Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen"

Transkript

1 Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Redegørelse til Folketinget UNDERVISNINGSMINISTERIET - MARTS 2004

2 Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Redegørelse til Folketinget Marts 2004

3

4 Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Redegørelse til Folketinget Undervisningsministeriet Marts 2004

5 Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Redegørelse til Folketinget 1. udgave, 1. oplag, marts 2004: xxx00 stk. ISBN 87- ISBN (WWW) 87- Internetadresse: pub.uvm.dk/2004/paed Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, område for videregående uddannelser Bestilles (UVM x-xxx) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Fax nr Tlf. nr eller hos boghandlere Omslag: BRANDTDESIGN Grafisk tilrettelæggelse og repro: Malchow A/S, Ringsted Tryksag Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af svanemærket Printed in Denmark 2004

6 Forord Viden er nøglen til vækst, velstand og velfærd. Derfor har regeringen sat sig det meget ambitiøse mål at skabe verdens bedste uddannelsessystem. De tidligste år i et barns liv er grundlaget for barnets videre udvikling. Derfor er det afgørende, at alle børn udfordres og stimuleres. De fleste småbørn opholder sig i dagtilbud, og dagtilbuddene spiller derfor en vigtig rolle for, om børnene får mulighed for at udfolde deres evner fuldt ud. Regeringen har fremsat lovforslag om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Leg og læring er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger. Leg og læring går hånd i hånd. Regeringen har endvidere gennemført tilbud om sprogstimulering fra 3-års alderen til alle tosprogede børn, der har brug for det. Regeringen vil endvidere fremsætte lovforslag om obligatorisk sprogstimulering for tosprogede småbørn. Pædagoguddannelsen er i store træk uændret siden 1991, og med den hastige samfundsudvikling er det naturligt at stoppe op og vurdere, om uddannelsen anno 2004 matcher både de nuværende og kommende udfordringer. Regeringen ønsker en pædagoguddannelse, der giver fagligt stærke pædagoger kompetencer til at løfte de nye opgaver, der følger af regeringens strategi for en god start til alle børn. Samtidig skal fremtidens pædagoger fortsat have kompetencer til at varetage opgaver inden for det meget brede arbejdsfelt for pædagoger. Folkeskolen er fundamentet i det danske uddannelsessystem. Folkeskolen er derfor afgørende for Danmarks udvikling som vidensamfund og for ambitionen om at skabe verdens bedste 5

7 Forord uddannelsessystem. Dér lægges kimen til videre uddannelse. Samtidig skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give det enkelte barn et grundlag for en alsidig personlig udvikling som borger i et demokratisk samfund. Regeringen indgik i november 2002 en aftale om fornyelse af folkeskoleloven. Fornyelsen af folkeskolen indebærer en styrkelse af fagligheden. Aftalen sikrer samtidig bedre forberedelse af alle børn til at gå i skole ved at indføre en indholdsbeskrivelse, der angiver mål for børnehaveklassen. Aftalen fokuserer på rummelighed i folkeskolen og angiver bedre muligheder for holddannelse og undervisningsdifferentiering, således at både bogligt stærke og svage elever udfordres og stimuleres. Endvidere er de vejledende delmål fra 2001 blevet gjort til fælles nationale bindende trinmål. Med aftalen lægges således op til betydelige ændringer i folkeskolen, hvoraf flere allerede er begyndt at slå i gennem. Regeringen har med det supplerende regeringsgrundlag fra august 2003 lagt op til styrket evaluering, modernisering af prøver og eksaminer, indførelse af frit skolevalg og øget åbenhed om uddannelsernes kvalitet m.v. alt sammen initiativer, som vil præge fremtidens folkeskole og dens lærere. Læreruddannelsen blev sidst ændret i Der er derfor indtil nu kun uddannet to årgange af studerende. Med de seneste års store ændringer inden for folkeskoleområdet er det vigtigt at vurdere, om også denne uddannelse er tidssvarende og kan matche fremtidens udfordringer. For regeringen er det afgørende, at læreruddannelsen er i overensstemmelse med de kvalifikationskrav, fremtidens folkeskole stiller til fremtidens lærere. Intentionerne i folkeskoleaftalen kan kun realiseres fuldt ud, hvis lærerne er rustet hertil og er i stand til at møde de nye udfordringer, folkeskolen til stadighed byder på. Et af nøgleordene for regeringen i forbindelse med at realisere 6

8 Forord ambitionen om at skabe verdens bedste uddannelser er faglighed. Høj faglighed er en forudsætning for uddannelser i top. Derfor er styrket faglighed omdrejningspunktet for regeringens udspil til de to uddannelser, der er centrum for denne redegørelse: pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. Styrket faglighed er baggrunden for, at de to uddannelser også i fremtiden skal være to selvstændige uddannelser men der skal være samspil mellem dem blandt andet med henblik på at realisere regeringens visioner om en forbedret indskoling og en lettere overgang til skolen, så børnene sikres den bedste begyndelse på mange års skolegang. Med redegørelsen giver jeg mit bud på en reform af pædagoguddannelsen og på en fornyelse af læreruddannelsen. Redegørelsen indeholder således forslag til fremtidig udformning af to af de største danske videregående uddannelser ca. hver femte studerende, der optages på en videregående uddannelse i Danmark, optages på en af disse to uddannelser. Redegørelsen omfatter ikke direkte de to merituddannelser til pædagog og lærer, men forslagene i redegørelsen vil også få konsekvenser for disse to uddannelser. Jeg lægger med redegørelsen op til bred debat med Folketinget, herunder med forligspartierne bag læreruddannelsesloven, og med alle andre interessenter om fremtidens pædagoguddannelse og læreruddannelse. Ulla Tørnæs Undervisningsminister Marts

9 Indhold 5 Forord 9 Indledning 12 Pædagoguddannelsen 15 Den nuværende pædagoguddannelse fra En ny pædagoguddannelse 21 Hovedelementer i fornyelse af pædagoguddannelsen 36 Læreruddannelsen 40 Læreruddannelsen i dag 45 Fornyelse af læreruddannelsen 48 Fornyelse af læreruddannelsens liniefag 69 Bilag 1: Lovgivning om pædagoguddannelsen og læreruddannelsen 74 Bilag 2: Beskrivelse af de nuværende danske uddannelser 82 Bilag 3: Europæiske (pædagog- og) læreruddannelser 8

10 Indledning Med denne redegørelse foreslår regeringen en reform af pædagoguddannelsen og en fornyelse af læreruddannelsen, som skal ruste pædagoger og lærere bedst muligt til at varetage deres opgaver. De konkrete forslag til ændringer i begge uddannelser afspejler også de mål, regeringen har sat sig med det supplerende regeringsgrundlag. Pædagoger og lærere har en fælles udfordring. Men de har forskellige mål for deres opgave, fordi de har ansvar for mennesker på forskellige alders- og udviklingstrin. Derfor vil de også tit anvende forskellige midler for at nå deres mål. Men grundlæggende handler det om det samme. At give mennesker mulighed for at udfolde deres evner fuldt ud, så de opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til glæde for sig selv og til glæde for samfundet. Regeringen ønsker et fleksibelt uddannelsessystem med uddannelsestilbud af høj faglig kvalitet. Denne redegørelse lægger op til, at pædagoguddannelsen og læreruddannelsen fortsat skal være selvstændige og særskilte uddannelser af hensyn til en styrket faglighed i begge uddannelser. Men uddannelserne skal være så fleksibelt opbygget, at pædagoger og lærere kan arbejde sammen om fælles opgaver, lige så vel som de skal arbejde sammen med andre faggrupper, fx inden for social- og sundhedssektoren, jf. også nøgleordene i regeringens handlingsplan Bedre uddannelser 1 : faglighed, fleksibilitet, innovation, frit valg og outputstyring, der alle indgår som baggrund for forslagene om fornyelse af begge uddannelser. 1) Bedre uddannelser, handlingsplan, juni

11 Indledning Regeringen har med en række initiativer skabt et godt grundlag for pædagogers og læreres arbejde. Socialministeriets evaluering 2 af formålsbestemmelsen om dagtilbud til børn viser, at målsætningerne i serviceloven har haft stor betydning for kommunernes udvikling af dagtilbud. Generelt synes arbejdet med målene at have øget interessen for det pædagogiske indhold i dagtilbud. Men evalueringen viser også, at mange kommuner har vanskeligt ved at formulere sig præcist og konsistent om indholdet i det pædagogiske arbejde. Det gør det vanskeligt at vurdere målenes reelle betydning for udviklingen af de enkelte dagtilbud i kommunen. Jo tidligere der sættes ind med støtte til de børn, der har behov for det, jo større er sandsynligheden for at bryde den negative sociale arv. Undersøgelser viser, at vi i Danmark ikke er så gode til at bryde den som de andre nordiske lande 3. Det betyder, at der er børn, der alene på grund af deres opvækstvilkår begrænses i at udnytte deres livsmuligheder. Regeringens ønske om at indføre pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud skal ses på denne baggrund. Derfor bør der være et samspil mellem uddannelserne. Det kan udfoldes på mange måder: ved fælles elementer for de to uddannelser, ved samarbejde på tværs af uddannelserne om fælles temaer, fx indskoling og overgangsproblemer, ved fælles specialiseringer i begge uddannelser, fx inden for områder som specialpædagogik, ungdomskultur og det tværkulturelle område mv. Det videre arbejde på grundlag af redegørelsen vil afdække samarbejdsmulighederne yderligere. 2) Udarbejdet af Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, Center for Institutionsforskning på Roskilde Universitetscenter, Center for Institutionsforskning på Højvangseminariet og Center i Alternativ Samfundsanalyse (CASA) 3) Publikationen En god start til alle børn fra Ministerudvalget for negative social arv og social mobilitet. Publikationen baserer sig på Vidensopsamling om social arv (2003), udarbejdet af gruppen bag forskerprogrammet Social arv, ledet af Socialforskningsinstituttet. 10

12 Indledning En fornyelse af prøve- og eksamensformerne i begge uddannelser vil indgå som led i opfølgningen på regeringens publikation, januar 2004, om modernisering af prøver, eksamener og karakterer. Der er på den baggrund dels nedsat en karakterkommission, der har til opgave at undersøge, om den nuværende anvendelse af karaktersystemer giver et retvisende og gennemsigtigt billede af den individuelle bedømmelse af elever og studerende i eksamenssystemet, dels taget initiativer til at gennemgå prøve- og eksamenssystemet inden for de forskellige uddannelsesområder. Et af regeringens mål i det supplerende regeringsgrundlag er at styrke den internationale dimension i alle uddannelser. Indholdet i folkeskolen, i pædagogers arbejde og i de to uddannelser er forankret i dansk kultur og tradition. Derfor handler internationalisering i denne sammenhæng især om, at uddannelserne skal kvalificere pædagoger og lærere til at formidle viden og holdninger, der sætter børnene og de unge i stand til at begå sig i det globaliserede samfund uden tab af national og personlig identitet. Dette mål kan bl.a. understøttes ved, at det internationale perspektiv inddrages i undervisningen, hvor det er relevant, ved at studerende som led i uddannelsen deltager i udvekslinger med udenlandske uddannelsesinstitutioner og ved, at de kan gennemføre en begrænset del af deres praktik i udlandet. Redegørelsen omfatter de ordinære uddannelser til pædagog og lærer, men ændringer af de to uddannelser vil også afspejles i både meritpædagoguddannelsen og meritlæreruddannelsen. Redegørelsen er udarbejdet med inspiration fra mange kilder: evalueringer, arbejdet med kernefaglighed og inspiration fra andre lande mv. Disse er omtalt i selve redegørelsen med bilag. 11

13 Pædagoguddannelsen Regeringen ønsker en pædagoguddannelse, der matcher de nuværende og kommende krav på pædagogernes arbejdsfelt. Pædagoguddannelsen skal give de færdiguddannede pædagoger kompetencer til at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt, som bl.a. er defineret i lovgivningen, herunder serviceloven og folkeskoleloven. Uddannelsens faglige og pædagogiske indhold skal derfor styrkes, såvel gennem den teoretiske undervisning som gennem vekselvirkningen mellem uddannelsens teori og praktik. Der er i dag ca pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejder ca i dagtilbud og SFO er (vuggestuer, dagpleje, børnehaver, skolefritidsordninger, klubber o. lign.) Ca arbejder inden for det socialpædagogiske område 4, og ca arbejder i børnehaveklasser 5. Fordelingen på arbejdsmarkedet er dog ikke statisk. Arbejdsmarkedet for pædagoger er under stadig forandring, og pædagoguddannelsen skal indrettes sådan, at de uddannede pædagoger bedst muligt kan opfylde de skiftende krav. Normalområdet Regeringen ønsker fokus på en tidlig indsats over for alle børn, særligt over for børn med vanskeligheder, fordi grundlaget for en positiv udvikling dannes meget tidligt i det enkelte barns liv. Alle børn skal udfordres og stimuleres. Leg og læring er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger. Leg 4) Pædagoguddannelsen, EVA ) Danmarks Lærerforening,

14 Pædagoguddannelsen og læring går hånd i hånd og forudsætter, at pædagoger og lærere har samme syn på børn. Leg er er et middel til at udvikle børns sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Læring i dagtilbud tager ikke kun udgangspunkt i planlagte aktiviteter, men i lige så høj grad i almindelige og spontane situationer i løbet af dagen. Regeringen har med det supplerende regeringsgrundlag fremlagt en ny strategi for en langsigtet indsats herfor. Denne strategi følger op på initiativer, regeringen allerede har gennemført på børneområdet. Sprogstimulering af tosprogede småbørn er blevet intensiveret ved en ændring af folkeskoleloven. Som led i en styrket integrationsindsats skal alle tosprogede børn fra 1. januar 2003 have tilbud om sprogstimulering fra 3-års alderen, hvis de har brug for det. Det gælder, uanset om børnene er i en dagsinstitution eller ikke, og pædagogerne, der varetager opgaven, skal have kompetencerne hertil. Hertil kommer, at regeringen vil fremsætte lovforslag om obligatorisk sprogstimulering for tosprogede småbørn. Endvidere er der fremsat lovforslag om ændring af loven om social service sådan, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner. De lokale læreplaner fastlægger mål og mulige aktivitetsforløb, så børn lærer grundlæggende kompetencer som evnen til at udtrykke sig og indgå i fællesskaber. Læreplanerne skal som minimum sætte fokus på temaer som sprog, sociale kompetencer, personlige kompetencer, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier samt krop og bevægelse. Endelig indebærer fornyelsen af folkeskoleloven, at der fra 1. august 2003 er fastsat indholdsbeskrivelser, der angiver målene for børnehaveklassen. Børnehaveklassen er afgørende for overgangen mellem daginstitution og skolen, og børnehaveklasse- 13

15 Pædagoguddannelsen lederen kan deltage i indskolingen og har en vigtig opgave i forhold til samarbejde med daginstitutionerne. Specialområdet Pædagoguddannelsen skal også give mulighed for kompetencer til at varetage det øvrige arbejdsfelt for pædagoger, herunder det socialpædagogiske område, der bl.a. omfatter institutioner for psykisk eller fysisk funktionshæmmede, familieinstitutioner og ungdomspsykiatriske hospitaler. Og uddannelsen skal give kompetencer til den kriminalitetsforebyggende indsats bl.a. i boligkvarterer, under SSP-samarbejde og i kriminalforsorgen. Regeringen har i Det fælles ansvar fra 2002 fremlagt en handlingsplan for en styrket indsats over for de svageste grupper. Regeringen har også med handlingsplanen mod volds- og ungdomskriminalitet ( Stop volden ) fra 2002 taget skridt til at sikre en forstærket forebyggende indsats samt mærkbare og målrettede konsekvenser over for unge kriminelle. Regeringen har endvidere taget initiativ til en reform af politikken med anbringelse af børn uden for hjemmet. Børn og unge i socialt belastede familier skal støttes og hjælpes, før situationen er blevet så alvorlig, at en indgribende foranstaltning er nødvendig fx med lektiehjælp og organiserede fritidsaktiviteter. Hvis noget så drastisk som en anbringelse er nødvendig, skal den i øget omfang ske tidligt, inden for familien eller hos venner af familien. Regeringen har derfor nedsat et udvalg til forberedelse af den fornødne lovgivning mv. Kompetencer i forhold til de nævnte opgaver inden for både normalområdet og specialområdet bør afspejles i en ny pædagoguddannelse, herunder fokus på at styrke den tidlige indsats, på overgangene mellem institutionstyper for bl.a. at fremme kontinuitet og samspil mellem indsatsen i dagtilbud og skole, på en målrettet indsats overfor unge kriminelle og en styrket indsats over for de svageste grupper. 14

16 Pædagoguddannelsen Den nuværende pædagoguddannelse fra 1991 Den nuværende pædagoguddannelse er resultatet af en reform i 1991, hvor de tre hidtidige pædagoguddannelser (uddannelserne til børnehave-, fritids- og socialpædagog) blev lagt sammen til én uddannelse. Baggrunden for sammenlægningen var udviklingen på pædagogernes arbejdsmarked, hvor arbejdet som følge af en politisk besluttet nedbrydning af de traditionelle sektor- og faggrænser i stigende grad allerede på det tidspunkt fandt sted på tværs af de traditionelle grupperinger. Der var derfor behov for pædagogisk uddannet personale med generelle og alsidige kvalifikationer, der gjorde det muligt at yde en kvalificeret indsats i forhold til vekslende grupper af børn, unge og voksne i vekslende rammer for arbejdet og med kvalitative ændringer af arbejdets karakter. Uddannelsen blev udformet som en enhedsuddannelse uden grendelinger i uddannelsesforløbet, men med en såkaldt mild specialisering. Denne skulle give de studerende mulighed for at fordybe sig både fagligt og pædagogisk i særlige problemstillinger inden for det pædagogiske arbejdsområde gennem speciale, individuel praktikplacering og andre studieaktiviteter. Uddannelsen blev samtidig forlænget fra 3 til år for at styrke både den teoretiske og praktiske del af uddannelsen. I den forbindelse blev der indført to lange praktikperioder, hver af 1 2 års varighed, hvor de studerende fik løn. Den følgende figur viser uddannelsens indhold. 15

17 Pædagoguddannelsen Figur 1: Pædagoguddannelsen i dag (3,5 årsværk svarende til 210 ECTS) Pædagoguddannelsen er en professionsuddannelse af års varighed (210 ECTS). Uddannelsen veksler mellem undervisning på CVU/seminarium (2/3 af uddannelsen, svarende til 136 ECTS) og praktik, (1/3 af uddannelsen, svarende til 74 ECTS). Uddannelsen har karakter af generalistuddannelse med visse muligheder for toning gennem valg af fagligt indhold, praktiksteder mv. Den teoretiske del af uddannelsen består af pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag, aktivitets- og kulturfag (dansk, musik, bevægelsesfag, drama, værkstedsfag og naturfag) og kommunikation, organisation og ledelse. Uddannelsen omfatter desuden arbejde med et bachelorprojekt, der afsluttes i 3. eller 4. studieår. 16

18 Pædagoguddannelsen Den praktiske del af uddannelsen består af 12 ugers øvelsespraktik (svarende til 14 ECTS) i 1. studieår og to lønnede praktikperioder, hver af 6 måneders varighed (hver svarende til 30 ECTS), i henholdsvis det første halve år af 2. studieår og det sidste halve år af 3. studieår. Evalueringsrapportens hovedanbefalinger Pædagoguddannelsen er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut i foråret , og evalueringsrapportens anbefalinger indgår i grundlaget for regeringens forslag om en ny pædagoguddannelse. Evalueringsrapportens overordnede konklusion mht. den eksisterende uddannelse er: Uddannelsen kan generelt styrkes ved at tydeliggøre målene for undervisningen og kravene til de studerende, ved at udvikle undervisningsformer, som i højere grad tager hensyn til den meget sammensatte studentergruppe, og ved at skærpe kravene til forberedelsen, gennemførelsen og bearbejdningen af praktikperioderne. Rapportens centrale anbefalinger er herudover: Egnethedsbegrebet. Dette begreb skal defineres bedre, og ordninger til vurdering af egnethed skal målrettes og klargøres. Faglig kerne. Det enkelte seminarium bør udarbejde en klar beskrivelse af de faglige mål med og de faglige krav i uddannelsen og herunder eksplicit beskrive seminariets opfattelse af den faglige kerne. Undervisningen. Det er nødvendigt, at underviserne lader undervisningsformerne og kravene tage udgangspunkt i de studerendes meget forskellige forudsætninger. Praktik. Kravene til forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af det enkelte praktikforløb bør præciseres. Forsøgs- og udviklingsarbejde og undervisernes kompetenceudvikling. Alle seminarierne bør arbejde med en bevidst strategi for dette. Endvidere bør arbejdet med den egentlige 6) Pædagoguddannelsen, EVA

19 Pædagoguddannelsen efter- og videreuddannelse af medarbejderne lægges i systematiske og målrettede rammer. Endelig konstateres med forståelse, at seminarierne fortsat er i en begyndelsesfase, hvad angår forskningstilknytning. Større ensartethed. Det bør overvejes, om der fortsat skal være en så udstrakt mulighed for decentral tilrettelæggelse af uddannelsen på de enkelte institutioner. Balance mellem seminariernes frihed og en rimelig ensartethed i selve pædagoguddannelsen bør tilstræbes. Prøve- og eksamensformer. Der anbefales ændret tilrettelæggelse af prøver, jf. også anbefalingerne nedenfor. Evalueringsrapporten peger imidlertid på behovet for en mere grundlæggende strukturel og indholdsmæssig omlægning af pædagoguddannelsen på baggrund af, at mange af de påpegede svagheder ved uddannelsen derved bedre vil kunne løses i sammenhæng. Rapporten angiver således: Her tænkes i første række på følgende problemområder: 1. Specialisering/ikke specialisering. En fælles forståelse og afklaring af specialiseringens rolle i uddannelsen mangler og forekommer påkrævet. 2. Den faglige kerne. De meget forskellige opfattelser af denne tydeliggør nødvendigheden af, at der formuleres en ny form for faglighed. 3. Praktikken. Den eksisterende ordning har så mange indlysende svagheder, at den må omstruktureres. 4. Prøveformer. De nuværende eksaminer hænger ikke tilstrækkeligt sammen med studieforløbet i øvrigt, og grundlaget for vurdering er for uensartet. Også dette peger på en ny samlet løsning. Specielt vedrørende praktikken anbefaler rapporten, at den organiseres i 4 perioder, hvoraf den ene er lønnet praktik, mens de øvrige er SU-finansieret. Ifølge evalueringsgruppens anbefaling placeres to måneders øvelsespraktik i begyndelsen af 18

20 Pædagoguddannelsen uddannelsen, fem måneders lønnet arbejdspraktik og to måneders undersøgelsespraktik midt i uddannelsen samt tre måneders fordybelsespraktik mod slutningen af uddannelsen. Regeringen er enig i evalueringsrapportens intentioner som begrundelse for en mere grundlæggende ændring af pædagoguddannelsen. Derved kan fagligheden styrkes med fokus på de kompetencer, de færdiguddannede skal have for at kunne varetage de mange forskellige opgaver inden for pædagogernes arbejdsfelt. Uddannelsen kan samtidig tilrettelægges med vekselvirkning og samspil mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del og gode muligheder for specialisering/fordybelse inden for bestemte arbejds- eller funktionsområder. En ny pædagoguddannelse Pædagoguddannelsen skal have et kvalitetsløft, der sikrer, at alle pædagoger har den nødvendige faglige og pædagogiske baggrund for at arbejde inden for deres meget brede arbejdsfelt. Pædagoger har en række fælles grundlæggende opgaver og ansvar at varetage, uanset hvilken målgruppe (børn, unge, voksne eller ældre specialområdet eller normalområdet) pædagogen arbejder med. Pædagogarbejdet vil under alle omstændigheder være karakteriseret af ansvar for en væsentlig udviklings-, lærings-, og dannelsesopgave. Det indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/den enkeltes emotionelle, sociale, kognitive, motoriske og sproglige udvikling og læring. En grundlæggende pædagogisk opgave er ligeledes forebyggelse og tidlig indsats. Det skal sammen med en evt. særlig pædagogisk indsats sikre, at den enkelte med behov for særlig støtte får samme udviklingsmuligheder som andre borgere. For voksne med sindslidelser eller sociale problemer betyder det blandt andet også, at pædagogen skal medvirke til og acceptere, at de kan få et liv på egne betingelser. 19

21 Pædagoguddannelsen Det stiller bl.a. krav til pædagogerne om kompetencer i forhold til at opstille mål, overveje og evaluere metoder og opstille handleplaner for den pædagogiske virksomhed i respekt for det enkelte barn/den enkelte bruger. Det kan fx være pædagogiske læreplaner i dagtilbud og handleplaner for voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemer. Tilsvarende forudsættes kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og reflektere over og evaluere en pædagogisk proces. Kravene til pædagogerne afspejler i høj grad fokus på anvendt viden og faglighed kompetencer i relation til det pædagogiske arbejde og ansvar. Kompetencevinklen er med til at understrege, at de studerende skal sættes i situationer, hvor der kræves viden og faglighed, personlig stillingtagen og handling i praksis. Model for en ny pædagoguddannelse Pædagoguddannelsen skal fortsat være en generalistuddannelse, der kvalificerer pædagoger til at varetage opgaver inden for hele arbejdsfeltet. Målet med en ændring af pædagoguddannelsen er at styrke pædagogers faglighed i forhold til det brede arbejdsfelt og samtidig styrke den enkeltes kompetencer inden for et specifikt område, der samtidig er relevant i forhold til skiftende arbejdsmarkedsbehov. Pædagoguddannelsen skal fortsat være en professionsbacheloruddannelse på år, svarende til 210 ECTS. Betegnelsen professionsbachelor giver pædagoguddannede direkte adgang til alle de pædagogiske diplomuddannelser, til nogle masteruddannelser og (beslægtede) kandidatuddannelser, eventuelt efter en kortere suppleringsuddannelse. Som eksempel kan nævnes pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Regeringens forslag til en fornyet pædagoguddannelse inde- 20

22 Pædagoguddannelsen bærer, at uddannelsen på den ene side rummer en række elementer, der er fælles for alle studerende, og på den anden side en specialisering i forhold til afgrænsede fagområder og arbejdsområder. De enkelte elementer i regeringens forslag er beskrevet nedenfor. Boks 1. Hovedelementer i regeringens forslag til ændring af pædagoguddannelsen Centralt fastsatte centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er ) Styrket faglighed Bedre specialiseringsmuligheder mod bestemte arbejds-/funktionsområder. Praktik de to lønnede praktikperioder erstattes af to SU-finansierede praktikperioder Skærpelse af indgangsniveauet. Stramning af deltagelsespligten. Fornyelse af prøve- og eksamensformer Udarbejdelse af ensartede regler for uddannelsens tilrettelæggelse. Hovedelementer i en fornyelse af pædagoguddannelsen Hovedelementerne i en fornyelse af pædagoguddannelsen er en styrket faglighed og en øget fleksibilitet. Fagligheden styrkes såvel i den teoretiske del af uddannelsen som i den praktiske del af uddannelsen. Den øgede fleksibilitet forbedrer de studerendes muligheder for at specialisere sig mod bestemte arbejds- /funktionsområder. Hertil kommer, at et skærpet indgangskrav til uddannelsen vil give de studerende bedre udbytte af uddannelsen. Pædagoguddannelsen er præget af mange fag. Det gør det vanskeligt at komme i dybden i samtlige fag. 21

23 Pædagoguddannelsen Regeringen ønsker derfor at styrke fagligheden og sætte mere fokus på de slutkompetencer, de studerende skal opnå gennem uddannelsen. Det vil ske ved at præcisere de faglige mål og ved på bekendtgørelsesniveau at fastsætte CKF er (centrale kundskabs- og færdighedsområder) i stedet for, at det enkelte seminarium som ordningen er i dag fastlægger CKF er i den lokale studieordning. I forbindelse hermed vil fagenes naturvidenskabelige dimension blive præciseret både i mål og i CKF er. Balancen mellem de fire faggrupper (hhv. pædagogisk- psykologiske fag, social- og sundhedsfag, aktivitets- og kulturfag samt kommunikation, organisation og ledelse), der i dag indgår i uddannelsen, vil være uændret, men der foretages ændringer inden for aktivitets- og kulturfaggruppen. Herudover skal der gives bedre muligheder for specialiseringer mod bestemte arbejds-/funktionsområder. Praktikken ændres således, at der ikke længere skal være lønnet praktik i uddannelsen. De to lønnede praktikperioder på 1 2 år (hver svarende til 30 ECTS) erstattes af to SU-finansierede praktikperioder af samme varighed. Den nuværende øvelsespraktik (12 uger svarende til 14 ECTS ) bibeholdes uændret. Med omlægningen af den lønnede praktik til SU-finansieret praktik styrkes praktikkens uddannelsesmæssige kvalitet, og der åbnes for et bredere praktikfelt, herunder også i folkeskolen eller i en socialforvaltning. 22

24 Pædagoguddannelsen Boks 2. Oversigt over ændringer i reform af pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i dag Indgangsniveau: gymnasial uddannelse eller Dansk A, et andet fag B og mindst 2 års erhvervserfaring eller erhvervsuddannelse af mindst års varighed eller bestået adgangsprøve til videregående social- og sundhedsuddannelser eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv. (PGU) Mulighed for dispensation CKF er fastlægges lokalt af det enkelte seminarium Fagrækken: Pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag, aktivitets- og kulturfag, kommunikation, organisation og ledelse Pædagogisk- psykologiske fag, social- og sundhedsfag og faget kommunikation, organisation og ledelse Aktivitets- og kulturfaggruppen (dansk, musik, bevægelsesfag, drama, værkstedsfag, naturfag) Praktik. øvelsespraktik (12 uger i første studieår, SU-finansieret) og lønnet praktik (2x6 mdr., hhv. 2. og 3. studieår) Pædagoguddannelsen iflg. redegørelsen Indgangsniveau: gymnasial uddannelse eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv. (PGU) med niveaukrav i bl.a. dansk Fortsat ens dispensationsmuligheder over alt i landet CKF er fastlægges centralt ved bekendtgørelse Fagrækken: Antal obligatoriske fag inden for aktivitets- og kulturfag begrænses, jf. nedenfor. Indhold og omfang af fag opgraderes, herunder faget dansk (med sprogstimulering). Samme omfang, men tydeliggørelse af fagmål og styrkede krav til kompetencer Dansk er obligatorisk og opgraderes. Samtlige øvrige fag udbydes principielt, men studerende vælger udover dansk ét fag med tilsvarende større omfang og fordybelse Bedre mulighed for specialisering ved etablering af fagmoduler, der sigter mod hver sin del af pædagogers arbejdsfelt. Mulighed for supplering af dansk/valgt aktivitets- og kulturfag til højere niveau bl.a. mhp. undervisningskompetence i folkeskolens yngste klasser De to lønnede praktikperioder på hvert 1 2 år afløses af to SU-finansierede praktikperioder af samme varighed. Øvelsespraktik på 12 uger bibeholdes uændret Der stilles øgede krav til uddannelsesinstitutionernes aktive medvirken og ansvar for de studerendes forberedelse, gennemførelse og efterbearbejdning af praktikken. 23

Forslag. Lov om uddannelsen til pædagog. (professionsbachelor)

Forslag. Lov om uddannelsen til pædagog. (professionsbachelor) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 64 Offentligt Udkast af 2. november 2005 Fremsat den {FREMSAT} af Bertel Haarder Forslag til Lov om uddannelsen til pædagog (professionsbachelor) Kapitel 1 Formål

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn F O A F A G O G A R B E J D E et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn Hvad er PGU? Den pædagogiske grunduddannelse eller PGU er en kort ungdomsuddannelse, som varer 1 år og 7 1 /2 måned. Uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune

Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Merituddannelsen til pædagog - for dig som arbejder i Københavns Kommune Infomøde: 16. august 2010 kl. 17-1830 sydhavns plads 4 PÆDAGOGUDDANNELSEN NORDSJÆLLAND i samarbejde med Københavns Kommunes Børne-

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar

Praktik i pædagoguddannelsen. - uddannelse, opgaver og ansvar Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1 2009 Praktik i pædagoguddannelsen - uddannelse, opgaver og ansvar Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Dussen Gl. Hasseris Skole ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Mester Eriks vej 57 9000 Aalborg 99824000 glhasserisskole@aalborg.dk www.gammelhasserisskole.dk

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner og tilbud med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Aabenraa Kommune Institutionspjece Januar 2010 Indholdsfortegnelse Generelt om den

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece

Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Informationspjece Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece Undervisningsministeriet 2001 1 Reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Informationspjece 1.udgave, 1. oplag,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN Årsmøde på Munkebjerg d. 12. 14. november 2003 Flot medlemstal Generalforsamling Pædagogik og daginstitutionsstørrelse Censorer efterlyses Lov om åbenhed og gennemsigtighed i Uddannelsessystemet Elevers

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

pædagoguddannelsen Udfordring Udvikling kreativitet

pædagoguddannelsen Udfordring Udvikling kreativitet pædagoguddannelsen VIA UNIVERSITY COLLEGE Udfordring Udvikling kreativitet om uddannelsen Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, Du kan komme til at arbejde i vuggestue, børnehave eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005.

Forslag. Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Undervisningsministeriet Udkast. 7. oktober 2005. Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 14 Offentligt Undervisningsministeriet Udkast Forslag til 7. oktober 2005 Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange

Læs mere

Administrativ praktikpjece for

Administrativ praktikpjece for Administrativ praktikpjece for Ledere, praktikvejledere og pædagogstuderende i praktik i Albertslund Kommunes Daginstitutioner, SFO-er, fritidshjem og klubber 2. reviderede udgave, nov. 2006 Den gode praktik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere