Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen"

Transkript

1 Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Redegørelse til Folketinget UNDERVISNINGSMINISTERIET - MARTS 2004

2 Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Redegørelse til Folketinget Marts 2004

3

4 Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Redegørelse til Folketinget Undervisningsministeriet Marts 2004

5 Pædagoguddannelsen og læreruddannelsen Redegørelse til Folketinget 1. udgave, 1. oplag, marts 2004: xxx00 stk. ISBN 87- ISBN (WWW) 87- Internetadresse: pub.uvm.dk/2004/paed Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, område for videregående uddannelser Bestilles (UVM x-xxx) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Fax nr Tlf. nr eller hos boghandlere Omslag: BRANDTDESIGN Grafisk tilrettelæggelse og repro: Malchow A/S, Ringsted Tryksag Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af svanemærket Printed in Denmark 2004

6 Forord Viden er nøglen til vækst, velstand og velfærd. Derfor har regeringen sat sig det meget ambitiøse mål at skabe verdens bedste uddannelsessystem. De tidligste år i et barns liv er grundlaget for barnets videre udvikling. Derfor er det afgørende, at alle børn udfordres og stimuleres. De fleste småbørn opholder sig i dagtilbud, og dagtilbuddene spiller derfor en vigtig rolle for, om børnene får mulighed for at udfolde deres evner fuldt ud. Regeringen har fremsat lovforslag om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Leg og læring er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger. Leg og læring går hånd i hånd. Regeringen har endvidere gennemført tilbud om sprogstimulering fra 3-års alderen til alle tosprogede børn, der har brug for det. Regeringen vil endvidere fremsætte lovforslag om obligatorisk sprogstimulering for tosprogede småbørn. Pædagoguddannelsen er i store træk uændret siden 1991, og med den hastige samfundsudvikling er det naturligt at stoppe op og vurdere, om uddannelsen anno 2004 matcher både de nuværende og kommende udfordringer. Regeringen ønsker en pædagoguddannelse, der giver fagligt stærke pædagoger kompetencer til at løfte de nye opgaver, der følger af regeringens strategi for en god start til alle børn. Samtidig skal fremtidens pædagoger fortsat have kompetencer til at varetage opgaver inden for det meget brede arbejdsfelt for pædagoger. Folkeskolen er fundamentet i det danske uddannelsessystem. Folkeskolen er derfor afgørende for Danmarks udvikling som vidensamfund og for ambitionen om at skabe verdens bedste 5

7 Forord uddannelsessystem. Dér lægges kimen til videre uddannelse. Samtidig skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give det enkelte barn et grundlag for en alsidig personlig udvikling som borger i et demokratisk samfund. Regeringen indgik i november 2002 en aftale om fornyelse af folkeskoleloven. Fornyelsen af folkeskolen indebærer en styrkelse af fagligheden. Aftalen sikrer samtidig bedre forberedelse af alle børn til at gå i skole ved at indføre en indholdsbeskrivelse, der angiver mål for børnehaveklassen. Aftalen fokuserer på rummelighed i folkeskolen og angiver bedre muligheder for holddannelse og undervisningsdifferentiering, således at både bogligt stærke og svage elever udfordres og stimuleres. Endvidere er de vejledende delmål fra 2001 blevet gjort til fælles nationale bindende trinmål. Med aftalen lægges således op til betydelige ændringer i folkeskolen, hvoraf flere allerede er begyndt at slå i gennem. Regeringen har med det supplerende regeringsgrundlag fra august 2003 lagt op til styrket evaluering, modernisering af prøver og eksaminer, indførelse af frit skolevalg og øget åbenhed om uddannelsernes kvalitet m.v. alt sammen initiativer, som vil præge fremtidens folkeskole og dens lærere. Læreruddannelsen blev sidst ændret i Der er derfor indtil nu kun uddannet to årgange af studerende. Med de seneste års store ændringer inden for folkeskoleområdet er det vigtigt at vurdere, om også denne uddannelse er tidssvarende og kan matche fremtidens udfordringer. For regeringen er det afgørende, at læreruddannelsen er i overensstemmelse med de kvalifikationskrav, fremtidens folkeskole stiller til fremtidens lærere. Intentionerne i folkeskoleaftalen kan kun realiseres fuldt ud, hvis lærerne er rustet hertil og er i stand til at møde de nye udfordringer, folkeskolen til stadighed byder på. Et af nøgleordene for regeringen i forbindelse med at realisere 6

8 Forord ambitionen om at skabe verdens bedste uddannelser er faglighed. Høj faglighed er en forudsætning for uddannelser i top. Derfor er styrket faglighed omdrejningspunktet for regeringens udspil til de to uddannelser, der er centrum for denne redegørelse: pædagoguddannelsen og læreruddannelsen. Styrket faglighed er baggrunden for, at de to uddannelser også i fremtiden skal være to selvstændige uddannelser men der skal være samspil mellem dem blandt andet med henblik på at realisere regeringens visioner om en forbedret indskoling og en lettere overgang til skolen, så børnene sikres den bedste begyndelse på mange års skolegang. Med redegørelsen giver jeg mit bud på en reform af pædagoguddannelsen og på en fornyelse af læreruddannelsen. Redegørelsen indeholder således forslag til fremtidig udformning af to af de største danske videregående uddannelser ca. hver femte studerende, der optages på en videregående uddannelse i Danmark, optages på en af disse to uddannelser. Redegørelsen omfatter ikke direkte de to merituddannelser til pædagog og lærer, men forslagene i redegørelsen vil også få konsekvenser for disse to uddannelser. Jeg lægger med redegørelsen op til bred debat med Folketinget, herunder med forligspartierne bag læreruddannelsesloven, og med alle andre interessenter om fremtidens pædagoguddannelse og læreruddannelse. Ulla Tørnæs Undervisningsminister Marts

9 Indhold 5 Forord 9 Indledning 12 Pædagoguddannelsen 15 Den nuværende pædagoguddannelse fra En ny pædagoguddannelse 21 Hovedelementer i fornyelse af pædagoguddannelsen 36 Læreruddannelsen 40 Læreruddannelsen i dag 45 Fornyelse af læreruddannelsen 48 Fornyelse af læreruddannelsens liniefag 69 Bilag 1: Lovgivning om pædagoguddannelsen og læreruddannelsen 74 Bilag 2: Beskrivelse af de nuværende danske uddannelser 82 Bilag 3: Europæiske (pædagog- og) læreruddannelser 8

10 Indledning Med denne redegørelse foreslår regeringen en reform af pædagoguddannelsen og en fornyelse af læreruddannelsen, som skal ruste pædagoger og lærere bedst muligt til at varetage deres opgaver. De konkrete forslag til ændringer i begge uddannelser afspejler også de mål, regeringen har sat sig med det supplerende regeringsgrundlag. Pædagoger og lærere har en fælles udfordring. Men de har forskellige mål for deres opgave, fordi de har ansvar for mennesker på forskellige alders- og udviklingstrin. Derfor vil de også tit anvende forskellige midler for at nå deres mål. Men grundlæggende handler det om det samme. At give mennesker mulighed for at udfolde deres evner fuldt ud, så de opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til glæde for sig selv og til glæde for samfundet. Regeringen ønsker et fleksibelt uddannelsessystem med uddannelsestilbud af høj faglig kvalitet. Denne redegørelse lægger op til, at pædagoguddannelsen og læreruddannelsen fortsat skal være selvstændige og særskilte uddannelser af hensyn til en styrket faglighed i begge uddannelser. Men uddannelserne skal være så fleksibelt opbygget, at pædagoger og lærere kan arbejde sammen om fælles opgaver, lige så vel som de skal arbejde sammen med andre faggrupper, fx inden for social- og sundhedssektoren, jf. også nøgleordene i regeringens handlingsplan Bedre uddannelser 1 : faglighed, fleksibilitet, innovation, frit valg og outputstyring, der alle indgår som baggrund for forslagene om fornyelse af begge uddannelser. 1) Bedre uddannelser, handlingsplan, juni

11 Indledning Regeringen har med en række initiativer skabt et godt grundlag for pædagogers og læreres arbejde. Socialministeriets evaluering 2 af formålsbestemmelsen om dagtilbud til børn viser, at målsætningerne i serviceloven har haft stor betydning for kommunernes udvikling af dagtilbud. Generelt synes arbejdet med målene at have øget interessen for det pædagogiske indhold i dagtilbud. Men evalueringen viser også, at mange kommuner har vanskeligt ved at formulere sig præcist og konsistent om indholdet i det pædagogiske arbejde. Det gør det vanskeligt at vurdere målenes reelle betydning for udviklingen af de enkelte dagtilbud i kommunen. Jo tidligere der sættes ind med støtte til de børn, der har behov for det, jo større er sandsynligheden for at bryde den negative sociale arv. Undersøgelser viser, at vi i Danmark ikke er så gode til at bryde den som de andre nordiske lande 3. Det betyder, at der er børn, der alene på grund af deres opvækstvilkår begrænses i at udnytte deres livsmuligheder. Regeringens ønske om at indføre pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud skal ses på denne baggrund. Derfor bør der være et samspil mellem uddannelserne. Det kan udfoldes på mange måder: ved fælles elementer for de to uddannelser, ved samarbejde på tværs af uddannelserne om fælles temaer, fx indskoling og overgangsproblemer, ved fælles specialiseringer i begge uddannelser, fx inden for områder som specialpædagogik, ungdomskultur og det tværkulturelle område mv. Det videre arbejde på grundlag af redegørelsen vil afdække samarbejdsmulighederne yderligere. 2) Udarbejdet af Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, Center for Institutionsforskning på Roskilde Universitetscenter, Center for Institutionsforskning på Højvangseminariet og Center i Alternativ Samfundsanalyse (CASA) 3) Publikationen En god start til alle børn fra Ministerudvalget for negative social arv og social mobilitet. Publikationen baserer sig på Vidensopsamling om social arv (2003), udarbejdet af gruppen bag forskerprogrammet Social arv, ledet af Socialforskningsinstituttet. 10

12 Indledning En fornyelse af prøve- og eksamensformerne i begge uddannelser vil indgå som led i opfølgningen på regeringens publikation, januar 2004, om modernisering af prøver, eksamener og karakterer. Der er på den baggrund dels nedsat en karakterkommission, der har til opgave at undersøge, om den nuværende anvendelse af karaktersystemer giver et retvisende og gennemsigtigt billede af den individuelle bedømmelse af elever og studerende i eksamenssystemet, dels taget initiativer til at gennemgå prøve- og eksamenssystemet inden for de forskellige uddannelsesområder. Et af regeringens mål i det supplerende regeringsgrundlag er at styrke den internationale dimension i alle uddannelser. Indholdet i folkeskolen, i pædagogers arbejde og i de to uddannelser er forankret i dansk kultur og tradition. Derfor handler internationalisering i denne sammenhæng især om, at uddannelserne skal kvalificere pædagoger og lærere til at formidle viden og holdninger, der sætter børnene og de unge i stand til at begå sig i det globaliserede samfund uden tab af national og personlig identitet. Dette mål kan bl.a. understøttes ved, at det internationale perspektiv inddrages i undervisningen, hvor det er relevant, ved at studerende som led i uddannelsen deltager i udvekslinger med udenlandske uddannelsesinstitutioner og ved, at de kan gennemføre en begrænset del af deres praktik i udlandet. Redegørelsen omfatter de ordinære uddannelser til pædagog og lærer, men ændringer af de to uddannelser vil også afspejles i både meritpædagoguddannelsen og meritlæreruddannelsen. Redegørelsen er udarbejdet med inspiration fra mange kilder: evalueringer, arbejdet med kernefaglighed og inspiration fra andre lande mv. Disse er omtalt i selve redegørelsen med bilag. 11

13 Pædagoguddannelsen Regeringen ønsker en pædagoguddannelse, der matcher de nuværende og kommende krav på pædagogernes arbejdsfelt. Pædagoguddannelsen skal give de færdiguddannede pædagoger kompetencer til at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogarbejdet inden for et bredt arbejdsfelt, som bl.a. er defineret i lovgivningen, herunder serviceloven og folkeskoleloven. Uddannelsens faglige og pædagogiske indhold skal derfor styrkes, såvel gennem den teoretiske undervisning som gennem vekselvirkningen mellem uddannelsens teori og praktik. Der er i dag ca pædagoger på arbejdsmarkedet. Heraf arbejder ca i dagtilbud og SFO er (vuggestuer, dagpleje, børnehaver, skolefritidsordninger, klubber o. lign.) Ca arbejder inden for det socialpædagogiske område 4, og ca arbejder i børnehaveklasser 5. Fordelingen på arbejdsmarkedet er dog ikke statisk. Arbejdsmarkedet for pædagoger er under stadig forandring, og pædagoguddannelsen skal indrettes sådan, at de uddannede pædagoger bedst muligt kan opfylde de skiftende krav. Normalområdet Regeringen ønsker fokus på en tidlig indsats over for alle børn, særligt over for børn med vanskeligheder, fordi grundlaget for en positiv udvikling dannes meget tidligt i det enkelte barns liv. Alle børn skal udfordres og stimuleres. Leg og læring er ikke modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger. Leg 4) Pædagoguddannelsen, EVA ) Danmarks Lærerforening,

14 Pædagoguddannelsen og læring går hånd i hånd og forudsætter, at pædagoger og lærere har samme syn på børn. Leg er er et middel til at udvikle børns sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Læring i dagtilbud tager ikke kun udgangspunkt i planlagte aktiviteter, men i lige så høj grad i almindelige og spontane situationer i løbet af dagen. Regeringen har med det supplerende regeringsgrundlag fremlagt en ny strategi for en langsigtet indsats herfor. Denne strategi følger op på initiativer, regeringen allerede har gennemført på børneområdet. Sprogstimulering af tosprogede småbørn er blevet intensiveret ved en ændring af folkeskoleloven. Som led i en styrket integrationsindsats skal alle tosprogede børn fra 1. januar 2003 have tilbud om sprogstimulering fra 3-års alderen, hvis de har brug for det. Det gælder, uanset om børnene er i en dagsinstitution eller ikke, og pædagogerne, der varetager opgaven, skal have kompetencerne hertil. Hertil kommer, at regeringen vil fremsætte lovforslag om obligatorisk sprogstimulering for tosprogede småbørn. Endvidere er der fremsat lovforslag om ændring af loven om social service sådan, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner. De lokale læreplaner fastlægger mål og mulige aktivitetsforløb, så børn lærer grundlæggende kompetencer som evnen til at udtrykke sig og indgå i fællesskaber. Læreplanerne skal som minimum sætte fokus på temaer som sprog, sociale kompetencer, personlige kompetencer, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier samt krop og bevægelse. Endelig indebærer fornyelsen af folkeskoleloven, at der fra 1. august 2003 er fastsat indholdsbeskrivelser, der angiver målene for børnehaveklassen. Børnehaveklassen er afgørende for overgangen mellem daginstitution og skolen, og børnehaveklasse- 13

15 Pædagoguddannelsen lederen kan deltage i indskolingen og har en vigtig opgave i forhold til samarbejde med daginstitutionerne. Specialområdet Pædagoguddannelsen skal også give mulighed for kompetencer til at varetage det øvrige arbejdsfelt for pædagoger, herunder det socialpædagogiske område, der bl.a. omfatter institutioner for psykisk eller fysisk funktionshæmmede, familieinstitutioner og ungdomspsykiatriske hospitaler. Og uddannelsen skal give kompetencer til den kriminalitetsforebyggende indsats bl.a. i boligkvarterer, under SSP-samarbejde og i kriminalforsorgen. Regeringen har i Det fælles ansvar fra 2002 fremlagt en handlingsplan for en styrket indsats over for de svageste grupper. Regeringen har også med handlingsplanen mod volds- og ungdomskriminalitet ( Stop volden ) fra 2002 taget skridt til at sikre en forstærket forebyggende indsats samt mærkbare og målrettede konsekvenser over for unge kriminelle. Regeringen har endvidere taget initiativ til en reform af politikken med anbringelse af børn uden for hjemmet. Børn og unge i socialt belastede familier skal støttes og hjælpes, før situationen er blevet så alvorlig, at en indgribende foranstaltning er nødvendig fx med lektiehjælp og organiserede fritidsaktiviteter. Hvis noget så drastisk som en anbringelse er nødvendig, skal den i øget omfang ske tidligt, inden for familien eller hos venner af familien. Regeringen har derfor nedsat et udvalg til forberedelse af den fornødne lovgivning mv. Kompetencer i forhold til de nævnte opgaver inden for både normalområdet og specialområdet bør afspejles i en ny pædagoguddannelse, herunder fokus på at styrke den tidlige indsats, på overgangene mellem institutionstyper for bl.a. at fremme kontinuitet og samspil mellem indsatsen i dagtilbud og skole, på en målrettet indsats overfor unge kriminelle og en styrket indsats over for de svageste grupper. 14

16 Pædagoguddannelsen Den nuværende pædagoguddannelse fra 1991 Den nuværende pædagoguddannelse er resultatet af en reform i 1991, hvor de tre hidtidige pædagoguddannelser (uddannelserne til børnehave-, fritids- og socialpædagog) blev lagt sammen til én uddannelse. Baggrunden for sammenlægningen var udviklingen på pædagogernes arbejdsmarked, hvor arbejdet som følge af en politisk besluttet nedbrydning af de traditionelle sektor- og faggrænser i stigende grad allerede på det tidspunkt fandt sted på tværs af de traditionelle grupperinger. Der var derfor behov for pædagogisk uddannet personale med generelle og alsidige kvalifikationer, der gjorde det muligt at yde en kvalificeret indsats i forhold til vekslende grupper af børn, unge og voksne i vekslende rammer for arbejdet og med kvalitative ændringer af arbejdets karakter. Uddannelsen blev udformet som en enhedsuddannelse uden grendelinger i uddannelsesforløbet, men med en såkaldt mild specialisering. Denne skulle give de studerende mulighed for at fordybe sig både fagligt og pædagogisk i særlige problemstillinger inden for det pædagogiske arbejdsområde gennem speciale, individuel praktikplacering og andre studieaktiviteter. Uddannelsen blev samtidig forlænget fra 3 til år for at styrke både den teoretiske og praktiske del af uddannelsen. I den forbindelse blev der indført to lange praktikperioder, hver af 1 2 års varighed, hvor de studerende fik løn. Den følgende figur viser uddannelsens indhold. 15

17 Pædagoguddannelsen Figur 1: Pædagoguddannelsen i dag (3,5 årsværk svarende til 210 ECTS) Pædagoguddannelsen er en professionsuddannelse af års varighed (210 ECTS). Uddannelsen veksler mellem undervisning på CVU/seminarium (2/3 af uddannelsen, svarende til 136 ECTS) og praktik, (1/3 af uddannelsen, svarende til 74 ECTS). Uddannelsen har karakter af generalistuddannelse med visse muligheder for toning gennem valg af fagligt indhold, praktiksteder mv. Den teoretiske del af uddannelsen består af pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag, aktivitets- og kulturfag (dansk, musik, bevægelsesfag, drama, værkstedsfag og naturfag) og kommunikation, organisation og ledelse. Uddannelsen omfatter desuden arbejde med et bachelorprojekt, der afsluttes i 3. eller 4. studieår. 16

18 Pædagoguddannelsen Den praktiske del af uddannelsen består af 12 ugers øvelsespraktik (svarende til 14 ECTS) i 1. studieår og to lønnede praktikperioder, hver af 6 måneders varighed (hver svarende til 30 ECTS), i henholdsvis det første halve år af 2. studieår og det sidste halve år af 3. studieår. Evalueringsrapportens hovedanbefalinger Pædagoguddannelsen er blevet evalueret af Danmarks Evalueringsinstitut i foråret , og evalueringsrapportens anbefalinger indgår i grundlaget for regeringens forslag om en ny pædagoguddannelse. Evalueringsrapportens overordnede konklusion mht. den eksisterende uddannelse er: Uddannelsen kan generelt styrkes ved at tydeliggøre målene for undervisningen og kravene til de studerende, ved at udvikle undervisningsformer, som i højere grad tager hensyn til den meget sammensatte studentergruppe, og ved at skærpe kravene til forberedelsen, gennemførelsen og bearbejdningen af praktikperioderne. Rapportens centrale anbefalinger er herudover: Egnethedsbegrebet. Dette begreb skal defineres bedre, og ordninger til vurdering af egnethed skal målrettes og klargøres. Faglig kerne. Det enkelte seminarium bør udarbejde en klar beskrivelse af de faglige mål med og de faglige krav i uddannelsen og herunder eksplicit beskrive seminariets opfattelse af den faglige kerne. Undervisningen. Det er nødvendigt, at underviserne lader undervisningsformerne og kravene tage udgangspunkt i de studerendes meget forskellige forudsætninger. Praktik. Kravene til forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af det enkelte praktikforløb bør præciseres. Forsøgs- og udviklingsarbejde og undervisernes kompetenceudvikling. Alle seminarierne bør arbejde med en bevidst strategi for dette. Endvidere bør arbejdet med den egentlige 6) Pædagoguddannelsen, EVA

19 Pædagoguddannelsen efter- og videreuddannelse af medarbejderne lægges i systematiske og målrettede rammer. Endelig konstateres med forståelse, at seminarierne fortsat er i en begyndelsesfase, hvad angår forskningstilknytning. Større ensartethed. Det bør overvejes, om der fortsat skal være en så udstrakt mulighed for decentral tilrettelæggelse af uddannelsen på de enkelte institutioner. Balance mellem seminariernes frihed og en rimelig ensartethed i selve pædagoguddannelsen bør tilstræbes. Prøve- og eksamensformer. Der anbefales ændret tilrettelæggelse af prøver, jf. også anbefalingerne nedenfor. Evalueringsrapporten peger imidlertid på behovet for en mere grundlæggende strukturel og indholdsmæssig omlægning af pædagoguddannelsen på baggrund af, at mange af de påpegede svagheder ved uddannelsen derved bedre vil kunne løses i sammenhæng. Rapporten angiver således: Her tænkes i første række på følgende problemområder: 1. Specialisering/ikke specialisering. En fælles forståelse og afklaring af specialiseringens rolle i uddannelsen mangler og forekommer påkrævet. 2. Den faglige kerne. De meget forskellige opfattelser af denne tydeliggør nødvendigheden af, at der formuleres en ny form for faglighed. 3. Praktikken. Den eksisterende ordning har så mange indlysende svagheder, at den må omstruktureres. 4. Prøveformer. De nuværende eksaminer hænger ikke tilstrækkeligt sammen med studieforløbet i øvrigt, og grundlaget for vurdering er for uensartet. Også dette peger på en ny samlet løsning. Specielt vedrørende praktikken anbefaler rapporten, at den organiseres i 4 perioder, hvoraf den ene er lønnet praktik, mens de øvrige er SU-finansieret. Ifølge evalueringsgruppens anbefaling placeres to måneders øvelsespraktik i begyndelsen af 18

20 Pædagoguddannelsen uddannelsen, fem måneders lønnet arbejdspraktik og to måneders undersøgelsespraktik midt i uddannelsen samt tre måneders fordybelsespraktik mod slutningen af uddannelsen. Regeringen er enig i evalueringsrapportens intentioner som begrundelse for en mere grundlæggende ændring af pædagoguddannelsen. Derved kan fagligheden styrkes med fokus på de kompetencer, de færdiguddannede skal have for at kunne varetage de mange forskellige opgaver inden for pædagogernes arbejdsfelt. Uddannelsen kan samtidig tilrettelægges med vekselvirkning og samspil mellem uddannelsens teoretiske og praktiske del og gode muligheder for specialisering/fordybelse inden for bestemte arbejds- eller funktionsområder. En ny pædagoguddannelse Pædagoguddannelsen skal have et kvalitetsløft, der sikrer, at alle pædagoger har den nødvendige faglige og pædagogiske baggrund for at arbejde inden for deres meget brede arbejdsfelt. Pædagoger har en række fælles grundlæggende opgaver og ansvar at varetage, uanset hvilken målgruppe (børn, unge, voksne eller ældre specialområdet eller normalområdet) pædagogen arbejder med. Pædagogarbejdet vil under alle omstændigheder være karakteriseret af ansvar for en væsentlig udviklings-, lærings-, og dannelsesopgave. Det indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/den enkeltes emotionelle, sociale, kognitive, motoriske og sproglige udvikling og læring. En grundlæggende pædagogisk opgave er ligeledes forebyggelse og tidlig indsats. Det skal sammen med en evt. særlig pædagogisk indsats sikre, at den enkelte med behov for særlig støtte får samme udviklingsmuligheder som andre borgere. For voksne med sindslidelser eller sociale problemer betyder det blandt andet også, at pædagogen skal medvirke til og acceptere, at de kan få et liv på egne betingelser. 19

21 Pædagoguddannelsen Det stiller bl.a. krav til pædagogerne om kompetencer i forhold til at opstille mål, overveje og evaluere metoder og opstille handleplaner for den pædagogiske virksomhed i respekt for det enkelte barn/den enkelte bruger. Det kan fx være pædagogiske læreplaner i dagtilbud og handleplaner for voksne med funktionsnedsættelser eller sociale problemer. Tilsvarende forudsættes kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og reflektere over og evaluere en pædagogisk proces. Kravene til pædagogerne afspejler i høj grad fokus på anvendt viden og faglighed kompetencer i relation til det pædagogiske arbejde og ansvar. Kompetencevinklen er med til at understrege, at de studerende skal sættes i situationer, hvor der kræves viden og faglighed, personlig stillingtagen og handling i praksis. Model for en ny pædagoguddannelse Pædagoguddannelsen skal fortsat være en generalistuddannelse, der kvalificerer pædagoger til at varetage opgaver inden for hele arbejdsfeltet. Målet med en ændring af pædagoguddannelsen er at styrke pædagogers faglighed i forhold til det brede arbejdsfelt og samtidig styrke den enkeltes kompetencer inden for et specifikt område, der samtidig er relevant i forhold til skiftende arbejdsmarkedsbehov. Pædagoguddannelsen skal fortsat være en professionsbacheloruddannelse på år, svarende til 210 ECTS. Betegnelsen professionsbachelor giver pædagoguddannede direkte adgang til alle de pædagogiske diplomuddannelser, til nogle masteruddannelser og (beslægtede) kandidatuddannelser, eventuelt efter en kortere suppleringsuddannelse. Som eksempel kan nævnes pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Regeringens forslag til en fornyet pædagoguddannelse inde- 20

22 Pædagoguddannelsen bærer, at uddannelsen på den ene side rummer en række elementer, der er fælles for alle studerende, og på den anden side en specialisering i forhold til afgrænsede fagområder og arbejdsområder. De enkelte elementer i regeringens forslag er beskrevet nedenfor. Boks 1. Hovedelementer i regeringens forslag til ændring af pædagoguddannelsen Centralt fastsatte centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er ) Styrket faglighed Bedre specialiseringsmuligheder mod bestemte arbejds-/funktionsområder. Praktik de to lønnede praktikperioder erstattes af to SU-finansierede praktikperioder Skærpelse af indgangsniveauet. Stramning af deltagelsespligten. Fornyelse af prøve- og eksamensformer Udarbejdelse af ensartede regler for uddannelsens tilrettelæggelse. Hovedelementer i en fornyelse af pædagoguddannelsen Hovedelementerne i en fornyelse af pædagoguddannelsen er en styrket faglighed og en øget fleksibilitet. Fagligheden styrkes såvel i den teoretiske del af uddannelsen som i den praktiske del af uddannelsen. Den øgede fleksibilitet forbedrer de studerendes muligheder for at specialisere sig mod bestemte arbejds- /funktionsområder. Hertil kommer, at et skærpet indgangskrav til uddannelsen vil give de studerende bedre udbytte af uddannelsen. Pædagoguddannelsen er præget af mange fag. Det gør det vanskeligt at komme i dybden i samtlige fag. 21

23 Pædagoguddannelsen Regeringen ønsker derfor at styrke fagligheden og sætte mere fokus på de slutkompetencer, de studerende skal opnå gennem uddannelsen. Det vil ske ved at præcisere de faglige mål og ved på bekendtgørelsesniveau at fastsætte CKF er (centrale kundskabs- og færdighedsområder) i stedet for, at det enkelte seminarium som ordningen er i dag fastlægger CKF er i den lokale studieordning. I forbindelse hermed vil fagenes naturvidenskabelige dimension blive præciseret både i mål og i CKF er. Balancen mellem de fire faggrupper (hhv. pædagogisk- psykologiske fag, social- og sundhedsfag, aktivitets- og kulturfag samt kommunikation, organisation og ledelse), der i dag indgår i uddannelsen, vil være uændret, men der foretages ændringer inden for aktivitets- og kulturfaggruppen. Herudover skal der gives bedre muligheder for specialiseringer mod bestemte arbejds-/funktionsområder. Praktikken ændres således, at der ikke længere skal være lønnet praktik i uddannelsen. De to lønnede praktikperioder på 1 2 år (hver svarende til 30 ECTS) erstattes af to SU-finansierede praktikperioder af samme varighed. Den nuværende øvelsespraktik (12 uger svarende til 14 ECTS ) bibeholdes uændret. Med omlægningen af den lønnede praktik til SU-finansieret praktik styrkes praktikkens uddannelsesmæssige kvalitet, og der åbnes for et bredere praktikfelt, herunder også i folkeskolen eller i en socialforvaltning. 22

24 Pædagoguddannelsen Boks 2. Oversigt over ændringer i reform af pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i dag Indgangsniveau: gymnasial uddannelse eller Dansk A, et andet fag B og mindst 2 års erhvervserfaring eller erhvervsuddannelse af mindst års varighed eller bestået adgangsprøve til videregående social- og sundhedsuddannelser eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv. (PGU) Mulighed for dispensation CKF er fastlægges lokalt af det enkelte seminarium Fagrækken: Pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag, aktivitets- og kulturfag, kommunikation, organisation og ledelse Pædagogisk- psykologiske fag, social- og sundhedsfag og faget kommunikation, organisation og ledelse Aktivitets- og kulturfaggruppen (dansk, musik, bevægelsesfag, drama, værkstedsfag, naturfag) Praktik. øvelsespraktik (12 uger i første studieår, SU-finansieret) og lønnet praktik (2x6 mdr., hhv. 2. og 3. studieår) Pædagoguddannelsen iflg. redegørelsen Indgangsniveau: gymnasial uddannelse eller den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv. (PGU) med niveaukrav i bl.a. dansk Fortsat ens dispensationsmuligheder over alt i landet CKF er fastlægges centralt ved bekendtgørelse Fagrækken: Antal obligatoriske fag inden for aktivitets- og kulturfag begrænses, jf. nedenfor. Indhold og omfang af fag opgraderes, herunder faget dansk (med sprogstimulering). Samme omfang, men tydeliggørelse af fagmål og styrkede krav til kompetencer Dansk er obligatorisk og opgraderes. Samtlige øvrige fag udbydes principielt, men studerende vælger udover dansk ét fag med tilsvarende større omfang og fordybelse Bedre mulighed for specialisering ved etablering af fagmoduler, der sigter mod hver sin del af pædagogers arbejdsfelt. Mulighed for supplering af dansk/valgt aktivitets- og kulturfag til højere niveau bl.a. mhp. undervisningskompetence i folkeskolens yngste klasser De to lønnede praktikperioder på hvert 1 2 år afløses af to SU-finansierede praktikperioder af samme varighed. Øvelsespraktik på 12 uger bibeholdes uændret Der stilles øgede krav til uddannelsesinstitutionernes aktive medvirken og ansvar for de studerendes forberedelse, gennemførelse og efterbearbejdning af praktikken. 23

Forslag. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Fremsat den {FREMSAT} af Ulla Tørnæs. til. Kapitel 1 Formål

Forslag. Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Fremsat den {FREMSAT} af Ulla Tørnæs. til. Kapitel 1 Formål Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 201 Offentlig Fremsat den {FREMSAT} af Ulla Tørnæs Forslag til Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Kapitel 1 Formål 1. En pædagog med kompetence

Læs mere

Bilag om skolestart 1

Bilag om skolestart 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE Side 1 af 5 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen. Juridisk kontor for erhvervsrettede uddannelser Vester Voldgade 123, 1552 København V Att. Fuldmægtig Kirsten Lippert Den 4. februar2005 HØRINGSSVAR

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Forslag. Lov om uddannelsen til pædagog. (professionsbachelor)

Forslag. Lov om uddannelsen til pædagog. (professionsbachelor) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 64 Offentligt Udkast af 2. november 2005 Fremsat den {FREMSAT} af Bertel Haarder Forslag til Lov om uddannelsen til pædagog (professionsbachelor) Kapitel 1 Formål

Læs mere

8. juni 2011 Sags nr.: 186.62H.261. Projektbeskrivelse for evaluering af uddannelsen til professionsbachelor

8. juni 2011 Sags nr.: 186.62H.261. Projektbeskrivelse for evaluering af uddannelsen til professionsbachelor Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 8. juni 2011 Sags nr.: 186.62H.261 Projektbeskrivelse

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen

Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

Specialpædagogiske kompetencer

Specialpædagogiske kompetencer Specialpædagogiske kompetencer I lærer- og pædagoguddannelsen fra 2007 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Disposition 1. Specialpædagogik i læreruddannelsen 2. Specialpædagogik

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Bilag 12 Notat om samarbejdsrelationer mellem pædagog- og læreruddannelsen

Bilag 12 Notat om samarbejdsrelationer mellem pædagog- og læreruddannelsen Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Bilag 12 Notat om samarbejdsrelationer mellem

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard. Forslag. til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 208 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Morten Østergaard Forslag til Lov om ændring af lov om professionshøjskoler

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk

Sfo- Zik-Zakken Brødeskov Skole Brødeskovvej 39 3400 Hillerød 4820 0685 / 4820 0686 af@hillerod.dk www.brodeskovskole.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Sfo- Zik-Zakken Brødeskov

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1.

Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. Praktikstedsbeskrivelse/uddannelsesplan Jf. bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog med virkning fra 1. August 2007 Generel info om praktikstedet/tilknytningsinstitution Beskrivelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forslag. lov om ændring af lov om social service

Forslag. lov om ændring af lov om social service Side 1 af 8 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om social service (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn) 1 I lov om social service, jf. bekendtgørelse af lov om social service nr. 764 af 26.

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode

Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 1. Praktikperiode 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Email: Hjemmesideadresse: Ledelse: Børnehaven Spiren Afd. Spirehuset,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 holmegaardskolen@hjoerring.dk www.holmegaardskolen.dk

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan

Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside og øvrige muligheder for at finde information via internettet Praktikstedets

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC. LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! Giver dig et fremtidigt fundament Og åbner op for nye muligheder... VIAUC.DK/LAERERISKIVE

Læs mere