DI s kommentarer til Vismandsrapporten

Transkript

1 Den 10. oktober 2017 KR, KIFT, MALL, TQCH DI s kommentarer til Vismandsrapporten Fortsat pæn vækst Fare for mangel på arbejdskraft DI savner anbefalinger til, hvordan mangel på arbejdskraft kan imødegås Fortsat fremgang i beskæftigelsen øger presset på arbejdsmarkedet Den stigende beskæftigelse har været ledsaget af en stigende arbejdsstyrke Vismændenes prognose for dansk økonomi ligger på linje med DI s vurdering. Der er udsigt til, at væksten i økonomien fortsætter, og at der fortsat vil blive skabt mange nye arbejdspladser. Der er derfor reel fare for, at der kan opstå mere omfattende rekrutteringsproblemer i virksomhederne. Sker dette, kan det bremse den økonomiske vækst. Vismændene påpeger, at økonomien efter næsten 10 års lavkonjunktur skal tilpasse sig en situation med færre ledige ressourcer. Dette medfører naturligt et større pres på arbejdsmarkedet, som det også er kommet til udtryk de seneste år. DI er helt enig i denne vurdering. Blandt vores medlemmer har knap fire ud af ti virksomheder, der har forsøgt at rekruttere nye medarbejdere, oplevet at rekruttere forgæves. DI finder det derfor ikke tilstrækkeligt at påpege, at der er tegn på mangel på arbejdskraft. DI savner anbefalinger til, hvordan man kan afhjælpe mangel på arbejdskraft. Allerede vedtagne reformer bidrager til at øge arbejdsstyrken. Men DI efterlyser yderligere reformer, der kan sikre holdbar vækst. Og i fravær heraf er det ikke nok at påpege, at finanspolitikken ikke må lempes i forhold til det planlagte. Så bør den strammes yderligere. Aktuel økonomisk politik Beskæftigelsen er vokset med mere end personer siden 2013, og særligt det seneste år er efterspørgslen efter medarbejdere steget meget. Fremgangen ventes at fortsætte, hvilket betyder, at beskæftigelsesgabet ventes at være lukket allerede i år. Ledigheden har været relativt konstant det seneste 1½ år og vurderes at være tæt på det strukturelle niveau. Stigning i beskæftigelsen de seneste år har været ledsaget af en stigende arbejdsstyrke blandt andet som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen. Samtidig er mange udlændinge kommet til Danmark for at arbejde. Væksten i arbejdsstyrken som følge af Sagsnr.:

2 stigninger i tilbagetrækningsalderen og udenlandsk arbejdskraft ventes også de kommende år at dæmpe presset på arbejdsmarkedet. Alligevel rapporterer flere virksomheder om mangel på arbejdskraft Trods en stigende arbejdsstyrke rapporterer virksomheder i stigende grad om mangel på arbejdskraft. Dette gælder særligt i byggeriet. Hvis efterspørgslen vokser hurtigere end forventet, kan presset på arbejdsmarkedet tiltage. Dette kan bidrage til øget vækst i lønningerne, og/eller en markant svækkelse af produktivitetsvæksten. DI er enig med Vismændene i de udfordringer, som arbejdsmarkedet kan risikere at stå over for. DI forventer, at beskæftigelsen i 2017 samlet bliver højere end i 2016, og fra 2017 til 2018 forventes yderligere en beskæftigelsesfremgang på Det betyder, at beskæftigelsesniveauet mod slutningen af 2018 i store træk vil være tilbage på beskæftigelsesniveauet fra før krisen satte ind i Det er blevet sværere for virksomhederne at rekruttere. Næsten fire ud af ti virksomheder, der har ledt efter nye medarbejdere det seneste år, har rekrutteret forgæves. En forudsætning for, at beskæftigelsen kan fortsætte med at stige, er at den forventede udvidelse af arbejdsstyrken, herunder via flere udenlandske medarbejder, bliver realiseret. Der er dog også behov for at få flere af de personer, der i dag modtager offentlig forsørgelse, ind på arbejdsmarkedet. Bedre konjunkturer giver bedre saldo Strukturelt underskud i 2018 og 2019 Budgetloven overskrides i 2018 Finanspolitikken på kort sigt Vismændene skønner, at den faktiske offentlige saldo vil blive forbedret i de kommende år. Den offentlige saldo forbedres fra -0,9 pct. af BNP i 2017 til -0,1 pct. af BNP i Fra 2019 ventes der overskud på de offentlige finanser stigende fra 0,2 pct. af BNP i 2019 til 0,9 pct. af BNP i Forbedringen af saldoen skyldes især, at konjunkturerne bliver bedre. Den strukturelle saldo forbedres også i de kommende år men forventes først at give overskud i Vismændene vurderer, at den strukturelle saldo med regeringens forslag til finanslov bliver -0,6 pct. af BNP i Det er væsentligt ringere end regeringens skøn, som var på -0,3 pct. af BNP i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget i august. Vismændenes skøn for den strukturelle saldo i 2018 indebærer, at grænsen i budgetloven overskrides. Ifølge budgetloven må regeringen ikke fremsætte en finanslov, der indebærer et strukturelt underskud på mere end ½ pct. af BNP i finanslovsåret. 2

3 Vismændene advarer mod yderligere finanspolitiske lempelser : Grundlag for strammere finanspolitisk anbefaling : Høj produktivitetsvækst kræver reformer Finanspolitikken dæmper BNP-væksten i 2018 og 2019 : Reformer, der øger arbejdsudbuddet, kan dæmpe kapacitetspresset og øge langsigtet vækst Aftale om aldersopsparing På den baggrund anbefaler Vismændene, at der ikke aftales en mere lempelig finanspolitisk i forbindelse med aftalen om finansloven for 2018 og de politiske forhandlinger om Jobreform fase II mv., at den finanspolitiske anbefaling på det foreliggende grundlag kan og bør strammes lidt. DI anbefaler således, at folketinget - både af hensyn til den strukturelle saldo og konjunkturerne - indgår en finanslovsaftale med stramme rammer for det offentlige forbrug. Derudover bør folketinget gennemføre reformer, der kan lette presset på arbejdsmarkedet. DI bemærker derudover, at Vismændenes skøn for saldoen i 2025 er væsentligt højere end regeringens. Det kan blandt andet skyldes, at Vismændene antager en væsentligt højere vækst i timeproduktiviteten i private byerhverv på 2 pct. årligt i gennemsnit i Det er betydelig usikkerhed om den fremtidige produktivitetsvækst. dog, at den forudsatte produktivitetsvækst virker temmelig høj (højere end vurderingen fra finansministeriet) i fravær af yderligere reformer, der kan øge produktiviteten. Vismændene vurderer, at finanspolitikken trækker ca. 0,4 procentpoint ud af BNP-væksten i 2018 og 0,1 procentpoint i Finanseffekten tager kun hensyn til udviklingen i skatter, offentligt forbrug, investeringer, indkomstoverførsler og øvrige udgifter. Men ikke f.eks. kapitaloverførsler som f.eks. tilbagebetaling af efterlønsbidrag og tilbagebetaling af overskydende boligskat som følge af for høje vurderinger, som også påvirker væksten de kommende år. Hvis disse udbetalinger indregnes, vil finanspolitikken trække ca. ¼ procentpoint ud af BNP-væksten i 2018 og være omtrent neutral i 2019., at det er fornuftigt, at finanspolitikken dæmper væksten i 2018 og Vismændene gør sig ikke nogen overvejelser om muligheden for at dæmpe kapacitetspresset yderligere ved at gennemføre strukturreformer, der øger arbejdsudbuddet. DI mener, at strukturreformer bør være et supplement til de traditionelle konjunkturstabiliserende finanspolitiske instrumenter (offentligt forbrug, offentlige investeringer og skatter). Ved at gennemføre strukturreformer kan man dæmpe kapacitetspresset og samtidig sikre højere vækst på langt sigt. Pensionsopsparing Vismændene konstaterer, at regeringen med aftalen om flere år på arbejdsmarkedet fra juni 2017 har taget fat på samspilsproblemet, der indebærer, at mange har ringe incitament til pensionsopsparing på grund af modregning af offentlige ydelser. Man har indført en aldersopsparing, som der kan indbetales til de sidste fem år før pension. Udbetalinger fra aldersopsparing påvirker ikke offentlige ydelser og øger derfor incitamentet til pen- 3

4 sionsopsparing i de sidste fem år før pension. Vismændene udtrykker dog en vis bekymring for, at aldersopsparingen kan føre til svækkelse af de offentlige finanser. Forslag om yderligere fradrag for pensionsindbetalinger Ændringer komplicerer pensionssystem DI er imidlertid mere skeptisk overfor en forøgelse af brændselsafgifterne. For det første vil en forøgelse af brændselsafgif- Registreringsafgiften foreslås omlagt til brændselsafgifter Skeptisk overfor en forøgelse af benzinafgiften Samspilsproblemet er ikke løst med indførelsen af aldersopsparingen, og i de nuværende forhandlinger om jobreformens fase II er der afsat penge til at finde en løsning på samspilsproblemer for de grupper, der har mere end fem år til pension. Regeringen har foreslået et yderligere fradrag for pensionsindbetalinger mellem og kroner. Vismændene anfører, at den øvre grænse kunne nedsættes, så der var en mere direkte sammenhæng mellem fradragsret for indbetalinger og topskattegrænsen, da den høje grænse vil give topskatteydere, som i forvejen har gode incitamenter til pensionsopsparing, endnu bedre incitamenter. Med en lavere grænse kunne man i højere grad målrette pensionsfradragsretten mod lavere indkomster med et mere beskedent incitament til pensionsopsparing. Vismændene mener ligeledes, at forslaget kan medføre, at man udskyder pensionsopsparing til senere i livet, da fradragene her er større. Vismændene konstaterer, at både de vedtagne og foreslåede ændringer, komplicerer et i forvejen komplekst pensionssystem yderligere og opfordrer til, at der findes simple, permanente og robuste løsninger inden for pensionssystemet ved fremtidige ændringer. DI er ikke uenig i vismændenes overordnede betragtninger. Samtidig er der dog grund til at anerkende regeringen for at have taget seriøst fat på samspilsproblemet. Det er meget presserende, at der findes løsninger, da hele det danske pensionssystem ellers er truet. Alt i alt vil de forslag, som regeringen er kommet med, sammen med den vedtagne aldersopsparing, reducere samspilsproblemet så betydeligt, at det ikke længere vil være et eksistentielt problem for pensionssystemet i Danmark. Skattepolitik Formandskabet finder, at den aftale om en omlægning af bilafgifterne, der blev indgået d. 21. september 2017 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er et skridt i den rigtige retning men havde hellere set, at klimamålene var blevet opnået via en forøgelse af benzinafgiften. DI er enig i, at den nyligt indgåede bilaftale er et skridt i den rigtige retning., at målet på den længere bane må være, at registreringsafgiften omlægges til en teknisk baseret løbende afgift. På et tidspunkt når teknologien er veludviklet kan den løbende beskatning helt eller delvis erstattes af kørselsafgifter. 4

5 terne næppe kunne finansiere en nedsættelse af registreringsafgiften. Det skyldes, at afgiftsstigningen forøger grænsehandlen, hvilket reducerer det offentlige merprovenu. For det andet vil tiltaget særligt hvis afgiften på diesel sættes i vejret øge omkostningerne for godstransporten. Endelig vil DI påpege, at en isoleret forøgelse af benzinafgiften primært vil lede til en ændring af bilkøbet og således forskyde bilparken i retning af dieselbiler, hvilket i sidste ende ikke vil påvirke de danske klimamål. Formandskabet bør også beskrive vejen til målet Afgifts- og tilskudsanalysen lægger op til en påtrængt reform af afgifter og tilskud El afgiften er for høj Endelig ønsker DI at fremhæve, at overgangsproblemerne ved en ændring af bilafgifterne er så store, at de ikke kan ignoreres. DI vil opfordre Formandskabet til ikke bare at beskrive den ideelle afgiftsstruktur men også vejen derhen. Overgangen til ny afgiftsstruktur bør således beskrives og indregnes i en mellemfristet fremskrivning, ligesom det er tilfældet i DI s 2025-plan. Formandskabet kommenterer konklusionerne i den sidste del af Afgifts- og tilskudsanalysen, der blev offentliggjort ultimo juni 2017 (og som gennemføres i regi af den gennemgribende analyse af energiafgifter og -tilskud, som blev aftalt i forbindelse med energiaftalen i 2012). Formandskabet ser Afgifts- og tilskudsanalysen som et væsentligt bidrag, der bør lægge op til en påtrængt reform af afgifter og tilskud på energiområdet. I analysen anbefaler embedsmændene groft sagt, at man rydder bordet og skaber et helt nyt afgifts- og tilskudssystem på energiområdet. Det foreslås blandt andet, at der ikke skal gives særlige lempelser til produktionsvirksomhederne i form af proceslempelser. Embedsmændenes forslag kan have så store konsekvenser for virksomhederne, at de må overveje deres fremtid i Danmark. I sidste ende har det altså betydning for, hvilke typer virksomheder, vi har i Danmark. I lyset af dette mener DI, at det er problematisk, at analysen er blevet offentliggjort uden, at det centrale afsnit 5 om effekterne på erhvervsstrukturen er færdigt. Det fremgår således af analysen, at afsnittet stadig er under konsolidering. Ligeledes behandler analysen heller ikke de detaljerede erhvervsøkonomiske konsekvenser på trods af, at dette var en del af kommissoriet. Formandskabet peger i lighed med Afgifts- og tilskudsanalysen på, at der er betydelige samfundsmæssige gevinster forbundet med en sænkelse af elafgiften. DI er enig i, at den nuværende afgift på el til varme og almindeligt elforbrug er højere, end skadesomkostningerne tilsiger, og at der er en række samfundsøkonomiske gevinster forbundet med at nedsætte elafgifterne. I DI s 2025-plan er der da også prioriteret midler til at nedsætte afgiften på den del af elforbruget, der er mest følsomt overfor den høje afgift, dvs. elvarmen. 5

6 Et betydeligt fald i antallet af offentligt forsørgede siden 1990 Godt hver femte var offentligt forsørget i 2016 og hver ottende havde været det længe Siden 2000 er antallet af langvarigt offentligt forsørgede faldet med personer Kapitel 2: Langvarigt offentligt forsørgede Siden midten af 1990 erne har der været et betydeligt fald i antallet af offentligt forsørgede. Når der ses bort fra SU-modtagere og folkepensionister, er antallet af modtagere af indkomsterstattende overførsler faldet fra i 1996 til i Opgjort som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder er der tale om et fald på fem procentpoint. I 2016 var 22 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder offentligt forsørget. Ca. 60 pct. af disse havde på det tidspunkt været offentligt forsørget i mindst fire ud af de forgange fem år, svarende til 13 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. De betragtes som langvarigt forsørgede. Med udgangspunkt i perioden fra 2000 til 2016 ses på udviklingen og sammensætningen af langvarigt offentligt forsørgede i befolkningen. Det samlede antal personer, der langvarigt modtager offentlige indkomstoverførsler, er faldet med ca personer fra ca personer i 2000 til godt personer i 2016 svarende til et fald på ca. 1 procentpoint af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Udviklingen dækker over, at der især har været et fald i antallet af efterløns- og dagpengemodtagere, mens der på den anden side har været en stor stigning i antallet af personer i fleksjobordningen. Ændringerne kan til en vis grad tilskrives reformer på områderne. Det er ikke muligt at konkludere, hvor meget af faldet der skyldes reformer Demografi og uddannelsesniveau spiller også ind Særligt blandt ældre og indvandrere er der mange langvarigt off. forsørgede Også uddannelsesniveauet spiller ind Siden 2000 er der gennemført reformer af de fleste beskæftigelsespolitiske ordninger, og der er indført nye ydelsestyper, som netop har haft til formål at bringe flere ud på arbejdsmarkedet. Det er ikke muligt for vismændene at konkludere, hvor meget af faldet i andelen på langvarig offentlig forsørgelse, som skyldes de gennemførte reformer, og hvor meget der skyldes andet. Udover reformer har en række andre forhold også bidraget. Som de væsentligste forhold er en demografisk sammensætning af befolkningen og et højere uddannelsesniveau. Andelen af langvarigt forsørgede varierer betydeligt på tværs af befolkningsgrupper. Generelt har ældre og indvandrere en høj andel af langvarigt offentligt forsørgede sammenlignet med andre befolkningsgrupper. Der er mere end seks gange så stor en andel af langvarigt offentligt forsørgede blandt de årige i 2016 som blandt de årige. Blandt ikke-vestlige indvandrere er knap 30 pct. langvarigt offentligt forsørget, mens det blandt personer med dansk baggrund drejer sig om under det halve heraf. Også uddannelsesniveauet har betydning. Et lavere uddannelsesniveau er forbundet med højere sandsynlighed for at være langvarigt offentligt forsørget. Blandt ufaglærte er hver tredje 6

7 langvarigt offentligt forsørget, mens det blandt personer med en lang videregående uddannelse er godt en ud af halvtreds. Uddannelsesniveau, alder og herkomst kan ikke ses uafhængigt af hinanden De tre karakteristika kan ikke ses uafhængigt af hinanden. Tages der højde for både forskelle i alders- og uddannelsesmæssig sammensætning, har ikke-vestlige efterkommere stort set samme sandsynlighed for at være langvarigt offentligt forsørget, som personer med dansk baggrund har. Det skyldes, at ikkevestlige efterkommere har et lavere uddannelsesniveau end personer med dansk baggrund. Befolkningens sammensætning har ændret sig siden 2000, og det har påvirket andelen af langvarigt offentligt forsørgede i befolkningen i den erhvervsaktive alder. En stigende andel af ikke vestlige indvandrere og ældre trækker i retning af en højere andel af langvarigt offentligt forsørgede i befolkningen. På den anden side trækker et stigende uddannelsesniveau og stigningen i andel vestlige indvandrere i retning af en lavere andel langvarigt offentligt forsørgede i befolkningen. Befolkningens udvikling i alder og herkomst tilsiger en stigning i andelen af langvarigt forsørgede Det største fald i forsørgelsesandelene er sket for de ældre og ikke-vestlige indvandrere Den demografiske udvikling i forhold til alder og herkomst tilsiger en stigende andel af langvarigt forsørgede på to procentpoint fra 2000 til Vismændene vurderer, at det øgede uddannelsesniveau formodentlig har bidraget til at modvirke den stigning, der ellers ville have været. Generelt gælder det, at de største fald i forsørgelsesandelen er sket i grupper, der i 2000 havde en relativt stor andel langvarigt offentligt forsørgede. Samlet set er andelen af langvarigt offentligt forsørgede faldet mest blandt indvandrere, efterkommere og personer over 60 år, mens udviklingen for de øvrige befolkningsgrupper har været mindre entydig. Blandt ufaglærte med dansk baggrund er andelen af langvarigt offentligt forsørgede steget siden Flere reformer de seneste 20 år har haft særligt fokus på at mindske forsørgelsesandelen blandt indvandrere, og ændringen af efterlønsalderen har selvfølgelig haft betydning for forsørgelsesandelen blandt personer over 60 år. Når man ser på gruppen af indvandrere, har sammensætningen indenfor gruppen ændret sig, hvilket sandsynligvis har betydning for ændringen i andelen af langvarigt offentligt forsørgede indvandrere. Gruppen af indvandrere er meget forskellig og dækker både over personer, der er kommet til landet med henblik på at arbejde og studere til personer, der har ophold til asyl. Det er grupper med en meget forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. Siden 2000 er antallet af indvandrere, der kommer til landet med henblik på at arbejde, steget meget, blandt andet som følge af udvidelsen af EU. Samtidig er antallet af familiesammenførte, der generelt har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, faldet meget, blandt andet som følge af, at den daværende VK-regering strammede kravet til familiesammenføring i 7

8 2002 og indførte forsørgelses og tilknytningskrav for ægtepar, hvor personen, der bor i Danmark, er dansk/nordisk statsborger eller flygtning. Ingen klare anbefalinger til at nedbringe antallet af offentligt forsørgede Overvejelser om resultaterne Vismændene kommer ikke med klare anbefalinger til, hvordan antallet af langvarigt offentligt forsørgede kan nedbringes, men efterspørger forklaringer på udviklingen. De peger selv på, at den stigende forsørgelsesandel blandt ufaglærte sandsynligvis kan skyldes, at der uddannelsespolitisk har været fokus på at mindske gruppen af ufaglærte, så et øget uddannelsesniveau i befolkningen har løftet de mest ressourcestærke ud af gruppen og efterladt de svageste. Men de efterlyser en stærkere funderet forklaring. Herudover efterspørger de mere viden om, hvilken rolle uddannelse spiller for sandsynligheden for at havne i langvarig offentlig forsørgelse. De efterlyser ligeledes svar på, hvorvidt man kan fastholde forsørgelsesandelen blandt de faglærte, hvis man kan få flere ufaglærte til at blive faglærte., at resultaterne peger i retning af, at et øget uddannelsesniveau, særligt blandt gruppen af efterkommere, kan medføre, at færre ender på langvarig offentlig forsørgelse. I de kommende år vil rigtig mange efterkommere nå den erhvervsaktive alder, og kan man lykkes med at hæve uddannelsesniveauet for disse, er der et stort potentiale for at få flere i beskæftigelse og forbedre de offentlige finanser. Herudover overvejer de, om andelen af offentligt forsørgede i visse grupper har et niveau, der afspejler dem, der reelt ikke har mulighed for at få et arbejde. Hvis det er tilfældet, vil reformpolitik, der begrænser adgang til området ikke kunne bidrage til et øget arbejdsudbud. Årsagen til disse overvejelser skyldes, at der siden 2000 er sket relativt små ændringer blandt de fleste alders- og uddannelsesgrupper med dansk baggrund, de ældre undtaget. Som mulig forklaring herpå, giver vismændene, at reformerne måske ikke har haft tilstrækkeligt fokus på disse grupper af langvarigt forsørgede. En anden mulighed er, at reformelementerne ikke har haft den forventede effekt på gruppen. Endelig er det muligt, at forsørgelsesandelen uden reformerne ville være steget, og reformerne således har påvirket forsørgelsesandelen i grupperne. DI ser stadig muligheder for at nedbringe antallet af langvarigt offentligt forsørgede. Her spiller det en særlig rolle, at der er fokus på de unge i kontanthjælpssystemet, og at der gøres alt, hvad der er muligt for at undgå, at de ender som langvarigt offentligt forsørgede. I dag er der næsten personer under 30 år, 8

9 som modtager en kontanthjælpslignende ydelse. Det svarer til en tredjedel af alle kontanthjælpsmodtagere. Alt for mange af disse unge får ikke tilbudt en jobrettet indsats. Det er nemlig næsten halvdelen af de unge kontanthjælpsmodtagere, der hverken vurderes at kunne arbejde eller begynde på en uddannelse. Derfor foreslår DI, at jobcentrene også skal have mulighed for at vurdere unge ufaglærte som jobparate. Samtidig bør man også åbne op for, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan arbejde fuld tid men godt kan arbejde nogle timer om ugen, skal stå til rådighed for job, de timer, de kan arbejde., at det er tydeligt, at ændringerne på efterlønsområdet har haft stor betydning for andelen af personer i alderen år, der er langvarigt forsørgede. Samtidig har tiltag målrettet gruppen af ikke-vestlige indvandrere nok også spillet ind i forhold til en faldende andel, der er langvarigt forsørgede. Det er grupper, der vil fylde mere i de erhvervsaktive aldre de kommende år, så her må være et klart potentiale for tiltag, der kan få flere i beskæftigelse, særligt blandt gruppen af indvandrere på kontanthjælp. Selvom der er sket relativt små ændringer blandt grupperne af langvarigt forsørgede med dansk baggrund er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at reformerne op gennem 00 erne ikke har påvirket forsørgelsesandelen. For eksempel har ændringen af førtidspensionsområdet reduceret den voldsomme tilgang, der var til ordningen, og ændringer på kontanthjælpsområdet for de unge har skubbet flere over i uddannelse. Hvis ændringerne har bidraget til at bringe flere tættere på arbejdsmarkedet, må det betragtes som positivt. Vismændene er nyt produktivitetsråd for Danmark Kapitel 3: Brancheforskydninger og vækstudsigter Den lave produktivitetsvækst siden midten af halvfemserne har ført til, at vismændene nu flere gange har beskæftiget sig med årsagerne hertil. Vismændene har derudover fået den ekstra opgave af regeringen at være Danmarks produktivitetsråd, hvor de skal overvåge og analysere produktivitetsudviklingen samt komme med anbefalinger, der kan styrke den danske produktivitetsudvikling. Som led heri barsler vismændene derfor med en produktivitetsrapport i starten af december. I forbindelse med efterårsrapporten 2017 for dansk økonomi vælger vismændene dog at offentliggøre en delanalyse, hvor de undersøger, om forskelle i produktivitetsvæksten og forskydning mellem brancher fra 1966 til 2013 kan være med til at forklare faldet i produktivitetsvæksten samlet set. Indgår i debatten om det kommende vækstpotentiale i produktiviteten Debatten her er særligt interessant, da mangel på innovation og banebrydende ny teknologi, som f.eks. opfindelse af elektriciteten mv. på den ene side indgår som argument for vedvarende lav 9

10 produktivitetsvækst, mens fortalere for mulighederne i ny teknologi, IT, kunstig intelligens og bioteknologi fremhæver potentialet for stærkt stigende produktivitetsvækst i fremtiden. Brancheforskydninger og deres betydning for økonomien vil da kunne være en indikation af, hvilken vej udviklingen vender. Baumols vækstsyge Forskelle i produktivitetsvækst mellem brancher kan medføre et stigende omkostningspres i de brancher, hvor produktiviteten udvikler sig svagt (også kaldet Baumols omkostningssyge). Hvis efterspørgslen efter branchens produkter kun falder svagt, når prisen stiger, vil branchen udgøre en større andel af økonomien, og konsekvensen heraf bliver, at det vil trække ned i den samlede økonomis produktivitetsvækst (også kaldet Baumols vækstsyge). Omvendt kan efterspørgslen efter branchens produkter falde kraftigt og blive erstattet af andre ydelser/varer, der kommer fra brancher med en bedre produktivitetsudvikling. I det tilfælde taler man om Baumol-eufori. Samlet finder vismændene, at priserne i brancher med lav produktivitetsvækst stiger relativt mere end i højvækstbrancherne, men at dette modvirkes af international handel, der giver højvækstbrancherne mulighed for at vokse ved at afsætte deres stigende produktion på eksportmarkederne. Vismændene finder således belæg for Baumols omkostningssyge, om end de anfører, at det ikke i sig selv er et problem, men blot et udtryk for en tilpasning i efterspørgslen. Omvendt finder vismændene ikke, at der er belæg for, at de stigende relative priser fører til, at lavvækstbrancherne kommer til at fylde mere i økonomien og dermed trykker den samlede produktivitetsvækst i økonomien ned. Dvs. de finder, at der ikke er belæg for Baumols vækstsyge i Danmark over analyseperioden fra 1966 til Vismændene finder således, at Danmark følger det, man ser i udlandet omkring stigende relative priser, men modsat udlandet finder man ikke belæg for, at det kan forklare faldet i produktiviteten. Internationale studier peger ellers på, at såvel Europa som USA er præget af både omkostnings- og vækstsygen. Ingen garanti for lavere samlet produktivitetsvækst i fremtiden Stigende omkostningspres i lavvækstbrancher Brancheforskydninger har de seneste år trukket ned i den samlede produktivitetsvækst For Danmarks vedkommende bemærker vismændene endvidere, at selvom Danmark ikke har været præget af en lavere produktivitetsvækst som følge af brancheforskydninger i perioden 1966 til 2013, er der ingen garanti for, at det ikke vil komme i fremtiden. Over hele perioden finder vismændene, at brancheforskydninger har bidraget svagt positivt til produktivitetsvæksten i dansk økonomi. Der er dog en tendens til, at bidraget til produktivitetsvæksten fra brancheforskydninger er blevet mindre over tid, og de seneste år er det svagt negativt. 10

11 DI-analyse viser, at brancheforskydninger har bidraget negativt siden finanskrisen Dette stemmer også overens med analyser fra DI. Sammenlignet med andre lande har produktiviteten udviklet sig pænt i Danmark siden krisen. Det skyldes dog ikke, at produktivitetsudviklingen er øget i Danmark, men mere at de andre lande er kommet ned på Danmarks vækstrate, der fortsat ligger lavt historisk set. DI finder, at brancheforskydninger siden finanskrisen har reduceret den årlige produktivitetsvækst samlet i de private byerhverv med 0,3 pct. point, hvilket ligger på linje med en række lande, som vi normalt sammenligner os med. Brancheglidninger bidrager til, men er langt fra den eneste forklaring bag, den lavere produktivitetsvækst i Danmark og i de øvrige lande., at selvom vismændene ikke finder evidens for Baumols vækstsyge i Danmark, betyder det ikke, at den lave produktivitetsvækst ikke skal adresseres. Efter krisen er der en tendens til, at beskæftigelsen i højere grad er steget i brancher med lav produktivitet, hvilket har bidraget til at trække produktivitetsvæksten ned. Det er på ingen måde hele forklaringen på den lave produktivitetsvækst, men det betyder dog, at der vil være stærke gevinster ved at løfte produktiviteten i de lavproduktive brancher. 11