3F s skriftlige bemærkninger til Vismandsrapporten efteråret Kapitel 1 Konjunktur, offentlige finanser og aktuel økonomisk politik

Transkript

1 3F s skriftlige bemærkninger til Vismandsrapporten efteråret 2017 Kapitel 1 Konjunktur, offentlige finanser og aktuel økonomisk politik Vismændene tegner generelt et meget positivt billede af udviklingen i dansk økonomi både i år og i årene frem mod Der er godt gang i både vækst og arbejdsmarked. Økonomien er dog først nu efter ca. 10 år med overkapacitet tilbage på, hvad der må betegnes som en konjunktur-normal situation, og fremskrivningen peger generelt kun på et svagt øget kapacitetspres i økonomien som helhed de kommende år. Så trods godt gang i vækst og arbejdsmarked så øges kapacitetsgrænsen næsten tilsvarende i fremskrivningsperioden. Det afspejler de mange reformer, der er lavet af dansk økonomi, der løfter arbejdsudbuddet ganske markant frem mod Strukturelt vokser arbejdsstyrken med personer. Dertil kommer forventningen om, at der kommer mere gang i produktivitetsvæksten understøttet af højere vækst i de danske investeringer. Samlet tegner væksten fra sig markant højere end for perioden F mener, at Vismændenes forløb viser, at det ikke er mangel på hænder og vækstbidrag fra arbejdsmarkedet, der er udfordringen i dansk økonomi de kommende år. Set i et historisk perspektiv tegner væksten frem mod 2025 også ganske høj. Kommer der mere gang i den, kan det blive højere end ventet, men rammer vi en ny afmatning inden for de nærmeste år, kan det også ende lavere. Der er lavet mange reformer siden 2006, og der skal opsuges en massiv stigning i arbejdsudbuddet frem mod Modsat peger flere fremskrivninger uafhængigt på, at den nuværende uddannelsesadfærd giver for lavt udbud af uddannet arbejdskraft. Det er i den henseende paradoksalt, at mere end unge mangler en rigtig praktikplads, og at regeringen markant vil reducere udgifterne til investeringer i uddannelse og efteruddannelse, når vi kigger fremad. Der er i rapporten meget fokus på faktorer, der peger i retning af, at kapacitetspresset kan blive større end forventet, men ikke så meget, der trækker den anden vej. Det virker en anelse ubalanceret i lyset af, at fremskrivningen formodes at tegne et middelret skøn af udviklingen i dansk økonomi. På den anden side vurderes afgørende dele af vores økonomi stadig at befinde sig langt under konjunktur-normale niveauer. Det gælder lønkvote, forbrugskvote og forholdet mellem kapital og arbejdskraft. Sidstnævnte ligger lavt i kraft af lave investeringer og kraftig stigning i beskæftigelsen. De lave niveauer her afspejler sig i det enorme betalingsbalanceoverskud. Der tales ikke om uholdbare boligprisstigninger, men om risikoen her for. Selvom der kommer større pres på arbejdsmarkedet, og lønstigningerne forventes øget, er vi langt fra noget, der minder om overophedning. Det slår rapporten også fast. Kapacitetsgrænsen har flyttet sig mærkbart i dansk økonomi og forventes at flytte sig yderligere de kommende år. Resultaterne fra den største rekrutteringsundersøgelse herhjemme (STARs) omtales ikke, selvom

2 denne må antages at være den mest omfattende og præcise undersøgelse, vi har herhjemme. Undersøgelsen fra STAR tegner et nuanceret billede af rekrutteringssituationen: at nok er udfordringerne steget, men de ligger langt fra det, vi så i 2006 og Samtidig viser undersøgelsen at 40 pct. af virksomhederne med rekrutteringsproblemer selv mener, de kunne have gjort mere. Der er med andre ord plads til forbedring i rekrutteringsprocessen. Der er fokus på effekten af reformer og indvandring i forhold til den befolkningsmæssige udvikling, men ikke på betydningen af den uddannelsesmæssige sammensætning af befolkningen. Det er uklart i, hvilken grad uddannelse trækker udviklingen frem mod ikke mindst i lyset af den forventede indvandring af arbejdskraft. Der sættes også fokus på det markante fald, der er set i erhvervsdeltagelsen blandt de unge (17-29-årige). Øges erhvervsdeltagelsen for denne gruppe til det gennemsnitlige niveau, der var fra , vil arbejdsstyrken stige med ikke mindre end personer 1. Det viser, at der her ligger et ikke uvæsentligt arbejdsstyrke- og beskæftigelsespotentiale. Kommer der mere gang i efterspørgsel og vækst, må beskæftigelsen også forventes at kunne stige mere, end det der er lagt til grund for fremskrivningen. Men da forventes et øget lønpres. At der kommer mere pres på økonomien, er dog ikke entydigt negativt, fordi det i sig selv vil skabe behov for flere investeringer i virksomhederne, der kan løfte væksten og produktiviteten på længere sigt, pres for flere lærlinge, ligesom det kan være med til at skabe plads til svage grupper, der står på randen af arbejdsmarkedet. Vi har i udgangspunktet en meget stærk konkurrenceevne, jf. bl.a. vores handelsbalanceoverskud og lønkonkurrenceevne. Det er i det lys sundt at få testet kapacitetsgrænsen i dansk økonomi, og regeringen bør stadig være forsigtig med den finanspolitiske bremse. Vismændene har endnu en gang nedjusteret vurderingen af den strukturelle saldo det centrale pejlemærke for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. I der er det første år for fremskrivningen - opgøres den strukturelle saldo nu til minus 1,1 pct. af BNP. Det er nedjustering på 0,6 pct. enheder af BNP, eller hvad der svarer til godt 12 mia. kr. siden Vismændenes prognose fra foråret Går vi tilbage til foråret 2016, lød Vismændenes vurdering af den strukturelle saldo på plus 0,8 pct. af BNP i Der er med andre ord sket en nedrevision på ikke mindre end 39 mia. kr. De store nedrevisioner er tilsyneladende primært af teknisk karakter herunder sammensætningseffekter. Overraskende nok ser man ikke i nævneværdig grad nedjusteringer i udgangsåret afspejlet i vurderingerne af den strukturelle saldo for F mener fortsat, at det er svært at blive klog på den strukturelle saldo, og hvad der ligger bag både revision og udvikling. Det er svært at få øje på effek- 1 ca fuldtidspersoner, når man tager højde for gruppens lavere gennemsnitlig arbejdstid.

3 ten fra de senere års hastigt stigende strukturelle beskæftigelse samt de mærkbare finanspolitiske stramninger begge forhold, der burde trække saldoen i positiv retning. Den såkaldte genopretningspakke, der igennem flere år forbedrede den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra i Finansministeriets opgørelse, kan overhovedet ikke ses i Vismændenes strukturelle saldo. Det, der for nogle år siden blev anset som en sikker forbedring af de offentlige finansers sundhedstilstand på godt 30 mia. kr., er nu mere eller mindre umulig at få øje på. Der efterlyses i det lys en nærmere analyse af, hvad det er, der driver den strukturelle saldo, og hvad det kan være for effekter, der trækker modsat de bidrag, der helt åbenlyst trækker op. Er det reformer eller dynamiske effekter, der ikke har virket som ventet? Hvis ja, er det relevant information, der må på banen ikke mindst i lyset af, at regeringen finansierer deres forslag om skattelettelser med netop dynamiske effekter og et fremtidigt forventet råderum. Mangler de dynamiske effekter, eller kommer de med forsinkelse, får vi slået hul i kassen på kort sigt, og der skal strammes op andre steder eller laves nye reformer. De enorme revisioner af den strukturelle saldo illustrerer med al tydelighed den store usikkerhed, der omgærder opgørelsen af den strukturelle saldo, hvorfor det, der i 2025-planen anses som et sikkert finanspolitisk råderum, der kan bruges til skattelettelser, alligevel ikke er sikkert. 3F anbefaler, at der i evalueringen af budgetloven sættes fokus på metoder til opgørelse af den strukturelle saldo. Vismændene foretager ikke en selvstændig vurdering af regeringens udspil til skattelettelser, ej heller hvilken betydning det kan få at reducere væksten i det offentlige forbrug til kun 0,3 pct. om året i gennemsnit eller cirka halvdelen af, hvad der alene kræves for at imødekomme den befolkningsmæssige udvikling. Finanspolitikken vurderes dog som passende afstemt med konjunktursituationen, og der advares mod nye ufinansierede tiltag. Regeringens forslag, der er rettet mod at løse samspilsproblemerne i pensionssystemet, vurderes at øge kompleksiteten i pensionssystemet yderligere, og der gives fradrag til personer, der ikke er ramt af samspilsproblemer. Vismændene opfordrer i det lys regeringen til at finde simple, varige og robuste løsninger på samspilsproblemerne. 3F savner en dybere diskussion af konsekvenserne af regeringens forslag om en basisvækst i det offentlige forbrug på kun 0,3 pct. om året. Vismændene mener ikke, man skal undlade at indregne dynamiske effekter fra skat, selvom det er ubalanceret ikke at indregne med effekter på udgiftssiden. I lyset af usikkerheden mener 3F, det er uforsigtigt at indregne finansiering fra dynamiske effekter af skat allerede i samme år, som skatten ændres. 3F er ligeledes enig i, at forslagene til løsning af samspilsproblemer bør målrettes grupper med samspilsproblemer.

4 Kapitel 2 langvarigt offentligt forsørgede Vismændenes overordnede formål med at se på gruppen på offentlig forsørgelse er at se på et potentiale for at øge erhvervsdeltagelsen. Vismændene finder at udviklingen i andelen, der er langvarigt offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder, er faldet, men at der i 2016 fortsat er langvarigt offentligt forsørgede personer. 3F kvitterer for, at Vismændene laver en mere dybdegående analyse, end det man normalt ser, men savner, at Vismændene kigger mere nuanceret på udviklingen i gruppen end alene erhvervsdeltagelse. Antallet af personer på offentligt forsørgelse falder helt naturligt, når man fjerner mulighederne for at tilgå offentligt forsørgelse, eller man forkorter den maksimale periode, man kan være på en ordning. Der er flere eksempler på sådanne reformer, heriblandt reformer på arbejdsløshedsdagpengeområdet, reformer på kontanthjælpsområdet og reformer på efterlønsområdet. 3F savner et større fokus på personer, der tidligere har været langvarigt offentligt forsørgede, og ikke længere er det, men som ikke er kommet i beskæftigelse - hvor er de, og er der sket ændringer i adfærden over de sidste 15 år? Vismændene deler i analysen personerne på langvarigt offentligt forsørgelse op på alder, uddannelse og herkomst. Det ses, at der for de fleste grupper af personer med dansk baggrund kun er sket mindre ændringer. Vismændene påpeger, at det blandt andet kan skyldes, at der er grupper (fx ufaglærte etniske danskere), hvor niveauet afspejler dem, der reelt ikke har mulighed for at oppebære et arbejde. 3F kvitterer for, at Vismændene konkluderer, at der er forbundne kar mellem forskellige ordninger. 3F savner dog, at Vismændene kigger på andre effekter end alene beskæftigelse ved de forskellige offentlige forsørgelsesordninger. Heriblandt tænkes på fleksjob, revalidering og sygedagpenge, der både har aktiv socialfaglig- samt beskæftigelsesfremmende indsats. Vismændene viser, at der er sket et fald i andelen på langvarigt offentligt forsørgelse siden årtusindeskiftet, især når det holdes op imod den ændrede befolkningssammensætning, så er andelen af befolkningen på langvarigt offentligt forsørgelse faldet signifikant. Det fremføres herefter, at det øgede uddannelsesniveau formentlig har bidraget til at modvirke stigningen i andelen på langvarigt offentligt forsørgelse. Vismændene lægger i rapporten op til, at det bør undersøges nærmere, hvilken rolle uddannelse spiller for tilgangen til langvarigt offentlig forsørgelse. 3F kvitterer for Vismændenes konklusion om uddannelse, der svarer helt til 3F s egne erfaringer fra arbejdsmarkedet og analyser, 3F har fået lavet på den baggrund. Derfor arbejder 3F også på at få flere unge ind på en erhvervsgi-

5 vende uddannelse og arbejder stærkt på at finde en lærlingeplads efterfølgende (jf. ). Vismændene skriver, at personer, der modtager sygedagpenge, har været forholdsvist konstant siden 2000, selvom der har været flere reformer. Reformen, der trådte i kraft i 2014, indebærer, at vurderingen af retten til fortsat at modtage sygedagpenge er fremrykket, hvilket isoleret set forventes at afkorte sygedagpengeperioden. Modsat må det forventes, at de ændrede forlængelsesregler, og muligheden for at modtage jobafklaring efter 52 uger, trækker i retning af længere sygefraværsforløb. Rosholm m.fl. (2016) finder, at afgangsraten fra sygedagpenge til beskæftigelse stiger med omkring 40 pct. i sygedagpengeforløbets uge Vismændene mener, at reformen af sygedagpenge har mindsket den gennemsnitlige periode lidt, hvor Vismændene bruger Rosholm m.fl. (2016) som reference. 3F har spurgt uddybende til dokumentationsgrundlaget for denne konklusion uden svar, da vi undres over, at man kan konkludere dette, uden samtidigt at have evalueret resultaterne og betydningen af de markant øgede muligheder for aktive tilbud, som blev introduceret i samme periode. Vismændene skriver, at reformer både kan give flere eller færre på langvarigt offentligt forsørgelse. 3F kvitterer for dette, men mener igen, at Vismændene ikke alene skal holde fokus på effekten af beskæftigelse. Et eksempel på en reform, der vil øge antallet på offentlig forsørgelse ud i fremtiden, er velfærdsreformen. I Finansministeriets langsigtede fremskrivninger vil den stigende pensionsalder fremadrettet medfører, at knap hver fjerde på arbejdsmarkedet ender på førtidspension inden pensionsalderen i Det, at en reform på lang sigt øger tilstrømningen til langvarigt offentlig forsørgelse, som en naturlig del af at blive nedslidt, bør medføre, at der kommer diskussioner om både forbedret arbejdsmiljø, og at nedslidte kan få en værdig tilbagetrækning. Vismændene skriver om grupper, hvor yderligere reformer reelt ikke kan påvirke arbejdsmarkedsdeltagelsen. 3F mener, at det er helt åbenlyst, at der er personer blandt de langvarigt offentlige forsørgede, der har andre problemer end ledighed, og hvor reformer, der sænker eller fjerner en offentlig ydelse, primært har konsekvenser for indkomst- og forbrugsmulighederne. Dette bør undersøges nærmere af Vismændene. 3F savner derfor, at Vismændene laver en forløbsanalyse over tid, hvor der ikke blot kigges på sammenhængen mellem offentlige ydelser og beskæftigelse, men også på om personerne forsvinder ud af det offentlige system og bliver selvforsørgende.

6 Kapitel 3 Brancheforskydninger og vækstudsigter Selvom den hjemlige efterspørgsel i økonomien isoleret set har trukket mod erhverv med en lavere produktivitetsvækst, har vi endnu ikke fået en sammensætning af vores erhvervsliv, der trækker i retning af en samlet lavere produktivitetsvækst den såkaldte Baumol vækstsyge. En mulig forklaring på, at der ikke ses tegn på vækstsyge i Danmark, er, at udenrigshandlen har trukket modsat den hjemlige efterspørgsel. Brancher med lav produktivitetsvækst er udsat for et vedvarende omkostningspres, fordi økonomiens generelle lønniveau presses op af brancher med høj produktivitetsvækst ( Omkostningssyge ). For at imødekomme de stigende omkostninger må de lave produktive erhverv hæve priserne relativt til de højproduktive brancher. Hvordan efterspørgslen reagerer herpå, afhænger af prisfølsomheden i efterspørgslen. Analysen i rapporten finder tegn på lav prisreaktion. Der er internationale træk, der peger i retning af en relativt større efterspørgsel efter varer og tjenester fra erhverv med en lavere produktivitetsvækst, hvorfor det er sandsynligt, at vi i fremtiden, som i andre lande, bliver ramt af Baumols vækstsyge. Det taler umiddelbart imod fortalerne for fremtidig vækstoptimisme : At ny teknologi, kunstig intelligens, bioteknologi mv. vil løfte fremtidens produktivitet og vækst. Det bemærkes, at sygen ikke behøver være udtryk for markeds- eller politikfejl. 3F mener, at det er en interessant analyse, om end der savnes en lidt større diskussion af betydningen af målefejl i opgørelserne af den reale produktivitetsvækst. Der savnes ligeledes en diskussion af, om vi fremadrettet så i lige så høj grad, som tilfældet er i dag, skal fokusere på at have høj realvækst i økonomien.