Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse"

Transkript

1 Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport September Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen September 2009

2 Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse 26. august 2009 Forfattere: Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Projektleder: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for Forum for Business Education som en del af en puljebevilling fra den centrale pulje for en særlig beskæftigelsesindsats under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatternes ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos Forum for Business Education eller Arbejdsmarkedsstyrelsen.

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Opgaven... 3 Sammenfatning Indledning Datagrundlag Beskrivende statistik Status 2 år efter Konklusion Appendiks A

4 Indholdsfortegnelse 2

5 Opgaven Opgaven Centre for Economic and Business Research har i perioden februar august 2009 gennemført en analyse af internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark for Forum for Business Education som en del af en bevilling fra den centrale pulje for en særlig beskæftigelsesindsats under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Opgaven har bestået i at beskrive såvel antallet af internationale studerende i Danmark samt disses sammensætning og vandringsadfærd efter ophør på uddannelsen. Endvidere er de internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse blevet belyst. Undervejs i projektet har såvel forskere på CEBR samt en referencegruppe under Forum for Business Education givet kommentarer og forslag til arbejdet. Forfatterne vil gerne sige alle mange tak herfor. Frederiksberg, d. 26 august

6 Sammenfatning Sammenfatning De videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder har en fælles interesse i at tiltrække og fastholde internationale studerende og forskere. Interessen udspringer i en række forhold. For det første et ønske om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark som led i at imødegå flaskehalsproblemer for medarbejdere med videregående uddannelser. For det andet et ønske om at tiltrække de klogeste hoveder, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt vidensamfund. For det tredje for at kunne afspejle og begå sig i en stadigt mere forbundet og kulturelt mangfoldig international videnøkonomi. På den baggrund udgør internationale studerende i Danmark en særdeles interessant, let(tere) tilgængelig og indtil nu overset ressource. Denne rapport indeholder derfor en analyse af internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark med henblik på at få svar på en række spørgsmål: 1. Hvilke internationale studerende kommer til Danmark? Hvordan er fordelingen på de forskellige uddannelsesretninger og -typer? 2. I hvilket omfang forbliver de internationale studerende i Danmark og er der nogle, der har større tilbøjelighed til at forblive i landet? 3. Finder de internationale studerende, der bliver i Danmark, beskæftigelse på lige fod med deres danske studiekammerater? Afgrænsningen af de internationale studerende sker ud fra følgende kriterier: 1. De studerende skal være registeret som værende i gang med en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse. I denne sammenhæng regnes også ph.d.-uddannelsen som en videregående uddannelse. Forsvarets uddannelser udelades, da meget få internationale studerende vælger denne retning. 2. Kun studerende, der har fået et cpr-nr. i Danmark, medregnes. Det betyder, at studerende, der kun har været på et kort ophold i Danmark, ikke nødvendigvis er med i analysen. Dette 4

7 Sammenfatning afhænger af, om disse studerende har henvendt sig på folkeregistret. 3. Personen skal være indvandret i forbindelse med påbegyndelsen af uddannelsen fra et længerevarende udlandsophold. Derfor sættes det som krav, at indvandringen højst må være sket 365 dage før påbegyndelse af studiet og at det forudgående udlandsophold skal være af mindst 730 dage. Dermed medregnes personer, der er indvandret som børn, ikke i analysen. 4. Personen skal være indvandrer, dvs. personer som er født i udlandet af forældre, som er udenlandske statsborgere eller selv født i udlandet. En del af disse indvandrere har faktisk dansk statsborgerskab. Når disse medtages i analysen, skyldes det, at disse migrerer for at starte på en uddannelse i Danmark, samtidig med at deres tilknytning til udlandet må anses for at være forholdsvis stor. Antallet af internationale studerende i henhold til denne definition blev mere end tredoblet i løbet af perioden 1997 til 2007, jf. SAMMENFATNINGSTABEL 1 nedenfor. Alle uddannelsesretninger havde absolut tilgang af internationale studerende, men ikke alle havde den samme tilgang. Det betyder, at andelen på mellemlange uddannelser faldt fra 34,0 pct. til 15,7 pct. på trods af næsten en fordobling i antallet af internationale studerende. Specielt korte videregående uddannelser, bachelor og i mindre grad de lange videregående uddannelser oplevede både en absolut og en relativ fremgang. Det er dog samlet set klart, at internationale studerende er overrepræsenteret på især universitetsuddannelserne. Sammensætningen er noget anderledes mellem internationale og danske studerende. Der er en langt større andel af de danske studerende, som læser humaniora, mens de internationale studerende til gengæld er overrepræsenteret på sundhedsuddannelserne og de tekniske uddannelser i 1996/97, jf. SAMMENFATNINGSTABEL 2 nedenfor. Der har været en vis forskydning over tid, der samlet har resulteret i, at de internationale studerende i 2006/07 var specielt overrepræsenteret på tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser. 5

8 Sammenfatning SAMMENFATNINGSTABEL 1 DANSKE OG INTERNATIONALE STUDERENDE FORDELT PÅ UDDANNELSESLÆNGDE Internationale studerende Danske studerende KVU Personer Pct. 8,8 13,5 7,9 7,3 MVU Personer Pct. 34,0 15,7 35,6 35,3 LVU Personer Pct. 17,3 25,8 21,7 29,4 Bachelor Personer Pct. 34,0 40,4 32,6 25,8 Forsker Personer Pct. 5,9 4,6 2,3 2,2 I alt Anm.: 1997 referer til studieåret 1996/97 osv. SAMMENFATNINGSTABEL 2 DANSKE OG INTERNATIONALE STUDERENDE FORDELT PÅ UDDANNELSESRETNING Internationale studerende Danske studerende Humaniora Personer Pct. 18,1 15,7 40,5 40,6 Naturvidenskabelig Personer Pct. 5,8 6,5 7,7 6,9 Samfundsvidenskabelig Personer Pct. 20,0 30,9 23,4 24,8 Tekniske Personer Pct. 29,3 29,9 15,9 14,5 Sundhed Personer Pct. 26,9 16,9 12,6 13,1 I alt Personer Anm.: 1997 referer til studieåret 1996/97 osv. Fordelingen af de internationale studerende på de enkelte uddannelser ligner i nogen grad den for danske studerende. SAMMENFATNINGSTABEL 3 viser således de 15 mest forekommende uddannelser for internationale studerende. Der er i høj grad tale om 6

9 Sammenfatning mange af de uddannelser, hvor der også er mange danske studerende, men der er f.eks. også teknisk ph.d.-studerende imellem. SAMMENFATNINGSTABEL 3 DE 15 MEST FOREKOMMENDE UDDANNELSER BLANDT INTERNATIONALE STUDERENDE Uddannelse Sygeplejerske 11,6 Cand.merc. 8,0 Civilingeniør 4,7 Bygningskonstruktør 4,6 Læge, kand. 3,4 Pædagog 3,0 Psykologi 2,7 IT, civilingeniør 2,7 Datamatiker 2,6 Teknik, ph.d. 2,4 Markedsføringsøkonom 2,4 Fysioterapeut 2,4 Elektronik-IT, diplomingeniør 2,1 Elektro, civilingeniør 1,9 Markedsøkonom 1,8 Anm.: Pct. Internationale studerende med en afsluttet uddannelse Tallene i tabellen angiver den procentuelle andel af alle internationale studerende. En anden måde at få indsigt i, hvor internationalisering af uddannelserne er størst, er at rangere uddannelserne efter, hvor stor en andel af alle studerende, som er internationale studerende. Dette er gjort i SAMMENFATNINGSTABEL 4 nedenfor. Som det også blev antydet ovenfor, er der mange tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser imellem, særligt er der mange internationale studerende på uddannelser som civilingeniør, HA, samfundsfag, og mejeritekniker. 7

10 Sammenfatning SAMMENFATNINGSTABEL 4 UDDANNELSER MED STØRST ANDEL AF INTERNATIONALE STUDERENDE Udannelse IT, civilingeniør 48,8 HA international business 37,3 Samfundsv. kombination, kand. 29,6 Elektro, civilingeniør 18,6 Mejeritekniker 16,4 Designer, grundudd. 16,3 Kemi, civilingeniør 13,7 Anlæg, civilingeniør 10,2 Teknik, ph.d. 10,1 Klassisk, pædagogisk 10,1 ANM.: Pct. Internationale studerende med en afsluttet uddannelse Der skal mindst være 100 studerende med afsluttet uddannelsen, for at den medregnes. Genudvandringstilbøjeligheden for internationale studerende inden for de første to år efter ophør på uddannelsen er i alt 67 pct. set over hele den belyste periode. Når der opdeles på demografiske karakteristika, er det tydeligt, at især yngre personer, nordiske statsborgere, enlige samt personer, der ikke har arbejde under studiet, har en overtilbøjelighed til at genudvandre, jf. SAMMENFATNINGSTABEL 5 nedenfor. Udviklingen over tid forekommer overraskende, idet en svag tendens til øget udrejse fra 68,4 pct. i 1997 til 73,0 pct. i 2004 kan observeres. Dette virker specielt overraskende, da perioden er karakteriseret ved ret gode økonomiske konjunkturer. En mulig forklaring er, at der generelt har været en stigende tendens blandt unge studerende til at tage en del af deres uddannelse i udlandet, uden dog at dette på noget tidspunkt har skyldtes en intention om at forblive i studielandet. Såfremt disse personer udgør en større og større andel af de internationale studerende, vil det påvirke udrejsetilbøjeligheden opad over tid. 8

11 Sammenfatning SAMMENFATNINGSTABEL 5 TILBØJELIGHED TIL GENUDVANDRING, DEMOGRAFISKE KARAKTERISTIKA, PCT. Kategori Inddeling Genudvandret efter 2 år Alder , , , , ,0 Køn Mand 70,0 Kvinde 69,0 Nationalitet Dansk 46,4 Nordisk 77,0 EU/EØS 64,1 Ikke-EU/EØS 60,7 Børn Nej 70,9 Ja 60,7 Civilstatus Enlig 75,9 Gift 55,5 Samboende 61,3 Ægtefælle* Dansk 47,6 Ikke Dansk 64,2 Arbejde under studier Nej 75,4 Ja 56,2 Endt uddannelse , , , , , , , ,0 Antal observationer 6178 Anm.: * Kun blandt gifte og samboende.internationale studerende med end afsluttet uddannelse Beskæftigelsesfrekvensen blandt internationale studerende, der er forblevet i Danmark i to år efter ophør på uddannelsen, og som ikke fortsat er studerende, er på 63 pct., jf. SAMMENFATNINGSTABEL 6 nedenfor. Dette tal er noget lavere end for danske studerende, idet det blandt denne gruppe er 89 pct., der er i beskæftigelse. Tabellen viser desuden, at internationale studerende på humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser har haft bedre beskæftigelsesmuligheder end gennemsnittet. 9

12 Sammenfatning SAMMENFATNINGSTABEL 6 BESKÆFTIGELSESANDELE 2 ÅR EFTER OPHØR AF UDDANNELSE FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU OG -RETNING, PCT. Internationale Danske studerende studerende Uddannelse KVU 53,2 88,0 MVU 72,7 90,8 Bachelor 45,6 80,0 LVU 59,9 88,8 Forsker 67,5 93,4 Retning Humaniora 67,3 87,3 Naturvidenskab 62,4 86,0 Samfundsvidenskab 52,9 89,7 Teknisk 58,1 90,5 Sundhed 77,4 92,8 I alt 62,6 89,1 Antal observationer

13 Indledning 1 Indledning De videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder har en fælles interesse i at tiltrække og fastholde internationale studerende og forskere. Interessen udspringer i en række forhold. For det første et ønske om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark som led i at imødegå flaskehalsproblemer for medarbejdere med videregående uddannelser. For det andet et ønske om at tiltrække de klogeste hoveder, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt vidensamfund. For det tredje for at kunne afspejle og begå sig i en stadigt mere forbundet og kulturelt mangfoldig international videnøkonomi. På den baggrund udgør internationale studerende i Danmark en særdeles interessant, let(tere) tilgængelig og indtil nu overset ressource. Den seneste opgørelse (CIRIUS 2008) 1 viser, at antallet af internationale studerende, der afslutter en hel uddannelse i Danmark, er vokset fra godt 500 i 2001 til i 2006 svarende til omkring 3 pct. af samtlige studerende, der afsluttede en kort, mellemlang, bachelor eller lang uddannelse i En ikke ubetydelig andel i en tid, hvor en række fagområder oplever mangel på nye, kvalificerede medarbejdere, og hvor tiltrækning af videnmedarbejdere i stigende omfang opfattes som et anliggende af central (national) betydning for de enkelte landes fortsatte økonomiske vækst. Følgelig er det vigtigt at få belyst, hvilke internationale studerende der er i Danmark og få svar på en række spørgsmål, som er centrale i forbindelse med muligheden for at udnytte den ressource, de internationale studerende er: - Hvilke internationale studerende kommer til Danmark? Hvordan er fordelingen på de forskellige uddannelsesretninger og -typer? - I hvilket omfang forbliver de internationale studerende i Danmark og er der nogle, der har større tilbøjelighed til at forblive i landet? 1 Notat fra CIRIUS Internationale studerendes efterfølgende beskæftigelse i Danmark, November

14 Indledning - Finder de internationale studerende, der bliver i Danmark, beskæftigelse på lige fod med deres danske studiekammerater? Denne rapport indeholder derfor en analyse af internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark. Definitionen af internationale studerende følger CIRIUS (2008a, 2008b) 2, og der tages udgangspunkt i de internationale studerende, der var indskrevet på videregående uddannelser i perioden Når der efterfølgende stilles skarpt på studerende med endt uddannelse, ses der dog kun på de internationale studerende, som var indskrevet i perioden , og som ikke var indskrevet i perioden Rapporten er struktureret på følgende måde: I afsnit 2 beskrives definitionen og populationen af internationale studerende. Sammensætningen over tid fra studieåret 1996/97 til 2006/07 på uddannelsesretning og -længde sammenlignes med den tilsvarende blandt danske studerende. I afsnit 3 sammenholdes internationale studerende med danske studerende på alder, køn, nationalitet (for indvandrere), civilstatus, børn, og arbejde under studier. I afsnit 4 sammenlignes internationale studerende, som bliver i Danmark 2 år efter endt uddannelse, med dem som er genudvandret. I samme afsnit undersøges danske og internationale studerendes beskæftigelsessituation 2 år efter ophør på uddannelsen. Endelig indeholder et appendiks uddybende tabeller. 2 En international studerende er karakteriseret ved at vedkommende flytter til Danmark for at studere. CIRIUS 2008a (se fodnote 1). CIRIUS 2008b: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2006/07, august

15 Datagrundlag 2 Datagrundlag I dette afsnit gennemgås datagrundlaget for analysen af internationale studerende. Som med megen statistik på internationale vandringer er der også problemer i opgørelserne af internationale studerende. Det første problem udgøres af selve vandringen. Bliver den overhovedet registreret? I den nærværende analyse anvendes Danmarks Statistiks registre, 3 som indeholder alle individer indskrevet på en ordinær uddannelse pr. 1. oktober hvert år. Denne statistik er ikke 100 pct. dækkende, idet den medfører en overrepræsentation af lange ophold i forhold til korte ophold. Det skyldes, at det for det første kræves, at individer skal registreres som bosiddende i Danmark, og for det andet, at alle korte ophold, som ikke løber hen over den 1. oktober, er ude af statistikken. 4 Det andet problem, man støder på ved studier af indvandringer, er, at mange oplysninger om indvandrere kun er partielt til stede. Dette gælder f.eks., hvis ægtefællen/samleveren efterlades i hjemlandet. Resultatet bliver en vis skævhed i forhold til at sammenligne med danskere, for hvem der findes bredt dækkede data i registrene. 5 Det tredje problem er at skelne mellem de forskellige typer af indvandrere. OECD og CIRIUS diskuter begrebet internationale studerende, og vi lægger os her tæt op ad de definitioner, de anvender. Internationale studerende forstås i denne rapport som: Personer som flytter til Danmark med det formål at starte på en uddannelse. Datagrundlaget Datagrundlaget for studiet af internationale studerendes situation efter endt uddannelse er som nævnt ovenfor en række af offentlige registre. Anvendelsen af disse registre giver en stor fordel, idet der 3 Alternativt kan antallet af vandrere måles ved at se på antal opholdstilladelser, der gives til studier i Danmark. Denne statistik lider kraftigt under, at opholdstilladelserne dels ikke nødvendigvis udnyttes og dels ikke behøver at være dækkende for opholdets egentlige karakter. Som tredje kilde kan uddannelsesstederne bidrage med oplysninger. Enten gennem spørgeskemaer eller anden statistik. F.eks. har CIRIUS (se fodnote 2) anvendt registreringer af studerende gennem internationaliseringstaxameteret, som giver uddannelsesinstitutionerne penge i forbindelse med udvekslingsstuderende. Ordningen er imidlertid ikke udbredt til alle institutioner, og denne datakilde indeholder desuden kun få supplerende oplysninger om de studerende. 4 Færdiggøres uddannelsen i løbet af året, er den dog med i opgørelsen. 5 Danskere kan også have forbindelser i udlandet, som ikke er registreret, men det problem må siges at være stort set uden betydning for denne analyse. 13

16 Datagrundlag herved opnås en række oplysninger om de individer, vi ønsker at belyse: Registrene for uddannelser indeholder oplysninger om antallet af studerende indskrevet ved ordinære uddannelser i Danmark, herunder dato for påbegyndelse af igangværende uddannelse, afslutningstidspunkt for højeste fuldførte uddannelse og en klassifikation af uddannelserne. Uddannelsesregistrene indeholder derimod ikke oplysninger om de studerendes vandringer. Disse kan imidlertid findes i vandringsregistret, som indeholder oplysninger om ind- og udvandringer afgivet af personer i forbindelse med flyttemeddelelser på folkeregistret. Dertil kommer, at analysen trækker på den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik, indkomstskatteregistret og befolkningsregistret, hvor sidstnævnte kæder personer, som har fælles adresse og/eller familiære relationer, sammen. Da individerne optræder i registrene med deres (anonymiserede) cpr-nr., er det muligt at kæde oplysninger i registrene sammen og danne et rimeligt præcist billede af de internationale studerendes uddannelse, vandringsadfærd og beskæftigelsessituation fordelt på en række demografiske og økonomiske karakteristika. Der er imidlertid også ulemper ved at anvende registre. For det første kan analysen kun medtage de personer, som rent faktisk er registreret. Dette lyder selvindlysende, men f.eks. vil kortere ophold ikke kræve, at personer oplyser om deres ophold, hvorfor en del personer kan studere i Danmark uden at optræde i registrene. For det andet er de registrerede oplysninger ofte meget ufleksible. Vi ønsker at definere internationale studerende som værende personer, der vandrer til Danmark med det formål at studere, jf. ovenfor. Imidlertid fremgår formålet med vandringen ikke af registret. Det er derfor nødvendigt at udvælge populationen så præcist, at den i hovedtræk rammer den ønskede ved hjælp af de oplysninger, der foreligger i registrene. Afgrænsningen af de internationale studerende er sket ud fra følgende kriterier: 1. De studerende skal være registeret som værende i gang med en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse. I denne sammenhæng regnes også ph.d.-uddannelsen som en videregående uddannelse. Studerende på uddannelser indenfor forsvaret ekskluderes. Denne gruppe tiltrækker meget få 14

17 Datagrundlag internationale studerende (2 og 5 personer i studieårene 1996/97 og 2006/07 henholdsvis). 2. Kun studerende, der har fået et cpr-nr. i Danmark, medregnes. Det betyder, at studerende, der kun har været på et kort ophold i Danmark, ikke nødvendigvis er med i analysen. Dette afhænger af, om disse studerende har henvendt sig på folkeregistret. 3. Personen skal være indvandret i forbindelse med påbegyndelsen af uddannelsen 6 og opholdet i udlandet, som går forud for indvandringen, skal være af længerevarende karakter. Formålet hermed er, at der fortrinsvis optræder personer, som er indvandret med det formål at studere. Derfor sættes det som krav, at indvandringen højst må være sket 365 dage før påbegyndelse af studiet, og at opholdet i udlandet, som går forud for studiestart, skal være på mindst 730 dage. Kravet tilgodeser, at internationale studerende skal/kan bruge tid til at finde fodfæste inden/efter starten, og kravet er identisk med CIRIUS (2008a). 7 Det sikres også at udlandsopholdet ikke har midlertidig karakter. Dermed medregnes personer, der er indvandret som børn, ikke i analysen, med mindre de har opholdt sig mere end 2 år i udlandet før studiestart. 4. Personen skal være indvandrer, dvs. personer som er født i udlandet af forældre, som er udenlandske statsborgere eller selv født i udlandet. En del af disse indvandrere har faktisk dansk statsborgerskab. Når disse medtages i analysen, skyldes det, at disse migrerer for at starte på en uddannelse i Danmark, samtidig med at deres tilknytning til udlandet må anses for at være forholdsvis stor. 6 Det skal være indvandring i forbindelse med en igangværende uddannelse. Indvandrere, som indvandrer for at påbegynde én uddannelse men afbryder den og påbegynder en anden uddannelse, vil ikke opfylde kriteriet. Undtagelsen er indvandrere, som påbegynder en bacheloruddannelse og forsætter på den tilsvarende kandidatuddannelse. Disse vil stadig indgå som internationale studerende i den nærværende analyse. 7 Overensstemmelsen er ikke 100 procent. CIRIUS anvender helårsberegning, mens der her er anvendt dags beregning. Afrundingen er dermed ikke den samme (se fodnote 2). 15

18 Datagrundlag TABEL 2.1 STUDERENDE MED INDVANDRERBAGGRUND VED VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Statistikbanken Registre ekskl. Ph.D Registre inkl. Ph.D. forskere International e studerende ekskl. Ph.D International e studerende inkl. Ph.D Anm.: Året 1997 angiver studieåret 1996/97 osv. Egne beregninger og statistikbanken. I TABEL 2.1 ses antallet af studerende med indvandrerbaggrund ved de videregående uddannelser som opgjort af Danmarks Statistiks statistikbank i øverste række. I studieåret 1996/97 var antallet stigende til i studieåret 2006/07. Til sammenligning findes studerende med indvandrerbaggrund fra registrene, som er anvendt i analysen, i de efterfølgende rækker. Da statistikbanken ikke indeholder forskerstuderende (ph.d.), sammenlignes med og uden forskere. Der er stort set tale om det samme antal studerende med indvandrerbaggrund. 8 Endelig ses i de to sidste rækker, at de internationale studerende udgør mellem 25 og 34 pct. af de studerende med indvandrerbaggrund. 9 Som illustration for definitionen af internationale studerende anvendes studieåret 2006/07. Af de studerende med indvandrerbaggrund (jf. TABEL 2.1) mistes 544 som følge af kravet om at en indvandringshændelse skal være observeret i vandringsregistret, eller ved at personen uddannes indenfor forsvaret. Hermed er antallet Af disse er tiden mellem tidspunkterne for start på uddannelse og indvandring gengivet i FIGUR 2.1. Det ses tydeligt, at det mest almindelige er at indvandre tæt på studiestart, 0-1 år før, idet dette gælder næsten 25 pct. af alle. En mindre andel indvandrer 0-1 år 8 En grund hertil kan være, at personer med uoplyst herkomst klassificeres i statistikbanken som danskere. I registrene er der kun klassificeret efter indvandrerbaggrund, dvs. om personen er født i udlandet af ikke danske forældre. Men antallet af personen med uoplyst herkomst er ganske lille. 9 Udover kravet, at indvandringen skal ske i forbindelse med studiestart og at det forudgående udlandsophold skal være længere varende, forsvinder omkring 500 studerende, fordi de ikke har registreret nogen indvandringsdato, på trods af at de er klassificeret som indvandrere i registret. Disse udelades af analysen. En mulig årsag er, at indvandringsdato kun haves fra 1973, og at de indvandrede før I så fald er de alligevel ikke internationale studerende ud fra den definition, der anvendes her. 16

19 Datagrundlag efter studiestart, ca. 12 pct. De resterende ligger hovedsageligt mere end 1 år før påbegyndelsen, mens en meget lille del (officielt) indvandrer, efter at uddannelsen er påbegyndt. FIGUR 2.1 INDVANDRINGSTIDSPUNKT I FORHOLD TIL PÅBEGYNDELSE AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, ÅR Procent Procent Anm.: Studerende ved en videregående uddannelse i studieåret 2006/07. Den vandrette akse angiver antal år efter uddannelsesstart at indvandringen fandt sted. For eksempel svarer søjlen for -2 til andelen af personer, som indvandrede 1-2 år før påbegyndelsen af den videregående uddannelse. Denne udvælgelse skærer yderligere personer, som indvandrede mere end et år før studiestart, væk. Dermed er antallet af kandidater Af disse har 1081 været i Danmark mindst én gang tidligere end i forbindelse med studiestarten og dermed er det muligt at fastslå længden af opholdet i udlandet. 17

20 Datagrundlag FIGUR 2.2 LÆNGDEN AF UDLANDSOPHOLD, SOM GÅR FORUD FOR STUDIESTART. Procent Procent Anm.: Studerende ved en videregående uddannelse i studieåret 2006/07. Den vandrette akse angiver antal år i udlandet. For eksempel svarer søjlen for 2 til andelen af personer, som havde et udlandsophold på mellem 0-2 år. I FIGUR 2.2 er længden for disse angivet. Her ses det at 70 pct. havde et kort ophold under 2 år. Når disse tages ud fås de 7074 personer, som er klassificeret internationale studerende i TABEL 2.1. Populationen ovenfor kan delvis sammenlignes med populationerne fra CIRIUS (se fodnote 2). Antallet af internationale studerende i den nærværende analyse ligger en anelse under antallet fra CIRIUS. Forskellen skyldes hovedsageligt, at personer med korte udlandsophold forud for påbegyndelse af den videregående uddannelse i Danmark er ekskluderet i denne analyse, og i mindre udstrækning at der kan opstå afrundingsfejl pga. forskelle i, hvilke enheder et år før studiestart beregnes. Der findes også andre måder at få uddannelser end gennem en hel ordinær (videregående) uddannelse. Eksempelvis er det muligt at følge en videregående uddannelse i et kursusforløb, som f.eks. MBAuddannelsen. Ved hjælp af kursistregisteret og vandringsregistret i Danmark Statistik er det muligt at identificere indvandrede studerende, som tager en videregående uddannelse via kurser. I alt er der studerende med indvandrerbaggrund, som har taget et kursus inden for de videregående uddannelser i den her belyste periode. Ved at sammenkæde oplysningen om kursusstart for det 18

21 Datagrundlag første kursus, som den studerende deltog i, med indvandringstidspunktet fås kun 244 internationale studerende. Dermed er de fleste kursister med indvandrerbaggrund ikke internationale studerende, som begrebet defineres i denne rapport. Mange kursusuddannelser er da også tilrettelagt for personer med et job ved siden af, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at der går længere tid, inden personer med indvandrerbaggrund påbegynder et kursusforløb. Som følge af det meget knappe materiale er det valgt at se bort fra denne gruppe i det efterfølgende. Internationale studerende på uddannelseslængde og -retning Valg af uddannelseslængde og -retning over tid for de internationale studerende sammenlignes med de danske studerende i de følgende tabeller. Antallet af internationale studerende blev mere end tredoblet i løbet af perioden 1997 til 2007 (jf. TABEL 2.2). TABEL 2.2 DANSKE OG INTERNATIONALE STUDERENDE FORDELT PÅ UDDANNELSESLÆNGDE Internationale studerende Danske studerende KVU Personer Pct. 8,8 13,5 7,9 7,3 MVU Personer Pct. 34,0 15,7 35,6 35,3 Bachelor Personer Pct. 17,3 25,8 21,7 29,4 LVU Personer Pct. 34,0 40,4 32,6 25,8 Ph.D. Personer Pct. 5,9 4,6 2,3 2,2 I alt Personer Anm.: 1997 referer til studieåret 1996/97 osv. KVU star for kortere videregående uddannelse og svarer til erhvervsakademiuddannelser. MVU er mellemlange videregående uddannelser og svarer til professionsbacheloruddannelsen. LVU er lange videregående uddannelser og svarer til kandidat uddannelsen på universitet eller lignende. Alle uddannelser havde en forøget tilgang af studerende, men ikke alle havde den samme tilgang. Det betyder, at andelen på 19

22 Datagrundlag mellemlange uddannelser 10 faldt fra 34,0 pct. til 15,7 pct. på trods af næsten en fordobling i antallet af internationale studerende. Specielt korte videregående uddannelser 11, bachelor og i mindre grad de lange videregående uddannelser oplevede både en absolut og en relativ fremgang. I studieåret 1996/97 var fordelingen af danske og internationale studerende ikke meget forskellig. Der var en lidt større andel af ph.d.- studerende og studerende på lange videregående uddannelser hos de internationale studerende. Frem til studieåret 2006/07 er der imidlertid sket en forskydning af de studerende. Der er en større andel af internationale studerende, som findes på de lange videregående uddannelser, mens andelen er faldet for danskerne. Specielt fremstår faldet hos de lange uddannelser, når det bemærkes, at der er langt flere på bachelor uddannelsen, som stadig hovedsageligt er forberedende til den lange videregående uddannelse i Danmark. Dette fald skyldes, at ikke alle uddannelsesretninger i starten af perioden var overgået til bachelor-uddannelser. En anden af grundene er naturligvis, at en langt større del af de danske studerende selv tager ud for at studere. 12 Antallet af og fordelingen på retning for internationale og danske studerende er gengivet i TABEL 2.3. Alle retninger har forøget antallet af internationale studerende absolut set, men kun samfundsvidenskab har haft en fremgang i det relative antal af internationale studerende. Denne relative fremgang er sket på bekostning af især humaniora og sundhed. For det tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er der tale om en situation, der er tæt på status quo, dvs. mere end en tredobling i antallet af internationale studerende, men en nogenlunde ensartet andel. 10 Mellemlange uddannelser er en gruppe af uddannelser med typisk længde af 3-4 år. I 2008 var de mest typiske uddannelser: Pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver, bygningskonstruktør, og fysioterapeut (kilde: 11 Korte videregående uddannelser er en gruppe af uddannelser med typisk længde af 2 år. I 2008 var de mest typiske uddannelser: Markedsføringsøkonom, finansøkonom, multimediedesigner, IT, designteknolog, og politi (kilde: 12 Dette er i hvert fald tilfældet for størstedelen af den belyste periode. 20

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER Kolofon Projektleder: Susanne Brandenborg Boeck, Forum for Business

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er

Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er Indhold Arbejdsmarkedet efter endt uddannelse for ph.d.er... 1 Forord... 2 Introduktion... 3 Del I: Ph.d.ernes

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK

ÖRESUNDSPERSPEKTIV NR 5 JUNI 2015 TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK TERMINSAFGIFTER SVENSKE STUDERENDE GIVER OVERSKUD FOR DANMARK 1 Öresundsperspektiv är Öresundskomiteens serie av rapporter, analyser och PM. Öresundsperspektiv ger ett fördjupande perspektiv på en aktuell

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE

SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDE - De samfundsøkonomiske konsekvenser ved internationale studerende på danske uddannelser fra 1996 til 2012 Samfundsøkonomisk analyse af internationale

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere