Rindsholm Dambrug v/ Ingvart Ravn Kløverstien Viborg. Miljøgodkendelse af Rindsholm Dambrug

Transkript

1 Rindsholm Dambrug v/ Ingvart Ravn Kløverstien Viborg Miljøgodkendelse af Rindsholm Dambrug

2 Indholdsfortegnelse 1. Kommunens afgørelse Ansøgningen Godkendelsen Vilkår for godkendelsen Generelle vilkår Vilkår om driften...4 Støj og lugt Medicin og hjælpestoffer Generelle vilkår...8 Specifikke vilkår Lovgivningens øvrige nugældende krav Dambrugets retsbeskyttelse Oplysninger i sagen Ansøgningen Indretning Renseforanstaltninger Produktion og foderforbrug Medicin og hjælpestoffer Udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof Affald m.m Støj, lugt og transport Renere teknologi og miljøbeskyttende foranstaltninger Egenkontrol Produktionsforhold Målsætninger og vandløbsforhold Fjernrecipient og internationale naturbeskyttelsesområder Bemmærkninger fra ansøger Kommunens vurdering Produktion og fastsættelse af foderforbrug Recipientforhold Slamdepot og slamanalyser Medicin og hjælpestoffer Miljøkvalitetskravene Flere udledere Hjælpestoffer Medicin Samlet vurdering Renere teknologi Støj, lugt og transport Samlet vurdering Klagevejledning Bilag...34

3 1. Kommunens afgørelse 1.1 Ansøgningen Dansk Akvakultur har den 2. april 2007 på vegne af Rindsholm Dambrug indsendt en ansøgning til Viborg Kommune om miljøgodkendelse af Rindsholm Dambrug, Rindsholmvej 106, 8800 Viborg. Der er søgt om miljøgodkendelse som modeldambrug type 1 i henhold til bekendtgørelse om modeldambrug og i henhold til miljøministeriets bekendtgørelser 1, begge med senere ændringer. Ansøgningen er tillige efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33 og omfatter overflytning af en fodermængde på i alt 240 tons/år fra Non Mølle Dambrug til Rindsholm Dambrug. Desuden ansøges om en forøgelse af det tilladelige foderforbrug fra 462 ( ) til 527 ton/år. Til sammen betyder det, at der søges om at øge fodermængden på Rindsholm Dambrug fra 222 tons/år til 527 tons/år. Der søges om at overflytte alt foderet fra Non Mølle Dambrug, som nedlægges. Forøgelsen af foderforbruget skal opnås ved en delvis ombygning af dambrugsanlægget til et recirkuleret modeldambrug type 1 med udvidede renseforanstaltninger og moderat vandforbrug. Rindsholm Dambrug har desuden den 21. maj 2007 søgt om tilladelse til brug af medicin og hjælpestoffer, samt udledning af produktionsvand med indhold af medicin og hjælpestoffer. Endelig har Dansk Akvakultur indsendt supplerende oplysninger til ansøgningen den 8. juni I ansøgningen er tillige søgt om tilladelse efter vandforsyningsloven til at indvinde mindst 100 l/s grundvand og 60 l/s overfladevand fra Grundel Bæk. Da der er tale om en stor grundvandsindvinding, skal der, før der tages endelig stilling til, hvor meget grundvand, der kan meddeles tilladelse til, gennemføres en række prøvepumpninger. Disse er endnu ikke afsluttet og afrapporteret. Vandindvindingen behandles derfor ikke i nærværende afgørelse og der er med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvor stor en vandmængde, dambruget kan få tilladelse til at indvinde. Den 20. juni 2007 har Viborg Kommune truffet afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke kræver, at der laves en VVM-vurdering. 1.2 Godkendelsen Viborg Kommune giver hermed Rindsholm Dambrug miljøgodkendelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 2 og efter modeldambrugsbekendtgørelsens Godkendelsen gives på en række vilkår. Nogle vilkår er tidsbegrænsede. Det gælder vilkårene om brug af medicin og formalin, der er begrænset til at gælde til to år efter godkendelsen er meddelt og annonceret. Samtidig får dambruget tilladelse til at udlede spildevand til Nørreå efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, jf. kapitel 4 28, bekendtgørelse om spildevandstilladelser 1 Bekendtgørelse nr. 532 af 20. juni 1992 og Bekendtgørelse nr. 794 af 9. december Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) nr af 22. december Bekendtgørelse om modeldambrug nr af 20. november 2006 Side 3

4 m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 4, samt bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav mv. 5 Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid ændre kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at få et mere hensigtsmæssigt tilsyn. 1.3 Vilkår for godkendelsen Generelle vilkår 1. Godkendelsen omfatter hele dambruget. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen. 2. Godkendelsens retsbeskyttelsesperiode gælder i 8 år fra den træder i kraft. Undtaget herfra er godkendelsens specifikke vilkår nr. 38 og om brug og udledning af forskellige typer medicin og hjælpestoffet formalin. De nævnte vilkår er begrænset til at gælde indtil 10. oktober Dambruget kan drives på de beskrevne vilkår indtil der foreligger en ny afgørelse. 3. For vilkår 10 kan dambruget søge om vilkårsændringer efter dokumentationsperioden. En sådan ansøgning vurderes på baggrund af dambrugets egenkontrolresultater, erfaringer fra dokumentationsperioden og tilstanden i vandløbet nedenfor dambruget. 4. Efter dokumentationsperioden er det maksimalt lovlige foderforbrug 527 tons/år, indtil der foreligger en ny afgørelse. 5. Dambruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med godkendelsens vilkår og som beskrevet i ansøgningen. 6. På områder, hvor godkendelsen ikke fastsætter særlige regler, (jf. pkt. 1.4), skal dambruget overholde den gældende lovgivning. 7. Hvis der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, forpagtning, eller hvis der kommer en ny driftsansvarlig for virksomheden, skal Viborg Kommune orienteres skriftligt. Betinget af miljøgodkendelse og finansiering er dambruget under afhændelse til Andreas Ravn. 8. Fare for forurening eller forurening som følge af driftsforstyrrelser og/eller uheld skal meddeles til Viborg Kommune omgående. Viborg Kommune skal have en skriftlig redegørelse fra dambruget senest en uge efter hændelsen. Det skal fremgå af redegørelsen, hvad dambruget har gjort eller vil gøre, for at forhindre lignede driftsforstyrrelser og/eller uheld i fremtiden. 9. Et eksemplar af godkendelsen skal altid være tilgængeligt på dambruget Vilkår om driften 10. Der må maksimalt bruges 527 tons foder pr. kalenderår. Bilag 5 viser, hvordan det maksimale foderforbrug er beregnet. 4 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 af 14. december bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet nr af 14. december Side 4

5 11. Når de udvidede renseforanstaltninger er fuldt funktionsdygtige, skal dambruget synes og færdigmeldes af godkendelsesmyndigheden, før foderforbruget kan øges fra 222 til 527 tons/år. 12. Driften af dambruget må ikke medføre, at målsætningen for Nørreå ikke overholdes. Ved Rindsholm Dambrug er vandløbet målsat som B2- vandløb på strækningen neden for dambruget. Ved en B2-målsætning skal vandløbet kunne fungere som levested for laksefisk. Ved B2-målsatte vandløb skal den bedømte faunaklasse jf. Dansk VandløbsFauna Indeks som udgangspunkt være faunaklasse 5 eller bedre, for at målsætningen m.h.t. smådyrsfaunaen er opfyldt. I Regionplan 2005 står der dog: Hvis der på den enkelte lokalitet/station i et vandløb, på et tidspunkt er registreret en miljøtilstand, der er bedre end de generelle krav, forudsættes denne dog opnået igen, for at miljøtilstanden betragtes som tilfredsstillende. Ved Rindsholm Dambrug er tilstanden i Grundel Bæk ovenfor dambruget tidligere bedømt til faunaklasse 7. I Nørreåen nedenfor dambruget er tilstanden tidligere bedømt til faunaklasse 6. Målsætningsklassen er derfor faunaklasse 7 hhv. 6 på de nævnte vandløbsstrækninger. 13. Iltmætningen i afløbsvandet fra dambruget skal altid være mindst 70 %. 14. Der fastsættes en dokumentationsperiode på 1 år (12 måneder). I dokumentationsperioden skal der jævnt fordelt over året som egenkontrol udtages 26 prøvesæt af vand fra: Dambrugets indløb af grundvand og indløb af overfladevand Dambrugets udløb De enkelte prøvesæt udtages samtidig som puljede døgnprøver. Udtagning og analyse skal foretages af et laboratorium, der er omfattet af Dansk Akkrediteringsordning eller tilsvarende. Egenkontrolresultaterne skal sendes til Viborg Kommune, så snart de foreligger. Udlederkrav i dokumentationsperioden: BI 5 og ammonium-n, tilstandskontrol: For organisk stof (BI 5 ) og ammonium-n skal dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning overholde følgende kontrolregel 26 analysesæt (tilstandskontrol 6 ) Hvor d k + k k * s k < U k d k - gennemsnitlig overkoncentration (udløb indløb) k k - justeringsfaktor for tilstandskontrol, 26 analysesæt = 0, DMU arbejdsrapport nr. 183 (Modeldambrug) og DMU faglig rapport nr. 260 (Afløbskontrol af dambrug) Side 5

6 s k - standardafvigelse U k - kravværdier - BI 5 ; U k = 86,6 kg/døgn (f.eks. 6,3 mg/l ved 160 l/s) - Ammonium-N; U k = 40,1 kg/døgn (f.eks. 2,90 mg/l ved 160 l/s) Suspenderet stof, total-n og total-p, transportkontrol: For suspenderet stof, total-n og total-p skal dambrugets gennemsnitlige nettodøgnudledning overholde følgende kontrolregel 26 analysesæt (transportskontrol 4 ) Hvor d t + k t * s t < U t U t - kravværdi, U t = U tk + (k t k k ) * s t d t - gennemsnitlig overkoncentration (udløb indløb) k k - justeringsfaktor for tilstandskontrol, 26 analysesæt = 0,5035 k t - justeringsfaktor for transportkontrol, 26 analysesæt = -0,3352 s t - standardafvigelse U tk - kravværdier (overkoncentration) - Suspenderet stof; U tk = 281,9 kg/døgn eller kg/år - Total-N; U tk = 50,5 kg/døgn eller kg/år - Total-P; U tk = 2,6 kg/døgn eller 936 kg/år 15. Efter dokumentationsperioden på 1 år fastsætter Viborg Kommune dambrugets fremtidige egenkontrolprogram. 16. Indtil dokumentationsperioden starter, skal dambruget mindst tage seks egenkontrolprøver pr. år svarende til den egenkontrol dambruget er pålagt i dag. 17. De seks mikrosigter og to biofiltre skal altid være i drift. Af hensyn til filtrets funktion kan det dog tages ud af drift, når der behandles med visse typer medicin og hjælpestoffer. I disse tilfælde skal udfodringen reduceres. 18. Mikrosigten må maksimalt have en maskevidde på 74 μm. 19. Slamfælderne i opdrætskummerne skal altid være i drift. 20. Indholdet af slamfælderne skal pumpes til slamdepot mindst hver anden dag. 21. Større slamansamlinger i kanalerne skal fjernes straks. Side 6

7 22. Det skal ved drift af plantelagunerne sikres, at: Vandflowet fordeles jævnt over plantelagunernes bredde. Der etableres et plantedække i lagunerne. Vandets opholdstid i plantelagunerne er mindst 9 timer, og at den hydrauliske belastning maksimalt er 1 l/s pr. 48 m 2 plantelagune. Hver plantelagune oprenses minimum hvert tredje år eller oftere, hvis der er større synlige slamaflejringer. Der må ikke oprenses mere end ⅓ af det samlede laguneareal om året. Vandforsyningen afskæres midlertidig til den enkelte lagune under oprensningen. Iltmætningen i plantelagunerne altid er mindst 5 mg O 2 pr. liter, målt i vandlaget over den halve dybde af lagunen. Iltmætningen i plantelagunerne måles i forbindelse med dambrugets egenkontrolprogram. Lagunerne har en dybde på cm. Der ikke er fisk eller fugle i plantelagunerne. Slammet fra plantelagunerne tilføres dambrugets slamdepoter. 23. Overskudsvand fra slamdepotet ledes til biofiltret inden plantelagunerne. 24. De to slamdepoter skal tømmes mindst 1 gang om året. Inden tømning og efterfølgende bortskaffelse af slammet, skal der udtages en repræsentativ prøve af slammet, og analyseresultaterne skal sendes til Viborg Kommune. Prøven skal analyseres for: Tørstof, % af vådvægt Massefylde, kg/l slam Kvælstof, g/kg tørstof Fosfor, g/kg tørstof Cadmium, mg/kg tørstof og mg/kg totalfosfor Nikkel, mg/kg tørstof og mg/kg totalfosfor Vurdering af om grænseværdierne for slam er overholdt foretages efter de til enhver tid gældende regler 7. Hvis slammet ikke overholder en eller flere af grænseværdierne, må det ikke køres ud på landbrugsjord, og Viborg Kommune skal anvise dambruget, hvordan det kan bortskaffes. Dog kan Miljøstyrelsen ansøges om dispensation, hvis grænseværdierne overskrides Støj og lugt 25. Driften af dambruget må ikke medføre, at den samlede støjbelastning overstiger nedenstående grænseværdier ved omliggende boliger (tabel 1.1). Til virksomhedens samlede støjbelastning hører stationære og mobile støjkilder. 7 Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen) nr af 13. december Side 7

8 Man-fredag kl lørdag kl Man-fredag kl lørdag , søn- og helligdage Alle dage kl db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 1: Dambrugets støjbelastning ved omkringliggende boliger. Desuden gælder det, at støjen om natten maksimalt ikke må overstige 55 db(a). 26. Dambruget skal, hvis Viborg Kommune kræver det, lave målinger og/eller beregninger for at dokumentere, at grænseværdierne er overholdt. Målingerne skal udføres som miljømåling efter retningslinier beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger Dambruget skal i den daglige drift sikre, at lugtgener begrænses mest muligt. Hvis der opstår lugtgener, som Viborg Kommune vurderer som væsentlige, skal dambruget straks iværksætte afhjælpende foranstaltninger Medicin og hjælpestoffer Generelle vilkår 28 Rindsholm Dambrug skal overholde miljøkvalitetskrav ved udledning af medicin og hjælpestoffer (afsnit tabel 9). 29. De brugte stoffer skal udskiftes med mere miljøvenlige stoffer, hvis det er muligt. Brugen af medicin og hjælpestoffer skal begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik. Det kan f.eks. være vaccination, recirkulering, substitution til mere miljøvenlige stoffer og driftsoptimering med henblik på sygdomsminimering. 30. Der skal, hvis dyrlægen kan anbefale det, anvendes vaccination til forebyggelse frem for behandling. 31. Al yngel/sættefisk over 4 gram skal dypvaccineres mod rødmundssyge. Dette kan dog undlades på anbefaling af en dyrlæge. En redegørelse fra dyrlægen skal i så fald vedlægges dambrugets driftsjournal. 32. Hjælpestoffer må ikke bruges til andet end behandling af fiskesygdomme og/eller parasitter, samt til desinfektion af udstyr. Der må ikke bruges kemikalier til algebekæmpelse. 33. Den samlede mængde af de forskellige typer af hjælpestoffer og medicin skal opgøres én gang om året og indberettes til Viborg Kommune. Sygdomsbeskrivelse, behandlingsmetode og brugte mængder af medicin og hjælpestoffer skal løbende noteres i dambrugets driftsjournal. Driftsjournalen skal som minimum indeholde oplysninger om: Hvilken sygdom, der bekæmpes; tidsrum for behandling; middel til bekæmpelse; hvilken koncentration af midlet, der bruges under behandlingen; 8 Vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder og vejledning nr. 6/1984: Måling af ekstern støj fra virksomheder samt vejledning nr. 5/1993: Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Side 8

9 behandlet mængde fisk, og hvilke produktionsenheder, der er behandlet. 34. Medicin og hjælpestoffer skal opbevares i et aflåst rum uden mulighed for afløb. Under dunke og andre beholdere med flydende medicin og hjælpestoffer skal der være et tæt opsamlingssted svarende til mindst rumfanget af den største beholder. 35. Medicin skal bruges og håndteres efter dyrlægens ordinering, jf. gældende veterinærlovgivning. Kopier af dyrlægens skriftlige anvisninger skal sendes til Viborg Kommune sammen med årsberetningen. Medicin må kun bruges efter ordinering af dyrlæge. Dyrlægens besøgsrapport opbevares sammen med driftsjournalen. 36. Evt. overskydende medicin skal bortskaffes som farligt affald efter kommunens forskrifter og må ikke oplagres på dambruget til senere brug, jf. gældende veterinærlovgivning Specifikke vilkår 37. På Rindsholm Dambrug må der bruges medicin og hjælpestoffer i henhold til vilkår og anvisninger i bilag 7 og Der må maksimalt bruges 500 l formalin (37 %) pr. år. 39. Der må maksimalt bruges kg divosan (brintoverilteprodukt) pr. år, svarende til 656 kg ren brintoverilte. 40. Der må maksimalt bruges 300 tons natriumklorid (NaCl) pr. år. 41. Der må maksimalt behandles kg fisk med sulfadiazin af gangen på hele dambruget. Sulfadiazin må maksimalt doseres i en koncentration på 25 g aktivt stof pr kg fisk. 42. Der må maksimalt behandles kg fisk med trimethoprim af gangen på hele dambruget. Trimethoprim må maksimalt doseres i en koncentration på 5 g aktivt stof pr kg fisk. 43. Der må maksimalt behandles kg fisk med oxolinsyre af gangen på hele dambruget. Oxolinsyre må maksimalt doseres i en koncentration på 12,5 g aktivt stof pr kg fisk. 44. Der må maksimalt behandles kg fisk med florfenicol af gangen på hele dambruget. Florfenicol må maksimalt doseres i en koncentration på 20 mg pr. kg fisk. 45. Der må maksimalt behandles 101 kg fisk med amoxicillin af gangen på hele dambruget. Amoxicillin må maksimalt doseres i en koncentration på 80 mg pr. kg fisk. 46. Der må maksimalt behandles kg fisk med oxytetracyclin af gangen på hele dambruget. Oxytetracyclin må maksimalt doseres i en koncentration på 100 mg pr. kg fisk. 47. Vilkår 38 og vilkår er tidsbegrænsede og gælder i to år fra godkendelsens ikrafttræden. Side 9

10 48. Indholdet af hjælpestoffer i det udledte produktionsvand fra Rindsholm Dambrug, må ikke overstige nedenstående værdier: Stof Middelkonc. i dambrugs udløb (µg/l) Maks. konc. i dambrugs udløb (µg/l) Formaldehyd 6,4 306 Brintoverilte 3,1 11,3 Natriumklorid * Indholdet af medicin i det udledte produktionsvand fra Rindsholm Dambrug må ikke overstige nedenstående værdier: Stof Koncentration i udløb (µg/l) Oxolinsyre 26,0 Florfenicol 90,0 Oxytetracyclin 75,0 Amoxicillin 0,6 Sulfadiazin 34,5 Trimethoprim 32,1 Side 10

11 1.4 Lovgivningens øvrige nugældende krav Jf. godkendelsens vilkår 6 skal dambruget ud over ovennævnte vilkår overholde lovgivningens øvrige krav. De vigtigste er listet nedenfor. Produktion og foderforbrug Foderkvotienten må på årsbasis ikke overskride 1,0. Der må kun benyttes tørfoder. Det skal være energirigt og højt fordøjeligt. Foderets sammensætning skal være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Egenkontrol, driftsjournal og årsindberetning Vandforbrug Slam Ved udtagning af egenkontrolprøver skal følgende, udover de i vilkårene beskrevne forhold, registreres: Iltindhold (mg/l og iltmætning i %), ph og vandtemperatur i hvert målepunkt Vandføring i dambrugets indløb og udløb Vandføring i den enkelte rensekomponent Foderforbrug i prøvetagningsdøgn fordelt på fodertyper Fiskebestandens størrelse på prøvetagningsdagen og dagen før Udfodring på prøvetagningsdagen og dagen før, med angivelse af fabrikant og type Evt. atypiske forhold i prøvetagningsperioden Dambrugeren skal føre driftsjournal, som skal indeholde de oplysninger, der er angivet i godkendelsens bilag 4. Oplysninger om årets produktion, fodertyper, foderforbrugets størrelse, fiskebestanden på opgørelsestidspunktet, mængden af fjernet slam, brug af medicin og hjælpestoffer opgjort for hvert stof skal for hvert kalenderår sendes til Viborg Kommune senest 1. februar i det efterfølgende år. Driftsjournalen skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Den skal opbevares for de foregående 5 år. De vilkår som dambruget ønsker at blive miljøgodkendt på betyder, at dambruget skal have en ny tilladelse til at indvinde vand. Dambruget har søgt om tilladelse til at indvinde 160 l/s. Der er med denne afgørelse ikke taget stilling til, hvor stor en vandmængde Rindsholm Dambrug kan få tilladelse til at indvinde. De to slamdepoters bund og sider skal være udført sådan, at der ikke sker overløb / udsivning til vandløbet. Depoternes bund skal ligge over grundvandsspejlet. Depoterne må ikke i øvrigt give anledning til forurening. Side 11

12 Affald, oplag og bortskaffelse Tilsyn Oplag af affald fra produktionen, såsom rester af foder, hjælpestoffer og medicinemballage samt døde fisk, må ikke give anledning til forurening. Døde fisk skal opsamles dagligt og opbevares i en tæt, lukket beholder indtil levering til destruktionsanstalt. Virksomhedens affaldsbortskaffelse skal ske i henhold til gældende regler, herunder kommunale regulativer 9. Ifølge modeldambrugsbekendtgørelsen 10 skal der føres tilsyn med dambruget to gange om året i henholdsvis marts-april og augustseptember. Ved tilsynet skal drifts- og indretningsforhold kontrolleres. Der skal foretages en vurdering af vegetationens samlede dækningsgrad i plantelagunen, samt foretages bestemmelse af de tre dominerende plantearters dækningsgrad. Endvidere skal der udføres biologisk bedømmelse af vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambruget. 1.5 Dambrugets retsbeskyttelse Dambrugets retsbeskyttelsesperiode er 8 år efter, at miljøgodkendelsen er givet. Undtaget herfor er dog de tidsbegrænsede vilkår om medicin og hjælpestoffer. Hvis godkendelsen påklages, udløber retsbeskyttelsesperioden først 8 år efter klagemyndighedens endelige afgørelse. Når retsbeskyttelsesperioden er udløbet, kan godkendelsen tages op til revision. Inden for retsbeskyttelsesperioden kan vilkårene i henhold til miljøbeskyttelseslovens 41a, stk. 2 kun ændres ved påbud eller forbud, hvis: der er fremkommet nye oplysninger om forureningens fra dambrugsdriftens skadelige virkning dambrugets forurening medfører skader på miljøet, der ikke kunne forudses da godkendelsen blev givet dambrugets forurening i øvrigt går ud over det grundlag som godkendelsen blev givet på væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for at nedbringe forureningen fra dambruget betydeligt, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger Viborg Kommune kan desuden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, hvis dambruget forårsager væsentlig forurening. Kommunen kan nedlægge forbud imod fortsat drift, hvis forureningen ikke kan nedbringes. Dambruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, som medfører øget forurening før udvidelsen er godkendt af Viborg Kommune. Det gælder også ændringer, der fører til en større affaldsmængde. Det er Kommunen, der vurderer om ændringer kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens Bekendtgørelse om affald nr af 13. december Bekendtgørelse om modeldambrug nr af 20. november Side 12

13 2. Oplysninger i sagen 2.1 Ansøgningen Indretning Nuværende indretning Rindsholm Dambrug og Non Mølle Dambrug ligger begge i Nørreå-systemet. Nørreåen er en del af Gudenå-systemet. Gudenåen har udløb i Randers Fjord. Rindsholm Dambrug ligger ved afløbet fra Vedsø, hvor Nørreåen begynder. Dambruget indtager vand dels fra Vedsø, dels fra vandløbet Grundel Bæk lige før det løber ud i Nørreåen. Non Mølle Dambrug ligger ved afløbet fra Hald Sø. Dambruget indtager vand fra Hald Sø og udleder vand til Non Mølleå, som løber til Vedsø. Rindsholm Dambrug er indrettet med en betonstøbt fødekanal, én række betonkummer med i alt 32 kummer samt en betonstøbt bagkanal. Vandet fra bagkanalen renses i 6 mikrosigter inden det via en plantelagune ledes ud i Nørreå. Desuden består dambruget af et selvstændigt jorddamafsnit med 10 damme. Vandet herfra renses i 1 mikrosigte inden det ledes ud i Nørreå. Dambruget har ikke et eller flere bundfældningsbassiner, som det kendes fra traditionelle jorddambrug. Non Mølle Dambrug er indrettet med 36 jorddamme, 18 runde betonbassiner samt fødekanaler og bagkanaler. Dambrugets renseanlæg består af 6 mikrosigter og et biofilter. Dambruget har ikke et eller flere bundfældningsbassiner, det det kendes fra traditionelle jorddambrug. Begge dambrug indtager vand via opstemningsanlæg og har hidtil anvendt hovedparten af den til rådighed værende vandmængde fra de respektive søafløb og vandløb. Rindsholm Dambrugs produktionsgrundlag er i 1990 fastsat til 222 tons foder pr. år efter dambrugsbekendtgørelsen. Dambruget er miljøgodkendt og ombygget til betonanlæg i Non Mølle Dambrugs produktionsgrundlag er i 1993 fastsat til 240 tons foder pr. år i en tidsbegrænset miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen blev påklaget og der er ikke truffet en endelig afgørelse i sagen. Klagemyndigheden (Miljøklagenævnet) har bestemt, at dambruget kan drives på godkendelsens vilkår, indtil der er truffet afgørelse i sagen. Fremtidig indretning Foderet på Non Mølle Dambrug ønskes overflyttet til Rindsholm Dambrug, som ombygges til et mere teknologisk dambrugsanlæg med forøget foderforbrug, udbyggede renseforanstaltninger og mindre vandforbrug. Det fremtidige anlæg skal udføres som en hybrid mellem modeldambrug type 1 og type 2. Dambruget vil overholde alle krav til et modeldambrug type 1 anlæg. Damafsnittet med jorddamme nedlægges. Det fremtidige produktionsanlæg vil bestå af det eksisterende betonkummeanlæg. Af de eksisterende 32 produktionskummer (6 x 26 meter) vil to kummer (nr. 6 og 38) blive indrettet til renseanlæg med mikrosigter, biofiltre og returpumper. Betondammen i dambrugets nordøstlige ende vil også fremover fungere som slamdepot. Herudover vil betondammen, som er placeret ved vandindtaget fra Grundel Bæk og søvandsindtaget, fremover fungere som slamdepot. De eksisterende fire leveringsdamme i dambrugets sydvestlige ende bibeholdes til levering af fisk. Side 13

14 Den indtagne vandmængde fra boringer og overfladevand ledes til produktionskummerne. Her recirkuleres og beluftes vandet. Hver kumme indrettes med slamudtag i form af specielt designede bundudsug. Renseforanstaltningerne vil i øvrigt bestå af seks mikrosigter og to biofiltre. Der installeres enreturpumpe efter hvert biofilter. Den samlede kapacitet er l/s. Fra biofiltrene ledes afløbsvandet til en plantelagune med et areal på m 2. Ved et fremtidigt vandindtag på 160 l/s og en gennemsnitlig dybde i lagunen på 0,8 meter bliver vandets opholdstid i lagunen på ca. 9 timer, og den hydrauliske belastning på 1 l/sek. pr. 41 m 2. For at overholde modeldambrugsbekendtgørelens bestemmelser, skal den hydrauliske belastning maksimalt være 1 l/sek. pr. 48 m 2. Det betyder, at dambruget maksimalt kan indtage 135 l/s og samtidig overholde kravet til hydraulisk belastning. Fra plantelagunen ledes vandet via et rør ud i Nørreå. Målfast plan over dambruget findes i bilag Renseforanstaltninger De enkelte produktionskummer indrettes med et beluftningssystem til drift i en meters dybde. Beluftningen vil resultere i, at der ved overfladen pumpes iltet vand rundt i opdrætskummen, samtidig med at der trækkes vand retur langs bunden til slamudsuget. Hver opdrætskumme vil blive udstyret med bundudsug, der fjerner partikulært materiale fra bunden. Før slamfangene etableres en rist, der hindrer fiskenes adgang til området. Anlægget indrettes, så fodringen foregår nær udløbsenden for de enkelte produktionsafsnit. Hovedparten af fiskenes fækalier afgives ved fodringen, hvorved transportafstanden til slamfangene nedsættes. De seks mikrosigter har hver for sig en kapacitet på 200 l/s. Sigterne er af tromletypen, og dugens lysning er 0,074 mm. De to biofiltre vil blive dimensioneret med et specifikt overfladeareal på 500 m 2 pr. tons foderforbrug/år, svarende til kravet til et modeldambrug type 2. Ved 527 tons foder pr. år giver dette et specifikt overfladeareal på m 2. Filterfyldningen består af plastelementer med 85 % hulrumsvolumen og en specifik overflade på 800 m 2 /m 3. Der er tale om et filter, hvor filterfyldningen holdes i konstant bevægelse ved indblæsning af luft. Blæseren til beluftning skal yde ca m 3 /time ved 4 meter vandsøjle. Da filteret er selvrensende, undgås returskylning af filtre og overførsel af filterskyllevand til slamdepot Fra biofiltrene ledes vandet til den m 2 store plantelagune Produktion og foderforbrug Til grund for ombygningen til et modeldambrug af type 1 ligger en foderkvote på 222 ton/år på Rindsholm Dambrug samt en overflyttet foderkvote på i alt 240 ton/år fra Non Mølle Dambrug. I forhold til belastning af nærrecipienten (Nørreå) med organisk stof (BI 5 ), kan foderforbruget ved en indretning som modeldambrug type 1 (hvori biofiltrene ikke er nødvendige) øges fra 222 tons/år x (1 0,2)/(1 0,7) = 592 tons/år. Da der etableres yderligere rensning i form af to biofiltre, og da der kun ansøges om 527 tons foder/år, vil belastningen af nærcecipienten ifølge det ansøgte blive reduce- Side 14

15 ret. Biofiltrene vil samtidig sikre en effektiv fjernelse af ammoniumkvælstof (NH4 + ) fra dambrugets afløbsvand. I forhold til kvælstofbelastningen af fjernrecipienten Gudenå og Randers Fjord kan foderforbruget ved en indretning som modeldambrug type 1 og med en plantelagune på m 2 øges fra = 462 tons/år x (1,0-0,07)/(1,0-0,07) = 462 tons/år. Umiddelbart vil Rindsholm Dambrug som et modeldambrug type 1 således ikke kunne få mere foder end summen af foderkvoterne fra Non Mølle og Rindsholm Dambrug i forhold til udledningen af kvælstof. Efter modeldambrugsbekendtgørelsen kan dambruget dog få 10 tons foder pr m 2 plantelaguneareal i forhold til kvælstof-begrænsningen, svarende til 65 tons foder/år, i alt 527 tons/år. I forhold til fosforbelastningen af fjernrecipienten kan foderforbruget ved en indretning som modeldambrug type 1 ifølge ansøgningen øges fra 462 tons/år x (1,0-0,2)/(1,0-0,55) = 821 tons/år. Ifølge ansøgningen bliver det samlede resultat, at foderforbruget jævnfør modeldambrugsbekendtgørelsen maksimalt kan opskrives til 527 tons/år (med kvælstof som begrænsende rensefaktor). Produktionen vil hovedsageligt være ørreder til konsum på g på basis af sættefisk fra andre anlæg, samt mulighed for en produktion af ørreder til udsætning i havbrug. Der ansøges om et samlet årligt foderforbrug på 527 tons til produktion af konsumfisk i det nye anlæg. Der forventes en foderkvotient i det nye anlæg på 1, Medicin og hjælpestoffer Ifølge Rindsholm Dambrugs årlige indberetning af anvendte mængder medicin og hjælpestoffer er der på dambruget brugt medicin af varierende omfang fra Der er blevet brugt følgende mediciner: florfenicol, sulfadiazin og trimethoprim., I nedenstående tabel er Rindsholm Dambrugs indberettede brug af medicin og hjælpestoffer for vist. I kolonnen til længst til højre er de mængder, der er søgt om at bruge fremover på Rindsholm Dambrug vist. Tabel 2: Rindsholm Dambrugs indberettede årlige forbrug af medicin og hjælpestoffer der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1669, samt de ansøgte mængder Forbrug Stof Formalin 37 % (l) Kloramin-T (kg) Blåsten (kg) Brintoverilte-Divosan (kg) Natriumklorid (kg) Amoxicillin (kg) Florfenicol (kg) (aquavet FF) Oxolinsyre (kg) Oxytetracyclin (kg) Sulfadiazin og Trimethoprim Som Aquavet S/T (kg) Ansøgte mængder Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet Ikke angivet Side 15

16 2.1.5 Udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof Af dambruget ansøgning fremgår følgende vedr. udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof: Med en foderkvotient på 1,0 og et moderne foder med 48 % protein og 0,9 % fosfor kan BI5-, kvælstof- og fosforbelastningen fra fiskene ved 527 tons foder, i henhold til bilag 1 (DFU s beregningsmodel), beregnes til: Organisk stof (BI 5 ): kg Kvælstof: kg Fosfor: kg Med en produktion baseret på 527 tons foder/år med dambrugets fremtidige indretning forventes udledningen fra dambruget holdt inden for følgende mængder ved beregning efter modeldambrugsbekendtgørelsen Organisk stof: kg BI5 ved 70 % rensning ifølge bekendtgørelsen Kvælstof: kg ved 7 % rensning - lagunerensning) Fosfor: 948 kg ved 55 % rensning ifølge bekendtgørelsen Dambruget indrettes endvidere med to biofiltre, der lever op til kravene for modeldambrug type 2 og 3, hvortil kommer en lagune med en opholdstid på 9 timer. Ud fra dette forventes den reelle BI 5 rensning at ligge i størrelsesordenen 85 % Med de projekterede ændringer af renseforanstaltningerne på dambruget vil der blive tale om en reduceret udledning af BI 5, total fosfor og total kvælstof i forbindelse med en øgning af foderforbruget til 527 tons pr. år Affald m.m. Der vil forekomme affald fra virksomheden i form af tomme fodersække og anden emballage. Dette affald fjernes gennem den offentlige dagrenovation i det omfang der ikke er tale om eventuel kemikalieemballage omfattet af loven om olie- og kemikalieaffald. Herudover vil der være tale om opsamlede døde fisk i ukendt omfang. Døde fisk opsamles og deponeres i en lukket beholder. Dambruger forestår selv at transporterede døde fisk til et biogasanlæg, hvor de efter afgasning indgår i et gødningsprodukt til landbrugsformål. Eventuelt olie- og kemikalieaffald afhændes i henhold til gældende regler. Slam fra dambrugsproduktionen vil have en høj tørstofkoncentration idet spulevandet fra mikrosigterne er blevet opkoncentreret i en slamtykner. Overskudsvand fra slamtykner ledes tilbage til anlægget før mikrosigterne. Overløbsvand fra slamdepoterne vil blive ledt ind foran opdrætsanlæggets renseanlæg. Slam fra anlægget kan afsættes til jordbrugsformål eller til et biogasanlæg. Side 16

17 2.1.7 Støj, lugt og transport Støj fra anlægget vil forekomme som følge af periodevis traktorkørsel og afhentning af fisk med lastbiler. Traktorkørslen og afhentningen af fisk giver i dag ikke anledning til støjgener ved anlæggets naboer. Transport til og fra virksomheden sker af Rindsholmvej / Gl. Århusvej. Der vil være tale om transport af foder til virksomheden og bortkørsel af færdige fisk. Der vil i gennemsnit være tale om mellem 1 og 2 lastbiltransporter pr. uge med et maksimum på ca. 4 transporter pr. uge. Bortkørsel af havfisk sker én dag årligt (4-5 afhentninger). De anvendte pumper og beluftere er af støjsvage typer, som ikke kan registreres ved dambrugets skel mod nabobebyggelse. Dette gælder også for kapselblæserne til drift af beluftningsbrønde. Disse er dimensioneret til drift ved et lavt omdrejningstal, og kapselblæserne er yderligere omsluttet af et støjdæmpende kabinet, der også indeholder lavtryksblæseren. Lydtrykket fra blæserne målt på 1 m afstand i fri luft angives af fabrikanten til <70 ± 2 db(a). Afstand til nærmeste nabo er mindre end 100 m. Det maksimale støjniveau fra dambruget forventes at falde, da de blæsere der vil blive installeret, støjer mindre end de i dag anvendte overfladebeluftere. Lugtgenerne fra dambruget forventes reduceret i forhold til den nuværende tilstand. En væsentlig årsag til dambrugets hidtidige problemer med lugt, skyldes henrådnende blågrønalger. Disse har en meget ubehagelig lugt samtidig med, at de er vanskelige at håndtere. Fremover vil der kun blive tilført koncentreret dambrugsslam til slamdepoterne, og her er det normalt muligt at undgå lugt ved at holde slammet dækket af vand. I perioder, hvor dette evt. viser sig utilstrækkeligt, er det enkelt at tilsætte hydratkalk til slammet, hvilket effektivt mindsker lugtgener ved opbevaring og håndtering Renere teknologi og miljøbeskyttende foranstaltninger Vandindtag og vandafledning Ved indretning og drift af dambruget som modeldambrug type 1 kan der tillades et maksimalt vandindtag på 125 l/s i forhold til et foderforbrug på 100 tons pr. år. Dette svarer til ca. 658 l/s ved et foderforbrug på 527 tons/år. Dambruget er indrettet til en produktion på 530 ton/år, men vandindvindingen begrænses til 160 l/s. Indvindingen vil således ikke overstige 50 l/s pr. 100 ton foderkvote, hvilket er mindre end den vandmængde, der tillades anvendt på et model 2 dambrug. Indvindingen sker ved indpumpning af vand fra boring samt indvinding af vand fra Grundel Bæk ved de eksisterende vandindtag, alt efter behov. Foder Foder til dambruget leveres primært løs i silo. En undtagelse er en mindre mængde sættefiskfoder. Hermed begrænses et affaldsproblem i form af tomme fodersække. Der vil udelukkende blive benyttet højenergifoder, der er fremstillet i overensstemmelse med de foreliggende forskningsresultater, som peger på en energifordeling mellem fedt og protein på ca. 50 % til hver, eventuelt med en overvægt på fedtenergien ved fisk over sættefiskstørrelse. Alle danske foderfabrikanter leverer foder af denne type, og ved praktiske afprøvninger på dambrugene, kan der ikke registreres en signifikant forskel i foderkonverteringen fabrikaterne imellem. For nuværende anvendes foder fra Biomar. Produktion Dambrugets besætning holdes på en størrelse, hvor den daglige udfodring svarer til et foderniveau på mellem 0,5 og 0,7. I dette område opnås den laveste foderkvotient, mens tilvæksthastigheden ligger under det økonomisk optimale. Side 17

18 Ved at gennemføre dambrugets produktion i et kummeanlæg med beluftning i afløbsenden udnyttes de seneste års forskning vedrørende ørreders trivsel i relation til anlæggets strømforhold. Forskningsresultateter viser, at opdræt i bassiner med stor vandgennemstrømning kan mindske behovet for sygdomsbehandling og fremme foderudnyttelsen. Energi Indretningen af dambruget er tilrettelagt ud fra et ønske om at minimere udledningen og vandforbruget. Energiomkostningerne og dermed energiforbruget i kummeanlægget nedbringes ved at minimere løftehøjden i anlægget. Hele anlægget ligger i samme niveau, hvorved pumpeenergien kun skal overvinde gnidningsmodstanden i riste, biofiltre og kanaler. Vandet drives gennem kummeanlægget v.h.a. 2 pumpestationer med en løftehøjde på 60 cm, brug af biofiltre med bevægeligt fyld minimerer mængden af slamvand, der skal behandles og samtidigt sikres, at biofiltrene altid fungerer optimalt. Beluftede biofiltre sikrer afgasning af kuldioxid og opilter samtidig produktionsvandet, inden det sendes retur til kummerne.elforbruget pr. kg produceret ørred i kanalanlægget vil være ca. 1,48 kwh. Den anvendte rensningsteknologi i kummeanlægget, hvor fiskenes ekskrementer i videst muligt omfang fjernes inden for for kort tid ved skånsom sedimentation i opdrætsenhederne, begrænser forureningen ved kilden med den for nuværende mest energibesparende teknik. Medicin og hjælpestoffer I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal udledningen af miljøfremmede stoffer (herunder inkluderet medicin og hjælpestoffer) begrænses mest mulig ved at anvende den bedst tilgængelige teknologi (BAT), dog under hensyntagen til hvad der er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhed. Begrænsningen af udledningen kan opnås på tre måder. 1. Ved at mindske mængden af anvendt stof til et minimum. 2. Ved at tilbageholde / omsætte så meget af det anvendte stof som muligt internt på dambruget. 3. Ved at substituere de stoffer, som ikke kan overholde vandkvalitetskravene med stoffer som kan. Ad 1. Mængden af anvendt medicin + hjælpestoffer forsøges minimeret ved: At hindre nye patogener i at komme ind på anlægget. Dette gøres blandt andet ved at: o Optimere smittebeskyttelsen. o Forsøge at opnå høj veterinær status med hensyn til de anmeldepligtige fiskesygdomme VHS-, IHN, IPN- og BKD. o Tilførslen på dambruget bliver i form af dokumenteret sygdomsfri yngel. o Forholdsregler til minimering af udefrakommende smitte. Desinfektion af fodtøj, køretøjer og udstyr. Sikring af anlæg mod indtrængende dyr og fugle. At holde konstant højt iltindholdet og så konstante vandtemperaturer som muligt. Dette mindsker ofte risikoen for sygdomsudbrud. Vaccination. Der vil på anlægget løbende blive evalueret hvilke fiskesygdomme, som med fordel skal/kan vaccineres mod. Vaccinerne kan kun udskrives af dyrlæger, som i hver enkelt tilfælde er forpligtiget til at undersøge om forholdene på det enkelte dambrug medfører at vaccinationen kan udføres efter forskrifterne. Her skal der blandt andet tages hensyn til vandtemperatur, fiskestørrelse, fisketype og fiskenes immunstatus. I øjeblikket vaccineres rutinemæssigt mod fiskesygdommen rødmundsyge. Side 18

19 Anvende mindst muligt stof. Dette gøres ved i samråd med praktiserende dyrlæge at holde sig informeret om normal anbefalede doseringer osv.. Ad 2. Tilbageholdelse og fjernelse af medicin fra vandet inden udledning til recipienten er et relativt ubelyst område. Der blev dog vist i projektet Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug, samt paramemeterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel (DFU-rapport nr ), at der rent faktisk sker en betydelig tilbageholdelse. Forøget omsætning af de enkelte stoffer vil på Rindsholm Dambrug ske ved: Lange opholdstider, som primært opnås ved lille vandudskiftning sammenholdt med den store plantelagune. Reducere vandindtag under visse behandlings situationer for at opnå større opholdstid. Plantelagunen vil rent biologisk forventes at omsætte store mængder af hjælpestofferne og måske også evt. anvendte mediciner. Ad. 3. Substitution mellem stofferne kan være er delvist muligt med følgende begrænsninger: Medicin Substitution mellem de enkelte stoffer kan i mange tilfælde være problematisk men ikke umuligt. Ved valg af stof (husk det er dyrlægen som udskriver medicinen) skal der først og fremmest tages hensyn til resistens forhold og virkningsgrader. Ikke alle antibiotika kan anvendes til alle sygdomme. Bemærk at en ensidig brug af et bestemt antibiotikum kan øge risikoen for resistens hos bakterierne. Hjælpestoffer Substitution mellem stofferne er delvist muligt, men der mangler eksakt viden på området. Hvorledes et stof kan substitueres afhænger helt af den konkrete situation blandt andet vandtemperatur, vandets organiske belastning, fiskene kondition og opdrætssystemets konstruktion osv. I nedenstående beregninger vises, at kun anvendelse af kloramin kan give problemer med overholdelse af kravværdierne. Brugen af kloramin vil blive forsøgt minimeret og forsøgt erstattet af eksempelvis salt, formaling og evt. brintoverilte Egenkontrol Det findes sandsynliggjort at Rindsholm Dambrug med den ændrede indretning og drift vil reducere udledningen af iltforbrugende stoffer væsentligt i forhold til det eksisterende anlæg. I den forbindelse er dambruget indstillet på at dokumentere dette over et år, hvor der udtages 26 vandprøvesæt til dokumentation af dette forhold efter reglerne for modeldambrug. Dambrugets forslag til egenkontrol er 12 analyser årligt efter det første års drift, hvor der udtages 26 prøvesæt. Side 19

20 2.2 Produktionsforhold Når den ansøgte overflyttelse af foder og foderudvidelse skal vurderes er det nødvendigt at kende de hidtidige driftsforhold og udledninger fra de involverede dambrug. År Foderforbrug tons/år Rindsholm Dambrug Non Mølle dambrug ,8 240, ,9 240, ,0 240, ,0 216, ,0 122,7 Tabel 3: Foderforbrug på Rindsholm og Non Mølle Dambrug i perioden Af tabel 3 ses det, at de to dambrug har været i fuld drift i årene op til ansøgningen om sammenlægning. Dambrugenes samlede årlige udledninger kan både beregnes som teoretiske udledninger og som udledninger baseret på målte værdier (tabel 4 og 5). Beregningsgrundlaget er Miljøstyrelsens standardformler for afrapportering af punktkilder fra Teknisk anvisning for punktkilder Teoretisk Total kvælstof kg TN/år Udledninger (kg/år) Beregnet ved teoretiske formler og målte værdier Rindsholm Dambrug Non Mølle Dambrug Total fosfor kg TP/år Målt Teoretisk Målt Teoretisk Total kvælstof kg TN/år Total fosfor kg TP/år Målt Teoretisk Målt Gns Tabel 4: Udledning af N og P fra dambrugene i perioden Beregnet både som en teoretisk udledning og baseret på målte værdier. Rindsholm Dambrug Organisk stof kg BI 5 /år Teoretisk Målt Gns Tabel 5: Udledning af BI 5 fra Rindsholm Dambrug i perioden Beregnet både som en teoretisk udledning og baseret på målte værdier. Side 20

21 De to måder at beregne udledninger på kan ikke sammenlignes direkte, idet de forudsætninger, som metoderne grundlæggende baseres på, er forskellige. Begge metoder vil dog kunne bruges til at følge en udvikling og angive et niveau der kendetegner dambrugets udledninger. 2.3 Målsætninger og vandløbsforhold Vedsø opstrøms Rindsholm dambrug har i Viborg Amts Regionplan 2005 en A2/Bmålsætning (Badevand/Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv). Nørreå neden for dambruget har en B2-målsætning (Laksefiskevand). Grundel Bæk umiddelbart oven for dambruget har en B2-målsætning. Længere opstrøms har Grundel Bæk en B1- målsætning (Gyde- og opvækstvand for laksefisk). Nørreå løber via Gudenå til Randers Fjord. Vandløbet er ca. 34 km langt. Der ligger ingen dambrug i Nørreåens hovedløb nedstrøms Rindsholm Dambrug. I Grundel Bæk opstrøms Rindsholm Dambrug er der ca. 23 km vandløb. Der er ingen andre dambrug i Grundel Bæk. Længden af vandløbsstrækningen med reduceret vandføring ved dambruget er ca. 50 meter i Nørreå efter afløbet fra Vedsø. Det sidste stykke af Grundel Bæk inden udløbet i Nørreå, må på nuværende tidspunkt betragtes som en integreret del af dambruget, og der kan derfor ikke tales om en vandløbsstrækning med reduceret vandføring i bækken. Målsætningsklassen er efter Dansk VandløbsFaunaIndeks (DVFI) i B1 og B2- vandløb fastsat til mindst faunaklasse 5. I regionplanen står der dog: Hvis der på den enkelte lokalitet/station i et vandløb, på et tidspunkt er registreret en miljøtilstand, der er bedre end de generelle krav, forudsættes denne dog opnået igen, for at miljøtilstanden betragtes som tilfredsstillende. Ved Rindsholm Dambrug er tilstanden i Grundel Bæk ovenfor dambruget tidligere bedømt til faunaklasse 7. I Nørreåen nedenfor dambruget er tilstanden tidligere bedømt til faunaklasse 6. Målsætningsklassen er derfor faunaklasse 7 hhv. 6 på de nævnte vandløbsstrækninger. Fra rapporten Miljøtilstanden i vandløbene i Viborg Kommune fremgår det af beskrivelsen af vandløbets fysiske form, at Nørreå umiddelbart nedstrøms Rindsholm Dambrug lever op til de krav, der stilles til den fysiske udformning mv. af et B2- målsat vandløb. Fra samme rapport fremgår det om Grundel Bæk, at stedvis er vandløbet dog påvirket af opstemninger, så strømmen her er svag eller jævn og bunden sandet. Der findes en totalspærring i sammenløbet med Nørreå i form af 1,5 m højt betonstyrt (dambrugsopstemning) på Rindsholm Dambrugs areal. Nørreå falder over samme styrtkant. Ud fra ovenstående beskrivelse og et generelt kendskab til de fysiske og biologiske karakteristika for Grundel Bæk og Nørreå efter afløbet fra Vedsø, vurderes det, at målsætningerne for vandløbene omkring dambruget, er retvisende for vandløbenes fysiske tilstand. Vedsø, Nørreåen og Grundel Bæk er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. I området omkring dambruget ligger der desuden mose- og engarealer, der er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Nedenstående oversigt viser resultatet af de biologiske vandløbsbedømmelser udført som DVFI siden 2000 i vandløbet oven- og nedenfor Rindsholm Dambrug. Side 21

22 År Faunaklasse opstrøms Afløb fra Vedsø Faunaklasse opstrøms Grundel Bæk Faunaklasse nedstrøms Tabel 6: Faunaklasser bedømt efter DVFI opstrøms og nedstrøms Rindsholm Dambrug i perioden Det ses, at målsætningen mht. smådyrsfaunaen de fleste år er opfyldt nedstrøms dambruget og i Grundel Bæk. Kommunens Miljøforvaltning har vurderet, at udsvingene i faunaklasseresultaterne de seneste par år ikke skyldes påvirkningen fra dambruget, men måleusikkerhed og naturlige variationer i faunasammensætningen. Set over de seneste år må vandløbstilstanden i forhold til dambrugsdriften betragtes som acceptabel i Grundel Bæk ovenfor dambruget og i Nørreåen nedenfor dambruget. Vandløbsmålsætningen har aldrig været opfyldt i søafløbet fra Vedsø. Dette skyldes et naturligt højt indhold af organisk stof i søvandet, samt det forhold at lokaliteten (et søafløb) ikke er velegnet til bedømmelse efter DVFI-metoden. I forbindelse med faunaprøvetagningen er de fysiske forhold i vandløbet blevet bedømt. De fysiske vurderinger af den undersøgte strækning angives som et indekstal (tabel 8). Det indeks, som er benyttet til at bedømme vandløbsstationens fysiske forhold, har et mål for indeksværdier som funktion af vandløbsmålsætningen (tabel 9). År Fysisk indeksscoring opstrøms (afløb fra Vedsø) Fysisk indeksscoring opstrøms (Grundel Bæk) Fysisk indeksscoring nedstrøms dårlige fysiske forhold Forringede forhold - 17 Acceptabel dårlige fysiske forhold - 16 Acceptabel dårlige fysiske forhold 11 Acceptabel 11 Acceptabel Forringede forhold 9 Acceptabel 18 God Acceptabel 15 Acceptabel 15 Acceptabel Forringede forhold 20 God 18 God Tabel 7: Indekstal for konkret vurdering af den fysiske tilstand op- og nedstrøms Rindsholm Dambrug. Se tabel 8 for tolkning af indeksscoren mht. vandløbsmålsætning. Fysisk vandløbskvalitet I II III IV Indeksklasse God Acceptabel Ej acceptabel Dårlig B1-målsætning > < 9 Tabel 8: Det fysiske indeks, som benyttes til at bedømme vandløbsstationens fysiske forhold, med mål for indeksværdier som funktion af vandløbsmålsætningen. Som det fremgår af tallene for er de fysiske forhold de fleste år vurderet som acceptabel eller god nedstrøms dambruget og i Grundel Bæk opstrøms dambruget. Side 22

23 2.4 Fjernrecipient og internationale naturbeskyttelsesområder Nørreåen løber via Gudenåen til Randers Fjord. I Århus Amts Vandkvalitetsplan har den yderste del af Randers Fjord fra Grund Fjord til Hevring Bugt en A-målsætning (skærpet målsætning). Resten af fjorden mellem Mellerup og Randers Havn inklusive Grund Fjord er udlagt med en B-målsætning (generel basismålsætning). Godt 400 meter nedenfor dambrugets udløb i Nørreå begynder EF-habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk. Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 30 er bl.a. odder og bæklampret samt naturtyperne vandløb med vandplanter, bræmmer med høje urter langs vandløb og elle- og askeskove ved vandløb. Den ydre del af fjernrecipienten, Randers Fjord, har stor international betydning som rasteområde for mange trækkende andefugle som f.eks. lysbuget knortegås, gravand, bjergand og sortan. Området er udpeget som EF-fuglebeskyttelses-(nr. 15), EFhabitat-(nr. 14) og Ramsarområde (nr. 11). Grundlaget for udpegningen er udover andefuglene desuden hyppige forekomster af sjældne fisk som majsild, stavsild og havlampretter og den lille hvalart marsvin. 2.5 Bemærkninger fra ansøger og andre I juli 2007 sendte Viborg Kommunes Miljøforvaltning et udkast til miljøgodkendelse i partshøring hos dambruget m.fl. På vegne af Rindsholm Dambrug indsendte advokat Vibeke Hansen bemærkninger til udkastet samt oversigtstegninger af dambruget den 1. august Bemærkningerne drejede sig om faktuelle oplysninger, som forvaltningen efterfølgende har indføjet i godkendelsen. Dambrugets naboer er også blevet hørt. Ejeren af Rindsholm Mølle, som er naboejendom til dambruget, har i den forbindelse indsendt en række bemærkninger til Kommunen om miljøgodkendelsen af dambruget. Kommunen har besvaret henvendelsen og naboen vil modtage kopi af afgørelsen om miljøgodkendelse. Side 23

24 3. Kommunens vurdering 3.1 Produktion og fastsættelse af foderforbrug Rindsholm Dambrug har søgt om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, 33. Ansøgningen omfatter overflytning af en fodermængde på i alt 240 tons/år fra Non Mølle Dambrug til Rindsholm Dambrug. Desuden ansøges om en forøgelse af det tilladelige foderforbrug. Til sammen betyder det, at der søges om at øge fodermængden på Rindsholm Dambrug fra 222 tons/år til 527 tons/år. Forøgelsen af foderforbruget skal opnås ved en delvis ombygning af dambrugsanlægget til et recirkuleret anlæg med udvidede renseforanstaltninger og moderat vandforbrug. Som beskrevet i ansøgningen ønskes dambruget bygget om til et modeldambrug type 1 med rensning i form af mikrosigter og plantelagune. Derudover suppleres rensningen med to biofiltre. Vandløbsmålsætningen mht. smådyrsfaunaen må betragtes som opfyldt nedenfor dambruget. Derfor er der ikke noget, der forhindrer at Rindsholm Dambrug godkendes efter modeldambrugsbekendtgørelsen. Når der skal fastsættes en foderopskrivning efter modeldambrugsbekendtgørelsen, skal der foretages nogle beregninger, som er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. Da der i Rindsholm Dambrugs tilfælde er tale om en sammenlægning af to dambrug, skal det først vurderes, hvilket grundlag beregningerne skal laves på. Non Mølle Dambrugs produktionsgrundlag på 240 tons foder/år er fastsat i en tidsbegrænset miljøgodkendelse af 4. februar Godkendelsen blev efterfølgende påklaget til Miljøstyrelsen (daværende 1. klageinstans) og derefter til Miljøklagenævnet (2. klageinstans). Der er ikke truffet en endelig afgørelse i sagen. Miljøklagenævnet har dog tilkendegivet, at Non Mølle Dambrug kan drives på de vilkår, der er fastsat i Amtets godkendelse, indtil der er truffet afgørelse i sagen. På den baggrund vurderer Viborg Kommune, at der ved ansøgning om overførsel af Non Mølle Dambrugs foderkvote til Rindsholm Dambrug kan tages udgangspunkt i Amtets godkendelse af Non Mølle Dambrug fra Kommunen vurderer imidlertid, at der er to andre forhold, der kan have betydning for hvilken fodermængde, der kan overføres. Før det første er Non Mølle Dambrug indrettet med flere renseforanstaltninger end Rindsholm Dambrug. Det betyder, at vandrensningen m.h.t. organisk stof og fosfor er bedre på Non Mølle Dambrug end på Rindsholm Dambrug. For kvælstof er vandrensningen på Non Mølle Dambrug på niveau med rensningen på Rindsholm Dambrug. For det andet er der i Non Mølle Dambrugs miljøgodkendelse stillet vilkår om en maksimal udledt fosforkvote på 200 kg/år. Da fjernrecipienten i alle tilfælde modtager for store mængder fosfor, finder Viborg Kommune, at fosforkvoten også gælder for foder, som overføres til Rindsholm Dambrug. Det betyder, at der for så vidt angår fosforudledningen kun kan overføres en mængde foder, der svarer til en fosforudledning på 200 kg/år. Da kvælstofrensningen ikke er forskellig på de to dambrug og da der ikke er stillet særskilte vilkår i Non Mølle Dambrugs miljøgodkendelse om en maksimal udledt kvælstofkvote, kan der for kvælstof - tages udgangspunkt i overførsel af 240 tons foder. Kvælstof omsættes langsomt. Viborg Kommune vurderer, at udledningen af kvælstof ikke vil omsættes i betydelig grad i Nørreå, men først når dambrugets afløbsvand når ud i Randers Fjord. Når den fremtidige fodertildeling skal beregnes, kan der derfor Side 24

25 for kvælstof tages udgangspunkt i Rindsholm Dambrugs hidtidige fodermængde samt den overførte fodermængde fra Non Mølle Dambrug. Fosfor omsættes også langsomt. Viborg Kommune vurderer, at udledningen af fosfor ikke vil omsættes i betydelig grad i Nørreå, men først når dambrugets afløbsvand når ud i Randers Fjord. Når den fremtidige fodertildeling skal beregnes, kan der derfor for fosfor tages udgangspunkt i Rindsholm Dambrugs hidtidige fodermængde samt en overført fodermængde fra Non Mølle Dambrug svarende til en fosforudledning på 200 kg/år. For BI 5 og ammoniumkvælstof (NH4 + ) forholder det sig noget anderledes. BI 5 og NH4 + omsættes hurtigt. Viborg Kommune vurderer, at der vil ske en betydelig omsætning, allerede mens dambrugets afløbsvand er i Nørreå. Når den fremtidige fodertildeling skal beregnes, kan der derfor for BI 5 og ammoniumkvælstof kun tages udgangspunkt i Rindsholm Dambrugs hidtidige fodermængde. For organisk stof (BI5) gælder jævnfør ovenstående, at det fremtidige foderforbrug kan beregnes til 592 tons/år. For kvælstof kan det fremtidige foderforbrug beregnes til 527 tons/år. Det er usikkert at beregne præcist, hvor stor en overført fodermængde, der resulterer i en udledt mængde fosfor på 200 kg. Det er dog kommunens opfattelse, at 74 ton cirka svarer til en udledning på 200 kg fosfor. Med en overført foderkvote på 74 ton kan det fremtidige foderforbrug beregnes til 527 tons/år. Ved brug af bekendtgørelsens rensegrader, har Kommunen beregnet, at det ombyggede dambrug kan få tilladelse til at bruge 527 tons foder efter ombygningen (bilag 5). Kvælstof og fosfor er begrænsende for, hvor meget foder dambruget kan få tilladelse til at bruge.. Det er altså beregnet, at der vil være miljøneutralitet for udledning af kvælstof og fosfor ved et foderforbrug på 527 tons foder. På den baggrund vurderes, at det ansøgte vil betyde en reduktion af den samlede udledning af organisk stof. Der er ikke lavet en beregning af, hvad en forøgelse af foderforbruget til 527 tons/år vil betyde for udledningen af ammoniumkvælstof. Viborg Kommune vurderer, at biofiltrene vil sikre en effektiv fjernelse af ammoniumkvælstof fra dambrugets spildevand, og at udledningen vil reduceres i forhold til den hidtidige udledning. Ved den beregning, der er beskrevet ovenfor er der dog ikke taget højde for, at dambruget indrettes med et biofilter, der lever op til kravene til modeldambrug type 2. Dambruget skal derfor i det første driftsår dokumentere den ekstra rensning som biofilteret giver. I modeldambrugsbekendtgørelsens bilag 1 er de faktorer, der bruges til at beregne foderopskrivningen fastsat på en måde, så der er en god sikkerhed for, at den øgede fodermængde ikke giver en øget forurening. Når et dambrug godkendes efter modeldambrugsbekendtgørelsen fastsættes kravene til dambrugets udledning ikke efter det nye foderforbrug. For at sikre, at forureningen fra dambruget ikke øges fastsættes kravene ud fra dambrugets hidtidige teoretisk beregnede udledninger (bilag 6). Ud fra dambrugets egenkontrolresultater kan det så kontrolleres, at dambruget med den nye fodermængde ikke har øget udledningen. Som for alle andre dambrug kontrolleres det ved tilsyn, at dambrugets udledning ikke påvirker tilstanden i vandløbet nedenfor dambruget. Da dambrugets udlederkrav er Side 25

26 fastsat ud fra teoretiske beregninger, fungerer dette tilsyn desuden som en ekstra kontrol af, at dambruget ikke øger forureningen i praksis. Efter det første driftsår skal Viborg Kommune fastsætte nye egenkontrolvilkår. Hvis dambruget overholder udlederkravene i vilkår 14, og tilstanden i vandløbet nedenfor dambruget ikke er påvirket af dambrugets drift, kan dambruget søge om at få tilladelse til at øge fodermængden. Hvor meget fodermængden evt. kan øges, afgøres af Viborg Kommune på baggrund af resultaterne af dambrugets egenkontrol. For suspenderede stoffer og ammonium-n er de udlederkrav som Rindsholm Dambrug skal overholde, fastsat med udgangspunkt i dambrugsbekendtgørelsens 11 vejledende udledergrænseværdier. Udover disse vurderinger af fodertildelingen er der andre betingelser, der skal være opfyldt, hvis en ansøgning om miljøgodkendelse skal imødekommes. Det drejer sig bl.a. om, at: Dambrugets indretning og drift skal opfylde miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om anvendelse af renere teknologi Udledningen af organisk stof, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer (medicin og hjælpestoffer) skal reduceres mest muligt Viborg Kommune vurderer, at disse punkter er opfyldt i Rindsholm Dambrugs tilfælde. 3.2 Recipientforhold Dambruget kan gennem sin produktion påvirke såvel nærrecipienten Nørreå, som fjernrecipienten Randers Fjord. Det samme gælder for Non Mølle Dambrug. Her er nærrecipienten dog Non Mølleå. Kommunen skal, når der gives en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 sikre, at målsætningen for vandløb og søer kan opfyldes. Det skal også sikres, at hensyn til fjernrecipienten tilgodeses. Nærrecipienten Den miljømæssige påvirkning af vandløb fra traditionelle dambrug skyldes normalt effekter af opstemning og vandindvinding samt udledning af organisk stof, næringsstoffer og rester af medicin og hjælpestoffer. Ved Rindsholm Dambrug er der ikke etableret faunapassage, således at fisk og andre vandløbsdyr kan passere forbi dambruget. Den samme problemstilling er gældende ved Non Mølle Dambrug. Ved begge dambrug vurderes det, at opfyldelse af regionplanens miljømål for de berørte vandløb forudsætter, at passagemulighederne forbedres. Det ansøgte projekt giver mulighed for på sigt at skabe faunapassage forbi dambrugene, eventuelt ved at fjerne dambrugenes stemmeværker. Dette beror dog på en nærmere vurdering. Dambrugets vandindvindingsforhold er med denne afgørelse ikke endeligt afklaret. Det er dog givet, at der fremover vil være en mindre påvirkning, da dambruget vil indvinde væsentligt mindre vand end vandløbsmålsætningerne kan tåle. 11 Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug nr af 20. november Side 26

27 Produktionen på Rindsholm Dambrug har ikke i de seneste år været problematisk i forhold til vandløbets smådyrsfauna neden for dambruget. Der er i forbindelse med den ansøgte foderopskrivning sikret miljøneutralitet. Viborg Kommune vurderer derfor, at det ansøgte projekt ikke vil forhindre målsætningsopfyldelse i Nørreå.. Det ansøgte projekt vil desuden betyde, at udledningen af forurenende stoffer fra Non Mølle Dambrug til Non Mølleå og Vedsø vil ophøre. Målsætningen i Non Mølleå og Vedsø har ikke været opfyldt de seneste år, bl.a. på grund af næringsstofbelastningen fra Non Mølle Dambrug. Det vurderes endvidere, at ansøgte projekt ikke vil øge brugen af medicin og hjælpestoffer, da alle dambrug fra 2007 skal leve op til de miljøkvalitetskrav, der er fastsat bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav (bek. 1669) 12. For Rindsholm Dambrug er der stillet vilkår i denne godkendelse, som sikrer at miljøkvalitetskravene er overholdt. Fjernrecipienten og internationale naturbeskyttelsesområder Områderne i Randers Fjord der er udlagt med skærpet og generel målsætning opfylder langt fra målsætningen. En opfyldelse af målsætningerne forudsætter, at der ikke sker nogen eller kun en svag kulturbetinget påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. Både plante- og dyrelivet - i såvel inder- som yderfjorden - er kraftigt påvirket af eutrofieringen af fjorden og dens opland. De seneste års faldende næringsstoftilførsler giver dog grund til at forvente, at der i de kommende år vil være mulighed for en forbedret miljøtilstand i Randers Fjord. En opfyldelse af den generelle og skærpede målsætning vil dog kræve yderligere reduktioner i forureningen af Randers Fjord. I forhold til det hidtidige udledningsniveau forventes det ansøgte projekt at resultere i en uændret udledning af kvælstof og fosfor. På det grundlag vurderes projektet ikke at påvirke tilstanden i Randers Fjord negativt. Efter sammenlægning af Rindsholm og Non Mølle Dambrug vil der i alt være 5 dambrug, der har Randers Fjord som fjernrecipient. Belastningen med næringsstoffer fra dambrug er generelt reduceret de senere år. Udviklingen skyldes primært anvendelse af bedre fodertyper, bedre rensning, samt at antallet af dambrug er for nedadgående. Denne udvikling forventes at fortsætte. På den baggrund er der ikke forhold der bevirker, at en kumulativ effekt på miljøet vil have en særlig vægt i den samlede vurdering af den ansøgte projekt. EF-habitatområde nr. 30 (bl.a. Nørre Ådal) begynder ca. 400 meter nedstrøms udløbet fra Rindsholm Dambrug. Det ansøgte projekt vil resultere i et mindre vandforbrug samt en reduktion i udledningen af organisk stof og ammoniumkvælstof. Som følge af, at Non Mølle Dambrug nedlægges, vil belastningen med kvælstof og fosfor til Vedsø blive reduceret. Reduktionen i tilførsel af næringsstoffer til Vedsø kan medføre en bedre vandkvalitet i søen og dermed også i søens afløbsvand, der løber til Nørreåen. Viborg Kommune vurderer derfor, at de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for området ikke vil blive påvirket negativt af det ansøgte projekt. Den ydre del af Randers Fjord er udpeget som EF-fuglebeskyttelses-(nr. 15), EFhabitat-(nr. 14) og Ramsarområde (nr. 11). Da det ansøgte projekt ikke indebærer en merbelastning i forhold til den hidtidige udledning, vurderer Viborg Kommune, at de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for området ikke vil blive påvirket negativt at det ansøgte projekt. 12 Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet nr af 14. december Side 27

28 Der er for nuværende ikke vedtaget en samlet plan for, hvordan en eventuel reduktion af næringsstofbelastningen af Randers Fjord, skal udmøntes mellem dambrug, andre punktkilder samt bidraget fra det åbne land. En sådan plan indgår i implementering af vandrammedirektivet. Planen betegnes indsatsprogrammet, som er en integreret del af vandplanen. I forbindelse med indsatsprogrammet kan dambrug og andre som bidrager til næringstofbelastningen af Randers Fjord, blive stillet krav om at reducere belastningen med kvælstof og fosfor for at opfylde miljømålene for området. Miljømålene skal være opfyldt i Slamdepot og slamanalyser Viborg Kommune vurderer, at den beskrevne indretning af slamdepoter og udtagning af slamprøver er tilstrækkeligt jf. de gældende regler. For at undgå den forureningsrisiko (opkoncentrering af tungmetaller) som en ophobning af større slammængder udgør, er der stillet krav om, at slamdepotet tømmes mindst én gang om året. 3.4 Medicin og hjælpestoffer Miljøkvalitetskravene De fleste af de stoffer som dambruget har søgt om at bruge er omfattet af bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december Udledning af medicin og hjælpestoffer skal med baggrund i denne bekendtgørelse begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik - BAT. Dertil kommer, at det for enhver udledning også skal sikres, at kvalitetskrav for det pågældende vandområde overholdes, og at der ikke opstår akut giftighed i recipienten. Endvidere er udledning af stofferne omfattet af et generelt forbud (miljøbeskyttelseslovens 27), medmindre der er givet tilladelse i medfør af lovens 28. Som anført i afsnit har de på Rindsholm Dambrug gennem en årrække brugt forskellige typer medicin og hjælpestoffer. I forbindelse med miljøgodkendelsen af Rindsholm Dambrug ændres produktionen dog så meget, at behovet for at behovet for at behandle fiskene også vil ændres. Af et brev fra Miljøstyrelsens fra den 31. marts 2005 fremgår det, at amterne skulle træffe afgørelser om brug af medicin og hjælpestoffer på dambrug i overensstemmelse med de generelle bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og bestemmelserne i bekendtgørelse 921 af 8. oktober 1996 (bek. 921) 13. Afgørelserne skulle træffes inden udgangen af Udledning af medicin og hjælpestoffer uden tilladelse efter denne dato vil ifølge brevet blive betragtet som ulovlig. Viborg Amt gav ikke dambruget en endelig tilladelse inden 1. januar 2007 og i forbindelse med strukturreformen er myndighedsopgaven efterfølgende overgået fra amterne til kommunerne. Samtidig er bek trådt i kraft og har afløst bek Bek indeholder ikke miljøkvalitetskrav for alle de stoffer som dambruget søger om tilladelse til at bruge og udlede. Miljøkvalitetskrav for stofferne oxolinsyre, florfenicol og natriumklorid er ikke angivet i bek I tillæg nr. 10 til Regionplan 2005 har Viborg Amt fastsat miljøkvalitetskrav for en række stoffer. Kravene gælder for alle vandområderne i det tidligere amt. Der er 13 Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Side 28

29 fastsat miljøkvalitetskrav for oxolinsyre og florfenicol. Da der ikke er fastsat nationale miljøkvalitetskrav for florfenicol og oxolinsyre, bruges disse krav som administrationsgrundlag. Der tillades en faktor 10 overskridelse af kravene i tillæg nr. 10 for disse stoffer. Det sker i overensstemmelse med udmeldinger fra Miljøstyrelsen. Rindsholm Dambrug har søgt om tilladelse til at bruge salt (natriumklorid). Beregning og fastsættelse af behandlingsprocedure for natriumklorid er lavet i henhold til Skovog Naturstyrelsens breve af 3. juli og 14. august 2003, som foreslår kvalitetskriterier på henholdsvis 15 mg/l for Cl og 25 mg/l for NaCl. På baggrund af ovenstående udgør miljøkvalitetskravene i tabel 9 grundlaget for de vilkår til brugen af medicin og hjælpestoffer, som stilles til dambruget. Stof Miljøkvalitetskrav (µg/l) Korttidsmiljøkvalitetskrav (µg/l) Formalin* 9,2 46 Kobber* 1 A,B 2 A Brintoverilte* 10 A 100 A Natriumklorid*** Oxytetracyclin* Amoxicillin* 0,078 0,37 Sulfadiazin* 4,6 14 Trimethoprim* Oxolinsyre** 0,36 C 1,8 C Florfenicol** 1,2 C 12 C Tabel 9: Relevante miljøkvalitetskrav for overfladevand i Viborg kommune (* Bek. 1669, ** Viborg Amts Regionplan 2005, *** Skov- og Naturstyrelsens breve af 3. juli og 14. august 2003). A - Miljøkvalitetskravet er denne koncentration tilføjet den naturlige baggrundskoncentration. B - Øvre værdi = 12. C - Kan midlertidigt overskrides med en faktor Flere udledere Miljøstyrelsen har i et notat fra den 27. oktober 2006 skrevet, at den ansvarlige myndighed bør vurdere risikoen for, at flere dambrug i samme vandløb udleder rester af samme stof samtidigt. På baggrund af denne vurdering skal der om nødvendigt fastsættes reducerede udlederkrav for de pågældende dambrug. Da Non Mølle Dambrug ikke længere er i drift, er Rindsholm Dambrug det eneste dambrug i Nørreås hovedløb. Der er således ingen risiko for at to eller flere dambrug udleder rester af de samme stoffer til Nørreå samtidigt. Det er derfor ikke behov for at fastsætte reducerede udlederkrav ved Rindsholm Dambrug Hjælpestoffer Rindsholm Dambrug har søgt om tilladelse til en række hjælpestoffer. Rindsholm Dambrug har i sin ansøgning beskrevet behandlingsprocedurer, samt hvilke stofkoncentrationer, der kan forekomme i Nørreåen ved dambrugets udløb. Viborg Kommune har for hvert enkelt stof beregnet den forventede koncentration i dambrugets udløbsvand på baggrund af ansøgningens behandlingsanvisninger (bilag 7 og 8). Beregningernes resultat er brugt til at lave vilkår for dambrugets brug af hjælpestoffer. I tabel 10 ses de maksimale tilladelige middelkoncentrationer (kolonne 4) og de maksimale tilladelige koncentrationer (kolonne 5), der må være i dambrugets udløbsvand, hvis miljøkvalitetskravene skal overholdes. Desuden ses den middelkoncentration (kolonne 2) og maks. koncentration (kolonne 3), der opnås i dambrugets afløbsvand, hvis vilkårene i denne tilladelse overholdes. Side 29

30 Tabel 10.. Middel- og maksimal koncentration i udledninger fra Rindsholm Dambrug betinget af behandling jf. tilladelsens vilkår, bilag 7 og 8, samt de beregnede maksimale tilladelige gennemsnitlige koncentrationer og maksimale tilladelige koncentrationer. Stof Middelkonc. i dambrugs udløb (µg/l) Maks. konc. i dambrugs udløb (µg/l) Maks. tilladelig middelkonc. (µg/l) Maks. tilladelig konc. (µg/l) Formaldehyd Brintoverilte Natriumklorid * * 10 3 Med baggrund i ovenstående konkluderes, at ansøgningens behandlingsprocedurer sammenholdt med behandlingsanvisningerne i denne tilladelse sikrer, at koncentrationerne af hjælpestoffer ikke overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav. Tilladelsens vilkår 38 om brug af formalin er gjort tidsbegrænset, da der fortsat er stor usikkerhed om størrelsen af reduktionsfaktoren for formaldehyd på dambrug, jf. brev fra Miljøstyrelsen af 27. oktober Det forventes, at der snarest iværksættes undersøgelser med henblik på at tilvejebringe et forbedret dokumentationsgrundlag for behandling med formalin på flere typer af dambrugsanlæg. Ved fastsættelse af behandlingsprocedure og beregning af udledningskoncentrationer har dambruget i sin ansøgning anvendt en reduktionsfaktor på 0,15 for formalin. Med baggrund i ovenstående vedr. usikkerhed om størrelsen på reduktionsfaktoren for formaldehyd, vurderer Viborg Kommune, at den i ansøgningen anvendte reduktionsfaktor ikke kan benyttes. Kommunen har benyttet en reduktionsfaktor på 0,01 og fastsat en behandlingsprocedure for formalin, der er i overensstemmelse med miljøkvalitetskriterierne for formalin. Hvis der igangsættes et undersøgelsesprogram, som omfatter samme type dambrug som Rindsholm Dambrug, kan dambruget søge om ændring af godkendelsens vilkår om anvendelse af formalin, herunder en højere reduktionsrate for formalin, dog højest 0,15. Dambruget har som ansøgt fået tilladelse til at bruge salt, et hjælpestof som der ikke er brugt tidligere på dambruget, jf. dambrugets indberetninger. Hjælpestoffer som salt og brintoverilte er vanddesinfektionsmidler, der anvendes ved parasitter, svampeangreb og gællebetændelse. Brintoverilte omsættes relativt hurtigt og både brintoverilte og salt omsættes til uskadelige stoffer og giver mulighed for substitution af de mere miljøfarlige produkter som formalin, kobbersulfat og kloramin-t. Behandling med brintoverilte og salt er dermed i god overensstemmelse med BAT. Rindsholm Dambrug har i sin ansøgning angivet at hjælpestofferne blåsten (kobber) og kloramin-t ønskes anvendt. Viborg Kommune må afvise ansøgning om anvendelse af disse hjælpestoffer med henvisning til der ikke er redegjort for nogen form for behandlingsprocedure og dermed ikke forventede koncentrationer i recipienten samt at dambruget ikke har indberettet noget forbrug af de to hjælpestoffer siden Der er ligeledes ikke redegjort for et eventuelt begrundet behov. For alle hjælpestofferne der er givet tilladelse til at bruge og udlede til recipienten, er der fastsat to kravværdier til udledningskoncentrationen af det enkelte stof. Et krav til den gennemsnitlige koncentration (C middelmax ) og et krav til maks. koncentrationen (C max ). Side 30

31 Det er Viborg Kommunes vurdering, at Rindsholm Dambrug kan overholde de fastsatte miljøkvalitetskrav, hvis behandling med hjælpestoffer sker i overensstemmelse med tilladelsens vilkår og behandlingsanvisningerne i bilag Medicin I dambrugets ansøgning er der ved beregning af, hvilke mængder fisk, der kan behandles brugt genfindelsesprocenter på 42 %, 36 %, 24 % og 60 % for henholdsvis florfenicol, oxolinsyre, sulfadiazin og trimethroprim. For amoxicillin, og oxytetracyclin er genfindelses procenten 100 %. Viborg Kommune vurderer, at disse genfindelsesprocenter er brugbare. Genfindelsesprocenterne er fastsat på baggrund af undersøgelser fra ét dambrug. Da alle dambrug ikke er ens, er det usikkert om genfindelsesprocenterne kan bruges på alle dambrug. Vilkår om brug af medicin, hvor der benyttes genfindelsesprocenter under 100 %, er derfor gjort tidsbegrænsede, jf. brev fra Miljøstyrelsen fra den 27. oktober Teoretisk set vil udledningen af medicinrester være størst et par dage efter, at behandlingen er startet. Herefter vil koncentrationen i udløbet fra dambruget forblive på maksimumniveauet indtil behandlingens slutter. Når behandlingen slutter, vil koncentrationen i udløbet hurtigt falde til nær nul. Dog vil der over en periode ske en mindre udskillelse af stoffet fra fiskene. På den baggrund antages det, at middelkoncentrationen og maksimumkoncentrationen er ens. Derfor er der kun fastsat ét udlederkrav for hvert medicinstof. Dette krav er til den gennemsnitlige koncentration (MKK) Samlet vurdering Det vurderes, at brug og udledning af medicin og hjælpestoffer på vilkårene i denne godkendelse ikke vil give væsentlige samfundsmæssige gener eller ulemper, og at den heller ikke vil påvirke omgivelsernes kvalitet eller forhindre målsætningsopfyldelse i de berørte vandområder. Det vurderes desuden, at udledningen ikke vil påvirke de arter og naturtyper negativt, der udgør udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 30 (bl.a. Nørre Ådal) og den ydre del af Randers Fjord som er udpeget som EF-fuglebeskyttelses-(nr. 15), EF-habitat-(nr. 14) og Ramsarområde (nr. 11). 3.5 Renere teknologi Der er i godkendelsen ikke fastsat særskilte vilkår under henvisning til renere teknologi begrebet. Princippet om renere teknologi bliver varetaget gennem alle afgørelsens vilkår. Vilkårene er udformet under hensyntagen til, hvad Kommunen vurderer, er opnåeligt ved brug af den bedst mulige teknologi. Sammenlægningen og ombygningen af Rindsholm Dambrug til et anlæg, hvor den samlede miljøbelastning vil være lavere end den er i dag, hører efter Viborg Kommunes vurdering under renere teknologi begrebet. Efter Viborg Kommunes vurdering har dambruget den nødvendige viden til at opfylde kravene om renere teknologi og princippet om bedst mulige miljøbeskyttende foranstaltninger på en måde, der samtidigt tager hensyn til miljøbeskyttelseslovens proportionalitetsbetragtninger. Side 31

32 3.6 Støj, lugt og transport Rindsholm Dambrug ligger tæt på beboelse, og der har tidligere flere gange været klaget over lugtgener fra dambruget. Kommunen er enig med ansøger i, at de konstaterede lugtgener hovedsagligt skyldes, at dambrugets slamdepot indeholder store mængder planktonalger fra Vedsø, som dambruget har renset fra indløbsvandet. Da dambruget fremover ikke indtager vand fra Vedsø, vil der kun blive tilført opkoncentreret dambrugsslam til slamdepoterne. Det er på den baggrund kommunens vurdering, at lugtgenerne vil blive formindsket i forhold til den tidligere drift, og at dambruget ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener fremover. På traditionelle dambrug udgør overfladebeluftere en væsentlig andel af dambrugets støjemission. Fremover vil dambruget anvende luftblæsere i stedet for de mere støjende overfladebeluftere. Ud fra afstanden til naboer, områdets topografi m.m., samt generelle betragtninger om støjen fra dambrugets udstyr vurderer Kommunen, at de fastsatte støjgrænser kan overholdes. Det er endvidere Kommunens opfattelse, at der ikke frembringes vibrationer, som kan være til gene for omgivelserne. Ud fra de beskrevne rutiner foregår transport til og fra dambruget i forholdsvis begrænset omfang. Viborg Kommune vurderer derfor, at trafik til og fra dambruget ikke vil give anledning til gener. 3.7 Samlet vurdering På baggrund af ansøgningen og de oplysninger, der i øvrigt foreligger i sagen, har Viborg Kommune foretaget en samlet vurdering af forholdene ved Rindsholm Dambrug. I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal Kommunen ved miljøgodkendelse efter lovens kapitel 5 sikre, at intentionerne i lovens bestemmelser vedrørende anvendelse af renere teknologi og de bedste miljøbeskyttende foranstaltninger overholdes, og at målsætninger for vandløb og søer kan opfyldes. Det skal også sikres, at udledningen af næringssalte begrænses, og at hensynet til fjernrecipienten tilgodeses. I henhold til bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder skal Kommunen sikre, at udpegede naturområder ikke forringes. Kommunen ser gerne, at traditionelle dambrug udvikles i en bæredygtig retning ved at reducere deres vandforbrug, få skabt faunapassage uden om dambrugene, forbedre vandrensningen og mindske udledningen af forurenende stoffer. Det ansøgte projekt indeholder sådanne positive aspekter, herunder muligheden for at der på et senere tidspunkt kan skabes faunapassage. Det ansøgte projekt giver mulighed for at fjerne dambrugets stemmeværk. Der vil desuden ikke længere være en strækning med reduceret vandføring ved dambruget, ligesom dambruget vil indvinde mindre vand end hidtil. Samlet vurderer Viborg Kommune, at det ansøgte projekt vil have en positiv effekt på muligheden for at opnå målsætningsopfyldelse i Non Mølleå og i Vedsø. Desuden vurderes det, at projektet ikke hindrer opfyldelse af målsætninger for Randers Fjord, og at tilstanden af internationale naturbeskyttelsesområder ikke forringes. Dette kræver dog, at vilkårene i denne miljøgodkendelse overholdes, og at produktionen styres på en måde, så de fastsatte udlederkrav kan overholdes. 4. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøger, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Fiskerifor- Side 32

33 ening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Fiskeriinspektoratet i Randers, Friluftsrådet samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Afgørelsen vil blive offentliggjort den 10. oktober 2007 i de seks lokalaviser, der dækker Viborg kommune. Lokalaviserne er, Viborg Nyt, Fjends Herreds Folkeblad, Uge-avisen Karup, Bjerringbro Avis, Purhus-Tjele Ugeavis og Ugeavisen Møldrup-Ålestrup. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen bliver offentliggjort i lokalaviserne. En evt. klage skal være Viborg Kommune i hænde senest den onsdag den 7. november En eventuel klage skal være skriftlig og indsendes til: Viborg Kommune, Naturafdelingen, Søvej 2, 8800 Viborg. Viborg Kommune sender herefter klagen med sagens akter videre til Miljøklagenævnet. Ansøger vil ved klagefristens udløb blive underrettet om evt. indkomne klager. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, efter at godkendelsen er givet. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Yderligere oplysninger kan fås hos Anders Haugstrup på eller natur@viborg.dk. Anders Haugstrup Sagsbehandler Kopi til: - Andreas Ravn, Rindsholmvej 106, 8800 Viborg - Advokat Vibeke A. Hansen, vahansen@dahllaw.dk - Ejer af Rindsholmvej 106, Henning Skaaning Larsen, Bryggervangen 62, 2100 Kbh. Ø. - Dansk Akvakultur, Att.: Kaare Michelsen, danskakvakultur@danskakvakultur.dk. - Sundhedsstyrelsen, midt@sst.dk. - Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk. - Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk. - Miljøkoordinator for Dansk Sportsfiskerforbund John V. Hansen, johnvonhansen@hotmail.com. - Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk. - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. - Fiskeriinspektoratet i Randers, ran@fd.dk. - Friluftsrådet Limfjord Syd, karenjensen@post.tele.dk - Forbrugerrådet, fbr@fbr.dk. - Miljøklagenævnet, mkn@mkn.dk. Side 33

34 5. Bilag Bilag 1. Datablad for Rindsholm Dambrug Bilag 2. Oversigtskort 1: Bilag 3. Plan over dambruget Bilag 4. Driftsjournalens indhold Bilag 5. Beregning af foderfastsættelse Bilag 6. Beregning af udlederkrav næringsstoffer Bilag 7. Behandlingsprocedure for brug af hjælpestoffer Bilag 8. Beregning af udlederkrav medicin og hjælpestoffer Side 34

35 Bilag 1: Datablad Datablad for Rindsholm Dambrug Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Rindsholm Dambrug Rindsholmvej 106, 8800 Viborg Virksomhedens telefon nr Virksomhedens beliggenhed Tilsynsmyndighed Selskabsform Virksomhedens ejer Ejers adresse 38h, 38f og 20o, Sdr. Rind By Viborg Kommune Privatejet Ingvart H. Ravn Kløverstien 34, 8800 Viborg Ejers tlf. nr. mv Driftsansvarlig Andreas Ravn Listebetegnelse I 3 Branchebetegnelse Dambrug CVR - nummer P - nummer Dato for miljøgodkendelse 10. oktober 2007 Udløb for miljøgodkendelse Retsbeskyttelsen udløber i 2015 Tilladelse indvinding af grundvand Afventer rappotering af prøvepumpninger Bortfald indvinding af grundvand ++++ Tilladelse indvinding overfladevand 22. august 2006 (eksisterende till.) Bortfald indvinding overfladevand 22. august 2016 Godkendt foderforbrug Nærrecipient: Navn og målsætning Fjernrecipient: Navn og målsætning 527 tons Nørreå B2-målsat Randers Fjord (Gudenå) basis/skærpet Side 35

36 Bilag 2: Oversigtskort 1: Side 36