Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse
|
|
- Alma Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport September Analyse af internationale studerende i Danmark - beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen September 2009
2 Analyse af internationale studerende i Danmark beskæftigelsessituationen efter endt uddannelse 26. august 2009 Forfattere: Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Projektleder: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorøkonom, ph.d., rhj.cebr@cbs.dk CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for Forum for Business Education som en del af en puljebevilling fra den centrale pulje for en særlig beskæftigelsesindsats under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatternes ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos Forum for Business Education eller Arbejdsmarkedsstyrelsen.
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Opgaven... 3 Sammenfatning Indledning Datagrundlag Beskrivende statistik Status 2 år efter Konklusion Appendiks A
4 Indholdsfortegnelse 2
5 Opgaven Opgaven Centre for Economic and Business Research har i perioden februar august 2009 gennemført en analyse af internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark for Forum for Business Education som en del af en bevilling fra den centrale pulje for en særlig beskæftigelsesindsats under Arbejdsmarkedsstyrelsen. Opgaven har bestået i at beskrive såvel antallet af internationale studerende i Danmark samt disses sammensætning og vandringsadfærd efter ophør på uddannelsen. Endvidere er de internationale studerendes beskæftigelsessituation efter endt uddannelse blevet belyst. Undervejs i projektet har såvel forskere på CEBR samt en referencegruppe under Forum for Business Education givet kommentarer og forslag til arbejdet. Forfatterne vil gerne sige alle mange tak herfor. Frederiksberg, d. 26 august
6 Sammenfatning Sammenfatning De videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder har en fælles interesse i at tiltrække og fastholde internationale studerende og forskere. Interessen udspringer i en række forhold. For det første et ønske om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark som led i at imødegå flaskehalsproblemer for medarbejdere med videregående uddannelser. For det andet et ønske om at tiltrække de klogeste hoveder, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt vidensamfund. For det tredje for at kunne afspejle og begå sig i en stadigt mere forbundet og kulturelt mangfoldig international videnøkonomi. På den baggrund udgør internationale studerende i Danmark en særdeles interessant, let(tere) tilgængelig og indtil nu overset ressource. Denne rapport indeholder derfor en analyse af internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark med henblik på at få svar på en række spørgsmål: 1. Hvilke internationale studerende kommer til Danmark? Hvordan er fordelingen på de forskellige uddannelsesretninger og -typer? 2. I hvilket omfang forbliver de internationale studerende i Danmark og er der nogle, der har større tilbøjelighed til at forblive i landet? 3. Finder de internationale studerende, der bliver i Danmark, beskæftigelse på lige fod med deres danske studiekammerater? Afgrænsningen af de internationale studerende sker ud fra følgende kriterier: 1. De studerende skal være registeret som værende i gang med en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse. I denne sammenhæng regnes også ph.d.-uddannelsen som en videregående uddannelse. Forsvarets uddannelser udelades, da meget få internationale studerende vælger denne retning. 2. Kun studerende, der har fået et cpr-nr. i Danmark, medregnes. Det betyder, at studerende, der kun har været på et kort ophold i Danmark, ikke nødvendigvis er med i analysen. Dette 4
7 Sammenfatning afhænger af, om disse studerende har henvendt sig på folkeregistret. 3. Personen skal være indvandret i forbindelse med påbegyndelsen af uddannelsen fra et længerevarende udlandsophold. Derfor sættes det som krav, at indvandringen højst må være sket 365 dage før påbegyndelse af studiet og at det forudgående udlandsophold skal være af mindst 730 dage. Dermed medregnes personer, der er indvandret som børn, ikke i analysen. 4. Personen skal være indvandrer, dvs. personer som er født i udlandet af forældre, som er udenlandske statsborgere eller selv født i udlandet. En del af disse indvandrere har faktisk dansk statsborgerskab. Når disse medtages i analysen, skyldes det, at disse migrerer for at starte på en uddannelse i Danmark, samtidig med at deres tilknytning til udlandet må anses for at være forholdsvis stor. Antallet af internationale studerende i henhold til denne definition blev mere end tredoblet i løbet af perioden 1997 til 2007, jf. SAMMENFATNINGSTABEL 1 nedenfor. Alle uddannelsesretninger havde absolut tilgang af internationale studerende, men ikke alle havde den samme tilgang. Det betyder, at andelen på mellemlange uddannelser faldt fra 34,0 pct. til 15,7 pct. på trods af næsten en fordobling i antallet af internationale studerende. Specielt korte videregående uddannelser, bachelor og i mindre grad de lange videregående uddannelser oplevede både en absolut og en relativ fremgang. Det er dog samlet set klart, at internationale studerende er overrepræsenteret på især universitetsuddannelserne. Sammensætningen er noget anderledes mellem internationale og danske studerende. Der er en langt større andel af de danske studerende, som læser humaniora, mens de internationale studerende til gengæld er overrepræsenteret på sundhedsuddannelserne og de tekniske uddannelser i 1996/97, jf. SAMMENFATNINGSTABEL 2 nedenfor. Der har været en vis forskydning over tid, der samlet har resulteret i, at de internationale studerende i 2006/07 var specielt overrepræsenteret på tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser. 5
8 Sammenfatning SAMMENFATNINGSTABEL 1 DANSKE OG INTERNATIONALE STUDERENDE FORDELT PÅ UDDANNELSESLÆNGDE Internationale studerende Danske studerende KVU Personer Pct. 8,8 13,5 7,9 7,3 MVU Personer Pct. 34,0 15,7 35,6 35,3 LVU Personer Pct. 17,3 25,8 21,7 29,4 Bachelor Personer Pct. 34,0 40,4 32,6 25,8 Forsker Personer Pct. 5,9 4,6 2,3 2,2 I alt Anm.: 1997 referer til studieåret 1996/97 osv. SAMMENFATNINGSTABEL 2 DANSKE OG INTERNATIONALE STUDERENDE FORDELT PÅ UDDANNELSESRETNING Internationale studerende Danske studerende Humaniora Personer Pct. 18,1 15,7 40,5 40,6 Naturvidenskabelig Personer Pct. 5,8 6,5 7,7 6,9 Samfundsvidenskabelig Personer Pct. 20,0 30,9 23,4 24,8 Tekniske Personer Pct. 29,3 29,9 15,9 14,5 Sundhed Personer Pct. 26,9 16,9 12,6 13,1 I alt Personer Anm.: 1997 referer til studieåret 1996/97 osv. Fordelingen af de internationale studerende på de enkelte uddannelser ligner i nogen grad den for danske studerende. SAMMENFATNINGSTABEL 3 viser således de 15 mest forekommende uddannelser for internationale studerende. Der er i høj grad tale om 6
9 Sammenfatning mange af de uddannelser, hvor der også er mange danske studerende, men der er f.eks. også teknisk ph.d.-studerende imellem. SAMMENFATNINGSTABEL 3 DE 15 MEST FOREKOMMENDE UDDANNELSER BLANDT INTERNATIONALE STUDERENDE Uddannelse Sygeplejerske 11,6 Cand.merc. 8,0 Civilingeniør 4,7 Bygningskonstruktør 4,6 Læge, kand. 3,4 Pædagog 3,0 Psykologi 2,7 IT, civilingeniør 2,7 Datamatiker 2,6 Teknik, ph.d. 2,4 Markedsføringsøkonom 2,4 Fysioterapeut 2,4 Elektronik-IT, diplomingeniør 2,1 Elektro, civilingeniør 1,9 Markedsøkonom 1,8 Anm.: Pct. Internationale studerende med en afsluttet uddannelse Tallene i tabellen angiver den procentuelle andel af alle internationale studerende. En anden måde at få indsigt i, hvor internationalisering af uddannelserne er størst, er at rangere uddannelserne efter, hvor stor en andel af alle studerende, som er internationale studerende. Dette er gjort i SAMMENFATNINGSTABEL 4 nedenfor. Som det også blev antydet ovenfor, er der mange tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser imellem, særligt er der mange internationale studerende på uddannelser som civilingeniør, HA, samfundsfag, og mejeritekniker. 7
10 Sammenfatning SAMMENFATNINGSTABEL 4 UDDANNELSER MED STØRST ANDEL AF INTERNATIONALE STUDERENDE Udannelse IT, civilingeniør 48,8 HA international business 37,3 Samfundsv. kombination, kand. 29,6 Elektro, civilingeniør 18,6 Mejeritekniker 16,4 Designer, grundudd. 16,3 Kemi, civilingeniør 13,7 Anlæg, civilingeniør 10,2 Teknik, ph.d. 10,1 Klassisk, pædagogisk 10,1 ANM.: Pct. Internationale studerende med en afsluttet uddannelse Der skal mindst være 100 studerende med afsluttet uddannelsen, for at den medregnes. Genudvandringstilbøjeligheden for internationale studerende inden for de første to år efter ophør på uddannelsen er i alt 67 pct. set over hele den belyste periode. Når der opdeles på demografiske karakteristika, er det tydeligt, at især yngre personer, nordiske statsborgere, enlige samt personer, der ikke har arbejde under studiet, har en overtilbøjelighed til at genudvandre, jf. SAMMENFATNINGSTABEL 5 nedenfor. Udviklingen over tid forekommer overraskende, idet en svag tendens til øget udrejse fra 68,4 pct. i 1997 til 73,0 pct. i 2004 kan observeres. Dette virker specielt overraskende, da perioden er karakteriseret ved ret gode økonomiske konjunkturer. En mulig forklaring er, at der generelt har været en stigende tendens blandt unge studerende til at tage en del af deres uddannelse i udlandet, uden dog at dette på noget tidspunkt har skyldtes en intention om at forblive i studielandet. Såfremt disse personer udgør en større og større andel af de internationale studerende, vil det påvirke udrejsetilbøjeligheden opad over tid. 8
11 Sammenfatning SAMMENFATNINGSTABEL 5 TILBØJELIGHED TIL GENUDVANDRING, DEMOGRAFISKE KARAKTERISTIKA, PCT. Kategori Inddeling Genudvandret efter 2 år Alder , , , , ,0 Køn Mand 70,0 Kvinde 69,0 Nationalitet Dansk 46,4 Nordisk 77,0 EU/EØS 64,1 Ikke-EU/EØS 60,7 Børn Nej 70,9 Ja 60,7 Civilstatus Enlig 75,9 Gift 55,5 Samboende 61,3 Ægtefælle* Dansk 47,6 Ikke Dansk 64,2 Arbejde under studier Nej 75,4 Ja 56,2 Endt uddannelse , , , , , , , ,0 Antal observationer 6178 Anm.: * Kun blandt gifte og samboende.internationale studerende med end afsluttet uddannelse Beskæftigelsesfrekvensen blandt internationale studerende, der er forblevet i Danmark i to år efter ophør på uddannelsen, og som ikke fortsat er studerende, er på 63 pct., jf. SAMMENFATNINGSTABEL 6 nedenfor. Dette tal er noget lavere end for danske studerende, idet det blandt denne gruppe er 89 pct., der er i beskæftigelse. Tabellen viser desuden, at internationale studerende på humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser har haft bedre beskæftigelsesmuligheder end gennemsnittet. 9
12 Sammenfatning SAMMENFATNINGSTABEL 6 BESKÆFTIGELSESANDELE 2 ÅR EFTER OPHØR AF UDDANNELSE FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU OG -RETNING, PCT. Internationale Danske studerende studerende Uddannelse KVU 53,2 88,0 MVU 72,7 90,8 Bachelor 45,6 80,0 LVU 59,9 88,8 Forsker 67,5 93,4 Retning Humaniora 67,3 87,3 Naturvidenskab 62,4 86,0 Samfundsvidenskab 52,9 89,7 Teknisk 58,1 90,5 Sundhed 77,4 92,8 I alt 62,6 89,1 Antal observationer
13 Indledning 1 Indledning De videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder har en fælles interesse i at tiltrække og fastholde internationale studerende og forskere. Interessen udspringer i en række forhold. For det første et ønske om at skaffe velkvalificeret arbejdskraft til Danmark som led i at imødegå flaskehalsproblemer for medarbejdere med videregående uddannelser. For det andet et ønske om at tiltrække de klogeste hoveder, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt vidensamfund. For det tredje for at kunne afspejle og begå sig i en stadigt mere forbundet og kulturelt mangfoldig international videnøkonomi. På den baggrund udgør internationale studerende i Danmark en særdeles interessant, let(tere) tilgængelig og indtil nu overset ressource. Den seneste opgørelse (CIRIUS 2008) 1 viser, at antallet af internationale studerende, der afslutter en hel uddannelse i Danmark, er vokset fra godt 500 i 2001 til i 2006 svarende til omkring 3 pct. af samtlige studerende, der afsluttede en kort, mellemlang, bachelor eller lang uddannelse i En ikke ubetydelig andel i en tid, hvor en række fagområder oplever mangel på nye, kvalificerede medarbejdere, og hvor tiltrækning af videnmedarbejdere i stigende omfang opfattes som et anliggende af central (national) betydning for de enkelte landes fortsatte økonomiske vækst. Følgelig er det vigtigt at få belyst, hvilke internationale studerende der er i Danmark og få svar på en række spørgsmål, som er centrale i forbindelse med muligheden for at udnytte den ressource, de internationale studerende er: - Hvilke internationale studerende kommer til Danmark? Hvordan er fordelingen på de forskellige uddannelsesretninger og -typer? - I hvilket omfang forbliver de internationale studerende i Danmark og er der nogle, der har større tilbøjelighed til at forblive i landet? 1 Notat fra CIRIUS Internationale studerendes efterfølgende beskæftigelse i Danmark, November
14 Indledning - Finder de internationale studerende, der bliver i Danmark, beskæftigelse på lige fod med deres danske studiekammerater? Denne rapport indeholder derfor en analyse af internationale studerende på videregående uddannelser i Danmark. Definitionen af internationale studerende følger CIRIUS (2008a, 2008b) 2, og der tages udgangspunkt i de internationale studerende, der var indskrevet på videregående uddannelser i perioden Når der efterfølgende stilles skarpt på studerende med endt uddannelse, ses der dog kun på de internationale studerende, som var indskrevet i perioden , og som ikke var indskrevet i perioden Rapporten er struktureret på følgende måde: I afsnit 2 beskrives definitionen og populationen af internationale studerende. Sammensætningen over tid fra studieåret 1996/97 til 2006/07 på uddannelsesretning og -længde sammenlignes med den tilsvarende blandt danske studerende. I afsnit 3 sammenholdes internationale studerende med danske studerende på alder, køn, nationalitet (for indvandrere), civilstatus, børn, og arbejde under studier. I afsnit 4 sammenlignes internationale studerende, som bliver i Danmark 2 år efter endt uddannelse, med dem som er genudvandret. I samme afsnit undersøges danske og internationale studerendes beskæftigelsessituation 2 år efter ophør på uddannelsen. Endelig indeholder et appendiks uddybende tabeller. 2 En international studerende er karakteriseret ved at vedkommende flytter til Danmark for at studere. CIRIUS 2008a (se fodnote 1). CIRIUS 2008b: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2006/07, august
15 Datagrundlag 2 Datagrundlag I dette afsnit gennemgås datagrundlaget for analysen af internationale studerende. Som med megen statistik på internationale vandringer er der også problemer i opgørelserne af internationale studerende. Det første problem udgøres af selve vandringen. Bliver den overhovedet registreret? I den nærværende analyse anvendes Danmarks Statistiks registre, 3 som indeholder alle individer indskrevet på en ordinær uddannelse pr. 1. oktober hvert år. Denne statistik er ikke 100 pct. dækkende, idet den medfører en overrepræsentation af lange ophold i forhold til korte ophold. Det skyldes, at det for det første kræves, at individer skal registreres som bosiddende i Danmark, og for det andet, at alle korte ophold, som ikke løber hen over den 1. oktober, er ude af statistikken. 4 Det andet problem, man støder på ved studier af indvandringer, er, at mange oplysninger om indvandrere kun er partielt til stede. Dette gælder f.eks., hvis ægtefællen/samleveren efterlades i hjemlandet. Resultatet bliver en vis skævhed i forhold til at sammenligne med danskere, for hvem der findes bredt dækkede data i registrene. 5 Det tredje problem er at skelne mellem de forskellige typer af indvandrere. OECD og CIRIUS diskuter begrebet internationale studerende, og vi lægger os her tæt op ad de definitioner, de anvender. Internationale studerende forstås i denne rapport som: Personer som flytter til Danmark med det formål at starte på en uddannelse. Datagrundlaget Datagrundlaget for studiet af internationale studerendes situation efter endt uddannelse er som nævnt ovenfor en række af offentlige registre. Anvendelsen af disse registre giver en stor fordel, idet der 3 Alternativt kan antallet af vandrere måles ved at se på antal opholdstilladelser, der gives til studier i Danmark. Denne statistik lider kraftigt under, at opholdstilladelserne dels ikke nødvendigvis udnyttes og dels ikke behøver at være dækkende for opholdets egentlige karakter. Som tredje kilde kan uddannelsesstederne bidrage med oplysninger. Enten gennem spørgeskemaer eller anden statistik. F.eks. har CIRIUS (se fodnote 2) anvendt registreringer af studerende gennem internationaliseringstaxameteret, som giver uddannelsesinstitutionerne penge i forbindelse med udvekslingsstuderende. Ordningen er imidlertid ikke udbredt til alle institutioner, og denne datakilde indeholder desuden kun få supplerende oplysninger om de studerende. 4 Færdiggøres uddannelsen i løbet af året, er den dog med i opgørelsen. 5 Danskere kan også have forbindelser i udlandet, som ikke er registreret, men det problem må siges at være stort set uden betydning for denne analyse. 13
16 Datagrundlag herved opnås en række oplysninger om de individer, vi ønsker at belyse: Registrene for uddannelser indeholder oplysninger om antallet af studerende indskrevet ved ordinære uddannelser i Danmark, herunder dato for påbegyndelse af igangværende uddannelse, afslutningstidspunkt for højeste fuldførte uddannelse og en klassifikation af uddannelserne. Uddannelsesregistrene indeholder derimod ikke oplysninger om de studerendes vandringer. Disse kan imidlertid findes i vandringsregistret, som indeholder oplysninger om ind- og udvandringer afgivet af personer i forbindelse med flyttemeddelelser på folkeregistret. Dertil kommer, at analysen trækker på den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik, indkomstskatteregistret og befolkningsregistret, hvor sidstnævnte kæder personer, som har fælles adresse og/eller familiære relationer, sammen. Da individerne optræder i registrene med deres (anonymiserede) cpr-nr., er det muligt at kæde oplysninger i registrene sammen og danne et rimeligt præcist billede af de internationale studerendes uddannelse, vandringsadfærd og beskæftigelsessituation fordelt på en række demografiske og økonomiske karakteristika. Der er imidlertid også ulemper ved at anvende registre. For det første kan analysen kun medtage de personer, som rent faktisk er registreret. Dette lyder selvindlysende, men f.eks. vil kortere ophold ikke kræve, at personer oplyser om deres ophold, hvorfor en del personer kan studere i Danmark uden at optræde i registrene. For det andet er de registrerede oplysninger ofte meget ufleksible. Vi ønsker at definere internationale studerende som værende personer, der vandrer til Danmark med det formål at studere, jf. ovenfor. Imidlertid fremgår formålet med vandringen ikke af registret. Det er derfor nødvendigt at udvælge populationen så præcist, at den i hovedtræk rammer den ønskede ved hjælp af de oplysninger, der foreligger i registrene. Afgrænsningen af de internationale studerende er sket ud fra følgende kriterier: 1. De studerende skal være registeret som værende i gang med en videregående (kort, mellemlang eller lang) uddannelse. I denne sammenhæng regnes også ph.d.-uddannelsen som en videregående uddannelse. Studerende på uddannelser indenfor forsvaret ekskluderes. Denne gruppe tiltrækker meget få 14
17 Datagrundlag internationale studerende (2 og 5 personer i studieårene 1996/97 og 2006/07 henholdsvis). 2. Kun studerende, der har fået et cpr-nr. i Danmark, medregnes. Det betyder, at studerende, der kun har været på et kort ophold i Danmark, ikke nødvendigvis er med i analysen. Dette afhænger af, om disse studerende har henvendt sig på folkeregistret. 3. Personen skal være indvandret i forbindelse med påbegyndelsen af uddannelsen 6 og opholdet i udlandet, som går forud for indvandringen, skal være af længerevarende karakter. Formålet hermed er, at der fortrinsvis optræder personer, som er indvandret med det formål at studere. Derfor sættes det som krav, at indvandringen højst må være sket 365 dage før påbegyndelse af studiet, og at opholdet i udlandet, som går forud for studiestart, skal være på mindst 730 dage. Kravet tilgodeser, at internationale studerende skal/kan bruge tid til at finde fodfæste inden/efter starten, og kravet er identisk med CIRIUS (2008a). 7 Det sikres også at udlandsopholdet ikke har midlertidig karakter. Dermed medregnes personer, der er indvandret som børn, ikke i analysen, med mindre de har opholdt sig mere end 2 år i udlandet før studiestart. 4. Personen skal være indvandrer, dvs. personer som er født i udlandet af forældre, som er udenlandske statsborgere eller selv født i udlandet. En del af disse indvandrere har faktisk dansk statsborgerskab. Når disse medtages i analysen, skyldes det, at disse migrerer for at starte på en uddannelse i Danmark, samtidig med at deres tilknytning til udlandet må anses for at være forholdsvis stor. 6 Det skal være indvandring i forbindelse med en igangværende uddannelse. Indvandrere, som indvandrer for at påbegynde én uddannelse men afbryder den og påbegynder en anden uddannelse, vil ikke opfylde kriteriet. Undtagelsen er indvandrere, som påbegynder en bacheloruddannelse og forsætter på den tilsvarende kandidatuddannelse. Disse vil stadig indgå som internationale studerende i den nærværende analyse. 7 Overensstemmelsen er ikke 100 procent. CIRIUS anvender helårsberegning, mens der her er anvendt dags beregning. Afrundingen er dermed ikke den samme (se fodnote 2). 15
18 Datagrundlag TABEL 2.1 STUDERENDE MED INDVANDRERBAGGRUND VED VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Statistikbanken Registre ekskl. Ph.D Registre inkl. Ph.D. forskere International e studerende ekskl. Ph.D International e studerende inkl. Ph.D Anm.: Året 1997 angiver studieåret 1996/97 osv. Egne beregninger og statistikbanken. I TABEL 2.1 ses antallet af studerende med indvandrerbaggrund ved de videregående uddannelser som opgjort af Danmarks Statistiks statistikbank i øverste række. I studieåret 1996/97 var antallet stigende til i studieåret 2006/07. Til sammenligning findes studerende med indvandrerbaggrund fra registrene, som er anvendt i analysen, i de efterfølgende rækker. Da statistikbanken ikke indeholder forskerstuderende (ph.d.), sammenlignes med og uden forskere. Der er stort set tale om det samme antal studerende med indvandrerbaggrund. 8 Endelig ses i de to sidste rækker, at de internationale studerende udgør mellem 25 og 34 pct. af de studerende med indvandrerbaggrund. 9 Som illustration for definitionen af internationale studerende anvendes studieåret 2006/07. Af de studerende med indvandrerbaggrund (jf. TABEL 2.1) mistes 544 som følge af kravet om at en indvandringshændelse skal være observeret i vandringsregistret, eller ved at personen uddannes indenfor forsvaret. Hermed er antallet Af disse er tiden mellem tidspunkterne for start på uddannelse og indvandring gengivet i FIGUR 2.1. Det ses tydeligt, at det mest almindelige er at indvandre tæt på studiestart, 0-1 år før, idet dette gælder næsten 25 pct. af alle. En mindre andel indvandrer 0-1 år 8 En grund hertil kan være, at personer med uoplyst herkomst klassificeres i statistikbanken som danskere. I registrene er der kun klassificeret efter indvandrerbaggrund, dvs. om personen er født i udlandet af ikke danske forældre. Men antallet af personen med uoplyst herkomst er ganske lille. 9 Udover kravet, at indvandringen skal ske i forbindelse med studiestart og at det forudgående udlandsophold skal være længere varende, forsvinder omkring 500 studerende, fordi de ikke har registreret nogen indvandringsdato, på trods af at de er klassificeret som indvandrere i registret. Disse udelades af analysen. En mulig årsag er, at indvandringsdato kun haves fra 1973, og at de indvandrede før I så fald er de alligevel ikke internationale studerende ud fra den definition, der anvendes her. 16
19 Datagrundlag efter studiestart, ca. 12 pct. De resterende ligger hovedsageligt mere end 1 år før påbegyndelsen, mens en meget lille del (officielt) indvandrer, efter at uddannelsen er påbegyndt. FIGUR 2.1 INDVANDRINGSTIDSPUNKT I FORHOLD TIL PÅBEGYNDELSE AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, ÅR Procent Procent Anm.: Studerende ved en videregående uddannelse i studieåret 2006/07. Den vandrette akse angiver antal år efter uddannelsesstart at indvandringen fandt sted. For eksempel svarer søjlen for -2 til andelen af personer, som indvandrede 1-2 år før påbegyndelsen af den videregående uddannelse. Denne udvælgelse skærer yderligere personer, som indvandrede mere end et år før studiestart, væk. Dermed er antallet af kandidater Af disse har 1081 været i Danmark mindst én gang tidligere end i forbindelse med studiestarten og dermed er det muligt at fastslå længden af opholdet i udlandet. 17
20 Datagrundlag FIGUR 2.2 LÆNGDEN AF UDLANDSOPHOLD, SOM GÅR FORUD FOR STUDIESTART. Procent Procent Anm.: Studerende ved en videregående uddannelse i studieåret 2006/07. Den vandrette akse angiver antal år i udlandet. For eksempel svarer søjlen for 2 til andelen af personer, som havde et udlandsophold på mellem 0-2 år. I FIGUR 2.2 er længden for disse angivet. Her ses det at 70 pct. havde et kort ophold under 2 år. Når disse tages ud fås de 7074 personer, som er klassificeret internationale studerende i TABEL 2.1. Populationen ovenfor kan delvis sammenlignes med populationerne fra CIRIUS (se fodnote 2). Antallet af internationale studerende i den nærværende analyse ligger en anelse under antallet fra CIRIUS. Forskellen skyldes hovedsageligt, at personer med korte udlandsophold forud for påbegyndelse af den videregående uddannelse i Danmark er ekskluderet i denne analyse, og i mindre udstrækning at der kan opstå afrundingsfejl pga. forskelle i, hvilke enheder et år før studiestart beregnes. Der findes også andre måder at få uddannelser end gennem en hel ordinær (videregående) uddannelse. Eksempelvis er det muligt at følge en videregående uddannelse i et kursusforløb, som f.eks. MBAuddannelsen. Ved hjælp af kursistregisteret og vandringsregistret i Danmark Statistik er det muligt at identificere indvandrede studerende, som tager en videregående uddannelse via kurser. I alt er der studerende med indvandrerbaggrund, som har taget et kursus inden for de videregående uddannelser i den her belyste periode. Ved at sammenkæde oplysningen om kursusstart for det 18
21 Datagrundlag første kursus, som den studerende deltog i, med indvandringstidspunktet fås kun 244 internationale studerende. Dermed er de fleste kursister med indvandrerbaggrund ikke internationale studerende, som begrebet defineres i denne rapport. Mange kursusuddannelser er da også tilrettelagt for personer med et job ved siden af, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at der går længere tid, inden personer med indvandrerbaggrund påbegynder et kursusforløb. Som følge af det meget knappe materiale er det valgt at se bort fra denne gruppe i det efterfølgende. Internationale studerende på uddannelseslængde og -retning Valg af uddannelseslængde og -retning over tid for de internationale studerende sammenlignes med de danske studerende i de følgende tabeller. Antallet af internationale studerende blev mere end tredoblet i løbet af perioden 1997 til 2007 (jf. TABEL 2.2). TABEL 2.2 DANSKE OG INTERNATIONALE STUDERENDE FORDELT PÅ UDDANNELSESLÆNGDE Internationale studerende Danske studerende KVU Personer Pct. 8,8 13,5 7,9 7,3 MVU Personer Pct. 34,0 15,7 35,6 35,3 Bachelor Personer Pct. 17,3 25,8 21,7 29,4 LVU Personer Pct. 34,0 40,4 32,6 25,8 Ph.D. Personer Pct. 5,9 4,6 2,3 2,2 I alt Personer Anm.: 1997 referer til studieåret 1996/97 osv. KVU star for kortere videregående uddannelse og svarer til erhvervsakademiuddannelser. MVU er mellemlange videregående uddannelser og svarer til professionsbacheloruddannelsen. LVU er lange videregående uddannelser og svarer til kandidat uddannelsen på universitet eller lignende. Alle uddannelser havde en forøget tilgang af studerende, men ikke alle havde den samme tilgang. Det betyder, at andelen på 19
22 Datagrundlag mellemlange uddannelser 10 faldt fra 34,0 pct. til 15,7 pct. på trods af næsten en fordobling i antallet af internationale studerende. Specielt korte videregående uddannelser 11, bachelor og i mindre grad de lange videregående uddannelser oplevede både en absolut og en relativ fremgang. I studieåret 1996/97 var fordelingen af danske og internationale studerende ikke meget forskellig. Der var en lidt større andel af ph.d.- studerende og studerende på lange videregående uddannelser hos de internationale studerende. Frem til studieåret 2006/07 er der imidlertid sket en forskydning af de studerende. Der er en større andel af internationale studerende, som findes på de lange videregående uddannelser, mens andelen er faldet for danskerne. Specielt fremstår faldet hos de lange uddannelser, når det bemærkes, at der er langt flere på bachelor uddannelsen, som stadig hovedsageligt er forberedende til den lange videregående uddannelse i Danmark. Dette fald skyldes, at ikke alle uddannelsesretninger i starten af perioden var overgået til bachelor-uddannelser. En anden af grundene er naturligvis, at en langt større del af de danske studerende selv tager ud for at studere. 12 Antallet af og fordelingen på retning for internationale og danske studerende er gengivet i TABEL 2.3. Alle retninger har forøget antallet af internationale studerende absolut set, men kun samfundsvidenskab har haft en fremgang i det relative antal af internationale studerende. Denne relative fremgang er sket på bekostning af især humaniora og sundhed. For det tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er der tale om en situation, der er tæt på status quo, dvs. mere end en tredobling i antallet af internationale studerende, men en nogenlunde ensartet andel. 10 Mellemlange uddannelser er en gruppe af uddannelser med typisk længde af 3-4 år. I 2008 var de mest typiske uddannelser: Pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver, bygningskonstruktør, og fysioterapeut (kilde: 11 Korte videregående uddannelser er en gruppe af uddannelser med typisk længde af 2 år. I 2008 var de mest typiske uddannelser: Markedsføringsøkonom, finansøkonom, multimediedesigner, IT, designteknolog, og politi (kilde: 12 Dette er i hvert fald tilfældet for størstedelen af den belyste periode. 20
HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereBilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereDe afviste ansøgere til videregående uddannelser
De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereAfviste ansøgere på videregående uddannelser. Martin Junge. Rasmus Højbjerg Jacobsen. Juli 2011
Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser Martin Junge Rasmus Højbjerg Jacobsen Juli 2011 Afviste ansøgere på videregående uddannelser 8. juli 2011 Forfattere: Martin Junge, Seniorrådgiver,
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 5. juli. [juli 2019 revideret 5. juli]
Oversigt over søgningen pr. 5. juli [juli 2019 revideret 5. juli] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og de mest søgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper 5 3. Søgningen
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereOptag Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser. (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13
Optag 2016 (Revideret, 31. oktober 2016) Nr. 13 Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser 1. Optag af udenlandske statsborgere og optaget på engelsksprogede uddannelser
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER
ANALYSE AF INTERNATIONALE STUDERENDES BESKÆFTIGELSESSITUATION EFTER ENDT UDDANNELSE I DANMARK -SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER Kolofon Projektleder: Susanne Brandenborg Boeck, Forum for Business
Læs mereDE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN
DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereAnalyse af Etableringskortet. Marts 2019
Analyse af Etableringskortet Marts 2019 Registeranalyse SAMMENFATNING Der gives flere tilladelser under ordningen 1.194 tilladelser er givet under ordningen fra den trådte i kraft i 2015 til den 30. september
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereOptagelsen Overblik. Nr. 1
Overblik Nr. 1 1. Den samlede optagelse i hovedtal Optagne: 65.714. 82 pct. er optaget på deres 1. prioritet. Standby: 4.034 Afviste kvalificerede ansøgere: 8.418 Ansøgere, der ikke lever op til adgangskrav
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Søgning 2017 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli, 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereMåling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet i København
Centre for Economic and Business Research ÿkonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervs- konomisk forskning og analyse Analyserapport Februar Måling af værdiskabelse på kandidatuddannelserne på IT-Universitetet
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereBILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs merenotat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser
notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2019]
Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2019] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereForløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob
Forløbsanalyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob Deskriptiv analyse Kvantitativ analyse af bevægelser mellem ledighedsydelse og fleksjob for personer visiteret til fleksjobordningen før
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU
Oktober 213 Samfundsøkonomisk regnskab for internationale studerende på DTU Sofie Bødker Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Samfundsøkonomisk
Læs mereOrganisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt
Organisationsgrad i IDA IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede 2013 September 2014 Organisationsgrad i IDA Dette er en analyse af, i hvilket omfang IDA organiserer uddannede ingeniører
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs merehar ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne
Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereAnalyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold
RIGSPOLITIET 2018 Arbejdspapir: Analyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold Empirisk estimeret udskiftningsrate 2013-2017 1 Indledning Der findes en række undersøgelser, som forsøger at estimere
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs merede illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner
de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. [marts 2018]
Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner [marts 2018] Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande Juni 2019 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017
Søgning 2017 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 20. marts, 2017 2. udgave, revideret 23. marts 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mereSøgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)
Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereOptag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper
Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mere