Samarbejdsaftale Kommunikationssamarbejde Midt

Transkript

1 Samarbejdsaftale Kommunikationssamarbejde Midt 1. Fælleskommunalt samarbejde på kommunikationsområdet Ved denne aftale indgår Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Favrskov Kommune og Randers Kommune et gensidigt forpligtende samarbejde på kommunikationsområdet. 2. Om kommunikationssamarbejdet Formålet med kommunikationssamarbejdet er: God service til borgerne. Samarbejdet sikrer en lokal og fagligt integreret forankring af tilbuddene på kommunikationsområdet, samt en kvalificeret omsorg for borgerne. Faglig bæredygtighed. Samarbejdet sikrer et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at etablere og drive egne tværgående tilbud af høj faglig kvalitet. Effektiv økonomisk drift. Samarbejdet organiseres med henblik på at sikre en enkel og optimal drift, samt en høj grad af budgetsikkerhed. Kommunikationssamarbejdet betegnet Kommunikationssamarbejdet Midt indeholder to forskellige funktioner: Høresamarbejde Midt. Funktion blev etableret i januar Der er med funktionen gennemført en hjemtagning af alle ikke specialiserede ydelser fra Høreinstituttet Synssamarbejde Midt. Funktionen blev etableret i januar Der er med funktionen gennemført en hjemtagning af alle ydelser fra Center for Syn og Hjælpemidler (CSH). Der er indgået samarbejdsaftale med Optikerhøjskolen i Randers. I forlængelse af overgang af myndighedsansvaret for udlevering af høreapparater fra kommunerne til regionerne i 2013, skal eventuelle afledte effekter for høresamarbejdet afklares. Funktionen forventes at kunne fortsætte uændret. Kommunerne forpligter sig til at få de i denne aftale indeholdte ydelser leveret fra det fælleskommunale samarbejde. Kommunerne vil koordinere deres respektive aftaleindgåelser med eksterne leverandører på kommunikationsområdet, også med henblik på at afsøge mulighederne for etablering af nyt samarbejde. Kommunerne opretholder deres respektive myndighedsansvar. Kommunerne har aftalt en evaluering af samarbejdet, med henblik på at sikre optimal service til borgerne, samt effektiv organisering og drift. I løbet af foråret 2013 drøfter og planlægger styregruppen evalueringen. 1

2 3. Ydelser Høresamarbejde Midt Alle A ydelserne er hjemtaget fra Høreinstituttet med virkning pr. 1. januar Ydelserne leveres efter samme standarder mv. som Høreinstituttets. Synssamarbejde Midt Alle ydelser er hjemtaget fra CSH med virkning pr. 1. januar Ydelserne leveres efter samme standarder mv. som CSH Funktionen er etableret i tæt samarbejde med Optikerhøjskolen i Randers. Det er forventningen, at de fleste børnesager på det optiske område kan løses af Optikerhøjskolen. Alle kommuner har mulighed for at få etableret en satellit. 4. Udbud Det fælleskommunale samarbejde er forelagt Konkurrencestyrelsen. Den fælleskommunale funktion er konstrueret til alene at udføre in house opgaver under opfyldelse af virksomhedskriteriet og kontrolkriteriet. Udbudsreglerne finder derfor ikke anvendelse. 5. Organisering af styregruppe Der er nedsat en fælles styregruppe med deltagelse af 2 repræsentanter fra hver af de fire kommuner i samarbejdet. Formandsposten i styregruppen varetages af Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner på skift for et driftsår / et kalenderår af gangen. I 2013 varetages formandsposten af Norddjurs kommune. Formandskabets opgave er at indkalde styregruppen til to årlige statusmøder og udarbejde dagsorden til disse. Formanden indkalder hvert år til det første statusmøde i marts og til det andet statusmøde i oktober. Formandskabet kan indkalde til ekstraordinære møder efter behov. Alle beslutninger i styregruppen træffes efter fælles overenskomst. 6. Første statusmøde i marts - regnskab På statusmødet i marts indstiller styregruppen regnskabet for det foregående driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. De deltagende kommuners stillingtagen til, hvorvidt indstillingen kan tiltrædes, skal sendes til formanden inden 14 dage efter datoen for indstillingen. De udgifter den enkelte kommune har afholdt til samarbejdet indgår i kommunens samlede regnskab, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til 2

3 godkendelse af den enkelte kommunes udgifter i forbindelse med kommunikationssamarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Statusmødet i marts anvendes desuden til at evaluere og udvikle samarbejdet og den generelle drift. Kommunerne vil koordinere deres respektive aftaleindgåelser med andre eksterne parter. Styregruppemødet i marts 2013 afholdes i samarbejde med Optikerhøjskolen, jf. bilag A. 7. Andet statusmøde i oktober - budget På statusmødet i oktober indstiller styregruppen budgettet for det kommende driftsår til godkendelse af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser. De deltagende kommuners stillingtagen til, hvorvidt indstillingen kan tiltrædes, skal sendes til formanden inden 14 dage efter datoen for indstillingen. Det budget, som den enkelte kommune afsætter til samarbejdet indgår i kommunens samlede budget, der godkendes af kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence til godkendelse af den enkelte kommunes budget i forbindelse med kommunikationssamarbejdet er således udelukkende placeret i kommunalbestyrelsen. Statusmødet i oktober anvendes desuden til at evaluere og udvikle samarbejdet og den generelle drift. Kommunernes generelle budgetlægning sker forud for statusmødet i oktober. I den sammenhæng kan kommunerne regne med, at budgettet som hovedregel alene forventes PL reguleret fra det ene budgetår, til det næste. 8. Driftskommune For at sikre en entydig styring af den daglige drift af samarbejdet aftales det, at én kommune varetager opgaven som driftskommune. Driftskommunens primære opgave er at varetage ansættelse og ledelse af medarbejderne på området. Driftskommunen har således det primære driftsmæssige ansvar for samarbejdet. Det er endvidere driftskommunens opgave at udarbejde regnskab og budget, sikre revision af regnskabet samt generelt at sikre budgetoverholdelsen i samarbejdet. Regnskabet for det foregående driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. marts i det efter driftsåret følgende år. Kompetencen til godkendelse af regnskabet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. Budgettet for det næstkommende driftsår skal foreligge og fremsendes til styregruppen senest 1. oktober. Kompetencen til godkendelse af budgettet er placeret i den enkelte kommunalbestyrelse. Randers Kommune varetager, som den største aktør i samarbejdet, opgaven som driftskommune. 3

4 9. Budgetmodel Hver kommune bidrager til samarbejdets budget med en andel svarende til kommunens andel af det samlede indbyggertal. Tabel 1: Oversigt over befolkningstal og befolkningsandel i de fire kommuner Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Befolkningstal og andel efter K3, ,01 % ,78 % ,04 % ,16 % ,0 % Den konkrete budgetfordeling mellem kommunerne fremgår af tabel 2. Tabel 2: Fordeling af udgifter Høre Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Kr Syn Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Kr. Heraf børn og unge* I alt Randers Syddjurs Norddjurs Favrskov Samlet Kr *Den samlede udgift er fordelt efter befolkningstal. Udgiftsandelen for børn og unge er angivet efter kommunernes historiske budgetter, idet kommunerne selv fordeler den samlede udgift mellem deres respektive forvaltningsområder Det følgende års budget opskrives / nedskrives med underskuddet / overskuddet fra det foregående driftsår. Samarbejdet drives således efter et hvile i sig selv -princip med fuld budgetsikkerhed for alle fire kommuner i løbet af året. 10. Hvad er ikke omfattet af kommunesamarbejdets budget Følgende udgifter er ikke omfattet af høresamarbejdets budget: Udgifter til høreapparater og batterier Udgifter til høretekniske hjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere Følgende udgifter er ikke omfattet af synssamarbejdets budget: Udgifter til synshjælpemidler Sagsbehandlingsudgifter vedrørende bevillinger Transport af borgere 4

5 Det forudsættes, at kommunernes respektive serviceniveauer holdes alt andet lige, herunder vedrørende eksterne aftaler med optikere mv., indtil andet aftales. Et eventuelt samarbejde vedrørende hjælpemidler inkluderer afsøgning af mulighederne for at forenkle visitationsvejene for borgerne, for at der etableres fjernlagre, for at ellers ikke anvendte hjælpemidler indgår i den fælles funktion, og tilsvarende. Det vil fortsat være de enkelte kommuner, der skal stå for indkøb af hjælpemidler, ligesom der ikke skal etableres et fælles hjælpemiddeldepot. Samarbejdet skal udfoldes under behørigt hensyn til kommunernes respektive myndighedsansvar, m.v. 11. Hensigtserklæringer Styregruppen vil arbejde på at udvide samarbejdet til at omfatte flere ydelser på Kommunikationsområdet, herunder eksempelvis et samarbejde vedrørende de tekniske hjælpemidler. Der kan udbydes ydelser til andre kommuner, og / eller samarbejdes med andre kommuner på delområder. Alt samarbejde sker efter samme vilkår for alle. Styregruppen vil have fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne, herunder gennem undervisning, faglig netværksdannelse og erfa-samarbejde. Det konkrete indhold af denne samarbejdsaftale forventes løbende at skulle opdateres i styregruppen ud fra erfaringerne i samarbejdet og i forbindelse med eventuel udvidelse af samarbejdet. I forbindelse med hjemtagninger arbejdes der for at sikre et reduktionspotentiale på 10 % af de hidtidige udgifter. Dette via et hvile i sig selv -princip, lavere husleje, samt lavere forrentnings- og afskrivningsudgifter. Serviceniveauet i forhold til borgerne opretholdes på et tilsvarende eller højere niveau. Samarbejdet er gensidigt forpligtende, også i forhold til de økonomiske rammer. 12. Opsigelse, EAN numre til fakturering og bilag Den enkelte kommune i kommunikationssamarbejdet kan udtræde af samarbejdet til førstkommende 1. januar med minimum et halvt års varsel, dvs. at et ønske om at træde ud af samarbejdet fra 1. januar 2013 senest skal varsles til driftskommunen 30. juni Ved opsigelse, udvises der gensidig fleksibilitet, således at servicen til borgerne og hensynet til medarbejderne tilgodeses. Kommunen, som vælger at træde ud af samarbejdet, hæfter for / er berettiget til sin andel i underskuddet / overskuddet i kommunikationssamarbejdet fra tidspunktet for kommunens indtræden i samarbejdet og indtil kommunens udtræden af samarbejdet. 5

6 Der udsendes faktura i august / september måned på det fulde aftalebeløb. Kommunerne forestår selv eventuel viderefakturering af andele af deres respektive aftalebeløb til andre af kommunens forvaltningsområder. Kommune EAN-nummer til faktura Favrskov Kommune Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Bilag A. Samarbejdsaftale med Optikerhøjskolen Bilag B. Visioner og strategi for samarbejdet med Optikerhøjskolen Bilag C. Kvalitetsstandard på høreområdet Bilag D. Ydelseskatalog syn 6

7 Bilag A. Samarbejdsaftale med Optikerhøjskolen 1. Formål Denne samarbejdsaftale fastlægger vilkår for og indhold i det kliniske samarbejde mellem Optikerhøjskolen, Randers og Randers Kommune. Samarbejdet med Optikerhøjskolen udgør en integreret del af det fælleskommunale aftalegrundlag for Kommunikationssamarbejde Midt, hvorfor Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner deltager i samarbejdet på samme vilkår mv., som Randers Kommune. Aftalen indgås mellem Optikerhøjskolen og Randers Kommune grundet Randers Kommunes funktion som driftsherre for det fælleskommunale samarbejde, mens Syddjurs, Norddjurs og Favrskov kommuner godkender samarbejdet med Optikerhøjskolen i forbindelse med deres godkendelse af aftalekonstruktionen omkring Kommunikationssamarbejde Midt. Kommunerne opnår med samarbejdet adgang til Optikerhøjskolens særlige faglige ekspertise inden for svagsyn til gavn for borgerne. Samarbejdet muliggør bl.a., at kommunerne kan hjemtage ydelser, som man hidtil har abonneret på hos andre, primært CSH, Aarhus. Optikerhøjskolen får mulighed for, at vedligeholde og udvikle de faglige kompetencer skolens undervisere og studerende besidder. Samarbejdet rummer mulighed for, at der senere kan indgås supplerende lejeaftale om lokaler til den fælleskommunale funktion på Vester Allé 26, Randers. Hensigten med placeringen af den fælleskommunale funktion på skolen ville være, udover det kliniske samarbejde, at sikre et optimalt fagligt miljø for såvel skolens som funktionens personale. 2. Det kliniske samarbejde Det kliniske samarbejde omfatter de ydelser, som fremgår af bilag 1. Bilaget justeres løbende, i forbindelse med at kommunerne hjemtager ydelser. Herudover skal det kliniske samarbejde bidrage til: En løbende evaluering af såvel kendte som nye behandlingsmetoder og hjælpemidler. I evalueringen indgår vurdering af forholdet mellem pris og nytteværdi. At indsamle og gennem egne forsknings- og udviklingsprojekter selv bidrage med ny viden og erfaring til gavn for synshandicappede. At formidle ny viden og erfaringer til samarbejdspartnere, brugere og andre interesserede. Der udarbejdes årligt en kort statusrapport, der skal belyse i hvilken grad ovennævnte intentioner er opfyldt. Statusrapporten for 2012, herunder vedrørende det aftalte forskningsprojekt, antallet af henviste børn og voksne, gennemgang af henvisningsprocedurerne, mv., fremlægges i forbindelse med mødet i Styregruppen for kommunikationssamarbejdet. Det er en særlig prioritet for samarbejdet, at bidrage til at børn og unge kan gennemføre uddannelse og blive og forblive erhvervsaktive trods deres synshandicap. Det kliniske samarbejde skal udfoldes i positivt tværfagligt samarbejde og dialog med de øvrige fælleskommunale funktioner inden for ydelser til svagsynede. 7

8 Der er aftalt et konkret forskningsprojekt om Eccentric Viewing. Kommunerne bidrager til projektets finansiering (eksklusiv eventuelle hjælpemidler, mv.) gennem aftalen om antallet af klinikdage. Der er vedlagt en foreløbig projektskitse som bilag 2. Det aftales, at mulighederne for yderligere projekter herunder mulighederne for at sikre ekstern finansiering løbende afdækkes af Optikerhøjskolen og kommunerne i samarbejde. Området drøftes mv. i regi af Styregruppen. 3. Visitation Hver deltagende kommune har myndigheds- og visitationsretten vedrørende egne borgere. Den fælleskommunale funktion bidrager med oplysning af sagerne, og tilsvarende. Som beskrevet i bilag 1, er det en målsætning, at leverandøren af optiske hjælpemidler er så tæt på borgeren som muligt. 4. Styregruppe Randers Kommune er driftsherre for den fælleskommunale funktion, og udgør derfor den juridiske, økonomisk ansvarlige kommunale part i samarbejdet med Optikerhøjskolen. Der kan nedsættes en administrativ styregruppe, til at forestå forslag om faglig og anden videreudvikling af samarbejdet, og til at tage stilling til driftsmæssige spørgsmål, og med repræsentation for Optikerhøjskolen og alle deltagende kommuner. 5. Betalingsaftale Optikerhøjskolen fremsender kvartalsvis regning til Randers Kommune vedrørende de aftalte klinikdage. Der fremsendes regning for klinikdagene til EAN De forventede årlige udgifter fremgår af bilag 3 Årsbudget. Eventuelle uforudsete udgifter drøftes og aftales mellem Optikerhøjskolen og Randers Kommune, og forelægges af Randers Kommune for styregruppen for Kommunikationssamarbejde Midt. Udgifter til hjælpemidler dækkes af borgerens hjemkommune. Hjemkommunen oplyser EAN nummer i forbindelse med bevillingsskrivelsen. 6 Opsigelse Samarbejdet kan opsiges af såvel Optikerhøjskolen som Randers Kommune med et halvt års varsel til den førstkommende 1. januar. Bilag 1 - Specifikation af Optikerhøjskolens kliniske ydelser. Bilag 2 Forskningsprojekt Eccentric Viewing (foreløbig skitse) Bilag 3 - Årsbudget. 8

9 Bilag 1. Specifikation af Optikerhøjskolens kliniske ydelser, 2011 Parterne er enige om, i den udstrækning det er muligt, at især ældre borgere er bedst tjent med, at leverandøren af optiske hjælpemidler er så tæt på borgeren som muligt, herved forstås, at der ideelt er mindst én leverandør af de almindeligste optiske hjælpemidler til ældregruppen i hver kommune. Det er en forudsætning, at den lokale leverandør kan levere ydelsen til rette pris og kvalitet 1. Hvor der lokalt ikke findes egnet leverandør, vil man tilstræbe etablering af sådan. Dette kan ske gennem uddannelse af lokal optiker eller etablering af satellit-klinik med base i Randers. Optikerhøjskolen understøtter denne målsætning gennem uddannelsestilbud til lokale leverandører. Hvor en ydelse ikke kan ske lokalt, rekvirerer Kommunen ydelsen hos Optikerhøjskolens Svagsynsklinik. Der vil typisk og hovedsagelig være tale om ydelser til børn og unge/voksne uddannelses- eller erhvervsaktive. Klinikken, som primært er en uddannelses- og udviklingsklinik, ejes og ledes af Optikerhøjskolen. Klinikken foretager optometrisk udredning og tilpasning af optiske hjælpemidler for borgere med en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap. Optiske hjælpemidler omfatter: Briller. Kontaktlinser. Svagsynsoptik (kikkerter, lupper, kikkertbriller, lupbriller). Andre optiske hjælpemidler f.eks. medicinske filterglas, synsfeltudvider, natkikkert. Optikerhøjskolen må i anonymiseret form anvende egne journaloptegnelser til undervisningsbrug. Efter aftalte retningslinjer 2 må Optikerhøjskolen kontakte patienter med henblik på, at anvende dem som figuranter i undervisningen. Parterne aftaler en pris pr. klinikdag. Ligeledes aftales antallet af klinikdage (Bilag 2) Priser og omfang af klinikdage aftales for det kommende år i oktober / november måned. Eventuelle behov for udvidelse eller andet af antallet af klinikdage i løbet af året drøftes i Styregruppen. Bilag 2. Forskningsprojekt (skitse) Eccentric Viewing (EV). Baggrund / Hvorfor? Mange af de øjenforandringer der resulterer i svagsyn angriber primært centralsynet, men skåner helt eller delvist perifersynet. 1 Hvorledes sikres kvaliteten? 2 Der skal formuleres et etisk regelsæt. 9

10 Som normaltseende er man vant til at fiksere og fokusere direkte på det, man ønsker at se. Herved opnår man, at billedet i øjet falder på det område af retina (nethinden) med den største opløsningsevne, fovea centralis (den gule plet), centret for skarpt syn og hermed også læsesynet. Mange svagsynede har tidligere været normaltseende, og vedbliver derfor vanebetinget at fiksere direkte på den genstand, som ønskes set. Er fovea centralis imidlertid helt eller delvis ødelagt, er det, der tidligere var en fornuftig strategi, nu uhensigtsmæssig, da billedet nu falder på den beskadigede del af retina. Mange svagsynede med et sådant problem har fortsat en hel eller delvis intakt perifer retina, hvorfor den svagsynede vil kunne opnå, - ikke perfekt syn, men trods alt bedre syn ved at fikse ved siden af det objekt, som ønsket set (Eccentric Viewing), således at billedet nu falder på en ubeskadiget del af retina. Med dette udviklingsprojekt ønsker vi: Del 1. At afdække: I hvilken grad er den svagsynede blevet orienteret om denne mulighed (EV)? Er borgeren blevet undersøgt med henblik på at finde ubeskadigede områder på retina? Er borgeren blevet instrueret i / trænet i EV? Hvilken succes har bestræbelserne i givet fald affødt? Del 2. På baggrund af litteraturstudier vil vi evaluere og evt. forfine og tilpasse beskrevne teknikker til: At afgøre om EV vil være til gavn for den svagsynede. Udvælge hensigtsmæssige, individuelle teknikker til træning i EV. Udvikle teknik til udmåling af optisk korrektion (refraktion i excentriciteten) til brug if. med EV. Hvordan? Et randomiseret antal allerede korrigerede svagsynspatienter henvises til Optikerhøjskolens svagsynsklinik med henblik på at afdække problemstillingerne i del 1. Såfremt EV ikke har været eller kun i ringe grad har været inddraget i den optometriske udredning, tilbydes borgeren at indgå i del 2. Alle borgere, der henvises til optometrisk udredning på Optikerhøjskolens svagsynsklinik, indgår i projektets del 2. Mål. Udvikle og udbrede et koncept til brug i alm. optometrisk praksis. At flere svagsynsoptikere vil overveje EV if. med tilpasning af optisk synshjælp til svagsynede. Bidrage til at man ved enhver svagsynsudmåling finder og udnytter en brugbar synsrest til gavn for borgeren. 10

11 Bilag 3. Årsbudget 2011 og 2012 Pris pr. klinikdag. Der aftales en pris på kr. pr. klinikdag (2011 prisniveau). Det forventes, at der kan foretages 2-3 udredninger pr. klinikdag. Hertil kommer opfølgning på tidligere udredninger, samt leverede hjælpemidler. Antal klinikdage. For 2013 aftales der 40 klinikdage, svarende til kr. (2011 prisniveau). Eventuelt behov, herunder afledt af gennemgangen af antallet af henviste børn og voksne ultimo primo 2013, for udvidelse af antallet af klinikdage drøftes i marts 2013 i Styregruppen for kommunikationssamarbejdet. Levering af hjælpemidler. Betaling for leverede hjælpemidler sker til aftalte priser samt i henhold til foreliggende bevilling. Betaling for hjælpemidler påhviler borgerens hjemkommune 11

12 Bilag B. Visioner og strategi for samarbejdet med Optikerhøjskolen Visioner og strategi for Optikerhøjskolens Svagsynskliniks medvirken i kommunernes samarbejde om ydelser til svagsynede Præmis. Optisk / optometrisk hjælp er kun en del af tilbuddet til svagsynede. Særlig belysning, specielle ikke optiske hjælpemidler, boligtilpasninger, pædagogisk og psykologisk indsats er eksempler på andre meget væsentlige elementer i det samlede tilbud til den svagsynede borger. Et fremtidigt samarbejde mellem Kommunerne og Optikerhøjskolen vil kun omfatte udredning af optiske hjælpemidler med tilhørende belysning samt de relaterede formidlingsopgaver, som fremgår af nedenstående. Visioner Tæt på borgeren. Vi ønsker at borgeren så vidt muligt bliver hjulpet så tæt på bopælen som muligt, - gerne i egen kommune. Mange, - især ældre borgere, har gennem et langt liv opbygget særlig tillid og præference til sin optiker. o Så vidt det er muligt, ønsker vi at understøtte, at borgeren ikke behøver at skifte optiker, blot fordi borgeren er blevet svagsynet. Vi mener, at det er til gavn for lokalområdet, at Kommunen så vidt muligt kan indkøbe lokalt. Virkeliggørelse af denne vision kræver bl.a.: At der lokalt findes én eller flere optikere o med nødvendig viden og erfaring, o med nødvendigt udstyr og øvrige faciliteter o der har et tilstrækkeligt kundeunderlag til at vedligeholde erfaring og rutine o der kan levere rette kvalitet o der kan levere til rette pris Når opgaven ikke kan løses helt tæt på borgeren. Der er opgaver, som ikke kan løses helt tæt på Optikerhøjskolens rolle ift. visionerne Optikerhøjskolen medvirker til at kvalitetsbedømme lokale optikere, som ønsker at levere svagsynshjælp lokalt. Hvor der findes lokale optikere, der ønsker at levere svagsynshjælp, men som ikke opfylder betingelserne, vurderer Optikerhøjskolen mulighederne for opkvalificering af den lokale optiker, og medvirker i givet fald til / tilbyder denne opkvalificering. Står den lokale optiker med et problem, som han ikke kan løse, kan han henvise borgeren til Optikerhøjskolen, og evt. selv deltage i Optikerhøjskolens forsøg på løsning ( mesterlære ). Optikerhøjskolen bidrager til, at lokale optikere oplever kommunesamarbejdet, som et inkluderende fællesskab, hvor den lokale optiker er en værdifuld samarbejdspartner. Optikerhøjskolen arrangerer årligt mindst én seminardag, hvor samarbejdet med Optikerhøjskolen evalueres, ny viden, nye regler og retningslinjer formidles. Repræsentant fra Kommunesamarbejdet deltager. Optikerhøjskolens lærergruppe består af specialister der tilsammen dækker 12

13 borgeren. Opgaver som kræver særlig indsigt, erfaring og avanceret udstyr. Disse opgaver bliver i dag typisk sendt til Århus (CSH) eller København (Kennedy Centret/Statens Øjenklinik). Vi ønsker at disse opgaver gradvist og i forsvarligt tempo hjemtages og løses indenfor kommunesamarbejdet. Det er målet at alle opgaver på sigt kan løses indenfor kommunesamarbejdet. alle optometriske specialer. Optikerhøjskolen råder over instrumenter og udstyr, som matcher landes mest avancerede svagsynsklinikker. Med en passende, forsigtig indkøringsperiode, vil Optikerhøjskolen kunne varetage den optometriske del af de opgaver, som pt. sendes til Århus eller København. Virkeliggørelse af denne vision vil trods alt betyde: At borgeren bliver hjulpet tættere på sit lokalområde end nu. At megen rejsetid og rejseudgifter spares. Udviklingsarbejde. Også indenfor svagsynshjælp sker der til stadighed udvikling af nye hjælpemidler, nye undersøgelses- og behandlingsmetoder. Vi ønsker at være på forkant med ny viden og nye metoder. Vi ønsker mulighed for en kritisk, objektiv vurdering af ny viden før den introduceres. Vi ønsker, at vore borgere får den bedst mulige hjælp til pengene. Optikerhøjskolen opfylder alle de nævnte forudsætninger for at være den institution der sikre udvikling og innovation i det lokale svagsynssamarbejde. Virkeliggørelse af denne vision kræver bl.a.: En tilstrækkelig stor population. o En sådan kan kun opnås hvis flere kommuner samarbejder. En stærk samlende institution med o erfaring indenfor indsamling af viden o erfaring med egne udviklingsprojekter o nationale og internationale kontakter indenfor området o erfaringen indenfor evidensvurdering o erfaring med formidling af viden Stærke uddannelsesinstitutioner i nærområdet. Kommunerne ser en interesse i, at der i deres område er et bred udbud af Optikerhøjskolen er primært en uddannelsesinstitution og svagsynsklinikken er derfor også primært en undervisningsklinik. 13

14 uddannelser på alle niveauer. Optikerhøjskolen er én af de meget få uddannelsesinstitutioner i området, som udbyder uddannelse på bachelor-niveau. Skolen har ca. 200 studerende, der hovedsagelig kommer fra hele Jylland og Fyn. Nogle få kommer fra Skandinavien og Grønland. Uddannelsen til Bachelor i Optometri er en 3½ årig mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Kommunerne mener, at et samarbejde med Optikerhøjskolen vil styrke skolens tilknytning til nærområdet og omvendt. På Optikerhøjskolen mener vi, at det er vigtigt, at underviserne o så vidt muligt i praksis selv kan udføre det de underviser i. o holder deres rutiner ved lige, samt løbende udvikler deres kompetencer. o i deres undervisning kan give praktiske eksempler (cases) fra egen praksis. o bidrager med udvikling og introduktion af nye forbedrede behandlingsformer. Vi mener desuden, at det er væsentligt, at de studerende ser ting ske i virkeligheden. Der er mangel på optikere med kompetence indenfor svagsynsoptik, og med befolkningsudviklingen vil denne mangel blive større. Vi tror, at ovenstående vil skærpe interessen for svagsynsoptik blandt vore studerende, og dermed øge rekrutteringen til svagsynsspecialet. Vi mener, at et svagsyns-samarbejde med kommunerne vil bidrage positivt til opfyldelse af ovenstående. 14

15 Bilag C. Kvalitetsstandarder på høreområdet Høreapparater undervisning - instruktion Hovedområde Høreapparater undervisning instruktion Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Høreapparater undervisning - instruktion Hvad indgår i ydelsen? Høreapparater + ørepropper Undervisning om høreapparaters muligheder og begrænsninger. Gennemgang af aktuelt audiogram og skelneevne. Oplysning om øvrige kommunikationsmuligheder Undervisning i borgeres eget hjem, hvis særlige forhold taler for det. Hvilket behov dækker At kompensere for hørenedsættelsen ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt omfang er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Borgere med væsentlig og varig hørenedsættelse Tildelingskriterier Bevilges efter audiologisk vurdering af høretabets karakter Kvalitetsmål At borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Ja Ved valg af privat leverandør ydes tilskud efter gældende takst. Ved valg af offentlig leverandør er ydelsen gratis. Leverandørens opgaver i forbindelse med bevilling Særlige forhold Udføre høreprøve, tilpasning, service samt undervisning. Ved markant høreforværring, tyveri, brand eller lign. kan der ydes erstatningsapparat. Batterier Hovedområde Høreapparater til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Batterier Hvad indgår i ydelsen? Batterier udleveres gratis til alle slags høreapparater Hvilket behov dækker ydelsen? Slanger og specielle slanger kontakt hørekonsulent hørevejleder eller leverandør At sikre at høreapparatet fungerer 15

16 Hvad er formålet med ydelsen? At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt omfang er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med høreapparater. Kvalitetsmål At høreapparatet fungerer optimalt Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Nej. Ydelsen er gratis. Særlige forhold Ved ekstra stærke høreapparater hvor der er behov for kraftigere batterier henvendelse til hørekonsulenten eller hørevejleder Justering af høreapparater Hovedområde Høreapparater til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Justering af høreapparater Hvad indgår i ydelsen? Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Høreapparatet kan justeres ved henvendelse til hørekonsulenten eller hørevejleder, så det passer til den enkelte borgers aktuelle hørelse og behov. Justeringen kan foretages jævnligt ved behov Justeringen kan foretages på træffestederne, men kan også finde sted hos borgeren i de tilfælde hvor særlige forhold taler for det At kompensere for hørenedsættelsen At borger bevarer hørelsen således, at borger i videst muligt omfang er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med væsentlig og varig hørenedsættelse Kvalitetsmål At borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Ja Ved valg af privat leverandør, kan der være en egen betaling. Ved valg af offentlig leverandør er ydelsen gratis. Leverandørens opgaver Udføre justering således at borger i videst muligt omfang bliver kompenseret for sin hørenedsættelse 16

17 Reparationer Hovedområde Høreapparater til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Reparationer Hvad indgår i ydelsen? Teknisk support og service af høreapparater udleveret af offentlig leverandør Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Teknisk support og service af høreapparater udleveret af Privat Leverandør og som er udenfor garantiperioden At kompensere for hørenedsættelsen At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Hvem kan modtage ydelsen? Høreapparatbrugere Kvalitetsmål At borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Ja På alle høreapparater er der 4 års garanti. Er der brug for reparationer herudover er ydelsen gratis Åben træffetid/ekspedition Hovedområde Høreapparatbrugere og pårørende Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 112 Ydelsestype Afdække høremæssige problemer Hvad indgår i ydelsen? Afdække høremæssige problemer. Kan afhjælpes på stedet eller henvise til yderligere foranstaltninger Ørepropaftrykstagning ved behov hvis det er muligt Høreapparatsfejlfinding reparation - sende til reparation Justering af høreapparat Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med At kompensere for hørenedsættelsen At sikre borgeren får bedst mulige service i forbindelse med afdækning af 17

18 ydelsen? Høremæssige problemer Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med høreapparater pårørende til borger med hørenedsættelse omsorgspersonale sagsbehandlere mv. Kvalitetsmål Borger kan komme uden forudgående aftale og få hjælp til aktuelle problemer Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Nej Ydelsen er gratis. Leverandørens opgaver Udføre service, tilpasning, samt instruktion Besøg på bopælen Hovedområde Høreapparater til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Afdække høremæssige problemer Hvad indgår i ydelsen? Afdække høremæssige problemer hos borgere hvor særlige forhold taler for det Henvise for yderligere foranstaltninger Ørepropaftrykstagning ved behov Høreapparatsfejlfinding rettelse sende til reparation Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? At kompensere for hørenedsættelsen At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt omfang er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Immobile borgere med høreapparater Kvalitetsmål Borger kan blive afhjulpet på trods af sin immobilitet Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Leverandørens opgaver Nej Ved valg af offentlig leverandør er ydelsen gratis. Udføre tilpasning, service samt undervisning. Telefonkonsultation Hovedområde For voksne med hørenedsættelse, pårørende eller andre borgere For sagsbehandlere, omsorgspersonale mv. 18

19 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Råd og vejledning Hvad indgår i ydelsen? Orientering om høreapparatets muligheder og begrænsninger Øvrige råd og vejledning Hvad er formålet med ydelsen? Råd og vejledning Hvem kan modtage ydelsen? Borgere med hørenedsættelse samt pårørende omsorgspersonale sagsbehandlere mv. Kvalitetsmål At borgere og pårørende får afklaret aktuelle høreproblemer Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Nej Ydelsen er gratis. Høretekniske hjælpemidler Hovedområde Høretekniske hjælpemidler til borgere med hørenedsættelse Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ydelsestype Lov om Social Service 112 Høretekniske hjælpemidler Hvad indgår i ydelsen? Teleslynge Forstærker telefon Alarmsystem m. blink/vibration FM-kommunikationssystem Bedsidemasker med Pillowspeaker Ydelserne repareres og udskiftes efter behov. Hvilket behov dækker ydelsen? Hvad er formålet med ydelsen? Hvem kan modtage ydelsen? At kompensere for hørenedsættelsen At borger bevarer hørelsen således at borger i videst muligt er kompenseret for sit høretab og kan varetage sine daglige funktioner trods hørenedsættelse Brugere af høreapparater Tildelingskriterier Bevilges efter afprøvning Kvalitetsmål At borger i væsentlig grad kompenseres for sin hørenedsættelse Er der valgmulighed mht. leverandør? Hvad koster ydelsen for modtageren? Nej ydelsen leveres af Hørecenter Midt Ydelsen er gratis for borgeren 19

20 Bilag D. Ydelseskatalog syn 1. Lovgrundlag og målgruppe Samarbejdet arbejder blandt andet i henhold til: Lov om social service Lov om specialundervisning for voksne Lov om folkeskolen Målgrupper for samarbejdet er: Børn og voksne med en varig nedsat synsfunktion, hvor synsevnen er 6/18 (= 0,33) eller mindre (normalt syn = 1,0) og/eller et meget indsnævret synsfelt (20 grader eller mindre). Børn og voksne med en hjernebetinget synsnedsættelse. Pårørende samt fagpersoner i institutioner, på skoler, osv. Børn og voksne med medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser (borgere, som oftest ikke er synshandicappede, men som har behov for specialfremstillede tilskudsberettigede optiske synshjælpemidler). 2. Ydelsernes generelle indhold 2.1 Børn og unge Børn fra 0-6 år Der ydes synsfaglig vejledning i hjem og på institution ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer. Barnets synsmæssige og kompensationsmæssige muligheder udredes ved undersøgelser, observationer samt ved samtale med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets hverdag. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Synsstimulering Stimulering af brugen af andre sanser Synshjælpemidler Indretning af hjem/institution i forhold til synsnedsættelsen Vurdering af behovet for lys Kursustilbud fra Refsnæsskolen Formålet er at støtte barnets udviklingsmuligheder optimalt. Der samarbejdes blandt andet med kommunal PPR. Børn/unge fra 7- ca. 21 år Der ydes synsfaglig vejledning i hjem og på skole/ungdomsuddannelse ud fra øjenlægelige oplysninger og barnets udviklingsmæssige potentialer. 20

21 Barnets/den unges behov for specialpædagogisk/hjælpemiddelmæssig indsats udredes gennem undersøgelse, observationer og samtale med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets/den unges hverdag. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Synsproblematik Synshjælpemidler Indretning af hjem og skole/uddannelsesinstitution i forhold til synsnedsættelse herunder om behovet for særlig belysning Synskompenserende undervisning i kommunikation, ADL (almindelig daglig levevis) samt i mobility (at færdes som synshandicappet). Kursustilbud fra Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede. Formålet er at barnet/den unge får mulighed for at udnytte sine synsmæssige potentialer, og at barnet/den unge lærer at kompensere for det manglende syn, således at barnets/den unges udviklingsmuligheder støttes optimalt. Der samarbejdes blandt andet med kommunal PPR Voksne Der ydes synsfaglig rådgivning, vejledning og udredning i hjemmet og på arbejdspladsen. Pårørende og eventuelle fagpersoner inddrages, hvis borgeren ønsker det, og når det er relevant for den synsfaglige indsats. Indsatsen kan blandt andet indeholde: Rådgivning/vejledning og udredning vedrørende synsproblematik Afprøvning af synshjælpemidler Instruktion/undervisning i brugen af synshjælpemidler Synskompenserende undervisning i kommunikation, ADL (almindelig daglig levevis) samt i mobility (at færdes som synshandicappet). Synsfaglig udredning i forhold til arbejdsmarkedet i samarbejde med jobcenter eller syge/dagpengeafdeling. Formålet med indsatsen er i samarbejde med borgeren i videst mulig omfang at kompensere for virkningerne af synshandicappet. 2.3 Optik Der skelnes mellem svagsynsoptik og begrebet medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Svagsynsoptik er primært optik med forstørrende virkning, lupper, lupbriller, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Herudover kommer CCTV, som er et elektronisk forstørrelseshjælpemiddel. CCTV anvendes ofte, når der ikke på anden måde kan opnås læsesyn med svagsynsoptik. Borgere med behov for svagsynsoptik vil typisk tilhøre målgruppen med behov for synskonsulentbistand. Begrebet medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse blev indført for at kompensere en lille gruppe personer med øjenlidelser, som ofte har behov for særlig udgiftskrævende specialbriller og 21

22 specialkontaktlinser, og som forudsætter en høj grad af specialoptisk fagkundskab ved udmåling og tilpasning. Udover børneområdet vil personer i denne gruppe sjældent tilhøre målgruppen med behov for synskonsulentbistand. 3. Organisering af det optiske arbejde, herunder samarbejde med Optikerhøjskolen 3.1 Sagsbehandling Myndighedsbehandling foregår i den enkelte kommune. Optiker i synstilbudet er rådgivende i forhold til kommunale visitatorer vedrørende ansøgninger om optiske løsninger. Det er aftalt, at sager vedrørende øjenproteser som udgangspunkt løses af den enkelte kommune. Der etableres en Erfa-gruppe med deltagelse af 2 visitatorer fra hver kommune. Formålet er gennem erfaringsudveksling og samarbejde at styrke fagligheden og sagsbehandlingen på området Samarbejde med lokale optikere Der indgås leverandøraftale med interesserede lokale optikere i forhold til levering af ydelser på området medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser. Udformning af aftalen er drøftet med og godkendt af Danmarks Optikerforening. Der indgås endvidere aftale vedrørende svagsynsoptik, som stiller yderligere krav til den enkelte optikers indsats og faglighed, idet svagsynsoptik er et meget specialiseret område med et meget begrænset volumen Samarbejde med Optikerhøjskolen Optikerhøjskolen samarbejder med synstilbudet inden for særlige områder efter nærmere aftale: Optisk udredning af børn og unge Optisk udredning af personer på arbejdsmarkedet, som kan have behov for særlige optiske løsninger i forbindelse med deres arbejdssituation Samarbejde og konsulentfunktion i forhold til synstilbudets optiker Optikerhøjskolen samarbejder med/rådgiver lokale optikere, som betjener en synshandicappet borger. Optikerhøjskolen orienterer optikere, som har indgået aftale med synstilbudet, om nyheder og faglig udvikling inden for området. Dette kan blandt andet ske gennem faglige dage mv. 4. Beskrivelse af konkrete ydelser på synsområdet 4. 1 Afprøvning af hjælpemidler og forbrugsgoder til svagsynede og blinde Målgruppe 22

23 Svagsynede og blinde borgere, der på grund af væsentligt nedsat syn har vanskeligt ved at klare sig i dagligdagen f.eks. med hensyn til at læse og skrive, færdes, se på sit ur eller tv. Formål At give borgeren forståelse for at udnytte sin synsrest optimalt At specialrådgivningen bidrager til en øget og mere selvstændig funktionsevne hos borgeren At afprøvningen medvirker til at afhjælpe de begrænsninger, som synsnedsættelsen har medført med hensyn til o læsning og skrivning, så borgeren bliver i stand til at læse og skrive igen ved indlæring af teknikker og brug af hjælpemidler o at færdes og orientere sig, således at borgeren bliver i stand til at læse og skrive igen ved indlæring af teknikker og brug af hjælpemidler o at færdes og orientere sig, således at borgeren bliver i stand til at orientere sig og færdes i omgivelserne o at klare dagligdagens aktiviteter selvstændigt i videst mulig omfang At borgeren opnår kompensation for synsnedsættelsen som en del af det samlede rehabiliteringsforløb, der bygger på borgerens ønsker for eget liv Lovgrundlag Lov om specialundervisning for voksne og Lov om social service 12, 112 og 113 Forudsætning for ydelsen Afprøvning ved synskonsulent med synsfaglig baggrund eller ved optiker med specialviden om nedsat syn enten i synsklinikken eller i borgerens hjem Henvisning og visitation - Henvisning Borgeren henvender sig telefonisk eller skriftligt via ansøgningsskema, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som f.eks. øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Ydelsen kan også iværksættes som led i eller følge af et kompenserende undervisningsforløb. Henvisningen behandles i synsteamet af synskonsulent eller optiker. - Visitation Vi indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om f.eks. hørelsen, optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. - Procedure Borgeren modtager ved henvendelse indenfor 14 dage en kvitteringsskrivelse med angivelse af tidsfrist for igangsættelse af afprøvning (normalt 2 måneder). Ansøgningen opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet. Borgeren kan forvente en sagsbehandlingstid på ca. 1 måned fra afprøvningens start. Hvis tidsfristen ikke kan overholdes, orienteres borgeren herom indenfor tidsfristen. 23

24 Hvis borgeren modtager et kompenserende undervisningstilbud, iværksættes ydelsen i umiddelbar tilknytning hertil. Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger Borgerens ressourcer og synsnedsættelse Borgerens læse- og skrivebehov Borgerens behov for hovedbåret optik Borgerens behov for andre synshjælpemidler Borgerens behov for kompenserende undervisning Behov for inddragelse af andre fagområder Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse Vi vurderer mulige løsninger, der kan kompensere for synsnedsættelsen i forhold til borgerens ønske om aktivitet og deltagelse i dagligdagen. Der udarbejdes herefter handlingsplan med forslag til foranstaltning. Mål for ydelsen Målet for hjælpemiddelafprøvningen er individuelt og udarbejdes i samarbejde med borgeren Målet skal indeholde oplysninger om, hvad borgeren kan forvente at opnå ved brug af hjælpemidlet i relation til aktivitet og deltagelse i dagligdagen Målformuleringen skal indeholde en vurdering af det forventede tidsforbrug for opfyldelse af målene Ydelsen - Ydelsens art: Vi modtager ansøgning fra borger og udsender kvitteringsbrev Vi indhenter de nødvendige oplysninger og visiterer til ydelsen Vi foretager afprøvning enten i synsklinikken, i hjemmet eller på arbejdspladsen Eksempler på lupløsninger kan være: håndholdte læseglas, lupper med indbygget lys, luplamper eller lamper med påhæftningslup Hvis det ikke er muligt at opnå læsesyn med optik, kan der foretages afprøvning af CCTVforstørrelsesapparat. Afprøvningen omfatter læsning, skrivning og praktiske dagligdags synsopgaver Vi vurderer behovet for særlige briller til brug ved CCTV Vi instruerer i brugen af CCTV og kan evt. i forbindelse med afprøvningen udlåne et CCTV I forbindelse med afprøvning af optiske hjælpemidler vurderes behovet for optikunderstøttende hjælpemidler som f.eks. arbejdslampe eller læsestativ. Andre synshjælpemidler er bl.a. talende ur, forstørrende spejl, talende vægt eller TV-briller 24

25 I forbindelse med kompenserende specialundervisning i ADL og mobility får borgeren lejlighed til at prøve relevante hjælpemidler i dagligdagen i eget hjem. Det kan f.eks. være forskellige stokke til mobility, særlige redskaber til madlavning som f.eks. specielle knive og talende bagevægt Der foretages en samlet vurdering, og resultatet af afprøvningen sendes til kommunen, der træffer en afgørelse - Ydelsens omfang og dokumentation Afprøvningen foregår individuelt og varer oftest 1-2 timer Afprøvningen er gratis for borgeren Hjælpemidler vil blive ydet af kommunen i henhold til servicelovens bestemmelser i 112 og bevilges som et varigt udlån til borgeren Belysning er et eksempel på et forbrugsgode, hvor der kan blive tale om en delvis brugerbetaling Der foretages en samlet skriftlig vurdering af de indsamlede oplysninger og afprøvningen. Vurderingen sendes til borgerens hjemkommune, der træffer en afgørelse. - Evalueringsmetode/procedure: Evaluering af forløbet ved afprøvning af hjælpemidler sker i samarbejde med borgeren ved samtale med den sagsansvarlige umiddelbart ved afslutningen af forløbet. Evaluering af afprøvningen af CCTV-forstørrelsesapparet sker ved samtale med den sagsansvarlige efter levering og opstilling i hjemmet. - Dokumentation Evalueringen skal indeholde en vurdering af målopfyldelsen og skal fremgå af journalen skriftligt Kompenserende specialundervisning i mobility og ADL Mobility = færden fra et sted til et andet ADL = almindelig daglig levevis Målgruppe Blinde og stærkt svagsynede borgere som på grund af det nedsatte syn har fået vanskeligheder med at orientere sig og færdes på en sikker måde eller klare almindelige daglige færdigheder i hjemmet, i forbindelse med fritidsaktiviteter eller på arbejdspladsen. Formål At undervisningen medvirker til at afhjælpe eller i betydelig grad formindske de begrænsninger, som synsnedsættelsen har givet borgeren med hensyn til aktivitet og deltagelse i dagligdagen At borgeren opnår kompensation for synsnedsættelsen gennem indlæring af teknikker og anvendelse af hjælpemidler At medvirke til aktivitet og deltagelse i dagligdagen og derigennem bidrage til borgerens samlede rehabilitering, der bygger på borgerens ønsker for eget liv At borgeren bliver bevidst om, i hvilke situationer der er behov for hjælp fra seende 25

26 At de pårørende får en forståelse for følgerne af synsnedsættelsen ved at inddrage dem i undervisningsforløbet, hvis borgeren ønsker det Lovgrundlag Lov om specialundervisning for voksne Forudsætning for ydelsen Undervisningen varetages af uddannet ADL- og mobilityinstruktør. Undervisningen foregår individuelt i borgerens eget hjem eller i mindre grupper i synsklinikken, eller hvor behovet opstår f.eks. ved færden mellem hjem og daglige aktiviteter. Henvisning og visitation - Henvisning Borgeren henvender sig telefonisk, skriftligt via ansøgningsskema eller direkte, eller der kan ske henvisning fra pårørende eller fagpersoner som f.eks. øjenlæge, optiker eller sagsbehandlende terapeut. Henvendelsen behandles i synsteamet af synskonsulent, der er sagsansvarlig for det videre forløb. - Visitation Vi indhenter de nødvendige oplysninger om borgerens situation i dialog med borgeren. Ved første henvendelse indhentes altid øjenlægeoplysninger senere kun efter behov. Andre relevante oplysninger om f.eks. hørelsen, optik og synsprøve, foretaget ved lokal optiker, indhentes efter behov. Den sagsansvarlige visiterer til ydelsen. - Procedure Borgeren modtager ved henvendelse indenfor 14 dage en kvitteringsskrivelse med angivelse af tidsfrist for igangsættelse af undervisning (normalt 2 måneder). Ansøgningen opprioriteres, hvis borgeren har fået en pludselig forværring af synet. Undervisningsforløbet er individuelt/små grupper. Borgeren orienteres om undervisningsforløbets forventede omfang. Hvis tidsfristen ikke kan overholdes, orienteres borgeren herom indenfor tidsfristen. Udredning (afdækning og analyse) - Afdækning Med baggrund i de indsamlede oplysninger og i dialog med borgeren afdækkes: Borgerens forventninger Borgerens ressourcer og nedsatte funktionsevne Behov for inddragelse af andre fagområder Efter behov anvendes ICF skema i forbindelse med afdækningen - Analyse Med baggrund i afdækningen formulerer underviseren i dialog med borgeren: Borgerens behov for individuelt tilrettelagt kompenserende undervisning i relation til borgerens ressourcer og nedsatte funktionsevne Handlingsplan med foranstaltningsforslag herunder eventuel henvisning til anden ydelse Mål for ydelsen 26