Hillerslev-projektet

Transkript

1 Hillerslev-projektet Udarbejdet af: Stig M. Knudsen og forstander Annette K. Sørensen Dato: 7. august 2008 Sagsid.: P Version nr.: 3

2 1.0 KOMMISSORIUM HILLERSLEV LANDSBYCENTER PROBLEMSTILLING DET KONKRETE PROJEKT FAGLIG VURDERING AF HILLERSLEV-PROJEKTET (AF FORSTANDER ANNETTE K. SØRENSEN) FORSLAG TIL UDNYTTELSE AF SERVICEAREALERNE 1 B FORSLAG TIL BEBOERSAMMENSÆTNING LOVKRAVENE TIL HILLERSLEV-PROJEKTET Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Om tinglysning Krav om at finde alternative lokaler PROBLEMOMRÅDER OG LØSNINGSMULIGHEDER MULIG MODSTAND FRA DE NUVÆRENDE BEBOERE MULIG MODSTAND FRA FORENINGERNE Sallingegård-løsningen Andre muligheder i Hillerslev og omegn GYMNASTIKSALEN OG FUT-KLUBBEN EGNER LEJLIGHEDERNE SIG TIL HANDICAPPEDE? DE YDRE FÆLLESAREALER HUSLEJESTIGNINGER PGA. MEDFINANSIERING HENLÆGGELSER PRÆSENTATION AF MULIGE MODELLER KONSEKVENSBEREGNINGER MODEL O Fordele og ulemper ved Model MODEL I Fordele og ulemper ved Model I MODEL II Fordele og ulemper ved model II KONKLUSION...24 Side 2

3 1.0 Kommissorium Socialudvalget gav i starten af 2007 Fagsekretariatet Handicap og Psykiatri (nu Fagsekretariatet Sundhed og Handicap) mandat til at igangsætte en planlægningsfase hen mod at etablere et botilbud for personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i det nedlagte ældrecenter i Hillerslev. Udgangspunkt for projektet var Region Syddanmarks planer om at modernisere, og som følge deraf, formentlig nedbringe antallet af pladser på Strandvænget. I denne forbindelse vurderede Fagsekretariatet, at det ville være særdeles oplagt at se på mulighederne for at tilbyde kommunens egne borgere på Strandvænget et fagligt mindst lige så kvalificeret tilbud i Hillerslev, men med bedre fysiske rammer end på Strandvænget. Det daværende Fagsekretariat for Handicap og Psykiatri nedsatte i foråret 2007 en intern arbejdsgruppe til at se nærmere på de konkrete muligheder for at etablere et sådant botilbud. I det følgende beskrives gennemførlighed. arbejdsgruppens overvejelser vedr. projektets 2.0 Hillerslev Landsbycenter Da det er Hillerslev Landsbycenter, der vil være Hillerslev-projektets omdrejningspunkt, må det være på sin plads her ganske kort at beskrive Hillerslev Landbycenter. Hillerslev Landsbycenter/Ældrecenter blev opført i 1990, og var i sin oprindelige tanke tiltænkt en rolle som samlingssted for beboerne i Hillerslev med omkringliggende ældreboliger. Ældrecenterelementet blev dog afviklet i 2003, og har siden da udelukkende været betegnet som Hillerslev Landsbycenter, men fortsat med boliger til byens ældre i den sydvendte del af centret. Hillerslev Landsbycenter ejes af Ringe Ældreboligforening, med Domea som administrator. Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK) lejer sig ind på en del af centret uden dog at udnytte faciliteterne fuldt ud ligesom en stor del af lejlighederne står tomme. FMK betaler derfor en tomdriftsleje. FMK er, jf. lejekontrakten, ansvarlige for den indvendige vedligeholdelse af de af FMK lejede områder. På bilag A ses et oversigtskort over Hillerslev Landsbycenter. Område 1A er ældrelejligheder Områderne 1B og 1C er servicearealer Side 3

4 Faaborg-Midtfyn Kommunes lejeforhold indbefatter: Lejligheder (1A): Lejlighederne L14 L28 har i flere år ikke været udlejet. Faaborg-Midtfyn Kommune er over for Ringe Ældreboligforening/Domea kontraktligt forpligtigede til at oppebære huslejeforpligtigelsen på de tomme lejligheder. Lejlighederne L12A og B udlejes dog p.t. til Brobyværk-lægerne, med ophør ved udgangen af Servicearealer (1B): - Et stort lokale med disk (cafeen) - To mindre lokaler som ligger bagved det store lokale - En frisørsalon - Et vaskeri - Diverse kælderlokaler På nuværende tidspunkt benyttes de forskellige servicearealer af såvel de nuværende beboere som borgerne i Hillerslev i al almindelighed. (se bilag B). Ydermere benyttes vaskeriet dagligt af de nuværende beboere, da der ikke forefindes vaskemaskiner i lejlighederne. Især de nuværende beboere kan således have fået opfattelsen af, at servicearealerne nærmere er at betragte som fællesarealer. Gymnastiksalen (1C): Det er primært AOF og Hillerslev IF, der benytter gymnastiksalen (se bilag C) Hillerslev Idrætsforening har tidligere indgået aftale med Ringe Kommune om administration og rengøring af gymnastiksalen, køkkenet m.m. Formanden for Hillerslev IF bemærker, at det er vigtigt for dem at opretholde denne aftale og dermed den årlige indtægt på ca kr., som aftalen giver foreningen. 3.0 Problemstilling Hillerslev-projektet er kendetegnet ved, at det er en af de sager, hvor der ikke findes en entydig løsning der kan tilgodese samtlige interessenter samtidigt. Der er på den ene side ikke megen rationale i at lade gode lokaler stå ubenyttede hen, ikke mindst da lokalerne står FMK i 1,385 mio. kr. om året. På den anden side vil der, uagtet hvilken løsning der vælges, være borgere, som kan føle sig uretfærdigt Side 4

5 behandlet, og som måske vil protestere, hvis bygningerne skal anvendes til andre formål end det nuværende. Man må derfor formode, at såfremt Hillerslev-projektet gennemføres, vil Faaborg- Midtfyn Kommune opleve en hel del modstand mod projektet. Det være sig fra såvel de ældre der bor i de øvrige lejligheder i Hillerslev Landsbycenter, de nuværende brugere af servicearealerne, borgerne i Hillerslev i al almindelighed foruden de involverede handicaporganisationer, såfremt de vurderer, at projektet samtidig ikke er godt nok i forhold til den nye målgruppe. Herudover vil der være flere faktorer inden for det økonomiske felt, som Faaborg-Midtfyn Kommune nødvendigvis må inddrage i sine overvejelser. For det første vil Hillerslev-projektet medføre en anlægsudgift i forbindelse med istandsættelsen af Hillerslev Landsbycenter, for det andet vil der skulle findes erstatningslokaler til de nuværende brugere, det være sig såvel de nuværende beboere, som de foreninger der benytter sig af centrets servicearealer. Endelig vil der med projektet skulle afsættes midler til den daglige drift som kan betyde en serviceudvidelse i forhold til handicapområdet. Der er dog omvendt også flere forhold der taler til fordel for projektet. Faaborg- Midtfyn Kommune vil for det første, frem for at skulle købe pladser udenfor kommunen, kunne tilbyde kommunens egne borgere permanente bomuligheder, når Regionen igangsætter moderniseringen af Strandvænget. Herved vil Faaborg- Midtfyn Kommune ikke blot udvide sin samlede vifte af tilbud på området, men samtidig også kunne få større indflydelse på serviceniveau. Dette ikke mindst med tanke på én eksisterende særforanstaltning på Palleshave, der med Hillerslevprojektet vil kunne tilrettelægges mere effektivt. Projektet vil ydermere med dets beliggenhed i kommunen give de pårørende til målgruppen bedre mulighed for at aflægge besøg. Endelig vil Faaborg-Midtfyn Kommune med projektet være med til at skabe nye arbejdspladser i kommunen, samt ikke mindst undgå en tomdriftsleje på 1,385. mio. kr. årligt. Det fundamentale spørgsmål er derfor, om FMK fortløbende vil betale 1,385 mio. kr. om året i tomdriftsleje eller alternativt igangsætte et projekt, der kan afbøde dette udgiftsmæssige problem, men med den konsekvens, at der kan komme en del modstand i mod projektet blandt de lokale beboere/borgere. Den optimale løsning for alle kan være den, der fokuserer både på at kompensere for de ulemper, borgerne vil opleve i forbindelse med projektet, og samtidig løser FMKs problem med ubrugte kommunale lokaler på en økonomisk forsvarlig måde. 4.0 Det konkrete projekt Arbejdsgruppen foreslår, at der i forbindelse med moderniseringen af Strandvænget, etableres et permanent botilbud i Hillerslev Landsbycenter til en gruppe beboere fra Strandvænget fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Der foreslås etablering af 15 lejligheder. Heraf kommer maksimalt 9 (med samtykke) fra Strandvænget og resten fra den aktuelle venteliste og fra Palleshave. Side 5

6 Den konkrete udformning vil bestå af etablering af 5 lejligheder i hovedbygningens nordlige ende (L23 L27). 5 lejligheder i hovedbygningens sydlige ende (L12A & B, L14 L16). 5 lejligheder i centrets nordøstlige hjørne (L18 L22) (se bilag A). (NB: L17 og L28 skal bruges til depoter). Gymnastiksalen i centrets nordvestlige hjørne vil, alt efter hvilken løsning der vælges, bibeholdes i uændret form og stadigt kunne benyttes af brugerne, eller vil blive inddraget i projektet som dagtilbud for de nye beboere. Det skal her bemærkes at Palleshave ser det som afgørende for botilbudets succes, at der er fuld råderet over gymnastiksalen et af de faglige argumenter for at der kan etableres et tidssvarende og velfungerende botilbud i Hillerslev Landsbycenter er, netop den vifte af muligheder og fleksibilitet bygningerne rummer. Herunder f.eks. muligheder ift. at organisere sig i mindre grupper, lave skærmede enheder såvel permanente som midlertidige Måske vil der kunne arbejdes med en model hvor andre brugere får råderet over salen i eftermiddags-/ aftentimerne. Servicearealerne i den centrale del af centret skal inddrages, for herved at udnytte kapaciteten i projektet. De nuværende brugere henvises af kommunen til alternative lokaliteter. Et nyt 1 dialogmøde, hvor alternativerne præsenteres, bør afholdes inden en endelig beslutning foretages. 4.1 Faglig vurdering af Hillerslev-projektet (af forstander Annette K. Sørensen) I det følgende afsnit vil forstander Annette K. Sørensen give en kort beskrivelse af de faglige muligheder, der ligger i Hillerslev-projektet. De fysiske rammer: Bygningerne generelt: Med udgangspunkt i de eksisterende bygninger vil det være muligt at lave 3 mindre afdelinger, med hhv. fem, fem og fem beboere. Alle tre afdelinger med separat fællesrum. Noget af det der kan være afgørende for, at Hillerslev Landsbycenter bliver et velfungerende og trygt hjem for beboerne, er den fleksibilitet bygningerne rummer. Der er flere muligheder for aktiviteter, gruppekonstellationer (store/små/homogene/aktivitetsstyrede osv.) og mindre projekter, der tilsammen betyder, at der vil kunne tilbydes en god hverdag uden at man tvinges til at søge langt væk fra hjemmet. 1 : Der blev i januar 2008 afholdt et dialogmøde på Hillerslev Landsbycenter, hvor der fra flere sider blev givet udtryk for, hvilke ønsker for fremtiden de involverede parter havde. Side 6

7 Lejlighederne: - Mulighed for at tænke personspecifikke ønsker og behov ved den fysiske indretning ind allerede inden indflytningen. - Tidssvarende boliger, med eget bad, toilet, have og mulighed for at invitere sine pårørende, kærester eller venner på besøg uden de andre beboere involveres. - Indretning som betyder at medarbejderne altid har mulighed for at gå ud af konflikterne i stedet for at gå ind i konflikterne, hvilket kan have stor betydning for det pædagogiske klima såvel som for arbejdsmiljøet. - Landsbycenterets grundplan giver ligeledes mulighed for at tilgodese behov og ønsker om en tæt eller mere isoleret lejlighed i forhold til fællesrum og adgang til medarbejderne. Ligesom ønske om en mindre lejlighed/ et værelse vil kunne imødekommes. Det faglige incitament/den faglige vurdering: Den målgruppe der tænkes på i forbindelse med Hillerslev Landsbycenter, er voksne, mobile personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. For denne målgruppe er den generelle erfaring, at der vil kunne imødeses den bedste trivsel for den enkelte, såfremt vedkommende kun i et begrænset omfang er tvunget til at indgå i et socialt samspil med andre beboere. En sådan personlig valgfrihed med hensyn til at indgå i sociale sammenhænge vil man kunne tilgodese på Hillerslev Landsbycenter. Det er mennesker som i mange tilfælde har en skrøbelig natur, som kan komme til udtryk i form af uro, utryghed, angst, selvskadende eller udadreagerende adfærd. De beboere der specifikt tænkes på er på et udviklingstrin som gør, at tilværelsen primært tager udgangspunkt i egne behov og de er ikke i stand til at sætte sig ind i andre personers følelser eller behov. Det individuelle hensyn om at skulle forholde sig til et afgrænset område og en begrænset kreds af medarbejdere og medbeboere, kan således opretholdes, samtidig med at man organisatorisk ikke behøver et urealistisk højt antal medarbejdere for at få hverdagen til at hænge sammen. Desuden må det endnu engang fremhæves at bygningernes fleksibilitet er et afgørende element i, at der også på sigt er rokerings- og omorganiseringsmuligheder, der kan modsvare fremtidige ændringer i borgernes behov. Rammerne på Hillerslev Landsbycenter giver således også mulighed for også at realisere fremtidige ønsker til boform og kan derfor være med til at bringe Faaborg-Midtfyn Kommune ind i fremtiden hvad botilbud for personer med funktionsnedsættelser angår. 4.2 Forslag til udnyttelse af servicearealerne 1 B Projektets etablering og daglige drift vil afhænge af, at servicelokaler er til projektets fulde disposition. Det vil således ikke være muligt for borgere udefra at få adgang til andre servicelokaler end cafeen på invitation. Dette vil ligeledes løbende skulle ske efter konkrete aftaler med projektet. Side 7

8 Det store lokale i 1B kunne være oplagt at indrette som cafe. Her kunne de bedst fungerende handicappede beboere samt alle andre, som måtte have lyst, indtage diverse måltider og andet. Det ville dog være under forudsætning af, at man fandt en ekstern udbyder, som kunne være interesseret i at drive cafeen. Man kunne også afholde mindre arrangementer som f.eks. fremvisning af film og fællessang. Et af de mindre lokaler skal bruges til mødelokale, pauserum og fagbibliotek til personalet. Frisørsalonen skal bruges til kontor til det personale, som hører til de to beboergrupper, som bor hhv. på stengangen og i rækkehusene tæt på. Vaskeriet skal bruges til at vaske de handicappede beboeres tøj m.m. Da det er forholdsvis små fælleslokaler, som hører til de tre beboergrupper, vil det være en god ide at indrette f.eks. et sanse-/snoozelrum i det ene kælderrum og evt. et musikrum/hjemmebiograf i det andet. Depotrummet, som hører til lejlighederne på stengangen, inddrages til fællesrum for de beboere, som bor der. De vil derfor have brug for depotplads i kælderen. 4.3 Forslag til beboersammensætning Som tidligere nævnt var projektets målgruppe i første omgang kommunens borgere på Strandvænget. For at få en konkret vurdering af, om disse borgere vil kunne profitere af botilbudet i Hillerslev, har fagsekretariatet haft kontakt til Nyborg Kommune med henblik på at indhente handleplaner for borgerne. Da fagsekretariatet ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om den konkrete interesse hos kommunens borgere på Strandvænget for at flytte til en andet tilbud, har arbejdsgruppen i forslag til en mulig beboersammensætning ligeledes set nærmere på de borgere, der står på venteliste til et botilbud med døgndækning. På baggrund af disse overvejelser foreligger der et foreløbigt forslag til en beboersammensætning fordelt på tre grupper og dermed tre af lejlighedsfløjene på Hillerslev Landsbycenter (se bilag A). L23 L27: Forslag om en lille gruppe borgere på fire personer med gennemgribende udviklings-forstyrrelse samt én ung borger, der p.t. er i særforanstaltning på Palleshave. Der er tale om en gruppe, som har brug for mindre og let overskuelige rammer, og som har behov for overskuelighed, struktur og genkendelighed i deres hverdag samt en tæt personaletilknytning. Det er borgere der er afhængige af støtte og hjælp til alle hverdagens gøremål. L12A L16: Forslag om en gruppe på fem lidt ældre borgere, som har glæde af en lejlighed og en lille have. Det gør sig dog også gældende for denne gruppe, at de har behov for lidt hjælp til at strukturere dagen og til langt de fleste af dagens Side 8

9 gøremål. Det drejer sig om den daglige soignering, rengøring, madlavning, økonomi m.m. L18 L22: Forslag om en gruppe på fem unge borgere med autisme 2 eller lignende handicap, der selv kan være lidt opsøgende ift. fællesskabet og den fælles opholdsstue, eller for hvem, det ikke er et stort ønske. Forslaget til de tre beboergrupper omfatter udover nogle af kommunens borgere på Strandvænget også borgere, som ikke p.t. har et botilbud, men som vurderes at have eller få behov herfor i den nærmeste fremtid. Kommunen har p.t. i et vist omfang løbende udgifter til foranstaltninger for disse personer. 4.4 Lovkravene til Hillerslev-projektet Det er FMKs ønske, at udflytningen fra Strandvænget til Hillerslev Landsbycenter skal ske på frivillig basis. Såfremt målgruppen ikke ønsker at benytte sig af botilbudet i Hillerslev Landsbycenter, vil projektet kun vanskeligt kunne gennemføres. Målgruppen vil under alle omstændigheder blive tilbudt alternative botilbud i forbindelse med moderniseringen af Strandvænget. Vedrørende de forskellige lovkrav i forbindelse med udflytningen, f.eks., flytning uden informeret samtykke, værgekrav osv. vil det være Nyborg Kommune, der står som handlekommune, og derfor også med ansvaret for at reglerne overholdes. FMK vil dog i forbindelse med en udflytning fra Strandvænget til Hillerslev Landsbycenter også stå over for et par lovkrav, der bør inddrages i overvejelserne Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. ( 104 i loven om social service) FMK skal ifølge loven sørge for, at de nye beboere på Hillerslev Landsbycenter tilbydes dagtilbud, der kan opretholde eller forbedre såvel personlige færdigheder som livsvilkårene. FMK skal altså i forbindelse med Hillerslev-projektet indregne plads til dagbeskæftigelse til de nye beboere. 2 : Region Syddanmark arbejder på at renovere et afsnit af Grønnebakken ved siden af Toften til indflytning for 12 autister. Side 9

10 4.4.2 Om tinglysning I forbindelse med projektets gennemførelse foreslår arbejdsgruppen, at Hillerslev Landsbycenter opdeles i 2 uafhængige lejemål. En sådan ændring på matriklen vil kræve en ændring af tinglysningen på grunden Krav om at finde alternative lokaler 21. Folkeoplysningsudvalget anviser til den frie folkeoplysende virksomhed de til formålet egnede ledige offentlige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, der er beliggende i kommunen og tilhører 1) kommunen, 2) amtskommunen eller 3) staten. (Folkeoplysningsloven 21) Hvis Hillerslev-projektet gennemføres, er Faaborg-Midtfyn Kommune jf. 21 i Folkeoplysnings-loven derfor forpligtiget til at finde alternative lokaler til de foreninger, der hidtil har benyttet Hillerslev Landsbycenter til deres foreningsarbejde. Der forefindes ikke udspecificerede krav til kvaliteten af disse alternative lokaler, men det er arbejdsgruppens intention, at de foreninger der hidtil har benyttet Hillerslev Landsbycenter, for så vidt det er muligt, skal have indfriet deres forventninger om alternative lokaler af en rimelig kvalitet. 5.0 Problemområder og løsningsmuligheder Som tidligere nævnt i kapitel 3.0 kendetegnes Hillerslev-projektet ved, at uagtet hvilken løsningsmodel der vælges vil der være områder, som FMK nødvendigvis må forholde sig til, det være sig mulig modstand fra borgere og de nuværende beboere, etiske problemer etc. Det er arbejdsgruppens hensigt, at alle de involverede parters ønsker for så vidt muligt skal respekteres og tilgodeses, således at projektet ikke medfører væsentlige forringelser i de involverede parters hverdag. Arbejdsgruppen har dog også indset, at det næppe vil være muligt at honorere alle krav fra gruppen af brugere, borgere og beboere. Det har derfor været arbejdsgruppens mål at tilstræbe en second-best løsning for de medborgere, der ellers ville kunne sidde tilbage med en følelse af, at de privilegier de hidtil har nydt godt af, fratages dem med et pennestrøg. De følgende afsnit skal derfor forstås som arbejdsgruppens forslag til, hvorledes FMK på en rimelig og tilfredsstillende måde kan løse de problemer som gruppen af nuværende beboere, borgere og brugere vil få i forbindelse med Hillerslevprojektet. Side 10

11 Arbejdsgruppen har arbejdet med følgende problemstillinger: 1) Modstand fra de nuværende beboere 2) Modstand fra foreningerne a) Sallingegård-løsningen b) Andre muligheder i Hillerslev og omegn 3) Gymnastiksalen 4) Egner lejlighederne sig til handicappede? 5) De ydre fællesarealer 6) Huslejestigninger pga. medbetaling 7) Henlæggelser 5.1 Mulig modstand fra de nuværende beboere Da de nuværende beboere i ældreboligerne nu i gennem flere år har benyttet sig af såvel cafeen (familiesammenkomster o.l.) som vaskeriet, må det formodes, at der vil komme utilfredshed blandt de nuværende beboere, hvis de skulle miste disse privilegier i forbindelse med projektets gennemførelse. Der indbetales ikke til disse servicearealer gennem de ældres husleje, hvorfor de ældre juridisk set ikke kan fordre noget krav på benyttelse af servicearealerne. De ældre er blevet gjort bekendt med dette forhold af Domea. Det har dog ikke været arbejdsgruppens ønske at sætte sig i et modsætningsforhold til de nuværende beboere, hvorfor det foreslås at inddrage en af lejlighederne til fælleshus/vaskeri for de ældre som kompensation. Der er p.t. fuld indskrivning på de 11 øvrige ældreboliger. Men det må formodes, at der i forbindelse med fraflytning vil frigøres en ældrebolig inden projektet igangsættes, der således kan bruges til fælleshus/vaskeri. En sådan løsning bibringer dog et nyt problem, i det de nuværende beboere hidtil udelukkende har fået beregnet deres husleje ud fra lejlighedens interne størrelse uden ekstra udgifter til fællesarealer. Udgifter til et fælleshus skal derfor pålignes huslejen eller også skal FMK finansiere fælleshus/vaskeri på vegne af de nuværende beboere. Sidstnævnte løsning kan skabe modstand fra andre almene boligselskaber, som kunne have samme forventninger. 5.2 Mulig modstand fra foreningerne I forbindelse med Hillerslev-projektet vil det være nødvendigt, at afvikle de forskellige foreningers brug af Hillerslev Landsbycenter (se bilag B). Man kan forvente modstand fra disse brugere, der igennem flere år har indrettet sig i centret. Som det blev beskrevet i kapitel 4.4.3, er FMK forpligtiget til at finde alternative løsninger til disse foreninger. Side 11

12 5.2.1 Sallingegård-løsningen En mulighed for at slå to fluer med et smæk kunne være at genetablere en længe på Sallingegården, der er en afdeling under Midtfynsværkstederne, og ligger ca. 2 km. fra Hillerslev Landsbycenter (se bilag D & E). Sallingegården bruges udelukkende i dagtimerne af den primære målgruppe, og vil derfor kunne være til rådighed for foreningerne fra midt om eftermiddagen på hverdage samt hele dagen i weekender og på helligdage. Der er desuden også en have, som brugerne af lokalet kan gøre brug af til pauser m.m. Sallingegården er ubeboet, hvorfor det både vil være muligt for foreningerne, at afholde deres møder uforstyrret, og de daglige brugere at undgå unødige forstyrrelser forårsaget af møderne. Det er samtidig tanken, at gymnastiksalen i Hillerslev, det nye lokale på Sallingegården og det eksisterende dagtilbud på Palleshave kombineres til ét samlet dagtilbud, som beboerne på både Hillerslev og Palleshave kan gøre brug af, alt efter hvilke aktiviteter de ønsker. På Palleshave kan der gøres brug af de fine udendørsforhold, i Hillerslev kan man lave gymnastik, dans, teater m.m. i gymnastiksalen i det omfang, det harmonerer med den øvrige brug af gymnastiksalen, og i Sallinge kan man lave mere kreative aktiviteter. Ved at vælge denne model, vil man kunne tilbyde et meget varieret aktivitets- og samværstilbud for både de nye beboere i Hillerslev og de nuværende på Palleshave. Alle vil få mulighed for at opleve et skift i hverdagen ved fysisk at komme væk fra det sted, de bor. De vil kunne være sammen med andre end dem, de bor sammen med, hvilket ofte er en fordel. En udvidelse af Sallingegården vil derfor i dagtimerne kunne udnyttes af de nye beboere på Hillerslev Landsbycenter, mens de foreninger der hidtil har brugt centret, også kan benytte Sallingegården i aftentimerne. Leder af Midtfynsværkstederne Michael Lundsgaard ser det som et stort plus for Sallingegården, og vil sammen med personalet være positivt indstillet over for et evt. samarbejde Andre muligheder i Hillerslev og omegn Såfremt de foreninger der p.t. benytter sig af servicearealerne i Hillerslev Landsbycenter ikke skulle ønske at benytte sig af Sallingegården som mulig lokalitet til deres foreningsarbejde, vil der dog også være alternative løsningsmuligheder. De på bilag B nævnte foreninger kan ifølge Fagseketariatet for Plan og Kultur henvises på følgende måde: Hillerslev IF/Gymnastikforeningen: Gymnastikforeningen bruger lokalerne til kaffepause hver mandag efter gymnastik. Gymnasterne må formodes, at ville drikke kaffe det samme sted som aktiviteten er Side 12

13 foregået. Som det senere fremgår af model I i kapitel 6 kan gymnastiksalen bibeholdes i uændret form (om end Hillerslev-projektet også vil ligge beslag på salen til nogle af deres aktiviteter), mens gymnastiksalen vil blive overdraget fuldstændigt til det nye projekt i model II. I forhold til model I må Hillerslev IF enten benytte sig af de forhåndenværende lokaliteter (selve salen eller omklædningsrummene) eller eventuelt forhandle med de nuværende ældre beboere/domea om lån af det påtænkte fælleshus. Under model II må kaffepausen foregå i lokaler, der er forbundet med den sal-mulighed der vælges (se kapitel 5.3 om gymnastiksalen). Hillerslev Pensionistforening, Hillerslev Venneforening, Hillerslev Sogns Borgerforening og Beboerforening samt Ejendomsforeningen kan evt. henvises til forsamlingshuse (Ikke folkeoplysende). Vedrørende gudstjenesterne (ca. 10 gange om året) er det ikke blevet undersøgt, hvem der deltager. Det formodes, at det er et levn fra det gamle Hillerslev Ældrecenter, hvorfor det formentligt primært er de nuværende beboere, der kommer til gudstjenesterne. De nuværende beboere kan derfor henvises til fremover enten at gå i Hillerslev Landsbykirke (beliggende umiddelbart ved siden af Hillerslev Landsbycenter) eller alternativt, og for egen regning, indgå aftale med den lokale præst og bruge det påtænkte fælleshus hertil. Hillerslev Husholdningskreds/Patchwork-klubben (hører ind under Hillerslev Husholdningskreds) kan henvises til Hjemly Fri- og Efterskole eller et forsamlingshus. Dette vil koste penge for husholdningskredsen, og lokaletilskud for kommunen, som skal dække 75 % af driftsudgiften. Omkring FUT-klubben (se efterfølgende kapitel om gymnastiksalen) 5.3 Gymnastiksalen og FUT-klubben Det gælder for gymnastiksalen, at brugen af den i model I vil kunne fortsætte uændret, hvorfor det ikke vil være nødvendigt at henvise til alternative lokaliteter. Da gymnastiksalen inddrages i model II, vil det jf. kap være nødvendigt, at henvise brugerne til andre lokaliteter. Fagsekretariatet for Plan og Kultur foreslår følgende sammensætning (se bilag C): AOF Midtfyn kan ikke henvises til folkeskolerne, da aktiviteten er i skoletiden. Der kan i stedet henvises til Herringe Gl. Skole (lille gymnastiksal). Da AOF er en folkeoplysende forening vil den lille gymnastiksal på Herringe Gl. Skole være gratis at benytte, men afstanden for brugerne vil være 8 9 km. Borgerforeningen, der bl.a. bruger gymnastiksalen til dilettant (dec. mar.), høstfest (1. gang i sep.), spis-sammen arrangement (1. gang i nov.) og enkeltarrangementer (6 7 gange om året), kunne f.eks. henvises til Espe eller Vantinge forsamlingshuse. Da Borgerforeningens arrangementer ikke er folkeoplysende, må borgerforeningen selv stå for de udgifter, der er forbundet ved at leje nye lokaliteter. Side 13

14 Det samme gør sig gældende for de borgere der bruger gymnastiksalen til private fester og sammenkomster. Der kan her henvises til Hillerslev Selskabslokaler (Lykkens Prøve) eller forsamlingshusene i Espe eller Vantinge. Hjemly Børnehave, der er en privat børnehave under Hjemly Fri- og Efterskole, bruger gymnastiksalen engang imellem. Når Hjemly Fri- og Efterskole har færdigbygget deres egen hal (sommeren 2008), vil de bruge den i stedet. Hvad angår Hillerslev Idrætsforenings aktiviteter og FUT s aktiviteter er nærmeste gymnastiksal Espe Skole (ca. 5 km) og Heden-Vantinge Skole (ca. 7-8 km) eller Herringe Gl. Skole (ca. 8-9 km). Alternativt kan der i Hillerslev by henvises til Hjemly Fri- og Efterskole, der fra sommeren 2008 vil råde over 1½ hal. Hillerslev IF vil her skulle betale den fulde driftsudgift, men vil få refunderet 65 % via kommunale tilskud. P.t. vil Hillerslev IF skulle betale Hjemly Fri- og Efterskole 350 kr. i timen for brug af hallen, men vil samtidigt kunne modtage et kommunalt tilskud på 227,5 kr. pr. time. Hillerslev IF skal derfor selv afholde de resterende 122,5 kr. pr. brugte time. Hillerslev Idrætsforening har tidligere indgået aftale med Ringe Kommune om administration og rengøring af gymnastiksalen, køkkenet m.m. Formanden for Hillerslev IF bemærker, at det er vigtigt for dem at opretholde denne aftale og dermed den årlige indtægt på ca kr., som aftalen giver foreningen. Hillerslev IF vil derfor i forbindelse med model II ikke blot opleve en årlig indtægtsforringelse på kr., men vil samtidig også skulle forholde sig til en udgiftsforøgelse på 122,5 kr. i timen. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen at finde en løsning på denne problemstilling. 5.4 Egner lejlighederne sig til handicappede? Et helt fundamentalt spørgsmål i forbindelse med Hillerslev-projektet er om lejlighederne, de ydre arealer, servicearealerne i al almindelighed osv. overhovedet egner sig til handicappede? Overordnet set må Hillerslev Landsbycenter anses for at være ganske velegnet til beboelse af handicappede, men der er dog visse forbehold, som skal ordnes inden indflytning vil være mulig. (se kapitel 4.1 for en faglig vurdering af centret) Omkring de ydre lejligheder (L12A & B, L14 L22) gælder det, at beboerne skal have mulighed for at gå ud i egne haver. En sådan mulighed vil påkræve, at der opsættes en form for (levende) hegn, omkring disse lejligheder. De indre lejligheder (L23 L27) har ikke have, hvorfor det heller ikke vil være nødvendigt med opsætning af (levende) hegn her. I og med at nogle af de ydre lejligheder fysisk er adskilt fra resten af centret vil beboerne her skulle krydse et åbent område for at komme ind i selve centret. Afstanden er ikke stor, men for handicappede kan selv små afstande virke Side 14

15 voldsomme. Ydermere er Hillerslev Landsbycenter skæmmet af 2 3 store huller i de ydre fællesarealer rundt om centret (placeret ud for L23 L24, L27 (vestvendt) og nord for L27 L28). Hvis Hillerslev-projektet skal gennemføres må der derfor nødvendigvis påtænkes såvel en sikring af hullerne samt en sikring af gangarealer. 5.5 De ydre fællesarealer Hegn og huller - Servitutter undersøges Finansiering? Domea/RÆB har været henholdende med at sætte nye vedligeholdesesprojekter i gang, da de ikke vidste, hvad fremtiden ville bringe mht. Hillerslev-projektet 5.6 Huslejestigninger pga. medfinansiering Hillerslev Landsbycenter, inkl. de nuværende beboeres lejligheder i den sydvendte del af centret, ejes af Ringe Ældre Boligforening (RÆB). Den eksisterende lejeaftale mellem RÆB og FMK forudsætter, at FMK er ansvarlig for vedligeholdelse af de af FMK lejede områder, mens RÆB er ansvarlig for vedligeholdelse af de øvrige områder. Hillerslev-projektet vil afkræve en række radikale ændringer af de ydre fællesarealer, f.eks. opsætning af (levende) hegn, afklaring af problemet med de tre huller i landskabet osv. Ifølge den nuværende lejekontrakt er det RÆB som har ansvar for den udvendige vedligeholdelse, mens finansieringen af Hillerslevprojektet skal dækkes af projektet. Bibeholdes de eksisterende ejer- og lejeforhold kan det være en vanskelig øvelse at holde nuværende beboere skadesløse i forbindelse med projektets gennemførelse. Domea har meddelt arbejdsgruppen, at Hillerslev-projektet vil medføre en huslejestigning for de nuværende ældre beboere i centrets sydvendte del. Alternativt skal der kunne tilbydes en differentieret husleje, så de nye beboere betaler mere end de nuværende. Abejdsgruppen kunne foreslår en opsplitning af Hillerslev Landsbycenter i to nye afdelinger, men det er i skrivende stund uvist om dette er lovligt, idet en sådan mulighed ikke er nævnt i bekendtgørelsen. Under alle omstændigheder vil det blive en temmelig kompliceret affære med frasalg af boliger, tilbagebetaling af lån og optagning af nye. Side 15

16 5.7 Henlæggelser Domea/RÆB har meddelt arbejdsgruppen, at der er Hillerslev Landsbycenter har henlagt i alt kr. (pr. 30. september 2007), hvilket er et fald på kr. ift. foregående år. Spørgsmålet er om disse henlæggelser kan gå ind i projektet. 6.0 Præsentation af mulige modeller I henhold til de i de ovenstående kapitler behandlede problemstillinger, skulle det således være muligt, at tegne et billede over de modeller, som det vil være realistisk at arbejde videre med i Hillerslev-projektet. Det bør indledningsvis bemærkes, at model 0 er medtaget for derved at illustrere de økonomiske konsekvenser, der vil ligge i ikke at igangsætte Hillerslev-projektet. Det forudsættes i de to øvrige modeller, at det ikke længere vil være muligt for de ældre at benytte vaskeriet i centret, uagtet at det vil blive bevaret i Hillerslevprojektet. Det vil være uhensigtsmæssigt for såvel de ældre som for de nye beboere, hvis de nuværende vaske-muligheder bevares for de ældre. Det forudsættes ligeledes, at Hillerslev Landsbycenter kan opsplittes i to afdelinger, således at de nuværende beboere ikke vil opleve en medfinansiering gennem forhøjet husleje i forbindelse med renoveringen af Hillerslev Landsbycenter, subsidiært at man ikke opsplitter, men kører videre med differentieret husleje. Der kan derfor opstilles følgende to modeller for Hillerslev-projektet (samt en model for konsekvenserne, hvis Hillerslev-projektet ikke igangsættes): 0) Hillerslev-projektet gennemføres ikke. Hillerslev Landsbycenter opsplittes i 2 afdelinger I) Hillerslev-projektet gennemføres med alternativt fælleshus til de nuværende beboere. Sallingegården udbygges som dagtilbud til de nye beboere. Foreningerne henvises til Sallingegården eller til alternative lokaliteter. II) Hillerslev-projektet gennemføres med alternativt fælleshus til de nuværende beboere. Gymnastiksalen inddrages som dagtilbud for de nye beboere. Såvel foreningerne som brugerne af gymnastiksalen henvises til andre lokaliteter. Sallingegården udbygges ikke. Side 16

17 Ad model 0) I denne model igangsættes Hillerslev-projektet ikke. Hillerslev Landsbycenter fortsætter uforandret som hidtil, og målgruppen fra Strandvænget vil blive fordelt på andre institutioner imens moderniseringen af Strandvænget gennemføres. Ad model I) Hillerslev-projektet gennemføres. Hillerslev Landsbycenter opsplittes i to uafhængige afdelinger. En tom lejlighed i den sydvendte del af centret vil blive indrettet til fælleshus/vaskeri for de nuværende beboere, således at deres situation ikke forringes væsentligt ift. tidligere. Der findes alternative løsningsmuligheder til foreningerne rundt omkring i lokalområdet subsidiært tilbydes Sallingegården. Der bygges en ny længe på Sallingegården til dagtilbud i dagtimerne for de nye beboere. Gymnastiksalen fortsætter som hidtil. Ad model II) Hillerslev-projektet gennemføres. Hillerslev Landsbycenter opsplittes i to uafhængige afdelinger. En tom lejlighed i den sydvendte del af centret vil blive indrettet til fælleshus/vaskeri for de nuværende beboere, således at deres situation ikke forringes væsentligt ift. tidligere. Der findes alternative løsningsmuligheder til foreningerne rundt omkring i lokalområdet. Gymnastiksalen inddrages som dagtilbud for de nye beboere, der findes alternative løsninger til brugere af gymnastiksalen. Der bygges ikke nogen ny længe på Sallingegården. 7.0 Konsekvensberegninger 7.1 Model O Det gælder for model 0, at Hillerslev-projektet ikke gennemføres. Faaborg-Midtfyn Kommune vil derfor fortsat stå med en tomdriftsleje-udgift på 1,385. mio.kr. om året. Det vil være Nyborg Kommune, der som handlekommune vil være forpligtiget til at anvise alternative botilbud i forbindelse med udflytningen. Derudover har FMK pt borgere på venteliste (pr. 1. august 2008) 4. Hvis Hillerslev-projektet ikke gennemføres vil det i sagens natur heller ikke være muligt at reducere af denne venteliste. De nuværende beboere samt brugere og borgere i øvrigt i Hillerslev og omegn vil til gengæld nok foretrække denne status quo model, i og med at de med denne model kan fortsætte deres liv som hidtil. De nuværende udgifter for de 9 borgere på Strandvænget er som følger: 3 : Der er her udelukkende indregnet borgere, som er relevante at associere med Hillerslevprojektet. 4 : Det vurderes af Fagsekretariatet Sundhed og Handicap, at yderligere 23 borgere vil blive overdraget fra BUR til ventelisten i løbet af Side 17

18 Taksten på Strandvænget er på ,00 kr. om måneden pr. borger. Dertil skal lægges udgiften til dagtilbud. Bodelen (taksten) beløber sig derfor til: 9 borgere x 12 md. x ,00 kr. = ,00 kr. For dagtilbuds-delen gælder det, at Strandvænget ifølge Rammeaftalen 2008 bruger en dagstakst på 599,00 kr. pr. beboer. Dagtilbuds-delen beløber sig derfor til: 9 borgere x 365 dg. x 599,00 kr. = ,00 kr. Den samlede udgift for de 9 borgere på Strandvænget beløber sig derfor til: Bodelen Dagtilbud I alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr. I og med at Region Syddanmark planlægger at bygge i mindre miljøer og uden de stringente fysiske rammer, der er gældende i dag, må det nødvendigvis medføre en forøget personaleandel på Strandvænget. Det må derfor forventes, at FMK vil opleve en større udgift ved at bibeholde de 9 borgere på Strandvænget, ift. de nuværende udgifter. Det er på indeværende tidspunkt ikke muligt at estimere det eksakte tal herfor. Gennemføres Hillerslev-projektet ikke, vil det derfor medføre en årlig udgift for FMK på minimum: Udgifter (Strandvænget) Udgifter (Hillerslev) I alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Herudover skal der i løbet af findes botilbud til 6 af de nuværende borgere på ventelisten. En udgift som egentlig er udgiftsneutral i forhold til projektet, hvis der ellers findes et botilbud til disse, men repræsenterer en merudgift, hvis alternativet er, at de fortsat vil stå på venteliste. Der er på indeværende tidspunkt ikke gennemført konsekvensberegninger på de 6 borgere på ventelisten. Et forsigtigt estimat (baseret på tallene fra Strandvænget) kunne pege i retning af en samlet årlig udgiftsforøgelse på ca.: ( ,00 kr./9) x 6 = ,00 kr. Og dermed en samlet (estimeret) udgift på ca.: ,00 kr ,00 kr. = ,00 kr. Side 18

19 7.1.2 Fordele og ulemper ved Model 0 Fordele: - Den foretrukne løsning for mange borgere i Hillerslev. - Kommunen løber ikke en risiko med at skulle udbygge antallet af handicapinstitutioner. Ulemper: - FMK vil fortsat skulle betale en tomdriftsleje på 1,385 mio. kr. - Ventelisten nedbringes ikke. - De forskellige fordele ved projektet udnyttes ikke (se kapitel 3.0 og 4.1) 7.2 Model I Hillerslev-projektet gennemføres. Hillerslev Landsbycenter opsplittes i to uafhængige afdelinger. En tom lejlighed i den sydvendte del af centret vil blive indrettet til fælleshus/vaskeri for de nuværende beboere, således at deres situation ikke forringes væsentligt ift. tidligere. Der findes alternative løsningsmuligheder til foreningerne rundt omkring i lokalområdet subsidiært tilbydes Sallingegården. Der bygges en ny længe på Sallingegården til dagtilbud i dagtimerne for de nye beboere. Gymnastiksalen fortsætter som hidtil. Det gælder for Hillerslev Husholdningskreds/Patchwork-klubben, at FMK skal dække 75 % af driftsudgiften, såfremt husholdningskredsen ikke benytter Sallingegården og i stedet bruge en alternativ lokalitet (ikke beregnet). For de øvrige brugere og foreninger har FMK ingen økonomiske forpligtelser. Hillerslev-projektet: Der skal indhentes lån efter gældende regler om alment boligbyggeri. Lån som tilbagebetales via den fremtidige husleje. Finansiering skal afklares. Fælleshus/vaskeri: Én af de bestående lejligheder indrettes til fælleshus/vaskeri. Finansiering skal afklares! Side 19

20 Sallingegården: Der er indhentet priskalkulation fra kommunens bygningsafdeling over anlægsudgifter til nybygning af lokale på Sallingegården: Bygningen, 220 x kr. Byggetilladelse Geotekniske undersøgelse Sum Uforudsete udgifter 5 % Sum Honorar 8,5 % I alt kr kr kr kr kr kr kr kr. Der er ikke medregnet udgifter til inventar og fremtidige drift. Taxa: Der vil komme en løbende udgift til taxatransport til og fra dagtilbudet på Sallingegården for beboerne i Hillerslev. Finansiering skal afklares. Driftsudgifter (faste 5 ): Strandvænget benytter sig af månedstakst 6 på ,00 kr. om måneden pr. borger. Det antages, at udgiftsniveauet på Hillerslev-projektet ikke vil differentiere sig væsentligt fra den nuværende takst på Strandvænget. Bodelen vil derfor beløbe sig til: 15 borgere x 12 md. x ,00 kr. = ,00 kr. Dagtilbud udregnes ligeledes ift. Strandvængets tal, hvor dagtilbuds-taksten ifølge Rammeaftalen 2008 er 599,00 kr. pr. beboer: Dagtilbudsudgiften på Hillerslev-projektet vil derfor beløbe sig til: 15 beboere x 365 dg. x 599,00 kr. = ,00 kr. De årlige driftsudgifter (faste) beløber sig derfor til: Bodelen Dagtilbud I alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr. 5 : Overheadudgifter er ikke medregnet. 6 : Nattevagt medregnet Side 20

21 I alt: Model I vil derfor med de forudsatte usikkerheder få følgende nøgletal: Anlægsudgifter: kr. Driftsudgifter (faste): ,00 kr. Man skal derudover samtidig være opmærksom på, at en gennemførelse af Hillerslev-projektet vil kræve 2 vågne nattevagter. Dette kan betyde at taksten i Hillerslev kommer til at overstige Strandvængets takst. Dette forhold skal konkretiseres og afklares yderligere Fordele og ulemper ved Model I Fordele: - Ved at kombinere tilbudene på Palleshave, Hillerslev og Sallingegården opnås det bedste mix for de nye beboere (se kap ). - Foreningerne vil kunne vælge mellem nybyggede lokaler på Sallingegården eller alternative lokaler i og omkring Hillerslev. - Et fælleshus/vaskeri vil kunne kompensere for de nuværende beboeres hidtidige brug af servicearealerne finansiering ikke medtaget. - De nye beboere vil kunne udnytte de fordele der ligger i Hillerslev-projektet (se kap. 3.0 og 4.1) - FMK slipper for en årlig tomdriftsleje på 1,385 mio. kr. Ulemper: - Ikke den foretrukne løsning for mange borgere i Hillerslev. - Kommunen løber en risiko ved at udbygge antallet af handicappladser. - Der er ikke mulighed for at tage eksterne borgere ind i dagbeskæftigelsen, da et evt. byggeri ved Sallingegården simpelthen ikke vil være stort nok til at rumme denne mulighed. - Brugerne tvinges til taxakørsel til dagbeskæftigelsen. - Det forhøjede kørselsbehov skal der tages højde for ift. økonomien, da der bliver behov for et større antal busser end hvis dagbeskæftigelsen fortrinsvis foregår i nær tilknytning til Hillerslev Landsbycenter. - Grundet gymnastiksalens tætte beliggenhed ift. det resterende byggeri er der en udtalt risiko for, at de eksisterende brugere af salen, over tid, vil kunne opleve de nye beboeres adfærd som stødende. Der er en risiko for at det kan føre til dårlig omtale og gnidninger, ved at have andre brugere i så umiddelbar tilknytning, som andres brug af gymnastiksalen vil betyde. 7.3 Model II Det gælder for model II, at gymnastiksalen i Hillerslev Landsbycenter inddrages til dagtilbud for de nye beboere. Herved kan FMK undgå, at skulle bygge en ny længe på Sallingegården. Såvel brugere og foreninger, der benytter sig af hhv. servicearealerne i den centrale del af centret og gymnastiksalen skal derfor anvises nye lokaler (se kap. 5.2 og 5.3). Side 21

22 Hillerslev-projektet: Der skal indhentes lån efter gældende regler om alment boligbyggeri. Lån som tilbagebetales via den fremtidige husleje. Finansiering skal afklares. Fælleshus/vaskeri: Én af de bestående lejligheder indrettes til fælleshus. Finansiering skal afklares! Renovering af gymnastiksalen mm.: Der er indhentet priskalkulation fra kommunens bygningsafdeling over renovering af gymnastiksal og tilhørende lokaler. Totalrenovering og tilbygning af ca. 250 m 2 (250 x kr.) ,00 kr. Renovering af gymnastiksal (inkl. scene) af 135 m 2 (135 x kr.) ,00 kr. Udenomsarealer ,00 kr. Sum Uforudsete udgifter 10 % Sum Honorar 8,5 % Sum Byggetilladelse I alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Uden for kalkulation: - Indretning af legeplads - Inventar Taxa: Da beboerne bor lige ved siden af gymnastiksalen vil det heller ikke være nødvendigt med taxa-kørsel. Udgiften sættes derfor her til 0 kr. Side 22

23 Driftsudgifter (faste 7 ): Det gælder for de faste driftsudgifter, at de ikke vil ændre sig ift. model I. Det gælder derfor fortsat: Strandvænget benytter sig af månedstakst 8 på ,00 kr. om måneden pr. borger. Det antages, at udgiftsniveauet på Hillerslev-projektet ikke vil differentiere sig væsentligt fra den nuværende takst på Strandvænget. Bodelen vil derfor beløbe sig til: 15 borgere x 12 md. x ,00 kr. = ,00 kr. Dagtilbud udregnes ligeledes ift. Strandvængets tal, hvor dagtilbuds-taksten ifølge Rammeaftalen 2008 er 599,00 kr. pr. beboer: Dagtilbudsudgiften på Hillerslev-projektet vil derfor beløbe sig til: 15 beboere x 365 dg. x 599,00 kr. = ,00 kr. De årlige driftsudgifter (faste) beløber sig derfor til: Bodelen Dagtilbud I alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr. I alt: Model II har derfor følgende nøgletal: Anlægsudgifter: ,00 kr. Driftsudgifter (faste): ,00 kr. Man skal derudover samtidig være opmærksom på, at en gennemførelse af Hillerslev-projektet vil kræve 2 vågne nattevagter. Dette kan betyde at taksten i Hillerslev kommer til at overstige Strandvængets takst. Dette forhold skal konkretiseres og afklares yderligere. 7 : Overhead-udgifter ikke medregnet. 8 : Nattevagt medregnet Side 23

24 7.3.1 Fordele og ulemper ved model II Fordele: - De nye beboere undgår taxa-kørsel - Kræver ikke en tilbygning på Sallingegården - Et fælleshus/vaskeri vil kunne kompensere for de nuværende beboeres hidtidige brug af servicearealerne finansiering ikke medtaget. - De nye beboere vil kunne udnytte de fordele der ligger i Hillerslev-projektet (se kap. 3.0 og 4.1) - FMK slipper for en årlig tomdriftsleje på 1,385 mio. kr. - Der er plads til at tage eksterne brugere ind i dagbeskæftigelsen. Hvilket er en ikke uvæsentlig mulighed at holde åben, både med tanke på ventelister og fremtidige behov. Ulemper: - Hillerslev IF mister deres årlige tilskud på kr. - De nye beboere vil blive mere bundet i centret men der skal være et samarbejde med dagbeskæftigelsen på Palleshave, hvorfor der er mulighed for, at alle kan komme væk fra de vante rammer. f.eks. ved rotationsordninger mv. - Den mindst foretrukne løsning blandt borgerne i Hillerslev. - Kommunen løber en risiko ved at udbygge antallet af handicappladser 8.0 Konklusion Det blev i starten af 2007 pålagt det daværende Fagsekretariat for Handicap og Psykiatri, at undersøge om FMK, i forbindelse med den planlagte renovering af Strandvænget, i stedet med fordel kunne oprette et botilbud for personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i det nedlagte ældrecenter i Hillerslev. En arbejdsgruppe med netop dette formål blev derfor nedsat. Arbejdsgruppen fandt frem til at følgende tre modeller var interessante at undersøge nærmere: Model 0) I denne model igangsættes Hillerslev-projektet ikke. Hillerslev Landsbycenter fortsætter uforandret som hidtil, og målgruppen fra Strandvænget vil blive fordelt på andre institutioner imens moderniseringen af Strandvænget gennemføres. Model I) Hillerslev-projektet gennemføres. Hillerslev Landsbycenter opsplittes i to uafhængige afdelinger. En tom lejlighed i den sydvendte del af centret vil blive indrettet til fælleshus/vaskeri for de nuværende beboere, således at deres situation ikke forringes væsentligt ift. tidligere. Der findes alternative løsningsmuligheder til Side 24

25 foreningerne rundt omkring i lokalområdet subsidiært tilbydes Sallingegården. Der bygges en ny længe på Sallingegården til dagtilbud i dagtimerne for de nye beboere. Gymnastiksalen fortsætter som hidtil. Model II) Hillerslev-projektet gennemføres. Hillerslev Landsbycenter opsplittes i to uafhængige afdelinger. En tom lejlighed i den sydvendte del af centret vil blive indrettet til fælleshus/vaskeri for de nuværende beboere, således at deres situation ikke forringes væsentligt ift. tidligere. Der findes alternative løsningsmuligheder til foreningerne rundt omkring i lokalområdet. Gymnastiksalen inddrages som dagtilbud for de nye beboere, der findes alternative løsninger til brugere af gymnastiksalen. Der bygges ikke nogen ny længe på Sallingegården. I oversigtsform blev der fundet følgende nøgletal for de tre modeller: Model Anlægsudgifter Driftsudgifter pr. d.d. Fremtidige årlige driftsudgifter 0 0,00 kr ,00 kr ,00 kr. I ,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. II ,00 kr. 0,00 kr ,00 kr. Som det ses, er model 0 den billigste løsning i dag, hvor kun de 9 borgere fra Strandvænget udgør en reel udgift, men set over et længere perspektiv vil model I og II blive mere holdbare løsninger. Ydermere vil FMK med model 0 fortfarende stå med det problem, at skulle forklare en tomdriftsleje på mio. kr. Til gengæld må det formodes, at model 0 er den foretrukne løsning for såvel de nuværende beboere som for de enkelte foreninger, der i dag benytter sig af Hillerslev Landsbycenter. Ved model 0 skal man være opmærksom på at ventelisten ikke nedbringes. Det er dog for arbejdsgruppen en afgørende faktor, at man nedbringer de fremtidige årlige driftsudgifter på mio. kr., som FMK i dag betaler i tomdriftsleje. For det andet, at man med Hillerslev-projektet kan tilbyde kommunens egne borgere permanente bomuligheder, der er væsentligt bedre end de eksisterende forhold på Strandvænget (se den faglige vurdering af Hillerslevprojektet i kapitel 4.1). Endelig vil de pårørende til de nye beboere, i og med at Hillerslev ligger ca. midt i kommunen, få langt nemmere ved at besøge deres nære. Alle disse forhold gør, at arbejdsgruppen peger på, at Hillerslev-projektet bør gennemføres. Spørgsmålet er så, hvilke af de to modeller der er at foretrække. Umiddelbart kan model I måske virke som den mest rentable løsning, da model I er ca. 1,4 mio. kr. billigere end model II i anlægsudgifter. Model I vil dog til gengæld over tid kunne blive et dyrt bekendtskab for FMK, i og med at FMK ift. model I skal påtænke forhøjede driftsudgifter i form af et forøget kørselsbehov (ikke beregnet), hvilket igen bevirker at der skal indregnes udgifter til indkøb af bus, vedligehold, brændstof, afskrivning, løn osv. Arbejdsgruppen peger derfor på, at model II vælges, idet model II, med de latente kørselsomkostninger i mente, på sigt kan vise sig at være den billigere løsning. Side 25