Arbejdsmiljøhensyn i skiftearbejdet. - et interventionsprojekt i fem danske politikredse. Bilagsrapport

Transkript

1 Arbejdsmiljøhensyn i skiftearbejdet - et interventionsprojekt i fem danske politikredse Bilagsrapport

2 Bilagsfortegnelse Bilagsrapport Bilag 1 Oprindelig projektbeskrivelse Bilag 2 Budget og regnskab Bilag 3 Beskrivelse af OTTAWA-modellen Bilag 4 Beskrivelser af miljømodeller Bilag 5 Brev til kredse om at deltage i forsøget Bilag 6 Pjece om kost, søvn og skiftearbejde Bilag 7 Dagsorden for introduktionsseminar 6. og 7. november 2003 Bilag 8 Dagsorden til ERFA-møde 10. marts 2004 Bilag 9 Dagsorden til midtvejsseminar 9. juni 2004 Bilag 10 Dagsorden til ERFA-møde 13. september 2004 Bilag 11 Dagsorden til afslutningsseminar 27. og 28. januar 2005 Bilag 12 Analysemodel for projekt skiftarbejde Bilag 13 Skiftearbejdets belastninger Bilag 14 Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 15 Hovedresultater fra de fem forsøgskredse Bilag 16 Referat fra møde i kontrolkreds 25. januar 2005 Supplerende bilag Bilag 20 Spørgeskema præ - alle kredse 2003 Bilag 21 Spørgeskema post - forsøgskredse 2004 Bilag 22 Spørgeskema post- kontrolkreds 2004 Bilag 23 Interviewguide - fokusgruppe 2003 Bilag 24 Interviewguide - fokusgruppe 2004 Bilag 25 Sample med alle skiftearbejdende respondenter og 2004 Bilag 26 Baggrundstabeller med krydsninger til afprøvning af hypoteser Ikke offentligt tilgængelige - på grund af risiko for respondentidentifikation: Bilag 30 Samlede data - separeret efter år og politikreds Online-adgang Hovedrapporten og bilagsrapporten er tilgængelige online på og på politiets intranet (POLNET). De supplerende bilag er kun tilgængelige på (hvor hovedog bilagsrapporten også findes).

3 3 Bilag 1 Oprindelig projektbeskrivelse Aalborg, den 19. august 2002 Forsøgsprojekt vedrørende tilrettelæggelse af skiftetjenesten Indledning. Det er gennem utallige undersøgelser og videnskabelige artikler slået fast, at skiftetjeneste er en både psykisk og fysisk belastning for de ansatte. Samtidig er det ofte fremført, at skiftetjeneste også er belastende, fordi arbejdsformen er en hæmsko for skabelsen af et fornuftigt og nært familieliv og en kontinuerlig deltagelse i det almindelige fritids- og foreningsliv. Set i lyset heraf og samtidig den kendsgerning, at det er en bydende nødvendighed, at en væsentlig del af politiets medarbejdere i større eller mindre grad indgår i skiftetjenesten, har Rigspolitiet og Politiforbundet i Danmark besluttet at iværksætte et projekt, der skal udforme og afprøve nogle andre måder at afvikle skiftetjenesten på. Det overordnede sigte hermed er selvfølgelig at konstatere, om der kan etableres andre og mindre belastende måder at afvikle skiftetjenesten på, og hvilke afledte konsekvenser en ændring vil medføre. Opdragsgiverne har tilkendegivet, at det vil være relevant at afprøve 3-4 forskellige modeller, og at det samtidig vil være relevant at sammenholde resultaterne fra forsøgskredsene med sammenlignelige politikredse, der ikke er omfattet af forsøgene. Baggrund. Som så mange andre virksomheder her i landet skal også politiet i et eller andet omfang være til stede og nærværende døgnet rundt. Politiet er imidlertid på mange måder en atypisk virksomhed. På den ene side skal personalet reagere på de anmeldelser, der indgives, medens de på den anden side også på alle tider af døgnet skal sætte sig selv i arbejde ved at være både opsøgende, efterforskende, forebyggende og synlige. Som et yderligere element af forskellighed er det relevant at anføre, at politiets opgaver altovervejende har en anden karakter uden for almindelig arbejdstid, herunder ikke mindst fredag og lørdag nat. Det er ofte på disse tidspunkter de mere dramatiske, konfronterende, tragiske og dermed mere psykisk belastende opgaver melder sig. Der er generel enighed blandt både arbejdsgivere, arbejdstagere og forskellige forskere om, at kontinuerligt skifteholdsarbejde på længere sigt har en negativ indflydelse på de fleste skifteholdsansattes livskvalitet og for mange en direkte helbredsnedbrydende effekt i form af alvorlige fysiske lidelser. Forskerne har gennem et forsøg på 4 sygehusafdelinger på Aalborg Sygehus sandsynliggjort, at arbejdstidsplanlægningen har betydning for fremkomsten af hjertesygdomme. Rapporten anfører således, at en risiko for hjertesygdomme knyttet til skiftearbejde kan forebygges gennem ergonomiske principper for skiftearbejdets opbygning (ergonomi: læren om tilpasning af arbejde). Sammenholdes disse kendsgerninger med, at danske forskere konkret har påvist, at der blandt skifteholdsansatte er en påviselig overhyppighed for så vidt angår mavesår, sår på tolvfingertarmen og hjertesygdomme, er det værd at stille spørgsmålet: Kan skiftetjenesten i politiet tilrettelægges på anden og mindre belastende måde? Hvis ja, hvilke afledte konsekvenser har en ændret tilrettelæggelse af tjenesten? Tilrettelæggelsen af skiftetjenesten i politiet har gennem årene været meget traditionel. Det er 3-holds skift, hvor der politikredsene imellem er variationer i skiftetidspunkter. Der er ofte etableret supplerende skift på tidspunkter med særlige behov, eksempelvis først på natten eller hen over de traditionelle skiftetidspunkter. Oprindelig projektbeskrivelse Bilag 1 - side 1

4 4 Holdstørrelsen er i et vist omfang tilpasset den arbejdsbyrde, der statistisk kan forventes på den pågældende vagt. Også det sikkerhedsmæssige aspekt har indflydelse på holdstørrelsen. Projektets formål Med baggrund i foranstående skal projektet indeholde følgende elementer: Udfinde og beskrive 3-4 forskellige måder at tilrettelægge skiftetjenesten på (modeller) Afprøve disse modeller på forskellige tjenestesteder med henblik på af udfinde den model, der i sin helhed (fysisk, psykisk og familiemæssigt) af medarbejderne opleves mindst belastende. Beregne og beskrive sammenlignelige faglige og økonomiske konsekvenser ved hvert af forsøgene Udarbejde en projektrapport, der både beskriver forsøgene i sin helhed og reslutaterne fra hvert enkelt forsøg, og som samtidig peger på konkluderende anbefalinger Projektets organisering. Projektet forslås i den indledende fase organiseret med en snævert sammensat styregruppe og en enkelt arbejdsgruppe. Når de forskellige forsøg iværksættes etableres i hver forsøgskreds en projektgruppe, ligesom hver forsøgskreds repræsenteres i den oprindelige styregruppe. Indledende projektorganisering og opgaver. Styregruppe Arbejdsgruppe Vrpch. Henning Dahlfelt (formand) Cpi. Poul Bukh Næstformand i PiD Peter Ibsen Pi. Henning Boddum Jensen (projektleder) Vpi. Michael Kristiansen, Roskilde politi Pa. Jacob Rygaard Nielsen, Roskilde politi Pa. Kirsten Lagstrøm, Kbh.s politi, st. 4 Opgaver: Arbejdsgruppen skal udfinde og beskrive 3-4 relevante forsøgsmodeller. Udarbejde og beskrive specifikke mål og målepunkter for projektet som helhed Udfinde forsøgs- og kontrolkredse samt udforme og iværksætte på plads målinger Udforme forløbs- og informationsstrategi for hele projektet og hver enkelt forsøgskreds. Efterfølgende projektorganisering og opgaver. Styregruppe Vrpch. Henning Dahlfelt Cpi. Poul Bukh Næstformand Peter Ibsen, PiD 2 repræsentanter fra hver forsøgskredskreds Arbejdsgrupper Oprindelig projektbeskrivelse Bilag 1 - side 2

5 5 Pi. Henning Boddum Jensen (projektleder) evt. suppleret af medlemmer fra den oprindelige arbejdsgruppe. En mindre projektgruppe fra hver forsøgskreds Opgaver Arbejdsgrupperne skal sammen med projektlederen følge, justere og dokumentere forsøgsforløbene i forhold til den beskrevne evalueringsmetode og de enkelte evalueringspunkter. Evalueringsresultaterne skal beskrives, dokumenteres og indgå i en samlet beskrivelse af det samlede projekt. Projektets tidsramme m.v. Et projekt af denne art vil nødvendigvis skulle løbe over en længere tidshorisont for pålideligt at kunne dokumentere fordele og ulemper ved en ændret tilrettelæggelse af tjenesten. Derfor foreslås som minimum følgende tidsramme for projektet: 4. kvartal 2002 afsluttes det indledende projektarbejde Januar 2003 iværksættes 3-4 forsøgsprojekter i forskellige politikredse. Maj 2003 vurderes og justeres de forskellige projekter Maj 2003 til april 2004 følges og justeres de enkelte projekter. Inden udgangen af april 2004 evalueres forsøgene og sammenfattes i en projektrapport med tilhørende evalueringer, konklusioner og anbefalinger. Det vil i kortere perioder være nødvendigt at lade den indledende arbejdsgruppe samles, bl.a. i forbindelse evalueringsmøder og ved uformning af den afsluttende projektrapport. Da det er en meget kort forsøgsperiode, vil det være nærliggende at antage, at forsøgene næppe kan afsluttes som ovenfor beskrevet. Det vil imidlertid med rimelig kunne forventes, at vil kunne afgives midlertidige og delvis dokumenterede anbefalinger med tilhørende konsekvensberegninger. Henning Boddum Jensen projektleder Oprindelig projektbeskrivelse Bilag 1 - side 3

6 6 Bilag 2 Budget og regnskab Skifteholdsprojektet Regnskab dato: Konti: Forbrug Budget Difference 1. Mødeomkostninger for arbejdsgruppen 7.936, , ,00 2. Informationsseminarer for deltagende pkr , , ,50 3. Evalueringsudgifter (Bymusen)** ,00 0, ,00 4. Rejseomkostninger og diæter 0, , ,00 5. Trykning af materiale og rapport 0, , ,00 6. Evt. anden faglig støtte 0,00 0,00 0,00 7. Diverse 0, , ,00 TOTAL , ,00 Til finansiering , ,00 ** Iflg. aftale betaler BAR kr for evalueringen, men ved inddragelse af en ekstra kreds i projektet (Hillerød) udløstes en merudgift som rigspolitiet har betalt Budget og regnskab Bilag 2 - side 1

7 7 Bilag 3 Beskrivelse af OTTAWA-modellen På de følgende sider findes en beskrivelse af OTTAWA- tjenesteplanlægningssystemet. Beskrivelse af OTTAWA-modellen Bilag 3 - side 1

8 8 Politimesteren i Roskilde ORDENSPOLITIET 4000 Roskilde Tlf.: Fax: Roskilde, den 20. september 2002 Beskrivelse af OTTAWA-tjenesteplanlægningssystemet. Udgangspunktet for tjenesteplanlægningen i politiet sker på baggrund af reglerne i Rigspolitichefens kundgørelse II nr. 11. I de fleste politikredse planlægges tjenesten i beredskabet ud fra alm. 8-timers tjeneste i 3 skift. I England blev der i midten af 80érne gjort op med den almindelige 8-timers skiftetjeneste og indført OTTAWA-systemet. Systemet blev første gang præsenteret for kolleger fra Rigspolitichefens personaleafdeling under en studietur til Sussex Police i Erfaringerne fra England blev efterfølgende overført til en dansk udgave af OTTAWA-systemet. Det danske forslag indeholdt følgende elementer: Planlægningsperiode: 12 uger. Planlægningsnorm: Normen i planlægningsperioden er standard, det vil sige, at den ikke er individuel, men derimod ens for alt personale, der er omfattet af systemet. 12 ugers norm (kan ændres til 6 ugers norm) 12 uger a 5 arbejdsdage (mandag til fredag) = 60 arbejdsdage. 60 arbejdsdage a 7,4 timer pr. dag = 444 planlagte tjenestetimer inden for normperioden. Faktisk udført tjeneste: 14 tjenester (fra kl 0700 til kl. 1600) a 9 timer = 126 timer 14 tjenester (fra kl til kl. 2400) a 10 timer = 140 timer 14 tjenester (fra kl til kl. 0700) a 9 timer = 126 timer Faktisk udført tjeneste = 392 timer Derved fremkommer, at den pågældende kollega har arbejdet 52 timer for lidt - dog skal der fratrækkes ca. 16 timer svarende til opsparet frihed efter reglen (denne regel er i dag afløst af betaling og dermed ikke aktuel i et kommende forsøg) Tilbage er 36 timer, som (i dag vil det være 52 timer) (efter aftale med ledelsen) udsætte på tjenesteplanen efter eget ønske, idet minimumsholdstørrelsen er opfyldt af vagtholdet. Kollegerne har desuden mulighed for at variere længden af tjenesten fra fx 4 til 10 timer pr. tjeneste. Opbygningen af tjenesteplanlægningssystemet: 7 dage med nattjeneste (tj ) 7 dage med fri 5 dage med formiddagstjeneste (tj ) 6 dage med fri 3 dage med eftermiddagstjeneste (tj ) 5 dage med fri 2 dage med formiddagstjeneste (tj ) 4 dage med eftermiddagstjeneste (tj ) 3 dage med fri Beskrivelse af OTTAWA-modellen Bilag 3 - side 2

9 9 tjenesteplanen stater herefter forfra som beskrevet. Særlige ydelser: OTTAWA-systemet: Planlagt tjeneste:eftermiddag/nat: /mandag: Søn- og helligd.: 228 enheder 40 enheder 56 enheder Nuværende system med alm. 3 skiftet tjeneste (anslået): Planlagt tjeneste:eftermiddag/nat: /mandag: Søn- og helligd: 260 enheder 32 enheder 32 enheder Fordele ved OTTAWA-systemet: Max 7 tjenestedage mellem fridagene Ingen korte skift Altid een uges fri efter nattjeneste Aldrig mindre end 3 fridage i træk Mindre overarbejde (dobbelt vagthold fra kl og kl ) Valgfri mulighed for udsætning 36 timer (52 timer) til tjeneste 5 ugers fri inden for 12 ugers normen Nattjeneste hver 6.uge. Ulemper ved OTTAWA-systemet: Som udgangspunkt faste tjenestedage 7 nattjenester i træk Overarbejde: Ved en eventuel implementering af OTTAWA-systemet vil antallet af forlængelser af tjenesten kunne formindskes betydeligt. Antallet af overarbejdstimer vil ligeledes kunne formindskes, idet kollegaerne på forhånd mangler at udsætte sig til 36 timers (nu 52 timers) tjeneste inden for normperioden. Derved er i princippet de første 36 timers (nu 52 timers) overarbejde til afspadsering. Kommentarer: Jeg er vidende om, at flere politikredse op gennem 90érne har vist interesse for OTTAWA-systemet. Glostrup politikreds var meget lagt fremme i forhandlingerne med Rigspolitichefens personaleafdeling omkring en forsøgsordning. Mig bekendt er der imidlertid ingen kredse, som er nået så langt at systemet er implementeret som forsøg. Jeg mener, at systemet som beskrevet kan være en god platform til at udfærdige et system, som passer til vores nuværende tjenestetidsregler m.v. Der er imidlertid ingen tvivl om, at nattjenesten med 7 dage i træk skal deles op i tre og fire dage. Derved bliver systemet "spiseligt" i forhold til arbejdsmiljøet. Forslag til opbygning af OTTAWA-systemet efter nutidens forhold med en normperiode på 12 uger: 3 dage med nattjeneste (tj ) 3 dage med fri 5 dage med formiddagstjeneste (tj ) ( som tidligmøder) Beskrivelse af OTTAWA-modellen Bilag 3 - side 3

10 10 6 dage med fri 3 dage med eftermiddagstjeneste (tj ) 5 dage med fri 4 dage med nattjeneste (tj ) 4 dage med fri 2 dage med formiddagstjeneste (tj ) ( som tidligmøder) 4 dage med eftermiddagstjeneste (tj ) 3 dage med fri Omskrevet: 4 dage med nattjeneste (tj ) 4 dage med fri 2 dage med formiddagstjeneste (tj ) ( som tidligmøder) 1 fridag 4 dage med eftermiddagstjeneste (tj ) 3 dage med fri 3 dage med nattjeneste (tj ) 3 dage med fri 5 dage med formiddagstjeneste (tj ) ( som tidligmøder) 7 dage med fri 3 dage med eftermiddagstjeneste (tj ) 3 dage med fri tjenesteplanen gælder for 6 uger og stater herefter forfra som beskrevet med yderligere 6 uger så normperioden bliver på 12 uger. Fordele ved nævnte opbygning: max 5 tjenestedage mellem fridagene, ingen korte skift, højst 4 nattjenester i træk, skiftene følger uret (nat, formiddag, eftermiddag), valgfri (efter lokale bestemmelser) mulighed for udsætning af 52 timer over 12 uger, fortsat mindre overarbejde (dobbelt vagthold fra kl og kl ), mulighed for etablering af tidligmøder, så overarbejde undgås i.f.m. nattjenesten, syv dages fri hver 6 uge, Ulemper ved nævnte opbygning: Forholdsvis faste tjenestedage, Systemet giver ikke stor fleksibilitet i.f.m. tjenesteplanlægningen, Der planlægges for 9 og 10 timers tjeneste, Michael Kristiansen vicepolitiinspektør Beskrivelse af OTTAWA-modellen Bilag 3 - side 4

11 11 Bilag 4 Beskrivelse af miljømodeller På de følgende sider ses en skitse af forskellige udgaver af miljømodellen som tjenesteplanlægningssystem: 1. Miljømodellen 2. Miljømodellen med mandagsskift (37 timer) 3. Miljømodellen med mandagsskift (28 timer) 4. Miljømodellen variartion 1 Beskrivelser af miljømodeller Bilag 4 - side 1

12 12 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdstjeneste Uge 5 Uge 6 Uge 4 Miljømodellen Uge 1 Uge 2 Uge 3 I n n n s s f f f f s s e e e e e n n n n f f f f e e e II e n n n n f f f f e e e n n n s s f f f f s s e e e e I f e e e n n n s s f f f f s s e e e e e n n n n f f f II s e e e e e n n n n f f f f e e e n n n s s f f f f s I f f f f e e e n n n s s f f f f s s e e e e e n n n n II f f f f s s e e e e e n n n n f f f f e e e n n n s s Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold Signaturforklaring: Formiddagstjeneste Eftermiddagstjeneste Nattjeneste Suppleringstjeneste f e n s Vagtfordeling iflg. skemaet over 6 vagtskemauger: timer pr. uge timer i alt vagter i alt vagter vagter vagter 7-15 vagter Vagttyper I II I II I II Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 Milljømodellen.xls Vagtoversigt Side 1 af 5

13 13 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 I II I II I II f e n s f e n s f e n s f e n s f e n s f e n s Milljømodellen.xls Grafisk oversigt Side 2 af 5

14 14 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Vagthold 1 - I Vagthold 1 - II Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Milljømodellen.xls Grafisk oversigt Side 3 af 5

15 15 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge Vagthold 2 - I Vagthold 2 - II Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Milljømodellen.xls Grafisk oversigt Side 4 af 5

16 16 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Vagthold 3 - I Vagthold 3 - II Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Milljømodellen.xls Grafisk oversigt Side 5 af 5

17 17 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdstjeneste Miljømodellen mandagsskift 36 timersmodel Uge 5 Uge 6 Uge 4 Uge 1 Uge 2 Uge 3 I n n n f f f f s f s s e e e e n n n n s s f f f e e e e II e n n n n s s f f f e e e e n n n f f f f s f s s e e e I e e e e n n n f f f f s f s s e e e e n n n n s s f f f II f s s e e e e n n n n s s f f f e e e e n n n f f f f s I s s f f f e e e e n n n f f f f s f s s e e e e n n n n II f f f f s f s s e e e e n n n n s s f f f e e e e n n n Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 Signaturforklaring: Formiddagstjeneste Eftermiddagstjeneste Nattjeneste Suppleringstjeneste f e n s Vagtfordeling iflg. skemaet over 6 vagtskemauger: timer pr. uge timer i alt vagter i alt vagter vagter vagter 7-15 vagter Vagttyper Vagthold 1 I II I II I II Vagthold 2 Vagthold 3 Milljømodellen mandagsskift37t.xls Vagtoversigt Side 1 af 9

18 18 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdstjeneste Opsummering, 7-15 tjeneste Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 I II I II I II Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 Milljømodellen mandagsskift37t.xls Vagtoversigt Side 2 af 9

19 19 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdstjeneste Opsummering, tjeneste Uge 5 Uge 6 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 I II I II I II Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 Milljømodellen mandagsskift37t.xls Vagtoversigt Side 3 af 9

22 22 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 I II I II I II f e n s f e n s f e n s f e n s f e n s f e n s Milljømodellen mandagsskift37t.xls Grafisk oversigt Side 6 af 9

23 23 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Vagthold 1 - I Vagthold 1 - II Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Milljømodellen mandagsskift37t.xls Grafisk oversigt Side 7 af 9

26 26 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdstjeneste Miljømodellen mandagsskift 28 timersmodel Uge 5 Uge 6 Uge 4 Uge 1 Uge 2 Uge 3 I n n n f f f f e e e n n n n f f f e e e e II n n n n f f f e e e e n n n f f f f e e e I e e e e n n n f f f f e e e n n n n f f f II e e e n n n n f f f e e e e n n n f f f f I f f f e e e e n n n f f f f e e e n n n n II f f f f e e e n n n n f f f e e e e n n n Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 Signaturforklaring: Formiddagstjeneste Eftermiddagstjeneste Nattjeneste Suppleringstjeneste f e n s Vagtfordeling iflg. skemaet over 6 vagtskemauger: timer pr. uge timer i alt vagter i alt vagter vagter vagter 7-15 vagter Vagttyper Vagthold 1 I II I II I II Vagthold 2 Vagthold 3 Milljømodellen mandagsskift28t.xls Vagtoversigt Side 1 af 9

27 27 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdstjeneste Opsummering, 7-15 tjeneste Uge 6 Uge 4 Uge 5 Uge 3 Uge 1 Uge 2 I II I II I II Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 Milljømodellen mandagsskift28t.xls Vagtoversigt Side 2 af 9

31 31 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 I II I II I II f e n s f e n s f e n s f e n s f e n s f e n s Milljømodellen mandagsskift28t.xls Grafisk oversigt Side 6 af 9

35 35 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdstjeneste Uge 5 Uge 6 Uge 4 Miljømodellen - var. 1 Uge 1 Uge 2 Uge 3 I n n n n s f f s s f f e e e e e n n n f f f f e e e II e n n n f f f f e e e n n n n s f f s s f f e e e e I e e e n n n n s f f s s f f e e e e e n n n f f f f II f e e e e e n n n f f f f e e e n n n n s f f s s f I f f f f e e e n n n n s f f s s f f e e e e e n n n II f f s s f f e e e e e n n n f f f f e e e n n n n s Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold Signaturforklaring: Formiddagstjeneste Eftermiddagstjeneste Nattjeneste Suppleringstjeneste f e n s Vagtfordeling iflg. skemaet over 6 vagtskemauger: timer pr. uge timer i alt vagter i alt vagter vagter vagter 7-15 vagter Vagttyper I II I II I II Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 Miljømodellen - variation 1.xls Vagtoversigt Side 1 af 5

36 36 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Vagthold 1 Vagthold 2 Vagthold 3 I II I II I II f e n s f e n s f e n s f e n s f e n s f e n s Miljømodellen - variation 1.xls Grafisk oversigt Side 2 af 5

37 37 Politiets Konsulentgruppe Skifteholdsarbejde Vagthold 1 - I Vagthold 1 - II Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Miljømodellen - variation 1.xls Grafisk oversigt Side 3 af 5

40 40 Bilag 5 Brev til kredse om at deltage i forsøget POLNET: Administration > Personale > Rundskrivelser Rundskrivelse Arbejdsmiljøet i skiftetjenesten (projekt Skiftehold ) Indledning Det er gennem flere undersøgelser og videnskabelige artikler slået fast, at skiftetjeneste kan være en både psykisk og fysisk belastning for medarbejderne, og at alvorlige sygdomme ved lang tids skiftetjeneste er en risikofaktor. En omfattende videnskabelig undersøgelse, der er gennemført på Aalborg Sygehus i 2002, har sandsynliggjort, at bestemte principper for tilrettelæggelse af skiftetjeneste kan være medvirkende til at reducere risikoen for at pådrage sig hjerte-/karsygdomme. Det er derfor naturligt, at der i forbindelse med bestræbelserne på til stadighed at forbedre arbejdsmiljøet i politiet sættes særlig fokus på skiftetjenesten og på, om der kan udvikles nogle principper for denne tjeneste, der i højere grad tilgodeser hensynet til helbredet. Rigspolitiet og Politiforbundet i Danmark har på den baggrund besluttet at iværksætte et projekt, der har til formål at undersøge, om det er muligt at udvikle principper for skiftetjeneste, som gør tjenesten mindre helbredsbelastende. Informationsejer Rigspolitiet, Personaleafd. Dato (første udgivelse) 18. juni 2003 Kontakt Georg Husted Christiansen, tlf Jour.nr Det er hensigten - gennem en række forsøg med forskellige modeller for skiftetjeneste - at udvikle en model og fastlægge nogle principper for tjenestetilrettelæggelse, der opleves mindre belastende (fysisk, psykisk og familiemæssigt) for medarbejderne og derigennem skabe grundlag for nogle anbefalinger for den fremtidige tilrette-læggelse af skiftetjeneste. Derved opnår medarbejderen og tjenestestedet, at der i forbindelse med tilrettelæggelsen af skiftetjeneste også kan knyttes en sundhedsmæssig viden til de valg og beslutninger, der skal træffes, når skiftetjeneste planlægges og afvikles. Forsøgene evalueres - både løbende og efter afslutningen. Forsøgene ledes af en projektorganisation, der består af repræsentanter for Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, Branchearbejdsmiljørådet (BAR) samt et eksternt konsulentfirma. Forsøgenes indhold Forsøgene skal løbe over 1 år og planlægges iværksat den 1. januar For at opnå pålidelige og anvendelige resultater er det klart, at visse principper for tilrettelæggelse af skiftetjenesten må følges i forsøgsperioden, og følgende grundlæggende krav til forsøgene skal søges opnået: Brev til kredse om at deltage i forsøget Bilag 5 - side 1

41 41 - Antallet af nattjenester i træk skal reduceres til højst Korte skift skal undgås. - Skift skal ske med uret. Disse grundlæggende krav er formuleret på baggrund af undersøgelsen fra Aalborg Sygehus. Inden for disse rammer vil den enkelte politikreds have mulighed for at få indflydelse på forsøgets nærmere udformning og indhold. Kost- og søvnvejledning forventes at indgå som en del af forsøget. Hvem vil være med Rigspolitiet lægger vægt på, at der via et antal forsøg kan sættes fokus på arbejdsmiljøet i skiftetjenesten og dermed på medarbejdernes trivsel. Rigspolitiet skal derfor opfordre politikredsene til positivt at overveje deltagelse i forsøget. Forsøgskredsene forventes gennem den 1-årige forsøgsperiode at tilrettelægge skiftetjenesten i overensstemmelse med de grundlæggende principper, og at deltage i en række spørgeskemaundersøgelser og interviews. Informationsmøde Politikredse, der umiddelbart har interesse for at indgå i forsøget, inviteres til at deltage i et informationsmøde, hvori repræsentanter for projektorganisationen vil beskrive forsøgene og vejlede om betingelserne. Mødet afholdes i politikredsen, og alle medarbejdere med tilknytning til skiftetjenesten kan deltage. Mødedeltagelsen er uforpligtende og har alene til formål at give interesserede politikredse et grundlag for at træffe en beslutning om eventuel deltagelse. Interesserede politikredse anmodes om snarest og senest den 15. august 2003 at rette henvendelse til Rigspolitiet, Personaleafdelingen Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan indhentes hos projektlederen, vicepolitiinspektør Georg Husted Christiansen på telefon Lene Frank politimester Brev til kredse om at deltage i forsøget Bilag 5 - side 2

42 42 Bilag 6 Pjece om kost, søvn og skiftearbejde Pjecen på de følgende to sider er uddelt ved de indledende møder med politikredsene og er samtidig distribueret til de fem forsøgskredse i forbindelse med postartsseminaret. Pjece om kost, søvn og skiftearbejde Bilag 6 - side 1

43 43 9 ANBEFALINGER VED UDFORMNING AF ARBEJDSTIDSSYSTEMER 1. Formindsk mængden af natarbejde 1.1. Overvej rutiner og beredskabets størrelse 2. Reducér antallet af nætter i træk: der bør kun arbejdes 2-4 nætter i træk 2.1. F.eks. undgå 7 nætter hver 3. uge 3. Undgå korte intervaller mellem 2 vagter 4. Planlæg for flest mulige friweekends 5. Planlæg for 8-timers vagter 6. Rotér med uret (morgen, eftermiddag og nat) 7. Systemet skal være så fleksibelt som muligt 8. Begræns afvigelser og informer i god tid om ændringer 9. Planlæg og informer i god tid om skifteplanen Yderligere information kan indhentes hos: Projektleder; Georg Husted Christiansen tlf eller Roskilde Politi tlf Mikael Kristiansen Jacob Rygaard Nielsen Poul Poulsen Mange mørke sider ved natarbejde Godt arbejdsmiljø = Godt liv

44 Hvad kan du selv gøre??? Det er gennem utallige undersøgelser og videnskabelige artikler slået fast, at skiftetjeneste både er psykisk og fysisk belastende for de ansatte. Samtidig er det ofte fremført, at skiftetjeneste er belastende, fordi arbejdsformen er en hæmsko for skabelsen af et fornuftigt og nært familieliv og en kontinuerlig deltagelse i det almindelige fritids og foreningsliv. Set i lyset heraf, og samtidig den kendsgerning, at det er bydende nødvendigt, at en væsentlig del af politiets medarbejdere i større eller mindre grad indgår i skiftetjeneste, har Rigspolitiet og Politiforbundet i Danmark besluttet at iværksætte et projekt, der skal udforme og afprøve nogle andre måder at afvikle skiftetjeneste på heriblandt information om gode kost og søvnvaner m.v. SØVN: Dagsøvn er af mange årsager sværere at få end nattesøvn Gå i seng så tidligt som muligt helst inden kl. 10 så bliver dagsøvnen længst. Prøv at få mindst 4 timers søvn inden du står op. Du kan eventuelt sove om aftenen inden du møder i nattevagt. En lur i løbet af dagen ½ time hvis du er træt, kan give dig energien tilbage. For meget søvn på denne måde kan på den anden side gøre det svært, at falde i søvn i din hovedsøvn. Er der støj i dit soveværelse: køb ørepropper og se om det hjælper. Man kan få en afbryder til dørklokken, så du ikke vækkes af naboen eller postbudet eller hæng et skilt på døren. Der kan købes mørklægningsgardiner, så dit soveværelse bliver mørkt. Et nordvendt soveværelse er oftest mest køligt og mørkt måske kan du bytte med børnene? Søvnritualer tandbørstning, læsning, nattøj, er med til at få dig til at falde bedre i søvn. Undgå kaffe, te, cola og chokolade i timerne inden søvnen. Hvis blæren er fyldt, vågner du lettere af dagsøvnen, dels fordi kroppen producerer mindre urin i nattesøvn, dels fordi du sover lettere. Undgå alkohol til at falde i søvn på. Nikotin er en stimulans, så undgå tobak i timerne inden du går i seng. Efter sidste nattevagt vil de fleste tage en kortere søvn 2 til 3 timer undgå søvn om eftermiddagen og så gå tidligt i seng om aftenen for at få 8 timers søvn. Hvis du sover længere, kan det være svært at få nattesøvn. Kontakt evt. egen læge for yderligere råd, hjælp m.m. KOST: De fleste skiftearbejdere har på ét eller andet tidspunkt problemer med maven. Noget af det kan mindskes ved at tage hensyn til hvad man spiser. Ens appetit påvirkes af døgnrytmeændringerne. Mange i natskift spiser flere små søde måltider i løbet af natten. Det kan være en måde at håndtere belastningerne på. Men det er også en usund måde at fylde maven på. Kombiner i stedet proteiner og flere slags kulhydrater. Tag f.eks. En ostemad på rugbrød med peberfrugt ovenpå. Store måltider gør en søvnig, så undgå tunge energirige måltider om natten. Undlad at spise ca. 3 4 timer inden du skal sove. Derudover er måltidernes placering med til at fastholde en døgnrytme. Sørg så vidt muligt for, at spise mindst ét måltid på samme tid hver dag. Hvis du har problemer med maven, så prøv dig frem evt. med at skrive det ned og se om det hjælper. MOTION: Skiftearbejdere motionerer nok lige så meget som andre men for skiftearbejdere har motion særlig betydning. Det er tilsyneladende lettere at fungere med skiftesystemet, hvis man er i god form. Så sørg for at bevæge dig. FAMILIE: Sæt skifteplanen på opslagstavlen så alle i familien kan se den. Planlæg din fritid, så du prioriterer tid sammen med din familie. Brug f.eks. video til at optage de Tv-udsendelser du gerne vil se, og brug aftenen til fælles aktiviteter. Åbenhed om problemer kræver at I snakker sammen. Bilagsrapport nr

45 45 Bilag 7 Dagsorden for introduktionsseminar den 6. og 7. november 2003 På næste side ses dagsordenen for seminaret. Dagsorden for introduktionsseminar den 6. og 7. november 2003 Bilag 7 - side 1

46 46 Projekt Skiftehold PROJEKT SKIFTEHOLD Program for informationsseminar Sted: Kursuscenter Avnø, Flyvervej 10, 4750 Lundby Mødetid: den 6. november kl Afslutning: den 7. november 2003 kl (+ efterfølgende frokost). Program: den 6. november 2003: Kl : Kl : Kl. 1800: Kl : Ankomst frokost. Præsentation af forsøgskredse og projektets nøglepersoner. Projektets baggrund v/ vpi. Georg Husted. Skiftehold og Sundhed v/maria Fischlein Branchearbejdsmiljørådet (BAR). Procedure og evaluering i forsøgsforløbet v/kommunikationsrådgiverne Peter Tholander og Henrik Bak Kommunikationsrådgivningsvirksomheden Bymusen. Middag. Oplæg til udarbejdelse af tjenesteplaner v/pa. Poul Poulsen og pa. Jacob Rygaard Roskilde Politi. den 7. november 2003: Kl : Kl : Kl. 1200: Udarbejdelse af tjenesteplaner. Afslutning. Frokost og afrejse. Alle tider er ca. tider. Georg Husted Christiansen Vicepolitiinspektør Projektleder 1

47 47 Bilag 8 Dagsorden til ERFA-møde den 10. marts nr. 1: 19/2-2004: Kære alle Det har vist sig umuligt at finde et centralt mødelokale til den 10. marts. I betragtning af, at der er tale om et kombineret ERFA- og arbejdsgruppemøde, der medfører, at 10 ud af formentlig 12 deltagere kommer fra det storkøbenhavnske område, har jeg besluttet, at afvikle mødet hos Rigspolitichefen. Mødet finder altså sted: onsdag den 10. marts kl i mødelokale 3 i Rigspolitichefens bygning (5. sal bag garderoben ved kantinen). Tilmelding til mig på mail: ghc001@politi.dk eller Med venlig hilsen Georg Husted Christiansen nr. 2: 8/3-2004: Kære Alle Jeg minder om ERFA-møde og arbejdsgruppe møde den 10. marts 2004 kl Dagsordenen bliver: Status i de enkelte kredse Problemer omkring tjenestetilrettelæggelse i forsøget Forsøgets videre forløb Eventuelt Frokost Efter frokost fortsætter arbejdsgruppen alene: Status efter morgenens erfaringer Forsøgets videre forløb Eventuelt. Med venlig hilsen Georg Husted Christiansen Dagsorden til ERFA-møde den 10. marts 2004 Bilag 8 - side 1

48 48 Bilag 9 Dagsorden for midtvejsseminar den 9. juni 2004 På næste side ses dagsordenen for seminaret. Dagsorden for midtvejsseminar den 9. juni 2004 Bilag 9 - side 1

49 49 Projekt Skiftehold PROJEKT SKIFTEHOLD Program for midtvejsseminar Sted: Coop Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Tid: den 9. juni 2004 kl Dagsorden: Velkomst Opridsning af forsøgets præmisser og betingelser Efterårets tiltag omkring evalueringen Status i kredsene med særlig fokus på: o Forsøgsprincippernes overholdelse (de obligatoriske krav) Hvorfor/hvorfor ikke o Succes/fiaskohistorier generelle problemstillinger o Poul Poulsen kommenterer tjenestetilrettelæggelsen. Eventuelt Afslutning Der serveres frokost undervejs. Deltagere: Glostrup: Tårnby: Hillerød: Odder: Fr.havn: Peter Stryhn Per Nørgaard Claus Andersen Bo Samson Fini Carlsen Gitte Brændgaard Kaj Møller Torkil Borup Kørselsvejledning: Fra Jylland: Vælg første afkørsel efter Lillebæltsbroen. Sving til højre ved afkørslen og vælg 1. ben i rundkørslen umiddelbart efter. Kursuscenteret ligger på højre hånd ca. 100 m fremme. Fra Sjælland: Vælg sidste afkørsel før Lillebæltsbroen. Sving til venstre ved afkørslen og vælg 1. ben i rundkørslen umiddelbart efter. Georg Husted Christiansen Vicepolitiinspektør Projektleder 1

50 50 Bilag 10 Dagsorden for ERFA-møde den 30. september 2004 På næste side ses dagsordenen for mødet. Dagsorden for ERFA-møde den 30. september 2004 Bilag 10 - side 1

51 51 Projekt Skiftehold PROJEKT SKIFTEHOLD Program for ERFA-møde Sted: Coop Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart Tid: den 30. september 2004 kl Dagsorden: Velkomst Gennemgang af udsagnsanalysen fra midtvejsseminaret o Evalueringsmæssige konsekvenser Gennemgang af aktiviteterne i forbindelse med slutevalueringen Status i kredsene Afslutning af forsøget o Information om afslutningsseminar i januar 2005 Eventuelt Afslutning Der serveres som vanligt kaffe og frokost undervejs. Deltagere: Glostrup: Tårnby: Hillerød: Odder: Fr.havn: Erik Johansen Per Nørgaard Claus Andersen Allan Mølleskov Pedersen Fini Carlsen Gitte Brændgaard Kaj Møller Torkil Borup Kørselsvejledning: Fra Jylland: Vælg første afkørsel efter Lillebæltsbroen. Sving til højre ved afkørslen og vælg 1. ben i rundkørslen umiddelbart efter. Kursuscenteret ligger på højre hånd ca. 100 m fremme. Fra Sjælland: Vælg sidste afkørsel før Lillebæltsbroen. Sving til venstre ved afkørslen og vælg 1. ben i rundkørslen umiddelbart efter. Georg Husted Christiansen Vicepolitiinspektør Projektleder 1

52 52 Bilag 11 Dagsorden til afslutningsseminar 27. og 28. januar 2005 Indkaldelse sendt som Vedr. Projekt Skiftehold. OBS OBS store vedhæftede filer med mange sider. Lad nedenstående kontaktperson stå for udskrivningen. Vedhæftede materiale bedes venligst viderebragt til politikredsens kontaktperson i projekt Skiftehold: Fini Carlsen Odder Torkil Borup Frederikshavn Erik Johansen Glostrup Sanne Bay Nissen Tårnby Allan Mølleskov Pedersen Hillerød Kære alle Hermed følger (OBS i 2 mails) udkastet til det endelige produkt samt bilag. Det er selvfølgelig sent i forhold til seminaret, men der er blevet arbejdet på det lige til nu. Peter Tholander fra Bymusen medsender følgende instruktion: I får hermed udkastet til projektets hovedrapport. Alt indholdet og strukturen er på plads, men der mangler lidt gennemskrivning for at sikre en ensartet fremstillingsform hele vejen igennem. Det skulle dog ikke være så meget, at I ikke kan holde ud at læse den. Før seminaret bedes alle deltagere læse selve hovedrapporten (ja, der er kort tid...). Hvis I får tid, vil jeg opfordre til, at I kaster jer over bilag 15 (og evt. også bilag 13 og 14). Det vil være rimeligt at udskrive bilag 1-15, som er vedhæftet. Bilagene skal kun ligge på nettet (dem får i i en separat mail om lidt). Den er der ikke umiddelbart brug for at printe. Bilag 30 får I med den samme mail, og det skal ikke offentliggøres. Det bør én person fra hver kreds printe, så I har det med til seminaret. Hvis I ikke kan læse PDF-filer, kan I hente en gratis Adobe reader her: Men hensyn til selve seminaret så mødes vi på Kursuscenter Avnø den 27. januar 2005 kl til frokost og vi slutter fredag den 28. januar 2005 kl kl (+ frokost) Dagsordenen rummer ét overordnet punkt, nemlig gennemgang af rapporten, hvor jeres kommentarer og input er afgørende vigtige. Vi strukturerer dagen nærmere, når vi mødes. Der bliver også afsat ganske lidt tid til hyggeligt samvær som en værdig afslutning på forsøget. Med venlig hilsen og på gensyn. Georg Husted Christiansen vicepolitiinspektør Rigspolitiet Dagsorden til afslutningsseminar 27. og 28. januar 2005 Bilag 11 - side 1

53 53 Bilag 12 Analysemodel for projekt skiftarbejde Formål med projektet Formålet med projektet er at afprøve nye måder at organisere skiftarbejdet i det danske politi i overensstemmelse med den nyeste viden om arbejdsmiljømæssige konsekvenser af organisering af skiftarbejde. Afprøvningen sker med henblik på at indsamle viden om mulighederne for mere hensigtsmæssige måder at afvikle skiftarbejdet. Der laves forsøg i 5 politikredse af forskellig størrelse, geografisk placering og alders- og kønsmæssig sammensætning, for at tilnærme forsøgets betingelser til det generelle billede af de danske politikredse. Projektets resultater, som bliver afdækket gennem forsøgets evaluering, vil efterfølgende blive formidlet til landets politikredse. Evalueringens formål og problemformulering Formålet med evalueringen er at undersøge, hvilke effekter ændringerne i skiftetjenesten i de 5 forskellige politikredse har for de skiftarbejdendes arbejdsliv. For at svare på dette forsøges det gennem evalueringen at afdække: Hvilke ændringer, der faktisk er sket i skiftetjenesten Hvordan disse ændringer opleves af dem som indgår i skiftetjenesten Hvorvidt der er andre indikationer på om skiftetjenesten fungerer bedre/dårligere Evalueringens metode Evalueringen benytter sig af 3 forskellige typer dataindsamlingsmetoder, afhængig af dataenes art, for at komme godt rundt om undersøgelsens problemformulering. 1: Der er indsamles dels en række data af kvantitativ art, som er tilgængelige gennem politikredsenes administrative registreringer. Det drejer sig om: Tjenesteplaner over den planlagte tjeneste. Opgørelser over den faktiske afholdte tjeneste. Opgørelser over sygefravær. Alle de administrative data dækker en periode forud for forsøget, og i selve forsøgsperioden. De administrative data tjener til at bistå i en vurdering af den ændrede skiftetjenestes funktion i praksis, herunder; at beskrive den planlagte og faktisk afholdte skiftetjeneste; at afdække særlige problemer, der skal løses undervejs eller fremover; at vurdere, i hvilken grad projektgruppens kriterier har kunnet følges i praksis; at følge udviklingen i sygefraværet. 2: Der gennemføres dels en spørgeskemaundersøgelse over to omgange (ved forsøgets start og slutning). Data herfra er både af kvantitativ og kvalitativ art. Spørgeskemaundersøgelsen benyttes til at indsamle en række baggrundsoplysninger om de skiftarbejdende medarbejdere, og til at afdække deres holdning til en række udvalgte temaer. Analysemodel for projekt skiftarbejde Bilag 12 - side 1

54 54 Spørgeskemaundersøgelsen har således til formål at undersøge hvilke effekter, den ændrede skiftetjeneste har haft for de ansattes arbejdsliv; herunder hvordan de selv oplever ændringerne i f.h.t.: Søvn Familie- og fritidsliv Helbred. 3: Endelig indeholder evalueringen en kvalitativ interviewundersøgelse med udvalgte repræsentanter fra hver af de 5 forsøgskredse. Formålet med interviewundersøgelsen er: At få en kvalitativ uddybning og præcisering af udvalgte temaer fra evalueringens 2 øvrige dele. Hypoteser omkring skiftarbejde og arbejdsliv En række hypoteser ligger til grund for evalueringens metode og de søgeveje der vælges. Nedenfor er de centrale hypoteser omkring skiftarbejde og arbejdslivet gennemgået: Alder (x) spiller en stor rolle for hvordan skiftetjenesten opleves (y), hvordan skiftarbejdet påvirker søvnen (y), og hvilken indflydelse det har på helbredet (y). Begrundelse: Jo ældre jo sværere har kroppen ved at omstille sig til ny søvnrytme. En række undersøgelser underbygger, at det med årene bliver sværere for kroppen at klare omstillingen mellem skift. Det har betydning for helbredet og for søvnen. Jo længere periode i livet man har arbejdet i skiftetjeneste, jo større bliver belastningen for helbred og søvn. Begrundelse: En række undersøgelser viser, at belastningen ved skiftarbejde vokser, jo længere periode man indgår i skiftarbejdet. Hænger i øvrigt tæt sammen med ovenstående på den måde, at de to faktorer følges ad og forstærker hinanden. Kvinder(x) vil opleve belastningen fra skiftarbejde anderledes end mænd (x), både hvad angår belastning i f.h.t. det sociale liv, helbred og søvn (y). Begrundelse: Trods stor udvikling i ligestilling mellem kønnene i DK, er der stadig en forskel i kønnenes indhold i f.h.t. hjem og børn. Med flere forpligtelser i f.h.t. familie og hjem, vil det alt andet lige være sværere at få skiftarbejdet indpasset. Det betyder også, at familiemæssige omstændigheder (som behandles i de næste hypoteser) sammen med kønnet er væsentlige faktorer. Der er endvidere meget der taler for, at fysiologiske og biologiske forskelle kønnene imellem kan have betydning for kroppens reaktion på skiftarbejdet. Enlige (x) vil have lettere ved at få deres skiftetjeneste og deres øvrige sociale liv til at passe sammen (y) end ansatte som bor sammen med en partner (x). Ansatte uden hjemmeboende børn (x) vil have lettere ved at få skiftetjeneste og det øvrige sociale liv til at passe sammen (y) end ansatte med børn (x). Partners arbejdstider (x) har betydning for hvordan skiftetjenesten opleves at passe sammen med familielivet (y). Partnerens accept eller mangel på samme af arbejdstiderne (x) har betydning for hvordan skifttjenesten opleves af den ansatte (y). Begrundelse: De fire ovenstående hypoteser omhandler familiemæssige omstændigheder, der kan have indflydelse på hvordan skiftarbejdet opleves. Begrundelsen i alle tilfældene er, at al viden på området siger, at de familiemæssige forpligtelser har stor betydning for hvor fleksibel det er muligt at være i forbindelse med skiftetjenesten. D.v.s. jo flere forpligtelser i baglandet (f.eks. børn, ægtefælles arbejdstider, fritidsaktiviteter mm) jo større krav til koordinering og planlægning i f.h.t. skiftetjenesten. Indtagelse af stimulanser som rygning, kaffe/te-drikning og alkohol (x) har betydning for helbredet (y), men omvendt kan en øget belastning fra skiftarbejdet (x), eller i øvrigt helbredsmæssige belastninger (x), medføre øget indtag af stimulanser (y). Begrundelse: Det er almindeligt kendt, at mange mennesker reagerer på stress og belastninger ved at øge indtaget af stimulanser som f.eks. smøger, kaffe/te og måske også alkohol. Sammenhængen er ikke nødvendigvis særlig tydelig, og kan også tænkes at gå den anden vej, men det er værd at have for øje. Motion (x) har stor betydning for helbredet (y), men formodes også at have en betydning for hvorledes kroppen evner at tilpasse sig skiftarbejdet, både i f.h.t. hvordan skiftarbejdet opleves at belaste søvn (y) og det sociale liv (y). Omvendt kan en øget belastning fra skiftarbejdet (x) også Analysemodel for projekt skiftarbejde Bilag 12 - side 2

55 55 være et pres i f.h.t. at få dyrket motion (y). Begrundelse: Undersøgelser viser, at motion er en vigtig faktor for kroppens evne til at tilpasse sig skiftende arbejdstider. Samtidig kan årsag/virkning også tænkes at være den anden vej rundt, da tiden og overskuddet til at dyrke motion let kan presses, f.eks. af arbejdstiderne. Sammenhængen er sandsynligvis ikke særlig tydelig, men er værd at holde sig for øje. Søvn. Arbejdstidens længde, skiftenes længde, skifteretningen (med/mod uret) og længden af overgangene mellem skift (x) har betydning for søvnen (y) og for helbredet (y). Begrundelse: En række undersøgelser viser, at korte arbejdstider, korte skift, skift med uret og lange overgange mellem skift er bedre for helbredet og for søvnen. Analysemodel for projekt skiftarbejde Bilag 12 - side 3

56 56 Teorimodel for skiftarbejde og arbejdsliv hos politiet Xe-n Uafhængige eksterne variabler Xi-n Uafhængige interne variabler Y-n Afhængige variabler. Virknings-variabler O-n Observationsvariabler. Virkningsvariablernes udtryk Xe1 Køn (1) Xi1 Politikreds Y1 Søvn: Mængde, kvalitet, opvågnen, indsovning, skiftovergange, brug af sovemedicin (21-26 og 37c) O1 Tilfredshed m. skiftetjeneste Xe2 Alder (2) Xi2 Antal år i skiftetjeneste i kredsen (3) Xe3 Civilstand (11) Xi3 Fravær fra skiftetjeneste: Længere fravær, kortere nyligt fravær og arbejdstidsændringer (4, 5 og 8) Xe4 Hjemmeboende børn (12) Xi4 Ugentlig arbejdstid (6 og 7) Y4 Skiftetjenestens påvirkning af sociale liv (30, 31 og 37a og b) Y2 Tilfredshed med skiftesystem: regelmæssighed, forudsigelighed og fleksibilitet (27) O2 Sygefravær Y3 Pres på arbejdstider (28) O3 Generel vurdering af sammenhæng mellem arbejdstider og livsførelse (38) Xe5 Partner 1: Partners ugentlige arbejdstid (13) Xi5 Ændringer i tjenesteplaner (9) Y5 Helbred Xe6 Partner 2: Partners tjenestetype (14) Xi6 Tjenestetype (10) Xe7 Partner 3: Partners holdning til respondentens skiftarbejde (15) Xi7 Skiftprincipper 1: Skiftretning Xe8 Rygevaner (16 og 17) Xi8 Skiftprincipper 2: Skiftlængde Xe9 Drikkevaner: kaffe/te og alkohol (18 og 19) Xi9 Skiftprincipper 3: Overgang ml. skift Xe10 Motion (20) Xi10 Skiftprincipper 4: Antal timer på skift (Tallene i parentes i tabellen angiver de spørgsmål i spørgeskemaet, som omhandler variablen) Analysemodel for projekt skiftarbejde Bilag 12 - side 4

57 57 Figur 1 (virkning af de eksterne variable): Uafhængige eksterne variable (Xe) Uafhængige interne variable (Xi) Xe1 køn Xe2 alder Skiftprincipper 1-4 Xi7-Xi10 Xe3 civ.st. Xe4 børn. Xi1 kreds Xi2 antal år i skift Xe9 drik Partner 1-3 Xe5-Xe7 Xe8 røg Xe10 motion Xi3 fravær Xi5 brud planl. Xi4 arb.tid Xi6 tjenestetype Afhængige variable, virkningsvariable (Y) Y1 søvn Y2 tilfredshed Y3 arbejdstid Y4 socialt liv Y5 helbred Observationsvariable, virkningsvariablernes udtryk (O) O1 tilfredshed m. skift O2 sygefravær O3 sammenhæng skift og øvrige liv Analysemodel for projekt skiftarbejde Bilag 12 - side 5

58 58 Figur 2 (virkning af de interne variable): Uafhængige eksterne variable (Xe) Xe1 køn Xe2 alder Skiftprincipper 1-4 Xi7-Xi10 Xe3 civ.st. Xe4 børn. Xi1 kreds Xi2 antal år i skift Xe9 drik Partner 1-3 Xe5-Xe7 Xe8 røg Xe10 motion Xi3 fravær Xi5 brud planl. Xi4 arb.tid Xi6 tjenestetype Afhængige variable, virkningsvariable (Y) Y1 søvn Y2 tilfredshed Y3 arbejdstid Y4 socialt liv Y5 helbred Observationsvariable, virkningsvariablernes udtryk (O) O1 tilfredshed m. skift O2 sygefravær O3 sammenhæng skift og øvrige liv Analysemodel for projekt skiftarbejde Bilag 12 - side 6

59 59 Figur 3 (tilbagevirkning mm.): Uafhængige eksterne variable (Xe) Xe1 køn Xe2 alder Skiftprincipper 1-4 Xi7-Xi10 Xe3 civ.st. Xe4 børn. Xi1 kreds Xi2 antal år i skift Xe9 drik Partner 1-3 Xe5-Xe7 Xe8 røg Xe10 motion Xi3 fravær Xi5 brud planl. Xi4 arb.tid Xi6 tjenestetype Afhængige variable, virkningsvariable (Y) Y1 søvn Y2 tilfredshed Y3 arbejdstid Y4 socialt liv Y5 helbred Observationsvariable, virkningsvariablernes udtryk (O) O1 tilfredshed m. skift O2 sygefravær O3 sammenhæng skift og øvrige liv Analysemodel for projekt skiftarbejde Bilag 12 - side 7

60 60 Bilag 13 Skiftearbejdets belastninger I dette bilag analyseres data fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene med henblik på at vise, hvilke af skiftearbejdets belastninger, der optræder blandt politiets ansatte i beredskabet. En opsummerende beskrivelse af indholdet i dette bilag kan ses i hovedrapporten. Indhold: 1 Datagrundlaget Generel oplevelse Belastninger af søvnen Belastninger af helbredet Belastninger af parforholdet Belastninger af familie- og fritidslivet...8 Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 1

61 61 1 Datagrundlaget Dette bilag er baseret på et sæt af data for alle respondenter, der arbejder i skiftearbejde. Det vil sige alle respondenter fra både forsøgskredsene og kontrolkredsen, som har svaret, at de arbejder i almindelig skiftetjeneste (treholdsskift). Både besvarelser fra 2003 og 2004 er medtaget får at få det størst mulige sample. Dette er det størt og bedst mulige sample (i alt 420 respondenter). når vi skal udtale os generelt om skiftearbejdets betydning for politiansatte i beredskabet. Datagrundlaget for analysen nedenfor kan ses i tabelform i bilag 25. Desuden er der inddraget viden fra de 10 fokusgruppeinterviews i forsøgskredsene. 2 Generel oplevelse I det følgende gennemgåes fire spørgsmål om de skiftearbejdendes generelle oplevelse af skiftearbejdet. Er du alt i alt tilfreds med den nuværende skiftetjeneste? 4 35% 3 25% 15% 1 5% Nej Usikker Ja Figuren ovenfor viser, at 38% af respondenterne er tilfredse, mens 28% er utilfredse. En væsentlig andel (33%) er usikre på, hvad de skal svare. En vigtig forklaring på dette er, at spørgsmålet både forstås som: 1) Er du tilfreds med den måde, skiftetjenesten fungerer på på din arbejdsplads, eller 2) Er du tilfreds med at du har skiftetjeneste (og ikke dagtjeneste)? En anden forklaring, som understøttes af den øvrige viden fra projektet er, at mange skiftearbejdende både oplever fordele og ulemper ved skiftearbejdet. I hvor høj grad opfylder den nuværende skiftetjeneste de ønsker du kunne have om regelmæssighed? 4 35% 3 25% 15% 1 5% Slet ikke Ikke nok Noget Meget Særdeles godt Figuren ovenfor viser, at 26% er meget eller særdeles tilfredse med regelmæssigheden, mens 37% er decideret utilfredse. Også hér er der en betragtelig mellemgruppe (38%). Dette skal ses i lyset af, at skiftetjeneste i nogle sammenhænge kan afvikles meget regelmæssigt (dvs. med faste rytmer i skiftene mellem de forskellige vagttyper og frihedsperioder). Når regelmæssigheden brydes i politiets beredskab, skyldes det primært at opgaverne fordeler sig ujævnt over tiden og at der opstår pludselig sygdom eller uforudsete ekstraopgaver (herunder afgivelser til andre politikredse). Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 2

62 62 I hvor høj grad opfylder den nuværende skiftetjeneste de ønsker du kunne have om forudsigelighed? 4 35% 3 25% 15% 1 5% Slet ikke Ikke nok Noget Meget Særdeles godt Figuren ovenfor viser, at 24% er meget eller særdeles tilfredse med forudsigeligheden, mens 37% er decideret utilfredse. Også her kan skiftetjeneste i andre sammenhænge være meget forudsigelig, og forklaringerne på den manglende forudsigelighed kan være de samme som vedr. regelmæssigheden, samt at der i nogle kredse planlægges med en ganske kort tidshorisont (ned til ca. 1 måned), hvilket gør det svært for den ansatte at planlægge sit familie- og fritidsliv. Bemærk, at det relativt ringe resultat bryder med to af projektets obligatoriske krav (formuleret ud fra viden om sundere skiftetjeneste): Begræns afvigelser og informer i god tid om ændringer Planlæg og informer i god tid om skifteplanen I hvor høj grad opfylder den nuværende skiftetjeneste de ønsker du kunne have om fleksibilitet? 4 35% 3 25% 15% 1 5% Slet ikke Ikke nok Noget Meget Særdeles godt Figuren ovenfor viser, at 32% er meget eller særdeles tilfredse med forudsigeligheden, mens 29% er decideret utilfredse. Fleksibiliteten ved skiftetjeneste afhænger i høj grad af, om arbejdspladsen løbende kan op- og nedjustere antallet af ansatte på jobbet (og mængden af opgaver den pågældende dag) - med mindre fleksibiliteten skabes via bytning mellem medarbejderes vagter. Bytning kan være en god løsning i akutte situationer, men i for udstrakt grad kan bytning medføre, at regelmæssigheden brydes, og at skiftenes længde og rotation forstyrres (i modstrid med projektets obligatoriske krav). Når det handler om ansatte i politiets beredskab, er det ofte vanskeligt at op- eller nedjustere antallet af folk på vagt. Det skyldes, at der eksisterer minimumstal for hvor mange, der skal være på vagt på forskellige ugedage og klokkeslet. Jo nærmere dette minimumstal kræves at svare til det antal folk, der er på arbejde (altså: der må ikke være for mange, der ellers kunne løse særlige eller mere tidsuafhængige opgaver), som sværere bliver det at skabe fleksibilitet. Fleksibiliteten afhænger dog også - ligesom regelmæssigheden og forudsigeligehden - af den konkrete måde, skiftetjenesten planlægges og administreres på i den enkelte kreds. Bemærk, at det relativt ringe resultat bryder med et af projektets obligatoriske krav (formuleret ud fra viden om sundere skiftetjeneste): Systemet skal være så fleksibelt som muligt Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 3

63 63 3 Belastninger af søvnen Belaster dine nuværende arbejdstider din søvn? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren viser, at 61% oplever, at skiftearbejdet belaster deres søvn delvist eller i høj grad, mens 39 % oplever ingen eller meget lille belastning. Bemærk, at der her ikke spørges specifikt til søvnen i forbindelse med de mere belastende skift (nat og subsidiært eftermiddag). Hvordan vurderer du den mængde søvn, du normalt får i perioder med natskift? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Kunne bruge meget mere Kunne bruge lidt mere Får den rigtige mængde Får mere end rigeligt Figuren viser, at 23% får nok søvn efter natarbejde, mens 77% oplever, at de får for lidt søvn efter nattjeneste. Som det fremgår af næste figur, hænger dette sammen med, at mange vågner for tidligt, når de sover om formiddagen/middagen. Under fokusgruppeinterviewene fremhævede mange, at de vågner ved tiden, og har svært ved at falde i søvn igen. Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 4

64 64 Vågner du nogensinde tidligere end du havde planlagt i perioder med natskift? 4 35% 3 25% 15% 1 5% Næsten aldrig Sjældent Nogen gange Tit Næsten altid Figuren viser, at hele 63% tit eller altid vågner tidligere end planlagt efter natarbejde. Se kommentaren ovenfor. De fleste vågner fordi de skal tisse eller bare ikke kan sove længere. I nogle tilfælde skyldes opvågningen dog udefrakommende støj som f.eks. egne børn, der kommer tidligt fra skole. Bemærk, at kun ca. 6% af respondenterne vågner tidligere end planlagt i de perioder, de har dag- eller aftenarbejde (se evt. bilag 30). Hvor godt sover du normalt i perioder med natskift? 35% 3 25% 15% 1 5% Virkelig dårligt Dårligt Middel Godt Virkelig godt Figuren viser, at ca. 47% sover dårligt eller virkelig dårligt efter natarbejde, mens 23% sover godt eller virkelig godt. Dette skal ses i sammenhæng med, at hele 7 af respondenterne anfører, at de sover godt eller virkelig godt i de perioder, de har dag- eller aftenarbejde (se evt. bilag 30). Også her viser natarbejdet sig altså at have en stærkt belastende effekt på søvnen (og dermed helbredet). Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 5

65 65 Har du svært ved at falde i søvn i perioder med natskift? 4 35% 3 25% 15% 1 5% Næsten aldrig Sjældent Nogen gange Tit Næsten altid Figuren viser, at relativt få har svært ved at falde i søvn efter natarbejdet, men at 34% trods alt har svært ved det nogle gange eller oftere. Efter dagarbejde har kun svært ved at falde i søvn, mens aftenarbejde giver problemer for ca. 35%. Opstår der problemer med søvnen i overgangsperioder fra ét skift til det næste? Nej, sjældent eller aldrig Ja Figuren viser, at halvdelen af respondenterne oplever søvnproblemer ved overgangen fra en type skift til et nyt. Det er bl.a. denne problemstilling, der danner baggrunden for projektets obligatoriske krav om at undgå korte intervaller mellem to vagter, da der så bliver længere tid til at få rettet døgnrytmen op igen. Bruger du sovemedicin for at falde i søvn? Ja, en gang om ugen eller oftere Ja, en gang om måneden eller oftere Ja, en gang hvert ½ år eller oftere Sjældent eller aldrig Figuren ovenfor viser, at 95% af respondenterne sjældent eller aldrig benytter sovemedicin. Dette vurderes umiddelbart at svare til det normale niveau for danskere i samme aldersgrupper. Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 6

66 66 4 Belastninger af helbredet Belaster dine nuværende arbejdstider dit helbred? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser, at 62% af de skiftearbejdende oplever, at skiftearbejdet ikke belaster deres helbred eller kun gør det meget lidt. 31% oplever en delvis belastning, mens 7% oplever at helbredet belastes i høj grad. Dette er et interessant spørgsmål, fordi tallene står i en vis modstrid til forskningen om skiftearbejde og helbred. Hér er der ingen tvivl om, at skiftearbejdet er belastende. På samme måde siger en stor del af respondenterne selv, at deres søvn er belastet i en ret høj grad. Da søvnkvalitet og helbred hænger tæt sammen, er svarene umiddelbart ulogiske. En forklaring kan være, at det er umiddelbart mærkbart for den enkelte, når man sover dårligt, mens sammenhængen mellem skiftearbejdet og helbredet er mere abstrakt og ikke ikke umiddelbart kan sanses kropsligt. Ikke mindst fordi en stor del af respondenterne vurderer deres helbred som godt eller meget godt og dyrker en del motion. Det er sikkert vanskeligt at skabe en rent intuitivt mærkbar sammenhæng mellem skiftearbejde og helbred blandt de ansatte i politiet, men svarene på dette spørgsmål kunne tyde på, at mange ikke har en fuld viden om den videnskabelige viden om skiftearbejde og helbred. Man svarer jo typisk ud fra en kombination af egne oplevelser og abstrakt viden. Svaret kunne altså inspirere til en større indsats for at informere om skiftearbejdets belastninger og den enkelte / arbejdspladsens muligheder for at reducere belastningen. 5 Belastninger af parforholdet Hvordan forholder din partner sig til, at du arbejder i skift? 35% 3 25% 15% 1 5% Meget modvillig Noget modvillig Neutral Noget støttende Meget støttende Figuren ovenfor viser, at en stor del af respondenterne oplever en pæn støtte fra den ansattes partner, når det handler om skiftearbejdet. 51% oplever noget eller meget støtte, mens 29% oplever en neutral attitude hos partneren. Det er dog også værd at bemærke de sidste, som oplever decideret modvilje. Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 7

67 67 Det er ikke udfra projektets kilder muligt at udtale os om, i hvilket omfang skiftearbejdet får egentlige konsekvenser for de ansattes parforhold. 6 Belastninger af familie- og fritidslivet I dette afsnit analyseres svarene på de spørgsmål, der handler om de skiftearbejdendes familieliv og fritid. Hvordan synes du, at skiftetjenesten påvirker: dit familieliv? dine fritidsaktiviteter? 1 Flest ulemper Ved ikke Flest fordele Figuren ovenfor viser, at der både er fordele og ulemper ved skiftearbejdet i relation til familien og fritiden - en forståelse, der også kom til udtryk hos fokusgrupperne. Der er en overvægt af respondenter, der hælder til, at det familien og fritiden var bedre stillet uden skiftearbejde, mens omkring hælder til, at der er flest fordele. Fritidslivet er samlet set lidt mere belastet end familielivet. Hvor meget påvirker skiftetjenesten dine muligheder for: 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% I meget I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj ringe grad grad at lave ting sammen med din nærmeste familie? at lave ting sammen med venner og bekendte i din fritid? at dyrke sports- og hobbyaktiviteter i din fritid? at lave huslige opgaver i din fritid? Figuren ovenfor viser hvor meget mulighederne for familieliv, vennearrangementer, sport, fritid og huslige opgaver bliver påvirket af skiftetjenesten. Da der både er fordele og ulemper ved skiftetjenesten, er svarene på spørgsmålet desværre ikke helt let at tolke, idet en høj grad af påvirkning både kan betyde, at mulighederne er bedre og dårligere end ved almindelig dagtjeneste. Det er dog ret tydeligt, at mulighederne for at løse huslige opgaver i følge resondenterne er mindre påvirket end de andre tre dimensioner. Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 8

68 68 Belaster dine nuværende arbejdstider: 5 45% 4 35% 3 25% dit familieliv? dine fritidsinteresser? 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser, at ca. 6 af respondenterne oplever, at familien og fritidslivet er delvist eller højt belastet af skiftearbejdet; igen med en tendens til, at fritidsinteresserne er lidt hårdere belastet. Skiftearbejdets belastninger Bilag 13 - side 9

69 69 Bilag 14 Skiftearbejdets sammenhænge I dette bilag analyseres data fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene for at undersøge projektets hypoteser om skiftearbejdets sammenhænge i politiets beredskab (hypoteserne er beskrevet i bilag 12). En opsummerende beskrivelse af indholdet i dette bilag kan ses i hovedrapporten. Indhold: 1 Datagrundlag Systematik Hypotese 1: Alder Tilfredshed med skiftetjeneste Søvn Familie- og fritidsliv Helbred Opsamling om alderens betydning Hypotese 2: Køn Familie- og fritidsliv Helbred Søvn Opsamling om kønnets betydning Hypotese 3: Enlig eller samboende Tilfredshed med skiftetjeneste Familie- og fritidsliv Opsamling om civilstandens betydning Hypotese 4: Hjemmeboende børn Ingen hjemmeboende børn/skiftetjeneste Søvn Accept hos partner Familie- og fritidsliv Opsamling om betydningen af hjemmeboende børn Hypotese 5: Partneren Partner, der selv har skiftearbejde Partnerens arbejdstid Partnerens accept Opsamling om betydningen af partneren Hypotese 6: Motion Helbred Søvn Opsamling om betydningen af motion Hypotese 7: Rygning, kaffe og alkohol Rygning og helbred Rygning og søvn Kaffe og søvn Opsamling om betydningen af rygning, kaffe og alkohol...30 Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 1

70 70 1 Datagrundlag Dette bilag er baseret på et sæt af data for alle respondenter, der arbejder i skiftearbejde. Det vil sige alle respondenter fra både forsøgskredsene og kontrolkredsen, som har svaret, at de arbejder i almindelig skiftetjeneste (treholdsskift). Både besvarelser fra 2003 og 2004 er medtaget får at få det størst mulige sample. Dette er det størst og bedst mulige sample (i alt 420 respondenter). når vi skal udtale os generelt skiftearbejdets sammenhænge. Datagrundlaget for analysen nedenfor kan ses i tabelform i bilag 26. Desuden er der inddraget viden fra de 10 fokusgruppeinterviews i forsøgskredsene. 2 Systematik I dette bilag analyseres data fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene for at undersøge projektets hypoteser om skiftearbejdets sammenhænge i politiets beredskab (hypoteserne er beskrevet i bilag 12). Første trin har været at udvælge: 1. En række spørgsmål fra undersøgelsen, der belyser de relevante demografiske variable; f.eks. køn og alder 2. En række spørgsmål, der belyser de øvrige faktorer, der indgår i hypoteserne (primært om skiftearbejdets belastninger) I alt er der udvalgt 31 spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen, som er indgået i databehandlingen. Disse spørgsmål er i første omgang blevet krydset med hinanden med henblik på at belyse hypoteserne bedst muligt. Resultaterne af disse krydsninger er gennemgået nedenfor. Efterfølgende er der sket en maskinel krydsning på alle leder og kanter for at se, om andre sammenhænge mellem spørgsmålene havde en signifikant betydning på mindst 95%. Disse resultater er gennemgået kritisk og sorteret. En lille del af dem omhandlede skiftearbejdets betydning og sammenhænge, og er medtaget nedenfor, mens en række omhandlede sammenhænge, der intet havde med skiftearbejde at gøre; f.eks. at rygerne dyrkede mindre motion end ikke-rygerne. Disse sammenhænge har ingen relevans for problemstillingen og er derfor ikke medtaget. 3 Hypotese 1: Alder Alder (x) spiller en stor rolle for hvordan skiftetjenesten opleves (y), hvordan skiftarbejdet påvirker søvnen (y), og hvilken indflydelse det har på helbredet (y). Begrundelse: Jo ældre jo sværere har kroppen ved at omstille sig til ny søvnrytme. En række undersøgelser underbygger, at det med årene bliver sværere for kroppen at klare omstillingen mellem skift. Det har betydning for helbredet og for søvnen. 3.1 Tilfredshed med skiftetjeneste Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 2

71 71 Er du alt i alt tilfreds med den nuværende skiftetjeneste? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Over Under 31 Nej Usikker Ja Figuren ovenfor viser, at der er en relativt klar sammenhæng mellem alder og den generelle tilfredshed med skiftetjenesten, således at de ældste har en højere utilfredshed (52%) end den yngste gruppe (38%). I hvilket omfang synes du alt taget i betragtning, at der er overensstemmelse mellem dine nuværende arbejdstider og dit øvrige liv? Fuldstændig 3% mellem fuldstændig og noget 42% Noget 34% mellem noget og ingen Ingen Over Under 31 Figuren ovenfor underbygger sammenhængen mellem alder og tilfredshed, idet der er en ret klar sammenhæng mellem alder og hvordan personen opfatter sammenhængen mellem arbejdslivet og det øvrige liv, således at de ældste oplever en dårligere sammenhæng end den yngste gruppe. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 3

72 Søvn Hvordan vurderer du den mængde søvn, du normalt får i perioder med natskift Kunne bruge meget mere 32% Kunne bruge lidt mere 45% Får den rigtige mængde 22% Får mere end rigeligt 1% 1 Over Under 31 Figuren ovenfor viser, at der er en klar sammenhæng mellem alder og søvnmængden efter natskift, således at flere af ældste (46%) har brug for meget mere søvn, mens flere i den yngste gruppe har brug for lidt mere søvn (56%). Derimod er gruppen, der får en passende søvnmængde, relativt uafhængig af alder. Hvor godt sover du normalt i perioder med natskift 45% 4 35% 3 25% 15% Virkelig dårligt Dårligt Middel Godt Virkelig godt 1 5% Over Under 31 Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 4

73 73 Figuren ovenfor viser, at der er en klar sammenhæng mellem alder og søvnkvaliteten efter natskift, således at der i ældste gruppe er flere end i den yngste gruppe (27% mod 5%), der sover virkelig dårligt. Modsat er der flere i den yngste gruppe, der sover middel (4 mod 21%). Derimod er grupperne, der sover godt eller virklig godt, ikke strækt aldersafhængige. Vågner du nogensinde tidligere end du havde planlagt i perioder med natskift 45% 4 35% 3 25% 15% Næsten aldrig 6% Sjældent 9% Nogen gange 22% Tit 34% Næsten altid 29% 1 5% Over Under 31 Figuren ovenfor viser, at der er en klar sammenhæng mellem alder og tidlig opvågnen efter natskift, således at der i ældste gruppe er flere end i den yngste gruppe (42% mod 21%), der næsten altid vågner tidligere end planlagt. Kategorien "Tit" er rimeligt aldersuafhængig, mens gruppen med respondenter, der nogen gange vågner tidligere, har en overvægt af de yngre (27% mod 12%). Kategorierne sjældent eller aldrig scorer lavt og er ikke særlig aldersrelaterede. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 5

74 74 Vågner du nogensinde tidligere end du havde planlagt i perioder med dagskift 45% 4 35% 3 25% 15% Næsten aldrig Sjældent Nogen gange Tit Næsten altid 1 5% Over Under 31 Figuren ovenfor viser det samme spørgsmål, bare efter dagskift. Her er billedet vendt, så kun meget få - tit eller næsten altid - vågner før de havde planlagt. Aldersafhængigheden svarer dog til samme spørgsmål vedr. natarbejde. Har du svært ved at falde i søvn i perioder med natskift 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Over Under 31 Næsten aldrig Sjældent Nogen gange Tit Næsten altid Figuren ovenfor viser, at der er en klar sammenhæng mellem alder og problemer med at falde i søvn efter natskift, selv om dette problem er mindre udbredt end problemerne med søvnkvalitet og tidlig opvågnen. I den ældste gruppe er langt flere end i den yngste gruppe (38% mod 9%), der tit eller næsten altid har svært ved at falde i søvn efter natskift. I tråd med dette billede har en større andel af de yngste end de ældste næsten aldrig problemer med at falde i søvn (44% mod ). Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 6

75 75 Opstår der problemer med søvnen i overgangsperioder fra ét skift til det næste Nej, sjældent eller aldrig Ja 1 Over Under 31 Figuren ovenfor viser, at der er kun er en svag sammenhæng mellem alderen og hvor store problemer, respondenterne oplever ved overgangen fra en type skift til det næste. Bruger du sovemedicin for at falde i søvn? Ja, en gang om ugen eller oftere Ja, en gang om måneden eller oftere Ja, en gang hvert ½ år eller oftere Sjældent eller aldrig Over Under 31 Figuren ovenfor viser, at selv om kun relativt få bruger sovemedicin, så er det især den ældre halvdel af de skiftearbejdende, der gør det. Især de 1 af den ældste gruppe, der bruger sovemedicin mellem en gang om måneden og en gang om ugen er værd at bemærke, idet dette forbrugsmønster kunne tyde på, at de bruger det i forbindelse med natarbejde, som typisk sker ca. hver fjerde Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 7

76 76 uge. Denne tese underbygges af eksempler fra fokusgrupperne med ældre medarbejdere, der bruger sovemedicin for at forbedre søvnens kvalitet og længde efter natskift. Det bør siges, at der for dette spørgsmåls vedkommende er tale om så små procentdele af respondenterne, der svarer andet end "Sjældent eller aldrig", at usikkerheden ved udsvingene er større end ved de fleste af de øvrige spørgsmål. 3.3 Familie- og fritidsliv Belaster dine nuværende arbejdstider dit familieliv? I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke 1 Over Under 31 Figuren ovenfor viser, at der er en relativt klar sammenhæng mellem alder og belastningen af familielivet, således at der i den ældste gruppe er flere, der i høj grad oplever belastningen end i den yngste gruppe (19% mod 8%). Belaster dine nuværende arbejdstider dine fritidsinteresser? I høj grad 16% Til dels 44% Meget lidt 31% Slet ikke 8% 1 Over Under 31 Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 8

77 77 Figuren ovenfor viser, at der er en vis sammenhæng mellem alder og belastningen af fritidsinteresserne, således at der i den ældste gruppe er flere, der i høj grad oplever belastningen end i den yngste gruppe (25% mod 17%). 3.4 Helbred Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Over Under 31 1 Dårligt Mindre godt Godt Vældigt godt Fremragende Figuren ovenfor skal alene illustrere, at langt hovedparten af respondenterne oplever, at deres helbred er godt, vældigt godt eller fremragende. Belaster dine nuværende arbejdstider dit helbred? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Over Under 31 I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 9

78 78 Figuren ovenfor viser, at der er en klar sammenhæng mellem alderen og hvorvidt respondenterne oplever, at skiftearbejdet belaster deres helbred, således at der i de ældste grupper er flere end i de yngste grupper, der oplever en belastning. Belaster dine nuværende arbejdstider din søvn? I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke 1 Over Under 31 Figuren ovenfor viser, at der er en klar sammenhæng mellem alderen og hvorvidt respondenterne oplever, at skiftearbejdet belaster deres søvn i høj grad, således at der i de ældste grupper er flere end i de yngste grupper, der oplever en høj belastning. For de øvrige grader af belastning er sammenhængen svagere. 3.5 Opsamling om alderens betydning Spørgeskemaundersøgelsen har klart bekræftet hypotese 1 om, at: Alder spiller en stor rolle for hvordan skiftetjenesten opleves, hvordan skiftarbejdet påvirker søvnen, og hvilken indflydelse det har på helbredet. Mere konkret er der konstateret følgende statistiske sammenhænge mellem alder og belastning blandt de skiftearbejdende i politiets beredskab: De ældste er lidt mindre tilfredse med skiftetjenesten De ældste oplever en noget dårligere sammenhæng mellem skiftetjenesten og deres øvrige liv De ældste oplever, at skiftearbejdet belaster deres søvn væsentligt mere De ældste sover klart mindre og dårligere efter natarbejde De ældste vågner klart oftere tidligere end planlagt, når de sover efter natarbejde De ældste har sværere ved at falde i søvn efter natarbejde De ældste har lidt flere problemer med søvnen ved overgangsperioder fra ét skift til det næste En mindre del af de ældste lader til at bruge sovemedicin i perioder med natarbejde De ældste oplever en noget større belastning af familielivet De ældste oplever en lidt større belastning af deres fritidsinteresser De ældste oplever, at skiftearbejdet belaster deres helbred væsentligt mere Det skal bemærkes, at der er tale om tendenser. Både fokusgrupper og spørgeskemadata viser, at ikke alle respondenter har de nævnte problemer. "Muren" Et interessant og meget tydeligt mønster i fokusgrupperne handler om det tidspunkt i livet, hvor skiftearbejdet begynder at gnave. Mange af de interviewede havde det fint med skiftetjenesten i de unge år og mens børnene var små, men havde så oplevet, at de Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 10

79 79 pludselig - ofte indenfor et års tid - var blevet meget mere belastet af skiftearbejdet. For de fleste kom dette som lidt af en overraskelse, for de havde jo altid været nogen af "dem, der havde det fint med at arbejde på skift". Efter dette tidspunkt ændrer hele deres opfattelse af skiftetjenesten sig tydeligt, og mange af dem forsøger at tage hensyn til problemet, når de skal tilkendegive deres ønsker for deres egen tjeneste. Det er ret forskelligt, hvornår de interviewede havde mødt denne "mur", men typisk var det sket mellem 30 og 45 års alderen. Det skal pointeres, at nogle allerede fra de helt unge år oplever belastningen tydeligt, og at nogle slet ikke møder muren, før de går på pension. 4 Hypotese 2: Køn Kvinder (x) vil opleve belastningen fra skiftarbejde anderledes end mænd (x), både hvad angår belastning i f.h.t. det sociale liv, helbred og søvn (y). Begrundelse: Trods stor udvikling i ligestilling mellem kønnene i Danmark, er der stadig en forskel i kønnenes indhold i f.h.t. hjem og børn. Med flere forpligtelser i f.h.t. familie og hjem, vil det alt andet lige være sværere at få skiftarbejdet indpasset. Det betyder også, at familiemæssige omstændigheder (som behandles i de næste hypoteser) sammen med kønnet er væsentlige faktorer. Der er endvidere meget der taler for, at fysiologiske og biologiske forskelle kønnene imellem kan have betydning for kroppens reaktion på skiftarbejdet. Indledningsvis skal det bemærkes, at kun 14% af respondenterne i dette sample er kvinder, hvilket gør, at statistikken om denne hypotese skal læses med en større usikkerhed end for de øvrige. Desuden kan det konstateres, at kvinderne er overrepræsenteret i de yngre segmenter, hvilket vil give en tendens til, at kvinderne vil svare at de er mindre belastet end mændene, jvf. foregående afsnit om alderens påvirkning. 4.1 Familie- og fritidsliv Belaster dine nuværende arbejdstider dine fritidsinteresser? 5 45% 4 35% 3 25% Kvinde Mand 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser, at der er en svag tendens til, at kvinderne oplever, at deres fritidsinteresser er mere belastet end mændene. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 11

80 80 Belaster dine nuværende arbejdstider dit familieliv? 5 45% 4 35% 3 25% Kvinde Mand 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser, at der er en svag tendens til, at mændene oplever, at deres familieliv er mere belastet end kvinderne. Belaster dine nuværende arbejdstider dit familieliv? K > 50 M > 50 K M K M K < 31 M < 31 7% 47% 28% 18% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke I denne figur er figuren ovenfor blevet alderssegmenteret for at se, om alderssammensætningen har betydning for resultatet om, at mændenes familieliv opleves som lidt mere belastet. Det kan ses, at kvinderne er mere belastet end mændene i aldersgruppen år, mens de yngre kvinder overvejende oplever en mindre belastning end deres mandlige aldersfæller. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 12

81 81 Den høje røde søjle viser svaret fra én eneste kvinde mellem 51 og 60 år. Da der kun er én respondent i denne aldersgruppe (der er få ældre kvinder i politiets beredskab), skal der ikke lægges noget i denne besvarelse. I hvilket omfang synes du alt taget i betragtning, at der er overensstemmelse mellem dine nuværende arbejdstider og dit øvrige liv? Kvinde Mand 1 Fuldstændig mellem fuldstændig og noget Noget mellem noget og ingen Ingen Figuren ovenfor viser, at der er en svag tendens til, at mændene oplever, at deres arbejdsliv og øvrige liv hænger dårligere sammen end kvinderne gør. Hvor meget påvirker skiftetjenesten dine muligheder for at lave ting sammen med din nærmeste familie? Kvinde Mand 1 I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 13

82 82 Figuren ovenfor viser, at der er en svag tendens til, at mændene oplever, at de har ringere muligheder for at lave ting med familien end kvinderne gør. Hvor meget påvirker skiftetjenesten dine muligheder for at lave ting sammen med venner og bekendte i din fritid? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad Kvinde Mand Figuren ovenfor viser, at der er en svag tendens til, at mændene oplever, at de har ringere muligheder for at lave ting med venner og bekendte end kvinderne gør. Hvor meget påvirker skiftetjenesten dine muligheder for at dyrke sports- og hobbyaktiviteter i din fritid? 45% 4 35% 3 25% Kvinde Mand 15% 1 5% I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 14

83 83 Figuren ovenfor viser, at der er en svag tendens til, at mændene oplever, at de har ringere muligheder for at sports- og hobbyaktiviteter i fritiden end kvinderne gør. Hvor meget påvirker skiftetjenesten dine muligheder for at lave huslige opgaver i din fritid? 45% 4 35% 3 25% Kvinde Mand 15% 1 5% I meget ringe grad I ringe grad Delvist I høj grad I meget høj grad Figuren ovenfor viser ingen klar sammenhæng mellem køn og mulighed for at lave huslige opgaver i fritiden. 4.2 Helbred Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 15

84 84 Belaster dine nuværende arbejdstider dit helbred? 5 45% 4 35% 3 25% Kvinde Mand 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser, at der er en vis tendens til, at mændene oplever, at skiftearbejdet belaster deres helbred mere end kvinderne gør. 4.3 Søvn Belaster dine nuværende arbejdstider din søvn? 5 45% 4 35% 3 25% Kvinde Mand 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser ingen tydelig sammenhæng mellem køn og skiftearbejdets belastning af søvnen. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 16

85 85 Belaster dine nuværende arbejdstider din søvn? K > 50 M > 50 K M K M K < 31 M < 31 I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke I denne figur er figuren ovenfor blevet alderssegmenteret for at se, om alderssammensætningen har betydning for resultatet om, at der ikke er tydelige sammenhænge mellem køn og søvnbelastning. Heller ikke med denne segmentering kan der ses noget tydeligt mønster i besvarelserne. Den høje røde søjle viser svaret fra én eneste kvinde mellem 51 og 60 år. Da der kun er én respondent i denne aldersgruppe (der er få ældre kvinder i politiets beredskab), skal der ikke lægges noget i denne besvarelse. 4.4 Opsamling om kønnets betydning Spørgeskemaundersøgelsen har ikke bekræftet hypotese 2 om, at: Kvinder vil opleve belastningen fra skiftarbejde anderledes end mænd, både hvad angår belastning i f.h.t. det sociale liv, helbred og søvn. Der er observeret nogle meget svage sammenhænge, hvoraf de fleste tyder på, at mændene oplever belastningen som lidt større end kvinderne. Denne sammenhæng kan dog lige så vel skyldes, at kvinderne er overrepræsenteret i de yngre segmenter, og at forskellen derfor blot skyldes, at mændene er ældre end kvinderne. Det har ikke været muligt at udelukke denne skævhed via alderskorrektion, da antallet af besvarelser fra kvinder i de ældste segmenter er for lavt. Dette skal dog ikke ses som et signal om, at skiftearbejdet ikke kan være mere sundhedsskadeligt for kvinder end for mænd, idet vi på baggrund af respondenternes egne oplevelser ikke kan slutte, at deres krop ikke på længere sigt kan blive mere belastet. Vi henviser derfor til de eksisterende medicinske undersøgelser af sammenhængen. 5 Hypotese 3: Enlig eller samboende Enlige (x) vil have lettere ved at få deres skiftetjeneste og deres øvrige sociale liv til at passe sammen (y) end ansatte som bor sammen med en partner (x). Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 17

86 Tilfredshed med skiftetjeneste Er du alt i alt tilfreds med den nuværende skiftetjeneste? 45% 4 35% 3 25% Gift/samboende Enlig 15% 1 5% Nej Usikker Ja Figuren ovenfor viser ingen signifikant sammenhæng mellem civilstand og tilfredsheden med skiftetjenesten; dog ses en svag tendens til, at enlige er mest tilfredse. 5.2 Familie- og fritidsliv I hvilket omfang synes du alt taget i betragtning, at der er overensstemmelse mellem dine nuværende arbejdstider og dit øvrige liv? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Gift/samboende Enlig Fuldstændig mellem fuldstændig og noget Noget mellem noget og ingen Ingen Figuren ovenfor viser en vis sammenhæng mellem civilstand og hvorvidt skiftetjenesten hænger sammen med det øvrige liv. De enlige oplever en lidt bedre sammenhæng end de gifte / samboende. 5.3 Opsamling om civilstandens betydning Spørgeskemaundersøgelsen har kun svagt bekræftet hypotese 3 om, at: Enlige vil have lettere ved at få deres skiftetjeneste og deres øvrige sociale liv til at passe sammen end ansatte, som bor sammen med en partner. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 18

87 87 6 Hypotese 4: Hjemmeboende børn Ansatte uden hjemmeboende børn (x) vil have lettere ved at få skiftetjeneste og det øvrige sociale liv til at passe sammen (y) end ansatte med børn (x). Har du eller din partner hjemmeboende børn? Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn 3 1 Over Under 31 Figuren ovenfor viser (ikke overraskende), at respondenterne med hjemmeboende børn overvejende tilhører de midterste alderssegmenter. Der er således en overrepræsentation af årige i denne gruppe. 6.1 Ingen hjemmeboende børn/skiftetjeneste Er du alt i alt tilfreds med den nuværende skiftetjeneste? Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn 1 Nej Usikker Ja Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 19

88 88 Figuren ovenfor viser en klar sammenhæng mellem hjemmeboende børn og tilfredsheden med skiftetjenesten; således at respondenter uden hjemmeboende børn generelt er mest tilfredse med skiftetjenesten. 6.2 Søvn Hvordan vurderer du den mængde søvn, du normalt får i perioder med natskift? 5 45% 4 35% 3 25% 15% Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn 1 5% Kunne bruge meget mere Kunne bruge lidt mere Får den får den rigtige mængde Får mere end rigeligt Figuren ovenfor viser en klar sammenhæng mellem hjemmeboende børn og søvnmængde efter natarbejde; således at respondenter uden hjemmeboende børn generelt får mest søvn. 6.3 Accept hos partner Hvordan forholder din partner sig til, at du arbejder i skift? 4 35% 3 25% 15% Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn 1 5% Meget modvillig Noget modvillig Neutral Noget støttende Meget støttende Figuren ovenfor viser ingen entydig sammenhæng mellem hjemmeboende børn og partnerens attitude til skiftearbejdet. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 20

89 Familie- og fritidsliv Hvordan synes du, at skiftetjenesten påvirker dit familieliv? 5 45% 4 35% 3 25% Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn 15% 1 5% Flest ulemper Ved ikke Flest fordele Figuren ovenfor viser en svag tendens til, at respondenter med hjemmeboende børn oplever flest ulemper for familielivet ved skiftetjenesten. Bemærk, at en respondenterne med hjemmeboende børn også scorer højt på fordelene. Belaster dine nuværende arbejdstider dit familieliv? 45% 4 35% 3 25% Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor omhandler også familielivet. Den viser en ret tydelig tendens til, at respondenter med hjemmeboende børn oplever, at skiftearbejdet belaster familielivet. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 21

90 90 Hvordan synes du, at skiftetjenesten påvirker dine fritidsaktiviteter? Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn 1 Flest ulemper Ved ikke Flest fordele Figuren ovenfor viser en tendens til, at respondenter uden hjemmeboende børn oplever flest ulemper for fritidsinteresserne ved skiftetjenesten. En mulig forklaring kan være, at gruppen uden hjemmeboende børn har større ønsker om at deltage i organiserede fritidsaktiviteter. Belaster dine nuværende arbejdstider dine fritidsinteresser? 5 45% 4 35% 3 25% Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn 15% 1 5% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor omhandler også fritidsaktiviteterne. Den viser ikke den samme tendens som den forrige figur. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 22

91 91 I hvilket omfang synes du alt taget i betragtning, at der er overensstemmelse mellem dine nuværende arbejdstider og dit øvrige liv? 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Ingen hjemmeboende børn Hjemmeboende børn Fuldstændig mellem fuldstændig og noget Noget mellem noget og ingen Ingen Figuren ovenfor illustrerer et spørgsmål, der sammenfatter påvirkningen af privatlivet. Den viser en ret klar tendens til, at de ansatte med hjemmeboende børn oplever den største belastning af privatlivet. 6.5 Opsamling om betydningen af hjemmeboende børn Spørgeskemaundersøgelsen har i en rimelig grad bekræftet hypotese 4 om, at: Ansatte uden hjemmeboende børn vil have lettere ved at få skiftetjeneste og det øvrige sociale liv til at passe sammen end ansatte med børn. Mere konkret er der konstateret følgende statistiske sammenhænge mellem forekomsten af hjemmeboende børn og belastning blandt de skiftearbejdende i politiets beredskab: Ansatte med hjemmeboende børn er mest utilfredse med skiftetjenesten Ansatte med hjemmeboende børn sover mindre efter natarbejde Ansatte med hjemmeboende børn oplever en noget større belastning af familielivet Ansatte uden hjemmeboende børn oplever muligvis en lidt større belastning af fritidsaktiviteterne Ansatte med hjemmeboende børn oplever alt i alt en klart dårligere sammenhæng mellem arbejdstiderne og det øvrige liv. Det skal bemærkes, at der er tale om tendenser. Både fokusgrupper og spørgeskemadata viser, at ikke alle respondenter har de nævnte problemer. 7 Hypotese 5: Partneren Partners arbejdstider (x) har betydning for hvordan skiftetjenesten opleves at passe sammen med familielivet (y). Partnerens accept eller mangel på samme af arbejdstiderne (x) har betydning for hvordan skifttjenesten opleves af den ansatte (y). Begrundelse: De fire ovenstående hypoteser omhandler familiemæssige omstændigheder, der kan have indflydelse på hvordan skiftarbejdet opleves. Begrundelsen i alle tilfældene er, at al viden på området siger, at de familiemæssige forpligtelser har stor betydning for hvor fleksibel det er muligt at være i forbindelse med skiftetjenesten. D.v.s. jo flere forpligtelser i baglandet (f.eks. børn, ægtefælles arbejdstider, fritidsaktiviteter mm) jo større krav til koordinering og planlægning i f.h.t. skiftetjenesten. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 23

92 92 Hvordan er din partners arbejdstid sædvanligvis? Antal respondenter Almindelig Skiftetjeneste skiftetjeneste roterende mellem (f.eks. roterende 2 vagttyper (f.eks. aften, dag og nat) dag/aften eller dag/nat) Fast dagtjeneste Andet Figuren ovenfor illustrerer, at langt hovedparten af respondenterne (72%) har en partner med fast dagtjeneste, hvorved usikkerheden på diagrammerne nedenfor er større end for de fleste andre hypoteser. 7.1 Partner, der selv har skiftearbejde Hvordan forholder din partner sig til, at du arbejder i skift? 45% 4 35% 3 25% 15% 1 Partner med almindelig skiftetjeneste Partner med skiftetjeneste roterende mellem to vagttyper Partner med fast dagtjeneste Partner med andet 5% Meget modvillig Noget modvillig Neutral Noget støttende Meget støttende Figuren ovenfor viser en tendens til mere støtte fra partneren, hvis partneren selv arbejder i skiftetjeneste. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 24

93 93 Hvordan synes du, at skiftetjenesten påvirker dit familieliv? 5 45% 4 35% 3 25% 15% Partner med almindelig skiftetjeneste Partner med skiftetjeneste roterende mellem to vagttyper Partner med fast dagtjeneste Partner med andet 1 5% Flest ulemper Ved ikke Flest fordele Figuren ovenfor kunne tyde på, at det er vanskeligere at få familielivet til at hænge sammen, hvis partneren har treholdsskift, end hvis han/hun skifter mellem to vagttyper. Hvordan synes du, at skiftetjenesten påvirker dine fritidsaktiviteter? Partner med almindelig skiftetjeneste Partner med skiftetjeneste roterende mellem to vagttyper Partner med fast dagtjeneste Partner med andet 1 Flest ulemper Ved ikke Flest fordele Figuren ovenfor kunne tyde på, at det er vanskeligere at få fritidsaktiviteterne til at hænge sammen, hvis partneren har treholdsskift, end hvis han/hun skifter mellem to vagttyper. 7.2 Partnerens arbejdstid Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 25

94 94 Hvordan forholder din partner sig til, at du arbejder i skift? 45% 4 35% 3 25% 15% Partner arbejder 0-20 timer Partner arbejder timer Partner arbejder 40+ timer 1 5% Meget modvillig Noget modvillig Neutral Noget støttende Meget støttende Figuren ovenfor viser ingen klar sammenhæng mellem partnerens ugentlige arbejdstid og graden af støtte. Det skal bemærkes, at der er valgt en uhensigtsmæssig øverste kategori for partnerens arbejdstid (> 40 timer/uge), så respondenter med en partner med en typisk 37 timers arbejdsuge enten kan have valgt den formelt korrekte kategori (21-40 timer) eller blot valgt øverste kategori, fordi 37 timer betragtes som fuld tid i Danmark. 7.3 Partnerens accept Er du alt i alt tilfreds med den nuværende skiftetjeneste? Partner meget modvillig Pertner noget modvillig Pertner neutral Partner noget støttende Partner meget støttende 1 28% 33% 38% Nej Usikker Ja Figuren ovenfor viser en svag sammenhæng, så en støttende partner giver en tendens til mere tilfredshed med skiftetjenesten. En modvillig partner giver derimod mere en tendens til stillingtagen, således at respondenter med meget modvillige partnere ikke er i tvivl om, hvorvidt de er tilfredse eller ej. 7.4 Opsamling om betydningen af partneren Spørgeskemaundersøgelsen har i en vis grad bekræftet hypotese 5 om, at: Partners arbejdstider har betydning for hvordan skiftetjenesten opleves at passe sammen med familielivet. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 26

95 95 Partnerens accept eller mangel på samme af arbejdstiderne har betydning for, hvordan skifttjenesten opleves af den ansatte Mere konkret er der konstateret følgende svage sammenhænge mellem partneren og den skiftearbejdendes oplevelser: Familielivet og fritidsaktiviteterne hænger muligvis dårligere sammen med arbejdslivet, hvis partneren har treholdsskift, end hvis han/hun skifter mellem to vagter Partnere, der selv har skiftearbejde, er mere støttende overfor den ansattes eget skiftearbejdet Hvis partneren er støttende overfor skiftetjenesten, bliver den ansatte muligvis mere tilfreds med sit skiftearbejde Det skal bemærkes, at der kun er konstateret mindre tydelige sammenhænge, og som nævnt er datagrundlaget ikke optimalt til at teste denne hypotese. 8 Hypotese 6: Motion Motion (x) har stor betydning for helbredet (y), men formodes også at have en betydning for hvorledes kroppen evner at tilpasse sig skiftarbejdet, både i f.h.t. hvordan skiftarbejdet opleves at belaste søvn (y) og det sociale liv (y). Omvendt kan en øget belastning fra skiftarbejdet (x) også være et pres i f.h.t. at få dyrket motion (y). Begrundelse: Undersøgelser viser, at motion er en vigtig faktor for kroppens evne til at tilpasse sig skiftende arbejdstider. Samtidig kan årsag/virkning også tænkes at være den anden vej rundt, da tiden og overskuddet til at dyrke motion let kan presses, f.eks. af arbejdstiderne. Sammenhængen er sandsynligvis ikke særlig tydelig, men er værd at holde sig for øje. 8.1 Helbred Belaster dine nuværende arbejdstider dit helbred? Mindre end 2 timer motion /uge 2-4 timer motion / per uge 4 timer motion / per uge Mere end 4 timer motion / uge 1 I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser en ganske tydelig sammenhæng mellem respondentens motionsvaner og opfattelsen af, hvor meget skiftearbejdet belaster helbredet. Som nævnt andetsteds kan spørgsmålet både besvares ud fra ens egne kropslige oplevelser og ud fra en abstrakt viden om sammenhængen mellem skiftearbejde og helbred, hvilket kan være en svaghed for tolkningen af resultatet. 8.2 Søvn Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 27

96 96 Belaster dine nuværende arbejdstider din søvn? Mindre end 2 timer motion /uge 2-4 timer motion / per uge 4 timer motion / per uge Mere end 4 timer motion / uge 1 16% 45% 32% 7% I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser tilsvarende en tendens til, at motion gør det lettere at klare belastningen fra skiftearbejdet. Der ses en relativt klar sammenhæng, således at jo mere respondenterne motionerer, jo mindre oplever de, at skiftearbejdet belaster deres søvn. 8.3 Opsamling om betydningen af motion Spørgeskemaundersøgelsen har bekræftet hovedsammenhængen i hypotese 6 om, at: Motion har stor betydning for helbredet, men formodes også at have en betydning for hvorledes kroppen evner at tilpasse sig skiftarbejdet, både i f.h.t. hvordan skiftarbejdet opleves at belaste søvn og det sociale liv. Omvendt kan en øget belastning fra skiftarbejdet også være et pres i f.h.t. at få dyrket motion. Mere konkret er der konstateret følgende tydelige sammenhænge mellem motionsmængden og den skiftearbejdendes oplevelser: Jo mere motion, jo mindre belaster skiftearbejdet helbredet Jo mere motion, jo mindre belaster skiftearbejdet søvnen Det skal bemærkes, at der er tale om statistiske sammenhænge. Hvorvidt der også er en tilbagevirkning, således at de, der bliver belastet af skiftearbejdet, begynder at dyrke mindre motion, har det ikke været muligt at belyse ud fra det indsamlede datamateriale. 9 Hypotese 7: Rygning, kaffe og alkohol Indtagelse af stimulanser som rygning, kaffe/te-drikning og alkohol (x) har betydning for helbredet (y), men omvendt kan en øget belastning fra skiftarbejdet (x), eller i øvrigt helbredsmæssige belastninger (x), medføre øget indtag af stimulanser (y). Begrundelse: Det er almindeligt kendt, at mange mennesker reagerer på stress og belastninger ved at øge indtaget af stimulanser som f.eks. cigaretter, kaffe/te og måske også alkohol. Sammenhængen er ikke nødvendigvis særlig tydelig, og kan også tænkes at gå den anden vej, men det er værd at have for øje. I det følgende forsøges kun sammenhængen mellem rygning og belastning belyst. Kaffeindtagelse har primært vist at have en vis effekt på søvnkvaliteten efter aften- og natarbejde, således at respondenter, der ikke drikker kaffe, oftere svarer, at de sover virkelig godt. Spørgeskemaundersøgelsen har ikke givet et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere betydningen af alkoholindtag, idet: Kun meget få respondenter (svarer at de) drikker over 21 genstande om ugen. Spørgsmålet om alkoholforbrug er desuden et spørgsmål, hvor man ikke pr. automatik kan forvente, at alle respondenter vil svare ærligt. Der ikke ses tydelige sammenhænge mellem forbrugskategorierne under 21 genstande og oplevelsen af skiftearbejdet 9.1 Rygning og helbred Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 28

97 97 Belaster dine nuværende arbejdstider dit helbred? 6 5 Ja, dagligt 4 Ja, af og til 3 1 Nej, men har røget indenfor de sidste 2 år Nej, har aldrig røget (eller stoppede for mere end 2 år siden) I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor viser ingen entydige tendenser om hvorvidt rygere oplever skiftearbejdet som mere belastende for helbredet end ikke-rygere. 9.2 Rygning og søvn Belaster dine nuværende arbejdstider din søvn? 6 5 Ja, dagligt 4 Ja, af og til 3 1 Nej, men har røget indenfor de sidste 2 år Nej, har aldrig røget (eller stoppede for mere end 2 år siden) I høj grad Til dels Meget lidt Slet ikke Figuren ovenfor tyder ikke på, at rygere oplever skiftearbejdet som mere belastende for søvnen end ikke-rygere. Man kan dog se en tendens til at de såkaldte lejlighedsrygere får belastet deres søvn hårdere end de øvrige grupper. Denne sammenhæng er dog ikke umiddelbart så signifikant eller forklarlig, at den kan siges at være konsistent. 9.3 Kaffe og søvn Besvarelsen af, hvor meget kaffe respondenterne indtager på en normal dag, har tydeligt givet sig udslag i hvordan respondenterne oplever søvnkvaliteten. Dette er både gældende ved dagskift og ved aften- og natskift, hvilket er illustreret nedenfor: Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 29

98 98 Hvor godt sover du normalt i perioder med aftenskift? Total 0 kopper 1-5 kopper 6-10 kopper 10+ kopper 1 Virkelig dårligt Dårligt Middel Godt Virkelig godt Hvor godt sover du normalt i perioder med natskift? 5 45% 4 35% 3 25% 15% Total 0 kopper 1-5 kopper 6-10 kopper 10+ kopper 1 5% Virkelig dårligt Dårligt Middel Godt Virkelig godt Der ses en moderat sammenhæng, således at respondenter, der drikker meget kaffe (mere end 10 kopper om dagen) sover dårligere end de øvrigt, og at respondenter, der ikke drikker kaffe, oplever en bedre søvn. 9.4 Opsamling om betydningen af rygning, kaffe og alkohol Spørgeskemaundersøgelsen har ikke kunnet bekræfte sammenhængen vedr. rygning i hypotese 7 om, at: Indtagelse af stimulanser som rygning, kaffe/te-drikning og alkohol har betydning for helbredet, men omvendt kan en øget belastning fra skiftarbejdet, eller i øvrigt helbredsmæssige belastninger, medføre øget indtag af stimulanser. Sammenhængen med kaffe tyder ikke overraskende på, at respondenter, der ikke drikker kaffe, sover bedre efter aften og natarbejde end respondenter, der drikker meget kaffe. Sammenhængene med forbrug af the og alkohol er ikke undersøgt. Hvorvidt der kan forekomme en tilbagevirkning, således at de, der bliver belastet af skiftearbejdet, begynder at ryge, har sværere ved at holde op med at ryge eller begynder at drikke mere kaffe, har det heller ikke været muligt at belyse. Skiftearbejdets sammenhænge Bilag 14 - side 30

99 99 Bilag 15 Hovedresultater fra de fem kredse I dette bilag fremhæves de vigtigste resultater om forsøgets faktiske effekt på, hvordan skiftearbejdet opleves i de deltagende kredse. Der drages både konklusioner om de enkelte kredse og på tværs af kredsene. En opsummerende beskrivelse af indholdet i dette bilag kan ses i hovedrapporten. De detaljerede data om besvarelserne i de enkelte kredse fremgår af bilag 30, som dog ikke er offentligt tilgængeligt på grund af risikoen for identifikation af enkelte respondenter. Indhold: Datagrundlag og systematik...2 Generel tilfredshed med skiftetjenesten...3 Regelmæssighed...4 Forudsigelighed...5 Fleksibilitet...6 Det nye eller det gamle?...7 Partners indstilling...7 Rotere "med uret"...9 Kort skift afskaffet...11 Kost- og drikkevaner...13 Hovedresultater fra de fem kredse Bilag 15 - side 1

Vis mere