Bemærkninger til budget

Transkript

1 Bemærkninger til budget

2 Generelle bemærkninger GENERELLE BEMÆRKNINGER... 3 BUDGETOVERSIGT...3 INDTÆGTER...3 DRIFTSUDGIFTERNE...11 FINANSIELLE KONTI...15 LIKVIDITET...17 ØKONOMISK POLITIK...18 ØKONOMIUDVALGET...19 KOMMUNALDIREKTØROMRÅDET...22 ØKONOMIDIREKTØROMRÅDET...23 VELFÆRDSDIREKTØROMRÅDET...24 UDVIKLINGSDIREKTØROMRÅDET...25 ARBEJDSMARKEDSUDVALGET...28 ARBEJDSMARKEDSOMRÅDET...29 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET...38 SKOLEOMRÅDET...39 DAGPASNINGSOMRÅDET...44 BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET - MYNDIGHEDSAFDELINGEN...48 BØRNE- OG FAMILIEOMRÅDET SOCIALOMRÅDET...52 KULTUR- OG UDVIKLINGSUDVALGET...56 UDVIKLINGSPULJEN...57 KULTUROMRÅDET...58 UDVIKLINGSOMRÅDET...65 MILJØ- OG TEKNIKUDVALGET...69 SEKRETARIAT FOR UDVIKLINGSDIREKTØRENS OMRÅDE...70 TEKNIK OG DRIFT...71 TEKNIK OG MILJØ...79 VOKSEN- OG PLEJEUDVALGET...86 ÆLDREOMRÅDET...87 HANDICAP/PSYKIATRI/SOCIALOMRÅDET...90 MYNDIGHEDSAFDELINGEN...91 SOCIALOMRÅDET...94 SIKRINGSOMRÅDET - VOKSNE...97 SUNDHEDSOMRÅDET

3 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Budgetoversigt Nedenstående viser budgetbalancen til flertalsindstillingen til 2. behandling af budget Budgetbalance alle beløb i mio. kr. Regnskab 2011 Budget Indtægter i alt Driftsområdet i alt Resultat af ordinær drift Anlæg i alt Resultat i alt Låneoptagelse Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Frigivelse af deponerede midler I alt Kasseforøgelse (-)Kasseforbrug (+) Kassebeholdning ultimo = overskud - = underskud Kassebeholdning gennemsnit = overskud - = underskud Indtægter Skatteindtægter I budgetforslaget indgår følgende skatteprocenter: Kommuneskat 25,1 procent (fra ,6%) Grundskyld 34,00 promille. Dækningsafgift af statslige grundværdier 15,00 promille. Dækningsafgift af andre offentlige grundværdier 15,00 promille. Forskelsværdier af offentlige ejendomme 8,75 promille. Det er igen i år vedtaget, at der ikke indføres dækningsafgift efter ejendomsskattelovens 23 A (visse erhvervsejendomme). Sammenlægningsudvalget traf den 8. februar 2006 en principbeslutning om, at Norddjurs Kommune ikke skulle opkræve dækningsafgift af erhvervsejendomme for at friholde erhvervslivet fra en skat, der kan virke særlig tyngende i et yderområde. 3

4 Generelle bemærkninger Der er i det flertallets budgetforslag for 2013 budgetteret med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og de hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Til budgetvedtagelsen den 9. oktober 2012 er der udarbejdet kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger, således at beslutningen om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering kan ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Økonomiafdelingen har som udgangspunkt for skønnene for statsgarantien i budgetoverslagsårene anvendt KL s forventede vækst i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig, dog korrigeret med den historiske udvikling i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig samt udviklingen i antallet af skattepligtige i kommunen. Den kommunale indkomstskat m.v. er herefter beregnet til følgende beløb: Skatter kr. Provenu fra indkomstskatter Efterregulering vedr Indkomstskatter i alt Selskabsskat Grundskyld Dækningsafgift Dødsbobeskatning Anden skat i alt Skatter i alt Frigivelse af deponerede midler På baggrund af afslaget på ansøgningen til skattepuljen i 2011 har Norddjurs Kommune fået tilladelse til at anvende en del af kommunens formue, der er deponeret. Det drejer sig om 24,9 mio. kroner i 2011 og efterfølgende frigives der årligt 8,3 mio. kroner frem til og med Beløbene er indarbejdet i det tekniske budget. Grundskyld af de skattepligtige grundværdier Kommunerne får i budget 2013 og 2014 grundskyld af de skattepligtige grundværdier for ejendomme beregnet efter vurderingerne pr. 1. oktober 2011 og 1. oktober Der er i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget de skattepligtige grundværdier kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Ejendommene bliver kun vurderet hvert andet år. 4

5 Generelle bemærkninger Påligning/opkrævning af grundskatter sker efter den laveste værdi efter beregning af loftsreguleringer, dvs. enten af den reelle afgiftspligtige grundværdi eller af den beregnede grundskatteloftsværdi. KL forventer en stigning i de skattepligtige grundværdier, som på landsplan svarer til 85 % af reguleringsprocenten. I hovedstadsområdet forventes de skattepligtige grundværdier at stige med reguleringsprocenten, mens man i andre områder, særligt i udkantskommuner, må forvente, at de skattepligtige grundværdier stiger noget mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Stigningen i de skattepligtige grundværdier i Norddjurs Kommune fra 2012 til 2013 udgør 3,5 % og det forventes derfor, at stigningen i kommunen fremadrettet udgør halvdelen af reguleringsprocenten. Dette medfører en årlig mindreindtægt på ca. 4 mio. kr. i forhold til at anvende KL s fremskrivningsprocent på landsplan for landet som helhed. De skattepligtige grundværdier budgetteres med en stigning på 3,5 pct. for 2013, og forventes at stige med 3,1 pct. i 2014, 2,9 pct. i 2015 og 2,4 pct. i Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Promillen for produktionsjord beregnes siden som kommunens grundskyldspromille fratrukket 14,8 promille, dog maksimalt 7,2 promille. Kommunerne er siden kompenseret med et særligt tilskud for denne ændring. Fra og med 2013 tages der højde for landbrugsjordens lavere skatteværdi ved, at produktionsjord indgår med den lavere, faktiske skatteværdi i kommunens beskatningsgrundlag. Det giver kommuner med produktionsjord en gevinst i udligningen. Derfor viderefører man ikke det særlige tilskud til kommuner med produktionsjord. Selskabsskat Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2011 (skat der vedrører indkomståret 2010), der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i Skattepligtig selskabsindkomst er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 pct. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en landsudligning, en tilskudsordning for ugunstigt stillede kommuner og et bloktilskud. Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger 5

6 Generelle bemærkninger Landsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriets tilskudsbog Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Ved ordninger baseret på beskatningsgrundlag foretages der ændringer i tilskuds- og udligningsbeløb, når der foretagers ændringer i beskatningsgrundlaget. Aftale om justeringer i udligningssystemet Regeringen og Enhedslisten har vedtaget en række justeringer i udligningssystemet. I praksis tilføjes tre nye udgiftsbehovskriterier og foretages en ændret afgrænsning af fem af de eksisterende kriterier. Endvidere udgår et af de eksisterende kriterier, således at den samlede udgiftsbehovsopgørelse fremover vil blive baseret på 14 socioøkonomiske kriterier. I forbindelse med justeringen af kriterierne sker der også en tilpasning af kriteriernes indbyrdes vægte, som bruges til at sammenveje de enkelte kriterier til et samlet socioøkonomisk udgiftsbehov. Samtidig er der gennemført en tilpasning af indregningen af de afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord i opgørelsen af det kommunale beskatningsgrundlag, så opgørelsen af beskatningsgrundlaget afspejler den faktiske skatteværdi af disse grunde. Det giver kommuner med produktionsjord en gevinst i udligningen. Derfor viderefører man ikke det særlige tilskud til kommuner med produktionsjord. Norddjurs Kommune får en samlet gevinst på disse justeringer på 18,924 mio. kr. Beløbet er dog ekskl. justeringer af beskæftigelsestilskuddet, samt finansiering af de puljer der er afsat i aftalen mellem regeringen og KL. I budgettet indgår følgende tilskuds- og udligningsbeløb: Generelle tilskud kr. Landsudligning Tilskud til ugunstigt stillede kommuner

7 Generelle bemærkninger Generelle tilskud Efterregulering vedr Udligning af selskabsskat Bloktilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Ældreområdet Tilskud til bedre dagtilbud Ø-kommuner Kommunalt udviklingsbidrag Generelle tilskud, jf. budgetbalance Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Ø-færgestøtte Ny social særtilskudspulje Betinget balancetilskud Beskæftigelsestilskud Efterregulering af beskæftigelsestilskud Tilskud fra kvalitetsfonden Lov- og cirkulæreprogrammet Tilskud i alt Efterregulering af skat og udligning i 2013 for indkomståret 2010 Idet Norddjurs Kommune valgte at basere indtægterne for 2010 på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er der ingen efterregulering af skat og udligning i 2013 for indkomståret Betinget balancetilskud I 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Norddjurs Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 20,1 mio. kr. Herudover er en andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. betinget af, at kommunernes budgetter for 2013 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. Norddjurs Kommunes anlægsramme i 2013 beregnet af KL som et gennemsnit af folketal 1. januar 2013 og budgetoverslagsår 1 i budget 2012 udgør 86,344 mio. kr. (brutto). Norddjurs Kommunes andel af det samlede betingede balancetilskud i 2012 udgør 26,8 mio. kr. Det betingede balancetilskud udbetales kun, såfremt de kommunale budgetter under ét lever op til de aftalte rammer for den kommunale økonomi. Balancetilskuddet er også betinget af, at det revisionspåtegnede regnskab har overholdt årsbudgettets ramme. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. 7

8 Generelle bemærkninger Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Justering af balancetilskuddet og lånepulje Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét i Balancetilskuddet løftes i 2013 ekstraordinært med mio. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Norddjurs Kommunes andel heraf udgør 20,1 mio. kr. Desuden er der afsat en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Norddjurs Kommune har ansøgt og fået en lånedispensation på 26 mio. kr. fra puljen. Lån fra denne pulje har en tilbagebetalingstid på kun 10 år. Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne medfinansieret udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret, dog ikke for 2011 jf. nedenfor. Der skønnes at være en årlig negativ regulering af beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 6 mio. kr. Skønnet er baseret på erfaringer fra tidligere reguleringer af tilskuddene, hvor landsdelen har klaret sig bedre end forudsat. Årsagen hertil er at en stor kommune som Århus Kommune, hvor ledigheden har udviklet sig mere gunstigt end forudsat, indgår i samme landsdel som Norddjurs Kommune. Beløbet afregnes til staten i 4. kvartal de enkelte år. 8

9 Generelle bemærkninger Regeringen har i 2012 indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti om justering af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne. Der er aftalt en justering af fordelingen af beskæftigelsestilskuddet, som indebærer fuld kompensation på landsdelsniveau, mens den nuværende model vil give anledning til en vis over- eller underkompensation for de enkelte landsdele. Endvidere indgår en genberegning af det såkaldte grundtilskud i ordningen, således at grundtilskuddet fremover bliver baseret på et mere aktuelt grundlag. Justeringerne får allerede virkning fra og med beskæftigelsestilskuddet for tilskudsåret Der er for 2013 udmeldt et tilskud på 112,716 mio. kr. for Norddjurs Kommune. Samtidig sker der i 1. kvartal 2013 en endelig negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2011 på 5,088 mio. kr. Efterreguleringen for 2011, der efter den normale model ville blive afregnet i sidste kvartal af 2012, er ekstraordinært udsat til Årsagen er, at justeringen af beskæftigelsestilskuddet for nogle kommuner kan medføre betydelige ændringer i tilskuddet for både 2011 og 2012 og derfor af likviditetsmæssige årsager med fordel kan indgå i kommunernes budgetter for Idet der som ovenfor omtalt også budgetteres ned en negativ efterregulering for 2012 på 6 mio. kr., udgør det endelige budgetbeløb 101,628 mio. kr. i Tilskud til kommuner med mindre øer På baggrund af aftalen om justeringer af udligningssystemet er det besluttet, at forøge tilskuddet til kommuner med mindre øer med 15 mio. kr. fra og med Forhøjelsen kan bruges til finansiering af f.eks. gratis godstransport, gratis persontransport i turist ydersæsonen (april og september) samt etablering af et færgesekretariat. Tilskuddet efter 20 ydes som et generelt tilskud til kommuner med mindre øer begrundet i deres særlige ø-udgifter, herunder færgedriften. Det samlede ø-tilskud for 2013 udgør 89,7 mio. kr. og fordeles i dag til de tilskudsberettigede kommuner efter en fordelingsnøgle. Som led i udmøntningen af Aftalen om justeringer i udligningssystemet vil der med virkning fra 2014 blive gennemført en modernisering af tilskudsfordelingen for kommuner med mindre øer. 9

10 Generelle bemærkninger Moderniseringen vil indebære en justering af den nuværende fordelingsnøgle, som indgår i beregningen af driftsstøttemidlerne. Der er i budgettet indregnet en forøgelse af ø-støtten på 1 mio. kr. fra 2014 og frem. Norddjurs Kommune modtager 5,976 mio. kr. i Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. I aftalen med KL indgår, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Norddjurs Kommune modtager 2,772 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Særtilskudspuljen (efter udligningslovens 16) vil fortsat være særligt forhøjet i forhold til det niveau på 175,8 mio. kr., som fremgår af udligningsloven. Der er enighed om, at særtilskudspuljen fastsættes til 400 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, mens aftalen vedr. justeringer i udligningssystemet indfases. Norddjurs Kommune har fået tilsagn om 10 mio. kr. fra puljen i Kvalitetsfondsmidler Med henblik på at løfte de fysiske rammer på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter målrettet børn og unge, er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia. kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i Fordelingen sker på baggrund af den enkelte kommunes skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2013, og Norddjurs Kommune modtager 13,404 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområdet. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der vil være mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år, men det vil ikke være muligt at fremrykke investeringer. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres på en særskilt konto. 10

11 Generelle bemærkninger I aftalen om kommunernes økonomi i 2013 indgår en lånepulje til investeringer inden for kvalitetsfondsområdet på 750 mio. kr., som er målrettet kommuner med økonomiske og likviditetsmæssige vanskeligheder. Norddjurs Kommune har fået dispensation fra puljen til at optage lån for 14 mio. kr., såfremt der afholdes anlægsudgifter på kvalitetsfondsområdet på 66,720 mio. kr. Driftsudgifterne Pris- og lønfremskrivning af driftsbudgettet Det fremgår af principperne for udarbejdelse af det tekniske budget for budgetåret 2013 og overslagsårene , at budgetrammerne for driftsvirksomheden beregnes med udgangspunkt i de vedtagne budgetoverslag for fastsat i det dengang forventede pris- og lønniveau for Budgetoverslagene fremskrives med den forventede lønstigning fra 2012 til 2013 som KL s udmelding angiver. Der prisfremskrives kun på områder, der typisk ikke kan påvirkes af Norddjurs Kommune, enten fordi betalingen fastsættes af staten, eller der er indgået bindende kontrakter med leverandører. Der fremskrives på disse områder med KL s anbefalende fremskrivningsprocenter. KL har fra og med budget 2010 ændret beregningsprincipper for udfærdigelsen af pris- og lønfremskrivningen, således at det udelukkende er serviceudgifter, hvilket vil sige drift minus overførselsudgifterne, der indgår i beregningsgrundlaget. Det skyldes, at der er forskellige pris- og lønudviklinger for henholdsvis service- og anlægsudgifterne, da udgiftssammensætningen er forskellig i disse overordnede udgiftskategorier. På den baggrund, vil man fremover i økonomiaftalesammenhæng differentiere mellem service og anlæg i pris- og lønfremskrivningerne. De indarbejdede pris- og lønskøn fremgår af nedenstående skema. KL s vejledning til den kommunale pris- og lønudvikling, Vægt ifølge regnskab 2011 (pct.) * Løn (hovedart 1 og 5.1) 69,4% 0,19 2,05 1,44 1,80 1,80 1,80 Brændsel (art 2.3) 1,9% 8,64 4,50 1,10 1,42 1,42 1,42 11

12 Generelle bemærkninger Vægt ifølge regnskab 2011 (pct.) * Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.5, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,3% 2,91 2,48 1,54 1,42 1,42 1,42 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,1% 3,62 1,60 1,50 1,50 1,50 1,50 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,1% 2,49 2,50 1,90 1,90 1,90 1,90 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,1% 3,50 2,50 1,60 1,60 1,60 1,60 Priser i alt 30,6% 3,05 2,56 1,75 1,75 1,75 1,75 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,1 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 *Endelig opgørelse Korrektioner på driftsområdet Direktionen har senest på mødet den 1. august 2012 behandlet de indarbejdede korrektioner på driftsområdet. Korrektionerne fordelt på de enkelte kategorier fremgår af nedenstående skema. Kategori kr. Tekniske korrektioner Mængdemæssige ændringer Lov- og cirkulæreprogrammet Tekniske korrektioner Tekniske korrektioner kan defineres som korrektioner der omfatter fejlretning, samt uundgåelige og ikke-forudsete ændringer i udgifter og indtægter af eksterne årsager. Der er indarbejdet tekniske korrektioner på i alt 24,424 mio. kr. fordelt med 1,060 mio. kr. vedr. økonomiudvalget, 0,328 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget, 10,727 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalget, 0,042 mio. kr. på kultur- og udviklingsudvalget, 1,242 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, samt 6,025 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget. Herudover er der afsat 5,000 mio. kr. i en reservepulje. Mængdemæssige ændringer Ligeledes skal mængdemæssige ændringer herunder demografisk udvikling - som betyder mereller mindreudgifter for at fastholde uændret service, forelægges økonomiudvalget samtidig med de tekniske korrektioner. De samlede mængdemæssige ændringer udgør i alt -2,262 mio. kr. i Lov- og cirkulæreprogrammet 12

13 Generelle bemærkninger Korrektioner som følge af ny lovgivning omfatter mer- eller mindreudgifter i forbindelse med ny lovgivning, herunder lovpligtige ydelser (lov- og cirkulæreprogrammet). Kompensationen for det samlede lov- og cirkulæreprogram for kommunerne under ét udgør -410,7 mio. kr. Ved en fordeling efter indbyggertal udgør Norddjurs Kommunes andel heraf i alt -2,752 mio. kr. (0,67 %). Dette beløb er indarbejdet under indtægterne i budgetbalancen. De bearbejdede korrektioner af lov- og cirkulæreprogrammet betyder, at der kun kan indarbejdes korrektioner for -2,240 mio. kr. på driftsbudgettet, hvilket betyder en mindreindtægt på 0,512 mio. kr. Administrative ændringer Forvaltningen har konstateret behov for administrative ændringsforslag. Disse administrative ændringsforslag medfører ikke en nettomerudgift, da de finansieres af en reservepulje vedr. korrektioner under økonomiudvalgets område. Administrative ændringsforslag i kr KUU Afledt driftsudgifter fra anlæg BUU Tilbagekøb af besparelse vedr. kørsel BUU Tilskud privatskoler MTU Ekstern bistand vedr. kørsel MTU Manglende indtægter materielgårde VPU Aktivitetsbestemt medfinansiering VPU Tomgangsleje IALT Der var i det tekniske budget indlagt en pulje på 5 mio. kr. til administrative korrektioner. Når der er fratrukket de administrative ændringsforslag, er der 0,218 mio. kr. i 2013 tilbage i puljen. Der afventes fortsat en administrativ ændring vedr. betaling til efterskoler. Efterfølgende vil en evt. rest blive tilført kassen i forbindelse med budgetopfølgningerne i Serviceramme Efter indarbejdelse af de administrative ændringsforslag og flertallets budgetforlag udgør servicerammen i alt 1.599,8 mio. kr. Den tekniske serviceramme udmeldt af KL udgør 1.600,2 mio. kr. Det betyder, at der i 2013 budgetteres med et mindreforbrug i forhold til servicerammen på 0,4 mio. kr. eller 0,02% under den tekniske serviceramme. Anlæg I budgetoplægget for 2013 og overslagsårene er anlægsrammen opdelt i tre hovedpunkter: 13

14 Generelle bemærkninger Kvalitetsfond jordforsyning Øvrige anlæg Ældrebolighandleplanen indgår ikke som en del af anlægsrammen. Nordlig omfartsvej Regeringen har besluttet at yde tilskud til etablering af en nordlig omfartsvej. Staten bidrager med det samlede anlægsbeløb på 113,9 mio. kr. Ifølge de foreløbige forventninger vil etableringen belaste anlægsrammen for 2013 med 19,550 mio. kr. Det forventes at kommunen kan finansiere anlægsudgiften via byggekreditter, således at likviditeten ikke påvirkes i etableringsfasen frem til modtagelsen af statstilskuddet. Beløbet fremgår derfor ikke af nettoanlægsrammen i hovedoversigten. Projektet påvirker imidlertid kommunens brutto anlægsramme, i forhold til kommunenaftalens samlede anlægsramme på 15,5 mia. kr. Der er ikke udmeldt anlægsrammer for de enkelte kommuner. KL har dog beregnet Norddjurs Kommunes andel af den samlede bruttoanlægsramme til 86,344 mio. kr. når rammen fordeles efter et gennemsnit af folketal pr. 1. januar 2013 og budgetoverslagsår 2013 i budget Kvalitetsfond I det autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner er kvalitetsfonden afgrænset af følgende funktioner: Område Funktioner Skole og idræt Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Daginstitutioner Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Fritidshjem 14

15 Generelle bemærkninger Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og klubber Skolefritidsordninger Ældre Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Servicearealer (gruppering 003)* * Anlægsudgifter til servicearealer opgøres eksklusiv indtægter registreret på gruppering 002. I det kommunale bloktilskud modtager kommunen 13,404 mio. kr., som skal modsvares af en egenfinansiering på et tilsvarende beløb. Dette betyder, at der på anlægsbudgettet skal afsættes 26,808 mio. kr. til dette formål. I flertallets budgetforslag er der forslag om kvalitetsfondsprojekter for 37 mio. kr. Beløbene der afsættes i udgør i ,4 mio. kr. og omkring 28,8 mio. kr. i de to sidste år den kommunale medfinansiering. I hvert af overslagsårene er det forudsat, at kommunerne får udbetalt 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden. Jordforsyning Budgettet for jordforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket medfører at indtægter fra grundsalg skal finansiere udstykningsomkostninger og arealerhvervelser. I det enkelte budgetår må der af hensyn til kommunens likviditet og økonomistyringen på jordforsyningsområdet ikke afholdes anlægsudgifter, før der er opnået tilsvarende indtægter. Øvrige anlæg De anlæg, som ikke kan henføres til kvalitetsfondsprojekter eller jordforsyningen, indgår under øvrige anlæg. I flertallets budgetforslag udgør øvrige anlæg 15,7 mio. kr. i Finansielle konti I budgetforslaget indgår forventede renter og afdrag på eksisterende lån samt planlagte lån. Renter Under renter indgår renteudgifter til kommunens langfristede gæld, renteindtægter/-udgifter fra kommunens kassebeholdning og deponerede midler samt kurstab og gevinster på værdipapirer. 15

16 Generelle bemærkninger Renterne på langfristet lån med variabel rente er budgetteret på baggrund af Kommune Kredits budgetmodel. Budgetmodellen bygger på de forventninger, som Kommune Kredit har til renteudviklingen i de kommende år. Rentekontoen ændres løbende i budgetprocessen i forhold til størrelsen af den til enhver tid forventede gennemsnitlige kassebeholdning. Finansforskydninger Under posten øvrige finansforskydninger udgør lån til betaling af ejendomsskatter 0,800 mio. kr. årligt. Der er tale om en stigning i forhold til niveauet i Samtidig forventes det, at udlån til beboerindskud vil udgøre 0,700 mio. kr. i 2013, og 0,200 mio. kr. i overslagsårene. Udlån til beboerindskud har været ekstraordinært højt i 2012, og det forventes også at være tilfældet i 2013 som følge af, at mange borgere flyttes til nye ældreboliger. Afdrag på lån Afdragsbyrden stiger fra 2013 som følge af optagelse af nye lån, primært i forbindelse med færdiggørelsen af ældrebolighandlingsplanen. Afdragene modsvares af en tilsvarende forhøjelse af indtægterne vedr. driften af ældreboligerne som følge af øgende huslejeindtægter. Lånoptagelse Der er i budgetbalancen indregnet en lånoptagelse på 41,080 mio. kr. i 2013 og 25 mio. kr. i hvert af overslagsårene. Norddjurs Kommune har i 2013 fået lånedispensationer fra 3 lånepuljer. Puljen vedr. kvalitetsfondsprojekter, puljen vedr. ordinære anlægsprojekter og puljen til kommuner med lav likviditet. Kvalitetsfondsprojekter: Lånedispensation på 14 mio. kr. under forudsætning af, at der afholdes anlægsudgifter på 66,7 mio. kr. Ordinære anlæg: Lånedispensation på 23 mio. kr. såfremt der afholdes anlægsudgifter på 119 mio. kr. Lav likviditet: Lånedispensation på 26 mio. kr. kan kun anvendes til lån med en løbetid på 10 år. 16

17 Generelle bemærkninger Likviditet Budgetbalancen indeholder oplysninger om den forventede gennemsnitlige likvide kassebeholdning. Udgangspunktet er den faktiske opgjorte gennemsnitslikviditet de seneste 365 dage, som skal indrapporteres til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det seneste indregnede tal som er indeholdt i likviditetsprognosen, er opgjort pr. ultimo juni måned Likviditetsmodellen anvender en ligelig periodisering, af driftsudgifter og -indtægter på årets 12 måneder. Der er dog et par enkelte områder der afviger fra dette princip. Det drejer sig om indtægten vedr. opkrævningen af grundskyld, som forudsættes indbetalt på hovedforfaldstidspunkterne, som er januar og juli måned. Endvidere afviger betaling til de statslige og private skoler, hvor betalingsterminen ligeledes er kendt, og beløbet er af en vis størrelse. Budgetbeløbet på i alt 30,056 mio. kr. indregnes i juli måned. Anlægsbudgettet er forudsat anvendt med 1/3 del af budgettet i første halvår, og 2/3 dele i andet halvår. Ældrebolighandlingsplanens etape 1 er indregnet med hele finansieringssiden. De resterende byggeomkostninger belaster likviditeten i perioden på fire måneder fra april til juli Ældrebolighandlingsplanens etape 2 og 3, er indarbejdet med den kommunale udgift (grundkapitalen, samt serviceareal) frem til det forventede færdiggørelsestidspunkt. Modtagelsen af servicearealtilskuddet er indregnet i april 2013 for 1. etape og april 2014 for 2. etape. Indtægten vedr. grundsalget er indarbejdet i forbindelse med færdiggørelsen af det enkelte byggeri. Derudover er der i opgørelsen indregnet en række forudsætninger for perioden : Regnskab 2012 forventes at balancere med årsbudgettet. Overførte anlægsmidler fra 2011 er indregnet med 38,999 mio. kr. som indgår med likviditetsbudgettets periodisering. Af det samlede anlægsbudget for 2012, er der indlagt en forventning om at overføre 21,480 mio. kr. til

18 Generelle bemærkninger Økonomi- og indenrigsministeriet har udmeldt midtvejsreguleringen for kommunen, som bevirker at der udbetales et yderligere beskæftigelsestilskuddet på i alt 10,867 mio. kr. Dette beløb bliver udbetalt i tre rater i oktober kvartal I forbindelse med aftalen med Økonomi- og indenrigsministeriet om frigivelse af deponerede midler, bliver der indregnet 8,3 mio. kr. i likviditeten fra oktober måned i det enkelte år. Der er i 2013 indregnet et likviditetstab på den gennemsnitlige kassebeholdning på 44,5 mio. kr. i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark. Norddjurs Kommune bliver kompenseret i 2013 via bloktilskuddet med 20,4 mio. kr. Økonomisk politik Kommunalbestyrelsen har d. 12. april 2011 godkendt den økonomiske og finansielle politik for Norddjurs Kommune. Heraf fremgår blandt andet følgende målsætninger: Overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram, samt afdrag på kommunens gæld. Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. 18

19 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2013 Økonomidirektørområdet Velfærdsdirektørområdet Andre udvalg 89% Økonomiudvalget 11% Udviklingsdirektørområdet Kommunaldirektørområdet Økonomiudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i 1000 kr.) Indenfor serviceramme: Kommunaldirektørområdet Økonomidirektørområdet Velfærdsdirektørområdet Udviklingsdirektørområdet Udenfor serviceramme: Økonomidirektørområdet Udvalget i alt Generelle budgetforudsætninger Det fremgår af budgetforudsætningerne, hvordan budgetrammen er beregnet. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2013 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2012 Regnskab 2011 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i

20 Økonomiudvalget Administrativ organisation Beskrivelse af området Administrativt styres Norddjurs Kommune af en direktion som består af kommunaldirektør, økonomidirektør, velfærdsdirektør og udviklingsdirektør. I Norddjurs Kommune findes: i administrationen ca. 350 helårsbeskæftigede. 3 rådhuse i hhv. Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Direktionen har bl.a. til opgave at sikre et strategisk og udviklingsorienteret fokus sammen med sikker drift og økonomisk styring. Et værktøj til dette er aftalestyring, hvor serviceniveau og ressourceforbrug styres gennem kontrakter med de enkelte institutioner og afdelinger. Direktionen har herefter det overordnede ansvar for, at kommunalbestyrelsens beslutninger bliver gennemført, mens institutioner og afdelinger har ansvaret for den daglige drift og udvikling. Et andet styringsværktøj er den økonomiske politik for Norddjurs Kommune, der beskriver en række overordnede økonomiske retningslinjer, som blandt andet bliver anvendt i forbindelse med budgetlægningen. Norddjurs Kommunes afdelingschefer danner et lederforum, som hver måned mødes med direktionen for orientering og drøftelse af aktuelle emner. På denne måde understøttes koordination på tværs af fagområderne. Norddjurs Kommune har i 2012 gennemgået en organisationsændring. Den administrative organisation i Norddjurs Kommune er illustreret i nedenstående organisationsdiagram. 20

21 Budget 2013 Økonomiudvalget Budgetområdet omfatter: Politisk organisation Administrativ organisation o Sekretariat og forvaltninger o Administrationsbygninger o Mv. Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Lønpuljer mv. o Lønpuljer o Tjenestemandspension o Interne forsikringspuljer Åbenhed Ligeværdighed Dialog Politiske visioner og udviklingsmål Ledelsen fremmer en kultur i Norddjurs Kommune, hvor den sunde fornuft er til at få øje på og hvor der er plads til prøvehandlinger. Norddjurs Kommune bygger på værdierne åbenhed, ligeværdighed og dialog. I forbindelse med budget er der en række politiske initiativer på økonomiudvalgets område: Der er fortsat fokus på digitalisering i kommunen, herunder digitale selvbetjeningsløsninger, som kan benyttes hjemmefra, på kommunes biblioteker eller på rådhuset / administrationsbygningerne. Dette giver den enkelte borger stor fleksibilitet til, hvor og hvornår kontakten til kommunen kan ske. Også de interne arbejdsgange i kommunen har gavn af øgede digitale løsninger. Norddjurs Kommune har i 2012 underskrevet klimakommuneaftalen, som blandt andet betyder at kommunen skal arbejde for nedsættelse af CO2-udslip. Derfor er der i budgettet indarbejdet en række energiinvesteringer, som forventes at give besparelser på 1 mio. kr. årligt. Besparelsen er placeret under økonomiudvalgets område, men udmøntes på de øvrige områder i takt med at besparelsen kan opnås. Et andet fokusområde er markedsførings og udviklingsmæssige aktiviteter, herunder bosætningsaktiviteter, der kan øge kendskabet til kommunen. Der er afsat 0,75 mio. kr. i budgettet i 2013 og På børne- og familieområdet er der sket en kraftig stigning i antallet af underretninger om socialt udsatte børn og unge. For at sikre, at der er foretages en hurtig og forsvarlig sagsbehandling på område, er der tilført ekstra personalenormering svarende til 2 stillinger på området. Budgettal Økonomiområdet Drift (i 1000 kr.) 2013 Politisk org A dminist rativt org Lønpuljer Øvrige* Området i alt *) Øvrige administrationsområder

22 Budgetforudsætninger Økonomiudvalgets budget udgøres primært af bevillinger på det politiske og administrative område, men omfatter ligeledes beløb vedrørende faste ejendomme, sundhedsområdet og personlige tillæg. Den største udgiftspost vedrører personalet i administrationen, og der er i budget 2013 forventet en samlet lønudgift på ca. 128 mio. kr. Løn 50% Økonomiudvalget Andet 50% Det er et mål, at lade udviklingen i udgifterne til administrationen følge samme udvikling, som i befolkningstallet i Norddjurs Kommune. I det følgende redegøres for de administrative enheder og driftsbevillinger under økonomiudvalget pr. direktørområde. Kommunaldirektørområdet Budget 2013 udgør 56 mio. kr., hvoraf 24 mio. kr. består af lønudgifter. Løn 42% Andet 58% Under kommunaldirektørområdet er der budget vedrørende direktionen. Direktionssekretariatet Sekretariatschefen er ansvarlig for direktionssekretariatet, HR, kantine og rådhusbetjente. Under direktionssekretariatet er der budget til en række fælles administrative udgifter f.eks. abonnementer, kontingent til KL og forsikringer. Endvidere er personalerelaterede udgifter til kantine og frugt/kaffeordninger budgetteret her. Faste ejendomme: Der er budgetteret med lejetab og rentebidrag til støttet boligbyggeri på ungdomsboliger, ældreboliger samt almennyttigt byggeri. Politisk organisation: I direktionssekretariatets budget er der afsat beløb til kommunalbestyrelsens arbejde, herunder vederlag og pensioner til politikere, repræsentation samt diæter og vederlag til råd og nævn. Der er budgetteret med beløb til afholdelse af kommune- og folketingsvalg samt støtte til politiske partier. Administrationsbygninger: Norddjurs Kommune har tre administrationsbygninger fordelt på de tre rådhuse; Grenaa, Glesborg og Allingåbro. Hertil er Østergade 36, Grenaa, tilknyttet som administrationsbygning for plejeområdet. Udgifter vedrørende administrationsbygningerne er i hovedtræk rengøring, rådhusbetjente, el, vand, varme, forsikringer, renovation og indvendig vedligeholdelse. 22

23 Økonomiudvalget HR-området varetager overordnede personaleforhold. Budgettet omfatter blandt andet udgifter til elever i administrationen og puljer fra 3-partsforhandlinger. Økonomidirektørområdet Budget 2013 udgør 137 mio. kr., hvoraf ca. 44 mio. kr. består af lønudgifter. Løn 32% Andet 68% I budgettet indgår indtægter fra opkrævningsgebyrer og refusion fra sygedagpenge. Digitaliseringsinitiativer medfører store besparelser i de kommende år. De forventede besparelser er foreløbig indarbejdet i økonomidirektørens budget. Økonomi- og indkøbsafdelingen Økonomi- og indkøbsafdelingen varetager opgaver indenfor budget, regnskab og indkøb. I budgettet er der desuden betaling til PBS, finansiel rådgivning og revision. Løn- og bogholderiafdelingen Løn- og bogholderiafdelingen løser opgaver indenfor løn, opkrævning og bogholderi. Der er i budgettet afsat puljer til barselsfond samt jubilæumsgratiale. Beløbene forventes udmøntet løbende indenfor det enkelte budgetår. Tjenestemandspensioner: Udgiften til tjenestemandspensioner fordeler sig med beløb til genforsikring af tjenestemandsforpligtigelsen og selve udbetalingen af pensioner inkl. refusion fra genforsikringen. (Budget i kr.) (skal opdateres) Antal personer Budget 2013 Genforsikringspræmie Tjenestemandspension Refusion fra genforsikring Tjenestemandspension lukket gruppe (ingen refusion)* I alt * Heraf tre børnepensionsbidrag 23

24 Økonomiudvalget IT-afdelingen Budget for IT-afdelingen omfatter IT og telefonudgifter, hvor betaling til KMD på en række programmer er en stor andel af budgettet. Derudover er der budget for telefonomstillingsanlæg, licenser og serviceaftaler. Arbejdsmarkedsafdelingen og borgerservice Kommunens borgerservice er i 2013 lokaliseret i Grenaa, Auning og i Ørsted. Ud over personlig henvendelse hos borgerservice, kan borgeren ligeledes benytte selvbetjeningsmuligheder på kommunens biblioteker, hvor personalet er behjælpelig med borgerbetjening. Under borgerservice er der på sundhedsområdet afsat budget til sundhedsområdet og personlige tillæg herunder begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse i henhold til sundhedslovens 171 (befordring til speciallæge samt fri befordring til pensionister til egen læge og speciallæge). Endvidere er der budgetteret med beløb til helbredstillæg såsom tilskud til briller, tandlæge og varmetillæg mm. Der budgetteres med statsrefusionerne på varmetillæg, helbredstillæg og personlige tillæg samt refusion af de personlige tillæg, der udbetales af udbetalingsområdet. Randers, Skanderborg og Norddjurs Kommune indgik i 2012 et samarbejde omkring en fælles borgerrådgiver. Det betyder, at to gange om ugen kan borgerne i Norddjurs Kommune få hjælp og rådgivning af denne borgerrådgiver. Budgettet indeholder betaling af CPR- og DPR-systemerne, systemer på sygesikringsområdet samt gebyrindtægter for folkeregisteroplysninger og sundhedsbeviser/lægeskift. Borgerservice og udbetalingscentret er i januar 2011 blevet sammenlagt. Udgifter til etableringen af Udbetaling Danmark er indlagt i budgettet, idet de kommunale opgaver gradvist overgår fra udbetalingscentret til Udbetaling Danmark i løbet af 2012 og Det drejer sig om opgaver vedr. pension, børneydelse, boligstøtte og barselsdagpenge. Jobcenteret har budgetteret med udgifter vedrørende lægeerklæringer, konsulenter og supervision. Velfærdsdirektørområdet Budget 2013 udgør ca. 37 mio. kr., hvor stort set alt består af lønudgifter. 7% Løn 93% 24

25 Økonomiudvalget Budgettet består primært af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. På skole- og dagtilbudsområdet er administrationen af undervisningsområdet samt dagtilbud til børn og unge. Socialområdet er hovedsageligt lønbudget. På myndighedsområdet er der budgetteret med beløb til supervision og tolkebistand samt dækning af udgifter til IT-systemer. Endvidere er der lønbudget til sagsbehandlere indenfor handicap og psykiatriområdet for både børn og voksne. Ældreområdets budget indeholder løn til visitatorer til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler samt boliger. Desuden er hele administrationen af ældreområdet placeret her, ligesom der er budgetteret med indtægter vedrørende administration af ældreboliger. Udviklingsdirektørområdet Budget 2013 udgør 23 mio. kr., som brutto er 27 mio. kr., hvoraf 26 mio. kr. består af lønudgifter. Afdelingernes budget består af personaleudgifter samt en række afdelingsspecifikke udgifter og indtægter. Der er budgetteret med indtægter fra bl.a. byggesagsbehandlingen, administration af redningsberedskabet og Djurslands Feriefond samt indtægt vedrørende ejendomsoplysninger. Kultur- og udviklingsområdet Kultur- og udviklingsområdet varetager opgaver, som omfatter overordnet fysisk planlægning, by-, landdistrikts-, turisme- og erhvervsudvikling, erhvervsserviceområdet samt kultur- og fritidsområdet. Budgettet til kultur- og udviklingsafdelingen består hovedsageligt af personaleudgifter. Derudover er der indenfor udviklingsområdet afsat budgetbeløb til planlægning, som anvendes til drift af digital kommuneplan, fællesudgifter til GIS og opgaver inden for overordnet planlægning. GIS står for geografiske informationssystemer, som er en samling computerprogrammer til at lagre og bearbejde geografiske kort og data. Teknik- og miljøområdet Natur- og miljøområdet har budgetteret med en indtægt på gebyrer vedrørende håndtering af forurenet jord. 25

26 Økonomiudvalget På plan- og byggeområdets budget er der afsat beløb til GIS udgifter samt til planlægningsudgifter. Derudover er budgetteret med indtægt fra byggesagsgebyrer, jævnfør Byggeloven og Bygningsreglementet Kolindsund Det har været målet i fastsættelse af byggesagsgebyrets størrelse, at der skal være Kolindsund en vis sammenhæng mellem ydelsen (byggesagsbehandlingen) og byggesagsgebyret. Der opkræves særskilte gebyrer for 5 nærmere definerede kategorier af bebyggelser, som angivet i tabellen herunder. Tilladelser med Gebyr Minimums gebyr Budget gebyr (anslået antal) kr./m2 kr. Simple konstruktioner, garager, carporte, udhuse o.l. mindre bygninger Enfamiliehuse, fritliggende og sammenbyggede samt sommerhuse Industri- og lagerbebyggelse samt landbrugets avls- og driftsbygninger (pris pr. efterfølgende kvm over kvm) ( 8) Andre faste konstruktioner, antenner, pyloner, tanke og siloer mv Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri I alt 590 Det forventes, at der i 2013 behandles ca. 800 sager. Af det samlede antal sager meddeles der 660 byggetilladelser, hvoraf 70 er gebyrfrie Vej- og parkområdet har budgetteret med en indtægt på administrationsbidrag på anlæg. Nøgletal på administrationsområdet Norddjurs Kommunes administrationsudgifter pr. indbygger kan sammenlignes med gennemsnittet for alle kommuner i Danmark, og med gennemsnittet for et antal sammenlignelige kommuner ved hjælp af ECO-nøgletallene. Administrationsudgifter pr. indbygger (2013-priser) Norddjurs Kommune Hele landet Sammenligningskommuner Budget 2012 Kilde: ECO-nøgletal - AKF, Anvendt Kommunal Forskning 26

27 Økonomiudvalget Ovenstående figur viser, administrationsudgifterne i budget Det skal bemærkes, at denne opgørelse for Norddjurs Kommune indeholder fælles puljer, som er konteret på økonomiudvalgets område. Puljerne forventes ikke at blive udmøntet på administrationsområdet, og får derfor ikke indvirkning på regnskabet. 27

28 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2013 Arbejdsmarkedsudvalget 23% Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i 1000 kr.) Indenfor serviceramme: Jobcenter Norddjurs UU-Djursland Udenfor serviceramme: Jobcenter Norddjurs Socialområde - montagen Ældreområde hjælpemiddeldepot EGU HR-område - seniorjob Udvalget i alt Generelle budgetforudsætninger Budgetrammen er beregnet med baggrund i en række budgetforudsætninger. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2013 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2012 Regnskab 2011 Regeringen og KL s økonomiaftale for 2013 Regulering af budgetgarantien for 2013 Beskæftigelsestilskuddet for 2013 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i 2012 KMD s budgetstøtteliste 28

29 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsområdet Beskrivelse af området Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Opgaverne omfatter: Jobcenter Norddjurs Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Djursland) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Beskæftigelsesplan og resultatrevision Jobcenter Norddjurs Jobcenter Norddjurs primære opgave er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgaven er at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Jobcentret skal også sikre, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår. Jobcenter Norddjurs samarbejder med private og offentlige virksomheder med henblik på at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden samarbejdes med uddannelsesinstitutioner om tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og kompetenceudvikling af ledige. Jobcenter Norddjurs primære opgaver er: Kontanthjælp Forsikrede ledige Førtidspension Sygedagpenge Revalidering Integration Fleks- og skånejob Vejledning og opkvalificering Aktivering Virksomhedspraktik Løntilskud UU-Djursland UU-Djursland varetager uddannelsesvejledning af børn og unge fra 7. klasse til 25 år, herunder administration af erhvervsgrunduddannelse (EGU), som er en individuel tilrettelagt uddannelse, der henvender sig til unge, som ikke er klar til anden ungdomsuddannelse. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for ledelse og administration er placeret i Norddjurs Kommune. 29

30 Arbejdsmarkedsudvalget Forudsætninger og strategi Ved budgetlægningen på arbejdsmarkedsområdet indgår en række faktorer, som har indvirkning på udgifterne til forsørgelse, indsats og tilbud. De væsentligste er: 1. Udfordringer på arbejdsmarkedet 2. Lovgivning og lovændringer 3. Beskæftigelsesministerens mål og den kommunale beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesplanen) Udfordringer på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesområdet er et konjunkturfølsomt område, da virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft er afhængig af samfundsøkonomien. Konjunktursituationen har de seneste år betydet et pres på beskæftigelsesindsatsen i form at et relativt højt ledighedsniveau blandt både forsikrede og ikke-forsikrede ledige, samt fleksjobvisiterede. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn fra maj 2012 forventes ledigheden i 2012 at være på samme niveau som i 2011 svarende til fuldtidsledige inklusiv aktiverede ledige. I 2013 forventes et svagt fald i ledigheden. Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og på udbudssiden giver Jobcenter Norddjurs en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Igennem de seneste ti år har Norddjurs Kommune oplevet et fald i arbejdsstyrken. Hele den demografiske udvikling med stadig flere ældre og stadig færre unge forventes at medføre et yderligere fald på sigt. Hertil kommer en stor aldersbetinget afgang fra både den offentlige og private sektor i de kommende år. Derudover er uddannelsesniveauet i Norddjurs Kommune lavere end i Beskæftigelsesregion Midtjylland, hvilket på sigt kan vanskeliggøre fastholdelsen af arbejdspladser, som stiller krav om en kvalificeret arbejdskraft. Lovgivning og centrale mål for beskæftigelsesindsatsen Grundlaget for Jobcenter Norddjurs opgaveløsning tager udgangspunkt i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. I perioden 2. halvår 2011 til 1. halvår 2012 er der af folketinget blevet behandlet og vedtaget 20 lovforslag, som har betydning for Jobcenter Norddjurs opgaver: Tilbagetrækningsreformen Afskaffelse af de lave ydelser i kontanthjælpssystemet Forenkling af beskæftigelsesindsatsen Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden Ændring af prisloftet på seks ugers selvvalgt uddannelse Ret til erstatningsferie for sygdom opstået under ferien Mindre intensiv indsats for ledige på vej i et job, pension eller barsel Jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere Endvidere har regeringen bebudet en række reformer på beskæftigelsesområdet i 2013: Dagpengereform Kontanthjælpsreform Reform af den aktive beskæftigelsespolitik Sygedagpengereform 30

31 Arbejdsmarkedsudvalget Førtidspensionsreform Reform af fleksjobordningen Derudover sker der en statslig styring af kommunernes beskæftigelsesindsats via finansieringsordninger. Staten godtgør kommunerne for en del af udgifterne til forsørgelse via statslig refusion. Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. For 2013 er der udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune beslutter i beskæftigelsesplanen. Politiske visioner og udviklingsmål Norddjurs Kommune ønsker at fastholde en aktiv og målrettet linje i beskæftigelsesindsatsen, således at ledighedsforløbet kan blive så kort som muligt for den enkelte modtager af offentlig forsørgelse. Derudover skal virksomhedskontakten yderligere udbygges med henblik på at optimere mulighederne for at få ledige i arbejde. Målsætninger Norddjurs Kommune udarbejder hvert år en plan for at fremme beskæftigelsen. Beskæftigelsesplanen indeholder foruden de af beskæftigelsesministerens udmeldte overordnede mål en beskrivelse af dels de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer dels mål og strategi for det kommende års samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret. Beskæftigelsesministerens mål i 2013 Beskæftigelsesministeren har for 2013 fastsat 4 mål, som retter sig mod unge, ledige på kanten af arbejdsmarkedet, langtidsledigheden og en styrket virksomhedskontakt: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse." 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres." 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt." 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen." På baggrund af ministermålene fastsætter beskæftigelsesregionerne regionale måltal og der udarbejdes forslag til målsætninger for kommunerne i de såkaldte kommunebeskrivelser. Arbejdsmarkedsafdelingen har efterfølgende en dialog med beskæftigelsesregionen om fastlæggelse af måltallene. Beskæftigelsesministerens mål samt måltal skal derefter indgå i Norddjurs Kommunes beskæftigelsesplan for det kommende år. De kommunale målsætninger for 2013 forventes fastlagt i efteråret

32 Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommunes beskæftigelsesindsats Som supplement til beskæftigelsesministerens mål sættes der i Norddjurs Kommune fokus på tiltag, der kan medvirke til at mindske antallet af borgere på offentlig forsørgelse og som kan medvirke til at mindske stigningen af: unge under 30 år uanset forsørgelsesgrundlag arbejdskraftreserven, herunder kontanthjælpsmodtagere i match 2, der er indsatsparate ledige, som er ved at falde for dagpengeperioden borgere på ledighedsydelse sygedagpengemodtagere borgere på fleksjob og førtidspension ledige på kanten af arbejdsmarkedet, herunder borgere med handicap. Endvidere er der udpeget følgende 12 områder, hvor der i 2013 skal iværksættes en særlig indsats: 1. Udvidelse af den virksomhedsrettede indsats på private og offentlige arbejdspladser, så de i højere grad kan anvendes til individuelle aktiveringspladser med henblik på: Straksaktivering af kontanthjælpsmodtagere At ledige får mere erhvervserfaring Uddannelsesmæssigafklaring af unge Afklaring af sygedagpenge - og kontanthjælpsmodtagere med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Afklaring af sygedagpenge - og kontanthjælpsmodtagere med henblik på etablering af revalideringsforløb og fleksjob. Opkvalificering af personer på ledighedsydelse, så mulighederne for ansættelse ii fleksjob forbedres 2. Etablering af flere virksomhedscentre til aktivering af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 3. Udbygge det nuværende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om det særlige uddannelsesforløb - Uddannelseshjulet - for unge kontanthjælpsmodtagere og unge forsikrede ledige 4. Udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i Randers, Hadsten og Aarhus, således at uddannelsesbarrierer undgås 5. Udvikle og iværksætte en særlig ungeindsats for de årige i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning 6. Målrette uddannelsesaktiviteter til områder med god beskæftigelse, så beskæftigelsesmulighederne for kontanthjælpsmodtagere og kortuddannede og ufaglærte forsikrede ledige optimeres 7. Kombinere løsningen af myndighedsopgaver og aktiveringsindsatsen for at understøtte en tidlig og målrettet indsats 8. Udvikle aktiveringsindsatsen og det tværkommunale samarbejde for særligt udsatte målgrupper med betydelige problemer ud over ledighed f.eks. psykiske, sociale og misbrugsproblemer 32

33 Arbejdsmarkedsudvalget 9. Tilbyde rådgivning og information til private og offentlige virksomheder med henblik på at fastholde sygdomsramte medarbejdere i beskæftigelse 10. Foretage tidlig sagsopfølgning og etablere samarbejde med private og offentlige virksomheder med henblik på at sikre, at sygemeldte hurtigt kan vende tilbage til arbejdspladsen 11. Målrette sygedagpengeindsatsen mod grupper af borgere med et særlig højt sygefravær 12. Sikre en fleksibel og målrettet ressourceudnyttelse på arbejdsmarkedsområdet, der kan skabe et finansieringsgrundlag for iværksættelsen af nye beskæftigelses- og uddannelsestiltag. Resultatrevision Udover beskæftigelsesplanen skal der hvert år gennemføres en resultatrevision på beskæftigelsesområdet for forrige års indsats. Formålet med resultatrevisionen er at sætte fokus på effekten af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret. I resultatrevisionen skal indgår resultaterne af beskæftigelsesindsatsen opgjort ved beskæftigelsesministerens mål, udviklingen i bestanden af personer på offentlig ydelser fordelt på målgrupper og en opgørelse af besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Det enkelte jobcenters indsats vurderes i forhold til den gennemsnitlige indsats i en række sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter at have været i høring hos såvel Det Lokale Beskæftigelsesråd som Beskæftigelsesregion Midtjylland. Endvidere kan der løbende følges op på kommunens opfyldelse af beskæftigelsesministerens mål via arbejdsmarkedsstyrelsens informationsportal jobindsats.dk Politiske hensigtserklæringer Fokus på ledige, der risikerer at miste dagpengeretten En række ledige risikerer at miste dagpengeretten ved årsskiftet og herefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUT-pakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation, og ledige med risiko for at miste dagpengeretten kan ved ansættelse via et jobrotationsprojekt i kommunen oparbejde kvalifikationer, der kan forbedre mulighederne for et ordinært job i eller uden for kommunen. På arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til at betale for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige med stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Samtidig forøger det mulighederne for at få et nyt ordinært job. Det undersøges samtidig, om der indenfor de eksisterende lønbudgetter er mulighed for at 33

34 Arbejdsmarkedsudvalget lave et 1-årigt projekt, hvor et antal ledige med risiko for at miste dagpengeretten, ansættes midlertidigt på ordinære vilkår. Seniorjob Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. Kommunale løntilskudstillinger Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Elevpladser Der afsættes midler til yderligere 3 elevpladser i kommunen, hvoraf de 2 ansættes indenfor det grønne område. Budgettal for arbejdsmarkedsområdet Arbejdsmarkedsområdet Drift (i 1000 kr.) Kontanthjælp, revalidering og integration Forsikrede ledige Sygedagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Driftsudgifter til aktivering Ungdommens Uddannelsesvejledning EGU Produktionsskoler Seniorjob Servicejob Arbejdsmarkedsområdet i alt

35 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetforudsætninger Nedenstående diagram viser udviklingen i antal personer på forskellige forsørgelsesydelser i perioden januar 2011 til juni 2012 opgjort som helårspersoner. Antal helårspersoner på ydelse i perioden januar 2010 til juni jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun Helårspersoner Forsikrede ledige Kontanthjælp og revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Periode Kontanthjælp, revalidering og integration De forventede forsørgelsesudgifter til kontanthjælp, revalidering og integration i budgettet er baseret på regnskab 2011 og de forventede udgifter i Endvidere tager forventningerne afsæt i reguleringen af kommunernes budgetgaranti for Der forventes i 2013 en svag stigning i antal ledige kontanthjælpsmodtagere på landsplan. Samtidig vil der være afledte udgifter til kontanthjælp mv. som følge af en afkortning af dagpengeperioden fra 4 til 2 år med virkning fra 1. januar Endelig er indregnet den økonomiske virkning af ophævelse af starthjælp og introduktionsydelse, loft over kontanthjælp mv. samt nedsættelse af statens grundtilskud til kommunerne for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet. Forsikrede ledige Området for de forsikrede ledige er finansieret af kommunens beskæftigelsestilskud. Budgettet for 2013 er derfor baseret på Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud for I 2013 forventes en faldende ledighed på landsplan på ca helårsperson i forhold til Samtidig skal kommunerne i 2013 medfinansiere 4 dagpengeuger mere end i 2012, som led i indfasning af finansieringsmodellen. Endelig forventes en vækst i forsørgelsesudgifterne som følge af lovændringer. Endvidere er i budgettet 2013 til 2016 indeholdt en forventet besparelse til forsørgelse på 2,8 mio. kr. årligt ved en opprioritering af jobrotationsprojekter ved Norddjurs Kommune. 35

36 Arbejdsmarkedsudvalget Derudover er lønudgifter til forsikrede ledige i kommunalt løntilskud samt kommunens merudgifter ved manglende rettidig aktivering indeholdt i budgettet. I 2013 og 2014 suspenderes den økonomiske sanktion ved manglende rettidighed midlertidigt, hvorfor budgettet er korrigeret herfor. I forbindelse med regeringens AKUT-pakke for udfaldstruede dagpengemodtagere, vil der være en særlig indsats indtil sommeren 2013, som bl.a. indeholder 1. Jobberedskab og hurtig kontakt til alle ledige sidst i dagpengeperioden 2. Jobhjælp og jobsøgningsstøtte 3. Intensivt jobformidlingsforløb 4. Supplerende nye instrumenter og tiltag i indsatsen: Bedre muligheder for at blive ansat som vikarer i jobrotation. Ret til tilskud til opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud (opkvalificeringsjob). Ret til at få et virksomhedsrettet tilbud i form af en virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, som de ledige selv har fundet, bevilget efter en fast track - procedure, der sikrer, at den ledige kan starte i tilbuddet hurtigst muligt. Sygedagpenge Det forventes i 2013 at antallet af sygedagpengemodtagere vil være på niveau med Kommunen afholder udgifter til sygedagpenge fra 5. sygeuge. Størstedelen af sygemeldte personer i Norddjurs Kommune forventes at være i beskæftigelse inden sygedagpengeforløbet. Der er i budgettet 2013 til 2016 indlagt en forventet besparelse på godt 1 mio. kr. årligt, som følge af en styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Endvidere er der fra 2014 budgetteret med merudgifter til sygedagpenge afledt af tilbagetrækningsreformen. Fleksjob og ledighedsydelse Det forventes at antallet af personer i fleksjob vil være stabilt, og at der vil være flere på ledighedsydelse. Dette indebærer en større udgift for kommunen. Endvidere er indregnet afledte merudgifter af tilbagetrækningsreformen, som forventes at have virkning fra Førtidspension Antallet af personer på førtidspension forventes at været nogenlunde stabilt i 2013 til Dog er der som følge af førtidspensionsreformen fra 2003 indarbejdet en årlig udgiftsstigning. Fra 2014 forventes tilbagetrækningsreformen og indførsel af seniorførtidspension at betyde øgede udgifter på 0,7 mio. kr. i 2014 stigende til 2,1 mio. kr. i 2015 og Driftsudgifter til aktivering Driftsudgifterne omfatter aktivering af kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere m.fl. Budgettet er baseret på en fortsættelse af den virksomhedsrettede indsats fra 2011 og Herunder er en opprioritering af mentorindsatsen med oprettelse af mentorkorps til unge. Endvidere er der i 2013 budgetteret med en forlængelse af Ungepakke II. 36

37 Arbejdsmarkedsudvalget UU-Djursland Budgettet for 2013 til 2016 er baseret på Norddjurs Kommunes befolkningsprognose for aldersgruppen årige. Der forventes et svagt fald i aldersgruppen og deraf faldende udgifter til uddannelsesvejledning. Endvidere har KL anbefalet, at der alene i 2013 budgetteres med en forlængelse af Ungepakke II. Hvorvidt og i hvilket omfang ungepakken forlænges til 2013 og efterfølgende år forventes imidlertid først afklaret med finanslovsforhandlingerne for Seniorjob Der budgetteres med 13 seniorjob i 2013, 18 i 2014 og 23 i 2015 og Økonomistyringsmæssige udfordringer Beskæftigelsesindsats finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Statens finansiering er dels i form af direkte refusion af udgifter og dels i form af bloktilskud og budgetgarantier (herunder beskæftigelsestilskuddet), hvor kommunerne under et kompenseres for udgifter til dels forsørgelse og dels aktiv indsats. Med refusionsomlægningen fra 2011 er en større del af finansieringen flyttet fra direkte refusion til bloktilskud. Dette har bidraget til, at beskæftigelsesområdet repræsenterer en betydelig usikkerhed for den kommunale økonomi. Økonomien på arbejdsmarkedsområdet er i høj grad præget af konjunkturforholdene. Forudsætningen og konjunkturændringerne kan således ændre sig fra det tidspunkt hvor budgettet blev lagt. Dette afspejles i, at økonomien på beskæftigelsesområdet er underlagt forskellige efterreguleringsmekanismer fra statens side via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Dette resulterer i, at indtægtssiden først endeligt kan gøres op i det efterfølgende år. 37

38 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2013 Børne- og ungdomsudvalget 30% Dagpasningsområdet Børne- og familieafdelingen - social Andre udvalg 70% Børne- og familieafdelingen - myndighed Skoleområdet Børne- og ungdomsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i 1000 kr.) Indenfor serviceramme: Skoleområdet Dagpasningsområdet Børne- og familieområdet - social Børne- og familieområdet - myndighed Udenfor serviceramme: Børne- og familieområdet - myndighed Udvalget i alt Generelle budgetforudsætninger Det fremgår af budgetforudsætningerne, hvordan budgetrammen er beregnet. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2013 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2012 Regnskab 2011 Regeringens lov- og cirkulæreprogram Befolkningsprognosen for Månedlige budgetopfølgninger i

39 Børne- og ungdomsudvalget Skoleområdet Beskrivelse af området Dette budgetområde omfatter den almene folkeskole, SFO, specialundervisning, PPR, samt bidrag til statslige og private skoler samt efterskoler og ungdomskostskoler. Skoleområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2013: Efterskoler og ungdomskostskoler 2% Bidrag til statslige og private skoler 5% Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 18% Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Produktionsskoler 1% 1% Andre kulturelle opgaver 0,2% Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner 0,1% Specialundervisning i regionale tilbud 1% Folkeskoler Befordring af elever i grundskolen 3% Skolefritidsordninger 6% Pædagogisk psykologisk rådgivning 2% Syge- og hjemmeundervisning 0,1% 60% I Norddjurs Kommune findes: 11 folkeskoler, hvoraf 6 er grundskoler til og med 6. klasse, og 5 er overbygningsskoler til og med 9. klasse, heraf er den ene en integreret skole/daginstitution på Anholt. Der er i tilknytning til 8 af skolerne oprettet børnebyer med tilhørende daginstitutioner og dagpleje indenfor skoledistriktet. 10. klasse-center placeret i Grenaa samt 10. klasse tilbud på Auning skole. 1 kommunal specialskole, Djurslandsskolen. Ved flere af de ordinære skoler er der oprettet specialundervisningstilbud for børn med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder samt Adfærd-Kontakt-Trivsels problematikker. 39

40 Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere folkeskolens indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Implementering af politik for inklusion og tidlig indsats Implementering af politik for folkeskolens årgang Implementering af politik for it og læring Lærernes kompetenceudvikling Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Etablering af børnebyer. Det må forventes, at den samlede budgetramme på skoleområdet vil blive mindre de kommende år, som følge af et faldende børnetal. Der er i budgettet fokus på IT i folkeskolen. Hvor der afsættes 4,750 mio. kr. i 2013 og 4,250 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i de efterfølgende år til IT i folkeskolen og dagtilbud. Der reserveres 1,5 mio. kr. heraf til dagtilbudsområdet i perioden Der reserveres af den samlede pulje 2,0 mio. kr. til kompetenceudvikling indenfor skole- og dagtilbudsområdet i 2013 og Der er til budget 2013 afsat en forsøgspulje på 1,0 mio. kr. til sundhed, bevægelse og øget læring i folkeskolen. Norddjurs Kommune lægger vægt på en folkeskole, der inkluderer alle børn. Forsøgspuljens formål er at styrke både sundhed, motion og praktisk orienterede fag og aktiviteter i folkeskolen. Det skal ske gennem udvalgte forsøgsprojekter, der siden kan anvendes som inspiration og fornyelse i andre skoler. Forsøgspuljen skal prioritere motion, sundhed, sund kost samt øget anvendelse af praktiske og musiske fag og integration af teori og praktiske fag. Forsøgene skal udfordre eleverne og give dem øget læring på disse områder. 40

41 Børne- og ungdomsudvalget Budgettal for skoleområdet Skoleområdet Drift (i 1000 kr.) Folkeskoler* Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Produktionsskoler Andre kulturelle opgaver Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner Skoleområdet i alt Anm.:* Det bemærkes, at mængderegulering på skoleområdet under et er placeret under folkeskoler som samlet puljebeløb, for senere udmøntning på de enkelte funktioner. Dette gælder dog ikke SFO og PPR. Budgetforudsætninger Skole-, SFO- og PPR-budgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men følger de generelle pris- og lønskøn. Skoleområdet eksklusiv SFO og PPR Udviklingen i antallet af 6-årige, 7-9 årige, årige og årige i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier - skoleområdet Antal 6 årige Antal 7-9 årige Antal årige Antal årige Der er i budgettet for 2013 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategorier i kommunen. 41

42 Børne- og ungdomsudvalget Der er fra 2012 indført en ny ressourcetildelingsmodel på folkeskoleområdet dækkende 0. til 10. klasse samt specialundervisning. Modellen tager overordnet udgangspunkt i en fast budgetramme, som tilpasses efter ovennævnte mængdekorrektioner. SFO Udviklingen i antallet af 6-9 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn i aldersintervallet 6-9 årige SFO Antal 6-9 årige Der er i budgettet for 2013 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående aldersinterval i kommunen. PPR Udviklingen i antallet af 7-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge i aldersintervallet 7-16 årige PPR Antal 7-16 årige Der er i budgettet for 2013 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående aldersinterval i kommunen. Specialundervisning Formålet med ressourcetildelingsmodellen til specialklasser og specialskole (Djurslandsskolen) er at sikre et ensartet serviceniveau på tværs af specialtilbud. Samtidig er målet at tydeliggøre sammenhængen mellem elevtal, serviceniveau og ressourcetildeling. Ressourcetildelingsmodel understøtter med hensyn til skolernes specialundervisning målsætningen om; At udskille færre elever til eksterne specialundervisningsforanstaltninger. At der omprioriteres en % -del af den samlede budgetramme på specialområdet med henblik på at investere i inkluderende indsatser på almenområdet. At flest mulige midler til specialundervisningen er decentraliserede, og at der er økonomisk incitamenter for at inkludere børn i almenundervisningen. At finde frem til en fordelingsnøgle til specialundervisningen, som kan fungere for både store og små skoler mv. Servicemål Der henvises til gældende politikker for området. Hertil kommer de politikker, som kommunalbestyrelsen beslutter i 2012 og

43 Børne- og ungdomsudvalget Opfølgningsmetode Der gennemføres opfølgning ved de lovbundne nationale tests, ligesom der inden for de enkelte politikker og indsatsområder gennemføres evalueringsforløb på baggrund af opstillede indsatser. Resultaterne af opfølgningerne fremgår af den årlige kvalitetsrapport på folkeskoleområdet, ligesom opfølgning på målsætninger foregår i de årlige dialogmøder mellem undervisningsafdelingen og de enkelte skoler. 43

44 Børne- og ungdomsudvalget Dagpasningsområdet Beskrivelse af området Budgetområdet omfatter dagplejen, vuggestuer, børnehaver, integreret institutioner, særlige dagtilbud og klubber samt tilskud til privat pasning. Dagpasningsområdet er struktureret i 8 børnebyer (samdrift skoler og dagtilbud) og 2 store dagtilbudsområder i henholdsvis Grenaa og Auning. Dagpasningsområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2013: Særlige dagtilbud og særlige klubber 3% Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v. 0,02% Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger 2% Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 0,1% Integrerede daginstitutioner 9% Fælles formål 24% Børnehaver 23% Vuggestuer 3% Dagpleje 34% I Norddjurs Kommune findes: 22 kommunale daginstitutioner, hvoraf der er 1 vuggestue, 5 børnehaver (3-6 år), 5 delvist integrerede institutioner (2-6 år) og 11 fuldintegrerede institutioner inkl. Anholt (0-6 år.) Kommunal dagpleje for 0-3 årige. 2 specialinstitutioner, Blå Stue og Krabberne i tilknytning til Vores Hus. Institutionerne og dagplejen er organiseret i børnebyer. Det er besluttet, at Åboulevarden og Vores Hus lukkes med virkning fra 2014 i forbindelse med etablering af en ny stor institution, og Blinklyset flyttes til Langhøjskolen. 44

45 Børne- og ungdomsudvalget Politiske visioner og udviklingsmål Det er en kommunalpolitisk opgave at prioritere dagtilbuddenes indhold og økonomi. I Norddjurs Kommune vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Implementering af politik for inklusion og tidlig indsats Implementering af politik for it og læring Implementering af kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Faglige kvalitetsoplysninger Personalets kompetenceudvikling Tilpasning af budget i forhold til faldende børnetal Etablering af børnebyer. Det må forventes, at den samlede budgetramme på dagtilbudsområdet vil være svagt faldende de kommende år, som følge af børnetalsudviklingen. Der er i budgettet fokus på IT i folkeskolen. Hvor der afsættes 4,750 mio. kr. i 2013 og 4,250 mio. kr. i 2014 og 1,5 mio. kr. i de efterfølgende år til IT i folkeskolen og dagtilbud. Der reserveres 1,5 mio. kr. heraf til dagtilbudsområdet i perioden Der reserveres af den samlede pulje 2,0 mio. kr. til kompetenceudvikling indenfor skole- og dagtilbudsområdet i 2013 og Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje forhøjes med 0,1 mio. kr. med henvisning til ønske om særlig tilskudsordning til daginstitutioner, der ønsker at overgå til anvendelse af økologisk mælk, frugt og grønt. Puljen er tværgående for børne- og ungdomsudvalgets område. Der er indregnet en besparelse på 1 mio. kr. fra 2013 og overslagsår på puljen vedr. køkkendrift i daginstitutioner. 45

46 Børne- og ungdomsudvalget Budgettal for dagpasningsområdet Dagpasningsområdet Drift (i 1000 kr.) Fælles formål * Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud Særlige dagtilbud og særlige klubber Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Dagpasningsområdet i alt Anm.: * Det bemærkes, at mængderegulering på dagpasningsområdet under et er placeret under fælles formål som samlet puljebeløb, for senere udmøntning på de enkelte funktioner. Budgetforudsætninger Dagpasningsbudgetterne for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men følger de generelle pris- og lønskøn. 46

47 Børne- og ungdomsudvalget Dagpasningsområdet Udviklingen i antallet af 0-1 årige, 2 årige og 3-5 årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategorier - dagpasningsområdet Antal 0-1 årige Antal 2 årige Antal 3-5 årige Der er i budgettet for 2013 og overslagsårene indregnet mængdekorrektioner, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategorier i kommunen. Ressourcetildelingsmodellen på dagpasningsområdet dækker daginstitutioner og dagpleje. Den tager overordnet udgangspunkt i en fast rammebudgettering på grundlag af ovennævnte mængdekorrektioner. Servicemål 1. Faglige kvalitetsoplysninger fremlægges i forbindelse med kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet. 2. Sammenhængende børnepolitik også med fokus på dagtilbudsområdet forventes vedtaget i løbet af Formålet med politikken er at skabe en tæt kobling mellem kommunernes generelle, forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Opfølgningsmetode Statusrapport hvert kvartal til beskrivelse af og status på processen. 47

48 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og familieområdet - myndighedsafdelingen Beskrivelse af området Myndighedsafdelingens primære opgave er sagsbehandling og visitation af børn og unge til diverse tilbud. Herunder visitation til egne kommunale tilbud, som organisatorisk er placeret under socialområdet. Fra 1. januar 2011 er der sket en organisatorisk ændring, således at området er blevet opdelt i myndighedsafdelingen (bestiller) og et socialområde (udfører). De 2 områder dækker såvel børne- og familieområdet som voksen- og handicapområdet. Budgetbemærkninger vedr. voksen- og handicapområdet findes under voksen- og plejeudvalget. Myndighedsafdelingen er opdelt i 3 teams; Børne- familieteam for familier med børn i alderen 0 15 år, og unge mellem år med så omfattende handicap, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet, samt unge der ikke har et hjælpebehov efter det fyldte 18. år. Ungeteam for alle unge i alderen år, undtagen de unge, som er under børne- og familieteamet. Voksenteam for borgere over 25 år. Samt unge over 18 år med så omfattende handicap, at de ikke kan profitere af et afklaringsforløb i ungeteamet. Myndighedsafdelingen visiterer primært til Norddjurs Kommunes egne tilbud, som Norddjurs Børnecenter, Familiehuset og døgntilbud som organisatorisk er placeret under socialområdet. Desuden kan der i særlige situationer visiteres til private opholdssteder, særlige dagtilbud, kommunale eller regionale institutioner. Området er organiseret efter en model, hvor budgetterne fordeles til aftaleenhederne, og ikke efter en traditionel BUM model, som er en bestiller udfører model, hvor der afregnes i forhold til belægning. Politiske visioner og udviklingsmål Inden for myndighedsafdelingen vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Sammenhængende børnepolitik Formålet med politikken er at skabe en tæt kobling mellem kommunernes generelle, forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Som en del af den sammenhængende børnepolitik skal der desuden udarbejdes standarder for den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte. Handicappolitik Myndighedsafdelingen skal medvirke til udarbejde af en ny handicappolitik. 48

49 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandarder I 2012 udarbejdes der kvalitetsstandarder på følgende områder indenfor myndighedsafdelingens område: godkendelse af anbringelsessteder tilsyn med anbringelsessteder håndtering af underretninger handicapydelser foranstaltninger og servicetilbud på anbringelsesområdet forebyggende foranstaltninger. Anbringelsesstrategien Anbringelsesstrategien fastlægger kommunens serviceniveau på anbringelsesområdet. Der skal ske en revision af anbringelsesstrategien i Underretninger Der skal arbejdes videre med koordinering og samarbejde om underretninger. Tilsyn Mulighederne for at etablere samarbejde med andre kommuner om tilsynsopgaven skal undersøges. Myndighedsafdelingens nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2013: Refusionsindtægter Merudgift tabt arbejdsfortjeneste 6% 8% Socialøkonomiske fripladser 1% Kontaktperson- og ledsageordninger 0,02% Sikrede døgninstitutioner 2% Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge 36% Døgninstitutioner for børn og unge 25% Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 22% 49

50 Børne- og ungdomsudvalget Budgettal for myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingen Drift (i 1000 kr.) Indenfor serviceramme: Socialøkonomiske fripladser Kontaktperson- og ledsageordninger Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner Udenfor serviceramme: Merudgift tabt arbejdsfortjeneste Refusionsindtægter Myndighedsafdelingen i alt

51 Børne- og ungdomsudvalget Budgetforudsætninger Budgetterne i myndighedsafdelingen reguleres ikke med befolkningsudviklingen, da der er tale om en fast rammebudgettering som følger de generelle pris- og lønskøn. Aktivitetsdata For budget 2013 og overslagsårene forventes følgende aktivitetsdata for de specifikke budgetområder. Område 2012 Forventet antal Forventet antal Opgørelsesmetode (Antal) Socialøkonomiske fripladser: Dagpleje 5 5 Bevillinger Børnehave Bevillinger Skolefritidsordning Bevillinger Klub Bevillinger Kontaktperson- og ledsagerordning * Børn/unge Plejefamilier og opholdssteder: - Plejefamilier Børn/unge - Netværksplejefamilier 7 7 Anbringelser/årspers. - Opholdssteder ** Anbringelser/årspers. - Kost- og efterskoler *** 4 4 Helårspersoner - Eget værelse **** 4 4 Helårspersoner Forebyggende foranstaltninger: - Aflastning i kommunale eller regionale institutioner Aflastninger - Aflastning i plejefamilier Aflastninger Døgninstitutioner (ud over egne tilbud under socialområdet) ***** Aflastninger Anbringelser i sikrede institutioner ****** 5 4 Aflastninger Note: * Kommunen skal tilbyde op til 15 timers ledsagelse månedligt til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varig nedsættelse af den fysiske eller psykiske funktionsevne. ** Faldet i anbringelser på opholdssteder er forventet, som følge af handleplanen på anbringelsesområdet, hvor anbringelse i egne tilbud (unghuse), samt kontaktpersonordningen, skal afløse anbringelser i private opholdssteder. *** Tilskud til ophold på efterskoler ydes som en forebyggende foranstaltning. **** Udover ovenstående er der i forbindelse med kommunens unghuse (ungdomsskolen) plads til i alt 10 unge i fast anbringelse og 1 akut anbringelse. ***** Det må udover egne tilbud forventes, at der vil være brug for anbringelse på specialinstitutioner til sager, som egne tilbud ikke har kompetence/plads til. ****** En anbringelse af unge i en sikret døgninstitution tilbyder et intensivt, effektivt forløb, hvorefter den unge udsluses til kommunens egne tilbud. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Der kan ydes støtte til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn under 18 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. I 2013 forventes antallet af modtagere at være på ca

52 Børne- og ungdomsudvalget Til samme målgruppe kan der ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, såfremt pasning af barnet ikke kan varetages af andre. Der forventes 62 aktive sager vedrørende tabt arbejdsfortjeneste. Børne- og familieområdet socialområdet Beskrivelse af området Norddjurs Kommune driver institutioner for børn og unge med særlige behov. Norddjurs Børnecenter, Familiehusene samt Unghusene er de aktuelle tilbud. Visitationen til institutionerne sker fra myndighedsområdet. Herudover har socialområdet budgetansvaret for UngNorddjurs, den kommunale tandpleje, sundhedsplejen, samt behandling af unge stofmisbrugere. Socialområdet er organiseret med én socialchef og to områdeledere. Den ene områdeleder har primært ansvaret for tilbud til borgere i aldersgruppen 0-30 år, mens den anden områdeleder har ansvaret for tilbud til voksne borgere på handicap- og psykiatriområdet. Politiske visioner og udviklingsmål Inden for socialområdet vil der i det kommende år bl.a. være særlig fokus på følgende indsatsområder: Sammenhængende børnepolitik Formålet med politikken er at skabe en tæt kobling mellem kommunernes generelle, forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Som en del af den sammenhængende børnepolitik skal der desuden udarbejdes standarder for den sagsbehandling, der finder sted i forbindelse med indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte. Handicappolitik Socialområdet skal medvirke til udarbejdelse af en ny handicappolitik. Kvalitetsstandarder I 2012 udarbejdes der kvalitetsstandarder på følgende områder indenfor socialområdet: Familiehusets tilbud Heltidsundervisningen i UngNorddjurs Juniorklubtilbud i UngNorddjurs Norddjurs børnecenters tilbud Botilbud til unge Støtte-kontakttilbud til unge Sundhedsplejens tilbud Tandplejens tilbud. 52

53 Børne- og ungdomsudvalget Anbringelsesstrategien Anbringelsesstrategien fastlægger kommunens serviceniveau på anbringelsesområdet. Der skal ske en revision af anbringelsesstrategien i Socialområdet er løbende i dialog med myndighedsafdelingen om udvikling af tilbud der matcher de behov myndighedsafdelingen har for forbyggende foranstaltninger og anbringelser til børn og unge. Familiehuset og sundhedsplejen Familiehuset og sundhedsplejen har siden 1. januar 2012 haft fælles ledelse. Formålet med etableringen af fælles ledelse, er at forbedre mulighederne for at opnå en øget effekt af de forebyggende foranstaltninger på børne- og ungeområdet gennem et udbygget samarbejde mellem sundhedsplejen og Familiehuset. Dette samarbejde videreudvikles i Desuden omlægges en del af sundhedsplejens tilbud til kliniktilbud. Socialområdets nettodriftsudgifter fordelt indenfor området budget 2013: Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101) 0,4% Døgninstitutioner for børn og unge (Norddjurs Børnecenter) 20% Andre kulturelle opgaver (ungdomsskolen) 0,1% Ungdomsskolevirksomhed 26% Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (Familiehus Norddjurs) 19% Kommunal tandpleje 19% Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge (unghusene) 11% Kommunal sundhedstjeneste 5% 53

54 Børne- og ungdomsudvalget Budgettal for socialområdet Socialområdet Drift (i 1000 kr.) Andre kulturelle opgaver (ungdomsskolen) Ungdomsskolevirksomhed Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge (unghusene) Forebyggende foranstaltninger for børn og unge (Familiehus Norddjurs) Døgninstitutioner for børn og unge (Norddjurs Børnecenter) Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101) Socialområdet i alt Budgetforudsætninger Ungdomsskolevirksomhed, tandplejen og sundhedsplejens budgetter for mængdereguleres i forhold til befolkningsprognosen for De andre områder reguleres ikke, men følger de generelle pris- og lønskøn. Ungdomsskolevirksomhed Udviklingen i antallet årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier Ungdomsskolevirksomhed: Antal årige Der er i budgettet for 2013 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategori i kommunen. Kommunal tandpleje Udviklingen i antallet af 0-16 årige børn og unge i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn og unge fordelt på alderskategorier Tandplejen: Antal 0-16 årige Der er i budgettet for 2013 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn og unge i ovenstående alderskategori i kommunen. 54

55 Børne- og ungdomsudvalget Familiehuset og sundhedsplejen Udviklingen i antallet af 0-6-årige børn i Norddjurs Kommune ifølge befolkningsprognosen fremgår af nedenstående tabel: Antal børn fordelt på alderskategorier Sundhedsplejen: Antal 0-6 årige Der er i budgettet for 2013 og overslagsårene indregnet en mængdekorrektion, der afspejler udviklingen i antallet af børn i ovenstående alderskategori i kommunen. 55

56 Kultur- og udviklingsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2013 Kultur- og udviklings udvalget 2% Udviklingsområdet Andre udvalg 98% Udviklingspuljen Kulturområdet Kultur- og udviklingsudvalgets nettodriftsudgifter fordelt på områder budget Drift (i 1000 kr.) Indenfor serviceramme: Udviklingspuljen Kulturområdet Udviklingsområdet Udenfor serviceramme: Ingen områder Udvalget i alt Generelle budgetforudsætninger Det fremgår af budgetforudsætningerne, hvordan budgetrammen er beregnet. Den enkelte aftaleholder disponerer herefter over budgetrammen ud fra de krav og forudsætninger, der er indarbejdet i de enkelte aftaler. Til grund for budgetlægningen for 2013 og overslagsårene har følgende været anvendt: Budget 2012 Regnskab 2011 Regeringens lov- og cirkulæreprogram 56

57 Kultur- og udviklingsudvalget Udviklingspuljen Beskrivelse af området Der er afsat en udviklingspulje på 2,32 mio. kr. på kultur- og udviklingsområdet. Puljen anvendes primært som medfinansiering til eksterne puljer, hvor kultur- og udviklingsområdet har mulighed for at opnå finansiering af udviklingsprojekter gennem EU-midler, statslige eller regionale midler samt fonde. Politiske visioner og udviklingsmål Udviklingsstrategiens vision er den overordnede ramme for anvendelsen af udviklingspuljens midler, der konkret udmønter mål beskrevet i kommuneplanen, kultur- og fritidspolitikken, erhvervspolitikken, landdistriktspolitikken, friluftspolitikken og den fælles turismestrategi for Djursland. Budgettal Udviklingspuljen Drift (i 1000 kr.) Udviklingspuljen Udviklingspuljent i alt

58 Kultur- og udviklingsudvalget Kulturområdet Beskrivelse af området Kultur- og fritidsområdet omfatter: o administration af folkeoplysningsloven o fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter o drift af biblioteker og kulturskole o kulturaftale i Kulturring Østjylland med Samsø, Odder, Favrskov, Skanderborg og Syddjurs kommuner o museumssamarbejde o øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner o udviklingsprojekter i forbindelse med kultur- og fritidsområdet o børneteater o I Norddjurs Kommune findes: 1 hovedbibliotek samt 3 lokalbiblioteker, 30 forsamlingshuse, 9 kulturhuse, 1 kulturskole, 8 haller, 2 museer, 200 foreninger, 3 foreningsdrevne og et kommunalt egnsarkiv, 9 tilskudsberettigede aftenskoler m.v. tilskud til kulturinstitutioner (Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Kulturhuset Pavillonen, Baunhøj Mølle, Museum Østjylland, Kulturhuset Stationen) Området er reguleret af Folkeoplysningsloven, Musikskoleloven, Teaterloven, Museumsloven og Biblioteksloven. Udviklingsaktiviteter på området er ikke omfattet af lovgivningen men vedtaget af kultur- og udviklingsudvalget og kommunalbestyrelsen gennem politiske visioner og målsætninger. Politiske visioner og udviklingsmål I Norddjurs Kommune prioriteres kultur og fritid højt. Kommunen er præget af stort engagement og mange ildsjæle. Kultur- og fritidspolitikken danner rammerne for arbejdet på området. Visionen for kultur og fritid er: Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse for alle i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune findes et bredt og mangfoldigt kultur og foreningsliv med både fyrtårne og forsamlingskultur, som fremmer livskvalitet, bosætning og turisme. På kultur- og fritidsområdet er der afsat særlige midler til det videre arbejde med multifunktionelle fritidsfaciliteter og ridecenterstruktur og renovering af idrætshaller og anlæg. Målsætninger Målsætningerne er de pejlemærker, som Norddjurs Kommune i samarbejde med fritids- og kulturlivets aktører vil styre efter. Til de enkelte målsætninger knytter sig en række indsatsområder. Der bliver hvert år beskrevet konkrete handlinger, som knytter sig til indsatsområderne, så politikken skaber synlige forandringer til gavn for kommunens borgere. Norddjurs Kommunes kultur- og fritidspolitik har fire målsætninger: Børn og unge Nye brugere På tværs af kommunegrænser Kommunikation og synliggørelse 58

59 Kultur- og udviklingsudvalget Børn og unge Der skal sættes fokus på kultur- og fritidslivets tilbud til børn og unge, som er fundamentet i kommunen. Der arbejdes på at kunne tilbyde et sjovt, sundt og udviklende idræts-, kultur- og fritidsliv sammen med andre. Det skal ske i samarbejde med de frivillige, ildsjæle, børnebyer, kulturskolen, skoler og professionelle kulturinstitutioner. Kommunen ønsker, at der er de bedste betingelser for at skabe aktive kultur- og fritidsoplevelser. Aktiviteter, der hele tiden er i forandring og tilpasses ønsker og behov. Nye brugere Kultur- og fritidslivets tilbud bliver flittigt brugt at både børn, unge, voksne, og ældre borgere. Men det er målet, at endnu flere benytter sig af de tilbud, der er i kommunen, eller selv tager initiativ til at være aktive. Borgere, der i forvejen benytter kultur- og fritidslivet i én sammenhæng, skal inspireres til at få glæde af tilbuddene i en anden sammenhæng. Der er en gruppe borgere, som endnu ikke benytter faciliteterne og mulighederne i kommunen. Der skal derfor sættes fokus på, at udvikle både eksisterende og nye tilbud til disse grupper eller engagere dem i at skabe aktiviteter, som de synes er spændende. Det tilstræbes, at kultur- og fritidslivets tilbud også kan skabe værdi hos både turister og potentielle tilflyttere. På tværs af kommunegrænser Samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser skal prioriteres og udvikles. Det stiller krav til prioritering af samarbejde på tværs og åbenhed for nye samarbejdsrelationer. Kommunikation og synliggørelse Norddjurs Kommune skal have fokus på kommunikation og synliggørelse. Der findes et rigt og varieret udbud af kultur- og fritidstilbud og mange forskellige interessegrupper og foreninger. Norddjurs Kommune skal aktivt medvirke til at formidle tilbuddene og skabe aktiviteter, hvor de forskellige parter kan mødes og udvikle netværker og samarbejde. Såvel traditionelle formidlingskanaler som nye moderne medier anvendes. Det tilstræbes, at både særlige arrangementer og almindelige fortløbende tiltag kommunikeres ud, så brugernes behov for information imødekommes. Kommunen skal desuden arbejde for, at forskellige samarbejdspartnere kan mødes i fora, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og styrke netværker både i cyberspace og i den helt almindelige fysiske verden. I udviklingen af kultur- og fritidsområdet vil gentænkning af eksisterende faciliteter og aktiviteter, partnerskaber og tværfaglighed være nøgleord. Kulturaftalen i Kulturring Østjylland for perioden koncentrerer sig under overskriften GENTÆNK om 3 indsatsområder med i alt 9 projekter der gennemføres periodiseret over de fire år. Indsatsområderne er: Kultur på tværs Skabende kunst Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse 59

60 Kultur- og udviklingsudvalget Budgettal Kulturområdet Drift (i 1000 kr.) Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Folkebiblioteker Museer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Kulturområdet i alt Budgetforudsætninger Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter Området omfatter tilskud til drift af forskellige idrætsanlæg samt en pulje til renovering af haller og idrætsanlæg, hvor Allingåbrohallen skal påtænkes i Derforuden er der en pulje til tilskud til Multihuse. Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal Der er indgået driftsaftale med bestyrelsen for den selvejende institution Grenaa Idrætscenter og Svømmehal. Driftsaftalen betyder, at bestyrelsen er forpligtet til at drifte og udvikle idrætsanlægget inkl. baneanlægget. GIS disponerer selv over økonomien. Driftsaftalen indebærer desuden at GIS drifter boldbaneanlægget ved Åstrup Fritidscenter. Der er desuden indgået aftale om, at GIS drifter kunstgræsbanen. Yderligere er det GIS, som varetager opgaven med at genoprette den nye boldbane på baneanlægget ved Åstrup Fritidscenter med afsatte puljemidler i 2012/2013. Ridehaller Djurslands Rideklub modtager driftstilskud i henhold til driftsaftale. Aftalen indebærer, at rideklubben ikke kan søge lokaletilskud og at de samtidig varetager driften af den kommunale bygningsmasse, dog ikke større renoveringsarbejder. Dolmer-, Gl. Estrup-, Nørre Djurs-, Vivild- og Ørsted rideklubber modtager lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven på 75% af udgifterne til rytterstue og ridehal med reduktion i forhold til medlemmer over 25 år. Folkebiblioteker Området dækker folkebiblioteket Grenaa Bibliotek som hovedbibliotek inkl. Anholt, og lokalbibliotekerne Ørum Bibliotek, Ørsted Bibliotek og Auning Bibliotek samt fællesudgifter til administration, IT, kørsel, udbringningsordninger også kaldet lokalservice - og bogen-kommer ordning. Kulturperronen, Auning bibliotek 60