Politiet udarbejder én gang årligt et tryghedsindeks for de såkaldte udsatte boligområder (SUBområder 1 ).

Transkript

1 Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: ByLivKolding Aftalens parter: Maren Hornbech, Leder af Ungekontakten Mikkel Villadsen, Leder af den kommunale ungdomsskole Kim Hansen, SSP-koordinator Politiet Problemkompleks for indsatsområdet: Tryghed og trivsel er komplekse størrelser at beskrive. Der er næppe tvivl om, at tryghed og trivsel indbyrdes er afhængige af hinanden men det giver i denne sammenhæng mening at beskrive problemkomplekset opdelt på henholdsvis den oplevede tryghed og trivslen i perspektiv af det gode naboskab og sammenhængskraften i boligområderne. Politiet udarbejder én gang årligt et tryghedsindeks for de såkaldte udsatte boligområder (SUBområder 1 ). De eneste afdelinger i Kolding, der er på politiets liste over SUB-områder, er AAB afd. 21 og 22 samt Boligselskabet Kolding afd. 2. Politiets tryghedsindeks måler blandt andet på den grundlæggende oplevede tryghed i boligområdet. Her fremgår det, at andelen af trygge borgere, i de 3 afdelinger i Skovparken/Skovvejen-kvarteret, er faldet fra 2015 til Den grundlæggende tryghed (angivet i procent) (Kilde: Politiets tryghedsindeks Den generelle tryghed) Der er tale om et signifikant fald for Skovparken/Skovvejen-kvarteret, hvilket betyder, at kvarteret nu har et lavere tryghedsniveau end gennemsnittet for SUB-områderne på landsplan, og at det grundlæggende tryghedsniveau er faldet væsentligt mere, end det er tilfældet for SUB-områderne generelt set. Tillid til politiet (angivet i procent) 1 Politiet udpeger hvert år en række særligt udsatte boligområder, såkaldte SUB-områderne. SUB-områderne defineres på baggrund af en politifaglig vurdering af hvilke områder, der i den enkelte kreds af mest belastede af kriminalitet. Listen adskiller sig således fra Transport-, bygnings- og boligministeriets liste over udsatte boligområder. 1

2 (Kilde: Politiets tryghedsindeks Den generelle tryghed) Tilliden til politiet i Skovparken/Skovvejen-kvarteret er faldet fra 82,8% i 2015 til 80,0% i 2016, der er dog ikke tale om et signifikant fald. Tilliden til politiet i kvarteret er højere end gennemsnittet for andre SUB-områder, men under niveauet for politikredsen. Sammenholdt med udmeldinger fra bl.a. afdelingsbestyrelser i kvarteret vurderes det, at der er en udfordring generelt set med tilliden til politiet. I CFBU-publikationen Trygheden i danske byområder 2 fra 2016 fremgår det, at den oplevede tryghed ofte udspringer af en oplevelse af at bo i et boligområde med markante problemer med kriminalitet og normbrydende adfærd. Oplevelsen af nabolagsproblemer er dermed interessant til belysning af den oplevede tryghed. Indeks for nabolagsproblemer (Kilde: Rigspolitiet) Indekstallet for nabolagsproblemerne er for de tre afdelinger faldet over perioden , der er dog ikke tale om et signifikant fald. De 3 afdelinger i Skovparken/Skovvejen-kvarteret ligger fortsat relativt godt i forhold til gennemsnittet for SUB-områderne, men ligger dog markant under gennemsnittet på landsplan. Nabolagsproblemer dækker over en bred gruppe af problemer, og der skelnes i politiets undersøgelse mellem andelen af borgere, der har oplevet en given kriminalitet/utryghedsskabende adfærd og andelen af borgere, der har svaret, at et givet nabolagsproblem forekommer i boligområdet. CFBU har i sin rapport Trygheden i danske byområder 2 opgjort vægtningen mellem 3 forskellige typer af nabolagsproblemer; personlig sikkerhed, tyveri og indbrud samt lettere normbrud. I 2014 var det udelukkende på parameteret personlig sikkerhed, at Skovparken/Skovvejen-kvarteret lå på et niveau, der signifikant adskilte sig fra gennemsnittet af andre danske byområder. Kategorien personlig sikkerhed dækker over følgende fænomener; vold, trusler, gener fra grupper af unge, ballade på gaden, tilråb når man færdes på gaden, salg af hash eller anden narkotika, stof- og alkoholmisbrugere på gaden. På nabolagsproblemer, der relaterer sig til den personlige sikkerhed, ligger kvarteret over gennemsnittet af andre danske byområder, men stadig under gennemsnittet for SUB-områder. Nabolagsproblemerne vurderes at have en betydning for den oplevede tryghed i kvarteret. 2

3 Forekomsten af nabolagsproblemer i Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22 (angivet i procent) Type af kriminalitet/utryghedsskabende adfærd Den enkelte har selv oplevet Forekommer i boligområdet 2 Trusler i nabolaget 3,6 15,9 Vold eller forsøg på vold 1,8 29,4 Indbrud eller forsøg på indbrud i egen bolig 8,9 35,5 Tyveri eller forsøg på tyveri 7,2 Cykeltyveri: 46,2 Biltyveri: 7,6 Tyveri fra bil: 11,7 Tyveri taske/pung: 9,7 Salg af hash og narkotika 3,5 36,5 Hærværk på bolig, bil eller andet 3 8,7 Hærværk eller graffiti 5,9 Graffiti: 21,2 Hensynsløs kørsel af knallert, bil eller lign. 50,1 Knallert: 59,5 Biler, cykler eller lign.: 44,8 Chikane eller ubehagelige tilråb 9,0 Tilråb: 18,5 Ballade på gaden: 27,8 Gener fra grupper af unge: 37,8 (Kilde: Rigspolitiet tal) Der er en klar tendens til, at den enkelte beboer oplever forekomsten af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd som et væsentligt større problem i boligområdet generelt set end tallene for, hvad der individuelt er oplevet. Dette indikerer en udfordring med den oplevede tryghed i boligområdet særligt i forhold til den oplevede forekomst af vold, indbrud, cykeltyveri og chikane/ubehagelige tilråb. Der er ikke tilsvarende tal for de øvrige afdelinger, da disse afdelinger ikke defineres som SUB-områder af politiet, men der er også her behov for et fokus på tryghed. CFBU peger i rapporten Tryghed i danske boligområder 3 4 på, at fx mange ikke-vestlige efterkommere øger utrygheden i boligområdet generelt set, hvilket blandt andet gør sig gældende i Munkebo (Lejerbo afd ), der netop har en høj andel af ikke-vestlige efterkommere. Da denne afdeling ligger i sammenhæng med Lejerbo afd , AAB afd. 24 og 71, er der i hele dette kvarter, ligesom i Skovparken/Skovvejen-kvarteret, udfordringer med konflikter og forståelse på tværs af de forskellige beboergrupper. De mange børn/unge i kvartererne skaber udfordringer for trygheden, da de unge ofte færdes i grupper og ikke har forståelse for, at deres adfærd kan virke truende på andre. Desuden er Lejerbo afd , AAB afd. 24 og 71 beliggende i umiddelbar nærhed af forsorgshjemmet Overmarksgården, hvilket betyder, at beboerne fra forsorgshjemmet dagligt færdes i de pågældende afdelinger. Generelt er der i alle boligområderne en forhøjet andel af udsatte beboere, fx beboere med psykiske, misbrugs- og/eller sociale problematikker. I Kolding Kommune får 157 borgere (svarende til 0,2%) støtte under 99. I boligområderne, der er omfattet af denne helhedsplan, får 62 borgere (svarende til 1,2%). Det vil med andre ord sige, at 39,0% af alle kommunens borgere med denne type støtte er bosiddende i afdelingerne, der er omfattet af denne strategiske samarbejdsaftale (voksne over 18 år i afdelingerne udgør 9,1% af alle borgere over 18 år i kommunen). 2 Spørgsmålene stilles kun til respondenter, der har svaret ja til, at problemet forekommer i deres nabolag. 3 Der er ikke målinger for alle typer af nabolagsproblemer for både oplevelsen af forekomsten i boligområdet, og om den enkelte selv har oplevet det pågældende nabolagsproblem. Der er således ikke en måling for vurderingen af forekomsten af hærværk på bolig, bil eller andet i boligområdet. 4 Link til CFBU-rapport: 3

4 Beboere med støtte efter serviceloven antal enkeltpersoner 99 andel i forholdt til beboere o. 18 år i % Boligselskabet Kolding afd ,3 AAB afd ,0 AAB afd ,1 AAB afd ,3 AAB afd ,2 Skovparken/Skovvejen-kvarteret 25 1,3 Lejerbo afd ,3 Lejerbo afd ,7 AAB afd ,0 AAB afd ,3 AAB afd ,2 AAB afd ,0 Fjordparken/Brændkær 19 1,2 AAB afd ,6 AAB afd ,0 Lejerbo afd ,9 Lejerbo afd ,7 Kvarteret ved Munkebo 15 1,0 AAB afd ,3 AAB afd ,7 Knud Hansens vej/junghansvej 3 1,4 Kolding Kommune 157 0,2 (Kilde: Kolding Kommune. Opgjort af 99-støttekontaktpersonerne marts 2017) Afdelingerne ligger med en spredning på mellem 0% og 4,2% i forhold til andelen af beboere, der får støtte efter 99. Det er erfaringen, at mange beboere med psykisk udfordringer og/eller misbrugsproblemer påvirker trygheden i boligområdet. Ligeledes ses der i boligområderne en overrepræsentation af førtidspensionister i forhold til det kommunale niveau. I Kolding Kommune er 4,8% af alle borgere over 18 år på førtidspension, mens den tilsvarende fordeling i boligområderne svinger mellem 8,4% og 14,7%. Andel førtidspensionister i forhold til alle beboere o. 18 år (Kilde: BL-tabeller 2015-tal) Bag tallene i de enkelte boligområder ligger der store forskelle mellem de enkelte afdelinger. Afdelingen med den højeste andel af beboere over 18 år på førtidspension er AAB afd. 22 med 16,5%, mens Skovparken/Skovvejen-kvarteret er det boligområde, hvor andelen er højest med samlet set 14,7%, som det fremgår af ovenstående figur. I kvarteret Munkebo/Rosenhaven/Lindehaven/Gøhlmannsvej/Ryttermarksvej er 13,9% af de voksne beboere på førtidspension. Lejerbos afd er med sine 15,1% den afdeling, der i dette kvarter har den højeste andel førtidspensionister. 4

5 I Fjordparken/Brændkjær er andelen af førtidspensionister på 12,5%. I dette boligområde er det Lejerbo afd , der med 16,2%, har den højeste andel af førtidspensionister. Afdelingen har dermed den næsthøjeste andel af førtidspensionister i alle områder. Denne høje forekomst af socialt sårbare/udsatte beboere er markant. Der er ligeledes ofte problemer med adfærd i form af støj og konflikter, men også i form af social isolation. Synligheden og problematikkerne i forhold til adfærden handler dog ikke kun om tal fx er adfærdsproblematikkerne mere udtalte i blokbyggeri end i rækkehuse. Lejerbo afd og er med sine højhuse således særligt udfordrede i forhold til adfærdsproblematikker disse to afdelinger har desuden en lang forhistorie med problematikker i tilknytning til udsatte beboere. Klagesager med socialt indhold Boligområde Antal lejemål AAB afd. 21, 22, 42, 74 Boligselskabet Kolding afd Lejerbo afd , og AAB afd. 24, 71 Lejerbo afd , og AAB afd. 9, 15, 23, (ekskl. AAB afd. 24,71) 29 (ekskl. AAB afd. 24,71) AAB afd. 76, Ingen registrering Ingen registrering 8 (Kilde: boligadministrationerne) Udsættelser pga. husorden Boligområde AAB afd. 21, 22, 42, 74 Boligselskabet Kolding afd. 2 Lejerbo afd , og AAB afd. 24, 71 Lejerbo afd , og AAB afd. 9, 15, 23, 73 Antal lejemål (ekskl. AAB afd. 24,71) 1 (ekskl. AAB afd. 24,71) AAB afd. 76, Ingen registrering Ingen registrering 0 (Kilde: boligadministrationerne) Udsættelser pga. restancer Boligområde AAB afd. 21, 22, 42, 74 Boligselskabet Kolding afd. 2 Lejerbo afd , og AAB afd. 24, 71 Lejerbo afd , og AAB afd. 9, 15, 23, 73 Antal lejemål (ekskl. AAB afd. 24,71) 14 (ekskl. AAB afd. 24,71) AAB afd. 76, Ingen registrering Ingen registrering 0 (Kilde: boligadministrationerne) Der er i boligafdelingerne relativt få udsættelser. Antallet af udsættelser følges dog tæt, og der er løbende dialog med Kolding Kommune om forebyggelse af udsættelser

6 Fraflytningsprocenter (Kilde: Boligsociale data LBF) Fraflytningsprocenten i alle boligområderne, der er en del af denne strategiske aftale, ligger over niveauet for den almene sektor. I forbindelse med, at der gennem de senere år er blevet boligplaceret et stigende antal flygtninge i Kolding, er der dukket nye integrationsudfordringer op i boligområderne. Kommunen anviser ikke nyankomne flygtninge til boliger i Boligselskabet Kolding afd. 2, Lejerbo afd samt AAB afd. 21 og 22. Det har dog vist sig, at der alligevel sker en tilflytning til disse afdelinger af integrationsborgere, der har fået en bolig via den normale venteliste. I kvarteret ved Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo er der således hhv. 40 og 47 integrationsborgere. Kommunen anviser nyankomne flygtninge til de øvrige afdelinger, og derfor bor der relativt mange integrationsborgere i afdelingerne. Antal integrationsborgere (Kilde: Kolding Kommune. Opgørelse december 2016) Det er erfaringen, at de mange integrationsborgere, som bor i afdelingerne, ikke har kendskab til det lokale fællesskab og viden om at bo alment, hvilket blandt andet giver sig til udtryk i konflikter og problemskabende adfærd (jf. bl.a. indholdet af klagesagerne). For alle afdelingerne er det generelt, at beboerdemokratiet og det frivillige liv ikke afspejler beboersammensætningen trods en positiv fremgang de seneste år, som har skabt mangfoldighed og færre fordomme. Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Formål Styrke tryghed og trivsel Mål At fastholde/øge den generelle tryghed 6

7 At forebygge udsættelser og reducere antallet af naboklager Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): Andelen af beboere, der føler sig grundlæggende trygge øges, så det nærmer sig niveauet for politikredsen i Kvarteret Skovparken/Skovvejen: 71,5% Sydøstjyllands politikreds: 90,0% Andelen af beboere, der har tillid til myndighederne øges, så det nærmer sig niveauet for politikredsen Kvarteret Skovparken/Skovvejen: 80,0% Sydøstjyllands politikreds: 81,2% Fraflytningsprocenten reduceres til at være på niveau med den almene boligsektor i Datakilde: Politiets tryghedsindeks (årligt) (Her måles på AAB afd. 21 og 22 samt Boligselskabet Kolding afd. 2. Der arbejdes desuden på at få en tilsvarende tryghedsmåling for Lejerbo afd ) Politiets tryghedsindeks (årligt) (Her måles på AAB afd. 21 og 22 samt Boligselskabet Kolding afd. 2. Der arbejdes desuden på at få en tilsvarende tryghedsmåling for Lejerbo afd ) Boligsociale data LBF (årligt) 2016 Alle boligområderne i den strategiske aftale: 13,4% Den almene sektor: 11,8 % Det lavede antal af udsættelser fastholdes/reduceres årligt frem mod udsættelser pga. husorden 21 udsættelser pga. restancer Boligadministrationerne (halvårligt) Opgørelse over antal udsættelser opdelt på husorden og restance. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: Tryghedsvandringer og aktiviteter De blå ressourcer Kvarternetværk Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Profiler for boligsociale medarbejdere: erfaring med beboerinddragelse og -involvering erfaring med processer, der skaber netværk blandt forskellige beboergrupper pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring erfaring med konflikthåndtering/mægling erfaring med facilitering af tværfaglige netværk kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af hjemmeside Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2 PE 7

8 Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Kolding Kommune har ikke en indsats direkte målrettet tryghed og trivsel, men har en række indsatser, som helhedsplanen skal spille sammen med, fx: Forebyggende/opsøgende medarbejdere i Social- og Seniorforvaltningen Gadeplansmedarbejdere i Ungekontakten Psykiatrien/SKP erne Forebyggende medarbejdere på seniorområdet Økonomisk rådgivning Anonym rådgivning og vejledning om spørgsmål af offentlig, økonomisk karakter Er tilgængelige i boligområderne i den nordlige del af byen og på Jobcentret i den sydlige del af byen. SSP-samarbejdet Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Boligorganisationerne og Kolding Kommune indgår i et tæt samarbejde om at løfte og udvikle boligområderne i Kolding. Det er et fælles ansvar at sikre gode betingelser for et konstruktivt samarbejde om den boligsociale helhedsplans fremdrift. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske og strategiske ændringer og forhold, der kan få betydning for samarbejdet om og fremdriften af helhedsplanen. Konflikter forsøges løst i det daglige gennem en tæt løbende dialog mellem parterne. Konflikter, der ikke kan løses af parterne bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning om, hvordan konflikten håndteres. Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): For de enkelte aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører. Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der et trafiklys for de enkelte projekters fremdrift i forhold til succeskriterierne. De enkelte aktiviteter kan løbende tages op til revision, hvis en af aftalens parter påpeger et behov. Mindst en gang årligt evalueres aktiviteternes relevans i forhold til delaftalen. 8

9 Delaftalen gælder fra - til: Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): (Nedenstående skal også fremgå af aktivitetsskemaet i driftsstøtte. Det er en fordel at orientere sig i de tilgængelige lister over aktivitetskategori, formål og målgruppe, der er tilknyttet aktivitetsskemaet i driftsstøtte, før udarbejdelsen af nedenstående påbegyndes.) Aktivitetsnavn: Tryghedsvandringer og aktiviteter Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Af den strategiske aftale fremgår det, at der i boligområderne er et bredt problemfelt i forhold til tryghed og trivsel. På baggrund af de beskrevne udfordringer med den oplevede utryghed og de mange udsatte beboere iværksættes en række aktiviteter: Tryghedsvandringer, konflikthåndtering/mægling, aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft. Den oplevede tryghed hænger naturligvis også sammen med fx unges adfærd i boligområderne. Der er derfor et naturligt samspil med aktiviteterne under indsatsområdet Den kriminalpræventive indsats. Tryghedsvandringer På baggrund af den oplevede utryghed i boligområderne iværksættes der tryghedsvandringer for at identificere, hvad der skaber utryghed. Tryghedsvandringer er planlagte gåture gennem boligområderne, hvor beboere, repræsentanter fra boligselskabernes drift, kommune og politi deltager. På tryghedsvandringerne udpeges og debatteres konkrete utryghedsskabende forhold i boligområdet. Efter vandringerne udarbejdes en liste over de identificerede utryghedsskabende forhold, og hvor det er muligt en ansvarsfordeling i forhold til løsning af problemerne. Et halvt år efter en tryghedsvandring afholdes et opfølgningsmøde, hvor der gøres status. Tryghedsvandringerne kan følges op af temamøder, hvor enkelte problematikker drøftes mere indgående. Tryghedsvandringerne sætter tryghed på dagsorden i boligområderne og giver beboerne mulighed for at påpege og påvirke konkrete utryghedsskabende forhold. Konflikthåndtering/mægling På baggrund af den høje forekomst af klagesager iværksættes der tiltag, som skal forebygge konflikter mellem naboer. Der vil være et særligt fokus på boligområdet Brændkjær, hvor der er en særlig høj forekomst af klagesager med socialt indhold. Der kan være tale om direkte konflikthåndtering/mægling mellem forskellige beboere eller grupper, hvor den boligsociale medarbejder fungerer som konfliktmægler. Der vil i de tilfælde, hvor det er relevant, skabes kontakt til de kommunale opsøgende medarbejdere inden for de forskellige områder. Fx kontakt til kommunens opsøgende medarbejdere i forhold til uhensigtsmæssig adfærd blandt unge, kontakt til kommunens forebyggende medarbejdere i forhold til bekymringer for ældre beboere, kontakt til kommunens støtte-kontaktpersoner i forhold til beboere med problematisk adfærd pga. misbrug og psykiatriske problematikker. 9

10 Aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft Af den strategiske aftale fremgår det, at boligområderne har en høj grad af mangfoldighed både hvad angår alder, sociale og kulturelle forhold. Der iværksættes på denne baggrund en række aktiviteter, der skal styrke naboskabet og sammenhængskraften i boligområderne. Der er et fokus på at forebygge konflikter og styrke trivslen ved at skabe kendskab og forståelse mellem forskellige grupper (fx i forhold til forskellige generationer, grupper med sociale udfordringer, grupper med forskellige kulturer). Aktiviteterne kan tage udgangspunkt i aktuelle problematikker, hvor der er behov for at styrke kendskabet mellem specifikke grupper, men der kan også være tale om aktiviteter, der i mere generel forstand skaber kendskab på tværs. Der kan fx være tale om at lave aktiviteter, hvor børnene i fritidsklubben møder de ældre i kvarteret for at skabe kendskab på tværs. Udover enkeltstående arrangementer arbejdes der på at sikre en løbende og vedvarende dialog mellem de forskellige beboergrupper. Der vil primært være tale om udvikling og understøttelse af beboerdrevne aktiviteter. De beboerdrevne aktiviteter skal være bæredygtige ved frivilligt arbejde og primært være eksternt finansierede. Formål og mål: Formål Mål Sætte tryghed på dagsorden i boligområdet At iværksætte tiltag, hvor både beboere og offentlige myndigheder/aktører bidrager til trygheden. Målgruppe(r): Alle beboere Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Min. 2 tryghedsvandringer pr. år Min. 2 opfølgningsmøder pr. år (vedr. den lokale tryghed) Min. 4 sociale arrangementer årligt, der styrker relationerne mellem forskellige beboergrupper Min. 8 henvendelser i forbindelse med konflikter er givet videre til kommunale samarbejdspartnere (fx opsøgende medarbejdere inden for psykiatrien eller ældreområdet) Datakilde: Den boligsociale medarbejder registrerer Den boligsociale medarbejder registrerer Den boligsociale medarbejder registrerer Den boligsociale medarbejder registrerer Ansvars- og rollefordeling: I delaktiviteten Tryghedsvandringer er den boligsociale medarbejders ansvarlig for involvering, koordinering og afholdelse af vandringerne og mødeaktiviteter. Kommunen stiller relevante medarbejdere til rådighed. Boligorganisationerne har ansvar for at stille driftspersonale til rådighed og for at tænke tryghedsvandringerne ind som en del af afdelingernes drift. I delaktiviteten Konflikthåndtering/mægling er boligadministrationerne ansvarlige for inddrage den boligsociale medarbejder tidligt i potentielle konflikter. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at styrke samarbejdet mellem boligadministrationerne og potentielle kommunale samarbejdspartnere. 10

11 I delaktiviteten Aktiviteter til styrkelse af naboskab og sammenhængskraft er den boligsociale medarbejders rolle at være støttende og rådgivende og ikke praktisk ansvarlig for udførelsen. Den boligsociale medarbejder har et særligt ansvar for, at aktiviteterne skaber relationer på tværs af forskellige beboergrupper. Aktivitetsnavn: De blå ressourcer Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): På baggrund af udfordringerne med mange udsatte beboere samt behovet for at involvere ejendomsfunktionærerne i aktiviteten Lommepenge/fritidsjob afholdes temaarrangementer for ejendomsfunktionærerne. Temaarrangementerne har fokus på viden og udvikling af kompetencer inden for kulturforståelse/- formidling, konflikthåndtering og samarbejdet med den boligsociale helhedsplan eller lokale samarbejdspartnere. Arrangementerne skal give forståelse for og netværk til fx politi og kommunale opsøgende medarbejdere. Temaarrangementerne afholdes på tværs af afdelingerne. Indholdet i temadagene tager afsæt i de problemer, der peges på i den strategiske aftale, og i behovene i afdelingerne og fremdriften i helhedsplanen, fx samarbejde med SSP eller forankring af fritidsjobsindsatserne i driften. Formål og mål: Formål Mål Styrke samarbejdet vedr. fritidsjob, kriminalpræventive indsatser og udsatte beboere. At ejendomsfunktionærerne er klædt på til mentorrollen for fritidsjobbere. At skabe samarbejdsrelationer til relevante kommunale aktører, fx opsøgende medarbejdere, SKP erne og SSP. Målgruppe(r): Ejendomsfunktionærer ansat i de 17 afdelinger, der er en del af den strategiske aftale Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 2 temaarrangementer for ejendomsfunktionærerne afholdt pr. år Datakilde: Den boligsociale medarbejder registrerer Ansvars- og rollefordeling: Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og afholdelse af temaarrangementerne. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for inddragelse af boligorganisationernes driftspersonale i forhold til identificering af relevante temaer. Kolding Kommune stiller relevante medarbejdere til rådighed. Boligorganisationernes drift deltager i kursusforløbene som en naturlig del af den løbende faglige udvikling af markpersonalet. 11

12 Aktivitetsnavn: Kvarternetværk Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører, hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling. Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes yderligere et kvarternetværk. Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer. Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs. Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde, fx Hvordan sætter vi i fællesskab tryghed på dagsordenen? Understøttelse af nye initiativer som kvarternetværket i fællesskab iværksætter fx fokus på tryghedsskabende tiltag, hvor der skabes netværk på tværs af forskellige beboergruppere. Kvarternetværkene er først og fremmest et tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid. Formål og mål: Formål Styrke samarbejdet vedr. tryghedsaktiviteter. Mål Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne i fællesskab sætter fokus på hvordan beboere, offentlige myndigheder og aktører kan samarbejde om trygheden. At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke trygheden i boligområderne. At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter. At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser. Målgruppe(r): Alle aktører i lokalområderne: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift 12

13 Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de 4 kvartnetværk Datakilde: Referat/deltagerlister fra møderne 1 årligt fællesseminar afholdt Referat/deltagerlister fra seminaret Tryghed og trivsel drøftet min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde 75% af deltagerne udtrykker kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer (måles en gang årligt) Referat/deltagerlister fra møderne Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den boligsociale medarbejder Ansvars- og rollefordeling: Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene. 13