Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar

Transkript

1 Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: ByLivKolding Aftalens parter: Anna Frimodt Thoms, Teamleder af den fremskudte beskæftigelsesindsats Anette Ravn Olesen, Familiechef Maren Hornbech, Leder af ungekontakten Jette Korsgaard, Leder af Børnefamiliehuset Suzan Andersen, Pædagogisk udviklingschef Kim Hansen, SSP-koordinator Problemkompleks for indsatsområdet: I en række af de boligafdelinger, der er en del af denne aftale, er der en høj andel af børnefamilier, og en del af disse familier kan på forskellig vis betegnes som sårbare eller særligt udsatte. Antallet af børn med anden etnisk baggrund og børn af enlige forsørgere Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22, 42, 74 Lejerbo afd , 212-0, AAB afd. 24, 71 Lejerbo afd , 214-0, AAB afd. 9, 15, 23, 73 AAB afd. 76, 81 Antal børn Efterkommere/indvandrer Børn af enlige forsørgere (Kilde: BL-tabeller 2016-tal) De to kvarterer, der har det største antal børn, er Skovparken/Skovvejen-kvarteret og kvarteret ved Munkebo; hvor 530 børn ud af kvarterets 674 bor i AAB afd. 21 i Skovparken, og tilsvarende gør det sig gældende, at 506 ud af 657 børn i kvarteret i Munkebo er bosiddende i Lejerbo afd I begge kvarterer som helhed er der en høj andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. I Skovparken/Skovvejen-kvarteret har 85,2% af børnene således anden etnisk baggrund end dansk, og i kvarterets mest børnerige afdeling AAB afd. 21 er det tilsvarende 88,3% af børnene. I kvarteret ved Munkebo har 65,0% af alle børn i kvarteret anden etnisk baggrund, hvor det tilsvarende tal i Lejerbo afd , hvor størsteparten af børnene er bosiddende, er 68,4%. Der opleves en generel udfordring Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 1

2 i disse to boligområder med forældres manglende engagement og deltagelse i børnenes skole- og fritidsliv, hvor problematikker som sprog, anden kultur og manglende forståelse for samt erfaring med skole-/fritidsliv gør udfordringen kompleks. Udfordringerne med sprog kommer ikke kun til udtryk i form af forældrenes manglende sprogkundskaber, men også daginstitutionernes sprogvurdering af børnene viser tydeligt, at børnenes sprogudvikling i højere grad er udfordret end børns sprogudvikling generelt i Kolding Kommune. Sprogvurdering/støtte behov Boligområde Institution Sprogvurdering/ støtte behov Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22, 42, 74 Institutionen Nordstjernen (66 vuggestuebørn/18 børnehavebørn) Fokuseret 22,6% Særlig 20,0% Lejerbo afd , 212-0, AAB afd. 24, 71 Lejerbo afd , 214-0, AAB afd. 9, 15, 23, 73 Børnehaven Tusindfryd (69 børnehavebørn) Daginstitutionen Palmeallé (30 vuggestuebørn/49 børnehavebørn) Daginstitutionen Pinjevejens Børnehus (35 vuggestuebørn/83 børnehavebørn) Børnehaven Mariekjær (149 børnehavebørn) 1 Daginstitutionen Brunebjerg/Agtrupvej (53 vuggestuebørn/79 børnehavebørn) Fokuseret 73,9% Særlig 21,7% Fokuseret 27,0% Særlig 25,7% Fokuseret 39,8% Særlig 19,5% Fokuseret 30,7% Særlig 3,8% Fokuseret 15% Særlig 0,2% Kolding Kommune Gennemsnit Fokuseret 23,8% Særlig 12,4% (Kilde: Kolding Kommune 2016) Særligt i boligområderne med en høj andel af forældre med anden etnisk baggrund er der også et tydeligt registreret behov for en ekstra fokuseret indsats eller en særlig indsats for at understøtte børnenes sproglige udvikling. I forhold til børnenes generelle trivsel er der ligeledes en markant lavere trivsel, når der er tale om daginstitutioner i direkte tilknytning til boligområderne i denne aftale. Trivsel blandt børn i daginstitutioner målt på børnelinealen Boligområde Institution Boligselskabet Kolding afd. 2, Institutionen Nordstjernen AAB afd. 21, 22, 42, 74 (66 vuggestuebørn/18 børnehavebørn) Lejerbo afd , 212-0, AAB afd. 24, 71 Børnehaven Tusindfryd (69 børnehavebørn) Daginstitutionen Palmeallé (30 vuggestuebørn/49 børnehavebørn) Daginstitutionen Pinjevejens Børnehus (35 vuggestuebørn/83 børnehavebørn) Kategori 1: 35,8% Kategori 2: 57,1% Kategori 3: 7,1% Kategori 4a+4b: 0,0% Kategori 1: 8,0% Kategori 2: 40,6% Kategori 3: 39,8% Kategori 4a+4b: 11,6% Kategori 1: 8,2% Kategori 2: 50,0% Kategori 3: 32,9% Kategori 4a+4b: 8,9% Kategori 1: 40,5% Kategori 2: 31,6% Kategori 3: 20,3% Kategori 4a+4b: 7,6% 1 Børnehaven Mariekjær består af to afdelinger, hvoraf det kun er den ene afdeling, Brændkjærgård, der er beliggende i direkte tilknytning til boligafdelinger, der er omfattet af denne strategiske samarbejdsaftale. Der er dog ikke markante udfordringer i forhold til børn i dette kvarter, og der er derfor ikke lavet en manuel optælling af sprogvurderinger. Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 2

3 Lejerbo afd , 214-0, AAB afd. 9, 15, 23, 73 Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård (67 børnehavebørn) Daginstitutionen Brunebjerg/Agtrupvej (53 vuggestuebørn/79 børnehavebørn) Kategori 1: 31,3% Kategori 2: 43,3% Kategori 3: 19,4% Kategori 4a+4b: 6,0% Kategori 1: 68,9% Kategori 2:28,8% Kategori 3:1,5% Kategori 4a+4b: 0% Kolding Kommune Gennemsnit Kategori 1: 75,0% Kategori 2: 18,9% Kategori 3: 4,9% Kategori 4a+4b: 1,2% (Kilde: Kolding Kommune 2016) Børnelinealens kategorier: Kategori 1: Børn, der kan betegnes som værende i trivsel. Kategori 2: Børn i faldende trivsel, hvor der er tale om, at barnet er udsat for lette, men konstante belastninger, eller hvor barnet er udsat for en større, men forbigående belastning. Kategori 3: Sårbare børn med alvorlige signaler på mistrivsel over længere tid. Kategori 4a+4b: Udsatte børn/truede børn, der er udsat for langvarig og tung belastning. For kommunen som helhed vurderes 75,0% af alle børn at være i trivsel, mens det tilsvarende kun er gældende for 8,0% af børnene i Tusindfryd; 8,2% af børnene i Palmeallé; 31,3% af børnene i Mariekjær, afdeling Brændkjærgård; 35,8% af børnene i Nordstjernen og 40,5% af børnene i Pinjevejens Børnehus. Problematikkerne i børnehaverne er forskellige ligesom beboersammensætningen i de forskellige boligområder er forskellig. Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård, adskiller sig fra de øvrige institutioner ved ikke at have en høj andel af børn med anden etnisk baggrund, men ved derimod primært at have etnisk danske børn, der kommer fra socialt belastede hjem med en tung social arv. Daginstitutionen Brunebjerg/Agtrupvej adskiller sig ved at have en væsentlig højere trivsel end de øvrige institutioner. I Brunebjerg/Agtrupvej er koncentrationen af børn fra boligområderne ikke så høj, men institutionen er alligevel et fokusområde, idet 76,7% af børnene fra boligområderne (juni 2017: 30 børn) er i kategori 2 på børnelinealen. Generelt set er der en relativt høj andel af børnene, der er i daginstitution eller SFO. Der er dog afdelinger, der ligger mere eller mindre under det kommunale gennemsnit. Afdelinger, der ligger under det kommunale gennemsnit for andelen af 3-5-årige i dagtilbud Andel i dagtilbud Lejerbo afd (antal børn i alderen 0-6 år: 21) 71,4 AAB afd. 74 (antal børn i alderen 0-6 år: 7) 75,0 AAB afd. 76 (antal børn i alderen 0-6 år: 23) 80,0 Lejerbo afd (antal børn i alderen 0-6 år: 25) 85,7 AAB afd. 15 (antal børn i alderen 0-6 år: 49) 86,7 AAB afd. 81 (antal børn i alderen 0-6 år: 15) 88,9 Kolding Kommune 89,2 (Kilde: BL-tabeller 2016-tal) Afdelinger, der ligger under det kommunale gennemsnit for andelen af 6-9-årige i dagtilbud Andel i dagtilbud Boligselskabet Kolding afd. 2 (antal børn i alderen 7-17 år: 57) 50,0 Lejerbo afd (antal børn i alderen 7-17 år: 21) 50,0 AAB Kolding afd. 76 (antal børn i alderen 7-17 år: 50) 52,9 AAB afd. 21 (antal børn i alderen 7-17 år: 312) 58,7 Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 3

4 Lejerbo afd (antal børn i alderen 7-17 år: 315) 59,6 Lejerbo afd (antal børn i alderen 7-17 år: 29) 60,0 Kolding Kommune 65,0 (Kilde: BL-tabeller 2016-tal) Det opleves, at børn og unge i en tidlig alder færdes på egen hånd i boligområdet. Forældrene selv og lokale institutioner/klubber giver udtryk for, at en gruppe forældre har svært ved at få overblik over og forstå deres børns liv. I alle boligområderne er der desuden en markant højere forekomst af børn, der vokser op ved enlige forsørgere end i Kolding Kommune som helhed, hvor andelen er 17,7%. Brændkjær er det boligområde, hvor andelen af enlige forsørgere er højest, da 47,9% af alle børn i dette kvarter vokser op ved en enlig forsørger. Børn, der vokser op ved enlige forsørgere Andel i procent Antal Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22, 42, 74 43,0 290 Lejerbo afd , 212-0, AAB afd. 24, 71 41,4 272 Lejerbo afd , 214-0, AAB afd. 9, 15, 23, 73 47,9 161 AAB afd. 76, 81 46,2 48 Kolding Kommune 17, (Kilde: BL-tabeller 2016-tal) Det opleves, at en del af både de enlige forsørgere, men også forældre generelt set, har et meget begrænset netværk og samtidigt har svært ved at indgå i de ordinære tilbud, der er i kommunen. Ifølge sundhedsplejen er de udsatte familier fra boligområderne således ikke repræsenterede i særlig høj grad i forbindelse med fx barselstilbud og generelle familietilbud i kommunen. På nuværende tidspunkt er der ikke tal for fremmødet til forældremøder og skole-hjem-samtaler, men de to distriktsskoler for kvartererne ved Munkebo og Skovparken/Skovvejen giver udtryk for, at de oplever udfordringer med såvel fremmødet til skolearrangementer som med det generelle engagement i børnenes skoleliv. Særligt fremhæver den ene skole (Bramdrup Skole), at forældrene mangler forståelse og viden i forhold til skolekulturen. Tal fra familieafdelingen understøtter, at der generelt i afdelingerne er behov for en øget forebyggende indsats. 29,1% af de aktive sager i kommunen vedrører således de afdelinger, som helhedsplanen omfatter. Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Formål Forbygge negativ social arv Mål At øge trivsel blandt børn og unge At øge forældrenes kompetencer i forhold til at engagere sig i børnenes liv Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): Andelen i kategori 1 på børnelinealen i daginstitutionerne øges frem mod Datakilde: Data fra Kolding Kommune (årligt) 2016 Institutionen Nordstjernen: 35,8% Børnehaven Tusindfryd: 8,0% Daginstitutionen Palmeallé: 8,2% Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 4

5 Pinjevejens Børnehus: 40,5% Børnehaven Mariekjær, afdeling Brændkjærgård: 31,3% Daginstitutionen Brunebjerg/Agtruvej: 68,9% Kolding Kommune: 75,0% Tilknytningsgraden til daginstitution er på niveau med Kolding Kommune frem mod BL-tabel (hvert andet år lige år) 2015 Kvarteret Skovparken/Skovvejen Boligselskabet Kolding afd. 2: 93,8% AAB afd. 21: 95,6% AAB afd. 22: disk. AAB afd. 42: 100% AAB afd. 74: 75,0% Kvarteret ved Munkebo AAB afd. 24: 100,0% AAB afd. 71: disk. Lejerbo afd : 94,8% Lejerbo afd : 71,4% Brændkjær AAB afd. 9: 89,5% AAB afd. 15: 86,7% AAB afd. 23: disk. AAB afd. 73: disk. Lejerbo afd : 85,7% Lejerbo afd : 100,0% Kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej AAB afd. 76: 80,0% AAB afd. 81: 88,9% Kolding Kommune: 89,2% Tilknytnings til SFO er på niveau med Kolding Kommune. BL-tabel (hvert andet år lige år) Kvarteret Skovparken/Skovvejen Boligselskabet Kolding afd. 2: 50,0% AAB afd. 21: 58,7% AAB afd. 22: disk. AAB afd. 42: 0 AAB afd. 74: 75,0% Kvarteret ved Munkebo AAB afd. 24: 91,7% AAB afd. 71: 100,0% Lejerbo afd : 59,6% Lejerbo afd : 60,0% Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 5

6 Brændkjær AAB afd. 9: 86,4% AAB afd. 15: 93,3% AAB afd. 23: disk. AAB afd. 73: disk. Lejerbo afd : 50,0% Lejerbo afd : 80,0% Kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej AAB afd. 76: 52,9% AAB afd. 81: 75,0% Kolding Kommune: 65,0% Andelen af børn i daginstitutioner, der flyttes fra fokuseret til generel sprogindsats, øges. Data fra Kolding Kommune (årligt) 2016 Institutionen Nordstjernen: 57,3% Børnehaven Tusindfryd: 4,3% Daginstitutionen Palmeallé: 47,3% Pinjevejens Børnehus: 40,7% Kolding Kommune: 64,0% At øge fremmødet til forældremøder i daginstitutionerne. Data fra daginstitutionerne Måles ikke på nuværende tidspunkt. Succeskriteriet og baseline vil blive udarbejdet i løbet af Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: Forældrekurser og -inddragelse Lokal rådgivning Kvarternetværk Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Profiler for boligsociale medarbejdere: pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring erfaring med undervisning og inddragelse af målgruppen erfaring med facilitering af tværfaglige netværk kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af hjemmeside Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 3 PE 2 Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Kolding Kommune har på baggrund af udfordringerne på børne- og familieområdet iværksat en række initiativer ud over de ordinære tilbud på det forebyggende familieområde. Familieguider Alle integrationsborgere med familie får tilbudt en familieguide. 2 Inklusiv ressourcer/frikøb i kommunale institutioner Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 6

7 De Utrolige År Familieprogram. Klar-parat-familie, Sundhedsplejens tilbud om fødsels- og forældrekurser Der laves en særlig indsats i de udsatte boligområder i kommunen. Sundhedsplejen udbyder efter behov særlige mødregrupper i boligområderne. Der kan fx være fokus på unge mødre eller mødre med anden etnisk baggrund end dansk. Boligafdelingerne er behjælpelige med lokaler, mens driften af grupperne er sundhedsplejens ansvar. Socialrådgivere i daginstitutioner Hele børn til delebørn En særlig indsats for børn og unge i skilsmissefamilier. PMTO Parent Management Training PMTO er tilknyttet skoler, der kører PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) og tilbydes til familier, hvor barnet udviser udadrettet problemadfærd. Munkevængets Skole er PALS-skole. Økonomisk rådgivning I forbindelse med den fremskudte beskæftigelsesindsats er der i kvarteret Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo mulighed for lokalt at modtage økonomisk rådgivning. Øvrige boligområder (i den sydlige bydel) har mulighed for at benytte den økonomiske rådgivning, der er til rådighed på Jobcentret (der er beliggende i den sydlige bydel). Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Boligorganisationerne og Kolding Kommune indgår i et tæt samarbejde om at løfte og udvikle boligområderne i Kolding. Det er et fælles ansvar at sikre gode betingelser for et konstruktivt samarbejde om den boligsociale helhedsplans fremdrift. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske og strategiske ændringer og forhold, der kan få betydning for samarbejdet om og fremdriften af helhedsplanen. Konflikter forsøges løst i det daglige gennem en tæt løbende dialog mellem parterne. Konflikter, der ikke kan løses af parterne, bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning om, hvordan konflikten håndteres. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): For de enkelte aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører. Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der et trafiklys for de enkelte projekters fremdrift i forhold til succeskriterierne. Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 7

8 De enkelte aktiviteter kan løbende tages op til revision, hvis en af aftalens parter påpeger et behov. Mindst en gang årligt evalueres aktiviteternes relevans i forhold til delaftalen. Delaftalen gælder fra - til: Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): (Nedenstående skal også fremgå af aktivitetsskemaet i driftsstøtte. Det er en fordel at orientere sig i de tilgængelige lister over aktivitetskategori, formål og målgruppe, der er tilknyttet aktivitetsskemaet i driftsstøtte, før udarbejdelsen af nedenstående påbegyndes.) Aktivitetsnavn: Forældrekurser og -inddragelse Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): På baggrund af udfordringerne med børns trivsel og sprogudvikling iværksættes en række aktiviteter med henblik på at give forældrene viden og redskaber til at understøtte børnenes udvikling. Aktiviteten rummer flere forskellige underaktiviteter, der skal ses i sammenhæng, men som beskrives opdelt. Dialogmøder/cafémøder Med henblik på at skabe kontakt til målgruppen arrangeres en række temamøder, der tilbyder forældrene viden om aktuelle temaer. Det kunne eksempelvis være med fokus på forældrenes understøttelse af barnets sprogudvikling, læsefærdigheder, lektielæsning og uddannelsesvalg. Forældrene tilbydes ved møderne korte oplæg/workshops, hvor der fx arbejdes med dialogisk læsning eller gives konkret viden om kommunens tilbud Temamøderne vil også lægge vægt på at give forældrene færdigheder og viden i forhold til at gøre deres indflydelse gældende igennem forældrevalgte bestyrelser, forældreråd etc. Temamøderne skal desuden give en introduktion til børnehaveforældrene om fx SFO-tilbud, hvor der sættes fokus, hvad det enkelte barn udviklingsmæssigt vil kunne få af positive gevinster ved at gå i SFO. Dialogmøderne kan både være et enkeltstående arrangementer, men kan også være appetitvækkere på forældrekurserne. Dialogmøderne afholdes i tæt samarbejde med de lokale daginstitutioner, SFO er, skoler, PPR samt sundhedsplejen. I relation til aktiviteten Temamøder under indsatsområdet Kriminalpræventiv Indsats laves der et parallelt forløb for forældrene, der har børn, der deltager i temamøderne. Der kan i forhold til konkrete temaer være tale om fælles undervisning for børn og forældre. Forældrene får således samme viden som børnene/de unge og får mulighed for at være en aktiv del af børnenes/de unges liv. Forældrekurser Der afholdes lokale kurser, der har til formål at give forældrene praktiske værktøjer, de kan anvende i hverdagen. I tråd med anbefalingerne fra CFBU 3 lægges der vægt på at bringe forældrenes konkrete hverdagserfaringer i spil som en del af kurset. Indholdet af kurserne tilpasses, så de matcher den enkelte målgruppes behov, ønsker og udfordringer. 3 Inspirations- og videnskatalog til boligsociale indsatser, 2016, side 149 Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 8

9 Kurserne vil dels bestå af oplægsholdere, der bookes til at komme med faglige oplæg fx en psykolog, og dels af undervisning/debat varetaget af den boligsociale medarbejder. Der vil desuden i et stort omfang arbejdes med at finde ressourcepersoner i det lokale samarbejde, fx kan det være en socialrådgiver, der fortæller om familieafdelingens arbejde, eller en skolelærer der medvirker til at debattere gensidige forventninger mellem skole og forældre. Kurserne løber typisk over 5-8 gange. Der vil efter behov blive arrangeret børnepasning og fællesspisning, hvis det vurderes, at dette er afgørende for, at forældrene deltager, og fremmødet bliver stabilt. Der er dog også i boligområderne gode erfaringer med at afholde kursusforløb i aftentimerne, hvor forældrene selv har sørget for børnepasning. Behovet for børnepasning afhænger bl.a. af børnenes alder. Forældrenetværk Etablering, udvikling og understøttelse af netværk for forældre og børnefamilier i de enkelte boligområder. Med afsæt i kurserne og dialogmøderne dannes der netværksgrupper. Netværksgrupperne skal give forældrene mulighed for at kunne mødes og støtte hinanden i fx at anvende metoder og viden, som de har fået gennem deltagelse i kursusforløb. Aktiviteten skal også have fokus på at understøtte netværk, der går på tværs af etnicitet, og som sætter rammerne for nye fællesskaber samt giver mulighed for erfaringsudveksling og erhvervelse af ny viden på tværs af etnicitet. De enkelte netværk vil således være forskellige afhængig af behov, lokale forhold og ønsker. Netværkene kan således tage udgangspunkt i fx børnenes alder, interesser eller oplevede problemstillinger. Medarbejderen er ansvarlig for i samarbejde med forældrene at planlægge en relevant temarække for netværksgruppen. Oplæggene i netværksgrupperne vil blive afholdt af samarbejdspartnere fx skolepsykolog, sundhedspleje, SSP-betjente, 2-sprogskonsulent, socialrådgivere med tilknytning til boligområdet og repræsentanter fra de lokale skoler, institutioner og foreninger. Forældreinddragelse I samarbejde med lokale daginstitutioner og skoler sættes der fokus på at inddrage forældrene i børnenes institutions- og skoleliv. Der er i Kolding rigtig gode resultater med, at det boligsociale og de lokale institutioner, skoler og klubber indgår partnerskaber om at styrke forældreinddragelsen. Disse erfaringer bygges der videre på i perioden På baggrund af udfordringerne med trivsel i børnehaverne vil der i de første to år af perioden være et særligt fokus på at arbejde med forældreinddragelse i daginstitutionerne, således at der iværksættes en målrettet tidlig indsats for de mindste børn i boligområderne. Der er indgået et partnerskab med Børneog Uddannelsesforvaltningen i forhold til en særlig indsats i 6 daginstitutioner 4, hvor størsteparten af børnene i boligområderne er tilknyttet. Partnerskabet sætter fokus på børnene i kategori 2 go 3 5 på børnelinealen. Der arbejdes målrettet med forældreinddragelse i forhold til det enkelte barns udfordringer og med forældrenes muligheder for at understøtte barnets udvikling i en positiv retning. Samtidigt med forældreinddragelsesindsatsen sætter daginstitutionerne ind i forhold til børn, der er udfordret i forhold til den sociale og personlige udvikling (fx selvkontrol, socialtilpasningsevne, nysgerrighed). Den samlede indsats i børnehaverne evalueres efter 2 år. Parallelt med forældreinddragelsen i daginstitutionerne vil der være en mindre indsats med fokus på brobygning til SFO og kommunale klubtilbud. Denne del af indsatsen kan dels foregå ved hjemmebesøg, hvor forældrene får viden om fx SFO og klubtilbud, og dels som brobygningsaktiviteter, hvor forældrene er på besøg i SFO og klubtilbud. 4 Følgende daginstitutioner deltager: Tusindfryd, Nordstjernen, Pinjevej, Palmeallé, Mariekjær og Brunebjerg. 5 Kategori 2 og 3 på børnelinealen defineres som børn i faldende trivsel, hvor der er tale om, at barnet er udsat for lette, men konstante belastninger, eller hvor barnet er udsat for en større, men forbigående belastning. Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 9

10 Forældreinddragelsesindsatsen vil generelt set have fokus på forventninger og forståelse mellem institutionerne/skolen og forældrene. Der laves en individuel plan for, hvordan inddragelsen bedst tilpasses de lokale udfordringer, og der udarbejdes en handleplan mellem helhedsplanen og institutionen/skolen. Den del af forældreinddragelsen, der vedrører fritidslivet, har en parallel indsats under det kriminalpræventive indsatsområde i aktiviteten Brobygning fritidsliv og ungevejledning. Formål og mål: Formål Styrke forældreansvaret og forældreengagementet i boligområderne. Mål At forældrene får styrket deres viden og handlemuligheder i forhold til at støtte børnenes udvikling i en positiv retning. Målgruppe(r): Primær målgruppe: Forældre i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen Sekundære målgruppe: Forældre i de øvrige boligområder Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Datakilde: 3 forældrekurser afholdt pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer 6 dialogmøder afholdt pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer 2 nye netværksgrupper etableret pr. år Den boligsociale medarbejder registrerer 2 brobygningsarrangementer fra børnehave til SFO afholdt pr. år 3 forældre-temaforløb afholdt pr. år (i tilknytning til Temaforløb for børn og unge under Kriminalpræventiv indsats) Ansvars- og rollefordeling: Den boligsociale medarbejder registrerer Den boligsociale medarbejder registrerer De lokale institutioner, skoler, klubber og familieafdelingen bidrager med at udpege relevante temaer og målgrupper for aktiviteterne. Desuden bidrager de til rekruttering af deltagere til kurser. Den boligsociale medarbejder er på baggrund af disse input ansvarlig for at tilrettelægge og afholde kurser eller dialogmøder i samarbejde med relevante aktører. Den boligsociale medarbejder varetager en del af undervisningen og er ansvarlig for at booke/inddrage relevante oplægsholdere. Aktivitetsnavn: Lokal rådgivning Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): På baggrund af udfordringerne med mange udsatte børnefamilier tilbydes der i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen åben rådgivning. Den åbne rådgivning placeres centralt i områderne og har åbent 1-2 gange ugentligt i hvert område. Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 10

11 Åben anonym rådgivning har til formål at formidle viden og bygge bro til relevante aktører og myndigheder. Der lægges vægt på, at tilbuddet ikke er et parallelsystem i forhold til de kommunale eller frivillige rådgivningstilbud. Det vurderes derfor ved hver henvendelse, om den enkelte umiddelbart vil kunne anvende de ordinære vejlednings- og rådgivningstilbud, der findes andre steder i kommunen. Rådgivningstilbuddet kan således have forskelligt indhold: o Socialfaglig rådgivning o Hjælp til at læse breve fra fx skole, institution og Jobcentret o Etablering af kontakt til relevante samarbejdspartnere, fx UU-vejledningen, PPR, Familieafdelingen, fritids- og idrætskonsulenten, boligforeningernes administrationer o Oplysning om rådgivnings- og vejledningstilbud i Kolding (fx Advokatvagten på biblioteket), mulighederne for økonomisk rådgivning samt øvrige kommunale vejledningstilbud o Rådgivning om at bo alment, fx husleje, klager, husorden o Rådgivning om frivillige aktiviteter På det individuelle plan er målet med rådgivningen, at beboeren næste gang selv kan skabe kontakt til det ordinære vejlednings- og rådgivningssystem i Kolding. Den åbne rådgivning anvendes desuden til at opfange behov og ressourcer i de enkelte områder. Med udgangspunkt i de problemstillinger, som beboerne kommer med, kan der tilbydes kurser i brug af offentlige digitale løsninger som ForældreIntra, NemBarn (digital pladsanvisning) etc. Den åbne rådgivning tilbydes i et partnerskab med den fremskudte beskæftigelsesindsats, der allerede er tilstede i de to boligområder. Aktiviteten fletter naturligt sammen med indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse, da den deler lokaler med den fremskudte beskæftigelsesindsats. Der er desuden snitflader til indsatsområdet Tryghed og trivsel. Formål og mål: Formål Nedbryde barrierer, der forhindrer målgruppen i at modtage relevant information og vejledning. Mål At gøre viden og rådgivning let tilgængelig. At bygge bro mellem beboere og relevante aktører/myndigheder. Målgruppe(r): Primær målgruppe: Beboere i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen, der er usikre i forhold til kommunikation/kontakt med det offentlige (størsteparten af brugerne af tilbuddet er børnefamilier) Sekundær målgruppe: Beboere i kvarteret ved Munkebo og kvarteret ved Skovparken/Skovvejen, der efterspørger viden om at bo alment Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Min. 2 ugentlige tilbud om åben rådgivning (40 uger om året) Datakilde: Den boligsociale medarbejder registrerer Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 11

12 Ansvars- og rollefordeling: Rådgivningen varetages af medarbejdere i tilknytning til den fremskudte beskæftigelsesindsats. ByLivKolding er ansvarlig for at sikre, at medarbejderne har en grundlæggende viden om at bo alment. Aktivitetsnavn: Kvarternetværk Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører, hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling. Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes yderligere et kvarternetværk. Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer. Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs. Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde, fx Hvordan styrker vi forældrenes rolle og engagement i børnenes institutions-, skole- og fritidsliv. Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter fx fokus på forældrenes betydning i forhold til børn og unges oplevelse af livsmuligheder. Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid. Formål og mål: Formål Styrke samarbejdet vedr. forebyggelse på familieområdet. Mål Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at sætte fokus på betydningen af, at forældrene tager ansvar for og engagerer sig i deres børns liv. At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke forældreansvaret- og - inddragelsen i boligområderne. At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter. At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser. Målgruppe(r): Alle aktører i lokalområderne: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 12

13 Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de 4 kvartnetværk Datakilde: Referat/deltagerlister fra møderne 1 årligt fællesseminar afholdt Referat/deltagerlister fra seminaret Forebyggelse og forældreansvar drøftet min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde 75% af deltagerne udtrykker kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer (måles en gang årligt) Referat/deltagerlister fra møderne Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den boligsociale medarbejder Ansvars- og rollefordeling: Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene. Delaftale for indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar 13