Udkast til: Miljøgodkendelse af Rindsholm Dambrug

Transkript

1 Rindsholm Dambrug v/ Ingvart Ravn Kløverstien Viborg Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 DK-8800 Viborg Tlf.: Fax.: Udkast til: Miljøgodkendelse af Rindsholm Dambrug naturogvand@viborg.dk Dato: 6. november 2009 Sagsnr.: 2007/07937 Sagsbehandler: aa5 Direkte tlf.: Direkte

2 Indholdsfortegnelse 1. Kommunens afgørelse Historik Ansøgningen Forhold til anden lovgivning Godkendelsen Vilkår for godkendelsen Generelle vilkår Vilkår om driften Støj, lugt og vibrationer Medicin og hjælpestoffer Generelle vilkår Specifikke vilkår Lovgivningens øvrige nugældende krav Dambrugets retsbeskyttelse Oplysninger i sagen Ansøgningen Indretning Renseforanstaltninger Produktion og foderforbrug Energiforbrug Medicin og hjælpestoffer Udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof Affald m.m Støj, lugt og transport Renere teknologi og miljøbeskyttende foranstaltninger Egenkontrol Produktionsforhold Målsætninger og vandløbsforhold Fjernrecipient og internationale naturbeskyttelsesområder Bemærkninger fra ansøger og andre Kommunens vurdering Ændringer i forhold til ansøgningen fra Produktion og fastsættelse af foderforbrug Recipientforhold Slamdepot og slamanalyser Medicin og hjælpestoffer Miljøkvalitetskravene Flere udledere Marine miljøkvalitetskrav Naturlige baggrundskoncentrationer Hjælpestoffer Medicin Samlet vurdering Renere teknologi... 41

3 3.9 Støj, lugt og transport Samlet vurdering Klagevejledning Bilag Kommunens afgørelse 1.1 Historik Den 10. oktober 2007 blev Rindsholm Dambrug miljøgodkendt som modeldambrug type I af Viborg Kommune. Miljøgodkendelsen blev påklaget på vegne af ejeren af Rindsholm Mølle, som er naboejendom til dambruget. Den 18. juni 2009 ophævede Miljøklagenævnet Viborg Kommunes miljøgodkendelse af Rindsholm Dambrug og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Baggrunden for hjemvisningen var, at Miljøklagenævnet fandt at Rindsholm Dambrug ikke opfyldt forudsætningerne om forudgående målopfyldelse i modeldambrugsbekendtgørelsens 3 for at blive modeldambrug samt, at der ikke som forudsat i modeldambrugsbekendtgørelsen er fastsat optimal faunaklasse for vandløbsstationerne oven- og nedenfor dambruget. Den 29. juni 2009 har Dansk Akvakultur på vegne af Rindsholm Dambrug skrevet til Viborg Kommune, at dambruget fastholder den oprindelige ansøgning, men er indstillet på at blive miljøgodkendt efter 3, stk. 2 i bekendtgørelse om modeldambrug, således at dambrugets vandafledning som et led i godkendelsen reduceres til mindre end 10 % af vandløbets medianminimumsvandføring ved dambrugets indløb. Når et modeldambrug godkendes efter 3. stk. 2 i modeldambrugsbekendtgørelsen gælder de øvrige forudsætninger efter 3 om målopfyldelse m.v. ikke. Den 8. juli 2009 har Viborg Kommune anmodet dambrugets konsulent om at opdatere ansøgningsmaterialet, herunder vedrørende medicin og hjælpestoffer. Desuden bad kommunen om at de foreløbige resultater af de prøvepumpninger af grundvand, der er foretaget på dambruget fremsendes til kommunen. Den 9. juli 2009 har kommunen modtaget supplerende materiale fra Dansk Akvakultur. Den 1. september 2009 har konsulentfirmaet DVN sendt 2 rapporter om resultaterne af de foreløbige prøvepumpninger af grundvand til Viborg Kommune. Viborg Kommune er før sommerferien i 2009 blevet opmærksom på, at der ikke er fastsat optimal faunaklasse for vandløbsstationerne ved dambrug i Viborg kommune. Da kommunen ikke selv er vandplanmyndighed anmodede Kommunen den nuværende myndighed på området, Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing, om at fastsætte optimal faunaklasse for vandløbsstationerne oven- og nedenfor kommunens dambrug. Den nuværende vandplanmyndighed har svaret Viborg Kommune, at de ikke har mulighed for at fastsætte optimal faunaklasse i vandløb i Viborg kommune. Efterfølgende har kommunen henvendt sig til Miljøstyrelsen om problemstillingen. Miljøstyrelsen har ansvar for den overordnede administration af ferskvandsdambrug. Miljøstyrelsen har svaret Vi-

4 borg Kommune, at der i forbindelse med udarbejdelse af de statslige vandplaner, ikke længere vil være behov for at arbejde med optimale faunaklasser. Miljøstyrelsen skriver, at de i forlængelse af offentliggørelsen af de statslige vandplaner vil ændre bekendtgørelsen på dette punkt, således at forudsætningen om optimal faunaklasse slettes. Indtil bekendtgørelsen bliver ændret, skal forudsætningerne om bl.a. optimal faunaklasse dog være opfyldt. Miljøstyrelsen svarer også, at en miljøgodkendelse af dambrug, også dambrug indrettet som modeldambrug, kan ske uden for modeldambrugsbekendtgørelsen, efter ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen 1. På baggrund af svarende fra henholdsvis Miljøcenter Ringkøbing og Miljøstyrelsen, har Viborg Kommune den 8. oktober 2009 orienteret Rindsholm Dambrug om, at dambruget ikke på nuværende tidspunkt kan miljøgodkendes som modeldambrug, da der ikke kan fastsættes optimal faunaklasse ved dambruget og da miljøgodkendelse efter 3, stk. 2 i modeldambrugsbekendtgørelsen ikke er undtaget fra forudsætningen om at der er fastsat optimal faunaklasse ved dambruget. Den 26. oktober 2009 har kommunens miljøforvaltning afholdt et møde med repræsentanter for dambruget. Ved mødet blev det aftalt, at dambruget indsender en revideret ansøgning om miljøgodkendelse efter ferskvandsdambrugsbekendtgørelsens bestemmelser i stedet for efter modeldambrugsbekendtgørelsen. Den 28. oktober 2009 har Dansk Akvakultur på vegne af Rindsholm Dambrug indsendt en revideret ansøgning om miljøgodkendelse. 1.2 Ansøgningen Dansk Akvakultur har den 28. oktober 2009 på vegne af Rindsholm Dambrug indsendt en revideret ansøgning til Viborg Kommune om miljøgodkendelse af Rindsholm Dambrug, Gl. Århusvej 372, 8800 Viborg. Ansøgningen er revideret i forhold til den ansøgning dambruget indsendte i Der er søgt om miljøgodkendelse i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelser nr. 532 af 20. juni 1992 og nr. 794 af 9. december 1991 begge med senere ændringer. Ansøgningen sker efter miljøbeskyttelseslovens 33, idet der søges om en udvidelse af det samlede foderforbrug fra 462 til 527 tons. Til grund for ombygningen ligger en foderkvote på 222 ton/år på Rindsholm Dambrug samt en overflyttet foderkvote på 240 ton/år fra Non Mølle Dambrug, som nu er nedlagt. Til sammen betyder det, at der søges om at øge fodermængden på Rindsholm Dambrug fra 222 tons/år til 527 tons/år. Viborg Kommune har tidligere godkendt dambruget som et model I dambrug efter modeldambrugsbekendtgørelsen, men godkendelsen blev hjemvist til fornyet behandling af Miljøklagenævnet med henvisning til, at målsætningen for vandløbet ikke er overholdt op- og nedstrøms dambruget samt, at der ikke er fastsat optimal faunaklasse ved dambruget. Med denne ansøgning reduceres dambrugets vandindtag til 10 % af medianminimumsvandføringen, hvorved kravet om målopfyldelse bortfalder. Da det ikke er muligt at få fastsat en optimal faunaklasse ved dambruget, og da dette begreb ikke har nogen reel betydning og bortfalder med vandplanerne, ændres ansøgningen fra en godkendelse som modeldambrug til 1 Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug nr af 20. november 2006.

5 en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 og efter ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen. Dambruget vil dog forsat leve fuldt ud op til kravene i modeldambrugsbekendtgørelsen. I ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen anføres: Såfremt et dambrug har etableret videregående rensningsforanstaltninger, kan en højere reduktionsfaktor benyttes, i det omfang dambruget kan dokumentere denne. I det aktuelle tilfælde bør der med henvisning til teksten i dambrugsbekendtgørelsen kunne gennemføres en godkendelse med modeldambrugsbekendtgørelsen rensegrader som dokumentation for den opnåelige rensning på model 1 dambrug. Dette ikke mindst, da dambrugets renseforanstaltninger lever op til kravene for model 3 dambrug, hvor modeldambrugsforsøget har vist, at der opnås en rensning, som er bedre end antaget i modeldambrugsbekendtgørelsen. Ansøgningen er tillige suppleret med reviderede beregninger vedrørende anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer, således at beregningerne er korrigeret for det ændrede vandindtag og korrigeret med hensyn til brug af reduktionsfaktorer, således at beregningerne er i overensstemmelse med indholdet i en principiel afgørelse fra Miljøklagenævnet om medicin og hjælpestoffer, den såkaldte Møbjerg-afgørelse. 1.3 Forhold til anden lovgivning Den 20. juni 2007 har Viborg Kommune truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver, at der laves en VVM-vurdering. Viborg Kommune vurderer, at den reviderede ansøgning fra 2009 ikke ændrer den miljømæssige vurdering af det ansøgte. Der er derfor ikke behov for at foretage en ny VVM-screening. Ansøger har selv ansvaret for at indhente godkendelser / tilladelser efter anden lovgivning. Miljøforvaltningen har dog i forbindelse med behandlingen af ansøgningen vurderet, at den ansøgte plantelagune kræver dispensationen efter naturbeskyttelseslovens 65, idet der dispenseres fra naturbeskyttelseslovens 16 (sø- og åbeskyttelseslinie). Dispensationen forventes meddelt samtidig med miljøgodkendelsen. 1.4 Godkendelsen Viborg Kommune meddeler hermed Rindsholm Dambrug miljøgodkendelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 2 og efter ferskvandsdambrugsbekendtgørelsens 1, 2, 5 og 6. Godkendelsen gives på en række vilkår. Nogle vilkår om brug af medicin og hjælpestoffer er tidsbegrænsede i to år. Vilkårene er jævnfør den omtalte Møbjerg-afgørelse gjort tidsbegrænsede med henblik på at revurdere genfindingsprocenter, nedbrydningsrater og baggrundsværdier værdier der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. Det er forhåbningen, at der er en større viden om ovennævnte om to år. Samtidig får dambruget tilladelse til at udlede spildevand til Nørreå efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. kapitel 4 28, bekendtgørelse om 2 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) nr af 22. december 2006.

6 spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 3, samt bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav mv. 4 Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid ændre kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at få et mere hensigtsmæssigt tilsyn. 1.4 Vilkår for godkendelsen Generelle vilkår 1. Godkendelsen omfatter hele dambruget. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen. 2. Godkendelsens retsbeskyttelsesperiode gælder i 8 år fra den træder i kraft. Undtaget herfra er godkendelsens specifikke vilkår nr om brug og udledning af forskellige typer medicin og hjælpestoffer. De nævnte vilkår er begrænset til at gælde indtil DATO. Dambruget kan drives på de beskrevne vilkår indtil der foreligger en ny afgørelse. 3. For vilkår 10 om det maksimale foderforbrug kan dambruget søge om vilkårsændringer efter dokumentationsperioden. En sådan ansøgning vurderes på baggrund af dambrugets egenkontrolresultater, erfaringer fra dokumentationsperioden og tilstanden i vandløbet nedenfor dambruget. 4. Efter dokumentationsperioden er det maksimalt lovlige foderforbrug 519 tons/år, indtil der foreligger en ny afgørelse. 5. Dambruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med godkendelsens vilkår og som beskrevet i ansøgningen. 6. På områder, hvor godkendelsen ikke fastsætter særlige regler, (jf. afsnit 1.5), skal dambruget overholde den gældende lovgivning. 7. Hvis der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, forpagtning, eller hvis der kommer en ny driftsansvarlig for virksomheden, skal Viborg Kommune orienteres skriftligt. 8. Fare for forurening eller forurening som følge af driftsforstyrrelser og/eller uheld skal meddeles til Viborg Kommune omgående. Viborg Kommune skal have en skriftlig redegørelse fra dambruget senest en uge efter hændelsen. Det skal fremgå af redegørelsen, hvad dambruget har gjort eller vil gøre, for at forhindre lignede driftsforstyrrelser og/eller uheld i fremtiden. 9. Et eksemplar af godkendelsen skal altid være tilgængeligt på dambruget. 3 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 af 14. december bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet nr af 14. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. august 2007.

7 1.4.2 Vilkår om driften 10. Der må maksimalt bruges 519 tons foder pr. kalenderår. Bilag 6 viser, hvordan det maksimale foderforbrug er beregnet. 11. Der må ikke fodres i dambrugets fire leveringsdamme. 12. Når de udvidede renseforanstaltninger er fuldt funktionsdygtige, skal dambruget synes og færdigmeldes af godkendelsesmyndigheden, før foderforbruget kan øges fra 222 til 519 tons/år. 13. Dambrugets vandafledning må maksimalt udgøre 10 % af medianminimumsvandføringen ved dambrugets indløb. 14. Driften af Rindsholm Dambrug må ikke forhindre, at Nørreå umiddelbart nedstrøms dambruget har en faunaklasse på minimum Iltmætningen i afløbsvandet fra dambruget skal altid være mindst 70 %. 16. Der fastsættes en dokumentationsperiode på 1 år (12 måneder). I dokumentationsperioden skal der jævnt fordelt over året som egenkontrol udtages 26 prøvesæt af vand fra: Dambrugets indløb af grundvand og indløb af overfladevand Dambrugets udløb De enkelte prøvesæt udtages samtidig som puljede døgnprøver. Udtagning og analyse skal foretages af et laboratorium, der er omfattet af Dansk Akkrediteringsordning eller tilsvarende. Egenkontrolresultaterne skal sendes til Viborg Kommune, så snart de foreligger. Udlederkrav i dokumentationsperioden: BI 5 og ammonium-n, tilstandskontrol: For organisk stof (BI 5 ) og ammonium-n skal dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning overholde følgende kontrolregel 26 analysesæt (tilstandskontrol 5 ) Hvor d k + k k * s k < U k d k - gennemsnitlig overkoncentration (udløb indløb) k k - justeringsfaktor for tilstandskontrol, 26 analysesæt = 0, DMU arbejdsrapport nr. 183 (Modeldambrug) og DMU faglig rapport nr. 260 (Afløbskontrol af dambrug)

8 s k - standardafvigelse U k kravværdier - BI 5 ; U k = 73,9 kg/døgn svarende til 7,4 mg/l ved en udledt vandmængde på 116 l/s - Ammonium-N; U k = 0,40 mg/l * (1.160 l/s / 116 l/s) = 4,0 mg/l Suspenderet stof, total-n og total-p, transportkontrol: For suspenderet stof, total-n og total-p skal dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning overholde følgende kontrolregel 26 analysesæt (transportskontrol 4 ) Hvor d t + k t * s t < U t U t - kravværdi, U t = U tk + (k t k k ) * s t d t - gennemsnitlig overkoncentration (udløb indløb) k k - justeringsfaktor for tilstandskontrol, 26 analysesæt = 0,5035 k t - justeringsfaktor for transportkontrol, 26 analysesæt = -0,3352 s t - standardafvigelse U tk - kravværdier (overkoncentration) - Suspenderet stof; U tk = 300 kg/døgn eller kg/år - Total-N; U tk = 50,5 kg/døgn eller kg/år - Total-P; U tk = 2,57 kg/døgn eller 936 kg/år 17. Efter dokumentationsperioden på 1 år fastsætter Viborg Kommune dambrugets fremtidige egenkontrolprogram. 18. Indtil dokumentationsperioden starter, skal dambruget mindst tage seks egenkontrolprøver pr. år svarende til den egenkontrol dambruget er pålagt i dag. 19. De seks mikrosigter og seks biofiltre skal altid være i drift. Af hensyn til filtrenes funktion kan de dog tages ud af drift, når der behandles med visse typer medicin og hjælpestoffer. I disse tilfælde skal udfodringen reduceres. 20. Mikrosigterne må maksimalt have en maskevidde på 74 μm.

9 21. Slamfælderne i opdrætskummerne skal altid være i drift. 22. Indholdet af slamfælderne skal pumpes til slamdepot mindst hver anden dag. 23. Større slamansamlinger i kanalerne skal fjernes straks. 24. Det skal ved drift af plantelagunerne sikres, at: Vandflowet fordeles jævnt over plantelagunernes bredde. Der etableres et plantedække i lagunerne. Vandets opholdstid i plantelagunerne er mindst 9 timer, og at den hydrauliske belastning maksimalt er 1 l/s pr. 48 m 2 plantelagune. Hver plantelagune oprenses minimum hvert tredje år eller oftere, hvis der er større synlige slamaflejringer. Der må ikke oprenses mere end ⅓ af det samlede laguneareal om året. Vandforsyningen afskæres midlertidig til den enkelte lagune under oprensningen. Iltmætningen i plantelagunerne altid er mindst 5 mg O 2 pr. liter, målt i vandlaget over den halve dybde af lagunen. Iltmætningen i plantelagunerne måles i forbindelse med dambrugets egenkontrolprogram. Lagunerne har en dybde på cm. Der ikke er fisk eller fugle i plantelagunerne. Slammet fra plantelagunerne tilføres dambrugets slamdepoter. 25. Overskudsvand fra slamdepotet ledes til biofiltrene inden plantelagunerne. 24. De to slamdepoter skal tømmes mindst 1 gang om året. Inden tømning og efterfølgende bortskaffelse af slammet, skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet, og analyseresultaterne skal sendes til Viborg Kommune. Prøven skal analyseres for: Tørstof, % af vådvægt Massefylde, kg/l slam Kvælstof, g/kg tørstof Fosfor, g/kg tørstof Cadmium, mg/kg tørstof og mg/kg totalfosfor Nikkel, mg/kg tørstof og mg/kg totalfosfor Vurdering af om grænseværdierne for slam er overholdt foretages efter de til enhver tid gældende regler 6. Hvis slammet 6 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) nr af 13. december 2006.

10 ikke overholder en eller flere af grænseværdierne, må det ikke køres ud på landbrugsjord, og Viborg Kommune skal anvise dambruget, hvordan det kan bortskaffes. Dog kan Miljøstyrelsen ansøges om dispensation, hvis grænseværdierne overskrides Støj, lugt og vibrationer 25. Driften af dambruget må ikke medføre, at den samlede støjbelastning overstiger nedenstående grænseværdier ved omliggende boliger (tabel 1). Til virksomhedens samlede støjbelastning hører stationære og mobile støjkilder. Man-fredag kl Lørdag kl Man-fredag kl Lørdag Søn- og helligdage Alle dage kl db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 1: Dambrugets støjbelastning ved omkringliggende boliger. Grænseværdier for det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i db (A) skal for dag, aften og natperioden overholdes inden for det mest støjbelastede tidsrum (referenceperioden) på henholdsvis 8 timer, 1 time og ½ time. Desuden gælder det, at støjen om natten maksimalt ikke må overstige 55 db(a). 26. Hvis der konstateres problemer med støj fra dambruget, skal dambruget, hvis Viborg Kommune kræver det, lave målinger og/eller beregninger for at dokumentere, at grænseværdierne er overholdt. Målingerne skal udføres som miljømåling efter retningslinier beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger Dambruget skal i den daglige drift sikre, at lugtgener begrænses mest muligt. Hvis der opstår lugtgener, som Viborg Kommune vurderer som væsentlige, skal dambruget straks iværksætte afhjælpende foranstaltninger. Viborg Kommune kan endvidere anmode dambrugets driftsansvarlige om nærmere oplysninger jævnfør miljøbeskyttelseslovens 72 og meddele påbud til imødegåelse heraf jævnfør bl.a. miljøbeskyttelseslovens Driften af dambruget må ikke medføre, at vibrationsniveauet angivet som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau (L aw ) målt i db re10-6 m/s 2 med tidsvægtningen S (slow) overstiger 75 db re10-6 m/s 2 i bygninger i boligområder og 80 db re10-6 m/s 2 i bygninger i andre områder. 7 Vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder og vejledning nr. 6/1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder samt vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder.

11 Hvis der konstateres problemer med vibrationer, kan tilsynsmyndigheden forlange, at dambruget for egen regning, skal lade udføre målinger af accelerationsniveauet Medicin og hjælpestoffer Generelle vilkår 29 Rindsholm Dambrug skal overholde miljøkvalitetskrav ved udledning af medicin og hjælpestoffer jævnfør bekendtgørelse 1669 af 22. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. august 2007 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. angiver de overordnede retningslinjer for en tilladelses indhold. (afsnit 3.7). 30. Overholdelse af vandkvalitetskrav vurderes ved beregning. 31. De brugte stoffer skal udskiftes med mere miljøvenlige stoffer, hvis det er muligt. 32. Brugen af medicin og hjælpestoffer skal begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik. Det kan f.eks. være vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimering med henblik på sygdomsminimering. 33. Der skal, hvis dyrlægen kan anbefale det, anvendes vaccination til forebyggelse frem for behandling. 34. Al yngel/sættefisk over 4 gram skal dypvaccineres mod rødmundssyge. Dette kan dog undlades på anbefaling af en dyrlæge. En redegørelse fra dyrlægen skal i så fald vedlægges dambrugets driftsjournal. 35. Hjælpestoffer må ikke bruges til andet end behandling af fiskesygdomme og/eller parasitter, samt til desinfektion af udstyr. Der må ikke bruges kemikalier til algebekæmpelse. 36. Den samlede mængde af de forskellige typer af hjælpestoffer og medicin skal opgøres én gang om året og indberettes til Viborg Kommune. Sygdomsbeskrivelse, behandlingsmetode og brugte mængder af medicin og hjælpestoffer skal løbende noteres i dambrugets driftsjournal. Driftsjournalen skal som minimum indeholde oplysninger om: Hvilken sygdom, der bekæmpes; tidsrum for behandling; middel til bekæmpelse; hvilken koncentration af midlet, der bruges under behandlingen; behandlet mængde fisk, og hvilke produktionsenheder, der er behandlet. 37. Medicin og hjælpestoffer skal opbevares i et aflåst rum uden mulighed for afløb. Under dunke og andre beholdere med flydende medicin og hjælpestoffer skal der være et tæt opsamlingssted svarende til mindst rumfanget af den største beholder.

12 38. Medicin skal bruges og håndteres efter dyrlægens ordinering, jf. gældende veterinærlovgivning. Kopier af dyrlægens skriftlige anvisninger skal sendes til Viborg Kommune sammen med årsberetningen. Medicin må kun bruges efter ordinering af dyrlæge. Dyrlægens besøgsrapport opbevares sammen med driftsjournalen. 39. Evt. overskydende medicin skal bortskaffes som farligt affald efter kommunens forskrifter og må ikke oplagres på dambruget til senere brug, jf. gældende veterinærlovgivning Specifikke vilkår 40. På Rindsholm Dambrug må der bruges medicin og hjælpestoffer i henhold til vilkår og anvisninger i bilag 7 og Der må maksimalt bruges 487 l formalin (37 %) pr. år. 42. Der må maksimalt bruges brintoverilteprodukter svarende til 147 kg rent brintoverilte pr. år 43. Der må maksimalt bruges 300 tons natriumklorid (NaCl) pr. år. 44. Der må maksimalt behandles kg fisk med sulfadiazin ad gangen på hele dambruget. Sulfadiazin må maksimalt doseres i en koncentration på 25 mg pr. kg fisk. 45. Der må maksimalt behandles kg fisk med trimethoprim ad gangen på hele dambruget. Trimethoprim må maksimalt doseres i en koncentration på 5 mg pr. kg fisk. 46. Der må maksimalt behandles kg fisk med oxolinsyre ad gangen på hele dambruget. Oxolinsyre må maksimalt doseres i en koncentration på 12,5 mg pr. kg fisk. 47. Der må maksimalt behandles kg fisk med florfenicol ad gangen på hele dambruget. Florfenicol må maksimalt doseres i en koncentration på 10 mg pr. kg fisk. 48. Der må maksimalt behandles 98 kg fisk med amoxicillin ad gangen på hele dambruget. Amoxicillin må maksimalt doseres i en koncentration på 80 mg pr. kg fisk. 49. Der må maksimalt behandles kg fisk med oxytetracyclin ad gangen på hele dambruget. Oxytetracyclin må maksimalt doseres i en koncentration på 100 mg pr. kg fisk. 50. Vilkår er tidsbegrænsede og gælder i to år fra godkendelsens ikrafttræden. 51. Indholdet af hjælpestoffer i det udledte produktionsvand fra Rindsholm Dambrug, må ikke overstige nedenstående værdier:

13 Stof Middelkonc. i dambrugs udløb (µg/l) Maks. konc. i dambrugs udløb (µg/l) Formaldehyd Brintoverilte Natriumklorid 195 * Indholdet af medicin i det udledte produktionsvand fra Rindsholm Dambrug må ikke overstige nedenstående værdier: Stof Koncentration i udløb (µg/l) Oxolinsyre 150 Florfenicol 30 Oxytetracyclin 100 Amoxicillin 0,8 Sulfadiazin 46 Trimethoprim 9,2 1.5 Lovgivningens øvrige nugældende krav Jf. godkendelsens vilkår 6 skal dambruget ud over ovennævnte vilkår overholde lovgivningens øvrige krav. De vigtigste er listet nedenfor. Produktion og foderforbrug Foderkvotienten må på årsbasis ikke overskride 1,0. Der må kun benyttes tørfoder. Det skal være energirigt og højt fordøjeligt. Foderets sammensætning skal være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Egenkontrol, driftsjournal og årsindberetning Ved udtagning af egenkontrolprøver skal følgende, udover de i vilkårene beskrevne forhold, registreres: Iltindhold (mg/l og iltmætning i %), ph og vandtemperatur i hvert målepunkt Vandføring i dambrugets indløb og udløb Vandføring i den enkelte rensekomponent Foderforbrug i prøvetagningsdøgn fordelt på fodertyper Fiskebestandens størrelse på prøvetagningsdagen og dagen før Udfodring på prøvetagningsdagen og dagen før, med angivelse af fabrikant og type Evt. atypiske forhold i prøvetagningsperioden Dambrugeren skal føre driftsjournal, som skal indeholde de oplysninger, der er angivet i godkendelsens bilag 4.

14 Oplysninger om årets produktion, fodertyper, foderforbrugets størrelse, fiskebestanden på opgørelsestidspunktet, mængden af fjernet slam, forbrug af medicin og hjælpestoffer opgjort for hvert stof skal for hvert kalenderår sendes til Viborg Kommune senest 1. februar i det efterfølgende år. Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den skal opbevares for de foregående 5 år. Vandforbrug De vilkår som dambruget ønsker at blive miljøgodkendt på betyder, at dambruget skal have en ny tilladelse til at indvinde vand. Dambruget har søgt om tilladelse til at indvinde 116 l/s og der er i vilkårene for denne godkendelse fastsat, at dambrugets vandafledning skal være mindre end 10 % af medianminimum ved dambrugets indløb. Medianminimum ved indløbet til dambruget er l/s. Der er med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvor stor en vandmængde Rindsholm Dambrug kan få tilladelse til at indvinde. Slam De to slamdepoters bund og sider skal være udført sådan, at der ikke sker overløb / udsivning til vandløbet. Depoternes bund skal ligge over grundvandsspejlet. Depoterne må ikke i øvrigt give anledning til forurening. Affald, oplag og bortskaffelse Tilsyn Oplag af affald fra produktionen, såsom rester af foder, hjælpestoffer og medicinemballage samt døde fisk, må ikke give anledning til forurening. Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tæt, lukket beholder indtil levering til destruktionsanstalt. Virksomhedens affaldsbortskaffelse skal ske i henhold til gældende regler, herunder kommunale regulativer 8. Miljøgodkendelsen er ikke meddelt efter modeldambrugsbekendtgørelsen, men da vilkårsfastsættelse m.v. er meddelt på stort set samme betingelser som for modeldambrug, vil Viborg Kommune føre tilsyn med dambruget på samme betingelser som er gældende for modeldambrug. Ifølge modeldambrugsbekendtgørelsen 9 skal der føres tilsyn med dambruget to gange om året i henholdsvis marts-april og august-september. Ved tilsynet skal drifts- og indretningsforhold kontrolleres. Der skal foretages en vurdering af vegetationens samlede dækningsgrad i plantelagunen, samt foretages bestemmelse af de tre dominerende plantearters dækningsgrad. Endvidere skal 8 Bekendtgørelse om affald nr af 13. december Bekendtgørelse om modeldambrug nr af 20. november 2006.

15 der udføres biologisk bedømmelse af vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambruget. 1.6 Dambrugets retsbeskyttelse Dambrugets retsbeskyttelsesperiode er 8 år efter, at miljøgodkendelsen er givet. Undtaget herfor er dog de tidsbegrænsede vilkår om medicin og hjælpestoffer. Hvis godkendelsen påklages, udløber retsbeskyttelsesperioden først 8 år efter klagemyndighedens endelige afgørelse. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, kan godkendelsen tages op til revision. Inden for retsbeskyttelsesperioden kan vilkårene i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 2 kun ændres ved påbud eller forbud, hvis: der er fremkommet nye oplysninger om forureningens fra dambrugsdriftens skadelige virkning dambrugets forurening medfører skader på miljøet, der ikke kunne forudses da godkendelsen blev givet dambrugets forurening i øvrigt går ud over det grundlag som godkendelsen blev givet på væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for at nedbringe forureningen fra dambruget betydeligt, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger Viborg Kommune kan desuden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, hvis dambruget forårsager væsentlig forurening. Kommunen kan nedlægge forbud imod fortsat drift, hvis forureningen ikke kan nedbringes. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, som medfører øget forurening før udvidelsen er godkendt af Viborg Kommune. Det gælder også ændringer, der fører til en større affaldsmængde. Det er Kommunen, der vurderer om ændringer kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens Oplysninger i sagen 2.1 Ansøgningen Indretning Nuværende indretning Rindsholm Dambrug og Non Mølle Dambrug ligger begge i Nørreåsystemet. Nørreåen er en del af Gudenå-systemet. Gudenåen har udløb i Randers Fjord. Rindsholm Dambrug ligger ved afløbet fra Vedsø, hvor Nørreåen begynder. Dambruget indtager vand dels fra Vedsø, dels fra vandløbet Grundel Bæk lige før det løber ud i Nørreåen. Non Mølle Dambrug ligger ved afløbet fra

16 Hald Sø. Dambruget indtager vand fra Hald Sø og udleder vand til Non Mølleå, som løber til Vedsø. Rindsholm Dambrug er indrettet med en betonstøbt fødekanal, én række betonkummer med i alt 33 kummer, 4 leveringsdamme i beton samt en fælles betonstøbt bagkanal. Vandet fra bagkanalen renses i 6 mikrosigter inden det via en plantelagune ledes ud i Nørreå. Desuden består dambruget af et selvstændigt jorddamafsnit med 10 damme.vandet herfra renses i 1 mikrosigte inden det ledes ud i Nørreå. Dambruget har ikke et eller flere bundfældningsbassiner, som det kendes fra traditionelle jorddambrug. Non Mølle Dambrug blev nedlagt ved årsskiftet 2006/2007. Indtil nedlæggelsen var dambruget indrettet med 36 jorddamme, 18 runde betonbassiner samt fødekanaler og bagkanaler. Dambrugets renseanlæg bestod af 6 mikrosigter og et biofilter. Dambruget havde ikke et eller flere bundfældningsbassiner, som det kendes fra traditionelle jorddambrug. Begge dambrug indtager vand via opstemningsanlæg og har hidtil anvendt hovedparten af den til rådighed værende vandmængde fra de respektive søafløb og vandløb. Rindsholm Dambrugs produktionsgrundlag er i 1990 fastsat til 222 tons foder pr. år efter dambrugsbekendtgørelsen. Dambruget er miljøgodkendt og ombygget til betonanlæg i Non Mølle Dambrugs produktionsgrundlag er i 1993 fastsat til 240 tons foder pr. år i en tidsbegrænset miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen blev påklaget og der er ikke truffet en endelig afgørelse i sagen. Klagemyndigheden (Miljøklagenævnet) har bestemt, at dambruget kan drives på godkendelsens vilkår, indtil der er truffet afgørelse i sagen. Fremtidig indretning Foderet på Non Mølle Dambrug ønskes overflyttet til Rindsholm Dambrug, som ombygges til et mere teknologisk dambrugsanlæg med forøget foderforbrug, udbyggede renseforanstaltninger og mindre vandforbrug. Nedlæggelsen af driften på Non Mølle Dambrug vil give mulighed for naturgenopretning på de gamle dambrugs arealer hvor der vil kunne anlægges omløbsstryg samt en sø. Dette vil give bedre faunapassageforhold samt bidrage til en generel forbedring af miljø og natur i området. Dambrugets fremtidige vandforsyning søges omlagt til grundvandsindvinding med et vandindtag på ikke mindre end 100 l/sek samt op til 16 l/sek. fra Grundel Bæk eller Vedsø alt afhængig af behov samt årstid. Målfast plan over dambruget findes i bilag Produktionsanlægget Det fremtidige anlæg skal udføres som hvad der svarer til en hybrid mellem modeldambrug type I, type II og type III. Dambruget vil overholde alle krav til et modeldambrug type I anlæg. I forhold til et type I modeldambrug suppleres med biofiltre der overholder kravene til et model II og III dambrug. Med hensyn til indretningen af biofiltre ligger den mest aktuelle viden inden for projektet Slutrensning på dambrug fase II, udført i regi af Aalborg Uni-

17 versitet. Forsøgene under dette projekt viser at den bedste rensning opnås i biofiltre indrettet med plastfyldlegmer. Dambruget er indstillet på at indrette biofiltrene i overensstemmelse med denne viden. Damafsnittet med 10 jorddamme nedlægges. Det fremtidige produktionsanlæg indrettes i det eksisterende betonkummeanlæg. Af de eksisterende 33 produktionskummer (6 x 26 meter) vil 6 kummer (nr. 5, 10,15,21, 27 og 33) blive indrettet til 6 renseanlæg med mikrosigter, biofiltre og returpumper. Betondammen i dambrugets nordøstlige ende vil også fremover fungere som slamdepot. Herudover vil betondammen, som er placeret ved vandindtaget fra Grundel Bæk og søvandsindtaget, fremover fungere som slamdepot. De enkelte produktionskummer indrettes med et beluftningssystem til drift i en meters dybde med kapselblæser. Dette sker med henblik på en bedre energiudnyttelse og en forbedring af strømningsmønstret i kummerne. Belufteren vil virke som en mammut pumpe, der ved overfladen pumper iltet vand rundt i opdrætskummen, samtidigt med at der trækkes vand retur langs bunden til slamudsuget. Diffusorer monteres på de specielt designede bundudsug. Ved lave iltmætninger i tilløbsvandet til belufteren opnås iltmætninger på % ved overfladen ved en luftmængde på 280 m3 luft/time. Ved tilløbsmætninger på eller over 80 %, opnås der noget nær 100 % mætning i overfladen. Hver opdrætskumme vil blive udstyret med bundudsug, der fjerner partikulært materiale fra bunden. Før slamfangene etableres en rist, der hindrer fiskenes adgang til området. Anlægget indrettes, så fodringen foregår nær udløbsenden for de enkelte produktionsafsnit. Hovedparten af fiskenes fækalier afgives ved fodringen, hvorved transportafstanden til slamfangene nedsættes. Dambrugets eksisterende leveringsdamme bibeholdes, og påregnes forsynet med vand fra Grundel bæk, samt Vedsø efter behov. Overskudsvand fra leveringsdamme ledes til plantelagunen Renseforanstaltninger Der installeres returpumper ved hvert af de 6 renseanlæg bestående af mikrosigte og biofilter. Herved opdeles det eksisterende anlæg i 6 selvstændige enheder med separat vandforsyning og vandafledning. Vand, der ledes fra anlæggene til plantelagunen udtages efter det enkelte anlægs rensningsforanstaltninger. Opdelingen i mindre enheder indebærer dels en sikkerhed i produktionen, og dels forbedrer det mulighederne for at overholde udlederkravene ved anvendelse af medicin og hjælpestoffer. Mikrosigter Vandet fra kummerne ledes gennem den eksisterende bagkanal til mikrosigter placeret før biofilteret. De seks mikrosigter har hver for sig en kapacitet på 200 l/s. Den samlede kapacitet er således l/s. Sigterne er af tromletypen, og dugens lysning er 0,074 mm. Da der anvendes biofiltre med bevægeligt fyld vil belastningen af partikulært materiale være højere end det ses ved anvendelse af biofiltre med

18 immobilt fyld, dette er taget i betragtning ved dimensionering af mikrosigter og tykner. Spulevand fra mikrosigterne ledes til en tykner, hvor slamfasen udfældes og det klarede vand ledes retur foran sigterne. Herved koncentreres slammet fra sigterne før det ledes til slamdepot, hvorved mængden af returvand fra depotet begrænses eller helt undgås. Biofiltre De seks biofiltre vil blive dimensioneret med et specifikt overfladeareal på 500 m 2 pr. tons foderforbrug/år, svarende til kravet til et modeldambrug type II. Ved 527 tons foder pr. år giver dette et specifikt overfladeareal på m 2. Filterfyldningen består af plastelementer med 85 % hulrumsvolumen og en specifik overflade på 800 m 2 /m 3. Der er tale om et filter, hvor filterfyldningen holdes i konstant bevægelse ved indblæsning af luft. Blæseren til beluftning skal yde ca m 3 /time ved 4 meter vandsøjle. Da filteret er selvrensende, undgås returskylning af filtre og overførsel af filterskyllevand til slamdepot. Hvert af de 6 filtre er 20 m lange 4,5 m brede og 1,2 m dybe svarende til et volumen på 108 m 3. Filterbassinet opdeles i 3 afdelinger i serie med lette skillevægge. Hver afdeling opdeles i fire dele, der hver forsynes med en T formet belufter udført i Ø 90 mm plastrør. Til- og afløb fra filterkamrene sker gennem en 8 mm rist ført 0,5 m under vandspejl i filteret. Risten føres ca. 0,3 m over vandspejlet i filteret og i udløbssiden forsynes den med et buk indad mod filteret med en længde på ca. 0,1 m med henblik på at hindre fyldlegemerne i at kravle over risten. Biofilterets primære opgave er at fjerne ammonium samt organisk stof. Returpumper Efter hvert biofilter etableres en returpumpestation med 2 propelpumper med en samlet kapacitet på 6 X 200 l/sek. Pumpeeffekten kan styres efter behov. Plantelagune Overskudsvandet fra produktionen vil efter rensning i mikrosigter og biofiltre blive udledt til plantelagunen til efterrensning. Fra plantelagunen ledes vandet via et rør ud i Nørreå. I forbindelse med ombygningen udvides dambrugets eksisterende plantelagune fra m 2 til m 2 ved at inddrage et tidligere damareal. Ved et fremtidigt vandindtag på 116 l/s og en gennemsnitlig dybde i lagunen på 0,8 meter bliver vandets opholdstid i lagunen på ca. 12 timer, og den hydrauliske belastning på 1 l/sek. pr. 56 m Produktion og foderforbrug Til grund for ombygningen til et modeldambrug af type I ligger en foderkvote på 222 ton/år på Rindsholm Dambrug samt en overflyttet foderkvote på i alt 240 ton/år fra Non Mølle Dambrug. I forhold til belastning af nærrecipienten (Nørreå) med organisk stof (BI 5 ), kan foderforbruget ved en indretning som svarer til modeldambrug type 1 (hvori biofiltrene ikke er nødvendige) øges fra 222 tons/år x (1 0,2)/(1 0,7) = 592 tons/år. Dambruget har med den ansøgte indretning et produktionspotentiale svarende til ca. 530 ton foder pr. år. Produktionen vil hovedsageligt være ørreder til konsum på g på basis af sættefisk fra andre anlæg, samt

19 mulighed for en produktion af ørreder til udsætning i havbrug. Der forventes en foderkvotient i det nye anlæg på 1,00. Der ansøges om et samlet årligt foderforbrug på 527 tons til produktion af konsumfisk i det nye anlæg Energiforbrug Rindsholm Dambrugs fremtidige forventede energiforbrug ses af nedenstående oversigt. Energiforbrug Blæser til biofilter m3/h ved 1 m 14 kw vandsøjle Blæsere til drift m3/h ved 1 m 30 kw vandsøjle Microsigter 10 kw Returpumper l/sek 40 cm 11 kw Vandindtag 15 kw Diverse 4 kw Samlet 84 kw kw/år ved fuld drift Ved 527 ton foder svarer dette til 1,4 kw pr. kg foder. Energiforbruget forventes dog at være mindre, idet anlægget kun forventes at udnytte den fulde kapacitet i korte perioder med ekstraordinær stor belastning og /eller under særlige klimatiske forhold Medicin og hjælpestoffer Ifølge Rindsholm Dambrugs årlige indberetning af anvendte mængder medicin og hjælpestoffer er der på dambruget brugt medicin af varierende omfang fra Der er blevet brugt følgende mediciner: florfenicol, sulfadiazin og trimethoprim. Dette svarer til det, der er indberettet til Vetstat databasen. I nedenstående tabel er Rindsholm Dambrugs indberettede brug af medicin og hjælpestoffer for vist. I kolonnen længst til højre er de mængder, der er søgt om at bruge på Rindsholm Dambrug vist. Tabel 2: Rindsholm Dambrugs indberettede årlige forbrug af medicin og hjælpestoffer, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1669, samt de ansøgte mængder Forbrug Ansøgte mængder Stof Formalin 37 % (l) Kloramin-T (kg) Blåsten (kg) Brintoverilteprodukter (l) Natriumklorid (kg) Amoxicillin (kg) Ikke angivet Florfenicol (50 % pulver) (kg) 5,3 4,6 1,4 Ikke angivet Oxolinsyre (kg) Ikke angivet Oxytetracyclin (kg) Ikke angivet

20 Sulfadiazin og trimethoprim (tribrissen 40 % pulver) (kg) 28 34,75 17,13 Ikke angivet Udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof Af dambruget ansøgning fremgår følgende vedr. udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof: Ud fra DMU s beregningsmodel fra rapporten Modeldambrug Specifikationer og godkendelseskrav vil produktionsbidraget for BI5 ved et årsforbrug på 222 ton foder være på kg svarende til en udledning på kg efter 20 % rensning. Ved en medianminimumsvandføring på 1100 l/sek. svarer dette til en middelforøgelse af BI5 koncentrationen ved vandets passage af dambruget på 0,62 mg BI5/l. Med en foderkvotient på 1,0 og et moderne foder med 48 % protein og 0,9 % fosfor kan BI5-, kvælstof- og fosforbelastningen fra fiskene ved 527 ton foder, i henhold til bilag 1 (DMU s beregningsmodel), beregnes til: Kvælstof: Fosfor: kg kg Med en produktion baseret på 527 tons foder/år med dambrugets fremtidige indretning forventes udledningen fra dambruget holdt inden for følgende mængder ved beregning efter modeldambrugsbekendtgørelsen: Organisk stof: kg ved 70 % rensning ifølge bekendtgørelsen Total fosfor: 948 kg ved 55 % rensning ifølge bekendtgørelsen Total Kvælstof: kg ved 7 % rensning - lagunerensning Med de projekterede ændringer af renseforanstaltningerne på dambruget vil der blive tale om en reduceret udledning af BI5, total fosfor og total kvælstof i forbindelse med en øgning af foderforbruget til 527 tons pr. år. Medianminimumsvandføringen i Nørreå efter dambruget anføres til 1100 l/sek. Med de beregnede årsudledninger, vil disse give anledning til følgende middelkoncentrationsforøgelse i recipienten ved medianminimum: BI5 = 0,56 mg/l, TP = 0,027 mg/l og TN = 0,58 mg/l. Udledningen af suspenderet stof vil i værste fald være ubetydelig og ellers negativ. I forhold til kvælstofbelastningen af fjernrecipienten Gudenå og Randers Fjord kan foderforbruget ved en indretning som svarer til et modeldambrug type I og med en plantelagune på m 2 øges fra = 462 tons/år x (1,0-0,07)/(1,0-0,07) = 462 tons/år. Umiddelbart vil Rindsholm Dambrug med en indretning svarende til et modeldambrug type I således ikke kunne få mere foder end summen af foderkvoterne fra Non Mølle og Rindsholm Dambrug i forhold til udledningen af kvælstof. Jævnfør modeldambrugsbekendtgørelsen kan et dambrug dog få 10 tons foder pr m 2 plantelaguneareal i forhold til kvælstofbegrænsningen, svarende til 65 tons foder/år, i alt 527 tons/år. I forhold til fosforbelastningen af fjernrecipienten kan foderforbruget ved en indretning som svarer til et modeldambrug type I ifølge ansøgningen øges fra 462 tons/år x (1,0-0,2)/(1,0-0,55) = 821 tons/år.

21 Ifølge ansøgningen bliver det samlede resultat, at foderforbruget jævnfør modeldambrugsbekendtgørelsen maksimalt kan opskrives til 527 tons/år (med kvælstof som begrænsende rensefaktor). Dambruget indrettes endvidere med seks biofiltre, der lever op til kravene for modeldambrug type II og III, hvortil kommer en lagune med en opholdstid på 12 timer. Ud fra dette forventes den reelle BI 5 rensning at ligge i størrelsesordenen 85 %. Biofiltrene vil samtidig sikre en effektiv fjernelse af ammoniumkvælstof (NH4 + ) fra dambrugets afløbsvand. På dette grundlag kan den fremtidige udledning beregnes til ca kg BI5 ved 85 % rensning og et foderforbrug på 527 ton/år. Ved en medianminimumsvandføring på 1100 l/sek. svarer dette til en middelforøgelse af BI5 koncentrationen i åen ved vandets passage af dambruget på ca. 0,27 mg BI5/l. Der opnås således en mindskelse af åens BI5 belastning i forhold til godkendelse af en indretning som model I uden biofilter. Med de projekterede ændringer af renseforanstaltningerne på dambruget vil der ifølge ansøgningen blive tale om en reduceret udledning af BI 5, total fosfor og total kvælstof i forbindelse med en øgning af foderforbruget til 527 tons pr. år Affald m.m. Der vil forekomme affald fra virksomheden i form af tomme fodersække og anden emballage. Dette affald fjernes gennem den offentlige dagrenovation i det omfang der ikke er tale om eventuel kemikalieemballage omfattet af loven om olie- og kemikalieaffald. Herudover vil der være tale om opsamlede døde fisk i ukendt omfang. Døde fisk opsamles og deponeres i en lukket beholder. Dambruger forestår selv at transporterede døde fisk til et biogasanlæg, hvor de efter afgasning indgår i et gødningsprodukt til landbrugsformål. Eventuelt olie- og kemikalieaffald afhændes i henhold til gældende regler. Slam fra dambrugsproduktionen vil have en høj tørstofkoncentration idet spulevandet fra mikrosigterne er blevet opkoncentreret i en slamtykner. Overskudsvand fra slamtykner ledes tilbage til anlægget før mikrosigterne. Overløbsvand fra slamdepoterne vil blive ledt ind foran opdrætsanlæggets renseanlæg. Slam fra anlægget kan afsættes til jordbrugsformål eller til et biogasanlæg Støj, lugt, vibrationer og transport Støj fra anlægget vil forekomme som følge af periodevis traktorkørsel og afhentning af fisk med lastbiler. Traktorkørslen og afhentningen af fisk giver i dag ikke anledning til støjgener ved anlæggets naboer. Transport til og fra virksomheden sker af Rindsholmvej / Gl. Århusvej. Der vil være tale om transport af foder til virksomheden og bortkørsel af færdige fisk. Der vil i gennemsnit være tale om mellem 1 og 2 lastbiltransporter pr. uge med et maksimum på ca. 4 transporter pr. uge. Bortkørsel af havfisk sker én dag årligt (4-5 afhentninger). Anvendelse af pumper og beluftere kan give anledning til støj og vibrationer. De anvendte pumper og beluftere er af støjsvage typer, som ikke kan registreres ved dambrugets skel mod nabobebyggelse. Dette gælder også

22 for kapselblæserne til drift af beluftningsbrønde. Disse er dimensioneret til drift ved et lavt omdrejningstal, og kapselblæserne er yderligere omsluttet af et støjdæmpende kabinet, der også indeholder lavtryksblæseren. Lydtrykket fra blæserne målt på 1 m afstand i fri luft angives af fabrikanten til <70 ± 2 db(a). Afstand til nærmeste nabo er mindre end 100 m. Det maksimale støjniveau fra dambruget forventes at falde, da de blæsere der vil blive installeret, støjer mindre end de i dag anvendte overfladebeluftere. Lugtgenerne fra dambruget forventes reduceret i forhold til den nuværende tilstand. En væsentlig årsag til dambrugets hidtidige problemer med lugt, skyldes henrådnende blågrønalger. Disse har en meget ubehagelig lugt samtidig med, at de er vanskelige at håndtere. Fremover vil der kun blive tilført koncentreret dambrugsslam til slamdepoterne, og her er det normalt muligt at undgå lugt ved at holde slammet dækket af vand. I perioder, hvor dette evt. viser sig utilstrækkeligt, er det enkelt at tilsætte hydratkalk til slammet, hvilket effektivt mindsker lugtgener ved opbevaring og håndtering Renere teknologi og miljøbeskyttende foranstaltninger Indretningen af dambruget er tilrettelagt ud fra et ønske om at minimere udledningen og vandforbruget. Energiomkostningerne og dermed energiforbruget i kummeanlægget nedbringes ved at minimere løftehøjden i anlægget. Hele anlægget ligger i samme niveau, hvorved pumpeenergien kun skal overvinde gnidningsmodstanden i riste, biofiltre og kanaler. Vandet drives gennem anlæggene ved 6 pumpestationer med en løftehøjde på 40 cm, brug af et biofilter med bevægeligt fyld minimeres mængden af slamvand der skal behandles, samtidigt sikre man at biofilteret altid fungere under optimale forhold. Brugen af et beluftet biofilter sikre afgasning af CO2 samt opiltning af opdrætsvande inden det sendes retur til kummerne. Elforbruget pr. kg produceret ørred i kanalanlægget vil være ca. 1,4 kwh. Vandindtag og vandafledning Ved indretning og drift af dambruget svarende til et modeldambrug type I kan der tillades et maksimalt vandindtag på 125 l/s i forhold til et foderforbrug på 100 tons pr. år. Dette svarer til ca. 658 l/s ved et foderforbrug på 527 tons/år. Dambruget er indrettet til en produktion på 530 ton/år, men vandindvindingen begrænses til 116 l/s. Indvindingen vil således ikke overstige 50 l/s pr. 100 ton foderkvote, hvilket er væsentligt mindre end den vandmængde, der tillades anvendt på et model 2 dambrug. Indvindingen sker ved indpumpning af vand fra boring samt indvinding af vand fra Grundel Bæk og/eller Vedsø ved de eksisterende vandindtag, alt efter behov. Dambruget håber, at der vil være grundlag for en yderligere reduktion af vandforbruget, men på det foreliggende grundlag ses der ingen sikkerhed for dette. Foder Foder til dambruget leveres primært løs i silo. En undtagelse er en mindre mængde sættefiskfoder. Hermed begrænses et affaldsproblem i form af tomme fodersække. Der vil udelukkende blive benyttet højenergifoder, der er fremstillet i overensstemmelse med de foreliggende forskningsresultater, som peger på en energifordeling mellem fedt og protein på ca. 50 % til hver, eventuelt med en overvægt på fedtenergien ved fisk over sættefiskstørrelse. Alle danske foderfabrikanter leverer foder af denne type, og ved praktiske afprøvninger på dambrugene, kan der ikke registreres en signifikant forskel i foderkonverteringen fabrikaterne imellem. For nuværende anvendes foder fra Biomar.

23 Produktion Dambrugets besætning holdes på en størrelse, hvor den daglige udfodring svarer til et foderniveau på mellem 0,5 og 0,7. I dette område opnås den laveste foderkvotient, mens tilvæksthastigheden ligger under det økonomisk optimale. I det fiskene holdes i aflukkede opdrætskummer opnår man flere fordele. Brug af opdrætskummer minimere risikoen for en større fiskedød, da kummerne har intern beluftning samt en vandforsyning der er uafhængig af de andre kummer. Ved indretning af kummerne med beluftning i udløbsenden skabes gunstige strømforhold. For det første skabes der et miljø der er gavnligt for fiskene, for det andet sikres en effektiv oprensning af kummerne, da strømmen langs bunden forhindre aflejring af materiale. Ved behandling med medicin og hjælpestoffer kan fiskene i kummerne behandles individuelt hvilket reducerer mængden af anvendt stof. Energi Indretningen af dambruget er tilrettelagt ud fra et ønske om at minimere udledningen og vandforbruget. Energiomkostningerne og dermed energiforbruget i kummeanlægget nedbringes ved at minimere løftehøjden i anlægget. Hele anlægget ligger i samme niveau, hvorved pumpeenergien kun skal overvinde gnidningsmodstanden i riste, biofiltre og kanaler. Vandet drives gennem kummeanlægget v.h.a. 2 pumpestationer med en løftehøjde på 60 cm, brug af biofiltre med bevægeligt fyld minimerer mængden af slamvand, der skal behandles og samtidigt sikres, at biofiltrene altid fungerer optimalt. Beluftede biofiltre sikrer afgasning af kuldioxid og opilter samtidig produktionsvandet, inden det sendes retur til kummerne. Den anvendte rensningsteknologi i kummeanlægget, hvor fiskenes ekskrementer i videst muligt omfang fjernes inden for kort tid ved skånsom sedimentation i opdrætsenhederne, begrænser forureningen ved kilden med den for nuværende mest energibesparende teknik. Medicin og hjælpestoffer I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal udledningen af miljøfremmede stoffer (herunder inkluderet medicin og hjælpestoffer) begrænses mest mulig ved at anvende den bedst tilgængelige teknologi (BAT), dog under hensyntagen til hvad der er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhed. Begrænsningen af udledningen kan opnås på tre måder. 1. Ved at mindske mængden af anvendt stof til et minimum. 2. Ved at tilbageholde / omsætte så meget af det anvendte stof som muligt internt på dambruget. 3. Ved at substituere de stoffer, som ikke kan overholde vandkvalitetskravene med stoffer som kan. Ad 1. Mængden af anvendt medicin + hjælpestoffer forsøges minimeret ved: At hindre nye patogener i at komme ind på anlægget. Dette gøres blandt andet ved at: o Optimere smittebeskyttelsen. o Forsøge at opnå høj veterinær status med hensyn til de anmelde pligtige fiskesygdomme VHS-, IHN, IPN- og BKD. o Tilførslen på dambruget bliver i form af dokumenteret sygdomsfri yngel.

24 o Forholdsregler til minimering af udefrakommende smitte. Desinfektion af fodtøj, køretøjer og udstyr. Sikring af anlæg mod indtrængende dyr og fugle. At holde konstant højt iltindholdet og så konstante vandtemperaturer som muligt. Dette mindsker ofte risikoen for sygdomsudbrud. Vaccination. Der vil på anlægget løbende blive evalueret hvilke fiskesygdomme, som med fordel skal/kan vaccineres mod. Vaccinerne kan kun udskrives af dyrlæger, som i hver enkelt tilfælde er forpligtiget til at undersøge om forholdene på det enkelte dambrug medfører at vaccinationen kan udføres efter forskrifterne. Her skal der blandt andet tages hensyn til vandtemperatur, fiskestørrelse, fisketype og fiskenes immunstatus. I øjeblikket vaccineres rutinemæssigt mod fiskesygdommen rødmundsyge. Anvende mindst muligt stof. Dette gøres ved i samråd med praktiserende dyrlæge at holde sig informeret om normal anbefalede doseringer osv. Ad 2. Tilbageholdelse og fjernelse af medicin fra vandet inden udledning til recipienten er et relativt ubelyst område. Der blev dog vist i projektet Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug, samt paramemeterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel (DFU-rapport nr ), at der rent faktisk sker en betydelig tilbageholdelse. Forøget omsætning af de enkelte stoffer vil på Rindsholm Dambrug ske ved: Lange opholdstider, som primært opnås ved lille vandudskiftning sammenholdt med den store plantelagune. Reducere vandindtag under visse behandlings situationer for at opnå større opholdstid. Plantelagunen vil rent biologisk forventes at omsætte store mængder af hjælpestofferne og måske også evt. anvendte mediciner. Ad. 3. Substitution mellem stofferne kan være er delvist muligt med følgende begrænsninger: Medicin Substitution mellem de enkelte stoffer kan i mange tilfælde være problematisk men ikke umuligt. Ved valg af stof (husk det er dyrlægen som udskriver medicinen) skal der først og fremmest tages hensyn til resistens forhold og virkningsgrader. Ikke alle antibiotika kan anvendes til alle sygdomme. Bemærk at en ensidig brug af et bestemt antibiotikum kan øge risikoen for resistens hos bakterierne. Hjælpestoffer Substitution mellem stofferne er delvist muligt, men der mangler eksakt viden på området. Hvorledes et stof kan substitueres afhænger helt af den konkrete situation blandt andet vandtemperatur, vandets organiske belastning, fiskene kondition og opdrætssystemets konstruktion osv. Brugen af kloramin vil blive forsøgt minimeret og forsøgt erstattet af eksempelvis salt, formalin og evt. brintoverilte Egenkontrol Det findes sandsynliggjort, at Rindsholm Dambrug med den ændrede indretning og drift vil reducere udledningen af iltforbrugende stoffer væsentligt i forhold til det eksisterende anlæg. I den forbindelse er dambruget indstillet på at dokumentere dette over et år, hvor der udtages 26 vandprøvesæt til dokumentation af dette forhold efter reglerne for modeldambrug.

25 Dambrugets forslag til egenkontrol er 12 analyser årligt efter det første års drift, hvor der udtages 26 prøvesæt. 2.2 Produktionsforhold Når den ansøgte overflyttelse af foder og foderudvidelse skal vurderes, er det nødvendigt at kende de hidtidige driftsforhold og udledninger fra de involverede dambrug. År Foderforbrug tons/år Rindsholm Dambrug Non Mølle dambrug ,8 240, ,9 240, ,0 240, ,0 216, ,0 122, , ,0 0 Tabel 3: Foderforbrug på Rindsholm og Non Mølle Dambrug i perioden Af tabel 3 ses det, at de to dambrug har været i fuld drift i årene op til at ansøgningen om sammenlægning i 2007 Dambrugenes samlede årlige udledninger kan både beregnes som teoretiske udledninger og som udledninger baseret på målte værdier (tabel 4 og 5). Beregningsgrundlaget er Miljøstyrelsens standardformler for afrapportering af punktkilder fra Teknisk anvisning for punktkilder Teoretisk Total kvælstof kg TN/år Udledninger (kg/år) Beregnet ved teoretiske formler og målte værdier Rindsholm Dambrug Non Mølle Dambrug Total fosfor kg TP/år Målt Teoretisk Målt Teoretisk Total kvælstof kg TN/år Total fosfor kg TP/år Målt Teoretisk Målt Tabel 4: Indberettede udledninger af N og P fra dambrugene i perioden Beregnet både som en teoretisk udledning og baseret på målte værdier.

26 Rindsholm Dambrug Organisk stof kg BI 5 /år Teoretisk Målt Tabel 5: Indberettet udledning af BI 5 fra Rindsholm Dambrug i perioden Beregnet både som en teoretisk udledning og baseret på målte værdier. Som det ses, er der for alle tre parametre stor forskel på resultaterne mellem målt og beregnet udledning. Ingen af metoderne kan dog siges at være mere rigtig end den anden, og de to måder at beregne udledninger på, kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende baseres på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne bruges til at følge en udvikling og angive et niveau der kendetegner dambrugets udledninger. 2.3 Målsætninger og vandløbsforhold Vedsø opstrøms Rindsholm dambrug har i Viborg Amts Regionplan 2005 en A2/B-målsætning (Badevand/Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv). Nørreå neden for dambruget har en B2-målsætning (Laksefiskevand). Grundel Bæk umiddelbart oven for dambruget har en B2-målsætning. Længere opstrøms har Grundel Bæk en B1-målsætning (Gyde- og opvækstvand for laksefisk). Nørreå løber via Gudenå til Randers Fjord. Vandløbet er ca. 34 km langt. Efter nedlæggelsen af Non Mølle Dambrug er Rindsholm Dambrug det eneste dambrug i Nørreå-systemet. I Grundel Bæk opstrøms Rindsholm Dambrug er der ca. 23 km vandløb. Længden af vandløbsstrækningen med reduceret vandføring ved dambruget er ca. 50 meter i Nørreå efter afløbet fra Vedsø. Det sidste stykke af Grundel Bæk inden udløbet i Nørreå, må på nuværende tidspunkt betragtes som en integreret del af dambruget, og der kan derfor ikke tales om en vandløbsstrækning med reduceret vandføring i bækken. Der er ikke fastsat optimal faunaklasse for vandløbsstationerne ved Rindsholm Dambrug. Fastsættelse af optimal faunaklasse har tidligere været en del af de regionalt politisk besluttede målsætninger for vandmiljøet, men er ikke implementeret i Viborg Amts Regionplan 2005, der nu har landsplandirektivlignende status. Viborg Kommune har derfor tidligere i 2009 anmodet Miljøministeriet ved By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing om at fastsætte optimal faunaklasse for tilsynsstationerne i vandløb op- og nedstrøms dambrug i Viborg kommune. Miljøcenter Ringkøbing har svaret Viborg Kommune, at det ikke er muligt for Miljøcentret at fastsætte de manglende optimale faunaklasser.

27 Målsætningsklassen er efter Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI) i B1 og B2-vandløb fastsat til mindst faunaklasse 5. I regionplanen står der dog: Hvis der på den enkelte lokalitet/station i et vandløb, på et tidspunkt er registreret en miljøtilstand, der er bedre end de generelle krav, forudsættes denne dog opnået igen, for at miljøtilstanden betragtes som tilfredsstillende. Ved Rindsholm Dambrug er tilstanden i Grundel Bæk ovenfor dambruget tidligere bedømt til faunaklasse 7. I Nørreåen nedenfor dambruget er tilstanden tidligere bedømt til faunaklasse 6. Målsætningsklassen er derfor faunaklasse 7 hhv. 6 på de nævnte vandløbsstrækninger. Fra rapporten Miljøtilstanden i vandløbene i Viborg Kommune fremgår det af beskrivelsen af vandløbets fysiske form, at Nørreå umiddelbart nedstrøms Rindsholm Dambrug lever op til de krav, der stilles til den fysiske udformning mv. af et B2-målsat vandløb. Fra samme rapport fremgår det om Grundel Bæk, at stedvis er vandløbet dog påvirket af opstemninger, så strømmen her er svag eller jævn og bunden sandet. Der findes en totalspærring i sammenløbet med Nørreå i form af 1,5 m højt betonstyrt (dambrugsopstemning) på Rindsholm Dambrugs areal. Nørreå falder over samme styrtkant. Ud fra ovenstående beskrivelse og et generelt kendskab til de fysiske og biologiske karakteristika for Grundel Bæk og Nørreå efter afløbet fra Vedsø, vurderes det, at målsætningerne for vandløbene omkring dambruget, er retvisende for vandløbenes fysiske tilstand. Det er dog kommunens vurdering, at stationen placeret opstrøms dambruget i afløbet fra Vedsø ikke kan bedømmes retvisende efter DVFI, da smådyrssammensætningen er præget af arter som lever i søer frem for i vandløb. Vedsø, Nørreåen og Grundel Bæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. I området omkring dambruget ligger der desuden mose- og engarealer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Nedenstående oversigt viser resultatet af de biologiske vandløbsbedømmelser udført som DVFI siden 2000 i vandløbet oven- og nedenfor Rindsholm Dambrug. År Faunaklasse opstrøms Afløb fra Vedsø Faunaklasse opstrøms Grundel Bæk Faunaklasse nedstrøms Tabel 6: Faunaklasser bedømt efter DVFI opstrøms og nedstrøms Rindsholm Dambrug i perioden

28 Det ses, at målsætningen mht. smådyrsfaunaen de fleste år er opfyldt nedstrøms dambruget og i Grundel Bæk, herunder ved den seneste bedømmelse i Kommunens Miljøforvaltning har vurderet, at udsvingene i faunaklasseresultaterne de seneste par år ikke skyldes påvirkningen fra dambruget, men måleusikkerhed og naturlige variationer i faunasammensætningen. Målsætningsklassen er dog ikke opfyldt over en årrække. Set over de seneste år må vandløbstilstanden i forhold til dambrugsdriften betragtes som acceptabel i Grundel Bæk ovenfor dambruget og i Nørreåen nedenfor dambruget. Vandløbsmålsætningen har aldrig været opfyldt i søafløbet fra Vedsø. Dette skyldes et naturligt højt indhold af organisk stof i søvandet, samt det forhold at lokaliteten (et søafløb) ikke er velegnet til bedømmelse efter DVFImetoden. I forbindelse med faunaprøvetagningen er de fysiske forhold i vandløbet blevet bedømt. De fysiske vurderinger af den undersøgte strækning angives som et indekstal (tabel 7). Det indeks, som er benyttet til at bedømme vandløbsstationens fysiske forhold, har et mål for indeksværdier som funktion af vandløbsmålsætningen (tabel 8). År Fysisk indeksscoring opstrøms (afløb fra Vedsø) Fysisk indeksscoring opstrøms (Grundel Bæk) Fysisk indeksscoring nedstrøms dårlige fysiske forhold Forringede forhold - 17 Acceptabel dårlige fysiske forhold - 16 Acceptabel dårlige fysiske forhold 11 Acceptabel 11 Acceptabel Forringede forhold 9 Acceptabel 18 God Acceptabel 15 Acceptabel 15 Acceptabel Forringede forhold 20 God 18 God dårlige fysiske forhold 8 Forringede forhold 4 Forringede forhold Tabel 7: Indekstal for konkret vurdering af den fysiske tilstand op- og nedstrøms Rindsholm Dambrug. Se tabel 8 for tolkning af indeksscoren mht. vandløbsmålsætning. Fysisk vandløbskvalitet I II III IV Indeksklasse God Acceptabel Ej acceptabel Dårlig B1-målsætning > < 9 Tabel 8: Det fysiske indeks, som benyttes til at bedømme vandløbsstationens fysiske forhold, med mål for indeksværdier som funktion af vandløbsmålsætningen. Som det fremgår af tallene for er de fysiske forhold de fleste år vurderet som acceptabel eller god nedstrøms dambruget og i Grundel Bæk opstrøms dambruget. 2.4 Fjernrecipient og internationale naturbeskyttelsesområder Nørreåen løber via Gudenåen til Randers Fjord. I Århus Amts Vandkvalitetsplan har den yderste del af Randers Fjord fra Grund Fjord til Hevring Bugt en A-målsætning (skærpet målsætning). Resten af fjorden mellem

29 Mellerup og Randers Havn inklusive Grund Fjord er udlagt med en B- målsætning (generel basismålsætning). Godt 400 meter nedenfor dambrugets udløb i Nørreå begynder EFhabitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk. Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 30 er bl.a. odder,, grøn kølleguldsmed, flomlampret og bæklampret samt naturtyperne vandløb med vandplanter, bræmmer med høje urter langs vandløb og elle- og askeskove ved vandløb. Den ydre del af fjernrecipienten, Randers Fjord, har stor international betydning som rasteområde for mange trækkende andefugle som f.eks. lysbuget knortegås, gravand, bjergand og sortand. Området er udpeget som EF-fuglebeskyttelses-(nr. 15), EF-habitat-(nr. 14) og Ramsarområde (nr. 11). Grundlaget for udpegningen er udover andefuglene desuden hyppige forekomster af sjældne fisk som majsild, stavsild og havlampretter og den lille hvalart marsvin. 2.5 Bemærkninger fra ansøger og andre Primo november 2009 sendte Viborg Kommunes Miljøforvaltning et udkast til miljøgodkendelse i partshøring hos dambruget m.fl. På vegne af Rindsholm Dambrug indsendte advokat Vibeke Hansen bemærkninger til udkastet. Bemærkningerne drejede sig om et ønske om at godkendelsen forholder sig til de tidsmæssige aspekter omkring overførsel af foderkvoten fra Non Mølle Dambrug og om hvilke tiltag der er gjort fra kommunens side for at etabelre faunapassage ved dambruget. I 2007 blev dambrugets naboer hørt forud for godkendelsen. Ejeren af Rindsholm Mølle, som er naboejendom til dambruget påklagede kommunens afgørelse. Kommunen hørte ikke fra de øvrige naboer. På baggrund af hændelsesforløbet i 2007 vil ejeren af Rindsholm Mølle modtage kopi af afgørelsen i.f.m. godkendelsesbehandlingen i Kommunens vurdering 3.1 Om godkendelsens retsgrundlag Dambrugets reviderede ansøgning er indsendt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen, hvilket alene skyldes, at dambruget ikke kan miljøgodkendes efter modeldambrugsbekendtgørelsen, da der ikke er, og ikke kan fastsættes optimal faunaklasse for vandløbsstationerne ved dambruget. Jævnfør ferskvandsdambrugsbekendtgørelsens 2, stk. 4 kan kommunalbestyrelsen fravige det i medfør af 2, stk. 2 fastsatte foderforbrug under overholdelse af bestemmelserne fastsat i bekendtgørelsens 5 og 6, stk. 1 og 2. Efter Viborg Kommunes vurdering, opfylder Rindsholm Dambrugs ansøgning om miljøgodkendelse betingelserne for at fravige det efter ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen fastsatte foderforbrug. Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelse af ferskvandsdambrug er det normal praksis at miljøgodkendelse af produktionsudvidelser efter ferskvandsdambrugsbekendtgørelsens bestemmelser gives på mindre gunstige vilkår for dambruget, end det er tilfældet med modeldambrugsbekendtgørelsens bestemmelser, da der normalt er mindre sikkerhed

30 for de nedenfor beliggende vandområder. Det fremgår dog ikke af lovgivningen. I den konkrete sag har Viborg Kommune vurderet, at dambruget kan behandles efter samme bestemmelser som er gældende for modeldambrug, herunder også vedrørende fastsættelse af dambrugets nuværende udledning og dokumentation for effekten af renseforanstaltninger. Begrundelsen herfor er, at den eneste grund til at der ikke er ansøgt efter modeldambrugsbekendtgørelsen, er at forudsætningen om optimal faunaklasse ikke er opfyldt. Henset til at de fremtidige vandplaner ikke vil operere med begrebet optimal faunaklasse finder Viborg Kommune, at der er tale om en ren formalitet, der ingen betydning har for vurderingen af dambrugets ansøgning. Denne situation er der ikke taget højde for i hverken lovgrundlag eller i vejledningen om godkendelse af ferskvandsdambrug. Viborg Kommune finder ikke at denne særlige situation skal være til ugunst for dambruget. Derfor og fordi dambruget mere end opfylder betingelserne for miljøgodkendelse som et modeldambrug type 1, har kommunen anvendt samme beregningskriterier m.v. som det var tilfældet hvis dambruget skulle miljøgodkendes efter modeldambrugsbekendtgørelsen. 3.2 Ændringer i forhold til ansøgningen fra 2007 Indretningen af dambrugets renseanlæg er ændret i forhold til ansøgningen fra 2007 derved at rensningen er opdelt i seks sektioner. Kapaciteten er ikke ændret. Den mest væsentlige ændring i forhold til ansøgningen fra 2007 er, at dambruget i stedet for 160 l/s søger om tilladelse efter vandforsyningsloven til at indvinde 116 l/s svarende til 10 % af medianminimumsvandføringen opstrøms dambruget. Dambruget anfører, at vandindtaget hovedsageligt vil blive baseret på oppumpning af overfladenært grundvand suppleret med overfladevand fra Grundel Bæk og/eller Vedsø. Da der er tale om en stor grundvandsindvinding, skal der, før der tages endelig stilling til, hvor meget grundvand, der kan meddeles tilladelse til, gennemføres en række prøvepumpninger. I 2006 fik dambruget tilladelse til en såkaldt prøvepumpning, der skulle dokumentere hvor meget grundvand der kan indvindes uden at påvirke omgivelserne. Sidste fase af prøvepumpningerne er endnu ikke afsluttet og afrapporteret. Vandindvindingen færdigbehandles derfor ikke i nærværende afgørelse og der er med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvor stor en grundvandsmængde, dambruget kan få tilladelse til at indvinde. Kommunen har dog indhentet de foreløbige resultater af prøvepumpningen. Kommunens hydrogeologiske ekspert har vurderet de foreløbige resultater. Der ses ikke umiddelbart nogen videre påvirkning fra de prøvepumpninger der er foretaget på dambruget. Resultaterne indikerer, at dambruget kan få tilladelse til at indvinde en væsentlig mængde grundvand. Præcist hvor meget må afvente resultaterne af den sidste og endnu ikke foretagne prøvepumpning. 3.3 Produktion og fastsættelse af foderforbrug Rindsholm Dambrug har søgt om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33 og efter ferskvandsdambrugsbekendtgørelsen. Ansøgningen omfatter overflytning af en fodermængde på i alt 240 tons/år fra Non Mølle Dambrug til Rindsholm Dambrug. Desuden ansøges om en forøgelse af det tilladelige foderforbrug. Til sammen betyder det, at der søges om at øge fodermængden på Rindsholm Dambrug fra 222 tons/år til 527 tons/år. Forøgelsen af foderforbruget skal opnås ved en delvis ombygning af dambrugsanlægget til et recirkuleret anlæg med udvidede renseforanstaltninger og moderat vandforbrug.

31 Som beskrevet i ansøgningen ønskes dambruget bygget om til hvad der svarer til et modeldambrug type I med rensning i form af mikrosigter og plantelagune. Derudover suppleres rensningen med seks biofiltre. Når der skal fastsættes en foderopskrivning efter modeldambrugsbekendtgørelsen, skal der foretages nogle beregninger, som er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. Da der i Rindsholm Dambrugs tilfælde er tale om en sammenlægning af to dambrug, skal det først vurderes, hvilket grundlag beregningerne skal laves på. Non Mølle Dambrugs produktionsgrundlag på 240 tons foder/år er fastsat i en tidsbegrænset miljøgodkendelse af 4. februar Godkendelsen blev efterfølgende påklaget til Miljøstyrelsen (daværende 1. klageinstans) og derefter til Miljøklagenævnet (2. klageinstans). Der er ikke truffet en endelig afgørelse i sagen. Miljøklagenævnet har dog tilkendegivet, at Non Mølle Dambrug kan drives på de vilkår, der er fastsat i Amtets godkendelse, indtil der er truffet afgørelse i sagen. På den baggrund vurderer Viborg Kommune, at der ved ansøgning om overførsel af Non Mølle Dambrugs foderkvote til Rindsholm Dambrug kan tages udgangspunkt i Amtets godkendelse af Non Mølle Dambrug fra Kommunen vurderer imidlertid, at der er to andre forhold, der kan have betydning for hvilken fodermængde, der kan overføres. Før det første er Non Mølle Dambrug indrettet med flere renseforanstaltninger end Rindsholm Dambrug. Det betyder, at vandrensningen m.h.t. organisk stof og fosfor er bedre på Non Mølle Dambrug end på Rindsholm Dambrug. For kvælstof er vandrensningen på Non Mølle Dambrug på niveau med rensningen på Rindsholm Dambrug. For det andet er der i Non Mølle Dambrugs miljøgodkendelse stillet vilkår om en maksimal udledt fosforkvote på 200 kg/år. Da fjernrecipienten i alle tilfælde modtager for store mængder fosfor, finder Viborg Kommune, at fosforkvoten også gælder for foder, som overføres til Rindsholm Dambrug. Det betyder, at der for så vidt angår fosforudledningen kun kan overføres en mængde foder, der svarer til en fosforudledning på 200 kg/år. Da kvælstofrensningen ikke er forskellig på de to dambrug og da der ikke er stillet særskilte vilkår i Non Mølle Dambrugs miljøgodkendelse om en maksimal udledt kvælstofkvote, kan der for kvælstof - tages udgangspunkt i overførsel af 240 tons foder. Kvælstof omsættes forholdsvis langsomt. Viborg Kommune vurderer, at udledningen af kvælstof ikke vil omsættes i betydelig grad i Nørreå, men først når dambrugets afløbsvand når ud i Randers Fjord. Når den fremtidige fodertildeling skal beregnes, kan der derfor for kvælstof tages udgangspunkt i Rindsholm Dambrugs hidtidige fodermængde samt den overførte fodermængde fra Non Mølle Dambrug. Fosfor omsættes også langsomt. Viborg Kommune vurderer, at udledningen af fosfor ikke vil omsættes i betydelig grad i Nørreå, men først når dambrugets afløbsvand når ud i Randers Fjord. Når den fremtidige fodertildeling skal beregnes, kan der derfor for fosfor tages udgangspunkt i Rindsholm Dambrugs hidtidige fodermængde samt en overført fodermængde fra Non Mølle Dambrug svarende til en fosforudledning på 200 kg/år. For BI 5 og ammoniumkvælstof (NH4 + ) forholder det sig noget anderledes. BI 5 og NH4 + omsættes hurtigt. Viborg Kommune vurderer, at der vil ske en betydelig omsætning, allerede mens dambrugets afløbsvand er i Nørreå. Når den fremtidige fodertildeling skal beregnes, kan der derfor for BI 5 og

32 ammoniumkvælstof kun tages udgangspunkt i Rindsholm Dambrugs hidtidige fodermængde. For organisk stof (BI5) gælder jævnfør ovenstående, at det fremtidige foderforbrug kan beregnes til 592 tons/år. For kvælstof kan det fremtidige foderforbrug beregnes til 527 tons/år. Det er usikkert at beregne præcist, hvor stor en overført fodermængde, der resulterer i en udledt mængde fosfor på 200 kg. Det er dog kommunens opfattelse, at 70 ton foder cirka svarer til en udledning på 200 kg fosfor. Med en overført foderkvote på 70 ton kan det fremtidige foderforbrug beregnes til 519 tons/år. Ved brug af bekendtgørelsens rensegrader, har Kommunen beregnet, at det ombyggede dambrug kan få tilladelse til at bruge 519 tons foder efter ombygningen (bilag 6). Fosfor er begrænsende for, hvor meget foder dambruget kan få tilladelse til at bruge. Det er altså beregnet, at der vil være miljøneutralitet for udledning af fosfor ved et foderforbrug på 519 tons foder. På den baggrund vurderes, at det ansøgte vil betyde en reduktion af den samlede udledning af organisk stof og i mindre grad. Der er ikke lavet en beregning af, hvad en forøgelse af foderforbruget til 519 tons/år vil betyde for udledningen af ammoniumkvælstof. Viborg Kommune vurderer, at biofiltrene vil sikre en effektiv fjernelse af ammoniumkvælstof fra dambrugets spildevand, og at udledningen vil reduceres i forhold til den hidtidige udledning. I modeldambrugsbekendtgørelsens bilag 1 er de faktorer, der bruges til at beregne foderopskrivningen fastsat på en måde, så der er en god sikkerhed for, at den øgede fodermængde ikke giver en øget forurening. Når et dambrug godkendes efter modeldambrugsbekendtgørelsen fastsættes kravene til dambrugets udledning ikke efter det nye foderforbrug. For at sikre, at forureningen fra dambruget ikke øges, fastsættes kravene ud fra dambrugets hidtidige teoretisk beregnede udledninger (bilag 7). Ud fra dambrugets egenkontrolresultater kan det så kontrolleres, at dambruget med den nye fodermængde ikke har øget udledningen. Som for alle andre dambrug kontrolleres det ved tilsyn, at dambrugets udledning ikke påvirker tilstanden i vandløbet nedenfor dambruget. Da dambrugets udlederkrav er fastsat ud fra teoretiske beregninger, fungerer dette tilsyn desuden som en ekstra kontrol af, at dambruget ikke øger forureningen i praksis. Efter det første driftsår skal Viborg Kommune fastsætte nye egenkontrolvilkår. Hvis dambruget overholder udlederkravene i vilkår 14, og tilstanden i vandløbet nedenfor dambruget ikke er påvirket af dambrugets drift, kan dambruget søge om at få tilladelse til at øge fodermængden. Hvor meget fodermængden evt. kan øges, afgøres af Viborg Kommune på baggrund af resultaterne af dambrugets egenkontrol.

33 For suspenderede stoffer og ammonium-n er de udlederkrav som Rindsholm Dambrug skal overholde, fastsat med udgangspunkt i dambrugsbekendtgørelsens 10 vejledende udledergrænseværdier. Udover disse vurderinger af fodertildelingen er der andre betingelser, der skal være opfyldt, hvis en ansøgning om miljøgodkendelse skal imødekommes. Det drejer sig bl.a. om, at: Dambrugets indretning og drift skal opfylde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om anvendelse af renere teknologi Udledningen af organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer (medicin og hjælpestoffer) skal reduceres mest muligt Viborg Kommune vurderer, at disse punkter er opfyldt i Rindsholm Dambrugs tilfælde. 3.4 Recipientforhold Dambruget kan gennem sin produktion påvirke såvel nærrecipienten Nørreå, som fjernrecipienten Randers Fjord. Det samme gælder for Non Mølle Dambrug. Her er nærrecipienten dog Non Mølleå. Kommunen skal, når der gives en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 sikre, at målsætningen for vandløb og søer kan opfyldes. Det skal også sikres, at hensyn til fjernrecipienten tilgodeses. Nærrecipienten Den miljømæssige påvirkning af vandløb fra traditionelle dambrug skyldes normalt effekter af opstemning og vandindvinding samt udledning af organisk stof, næringsstoffer og rester af medicin og hjælpestoffer. Ved Rindsholm Dambrug er der ikke etableret faunapassage, således at fisk og andre vandløbsdyr kan passere forbi dambruget. Den samme problemstilling er gældende ved Non Mølle Dambrug. Ved begge dambrug vurderes det, at opfyldelse af regionplanens miljømål for de berørte vandløb forudsætter, at passagemulighederne forbedres. Det ansøgte projekt giver mulighed for på sigt at skabe faunapassage forbi dambrugene, eventuelt ved at fjerne dambrugenes stemmeværker. Dette beror dog på en nærmere vurdering. Dambrugets vandindvindingsforhold er med denne afgørelse ikke endeligt afklaret. Det er dog givet, at der fremover vil være en meget mindre påvirkning, da dambruget vil indvinde væsentligt mindre vand end vandløbsmålsætningerne kan tåle. En del af det gældende plangrundlag for Viborg kommune er Viborg Amts Regionplan 2005, som nu er ophøjet til landsplandirektiv. Heri blev der - udover de generelle målsætninger - bl.a. fastsat målsætningsklasser for vandløbene. For at målsætningsklassen er opfyldt i B1- og B2-målsatte vandløb, skal faunaklassen ligeledes være mindst 5. Dertil kommer, at hvis der på den enkelte lokalitet/station i et vandløb på et tidspunkt er registreret en miljøtilstand, der er bedre end de generelle krav, forudsættes denne dog opnået igen, for at miljøtilstanden betragtes som tilfredsstillende. 10 Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug nr af 20. november 2006.

34 For vandløbsstationerne ved Rindsholm Dambrug har resultaterne af bedømmelserne i Grundel Bæk ovenfor dambruget og i Nørreåen nedenfor dambruget typisk varieret fra år til år. Dette da der altid vil være en vis variation i et dynamisk system. Variationen i resultaterne betyder imidlertid, at målsætningsklassen ikke har været opfyldt set over en årrække. Det er dog Viborg Kommunes vurdering, at udsvingene i faunaklasseresultaterne ikke skyldes påvirkningen fra dambruget eller andre udledninger, men måleusikkerhed og naturlige variationer i faunasammensætningen. Vandløbsmålsætningen har aldrig været opfyldt i søafløbet fra Vedsø. Dette skyldes et naturligt højt indhold af organisk stof i søvandet, samt det forhold at lokaliteten (et søafløb) ikke er egnet til bedømmelse efter DVFImetoden. Derfor vil kommunen i fremtiden ikke foretage DVFIbedømmelser i søafløbet. Da dambrugets vandafledning som led i godkendelsen reduceres til mindre end 10 % af Qmm opstrøms dambruget, kan dambruget miljøgodkendes uden at kvalitetsmålsætningen for de berørte vandområder er opfyldt forud for godkendelsen. Da belastningen med organisk stof reduceres, da vandindvindingen reduceres kraftigt og da opstemningerne kan fjernes (såfremt det findes hensigtsmæssigt) vurderer Viborg Kommune, at det ansøgte projekt ikke vil forhindre målsætningsopfyldelse i Nørreå og i Grundel Bæk. Det ansøgte projekt vil desuden betyde, at udledningen af forurenende stoffer fra Non Mølle Dambrug til Non Mølleå og Vedsø ophører. Målsætningen i Non Mølleå og Vedsø har ikke været opfyldt i mange år, bl.a. på grund af næringsstofbelastningen fra Non Mølle Dambrug. Det vurderes endvidere, at vilkårene som godkendelsen er meddelt på, vil reducere udledningen af medicin og hjælpestoffer, da alle dambrug skal leve op til de miljøkvalitetskrav, der er fastsat bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav (bek. 1669) 11. For Rindsholm Dambrug er der stillet vilkår i denne godkendelse, som sikrer at miljøkvalitetskravene er overholdt. Vilkårene er gjort tidsbegrænsede med henblik på at revurdere genfindingsprocenter, nedbrydningsrater og baggrundsværdier værdier der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. Det er forhåbningen, at der er en større viden om ovennævnte om to år. 3.5 Fjernrecipienten og internationale naturbeskyttelsesområder Områderne i fjernrecipienten, Randers Fjord, er udlagt med skærpet og generel målsætning. Fjorden opfylder ikke målsætningen på nuværende tidspunkt. En opfyldelse af målsætningerne forudsætter, at der ikke sker nogen eller kun en svag kulturbetinget påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. Både plante- og dyrelivet - i såvel inder- som yderfjorden - er kraftigt påvirket af eutrofieringen af fjorden og dens opland. De seneste års faldende næringsstoftilførsler giver dog grund til at forvente, at der i de kommende år vil være mulighed for en forbedret miljøtilstand i Randers Fjord. En opfyl- 11 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet nr af 14. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. august 2007.

35 delse af den generelle og skærpede målsætning vil dog kræve yderligere reduktioner i forureningen af Randers Fjord. I forhold til det hidtidige beregnede udledningsniveau forventes det ansøgte projekt at resultere i en reduceret udledning af kvælstof og fosfor. På det grundlag vurderes projektet ikke at påvirke tilstanden i Randers Fjord negativt. Efter sammenlægning af Rindsholm og Non Mølle Dambrug vil der i alt være 5 dambrug, der har Randers Fjord som fjernrecipient. Belastningen med næringsstoffer fra dambrug er generelt reduceret de senere år. Udviklingen skyldes primært anvendelse af bedre fodertyper, bedre rensning, samt at antallet af dambrug er for nedadgående. Denne udvikling forventes at fortsætte. På den baggrund er der ikke forhold der bevirker, at en kumulativ effekt på miljøet vil have en særlig vægt i den samlede vurdering af den ansøgte projekt. Jævnfør konsekvensvurdering i.h.t. EF-habitatdirektivet (bilag 5) vurderer Viborg Kommune, at dambrugets udledninger i den 8-årige miljøgodkendelse vil ikke hindre miljømålenes opfyldelse og ikke vil hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget i EF-habitatområdet i Nørreå-dalen og EF-habitatområdet / EF-fuglebeskyttelsesområdet / Ramsarområdet i Randers Fjord. EF-habitatområde nr. 30 (bl.a. Nørreå-dalen) begynder ca. 400 meter nedstrøms udløbet fra Rindsholm Dambrug. Det ansøgte projekt vil resultere i et væsentligt mindre vandforbrug samt en reduktion i udledningen af organisk stof og ammoniumkvælstof. Som følge af, at Non Mølle Dambrug nedlægges, vil belastningen med kvælstof og fosfor til Vedsø blive reduceret. Reduktionen i tilførsel af næringsstoffer til Vedsø forventes at medføre en bedre vandkvalitet i søen og dermed også i søens afløbsvand, der løber til Nørreåen. Desuden vil den fremtidige vandindvinding foregå uden brug af de nuværende opstemningsanlæg. Kommunen forventer derfor, at de passagemæssige problemer begge dambrugsopstemninger udfør for fisk og anden vandløbsfauna bliver løst. Dette beror dog på en nærmere vurdering, herunder af risiko og konsekvenser for indvandring af andre fiskearter til Hald Sø og Vedsø. Viborg Kommune har prioriteret i hvilken rækkefølge dambrugsopstemningerne i kommunen saneres. Kommunen forventer at tage stilling til opstemningerne ved Non Mølle Dambrug og Rindsholm Dambrug inden Viborg Kommune vurderer derfor, at de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for området ikke vil blive påvirket negativt af det ansøgte projekt. Den ydre del af Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelses-(nr. 15), EF-habitat-(nr. 14) og Ramsarområde (nr. 11). Generelt må dambrugenes udledning af næringssalte antages at være gradvist reduceret siden Dette skyldes primært udvikling af foder samt en bedre foderudnyttelse. Denne miljøgevinst er jf. renere teknologibegrebet alene kommet vandmiljøet til gode. Dambrugets udledninger pr. ton anvendt foder er derfor reduceret siden dambrugene fik fastsat et højst tilladeligt foderforbrug i I forhold til de teoretisk beregnede og indberettede udledte stofmængder fra Rindsholm Dambrug og Non Mølle Dambrug for årene op til at Non Mølle Dambrug bleb nedlagt, vil udledningen jævnfør de i godkendelse stillede vilkår, blive reduceret. På den baggrund vurderer Viborg Kommune, at de

36 arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for området ikke vil blive påvirket negativt at det ansøgte projekt. Der er for nuværende ikke vedtaget en samlet plan for, hvordan en eventuel reduktion af næringsstofbelastningen af Randers Fjord, skal udmøntes mellem dambrug, andre punktkilder samt bidraget fra det åbne land. En sådan plan indgår i implementering af vandrammedirektivet. Planen betegnes indsatsprogrammet, som er en integreret del af vandplanen. I forbindelse med indsatsprogrammet kan dambrug og andre som bidrager til næringstofbelastningen af Randers Fjord, blive stillet krav om at reducere belastningen med kvælstof og fosfor for at opfylde miljømålene for området. Miljømålene skal være opfyldt i Slamdepot og slamanalyser Viborg Kommune vurderer, at den beskrevne indretning af slamdepoter og udtagning af slamprøver er tilstrækkeligt jf. de gældende regler. For at undgå den forureningsrisiko (opkoncentrering af tungmetaller) som en ophobning af større slammængder udgør, er der stillet krav om, at slamdepotet tømmes mindst én gang om året. 3.7 Medicin og hjælpestoffer Miljøkvalitetskravene De fleste af de stoffer som dambruget har søgt om at bruge er omfattet af bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr af 15. august Udledning af medicin og hjælpestoffer skal med baggrund i denne bekendtgørelse begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik - BAT. Dertil kommer, at det for enhver udledning også skal sikres, at kvalitetskrav for det pågældende vandområde overholdes, og at der ikke opstår akut giftighed i recipienten. Endvidere er udledning af stofferne omfattet af et generelt forbud (miljøbeskyttelseslovens 27), medmindre der er givet tilladelse i medfør af lovens 28. Som anført i afsnit er der på Rindsholm Dambrug gennem en årrække brugt forskellige typer medicin og hjælpestoffer. I forbindelse med miljøgodkendelsen af Rindsholm Dambrug ændres produktionen dog så meget, at behovet for at behandle fiskene også vil ændres. Bekendtgørelse 1669 / 1016 indeholder ikke miljøkvalitetskrav for alle de stoffer som dambruget søger om tilladelse til at bruge og udlede. Miljøkvalitetskrav for stofferne florfenicol og natriumklorid er ikke angivet. I forbindelse med Miljøstyrelsens udmelding af retningslinjer for dambrugenes anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer 12, har styrelsen vedlagt miljøkvalitetskrav for florfenicol. Disse krav bruges her. Rindsholm Dambrug har søgt om tilladelse til at bruge salt (natriumklorid). Beregning og fastsættelse af behandlingsprocedure for natriumklorid er lavet i henhold til Skov- og Naturstyrelsens breve af 3. juli og 14. august 12 Miljøstyrelsens brev af 19. december 2008 Retningslinjer for dambrugenes anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer.

37 2003, som foreslår kvalitetskriterier på henholdsvis 15 mg/l for Cl og 25 mg/l for NaCl. På baggrund af ovenstående udgør miljøkvalitetskravene i tabel 9 grundlaget for de vilkår til brugen af medicin og hjælpestoffer, som stilles til dambruget. Stof Miljøkvalitetskrav Fersk/marin (µg/l) Korttidsmiljøkvalitetskrav Fersk/marin (µg/l) Formaldehyd 9,2 A 46 A Brintoverilte 10 A 100 Natriumklorid Oxytetracyclin Amoxicillin 0,078 0,37 Sulfadiazin 4,6 14 Trimethoprim 100/ Oxolinsyre Florfenicol 3/0,42 21/1,3 Tabel 9: Relevante miljøkvalitetskrav for overfladevand i Viborg kommune A - Miljøkvalitetskravet er denne koncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration Flere udledere Miljøstyrelsen har i et notat til dambrugsamterne fra den 27. oktober 2006 skrevet, at den ansvarlige myndighed bør vurdere risikoen for, at flere udledere i samme vandløb udleder rester af samme stof samtidigt. På baggrund af vurderingen skal der om nødvendigt fastsættes reducerede udlederkrav for de pågældende virksomheder. Denne opfattelse underbygges af Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Møbjerg Dambrug af 26. marts Rindsholm Dambrug er det eneste dambrug i Nørreå-systemet. Foranlediget af den konkrete sag har Viborg Kommune bedt Miljøcenter Ringkøbing om at oplyse, om der er andre kilder end dambrug, der udleder de relevante stoffer til Nørreåsystemet. Miljøcenter Ringkøbing har svaret, at det ikke er undersøgt, om der er andre udledninger end dambrug af de relevante stoffer til Nørreåsystemet. Viborg Kommune har endvidere selv gennemgået de statslige databaser, WinRiis og WinSpv, for at afklare omfang og evt. vandkemidata i oplandet til Nørreåsystemet for renseanlæg, virksomheder med direkte udledning, regnbetingede udledninger samt udledninger fra ejendomme i det åbne land. Kommunen har i den forbindelse heller ikke fundet data, der dokumenterer, at andre udledere end dambrug udleder de pågældende stoffer. På den baggrund vurderer Viborg Kommune, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at antage, at to eller flere udledere udleder rester af de samme dambrugsrelevante stoffer til Nørreå samtidigt. Der er derfor ikke behov for at fastsætte reducerede udlederkrav ved Rindsholm Dambrug Marine miljøkvalitetskrav For trimethoprim og florfenicol er der fastsat miljøkvalitetskrav for saltvand, der er lavere end for ferskvand. Det betyder, at det kan være nødvendigt at skærpe kravene i ferskvand for at sikre, at kravene i saltvand ikke overskrides. 13 Miljøklagenævnets afgørelse af 26. marts 2008 om anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Møbjerg Dambrug.

38 Trimethoprim anvendes altid i kombination med sulfadiazin. Miljøkvalitetskravet for sulfadiazin er lavere end kravene for trimethoprim til både ferskog saltvand. Samtidig anvendes der ved behandling en 5 gange højere dosis af sulfadiazin end af trimethoprim. Det betyder, at der ingen risiko er for, at det marine krav for trimethoprim overskrides. Det er derfor ikke nødvendigt at skærpe kravet for trimethoprim. For at vurdere om det er nødvendigt at skærpe kravet for florfenicol kan følgende beregning foretages. MKKskærpet = MKK marin Marin Q mm Dambrug Q mm Q mm i Nørreå nedstrøms dambruget er l/s. Nørreå løber ud i Gudenå ved Fladbro vest for Randers. Q mm i Nørreå ved Fladbro er l/s. Der er ingen brugbare vandføringsdata for Gudenå ved, eller nedstrøms Nørreåens sammenløb med Gudenå. Ved Ulstrup, som ligger nogle kilometer opstrøms Gudenåens sammenløb med Nørreå, er Q mm l/s. Det vil sige, at Q mm i Gudenå efter sammenløb med Nørreå mindst er l/s. I Gudenåen kan Randers Fjord tilbagestuve åens vand flere kilometer op i vandløbet, men det er en almindelig antagelse, at der ikke er nogen reel indtrængen af saltvand op i selve Gudenåen. Derfor kan Q mm efter Nørreåens sammenløb med Gudenå anvendes i regnestykket. Regnestykket bliver så for MKK: MKK skærpet = Og for KMKK: KMKK skærpet = 0,42 µg/l l/s l/s 1,3 µg/l l/s l/s = 4,5 µg/l = 13,8 µg/l Da MKK og KMKK for florfenicol i ferskvand er henholdsvis 3 og 21 µg/l betyder det, at det er nødvendigt at skærpe KMKK, men ikke MKK Naturlige baggrundskoncentrationer For formaldehyd og brintoverilte er der fastsat miljøkvalitetskrav, der er angivet som tilføjet til den naturlige baggrundskoncentration. Miljøklagenævnets Møbjergafgørelse angiver, at myndigheden bør undersøge baggrundskoncentrationerne for de relevante stoffer. Viborg Kommune har derfor kontaktet Miljøcenter Ringkøbing. Miljøcenter Ringkøbing skriver blandt andet: I grundlaget for fastsættelsen af miljøkvalitetskravene for kobber, brintoverilte, formaldehyd og jod, er der for ferskvand regnet med en naturlig baggrundskoncentration på: 0,25 µg kobber/liter < 1-30 µg brintoverilte/liter < 2 µg formaldehyd/liter

39 og 1-21 µg jod/liter. Miljøcenter Ringkøbing har ingen konkret viden om at disse naturlige baggrundskoncentrationer skulle være anderledes for Nørreå Hjælpestoffer Rindsholm Dambrug har søgt om tilladelse til en række hjælpestoffer. Rindsholm Dambrug har i sin ansøgning beskrevet behandlingsprocedurer, samt hvilke stofkoncentrationer, der vil forekomme i Nørreåen ved dambrugets udløb. Viborg Kommune har for hvert enkelt stof beregnet den forventede koncentration i dambrugets udløbsvand på baggrund af ansøgningens behandlingsanvisninger. Beregningernes resultat er brugt til at lave vilkår og behandlingsanvisninger for dambrugets brug af hjælpestoffer (bilag 8 og 9). I tabel 10 ses de maksimale tilladelige middelkoncentrationer (kolonne 4) og de maksimale tilladelige koncentrationer (kolonne 5), der må være i dambrugets udløbsvand, hvis miljøkvalitetskravene skal overholdes. Desuden ses den middelkoncentration (kolonne 2) og maks. koncentration (kolonne 3), der opnås i dambrugets afløbsvand, hvis vilkårene i denne tilladelse overholdes. Tabel 10. Middel- og maksimal koncentration i udledninger fra Rindsholm Dambrug betinget af behandling jf. tilladelsens vilkår, bilag 7 og 8, samt de beregnede maksimale tilladelige gennemsnitlige koncentrationer og maksimale tilladelige koncentrationer. Stof Middelkonc. i dambrugs udløb (µg/l) Maks. konc. i dambrugs udløb (µg/l) Maks. tilladelig middelkonc. (µg/l) Maks. tilladelig konc. (µg/l) Formaldehyd Brintoverilte Natriumklorid 195 * * I Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Møbjerg Dambrug af 26. marts 2008 konkluderes det, at der stadig kun findes begrænset viden vedrørende omsætning og tilbageholdelse af medicin og hjælpestoffer både på dambrug og i vandløb. Derfor er reduktionsfaktorerne for hjælpestoffer sat til 0. Dette adskiller sig fra den fremgangsmåde, der er brugt i dambrugets ansøgning. Der er derfor fortaget visse ændringer i forhold til de behandlingsanvisninger, der beskrives i ansøgningen. På grund af usikkerheden om reduktionsfaktorerne er vilkårene om brug af hjælpestoffer gjort tidsbegrænsede. 14 Miljøcenter Ringkøbings brev til Viborg Kommune af 28. august 2009 Svar på: Anmodning fra Viborg Kommune om oplysninger om udledning af dambrugsrelevante stoffer.

40 Dambruget har som ansøgt fået tilladelse til at bruge salt, som ikke er brugt tidligere på dambruget, jf. dambrugets indberetninger. Hjælpestoffer som salt og brintoverilte er vanddesinfektionsmidler, der anvendes ved parasitter, svampeangreb og gællebetændelse. Brintoverilte omsættes relativt hurtigt og både brintoverilte og salt omsættes til uskadelige stoffer og giver mulighed for substitution af de mere miljøfarlige produkter som formalin, kobbersulfat og kloramin-t. Behandling med brintoverilte og salt er dermed i god overensstemmelse med BAT. Rindsholm Dambrug har i sin ansøgning angivet, at hjælpestofferne blåsten (kobber) og kloramin-t ønskes anvendt. Viborg Kommune må afvise ansøgning om anvendelse af disse hjælpestoffer med henvisning til, at der ikke er redegjort for nogen form for behandlingsprocedure og dermed ikke forventede koncentrationer i recipienten, samt at dambruget ikke har indberettet noget forbrug af de to hjælpestoffer siden Der er ligeledes ikke redegjort for et eventuelt begrundet behov. For alle hjælpestofferne er der fastsat to kravværdier til udledning af et enkelt stof. Et krav til den gennemsnitlige koncentration (C middelmax ) og et krav til maks. koncentrationen (C max ). Det er Viborg Kommunes vurdering, at Rindsholm Dambrug kan overholde de fastsatte miljøkvalitetskrav, hvis behandling med hjælpestoffer sker i overensstemmelse med tilladelsens vilkår og behandlingsanvisningerne i bilag Medicin I dambrugets ansøgning er der ved beregning af, hvilke mængder fisk, der kan behandles brugt genfindingsprocenter på 42 %, 36 %, 24 % og 60 % for henholdsvis florfenicol, oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim. For amoxicillin, og oxytetracyclin er genfindingsprocenten 100 %. I Miljøklagenævnets afgørelse om anvendelse af medicin og hjælpestoffer på Møbjerg Dambrug af 26. marts 2008 konkluderes det, at der stadig kun findes begrænset viden vedrørende omsætning og tilbageholdelse af medicin og hjælpestoffer både på dambrug og i vandløb. Derfor er genfindingsprocenterne for medicin sat til 100 %. Dette adskiller sig fra den fremgangsmåde, der er brugt i dambrugets ansøgning. På grund af usikkerheden om genfindingsprocenterne er vilkårene om brug af medicin gjort tidsbegrænsede. Teoretisk set vil udledningen af medicinrester være størst et par dage efter, at behandlingen er startet. Herefter vil koncentrationen i udløbet fra dambruget forblive på maksimumniveauet indtil behandlingens slutter. Når behandlingen slutter, vil koncentrationen i udløbet hurtigt falde til nær nul. Dog vil der over en periode ske en mindre udskillelse af stoffet fra fiskene. På den baggrund er det vurderet, at den mængde fisk, der kan behandles med medicin kan fastsættes ud fra kravet til den gennemsnitlige koncentration (MKK). Det er ved beregninger sikret, at der ikke er tilfælde, hvor det er KMKK, der er begrænsende for, hvor mange kg fisk, der kan behandles Samlet vurdering Det vurderes, at brug og udledning af medicin og hjælpestoffer på vilkårene i denne godkendelse ikke vil give væsentlige samfundsmæssige gener eller

41 ulemper, og at den heller ikke vil påvirke omgivelsernes kvalitet eller forhindre målsætningsopfyldelse i de berørte vandområder. Det vurderes desuden, at udledningen ikke vil påvirke de arter og naturtyper negativt, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 30 (bl.a. Nørre Ådal) og den ydre del af Randers Fjord som er udpeget som EF-fuglebeskyttelses-(nr. 15), EF-habitat-(nr. 14) og Ramsarområde (nr. 11). 3.8 Renere teknologi Der er i godkendelsen ikke fastsat særskilte vilkår under henvisning til renere teknologi begrebet. Princippet om renere teknologi bliver varetaget gennem alle afgørelsens vilkår. Vilkårene er udformet under hensyntagen til, hvad Kommunen vurderer, er opnåeligt ved brug af den bedst mulige teknologi. Sammenlægningen og ombygningen af Rindsholm Dambrug til et anlæg, hvor den samlede miljøbelastning vil være lavere end den er i dag, hører efter Viborg Kommunes vurdering under renere teknologi begrebet. Efter Viborg Kommunes vurdering har dambruget den nødvendige viden til at opfylde kravene om renere teknologi og princippet om bedst mulige miljøbeskyttende foranstaltninger på en måde, der samtidigt tager hensyn til miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsbetragtninger. 3.9 Støj, lugt og transport Rindsholm Dambrug ligger tæt på beboelse, og der har tidligere flere gange været klaget over lugtgener fra dambruget. Kommunen er enig med ansøger i, at de konstaterede lugtgener hovedsagligt skyldes, at dambrugets slamdepot indeholder store mængder planktonalger fra Vedsø, som dambruget har renset fra indløbsvandet. Da dambruget fremover ikke indtager vand fra Vedsø, vil der kun blive tilført opkoncentreret dambrugsslam til slamdepoterne. Det er på den baggrund kommunens vurdering, at lugtgenerne vil blive formindsket i forhold til den tidligere drift, og at dambruget ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener fremover. På traditionelle dambrug udgør overfladebeluftere en væsentlig andel af dambrugets støjemission. Fremover vil dambruget anvende luftblæsere i stedet for de mere støjende overfladebeluftere. Ud fra afstanden til naboer, områdets topografi m.m., samt generelle betragtninger om støjen fra dambrugets udstyr vurderer Kommunen, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Det er endvidere Kommunens opfattelse, at der ikke frembringes vibrationer, som kan være til gene for omgivelserne. Ud fra de beskrevne rutiner foregår transport til og fra dambruget i forholdsvis begrænset omfang. Viborg Kommune vurderer derfor, at trafik til og fra dambruget ikke vil give anledning til gener Samlet vurdering På baggrund af ansøgningen og de oplysninger, der i øvrigt foreligger i sagen, har Viborg Kommune foretaget en samlet vurdering af forholdene ved Rindsholm Dambrug.

42 I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal Kommunen ved miljøgodkendelse efter lovens kapitel 5 sikre, at intentionerne i lovens bestemmelser vedrørende anvendelse af renere teknologi og de bedste miljøbeskyttende foranstaltninger overholdes, og at målsætninger for vandløb og søer kan opfyldes. Det skal også sikres, at udledningen af næringssalte begrænses, og at hensynet til fjernrecipienten tilgodeses. I henhold til bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder skal Kommunen sikre, at udpegede naturområder ikke forringes. Kommunen ser gerne, at traditionelle dambrug udvikles i en bæredygtig retning ved at reducere deres vandforbrug, få skabt faunapassage uden om dambrugene, forbedre vandrensningen og mindske udledningen af forurenende stoffer. Det ansøgte projekt indeholder sådanne positive aspekter, herunder muligheden for at der på et senere tidspunkt kan skabes faunapassage. Det ansøgte projekt giver mulighed for at fjerne dambrugets stemmeværk. Der vil desuden ikke længere være en strækning med reduceret vandføring ved dambruget, ligesom dambruget vil indvinde mindre vand end hidtil. Samlet vurderer Viborg Kommune, at det ansøgte projekt vil have en positiv effekt på muligheden for at opnå målsætningsopfyldelse i Non Mølleå og i Vedsø. Desuden vurderes det, at projektet ikke hindrer opfyldelse af målsætninger for Randers Fjord, og at tilstanden af internationale naturbeskyttelsesområder ikke forringes. Dette kræver dog, at vilkårene i denne miljøgodkendelse overholdes, og at produktionen styres på en måde, så de fastsatte udlederkrav kan overholdes. 4. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøger, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Fiskeriinspektoratet i Randers, Friluftsrådet samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Afgørelsen vil blive offentliggjort den DATO i de seks lokalaviser, der dækker Viborg kommune. Lokalaviserne er, Viborg Nyt, Fjends Herreds Folkeblad, Ugeavisen Karup, Bjerringbro Avis, Purhus-Tjele Ugeavis og Ugeavisen Møldrup- Ålestrup. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen bliver offentliggjort i lokalaviserne. En evt. klage skal være Viborg Kommune i hænde senest den DATO. En eventuel klage skal være skriftlig og indsendes til: Viborg Kommune, Naturafdelingen, Søvej 2, 8800 Viborg. Viborg Kommune sender herefter klagen med sagens akter videre til Miljøklagenævnet. Ansøger vil ved klagefristens udløb blive underrettet om evt. indkomne klager. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse.

43 Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, efter at godkendelsen er givet. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Yderligere oplysninger kan fås hos Anders Haugstrup på eller natur@viborg.dk. Anders Haugstrup Sagsbehandler Kopi til: - Andreas Ravn, Rindsholmvej 106, 8800 Viborg - Advokat Vibeke A. Hansen, vahansen@dahllaw.dk - Ejer af Rindsholmvej 106, Henning Skaaning Larsen, Bryggervangen 62, 2100 Kbh. Ø. - Dansk Akvakultur, Att.: Kaare Michelsen, danskakvakultur@danskakvakultur.dk. - Sundhedsstyrelsen, midt@sst.dk. - Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk. - Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk. - Miljøkoordinator for Dansk Sportsfiskerforbund John V. Hansen, johnvonhansen@hotmail.com. - Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk. - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. - Fiskeriinspektoratet i Randers, ran@fd.dk. - Friluftsrådet Limfjord Syd, karenjensen@post.tele.dk - Forbrugerrådet, fbr@fbr.dk. 5. Bilag Bilag 1. Datablad for Rindsholm Dambrug Bilag 2. Oversigtskort 1: Bilag 3. Plan over dambruget Bilag 4. Driftsjournalens indhold Bilag 5. Habitatkonsekvensvurdering Bilag 6. Beregning af foderfastsættelse Bilag 7. Beregning af udlederkrav næringsstoffer Bilag 8. Behandlingsprocedure for brug af hjælpestoffer Bilag 9. Beregning af udlederkrav medicin og hjælpestoffer

44 Bilag 1: Datablad Datablad for Rindsholm Dambrug Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Rindsholm Dambrug Gl. Århusvej 372, 8800 Viborg Virksomhedens telefon nr Virksomhedens beliggenhed Tilsynsmyndighed Selskabsform Virksomhedens ejer Ejers adresse 38h, 38f og 20o, Sdr. Rind By Viborg Kommune Privatejet Ingvart H. Ravn Kløverstien 34, 8800 Viborg Ejers tlf. nr. mv Driftsansvarlig Andreas Ravn Listebetegnelse I 3 Branchebetegnelse Dambrug CVR - nummer P - nummer Dato for miljøgodkendelse Udløb for miljøgodkendelse Tilladelse indvinding af grundvand Afventer rappotering af prøvepumpninger Bortfald indvinding af grundvand ++++ Tilladelse indvinding overfladevand 22. august 2006 (eksisterende till.) Bortfald indvinding overfladevand 22. august 2016 Godkendt foderforbrug Nærrecipient: Navn og målsætning Fjernrecipient: Navn og målsætning 519 tons Nørreå B2-målsat Randers Fjord (Gudenå) basis/skærpet

45 Bilag 2: Oversigtskort 1:25.000