE/s Aflæste geneafstand til enkelt beliggende bolig uden landbrugspligt 135 m 184 m De to nærmeste naboer til anlægget er beliggende ca. 270 m nord og 325 m nordvest for anlægget. Da begge naboer er placeret længere væk end den vejledende grænse i FMK vejledningen, vurderes lugt fra anlægget ikke at blive uacceptabel. Amtet vurderer derfor, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 24A.4 om lugtgener. 4.5 Støv Støvkilder er foderanlæg og -håndtering samt ventilationsskorstene. Håndtering af fodermidler og blanding af foder foregår i lukket lade og siloer. Omgivelserne vil derfor ikke blive påført støvgener herfra. Grise afgiver støv i form af hud, der nedbrydes og skaller af. Støvet samler sig i staldene, men en del ventileres ud gennem skorstenene. I staldene rengøres mellem hvert hold grise, og der er overbrusningsanlæg, der kan medvirke til at binde en del af støvet. Det støv, der kommer med ventilationsluften

15 15 ud, vil falde relativt hurtigt ned, og næppe nå ud i en radius af mere end m afhængig af vindstyrke. Koncentrationen vil være så lav, at det næppe vil kunne registreres. 4.6 Støj Støjkilder er foder-, formalings- og blandingsanlæg, transportsystemer, kompressorer, ventilation samt maskiner til markarbejde. Formalings- og foderanlægget er placeret i en lukket bygning, og støjen i en afstand af 1 m fra bygningen vil ikke overstige 70 dba. Blandekar og kompressor er placeret i en lukket isoleret bygning, og vil næppe kunne høres udendørs. Med den store afstand til naboer vil ventilationsstøj næppe kunne høres hos disse. Maskiner til markarbejde vil medføre støj i de perioder, hvor der er aktivitet i marken. Støjen er ikke udover, hvad der er normalt for øvrige landbrug i området. 4.7 Fluebekæmpelse Der indsættes rovfluer. Desuden kemisk bekæmpelse om nødvendigt. Det vurderes, at fluegener fra ejendommen ikke vil være uacceptable. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at afstanden til naboerne er forholdsvis stor. 4.8 Øvrige vurderinger En nabo har i idéfasen bemærket, at store landbrug ikke er en fordel for turismen. Ejendommen ligger i et område, der i Regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde, og der er i øvrigt ikke særlige udpegninger i området. Der er efter Amtets vurdering derfor ikke grund til at tage særlige hensyn til turisme i området, hvor Madsvej 21 ligger. En anden nabo har bemærket, at huset på hans ejendom, Højvej 8, kun ligger få meter fra markskellet til udbringningsarealer for Madsvej 21, og at han ikke alene er generet af lugt fra udbrigning af gylle men også af tilsvining af husets facade og tag. Efter Amtets vurdering må lugtgener som følge af udbringning af husdyrgødning normalt accepteres i et landbrugsområde, og udbringningen vil kun forekomme i begrænsede perioder. Amtet skønner endvidere, at lugtgenerne vil reduceres efter udvidelsen, idet den separerede gylle trænger hurtigere ned i jorden end gylle, der ikke er separeret. Morsø Kommune kan i Miljøgodkendelsen stille vilkår om, at husdyrgødningen kun må bringes ud på bestemte tidspunkter. Kommunen kan ikke stille vilkår om afstand til naboer ved udbringning af husdyrgødning, men der kan eventuelt gribes ind gennem miljøbeskyttelseslovens 42. Efter Amtets vurdering er problemet med tilsvining af bygninger ikke af et omfang, der bør medføre, at der ikke vedtages et regionplantillæg for udvidelsen.

16 16 5 Vurdering af kvælstof- og fosforudledning til omgivelserne 5.1 Kvælstoftab ved ammoniakfordampning (emission) Kilder til fordampning ammoniak er stalde via ventilationsafkast, gødningslager og udbringning i marken. Produktionen på ejendommen vil efter udvidelsen bestå af slagtesvin på delvis drænet gulv. Fordampningen fra staldene afhænger af arealet med gylleoverflade og kvælstofindholdet i gyllen. Fordampningen er derfor højere på det traditionelle fuldspaltegulv end på det delvis drænede gulv. Minimum 75 % af gyllen vil blive behandlet i et lavteknologisk anlæg. Da den separerede gylle ikke kan danne naturligt flydelag, vil der blive etableret kunstigt flydelag på ejendommens tanke. Da forsepareret gylle er meget homogen og samtidig har et højt indhold af ammonium-n og en lav viskositet trænger den hurtigt ned i jorden ved udbringning. Ammoniaktabet ved udbringning reduceres betydeligt. Forsøg har vist, at emissionen ved udbringning reduceres med 90 %. Tabel 9: Årlig emission af ammoniak fra stald, lager og mark før og efter udvidelse. Før udvidelse Efter udvidelse Ændring Emission fra stald 3635 kg N 5658 kg N 2023 kg N Emission fra lager 382 kg N 638 kg N 256 kg N Emission ved udbringning 1160 kg N 812 kg N 777 kg N Samlet emission 5177 kg N 8233 kg N 3056 kg N (afrundet) Fordampningen pr. DE er før udvidelsen 25,6 kg N, mens den efter udvidelsen er 21,8 kg N uden medregning en reduceret emission som følge af gylleseparering. 5.2 Kvælstofnedfald (deposition) NordVest Agro har beregnet kvælstofdepositionen på naturarealer i området på baggrund af emissionen fra stald og lager. Deposition af kvælstof er beregnet for det kvælstof, der fordamper fra anlægget. Deposition fra udbringning er ikke beregnet, da fordampningen er relativt lav. Beregningen er foretaget for lokaliteter, der er udvalgt på baggrund af afstanden til anlægget. Tabel 10. Årlig deposition af ammoniak beregnet på baggrund af ammoniakemission fra stald og lager i forbindelse med udvidelse af slagtesvineproduktionen fra 202 DE til 376,7 DE.

17 17 Før udvidelse Efter udvidelse Ændring (afrundet) Pkt. 1.Mose, 544 meter øst. for anlæg. Pkt. 2. Overdrev i EFhabitatområde 177, 1052 meter nord-øst for anlæg. Pkt. 3. Mose, 413 meter nord for anlæg. Pkt. 4. Strandeng i EFhabitatområde 177, 997 meter nord for anlæg. 1,43 2,25 0,8 0,53 0,82 0,3 1,88 2,94 1,0 0,32 0,50 0,2 Naturarealerne er vist på bilag 4. Områderne blev besigtiget af Viborg Amt den 2. maj De to nærliggende moseområder nord og øst for ejendommen, der vil modtage henholdsvis 1,0 og 0,8 kg N/ha/år yderligere som resultat af udvidelsen, har meget lidt biologisk værdi. Begge områder er domineret af Tagrør, Mjødurt, Lodden Dueurt, Vandskræppe, Bredbladet Dunhammer og Stor Nælde. Enkelte Engkabbelejer kunne ses i bunden af de høje urter. Begge moser er stærkt næringsstofpåvirkede, og den beregnede deposition vurderes ikke at kunne forringe lokaliteterne yderligere. Ca m nord for ejendommens bygninger ligger EF-habitatområde 177 Mågerodde og Karby Odde, og der ligger EF-fuglebeskyttelsesområde 25 Mågerodde og Karby Odde. Udpegningsgrundlagene ses i nedenstående skemaer: EF-habitatområde 177: 177 Mågerodde og Karby Odde 1355 Odder (Lutra lutra) 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større, lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand

18 Strandenge 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) 7230 Rigkær EF-fuglebeskyttelsesområde 25: Mågerodde og Karby Odde! Y = ynglefugl T = trækfugl For de marine dele af udpegningsgrundlaget for habitatområdet (nr. 1150, 1160, 1210 og 1310) gælder, dels at de vil modtage en meget begrænset øget mængde kvælstof fra luften som følge af udvidelsen (<0,2 kg N/ha/år) sammenlignet med baggrundsdepositionen på 22,13 kg N/ha/år, dels at de vurderes at være meget lidt følsomme over for kvælstoftilførsel i det hele taget. Specifikke tålegrænser for disse områder kendes dog ikke. Strandengene, overdrevene og rigkærene beliggende i habitatområde 177 nord for ejendommens bygninger er beregnet til at blive påvirket med yderligere op til 0,3 kg N/ha/år som resultat af udvidelsen. Under besigtigelsen blev det konstateret, at det nærmest liggende overdrev (udpegningsgrundlagets nr. 6210), som består af gamle kystskrænter, og væld er kalkpåvirkede. Sådanne kalkoverdrev og kalkvæld er normalt fosforbegrænsede og derfor meget tolerante overfor N-deposition. Tålegrænserne ligger på helt op til 35 kg N/ha/år. Overdrevene er i øvrigt ikke særligt artsrige. Hvad angår udpegningsgrundlagets nr strandenge - er det vigtigste for at sikre deres bevaringsstatus efter Amtets vurdering, at de plejes med afgræsning. Arealerne afgræsses af Per Overgaards egne kreaturer. Der gødes ikke på arealerne, og der er MVJ-aftaler på størstedelen af arealerne. Afgræsningen vurderes at fjerne mere kvælstof fra området end der tilføres som følge af ammoniakfordampning fra den ansøgte svineproduktion. Den nøjagtige tålegrænse for de strandengene kendes ikke, men strandenge er normalt meget tolerante overfor kvælstofdeposition. Amtet skønner, at tålegrænsen er højere end de kg N/ha/år (inkl. baggrundsdeposition), som engene efter beregningerne vil få

19 19 tilført gennem luften efter udvidelsen af dyreholdet på Madsvej 21. Derfor vurderes den beregnede merdeposition til at være uden betydning for naturtypens bevaringsstatus i området. Udpegningsgrundlagets nr rigkærene neden for kystskrænten er også kalkpåvirkede og i øvrigt ikke særlig følsomme over for luftbåren kvælstof, idet der er en opadgående grundvandsbevægelse i sådanne naturtyper. Normalt sættes tålegrænsen for artsrigt ekstremrigkær med paludellavæld på > 20 kg N/ha/år, men i dette tilfælde er der ikke tale om hverken artsrigt kær eller paludellavæld så Viborg Amt vurderer, at tålegrænsen for disse rigkær vil være noget højere end de 20 kg N/ha/år, og at tålegrænsen ligger over tilførslen efter udvidelsen på Madsvej 21. For udpegningsgrundlagets nr vandløb med vandplanter gælder, at kvælstofdeposition normalt er uden betydning for vandløbets biologiske værdi. Nogle af udbringningsarealerne grænser op til de før nævnte naturarealer. Ammoniakfordampningen fra udbringning af husdyrgødningen vurderes at være så begrænset, at den ikke vil bidrage til en betydelig kvælstofdeposition på naturarealerne. Gødningen spredes over et stort areal - kun en lile del udbringes i nærheden af naturarealerne, der i forvejen er vurderet som robuste. Arterne, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde 25, vurderes ikke at blive påvirkede af den ansøgte udvidelse. Både for ynglefugle og trækfugle gælder, at den ansøgte udvidelse og den beregnede merbelastning af fuglebeskyttelsesområdet vurderes at være helt uden betydning for arternes lokale forekomst og fourageringsmuligheder. Man kunne forestille sig, at en øget kvælstofdeposition ville givet øget vækst i vegetationen i strandengene og dermed forringe området som yngleplads for terner og Klyde, men som redegjort for ovenfor vurderes dette ikke at være tilfældet. Alt i alt vurderes bevaringsstatus for fuglebeskyttelsesområdets således ikke at kunne blive forringet af den ansøgte udvidelse. Amtet har vurderet om arter fra EF-habitatdirektivets bilag IV vil blive påvirket af udvidelsen. Der forekommer uden tvivl Odder, forskellige flagermus, og Strandtudse i nærheden af ejendommen. Om Stor Vandsalamander findes i området er uvist, idet Amtet desværre kun har dårligt kendskab til de lokale forhold for arterne. For Odder og flagermus gælder, at den ansøgte udvidelse på ingen måde vil kunne få betydning for arternes yngle- og levesteder, da arterne ikke vil være afhængig af levesteder eller foruragerer på byttedyr i nærheden af ejendommen. Amtet skønner, at Stor Vandsalamander næppe findes i området, da der er meget få permanente vandhuller i omegnen af ejendommen, og de enkelte, der findes, er meget små, isolerede og generelt stærkt eutrofierede. Der er en god chance for at Strandtudse findes i strandengene langs kysten nord for Madsvej 21. Den beregnede kvælstofdeposition på disse strandenge vurderes dog ikke at blive så stor, at den ikke kan få betydning for arternes tilstedeværelse. Man kunne forestille sig en risiko for øget tilgroning og dermed forringelse af paddernes ynglevandhuller som resultat af øget deposition. Amtet vurderer dog, at man næppe vil kunne konstatere nogen ændring i vegetationen på strandengene med baggrund i det konkrete projekt. Vurderingen er lavet ud fra, at baggrundsdepositionen ligger på hele 22,13 kg N/ha/år, og ud fra, at vegetationen i strandengene næppe er kvælstofbegrænset. Amtet vurderer på baggrund af ovenstående, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 24A.3 om forurening af naturområder med luftbårne næringsstoffer og med retningslinie 20 om særlige beskyttelsesområder.

20 Kvælstofudvaskning til grundvand Både ejede og forpagtede arealer vil før og efter udvidelsen drives med et traditionelt korn og raps sædskifte med 100 % efterårsgrønne marker. Der er indgået MVJ-aftale for 20,3 ha græs med 0 kg N pr. ha i både før og efter situationen. Udvaskningsberegningen er foretaget med Simmelsgård IIIb, som bygger på de sammenhænge, der er fundet mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforudsætninger som blandt andet afgrødesammensætning, jordtype og gødningstildeling. Andelen af udyrkede arealer indgår også i beregningerne. Der er indregnet 33 % reduktion af nitrat mellem rodzone og nydannet grundvand i henhold til Viborg Amts administrationspraksis. I udvaskningsberegningerne er forudsat 26 % JB 4 (fin lerblandet sandjord) og 74 % JB 5. Andelen af jordtyperne er fastsat ved opmåling på Amtets kort over jordbundstyper. Da der både før og efter udvidelsen er fuld belægning med husdyr, vil der ikke ske ændringer i udvaskningen pr. ha på ejendommens udspredningsareal. Den tynde fraktion fra separation af husdyrgødningen vil blive brugt på ejendommen, og der vil ske en eksport af fiber med et stort indhold af organisk kvælstof. I den tynde fraktion vil kvælstof hovedsageligt være i ammonium form. Forsøg har vist, at denne fraktion har en udnyttelses % på mod lovkravet på 75% i svinegylle. I tabel 10 er der regnet på en udnyttelses % på 90. Ved denne udnyttelse vil anvendelsen af 168 kg N/ha give den samme udvaskning som den hidtidige praksis med ca. 130 kg N/ha i husdyrgødning. Da den fraseparerede gødning er tyndere og har et lavere indhold af organisk kvælstof, vil der ske en hurtig udnyttelse af denne, og dermed vil risikoen for afstrømning ved kraftige regnbyger formindskes betydeligt. Ca. halvdelen af udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplanen er udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser. Den anden halvdel ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). Indenfor områder med drikkevandsinteresser sættes kravet til indhold af nitrat i det nydannede grundvand til højst 50 mg nitrat pr. liter. Drikkevandsinteresserne fremgår af bilag 5. Tabel 10: Oversigt over udvaskning af kvælstof til grundvand. Område- Arealstatus efter betegnelse udvidelse (fx ejet) (fx OSD) Beskyttelsesstatus Harmoniareal areal, in- Dyrket (ha), efter klusiv udvidelse MVJgræs (ha) Jordtype (JB nr.) % 143,9 164,2 74 % JB OD 4 og 26 JB 5 Udvaskning af kvælstof fra rodzonen (kg N/ha) Før Efter Nitratkonc., nydannet grundvand efter 33 % reduktion (mg/l) Før Efter

21 21 Tabellen viser, at kvælstofudvaskningen ikke øges efter udvidelsen. Årsagen er: at udnyttelsesprocenten for gyllens kvælstof er øget fra 75 % uden separation af gylle til 90 % ved separation af gylle, og at sædskiftet er ændret, så der er efter udvidelsen hvert år dyrkes 7,5 ha vårbyg med udlæg af en efterafgrøde til opsamling af kvælstof om efteråret. Udbringningsarealet er øget jævnfør de gældende harmoniregler. Arealet med miljøvenligt drift af græs uden kvælstoftilførsel er på 20,3 ha i både før og efter situationen. Dette areal udgør en lavere andel af det totale dyrkede areal i efter situationen. En nabo har i idéfasen bemærket, at markerne på Madsvej 21 skråner ned mod hendes ejendom og brønd. Udvaskning af nitrat er ikke påvirket af om udbringningsarealerne skråner, idet der er tale om en proces, som foregår under jordoverfladen. Afstanden er for stor til at, der kan være risiko for overfladeafstrømning af husdyrgødning til brønden. Amtet vurderer, at nitratudvaskningen til nydannet grundvand holder sig indenfor den fastsatte grænse for områder med drikkevandsinteresser. Det vurderes således, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 25 om beskyttelse af grundvand og drikkevand. 5.4 Kvælstofudvaskning til vandløb og Limfjorden Udbringningsarealerne afvandes mod nord til Dragstrup Vig. En mindre del via Votborg Å med basismålsætning B3, (Karpefisk) samt mod vest til Visby Bredning via Spang Å med basismålsætning B1, (Opvækst laksefisk). En del af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, genfindes i vandløbene. På baggrund af resultaterne fra DMU s Landovervågningsprogram viser gennemsnitsberegninger, at ca. 16 % af den udvaskede kvælstofmængde når vandløbene for sandjorde og ca. 52 % for lerjorde. Disse tal anvendes til beregning af et skøn af udvaskningen til Limfjorden. Beregningerne viser en tilførsel af kvælstof til Limfjorden på 15 kg N pr. ha før udvidelsen og 14 kg N pr. ha efter udvidelsen. Husdyrgødningen udbringes med selvkørende slangeudlægger i vækstperioden. Da den separerede gylle har en meget lav viskositet, vil den meget hurtigt trænge ned i jorden og blive udnyttet af planterne. Da der kun er et lille indhold af organisk stof i gødningen, vil risikoen for afstrømning/erosion til vandløb reduceres betydeligt i forhold til anvendelse af traditionel husdyrgødning. 5.5 Fosfortab til vandløb, søer og fjorde Der kan ske store tab af fosfor ved erosion. Regnvand eller smeltevand transporterer jordpartikler, der indeholder fosfor, fra højere liggende marker til vandløbene. Desuden sker der tab ved nedvaskning af jordpartikler gennem drænene, og endelig kan jordfygning flytte fosfor til vandmiljøet. Et direkte tab til vandløbene af fosfor sker ved vandløbenes nedbrydning af åbrinkerne. Erosion fra markerne kan

22 22 bl.a. forebygges med hensigtsmæssigt sædskifte og hensigtsmæssig jordbehandling. Aftaler med Amtet om miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ) eller braklægning via hektarstøtteordningen kan være med til at gøre det økonomisk rentabelt at etablere flerårige græsbræmmer langs med vandløb. Størrelsen af den direkte udvaskning af fosfor opløst i jordvæsken kan imidlertid også være en betydelig tabspost, bl.a. fra de marker, hvor der igennem en årrække er tilført et årligt fosforoverskud, eller hvor der med mellemrum sker store engangstilførsler. Størrelsen af tabet for den enkelte faktor er i størrelsesordenen 0-2 kg pr. ha årligt. For at kunne foretage en risikovurdering af forholdene, vil der i det følgende blive beskrevet erosionsrisiko ud fra bl.a. hældning, jordtype, sædskifte, beskyttelsesbræmmer og afstand til vandløb. Risikoen for udvaskning af opløst fosfor vil blive foretaget ud fra nedenstående oplysninger om fosforbalance og fosfortal (P t ). Tabel 11: Beregning af fosforbalance for bedriften Før udvidelse Efter udvidelse Samlet udbringningsareal, ha 109,2* 143,9* P-tilførsel i husdyrgødning, kg ** P-tilførsel i handelsgødning, kg 0 0 P-tilførsel i alt i gødning, kg P-bortførsel med afgrøder, kg P-balance (tilførsel bortførsel), kg P-balance opgjort pr. ha 8,3 1,44 *Lokalt udspredningsareal efter afsætning af fiber fra gylleseparation. Berergningen er baseret på normtal. Fosforbortførslen med fiberfraktionen kan styres med mængden af fældningskemikalie tilsat under processen. I praksis kan tallet derfor godt komme længere ned. Den endelige P-balance forudsættes at blive reguleret i Morsø kommunes miljøgodkendelse, således at der ikke bliver tilført markerne mere fosfor end afgrøderne optager. Ved at separere husdyrgødningen vil det være muligt at tilføre den mængde fosfor til arealerne, som afgrøderne har behov for, uden at dette vil få betydning for dyrenes fodring eller tilførslen af øvrige næringsstoffer til afgrøderne. Dette vil være en stor forbedring i forhold til den hidtidige praksis på arealerne. Dermed vil risikoen for fosformætning reduceres betydeligt. Størstedelen af den transport, der sker fra dyrkede arealer til vandløb, er oftest overfladeafstrømning. På ejendommen praktiseres 100 % vintergrønne marker, dette vil minimere risikoen for jorderosion om efteråret/vinteren. Fodringen af slagtesvinene er baseret på fasefodring i efter situationen. Dette betyder en væsentlig forbedring af foderudnyttelsen og herigennem mindre udskillelse af fosfor via gødning. Stærkt skrånende arealer kan via overfladeerosion medføre transport af jordpartikler og dermed fosfor til overfladevand. Ingen af udbringningsarealerne ligger i nærheden af vandløb. En stor del af udbringningsarealerne ligger ved kystskrænten til Dragstrup Vig. Mellem kystskrænten og fjorden er der strandeng. Efter Amtets vurdering er risikoen for jorderosion på stedet lille, da markerne stort set altid har et plantedække. Afstanden fra udbringningsarealerne til vandet er desuden så stor, at det er usandsynligt at næringsstofferne vil kunne nå dertil ved erosion.

23 Amtets vurdering af projektets påvirkning af overfladevand De næringsstoffer, der udvaskes fra landbrugsarealerne, vil først og fremmest kunne påvirke de søer og marine områder, som stofferne føres til, hvorimod vandløbene i mindre omfang vil blive påvirket af næringsstofferne. Der er i dette projekt ikke tale om afvanding via højt målsatte vandløb, og Amtet vurderer, at betydningen for vandløbene vil blive begrænset. Amtet vurderer, at kvælstofudvaskningen til Limfjorden holder sig på Viborg Amts grænse på 14 kg N/ha. Efter udvidelsen vil der være balance mellem fosfortilførsel til markerne og den mængde fosfor, som afgrøderne optager. Projektet vil efter Amtets vurdering ikke medføre tilførsel af næringsstoffer til det internationale naturbeskyttelsesområde (Mågerodde og Karby Odde) i et omfang, der kan påvirke udpegningsgrundlaget for området. Udpegningsgrundlaget for området ses i afsnit 5.2. Som beskrevet i afsnit 5.2 vurderes de marine dele af udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 177 at være meget lidt følsomme over for kvælstoftilførsel. Amtet vurderer derfor, at udvidelsen er forenelig med Regionplanens retningslinie 27 om kvalitetsmål for vandområder. 5.7 Kumulativ effekt Udvaskningen af næringsstoffer fra udbringningsarealerne vil reduceres efter udvidelsen. I området, hvor Madsvej 21 ligger, findes der også en del andre landbrugsejendomme med dyrehold. På langt størstedelen er der registreret meget små dyrehold. På Blåborgvej 56 og 51 ( m syd for Madsvej 21) er der en svineproduktion på 290 DE, som planlægges udvidet til 360 DE. Viborg Amt har i april 2005 afgjort, at udvidelsen ikke er VVM-pligtig. Ejendommens nuværende produktion finder sted på adressen Blåborgvej 56, mens udvidelsen hovedsagelig vil ske på Blåborgvej 51. Der er så langt fra Blåborgvej 56 og 51 til beboelser i nærheden af Madsvej 21, at lugten fra de to produktioner heller ikke i kumulation med hinanden vil forårsage betydelige gener. Ammoniakfordampningen fra andre husdyrproduktioner i kumulation med ammoniakfordampningen fra Madsvej 21, ændrer ikke Amtets vurderinger i afsnit 5.2 om kvælstofdeposition på naturarealer. Amtet vurderer, at der i øvrigt ikke forhold, der bevirker, at en kumulativ miljøeffekt bør have en særlig vægt i den samlede vurdering af udvidelsen. 6 Påvirkning af landbrugsstrukturen Det ansøgte ligger inden for Landbrugslovens rammer, der bl.a. skal sikre en hensigtsmæssig ejendoms- og bedriftsstruktur. Generelt betyder udvidelser af de store husdyrbedrifter, at antallet af bedrifter bliver reduceret. Det svarer til tendensen på landsplan; der bliver flere landbrugsbedrifter over 100 ha, og der bliver færre i mellemgruppen mellem 10 ha og 100 ha. Regionplanen indeholder ikke retningslinier, som regulerer disse forhold.

24 24 7 Afværgeforanstaltninger Der er en række driftmæssige risici for uheld på en landbrugsbedrift. Ventilationssvigt: Hvis ventilationen i stalden bryder ned, eller der sker strømsvigt, kan grisene dø som følge af kuldioxid forgiftning. For at imødegå dette er der alarmanlæg på ejendommen med følere i alle stalde og opkald til mobiltelefon og andre numre, hvis denne ikke modtager opkaldet. Brud på gyllebeholdere Ved brud på gyllebeholdere er der mulighed for at gylle kan flyde ud og forurene dræn og vandløb. Beholderne på ejendommen er underkastet reglerne om kontrol af gødningsbeholdere min. hvert 10 år, hvilket skal forebygge tæring og senere brud på beholderen. Risikoen vurderes derfor at være minimal. Gylleseparation Ved drift at gylleseparationsanlægget vil dette være overvåget således, at anlægget stoppes ved driftsforstyrrelser, eller hvis der sker ophobning af materiale. Omgang med kemikalier Der bruges kemikalier til planteværn i markbruget. For at måtte udføre sprøjtning kræves et sprøjtebevis, som er en efteruddannelse i at omgå midlerne korrekt, herunder også korrekt opbevaring og bortskaffelse af brugt emballage. I miljøgodkendelsen er opstillet vilkår omkring håndtering af sprøjtemidler. 8 Alternativer Der er undersøgt to alternativer. Under 0-alternativet er beskrevet forholdene, hvis udvidelsen ikke finder sted. 8.1 Alternativ 1 Alternativt til gylleseparation kan anlægget etableres på baggrund af traditionel håndtering af husdyrgødning. Dette vil betyde, at der skal tilvejebringes et øget udspredningsareal i lokalområdet. Ligeledes vil det medføre, at der tilføres en øget mængde organisk kvælstof og fosfor pr. ha.

25 Fortsat produktion uden Regionplantillæg (0-alternativ) NordVest Agros vurdering af 0-alternativet: Hvis den nuværende produktion fortsættes uændret, vil der ikke ske bygningsmæssige ændringer på ejendommen. Fortsættelse af den nuværende produktion vil betyde, at ansøger, Per Overgaard, ikke kan udnytte sin reelle produktionskapacitet fuldt ud, hvorved bedriftens indtjeningsevne mindskes, og den finansielle risiko øges. Som det fremgår af ovenstående beskrivelser og vurderinger, vil merpåvirkningen af miljøet ved udvidelsen være marginal. Når det gælder udvaskning af næringsstoffer fra markerne vil påvirkningen blive mindre ved det ansøgte projekt. 9 Viborg Amts samlede vurdering af projektet: Projektet vil betyde at: Der opføres en ny stald på Madsvej 21. Påvirkningen af landskabet er vurderet som ikke væsentlig. Ammoniakfordampningen fra produktionen vil ikke få afgørende betydning for naturarealer i området. Lugtemissionen vil øges. De nærmeste naboer bor dog så langt fra ejendommens bygninger, at der ikke vurderes at blive uacceptable gener. Kvælstofudvaskningen pr. ha vil reduceres lidt. Efter udvidelsen vil der ikke blive tilført markerne mere fosfor end afgrøderne optager. Der er tale om en betydelig reduktion i forhold til den nuværende produktion. Projektet vil ikke påvirke internationale naturbeskyttelsesområder i et omfang, der vil forringe de naturtyper eller arter, der udgør udpegningsgrundlaget. Samlet vurderes at projektets virkninger på miljøet er begrænsede i forhold til den nuværende produktion, og at projektet er foreneligt med Regionplanens retningslinier. 10 Mangler og usikkerheder i vurderingsgrundlaget Kvælstofudvaskning fra rodzonen er vurderet på grundlag af modelberegninger under gennemsnitlige klimaforhold og som et gennemsnit for forskellige afgrøder. Der vil i praksis være store udsving fra år til år og fra mark til mark.

26 26 Omfanget af kvælstofudvaskning til grundvand og overfladevand er skønnet på baggrund af reduktionskoefficienter, der er behæftet med stor usikkerhed. Der findes dog ikke mere præcise data til bedømmelse af reduktionen af kvælstofmængden fra den forlader rodzonen til den kommer til grundvand eller overfladevand. Også vurderingen af kvælstofemission og fosfortab samt vurderingen af lugt- og støjgener er behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi der er brugt normtal til beregningerne. 11 Bilag 1-5 Placering af de nye bygninger Arealer til udbringning af husdyrgødning og transportveje ved udbringning Primære jordbrugsområder og særlige beskyttelsesområder Beskyttet natur Drikkevandsinteresser

27 N Ny Ny stald stald Ny Ny gyllebeholder gyllebeholder Baggrundsmateriale : Copyright COWI VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Omrids af nye bygninger Mål : 1 : Regionplantillæg nr. 19 Udvidelse af svineproduktionen på Madsvej 21 i Morsø kommune. Dato : 16. november 2005 Journal nr. : Bilag 1

28 N Madsvej 21 Transportveje Transportveje ved udbringning af husdyrgødning Arealer til udbringning af husdyrgødning Ejede Forpagtede Baggrundsmateriale : Copyright KMS VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Transport af husdyrgødning Regionplantillæg nr. 19 Udvidelse af svineproduktionen på Madsvej 21 i Morsø kommune. Mål : 1 : Dato : 16. november 2005 Journal nr. : Bilag 2

29 N Madsvej Madsvej Udpegninger i Regionplanen Særligt beskyttelsesområde Primært jordbrugsområde Arealer til udbringning af husdyrgødning Ejede Forpagtede Baggrundsmateriale : Copyright KMS VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Udpegninger i Regionplanen Regionplantillæg nr. 19 Udvidelse af svineproduktionen på Madsvej 21 i Morsø kommune Mål : Dato : 1 : november 2005 Journal nr. : Bilag 3

30 N Madsvej Madsvej beskyttet natur Internationale naturbeskyttelsesområder Vandløb EF-habitatområde Fersk eng EF-fuglebeskyttelsesområde Hede Ramsar-område Mose Sø Arealer til udbringning af husdyrgødning Overdrev Ejede Strandeng Forpagtede Baggrundsmateriale : Copyright KMS VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Beskyttet natur Mål : 1 : Regionplantillæg nr. 19 Udvidelse af svineproduktionen på Madsvej 21 i Morsø kommune. Dato : 16. november 2005 Journal nr. : Bilag 4

31 N Madsvej Madsvej Drikkevandsinteresser Område med særlige drikkevandsinteresser Område med drikkevandinteresser Område med begrænsede drikkevandsinteresser Arealer til udbringning af husdyrgødning Ejede Forpagtede Baggrundsmateriale : Copyright KMS VIBORG AMT, MILJØ OG TEKNIK Drikkevandsinteresser Regionplantillæg nr. 19 Udvidelse af svineproduktionen på Madsvej 21 i Morsø kommune Mål : Dato : 1 : november 2005 Journal nr. : Bilag 5

32 Teknisk Forvaltning Per Overgaard Madsvej 21, Tæbring 7900 Nykøbing Mors 29. juni G01/ b Tæbring By, Tæbring loj FORSLAG til miljøgodkendelse af Madsvej 21 Morsø Kommune har med brev af 2. juli 2004 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrproduktionen Madsvej 21 jf. 33 i miljøbeskyttelsesloven 1 samt bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 2. Miljøgodkendelsen omfatter godkendelse af anlæg til husdyrproduktion på Madsvej 21, Tæbring, 7900 Nykøbing Mors, ejet af Per Overgaard. Husdyrproduktionen er godkendelsespligtig under listepunkt I 101.a) i bilag 1: Anlæg til husdyrproduktion for mere end 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg (i). Til grund for Morsø Kommunes behandling af sagen, ligger ansøgning om Miljøgodkendelse, VVM-redegørelse og oplysninger givet på tilsyn på ejendommen. En miljøteknisk beskrivelse af virksomheden fremgår af bilag 1, mens Morsø Kommunes vurdering fremgår af bilag 2. Miljøgodkendelsen omhandler kun de miljømæssige forhold efter miljøbeskyttelseslovens 33. Ansøger har selv ansvaret for at indhente eventuelle godkendelser og tilladelser efter anden lovgivning. Miljøgodkendelsen skal revurderes efter 8 år. Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår 1. Generelt Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen og som anført i godkendelsens beskrivelse af landbruget. Ændringer i ejerforhold og ansvarshavende skal meddeles til Morsø Kommune. 1 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. 1

33 2. Produktionens omfang Godkendelsen omfatter en husdyrproduktion på producerede slagtesvin fra 30 kg til 102 kg. Efter den planlagte udvidelse vil ejendommens dyrehold være på i alt 376,7 DE. Husdyrproduktionen er godkendt til slagtesvin, og justeringer i vægtintervallet er tilladt når den samlede produktionsstørrelse overholdes. Ændringer i dyreholdet skal anmeldes til Morsø Kommune. Derudover må virksomheden ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Morsø Kommune. 3. Lugt Lugtemissionen fra husdyrproduktionen må ikke overstige LE/s, beregnet efter Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde", FMK Lugtemissionen fra staldene må i øvrigt ikke give anledning til væsentlige lugtgener hos naboer. Hvis Morsø Kommune vurderer, at der forekommer væsentlige lugtgener fra staldene, skal virksomheden lade foretage en lugtmåling, målt ved afkastene på ejendommen, samt en spredningsberegning efter OML-modellen. Målelaboratoriet og analysen skal godkendes af Morsø Kommune. Hvis lugtmålingen viser, at den tilladte lugtemission fra staldene er overskredet, skal ejeren efterfølgende foretage lugtbegrænsende tiltag. Der kan kun kræves én lugtmåling om året. Ejendommen og dens omgivelser skal renholdes, så lugtgener begrænses mest muligt. Der må ikke findes unødvendige våde områder og fast gødning på gulv og spalter. Ventilationssystemet skal rengøres mindst 1 gang årligt. Mindst 1 gang årligt skal ventilationssystemet gennem serviceeftersyn. 4. Støj Virksomhedens bidrag til det ækvivalente korrigerede støjniveau db(a), målt ved skel til nærmest liggende enkeltbolig, eller i 100 meters afstand fra driftsbygninger, må ikke overskride: Dag: Aften: Nat: kl : 55 db(a) kl : 45 db(a) kl : 40 db(a) Den maksimalværdi støjværdi i nattetimerne, må ikke overstige 55 db(a) i ovennævnte afstand. Hvis Morsø Kommune skønner, at der er støjgener fra driften af virksomheden, skal virksomheden for egen regning eftervise, at gældende støjkrav overholdes. Støjmålingen skal foretages af en akkrediteret støjmåler. Støjmålingen kan højst kræves én gang årligt og skal foretages i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6/1984: Måling af ekstern støj og Miljøstyrelsens Vejledning nr. 3/1996: Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. 2

34 5. Husdyrgødning Aftaler om overførsel af husdyrgødning skal være skriftlige og kunne forevises. Der skal være mindst 9 måneders opbevaringskapacitet på ejendommen med nuværende sædskifte. Der skal som en del af markplanen hvert år udarbejdes en beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet. 6. Næringsstoffer På de udspredningsarealer, der ligger i et nitratfølsomt område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), må nitratudvaskningen til det nydannede grundvand ikke overstige 40 mg/l. Nitratudvaskningen fra ejendommens øvrige arealer (OD-område) må generelt ikke overstige 50 mg/l til det nydannede grundvand. Senest 3 år efter godkendelsesdatoen må tilførslen af fosfor på ejendommens udspredningsarealer ikke overstige fraførslen af fosfor fra samme arealer beregnet som et gennemsnit over 5 år. Dokumentation for overholdelse af vilkårene omkring næringsstoffer skal dokumenteres i virksomhedens grønne regnskab ved modelberegning, Simmelsgård III B eller tilsvarende. 7. Affald Farligt affald, herunder olie- og kemikalieaffald, samt medicinrester, kanyler m.m., skal opbevares på befæstet og overdækket areal uden afløb. Kanyler og medicinrester skal bortskaffes gennem I/S MOK, Thisted. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr og fostre, skal bortskaffes til godkendt destruktionsanstalt og opbevares i container eller overdækket med fast tæt overdækning, så der ikke opstår uhygiejniske forhold i tidsrummet inden afhentning. 9. Medicin og pesticider Medicin og kanyler skal opbevares i aflåst skab. Sprøjtemidler skal opbevares i et aflåst skab eller aflåst rum uden afløb. 8. Skadedyr Der skal ved flueplage på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Rovfluer er omfattet af bestemmelserne. 10. Spildevand Vask af maskiner m.m. skal foregå på plads med olieudskiller og afløb til gyllebeholder. 11. Olietanke Overjordiske tanke til diesel- og fyringsolie skal være placeret på fast underlag. Der skal være luft mellem tankens bund og gulvet, og mindst 5 cm luft mellem tanken og væg. 3

35 12. Grønt regnskab Der skal årligt udarbejdes Grønt Regnskab for bedriften svarende til programmet Grønt Regnskab udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby, Der skal anvendes den seneste reviderede version. Det grønne regnskab skal suppleres med dokumentation for, at vilkår under punkt 6 overholdes. Tiltag skal dokumenteres i det grønne regnskab. Det grønne regnskab skal indsendes til Morsø Kommune, Teknisk Forvaltning én gang årligt senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabet skal foreligge første gang for regnskabsåret Afslutning og klagevejledning Godkendelsen vil blive offentliggjort ved annoncering i Morsø Folkeblad den?.? Godkendelsen kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden 4 uger fra godkendelsens offentliggøres. Eventuel klage skal være skriftlig og indsendes til Morsø Kommune, Teknisk Forvaltning, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M. Efter klagefristens udløb videresender Morsø Kommune klagen til Skov- og Naturstyrelsen. Klageberettigede er ansøger, Viborg Amt samt enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Herudover er der i miljøbeskyttelseslovens angivet en række interesseorganisationer, som ligeledes er klageberettigede. Godkendelsen er gældende, når klagefristen er udløbet, under forudsætning af, at der ikke er indkommet klager. Søgsmål af denne godkendelse skal jf. miljøbeskyttelseslovens 101 være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Venlig hilsen Børge Asferg Stadsingeniør / Søren H. Larsen Bygningsinspektør Kopi til: Morsø Landbrugscenter, Ringvejen 63, 7900 Nykøbing M Viborg Amt, Skottenborg 26, 8800 Viborg Arbejdstilsynet, Søndergade 16A, 7800 Skive Embedslægeinstitutionen for Viborg Amt, Sct. Mikkelsgade 4,1, 8800 Viborg Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Miljøteknisk beskrivelse Morsø Kommunes vurdering Lavteknologisk gylleseparering 4

36 1 Bilag 1 Miljøteknisk beskrivelse 1.1 Ejerforhold Ansøger og ejer er Per Overgaard, Madsvej 21, Tæbring, 7900 Nykøbing Mors, CVR nr.: P-nummer: , Matrikelnummer: 9b Tæbring By, Tæbring. 1.1 Oplysninger om virksomheden Virksomheden er omfattet af listepunkt I 101.a) i bilag 1 i listebekendtgørelsen: Anlæg til husdyrproduktion for mere end 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg (i). 1.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Per Overgaard ønsker at udvide sin svineproduktion på Madsvej 21, Tæbring, 7900 Nykøbing M. Produktionen er i dag på slagtesvin om året, i alt 202 DE, og den ønskes udvidet til producerede slagtesvin fra kg. Efter den planlagte udvidelse vil ejendommens dyrehold være på i alt 376,7 DE. I forbindelse med ovennævnte udvidelse ønskes opført en ny stald på ca m 2 vest for eksisterende driftsbygninger samt ny gylletank på ca m 3 placeret sydvest for ejendommen, se figur 2, afsnit Virksomhedens beliggenhed og arealforhold Ejendommen ligger i et område udpeget som primært jordbrugsområde, og ejendommens beliggenhed i forhold til naturområder og udspredningsarealer fremgår af figur 1. Ør ndrup Hgd., Kar by Tæbr ing By, Tæbring Tæbring By, Tæbr ing Højvej 14 Tæbr ing By, Tæbring Madsvej 21 Tæbring By, Tæbr ing Votborggård, Tæbring Tæbring By, Tæbr ing Birkkærvej 17 Birkkærvej 15 T O R Skolevej 45A Blåbjerg Gde., Rakkeby Tor p By, Karby Ra k k eb y By, Ra k k eb y 5