Samarbejdsaftale Kommunikationssamarbejde Midt

Transkript

1 Samarbejdsaftale Kommunikationssamarbejde Midt 1. Fælleskommunalt samarbejde på kommunikationsområdet Ved denne aftale indgår Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Randers Kommune et gensidigt forpligtende samarbejde på kommunikationsområdet. 2. Om kommunikationssamarbejdet Formålet med kommunikationssamarbejdet er: God service til borgerne. Samarbejdet sikrer en lokal og fagligt integreret forankring af tilbuddene på kommunikationsområdet, samt en kvalificeret omsorg for borgerne. Faglig bæredygtighed. Samarbejdet sikrer et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at etablere og drive egne tværgående tilbud af høj faglig kvalitet. Effektiv økonomisk drift. Samarbejdet organiseres med henblik på at sikre en enkel og optimal drift, samt en høj grad af budgetsikkerhed. Kommunikationssamarbejdet betegnet Kommunikationssamarbejde Midt indeholder to forskellige funktioner: Høresamarbejde Midt. Funktion blev etableret i januar Der er med funktionen gennemført en hjemtagning af alle ikke specialiserede ydelser fra Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) Synssamarbejde Midt. Funktionen blev etableret i januar Der er med funktionen gennemført en hjemtagning af alle ydelser fra Center for Syn og Hjælpemidler (CSH). Der er indgået samarbejdsaftale med Optikerhøjskolen i Randers. Kommunerne forpligter sig til at få de i samarbejdsaftalen indeholdte ydelser leveret fra det fælleskommunale samarbejde. Kommunerne vil koordinere deres respektive aftaleindgåelser med eksterne leverandører på kommunikationsområdet, også med henblik på at afsøge mulighederne for etablering af nyt samarbejde. Kommunerne opretholder deres respektive myndighedsansvar. Kommunerne har aftalt en evaluering af samarbejdet. I løbet af foråret 2014 drøfter og planlægger styregruppen evalueringen. 3. Ydelser Høresamarbejde Midt Alle A ydelser er hjemtaget fra IKH med virkning pr. 1. januar

2 Randers Kommune har med virkning pr. 1. januar 2014 hjemtaget de specialiserede ydelser fra IKH. Hjemtagelsen indgår ikke som en del af det fælles samarbejde. De tre andre kommuner har mulighed for at gennemføre en tilsvarende hjemtagning med virkning pr. 1. januar 2015, i hvilket tilfælde det så vil indgå som en del af det fælles samarbejde. Synssamarbejde Midt Alle ydelser er hjemtaget fra CSH med virkning pr. 1. januar Funktionen er etableret i tæt samarbejde med Optikerhøjskolen i Randers. 4. Udbud Det fælleskommunale samarbejde er forelagt Konkurrencestyrelsen. Den fælleskommunale funktion er konstrueret til alene at udføre in house opgaver under opfyldelse af virksomhedskriteriet og kontrolkriteriet. Udbudsreglerne finder derfor ikke anvendelse. 5. Organisering af styregruppe Der er nedsat en fælles styregruppe bestående af 2 repræsentanter fra hver af de fire kommuner i samarbejdet. Formandsposten i styregruppen varetages af Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner på skift for et kalenderår af gangen. I 2014 varetages formandsposten af Favrskov kommune. Formandskabets opgave er at indkalde styregruppen til to årlige møder og udarbejde dagsorden til disse. Formanden indkalder hvert år til det første møde i marts og til det andet møde i oktober. Der kan indkaldes til ekstraordinære møder efter behov. Alle beslutninger i styregruppen træffes efter fælles overenskomst. 6. Første møde i marts - regnskab På mødet i marts indstiller styregruppen regnskabet for det foregående driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. De udgifter den enkelte kommune har afholdt til samarbejdet indgår i kommunens samlede regnskab, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes udgifter i forbindelse med kommunikationssamarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Mødet anvendes også til at evaluere og udvikle samarbejdet og den generelle drift. 7. Andet møde i oktober - budget På mødet i oktober indstiller styregruppen budgettet for det kommende driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. 2

3 Det budget, som den enkelte kommune afsætter til samarbejdet indgår i kommunens samlede budget, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes budget i forbindelse med kommunikationssamarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Mødet anvendes også til at evaluere og udvikle samarbejdet og den generelle drift. Kommunernes generelle budgetlægning sker forud for mødet i oktober. I den sammenhæng kan kommunerne regne med, at budgettet som hovedregel alene forventes PL reguleret fra det ene budgetår, til det næste. 8. Driftskommune For at sikre en entydig styring af den daglige drift af samarbejdet aftales det, at én kommune varetager opgaven som driftskommune. Driftskommunens primære opgave er at varetage ansættelse og ledelse af medarbejderne på området. Driftskommunen har således det primære driftsmæssige ansvar for samarbejdet. Det er endvidere driftskommunens opgave at udarbejde regnskab og budget, sikre revision af regnskabet samt generelt at sikre budgetoverholdelsen i samarbejdet. Regnskabet for det foregående driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. marts i det efter driftsåret følgende år. Kompetencen til godkendelse af regnskabet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. Budgettet for det næstkommende driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. oktober. Kompetencen til godkendelse af budgettet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. Randers Kommune varetager, som den største aktør i samarbejdet, opgaven som driftskommune. 9. Budgetmodel Hver kommune bidrager til samarbejdets budget med en andel svarende til kommunens andel af det samlede indbyggertal. Tabel 1: Oversigt over befolkningstal og befolkningsandel i de fire kommuner Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Befolkningstal og -andel efter K3, ,11 % ,72 % ,06 % ,11 % ,0 % Den konkrete budgetfordeling mellem kommunerne fremgår af tabel 2. 3

4 Tabel 2: Fordeling af udgifter Høre Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Kr Syn Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Kr. Heraf børn og unge* I alt Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Kr *Den samlede udgift er fordelt efter befolkningstal. Udgiftsandelen for børn og unge er angivet efter kommunernes historiske budgetter, idet kommunerne selv fordeler den samlede udgift mellem deres respektive forvaltningsområder Samarbejdet drives efter et hvile i sig selv -princip med fuld budgetsikkerhed for alle fire kommuner i løbet af året. Der forventes salg af ydelser (aftryk af øreprop og serviceapparater) til Audiologisk Lokalklinik. Indtægterne herfra tilgår de enkelte kommuner (der udarbejdes regning efter borger), alternativt (hvis der eventuelt indgås en rammeaftale med regionen, og denne godkendes af styregruppen) anvendes til nedsættelse af aftalen for Høresamarbejdet. 10. Hvad er ikke omfattet af kommunesamarbejdets budget Følgende udgifter er ikke omfattet af høresamarbejdets budget: Udgifter til høreapparater og batterier Udgifter til høretekniske hjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere Følgende udgifter er ikke omfattet af synssamarbejdets budget: Udgifter til synshjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere Det forudsættes, at kommunernes respektive serviceniveauer holdes alt andet lige, herunder vedrørende eksterne aftaler med optikere mv., indtil andet aftales. Et eventuelt samarbejde vedrørende hjælpemidler inkluderer afsøgning af mulighederne for at forenkle visitationsvejene for borgerne, for at der etableres fjernlagre, for at ellers ikke anvendte hjælpemidler indgår i den fælles funktion, og tilsvarende. Det vil fortsat være de enkelte kommuner, der skal stå for indkøb af hjælpemidler, ligesom der ikke skal etableres et fælles hjælpemiddeldepot. Samarbejdet skal udfoldes under behørigt hensyn til kommunernes respektive myndighedsansvar, m.v. 4

5 11. Hensigtserklæringer Styregruppen vil arbejde på at udvide samarbejdet til at omfatte flere ydelser på Kommunikationsområdet, herunder eksempelvis et samarbejde vedrørende de tekniske hjælpemidler. Der kan eventuelt udbydes ydelser til andre kommuner, og / eller samarbejdes med andre kommuner på delområder. Alt samarbejde sker efter samme vilkår for alle. Styregruppen vil have fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne, herunder gennem undervisning, faglig netværksdannelse og erfa-samarbejde. Det konkrete indhold af denne samarbejdsaftale forventes løbende at skulle opdateres i styregruppen ud fra erfaringerne i samarbejdet og i forbindelse med eventuel udvidelse af samarbejdet. I forbindelse med hjemtagninger arbejdes der for at sikre et reduktionspotentiale på 10 % af de hidtidige udgifter. Dette via et hvile i sig selv -princip, lavere husleje, samt lavere forrentnings- og afskrivningsudgifter. Serviceniveauet i forhold til borgerne opretholdes på et tilsvarende eller højere niveau. Samarbejdet er gensidigt forpligtende, også i forhold til de økonomiske rammer. 12. Opsigelse, EAN numre til fakturering og bilag Den enkelte kommune i kommunikationssamarbejdet kan udtræde af samarbejdet til førstkommende 1. januar med minimum et halvt års varsel, dvs. at et ønske om at træde ud af samarbejdet fra 1. januar 2015 senest skal varsles til driftskommunen 30. juni Ved opsigelse, udvises der gensidig fleksibilitet, således at servicen til borgerne og hensynet til medarbejderne tilgodeses. Kommunen, som vælger at træde ud af samarbejdet, hæfter for / er berettiget til sin andel i underskuddet / overskuddet i kommunikationssamarbejdet fra tidspunktet for kommunens indtræden i samarbejdet og indtil kommunens udtræden af samarbejdet. Der udsendes faktura i september måned på det fulde aftalebeløb. Kommunerne forestår selv eventuel viderefakturering af andele af deres respektive aftalebeløb til andre af kommunens forvaltningsområder. Kommune EAN-nummer til faktura Favrskov Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Bilag A. Samarbejdsaftale med Optikerhøjskolen Bilag B. Visioner og strategi for samarbejdet med Optikerhøjskolen Bilag C. Kvalitetsstandard på høreområdet Bilag D. Ydelseskatalog syn 5

6 Bilag A. Samarbejdsaftale med Optikerhøjskolen 1. Formål Denne samarbejdsaftale fastlægger vilkår for og indhold i det kliniske samarbejde mellem Optikerhøjskolen, Randers og Randers Kommune. Samarbejdet med Optikerhøjskolen udgør en integreret del af det fælleskommunale aftalegrundlag for Kommunikationssamarbejde Midt, hvorfor Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner deltager i samarbejdet på samme vilkår mv., som Randers Kommune. Aftalen indgås mellem Optikerhøjskolen og Randers Kommune grundet Randers Kommunes funktion som driftsherre for det fælleskommunale samarbejde, mens Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner godkender samarbejdet med Optikerhøjskolen i forbindelse med deres godkendelse af aftalekonstruktionen omkring Kommunikationssamarbejde Midt. Kommunerne opnår med samarbejdet adgang til Optikerhøjskolens særlige faglige ekspertise inden for svagsyn til gavn for borgerne. Samarbejdet muliggør bl.a., at kommunerne kan hjemtage ydelser, som man hidtil har abonneret på hos andre, primært CSH, Aarhus. Optikerhøjskolen får mulighed for, at vedligeholde og udvikle de faglige kompetencer skolens undervisere og studerende besidder. Samarbejdet rummer mulighed for, at der senere kan indgås supplerende lejeaftale om lokaler til den fælleskommunale funktion på Vester Allé 26, Randers. Hensigten med placeringen af den fælleskommunale funktion på skolen ville være, udover det kliniske samarbejde, at sikre et optimalt fagligt miljø for såvel skolens som funktionens personale. 2. Det kliniske samarbejde Det kliniske samarbejde omfatter de ydelser, som fremgår af bilag 1. Bilaget justeres løbende, i forbindelse med at kommunerne hjemtager ydelser. Herudover skal det kliniske samarbejde bidrage til: En løbende evaluering af såvel kendte som nye behandlingsmetoder og hjælpemidler. I evalueringen indgår vurdering af forholdet mellem pris og nytteværdi. At indsamle og gennem egne forsknings- og udviklingsprojekter selv bidrage med ny viden og erfaring til gavn for synshandicappede. At formidle ny viden og erfaringer til samarbejdspartnere, brugere og andre interesserede. Der udarbejdes årligt en kort statusrapport, der skal belyse i hvilken grad ovennævnte intentioner er opfyldt. Statusrapporten for 2013, herunder vedrørende det aftalte forskningsprojekt, antallet af henviste børn og voksne, gennemgang af henvisningsprocedurerne, mv., fremlægges i forbindelse med mødet i marts 2014 i Styregruppen for kommunikationssamarbejdet. Det er en særlig prioritet for samarbejdet, at bidrage til at børn og unge kan gennemføre uddannelse og blive og forblive erhvervsaktive trods deres synshandicap. Det kliniske samarbejde skal udfoldes i positivt tværfagligt samarbejde og dialog med de øvrige fælleskommunale funktioner inden for ydelser til svagsynede. 6

7 Der er iværksat et konkret forskningsprojekt om Eccentric Viewing. Kommunerne bidrager til projektets finansiering (eksklusiv eventuelle hjælpemidler, mv.) gennem aftalen om antallet af klinikdage. Det aftales, at mulighederne for yderligere projekter herunder mulighederne for at sikre ekstern finansiering løbende afdækkes af Optikerhøjskolen og kommunerne i samarbejde. Området drøftes mv. i regi af Styregruppen. 3. Visitation Hver deltagende kommune har myndigheds- og visitationsretten vedrørende egne borgere. Den fælleskommunale funktion bidrager med oplysning af sagerne, og tilsvarende. Som beskrevet i bilag 1, er det en målsætning, at leverandøren af optiske hjælpemidler er så tæt på borgeren som muligt. 4. Styregruppe Randers Kommune er driftsherre for den fælleskommunale funktion, og udgør derfor den juridiske, økonomisk ansvarlige kommunale part i samarbejdet med Optikerhøjskolen. Der kan nedsættes en administrativ styregruppe, til at forestå forslag om faglig og anden videreudvikling af samarbejdet, og til at tage stilling til driftsmæssige spørgsmål, og med repræsentation for Optikerhøjskolen og alle deltagende kommuner. 5. Betalingsaftale Optikerhøjskolen fremsender kvartalsvis regning til Randers Kommune vedrørende de aftalte klinikdage. Der fremsendes regning for klinikdagene til EAN De forventede årlige udgifter fremgår af bilag 3 Årsbudget. Eventuelle uforudsete udgifter drøftes og aftales mellem Optikerhøjskolen og Randers Kommune, og forelægges af Randers Kommune for styregruppen for Kommunikationssamarbejde Midt. Udgifter til hjælpemidler dækkes af borgerens hjemkommune. Hjemkommunen oplyser EAN nummer i forbindelse med bevillingsskrivelsen. 6 Opsigelse Samarbejdet kan opsiges af såvel Optikerhøjskolen som Randers Kommune med et halvt års varsel til den førstkommende 1. januar. Bilag 1 - Specifikation af Optikerhøjskolens kliniske ydelser. Bilag 2 - Årsbudget. 7

8 Bilag 1. Specifikation af Optikerhøjskolens kliniske ydelser, 2014 Parterne er enige om, i den udstrækning det er muligt, at især ældre borgere er bedst tjent med, at leverandøren af optiske hjælpemidler er så tæt på borgeren som muligt, herved forstås, at der ideelt er mindst én leverandør af de almindeligste optiske hjælpemidler til ældregruppen i hver kommune. Det er en forudsætning, at den lokale leverandør kan levere ydelsen til rette pris og kvalitet 1. Hvor der lokalt ikke findes egnet leverandør, vil man tilstræbe etablering af sådan. Dette kan ske gennem uddannelse af lokal optiker eller etablering af satellit-klinik med base i Randers. Optikerhøjskolen understøtter denne målsætning gennem uddannelsestilbud til lokale leverandører. Hvor en ydelse ikke kan ske lokalt, rekvirerer Kommunen ydelsen hos Optikerhøjskolens Svagsynsklinik. Der vil typisk og hovedsagelig være tale om ydelser til børn og unge/voksne uddannelses- eller erhvervsaktive. Klinikken, som primært er en uddannelses- og udviklingsklinik, ejes og ledes af Optikerhøjskolen. Klinikken foretager optometrisk udredning og tilpasning af optiske hjælpemidler for borgere med en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap. Optiske hjælpemidler omfatter: Briller. Kontaktlinser. Svagsynsoptik (kikkerter, lupper, kikkertbriller, lupbriller). Andre optiske hjælpemidler f.eks. medicinske filterglas, synsfeltudvider, natkikkert. Optikerhøjskolen må i anonymiseret form anvende egne journaloptegnelser til undervisningsbrug. Efter aftalte retningslinjer 2 må Optikerhøjskolen kontakte patienter med henblik på, at anvende dem som figuranter i undervisningen. Parterne aftaler en pris pr. klinikdag. Ligeledes aftales antallet af klinikdage (Bilag 2) Priser og omfang af klinikdage aftales for det kommende år i oktober / november måned. Eventuelle behov for udvidelse eller andet af antallet af klinikdage i løbet af året drøftes i Styregruppen. 1 Hvorledes sikres kvaliteten? 2 Der skal formuleres et etisk regelsæt. 8

9 Bilag 3. Årsbudget 2014 Pris pr. klinikdag. Der aftales en pris på kr. pr. klinikdag (2014 prisniveau). Det forventes, at der kan foretages 2-3 udredninger pr. klinikdag. Hertil kommer opfølgning på tidligere udredninger, samt leverede hjælpemidler. Antal klinikdage. For 2014 aftales der 40 klinikdage, svarende til kr. (2014 prisniveau). Eventuelt behov for udvidelse af antallet af klinikdage drøftes i marts 2014 i Styregruppen for kommunikationssamarbejdet. Levering af hjælpemidler. Betaling for leverede hjælpemidler sker til aftalte priser samt i henhold til foreliggende bevilling. Betaling for hjælpemidler påhviler borgerens hjemkommune 9

10 Bilag B. Visioner og strategi for samarbejdet med Optikerhøjskolen Visioner og strategi for Optikerhøjskolens Svagsynskliniks medvirken i kommunernes samarbejde om ydelser til svagsynede Præmis. Optisk / optometrisk hjælp er kun en del af tilbuddet til svagsynede. Særlig belysning, specielle ikke optiske hjælpemidler, boligtilpasninger, pædagogisk og psykologisk indsats er eksempler på andre meget væsentlige elementer i det samlede tilbud til den svagsynede borger. Et fremtidigt samarbejde mellem Kommunerne og Optikerhøjskolen vil kun omfatte udredning af optiske hjælpemidler med tilhørende belysning samt de relaterede formidlingsopgaver, som fremgår af nedenstående. Visioner Tæt på borgeren. Vi ønsker at borgeren så vidt muligt bliver hjulpet så tæt på bopælen som muligt, - gerne i egen kommune. Mange, - især ældre borgere, har gennem et langt liv opbygget særlig tillid og præference til sin optiker. o Så vidt det er muligt, ønsker vi at understøtte, at borgeren ikke behøver at skifte optiker, blot fordi borgeren er blevet svagsynet. Vi mener, at det er til gavn for lokalområdet, at Kommunen så vidt muligt kan indkøbe lokalt. Virkeliggørelse af denne vision kræver bl.a.: At der lokalt findes én eller flere optikere o med nødvendig viden og erfaring, o med nødvendigt udstyr og øvrige faciliteter o der har et tilstrækkeligt kundeunderlag til at vedligeholde erfaring og rutine o der kan levere rette kvalitet o der kan levere til rette pris Når opgaven ikke kan løses helt tæt på borgeren. Der er opgaver, som ikke kan løses helt tæt på Optikerhøjskolens rolle ift. visionerne Optikerhøjskolen medvirker til at kvalitetsbedømme lokale optikere, som ønsker at levere svagsynshjælp lokalt. Hvor der findes lokale optikere, der ønsker at levere svagsynshjælp, men som ikke opfylder betingelserne, vurderer Optikerhøjskolen mulighederne for opkvalificering af den lokale optiker, og medvirker i givet fald til / tilbyder denne opkvalificering. Står den lokale optiker med et problem, som han ikke kan løse, kan han henvise borgeren til Optikerhøjskolen, og evt. selv deltage i Optikerhøjskolens forsøg på løsning ( mesterlære ). Optikerhøjskolen bidrager til, at lokale optikere oplever kommunesamarbejdet, som et inkluderende fællesskab, hvor den lokale optiker er en værdifuld samarbejdspartner. Optikerhøjskolen arrangerer årligt mindst én seminardag, hvor samarbejdet med Optikerhøjskolen evalueres, ny viden, nye regler og retningslinjer formidles. Repræsentant fra Kommunesamarbejdet deltager. Optikerhøjskolens lærergruppe består af specialister der tilsammen dækker 10

11 borgeren. Opgaver som kræver særlig indsigt, erfaring og avanceret udstyr. Disse opgaver bliver i dag typisk sendt til Århus (CSH) eller København (Kennedy Centret/Statens Øjenklinik). Vi ønsker at disse opgaver gradvist og i forsvarligt tempo hjemtages og løses indenfor kommunesamarbejdet. Det er målet at alle opgaver på sigt kan løses indenfor kommunesamarbejdet. alle optometriske specialer. Optikerhøjskolen råder over instrumenter og udstyr, som matcher landes mest avancerede svagsynsklinikker. Med en passende, forsigtig indkøringsperiode, vil Optikerhøjskolen kunne varetage den optometriske del af de opgaver, som pt. sendes til Århus eller København. Virkeliggørelse af denne vision vil trods alt betyde: At borgeren bliver hjulpet tættere på sit lokalområde end nu. At megen rejsetid og rejseudgifter spares. Udviklingsarbejde. Også indenfor svagsynshjælp sker der til stadighed udvikling af nye hjælpemidler, nye undersøgelses- og behandlingsmetoder. Vi ønsker at være på forkant med ny viden og nye metoder. Vi ønsker mulighed for en kritisk, objektiv vurdering af ny viden før den introduceres. Vi ønsker, at vore borgere får den bedst mulige hjælp til pengene. Optikerhøjskolen opfylder alle de nævnte forudsætninger for at være den institution der sikre udvikling og innovation i det lokale svagsynssamarbejde. Virkeliggørelse af denne vision kræver bl.a.: En tilstrækkelig stor population. o En sådan kan kun opnås hvis flere kommuner samarbejder. En stærk samlende institution med o erfaring indenfor indsamling af viden o erfaring med egne udviklingsprojekter o nationale og internationale kontakter indenfor området o erfaringen indenfor evidensvurdering o erfaring med formidling af viden Stærke uddannelsesinstitutioner i nærområdet. Kommunerne ser en interesse i, at der i deres område er et bred udbud af Optikerhøjskolen er primært en uddannelsesinstitution og svagsynsklinikken er derfor også primært en undervisningsklinik. 11

12 uddannelser på alle niveauer. Optikerhøjskolen er én af de meget få uddannelsesinstitutioner i området, som udbyder uddannelse på bachelor-niveau. Skolen har ca. 200 studerende, der hovedsagelig kommer fra hele Jylland og Fyn. Nogle få kommer fra Skandinavien og Grønland. Uddannelsen til Bachelor i Optometri er en 3½ årig mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Kommunerne mener, at et samarbejde med Optikerhøjskolen vil styrke skolens tilknytning til nærområdet og omvendt. På Optikerhøjskolen mener vi, at det er vigtigt, at underviserne o så vidt muligt i praksis selv kan udføre det de underviser i. o holder deres rutiner ved lige, samt løbende udvikler deres kompetencer. o i deres undervisning kan give praktiske eksempler (cases) fra egen praksis. o bidrager med udvikling og introduktion af nye forbedrede behandlingsformer. Vi mener desuden, at det er væsentligt, at de studerende ser ting ske i virkeligheden. Der er mangel på optikere med kompetence indenfor svagsynsoptik, og med befolkningsudviklingen vil denne mangel blive større. Vi tror, at ovenstående vil skærpe interessen for svagsynsoptik blandt vore studerende, og dermed øge rekrutteringen til svagsynsspecialet. Vi mener, at et svagsyns-samarbejde med kommunerne vil bidrage positivt til opfyldelse af ovenstående. 12

13 Bilag C. Kvalitetsstandarder på høreområdet 1. Åben træffetid (TT) Lovgrundlag Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Målgruppe Borgere, der efter afsluttet tilpasning af høreapparat oplever problemer med apparat eller øreprop. Borgere, der har behov for rådgivning og vejledning i forbindelse med hørenedsættelse. Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. Indhold Lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet Vejlede og rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. Udføre mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Visitere til yderligere rådgivning og vejledning, internt som eksternt Rådgive og vejlede om, samt udlåne høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparatet er defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Værd at vide Hjælpen gives i åben træffetid på de forskellige træffesteder i de fire samarbejdskommuner. Justeringer på høreapparater købt i privat regi foretages i den butik, hvor høreapparatet er købt. Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det (dette registreres særskilt). Hvis der foretages en justering eller der afprøves et hjælpemiddel, registreres dette særskilt. 2. Justering af høreapparater (JU) Lovgrundlag Lov om Social Service 12. Lov om Specialundervisning for Voksne. Målgruppe Borgere som har fået udleveret høreapparater på offentlige høreklinikker. Formål At sikre, at borgeren har fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen. At sikre, at borgerens høreapparat er tilpasset efter aktuelt audiogram eller hørelse og behov. Indhold 13

14 Justering af høreapparat via relevant NOAH/firmaprogram Indhentning af audiogram på høreklinik Justering af erstatningsapparater efter aftale med Region Midt Værd at vide Justeringer på høreapparater købt i privat regi foretages i den butik, hvor høreapparatet er købt. Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det (dette registreres særskilt). 3. Rådgivning om/afprøvning af høretekniske hjælpemidler (HH) Lovgrundlag Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Målgruppe Hørehæmmede borgere med behov for andre tekniske hjælpemidler end høreapparat. Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren får en realistisk opfattelse af muligheder og begrænsninger i forbindelse med brugen af de aktuelle tekniske hjælpemidler. Der foretages afprøvning og udvælgelse af tekniske hjælpemidler, som skønnes egnede til at kompensere for de individuelle vanskeligheder, som ikke kan afhjælpes af høreapparat, for at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse. Indhold Med udgangspunkt i borgerens behov kan forløbet indeholde et eller flere af følgende punkter: Procedure for ansøgning om høretekniske hjælpemidler Høretekniske hjælpemidlers funktion, betjening og eventuel vedligeholdelse Muligheder og begrænsninger i forbindelse med høretekniske hjælpemidler Forventninger til høretekniske hjælpemidler Tilvænningsfase Værd at vide De høretekniske afprøves enten i træffetiden eller ved aftalt tid, dette registreres særskilt. Der instrueres kort i brugen af hjælpemidlet, og der udfærdiges en ansøgning til bopælskommunen. Ydelsen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det, dette registreres særskilt. Hyppigt afprøvede hjælpemidler er fx teleslynge, forstærket ringesignal til dør og telefon, forstærkertelefon, vibratorvækkeur. Procedure for bevilling af høretekniske hjælpemidler: 1. Behov for høretekniske hjælpemidler afdækkes, og hjælpemidlet afprøves så vidt muligt på Hørecenter Midt i Randers eller i hjemmet. 2. Eventuel ansøgning om hjælpemidlet skrives af hørekonsulenten sammen med borgeren og sendes til bopælskommunen. 3. Bopælskommunen behandler ansøgningen og tager stilling til eventuel bevilling. (Hørekonsulenten bevilger hjælpemidler i Randers Kommune). 4. Hvis hjælpemidlet bevilges, sørger samarbejdskommunen for at hjælpemidlet installeres hos borgeren. 5. Ved behov for yderligere instruktion kontaktes hørekonsulenten. 4. Hjemmebesøg (HB) Lovgrundlag Lov om Social Service 12. Lov om Specialundervisning for Voksne. 14

15 Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Målgruppe Borgere som har fået udleveret høreapparater. Borgere som søger om høretekniske hjælpemidler. Formål At sikre, at borgeren har fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen trods nedsat mobilitet. At sikre, at borgerens nærmeste har forståelse for høretabet og dets konsekvenser. At afhjælpe borgere med en hørenedsættelse, der udover høreapparat har behov for yderligere teknisk kompensering i hjemmet. Indhold At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At vejlede og rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Visitere til yderligere behandling, rådgivning og vejledning, internt som eksternt Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet Rådgivning, vejledning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler Hjælp til udfærdigelse af ansøgning Opfølgning Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparatet er defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Værd at vide Hvis der foretages en justering eller der afprøves et høreteknisk hjælpemiddel, vil dette ligeledes blive registreret særskilt. 5. Undervisning i brug af høreapparat (GU) Lovgrundlag Lov om Specialundervisning for Voksne Målgruppe Borgere som har fået udleveret høreapparater. Formål At sikre, at borgeren har fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen. At sikre, at borgerens nærmeste har forståelse for høretabet og dets konsekvenser. At sikre, at borgerens nærmeste er bekendt med hensigtsmæssig kommunikation med hørehæmmede. Indhold Med udgangspunkt i borgerens behov kan forløbet indeholde et eller flere af følgende punkter: Høreapparatets muligheder og begrænsninger, herunder forventninger og motivation Oplevelse af hørehandicap, herunder hørenedsættelse og skelneevne Gennemgang af aktuelt audiogram samt skelneevne Kommunikation, taleforståelse samt basal høretaktik Psykosociale aspekter ved hørenedsættelse, herunder coping Rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. 15

16 Hvis det skønnes nødvendigt, kan ydelsen også omfatte rådgivning og vejledning af pårørende og nøglepersoner. Værd at vide Undervisningen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det. Dette registreres særskilt. Undervisningen kan foregå individuelt eller på hold. 6. Telefon konsultation Lovgrundlag Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Målgruppe Voksne med hørenedsættelse og deres pårørende samt fagpersoner. Formål At afhjælpe borgers aktuelle problem vedrørende hørevanskelighed. Indhold Afdækning af problem. Rådgivning og vejledning i forhold hertil. Eventuelt tilbud om konsultation eller anbefaling af relevant tilbud/behandling. Værd at vide Der kan træffes en hørekonsulent dagligt undtagen onsdage på telefon mellem kl. 8 og 9. Henvendelserne registreres ikke. 7. Udenfor træffetid (UT) Lovgrundlag Lov om Social Service 12. Lov om Social Service 10 stk. 4 og 112 og 113. Målgruppe Borgere, der møder op i afdelingen uden en aftale, som har et problem med høreapparat, og hvor personalet kan tage sig tid til at hjælpe. Borgere, der får en aftalt tid uden for træffetiden på grund af deres job situation eller på grund af problematikkens kompleksitet. Formål Indsatsen skal sikre, at borgeren med sine høreapparater bliver kompenseret bedst muligt for høretabet. At sikre den fornødne tid til borgere med mere komplekse problematikker, fx ved gentagne justeringer. At afprøve høretekniske hjælpemidler i afprøvningslokalet, samt sikre at borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse. At komme de borgere i møde som ikke har mulighed for at benytte sig af åben træffetid, fx på grund af arbejde. Indhold At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At vejlede og rådgive borgeren i forhold til funktionsnedsættelsen Justering af høreapparat Indsende høreapparater til reparation 16

17 Rådgive omkring anden høreapparatbehandling, aftryk af ørepropper, m.m. Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Visitere til yderligere behandling, rådgivning og vejledning, internet som eksternt Rådgive og vejlede om, samt udlåne høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop Vurdering af i hvilken grad høreapparatet kan kompensere for høretabet Herudover kan ydelsen omfatte: Aftryk og bestilling af ny øreprop efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Tilpasning og udlevering af reserveapparat ved mistet apparat, eller hvis høreapparatet er defekt og uden for garanti efter aftale med Region Midt (registreres særskilt) Værd at vide Hjælpen gives fortrinsvis i Hørecenter Midt, men der kan også aftales tid på træffestederne. Justeringer på høreapparater købt i privat regi foretages i høreapparatsbutikken Hvis der foretages en justering eller der afprøves et hjælpemiddel, vil dette blive registreret særskilt. Ydelser kun for borgere bosat i Randers Kommune A. Undervisning af Cochlear Implanterede (CI) Lovgrundlag Lov om Specialundervisning for Voksne. Målgruppe Voksne døvblevne/svært hørehæmmede borgere, der er CI-opereret. Voksne borgere som overvejer implantat. Pårørende indgår i målgruppen. Formål At sikre at borgeren opnår størst muligt udbytte af implantatet og derved begrænses mindst muligt af hørenedsættelsen i forhold til aktivitet og deltagelse i samfundslivet. At borgeren får en realistisk opfattelse af egne muligheder og begrænsninger efter CI-operationen. At borgeren lærer at bruge supplerende tekniske hjælpemidler. At de pårørende får en realistisk opfattelse af de kommunikative muligheder og begrænsninger hos CIbrugeren. Indhold Med udgangspunkt i borgerens behov kan forløbet indeholde et eller flere af følgende punkter: Forsamtale om forløb og forventninger til udbyttet Undervisning i opfattelse af lyd, høretræning og taleforståelse Udtale og kommunikationstræning Skelnetræning Tale- og stemmekorrektion Rådgivning og vejledning af pårørende Desuden tilbydes hjælpemiddelafprøvning efter behov Værd at vide Undervisningen kan foregå i borgerens eget hjem, hvis særlige forhold taler for det. Dette registreres særskilt. Undervisningen kan foregå individuelt eller på hold. Der kan formidles kontakt til andre CI opererede. 17

18 B. Tinnitus, Hyperacusis og Mb. Mèniere. Undervisning og Vejledning (THM) Lovgrundlag Lov om Specialundervisning for Voksne. Målgruppe Borgere med Tinnitus, Hyperacusis eller Mèniere, der daglig generes af sygdommen i en sådan grad, at de er begrænset i deres daglige aktiviteter. Formål At søge at formindske og afhjælpe borgerens symptomer og gener. At borger og pårørende bliver i stand til at håndtere de begrænsninger, som sygdommen medfører, på bedst mulig måde Indhold Afdækning af problemet, samt hvilke begrænsninger dette medførerfor borgeren. Gennemgang af ørets anatomi, og formidling af viden om lidelserne. Rådgivning og vejledning i forhold til at leve med og mestre de konsekvenser sygdommen medfører, herunder kendskab til sygdommens karakteristika og forløb. Undervisning i kompenserende metoder og strategier. Rådgivning, vejledning og afprøvning af hjælpemidler, så som høreapparat, masker, tinnituspude, m.m. Pårørendevejledning. Værd at vide Undervisningen kan foregå individuelt eller på mindre hold. C. Undervisning i Mundaflæsning (MU) Lovgrundlag Lov om Specialundervisning for Voksne. Målgruppe Borgere hvor deres høretab medfører, at høreapparat og høretekniske hjælpemidler ikke kan kompensere i tilstrækkelig grad for hørenedsættelsen. Eventuelt sammen med pårørende. Formål At borgeren med ovennævnte høretab bliver i stand til at kunne udnytte mundaflæsning og høretaktik som kompensationsmulighed. Indhold Teori og praksis i forbindelse med mundaflæsning, kropsprog, mimik og gestik. Høretaktik samt samtaleteknik. Værd at vide Undervisningen kan foregå individuelt eller på mindre hold. Pårørende undervises også. D. Rådgivning for erhvervsaktive (RE) Lovgrundlag Lov om Social Service 12. Lov om Specialundervisning for Voksne Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Lov om Kompensation til Handicappede i Erhverv 18

19 Målgruppe Hørehæmmede borgere, der er erhvervsaktive eller erhvervssøgende. Formål At fastholde borgeren i erhverv og søge i så høj grad som muligt at kompensere for hørehandicappet. At øge borgerens mulighed for erhvervsarbejde, såfremt borger ikke er i job. At opnå forståelse for de muligheder og begrænsninger, der gør sig gældende for borgere med et høretab, blandt arbejdsgivere, uddannelses steder og i jobcenteret. Indhold At bistå den hørehæmmede og arbejdsgiveren, samt eventuelle andre parter, i socialfaglige spørgsmål, der vedrører tilknytning samt fastholdelse på arbejdsmarkedet. At afklare behovet for hjælpemidler på arbejdspladsen. At afprøve forskellige kompensationsmuligheder. Rådgivning og vejledning til kolleger, arbejdsgiver, m.m. Rådgivning og vejledning i forhold til indretning af lokaler, arbejdsplads m.m. Udarbejdelse af ansøgninger/dokumentation. At vejlede om forskellige mestringsstrategier. Opfølgning og evaluering. Værd at vide Rådgivningen foregår i nær kontakt med jobcenterets medarbejdere. E. Rådgivning og vejledning af døvblinde (DB) Lovgrundlag Lov om Social Service 12. Lov om Specialundervisning for Voksne. Lov om Social Service 98. Kontaktperson til døvblinde. Målgruppe Borgere med en kombination af syns- og hørevanskeligheder. Borgere som er funktionelt døvblinde. Formål At borgeren opnår den højeste grad af selvhjulpenhed, som det er muligt at opnå for den enkelte. At give borgeren mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde den døvblindes isolation. Indhold At rådgive, vejlede og undervise borgeren i kompenserende tekniker, således at vedkommende får mulighed for at kunne begå sig på bedst mulig måde i hverdagen At rådgive, vejlede og undervise borgeren i brug af syn- og høretekniske hjælpemidler. At samarbejde med synskonsulent om den bedst mulige løsning. Foretage skøn og bevilge støttetimer i forhold til kontaktpersonsordning for døvblinde. Værd at vide Rådgivningen foregår i samarbejde med døvblindekonsulenter fra Center for Døve. F. Høreomsorg/hørevejledning Målgruppe Borgere med høreapparat. Borgere som søger eller har høretekniske hjælpemidler. 19

20 Formål At yde vejledning og omsorg til borgere som ikke selv er i stand til at vedligeholde deres høreapparat, for at borgeren får fuldt udbytte af høreapparatbehandlingen. At borger i videst muligt omfang kompenseres trods høretab, således at borgeren får mulighed for at leve en så aktiv og selvstændig tilværelse som muligt. Indhold At lytte til borgeren, afdække samt udrede problemet At vejlede og rådgive borgeren i forhold til at vedligeholde høreapparater Indsende høreapparater til reparation Mindre reparationer, udskiftning af slanger, filtre, m.m. Rådgive og vejlede om, samt udlåne høretekniske hjælpemidler til afprøvning Tilpasning af øreprop samt evt. aftryk af nye Instruktion i og opsætning af høretekniske hjælpemidler Værd at vide Hørevejlederen træffes på kommunens plejecentre 2 gange årligt, deltager i træffetiden i Randers Kommune og tager på hjemmebesøg. Hørevejlederen kan opsætte enkle høretekniske hjælpemidler, til mere komplekse opsætninger købes der teknisk bistand fra privat leverandør Randers Kommune har indgået leverandøraftale med Calundan Høreteknik på høretekniske hjælpemidler. Bilag D. Ydelseskatalog syn 1. Lovgrundlag og målgruppe Samarbejdet arbejder blandt andet i henhold til: Lov om social service Lov om specialundervisning for voksne Lov om folkeskolen Målgrupper for samarbejdet er: Børn og voksne med en varig nedsat synsfunktion, hvor synsevnen er 6/18 (= 0,33) eller mindre (normalt syn = 1,0) og/eller et meget indsnævret synsfelt (20 grader eller mindre). Børn og voksne med en hjernebetinget synsnedsættelse. Pårørende samt fagpersoner i institutioner, på skoler, osv. Børn og voksne med medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser (borgere, som oftest ikke er synshandicappede, men som har behov for specialfremstillede tilskudsberettigede optiske synshjælpemidler). 2. Ydelsernes generelle indhold 20

21 2.1 Børn og unge Børn fra 0-6 år Der ydes synsfaglig vejledning i hjem og på institution ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer. Barnets synsmæssige og kompensationsmæssige muligheder udredes ved undersøgelser, observationer samt ved samtale med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets hverdag. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Synsstimulering Stimulering af brugen af andre sanser Synshjælpemidler Indretning af hjem/institution i forhold til synsnedsættelsen Vurdering af behovet for lys Kursustilbud fra Refsnæsskolen Formålet er at støtte barnets udviklingsmuligheder optimalt. Der samarbejdes blandt andet med kommunal PPR. Børn/unge fra 7- ca. 21 år Der ydes synsfaglig vejledning i hjem og på skole/ungdomsuddannelse ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer. Barnets/den unges behov for specialpædagogisk/hjælpemiddelmæssig indsats udredes gennem undersøgelse, observationer og samtale med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets/den unges hverdag. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Synsproblematik Synshjælpemidler Indretning af hjem og skole/uddannelsesinstitution i forhold til synsnedsættelse herunder om behovet for særlig belysning Synskompenserende undervisning i kommunikation, ADL (almindelig daglig levevis) samt i mobility (at færdes som synshandicappet). Kursustilbud fra Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Formålet er at barnet/den unge får mulighed for at udnytte sine synsmæssige potentialer, og at barnet/den unge lærer at kompensere for det manglende syn, således at barnets/den unges udviklingsmuligheder støttes optimalt. Der samarbejdes blandt andet med kommunal PPR Voksne Der ydes synsfaglig rådgivning, vejledning og udredning i hjemmet og på arbejdspladsen. Pårørende og eventuelle fagpersoner inddrages, hvis borgeren ønsker det, og når det er relevant for den synsfaglige indsats. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Rådgivning/vejledning og udredning vedrørende synsproblematik Afprøvning af synshjælpemidler 21

22 Instruktion/undervisning i brugen af synshjælpemidler Synskompenserende undervisning i kommunikation, ADL (almindelig daglig levevis) samt i mobility (at færdes som synshandicappet). Synsfaglig udredning i forhold til arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter eller syge/dagpengeafdeling. Formålet med indsatsen er i samarbejde med borgeren i videst mulig omfang at kompensere for virkningerne af synshandicappet. 2.3 Optik Der skelnes mellem svagsynsoptik og begrebet medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Svagsynsoptik er primært optik med forstørrende virkning, lupper, lupbriller, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Herudover kommer CCTV, som er et elektronisk forstørrelseshjælpemiddel. CCTV anvendes ofte, når der ikke på anden måde kan opnås læsesyn med svagsynsoptik. Borgere med behov for svagsynsoptik vil typisk tilhøre målgruppen med behov for synskonsulentbistand. Begrebet medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse blev indført for at kompensere en lille gruppe personer med øjenlidelser, som ofte har behov for særlig udgiftskrævende specialbriller og specialkontaktlinser, og som forudsætter en høj grad af specialoptisk fagkundskab ved udmåling og tilpasning. Udover børneområdet vil personer i denne gruppe sjældent tilhøre målgruppen med behov for synskonsulentbistand. 3. Organisering af det optiske arbejde, herunder samarbejde med Optikerhøjskolen 3.1 Sagsbehandling Myndighedsbehandling foregår i den enkelte kommune. Optiker i synstilbudet er rådgivende i forhold til kommunale visitatorer vedrørende ansøgninger om optiske løsninger. Det er aftalt, at sager vedrørende øjenproteser som udgangspunkt løses af den enkelte kommune. Der etableres en Erfa-gruppe med deltagelse af 2 visitatorer fra hver kommune. Formålet er gennem erfaringsudveksling og samarbejde at styrke fagligheden og sagsbehandlingen på området Samarbejde med lokale optikere Der indgås leverandøraftale med interesserede lokale optikere i forhold til levering af ydelser på området medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser. Udformning af aftalen er drøftet med og godkendt af Danmarks Optikerforening. Der indgås endvidere aftale vedrørende svagsynsoptik, som stiller yderligere krav til den enkelte optikers indsats og faglighed, idet svagsynsoptik er et meget specialiseret område med et meget begrænset volumen Samarbejde med Optikerhøjskolen 22

23 Optikerhøjskolen samarbejder med synstilbudet inden for særlige områder efter nærmere aftale: Optisk udredning af børn og unge Optisk udredning af personer på arbejdsmarkedet, som kan have behov for særlige optiske løsninger i forbindelse med deres arbejdssituation Samarbejde og konsulentfunktion i forhold til synstilbuddets optiker Optikerhøjskolen samarbejder med/rådgiver lokale optikere, som betjener en synshandicappet borger. Optikerhøjskolen orienterer optikere, som har indgået aftale med synstilbudet, om nyheder og faglig udvikling inden for området. Dette kan blandt andet ske gennem faglige dage mv. 4. Beskrivelse af konkrete ydelser på synsområdet 4. 1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde Målgruppe Svagsynede og blinde borgere, der på grund af væsentligt nedsat syn har vanskeligt ved at klare sig i dagligdagen f.eks. med hensyn til at læse og skrive, færdes, se på sit ur eller tv. Formål At give borgeren forståelse for at udnytte sin synsrest optimalt At specialrådgivningen bidrager til en øget og mere selvstændig funktionsevne hos borgeren At afprøvningen medvirker til at afhjælpe de begrænsninger, som synsnedsættelsen har medført med hensyn til o læsning og skrivning, så borgeren bliver i stand til at læse og skrive igen ved indlæring af teknikker og brug af hjælpemidler o at færdes og orientere sig, således at borgeren bliver i stand til at læse og skrive igen ved indlæring af teknikker og brug af hjælpemidler o at færdes og orientere sig, således at borgeren bliver i stand til at orientere sig og færdes i omgivelserne o at klare dagligdagens aktiviteter selvstændigt i videst mulig omfang At borgeren opnår kompensation for synsnedsættelsen som en del af det samlede rehabiliteringsforløb, der bygger på borgerens ønsker for eget liv Lovgrundlag Lov om specialundervisning for voksne og Lov om social service 12, 112 og 113 Forudsætning for ydelsen Afprøvning ved synskonsulent med synsfaglig baggrund eller ved optiker med specialviden om nedsat syn enten i synsklinikken eller i borgerens hjem Henvisning og visitation - Henvisning Borgeren henvender sig telefonisk eller skriftligt via ansøgningsskema, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som f.eks. øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Ydelsen kan også iværksættes som led i eller følge af et kompenserende undervisningsforløb. Henvisningen behandles i synsteamet af synskonsulent eller optiker. - Visitation 23

24 Vi indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om f.eks. hørelsen, optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. - Procedure Borgeren modtager ved henvendelse indenfor 14 dage en kvitteringsskrivelse med angivelse af tidsfrist for igangsættelse af afprøvning (normalt 2 måneder). Ansøgningen opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet. Borgeren kan forvente en sagsbehandlingstid på ca. 1 måned fra afprøvningens start. Hvis tidsfristen ikke kan overholdes, orienteres borgeren herom indenfor tidsfristen. Hvis borgeren modtager et kompenserende undervisningstilbud, iværksættes ydelsen i umiddelbar tilknytning hertil. Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger Borgerens ressourcer og synsnedsættelse Borgerens læse- og skrivebehov Borgerens behov for hovedbåret optik Borgerens behov for andre synshjælpemidler Borgerens behov for kompenserende undervisning Behov for inddragelse af andre fagområder Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse Vi vurderer mulige løsninger, der kan kompensere for synsnedsættelsen i forhold til borgerens ønske om aktivitet og deltagelse i dagligdagen. Der udarbejdes herefter handlingsplan med forslag til foranstaltning. Mål for ydelsen Målet for hjælpemiddelafprøvningen er individuelt og udarbejdes i samarbejde med borgeren Målet skal indeholde oplysninger om, hvad borgeren kan forvente at opnå ved brug af hjælpemidlet i relation til aktivitet og deltagelse i dagligdagen Målformuleringen skal indeholde en vurdering af det forventede tidsforbrug for opfyldelse af målene Ydelsen - Ydelsens art: Vi modtager ansøgning fra borger og udsender kvitteringsbrev Vi indhenter de nødvendige oplysninger og visiterer til ydelsen Vi foretager afprøvning enten i synsklinikken, i hjemmet eller på arbejdspladsen Eksempler på lupløsninger kan være: håndholdte læseglas, lupper med indbygget lys, luplamper eller lamper med påhæftningslup Hvis det ikke er muligt at opnå læsesyn med optik, kan der foretages afprøvning af CCTVforstørrelsesapparat. Afprøvningen omfatter læsning, skrivning og praktiske dagligdags synsopgaver Vi vurderer behovet for særlige briller til brug ved CCTV Vi instruerer i brugen af CCTV og kan evt. i forbindelse med afprøvningen udlåne et CCTV 24