April Rapport nr. 1: Nyreøvelse. Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2008. Rapport nr. 1: Nyreøvelse. Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning"

Transkript

1 April 2008 Rapport nr. 1: Nyreøvelse Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning Syddansk Universitet Gruppe E

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 FORMÅL S FORBEREDELSE OG FORLØB S TEORI S NYRERNES FUNKTION S ANATOMI S STOFTRANSPORT I NYRERNE OG BASALE BEGREBER S RAAS S RESULTATER S DISKUSSION S KONKLUSION S LITTERATURLISTE S BILAG S. 26 Side 2 af 28

3 1.0 FORMÅL: Formålet med forsøket er å vurdere nyrenes funksjonstilstand og kapasitet i forbindelse med vannbelasting. Ved å analysere urinens elektrolyttkonsentrasjon og volum samt plasmas osmolalitet, vil forsøket illustrere nyrenes evne til å regulere vann og saltutskillelsen som to uavhengige prosesser. Vi forventer å se et fall i plasmas osmolalitet omvendt proporsjonelt med vannbelastningen. Videre forventer vi en sterk forøkelse av vannutskillelsen, uten bemerkelsesverdig endring i nyrenes saltutskillelse. Dette er organets vesentligste funksjon med henblikk på dets evne til å bevare vannog elektrolyttbalansen i organismen. 2.0 FORBEREDELSE OG FORLØB: Det er vigtigt, at man inden øvelsen ikke har indtaget for store mængder føde, men gerne i underkanten af den mængde, man normalt plejer at indtage, da dette ellers kan have en indflydelse på osmolaliteten i ekstracellulærvæsken og dermed urinudskillelsen. Det samlede væskeindtag (vand, mælk, te, sodavand) i timerne forud for øvelsen start må ikke udgøre mere end ca. 500 ml. Kaffedrikning bør begrænses mest muligt og helst undgås. Endvidere bør stærk fysisk aktivitet undgås på øvelsesdagen af hensyn til resultaterne. Gruppen, som skal udføre øvelsen, består av seks personer, hvor imellom de ulike oppgaver fordeles. To deltakere fungerer som forsøkspersoner, hvorav den ene fungerer som kontrollperson. Tredje deltaker styrer tiden, fjerde deltaker utfører blodprøvene og de siste to utfører plasma og urinanalysene. Vi tar utgangspunkt i at forsøkspersonene er normalt hydrerte innen forsøket starter. Gruppens kontrollperson er av det mannlige kjønn, mens forsøksperson er kvinne. Dette er et avvik fra kravene for forløpet, og forskjellen i disses fysiologi kan ha betyding for de sammenlignende resultater. I løpet av forsøket vil forsøkspersonen vannbelastes, mens kontrollpersonen inntar ingen væske. Ingen av forsøkspersonene inntar noe føde under forsøkets gang. Forsøket forløper over 4 konsekutive urinoppsamlings-perioder på 45 minutter. Urin oppsamles fra begge forsøkspersoner til bruk i analysene. Hver oppsamlingsperiode starter med en tom blære. Side 3 af 28

4 Først og sist i hver oppsamlingsperiode tas en blodprøve av forsøkspersonen. Dette vil i alt resultere i fem prøver. Analysene foretas fortløpende ettersom prøvene er klare. Forsøket starter med at begge forsøkspersoner tømmer blæren, og resultatet kastes. Dette betyr at også første oppsamlingsperiode starter med tom blære. Deretter veies FP og vannbelastes følgende med det volum vann, som tilsvarer 1,4 % av kroppsvekten. Første urin-oppsamlingsperiode avsluttes med blæretømning etter 45 minutter. For hver blæretømning måles urinvolumet i måleglass og innføres i skemaet for målresultater. Etterfølgende uttas en urinprøve i et reagensglass fra begge forsøkspersoner. Forsøkspersonen vil deretter vannbelastes med det volum vann som tilsvarer urinvolumet. Samme prosedyre gjentakes for hver av de fire konsekutive perioder. Side 4 af 28

5 TIDSSKEMA Tid Forsøkspersons handlinger Kontrollpersons handlinger Målinger Forsøksperson -10 min 1. Blodprøve Bestemmelse av PlasmaK, Na, og kreatinin. 0 min Blæretømning og Blæretømning Forsøkperson veier veiing 61,3 Kg 35 min 2. blodprøve Bestemmelse av plasma K, Na, kreatinin og osmolalitet 45 min Blæretømning Blæretømning Bestemmelse av og inntakelse av urin K, Na, vann svarende til kreatinin og 1,4% av osmolalitet. kroppsvekt 80 min 3. blodprøve Bestemmelse av PlasmaK, Na, kreatinin og osmolalitet. 90 min 2. Blæretømning 2. blæretømning Bestemmelse av og vannbelasting urin K, Na, svarende til kreatinin og urinens volum osmolalitet 125 min 4. blodprøve Bestemmelse av PlasmaK, Na, kreatinin og osmolalitet. 135 min 3. blæretømning 3. blæretømning Bestemmelse av og vannbelasting urin K, Na, svarende til kreatinin og urinens volum osmolalitet 170 min 5. blodprøve Bestemmelse av PlasmaK, Na, kreatinin og osmolalitet. 180 min 4. blæretømning 4. blæretømning Bestemmelse av og vannbelasting urin K, Na, Målinger Kontrollperson Bestemmelse av urin osmolalitet. Bestemmelse av urin-osmolalitet Bestemmelse av urin-osmolalitet Bestemmelse av urin-osmolalitet Side 5 af 28

6 svarende til urinens volum kreatinin og osmolalitet 3.0 TEORI: 3.1 NYRERNES FUNKTION Nyrerne har mangeartede funktioner, hvis hensigt beror på at opretholde stabile forhold i organismen (homeostase). Deres opgave består i at holde ekstracellulærvæskens volumen og ion-koncentration på et stabilt niveau. Herved muliggør nyrerne overlevelsen af organismen under forskellige forhold med hensyn til adgang til vand og forskellige salte. Et overskud af vand og salt indtagelse vil således udskilles af nyrerne, hvorimod en mangelfuld adgang til disse vil medføre en reduktion af udskillelsen, indtil tilførslen af disse er forbedret. Endvidere spiller nyrerne en vigtig rolle i udskillelsen af artsfremmede stoffer og metaboliske affaldsstoffer. 1 Nyrernes vigtigste funktioner kan kortfattes følgende: At rense blodet for affaldsstoffer (urinstof dannet fra aminosyrer, kreatinin dannet fra musklernes kreatin, galdefarvesyre, samt visse organiske syrer, herunder urinsyre.) At rense blodet for tilførte fremmede substanser At opretholde et stabilt osmotisk tryk og en stabil volumen i ekstracellulærvæsken Regulation af ionkoncentrationerne i ekstracellulærvæsken Regulation af syre-base balancen Syntese og sekretion af hormoner (renin, erythropoietin (EPO) og prostaglandin-e 2, Calcitriol) Medvirkende i Ca 2+ -metabolismen Gluconeogenese, hvilket bidrager til at reducere faldet i blodsukkerkoncentration under langvarig sult. 2 1 B & B, s Menneskets anatomi og fysiologi, s Side 6 af 28

7 3.2 ANATOMI Den funktionsdygtige, urinproducerende enhed i nyren udgøres af nefronet og det tilhørende samlerør. Nefronerne består af et filtrationssystem og tubulussystem. Filtrationssystemet udgøres af en kapillærnøgle, glomerulus. Glomerulus omsluttes af en 2-laget kapsel, Bowmanske kapsel. Glomerulus og den Bowmanske kapsel kaldes under et nyrelegeme, corpusculum renis. Tubulussystemet udgøres af en proximal tubulus, der består af en snoet og lig del, der ved hjælp af et tyndt segment er bundet til den distale tubulus, der ligeledes består af en lig og snoet del. De lige dele fra begge tubulus danner sammen med det tynde segment Henle-slyngen. Blodtilførslen til glomerulus sker via en tilførende, afferent, arteriole, der i nyrelegemet deler sig og danner kapillærslynger, lobulus. Disse løber sammen i en fraførende, efferent, arteriole, der deler sig i et nyt kapillærsystem, der omgrænser tubulussystemet STOFTRANSPORT I NYRERNE OG BASALE BEGREBER På grund af tilstedeværelsen af en afferent og efferent arteriole, er blodtrykket i glomerulus meget højere til sammenligning med andre kapillærnæt. Dette bevirker, at der filtreres væske ud i den bowmanske kapsel. Denne væske, ultrafiltratet, kan siges at have samme stofkoncentrationer som plasma, dog ikke indeholdende plasmaproteiner, der pga. deres negative ladning og størrelse tilbage holdes i blodbanen. Ultrafiltratet bevæger sig herefter i tubulussystemet, der slutteligt tømmer sig i samlerør og ud af kroppen via urethra. Under passagen af ultrafiltratet fra glomerulus gennem nyretubuli, sker der en transport af vandet og de opløste stoffer mellem tubuluslumen og de omgivende peritubulære kapillærer. Dette skaber en ændring i sammensætningen og volumen af ultrafiltratet. De stoffer, som organismen har brug for, optages fra tubulussystemet over i blodet, hvorved disse ikke fjernes fra organismen. Denne mekanisme betegnes reabsorbtion. Derimod holdes affaldstofferne tilbage i tubulussystemet, således at disse udskilles fra organismen. Ved sekretion sker der en transport af stoffer fra de peritubulære kapillærer til tubuluslumen. Produktet, der kommer ind i tubuluslumen som følge af filtration eller sekretion og som ikke reabsorberes afgives med urinen. Den færdige urin vil dermed afvige i både volumen og 3 Histologi, Geneser s , Hovedet, halsens & de indre organers anatomi, s Side 7 af 28

8 stofsammensætningen fra ultrafiltratet i glomerulus som følge af absorptions- og sekretionsprocesserne. Et stofs koncentration i urinen kan således være lavere, højere eller uændret fra koncentrationen af samme stof i ultrafiltratet i glomerulus. Et stof, hvis koncentration er uændret, har hverken gennemgået sekretion eller reabsorption og udskilles fuldstændig med urinen. Disse stoffer X kan bruges som glomerulære markører til beregning af den glomulære filtrationshastighed (GFR). Kender man X s koncentration i plasma og i den færdige urin samt volumen af urinproduktionen per tidsenhed (diurese), kan den mængde væske, der filtreres af nyrerne pr. tidsenhed bestemmes: P x GFR = U x U x V GFR P x V Den færdige urin indeholder som tidligere nævnt meget høje koncentrationer af affaldsstoffer, dog ikke vigtige næringsstoffer eller byggesten som glukose og aminosyrer. Koncentrationer af ioner som K + og Na + varierer i takt med føde- og væskemængden, hvilket er med til at stabilisere koncentrationen i ekstracellulærvæsken. 4 Standardtal for den glomulære filtrationshastighed (GFR) i nyrerne er ca. 180 L/døgn, hvoraf ca. 178,5 L reabsorberes hos et menneske med en vægt på 70 kg. Urinudskillelsen bliver herved 1,5 L/døgn. Hvis man drikker store mængder væske over en kort tidsperiode, kan urinudskillelsen forøges til ca. 20 L/døgn. Farven af urinen vil i dette tilfælde være klar, nærmest farveløs med en osmolaritet på ca. 30 mosm/l (I flg. Basal nyrefysiologi går den lavest maksimal grænse til 50 mosm). Ved nedsat væskeindtag, vil urinudskillelsen være omkring 0,5 L/døgn med en osmolaritet på 1400 mosm. 5 Den mængde urin, der produceres og som måles i volumen pr. tidsenhed betegnes som tidligere nævnt diuresen. Flere faktorer har betydning for urinproduktionen. Her kan der blandt andet nævnes anti-diuretisk hormon, ADH, der syntetiseres i de neuroendokrine celler i nucleus supraopticus i hypothalamus og afgives til neurohypofysen. Dets funktion består i at øge de distale tubulis og samlerørenes permeabilitet for vand, således udskillelsen af vand med urinen formindskes. Dette realiseres ved, at ADH binder sig til G-protein koblede receptorer i samlerørene, hvilket medfører 4 Basal nyrefysiologi, s K & S, s. 390, 397; B & B, s. 757 Side 8 af 28

9 øget camp, der via protein kinase A resulterer i en stigning i antallet af vandkanaler, aquaporin-2, i samlerørnes membran. Den vigtigste stimulus for ADH-sekretion er forhøjet osmolaritet i plasma. I hypothalamus findes der de såkaldte osmoreceptorcellerne, der kan registrere ekstracellulærvæskens osmolaritet og som følge heraf regulere ADH sekretionen. 6 Størrelsen af den ekstracellulærvæskes osmolaritet er afgørende for, om en celle svulmer eller skrumper. Ved en stigning af ADH sekretion, reabsorberes vandet og organismens vandtab reduceres. Efterfølgende reduceres ekstracellulærvæskens osmolaritet, urinen bliver hyperosmolær og størrelsen af diuresen aftager. ADH-sekretionen vil dog falde ved en stigende vandbelastning, idet det medfører et fald i ekstracellulærvæskens osmolaritet, hvilket medfører en osmotisk vandbevægelse ind i cellerne og resulterer i opsvulmning af cellerne. Endvidere vil faldet i ADH sekretionen bevirke en nedsat permeabilitet for vand i de distale tubuli og samlerørerne. Organismen vil som følge heraf udskille mere vand, hvilket medfører en stigning i den ekstracellulær væskes osmolaritet. Dette vil betyde et fald i urinens osmolaritet og en forøgelse af diuresen. 7 Clearance er et udtryk for nyrernes evne til at rense blodet. Den renale clearence for et givent stof kan defineres som volumen af det plasma, fra hvilket stoffet er fuldstændig fjernet (cleared) pr. tidsenhed. Urinudskillelsen af stoffet pr. tidsenhed bestemmes ud fra den samlede mængde urin. Formlen for clearance er følgende: C x U x V P x hvor X er det stof, vi er interesseret i, C X angiver clearence for stof X. U X angiver urinkoncentrationen af stof X. rate. 8 PX angiver plasma-koncentrationen af stof X og V angiver urin flow V U x Denne ligning alene angiver ekskretionshastighed og måles i forhold til tidsenheder og deles med plasma-koncentrationen af stoffet, som vi kan se i den ovenstående ligning. 6 B & B, s Basal nyrefysiologi, s ; Holdtimers noter. 8 Basal nyrefysiologi s , R&T s. 381 Side 9 af 28

10 Et stof, der frit filtreres i glomerulus er inulin. Inulin er et stof, der hverken metaboliseres, reabsorberes eller secerneres af nyrerne, hvorfor det filtrerede inulin vil være lig med raten af inulin udskillelsen. I dette tilfælde er inulin clearance lig med GFR: U GFR P Inulin Inulin V C Inulin 9 I klinikken bruger man ikke inulin, da det skal gives intravenøst. I stedet benytter man sig af kreatinin, som er et produkt af muskelmetabolismen og heller ikke reabsorberes eller metaboliseres af nyrene. I dette tilfælde er kreatinin clearance lig med GFR: C Kreatinin U P Kreatinin Kreatinin V hvor CKreatinin angiver clearance for Kreatinin, U Kreatinin angiver urin-koncentrationen af Kreatinin i mg/ml. Pkreatinin angiver Kreatinin-koncentrationen i plasma i mg/ml og V angiver diuresen i ml/min. U Kreatinin vil være 20 % højere pga. tubulær sekretion, hvor clearance er 20 % lavere. Derfor beregner man i praksis GFR altid med formlen: GFR = 0.8 x C Kreatinin Osmolær clearence er det plasmavolumen, der indeholder udskilte antal osmol i urinen pr. tidsenhed (min): C osm V u hvor U osm og P osm er hhv. urinens og plasmas osmolariteter angivet i samme enheder. 10 U P osm osm Man kan også anskue den osmolære clearance ved at se på den diurese, som enten tilsættes eller tages fra for at gøre urinen isoosmolær med plasma. Denne forklaring bruges til at forstå frit-vands clearance. Frit-vands clearance er ikke en traditionelt clearance og kan beregnes med følgende formel: C H2O = V - C osm 9 Basal nyrefysiologi, s Basal nyrefysiologi, s. 44 Side 10 af 28

11 Følgende kan siges om frit-vands clearance; hvis urin har lavere osmolaritet end plasma og dermed en større diurese end den osmolære clearance, resulterer dette i en positiv frit-vands clearance. Omvendt vil en højere osmolaritet i urin betyde mindre diurese end den osmolære clearance og dermed en negativ frit-vands clearance. 11 Ekstretionsfraktionen (FE x ) er den mængde stof X, der udskilles med urinen pr. tidsenhed i forhold til den mængde af stoffet, der findes i ultrafiltratet: FE x U x Vu P GFR x Denne formel bruges med andre ord til at vurdere, om det pågældende stof undergår reabsorption eller sekretion. Hvis FE x er < 1, foregår der reabsorption. Hvis FE x er > 1, sker der sekretion RENIN-ANGIOTENSIN-ALDOSTERON-SYSTEM (RAAS) GFR holdes normalt konstant via en regulering af kontraktionsgraden af glomeruli s afferente og efferente arterioler. Når blodtrykket falder, afslappes muskulaturen i væggen af den afferente arteriole, mens muskulaturen i den efferente trækker sig sammen. Denne mekanisme sikrer, at gennemblødning og filtrationstryk i glomeruli ikke ændres. Når der sker en stigning i blodtrykket, vil den afferente arteriole trække sig sammen, hvilket vil sikre en uændret gennemblødning af GFR. Denne autoreguleringsmekanisme, som styres af blodtrykket i nyrearterien, kan påvirkes under forskellige vilkår. For eksempel kan hårdt arbejde under høj temperatur aktivere sympatikus, som medfører en nedsat gennemblødning af nyrerne, der i værste fald kan resultere i iltmangel i glomeruli og plasmaprotein afgivelse til urinen. Endvidere er GFR reguleret af hormoner. Blodtryks ændringerne i form af mindre stræk i vægge registreres af cellerne i macula densa, som kan stimulere de juxtaglomerulære celler til at frigøre enzymet renin. Renin er i stand til at kløve N-terminal delen af angiotensinogen dannet i leveren, som derved omdannes til den inaktive angiotensin-i. Dipeptidet fra C-terminal delen af angitensin-i kløves herefter af enzymet ACE og omdannes til den aktive angiotensin-ii. 11 Basal nyrefysiologi, s Basal nyrefysiologi, s. 48 Side 11 af 28

12 Angiotensin-II har en lang række virkninger, af hvilke de vigtigste er vasokonstriktion, aktivering af aldosteron-sekretion, aktivering af det sympatiske nervesystem samt renale tubulære virkninger, som reducerer natriumudskillelsen. Angiotensin-II stimulerer også tørstcentret i hypothalamus samt frigørelse af ADH fra neurohypofysen. Angiotensin-II virker ved binding til AT-receptorer på zona glomerulosa, der tilhører den G-proteinkoblede familie. Bindingen aktiverer fosfolipase C. Dette medfører dannelse af DAG og IP 3, der hhv. aktiverer protein kinase C til øget koncentration af calcium. Resultatet er økt syntese og udskillelse af aldosteron. Aldosteron forøger den tubulære reabsorption af natrium i nyrerne, specielt i de cortikale samlerør. Samtidig forøges udskillelsen af kalium. Dette skyldes stimulus av Na/K ATPasen i den basolaterale membran som pumper tre natrium molekyler ud av cellen i bytte mod to kalium-molekyler. Som vi ved, findes natrium i højest koncentration i den ekstracellulære væske, hvor den tilbageholder vand. Volumen af ekstracellulærrummet i sig selv er determinerende for blodvolumen, og derfor spiller aldosteron en vigtig rolle for opretholdelse af blodtrykket RESULTATER Målte værdier Vores under forsøget målte værdier for forsøgsperson og kontrol person er vedlagt som bilag 1. Beregnede værdier I de følgende afsnit er der anført hvilke ligninger vi har brugt i resultatbehandlingen, samt regneeksempler med de pågældende ligninger. Eksemplerne er taget fra beregninger på tal fra 1. periode. Diurese: Den opsamlede mængde urin deles med tiden mellem hver miktion. V u volumen 148 ml 3,3 ml tid 45min min Tabel 1: Beregnede diureser for forsøgs(fp)- og kontrolperson(kp). Se figur 1 for graf. 13 B & B, s Side 12 af 28

13 Diurese FP Diurese KP ml/min ml/min 3,33 1,02 5,33 0,84 7,77 0,93 9,55 0,69 Diureser beregnede Diurese (ml/min) 6 4 Diurese FP Diurese KP Tid (min) Figur 1: Grafer over beregnede diureser for FP og KP. Kalium- og natriumudskillelse: Fra den opsamlede mængde urin måltes K + -koncentration i første periode til 12,95 mmol/l. Denne værdi multipliceres med diuresen, hvorved den gennemsnitlige K + -udskillelse over 1. periode beregnes: K udskillelse [ K ] V u mmol ml K + -udskillelse = 12,95 3,33 L min µmol 43,12 min Side 13 af 28

14 På tilsvarende måde beregnes Na + -udskillelsen: Na + -udskillelse = mmol ml 23,5 3,33 L min µmol 78,26 min Tabel 2: Beregnede værdier for Na + og K + udskillelsen. Se figur 2 for graf. Periode Diurese [K+] udskillelse [Na+] udskillelse ml/min µmol/min µmol/min 1 3,33 43,12 78,26 2 5,33 51,17 61,83 3 7,77 52,06 90,91 4 9,55 51,09 120,81 Na+/K+ udskillelse Udskillelse (umol/min) K+ udskillelse Na+ udskillelse Tid (min) Figur 2: Grafer for Na + og K + udskillelsen Osmolær clearance: Beregnes som produktet af diuresen plasma (P osm ): V u og forholdet mellem osmolaliteten i hhv. Urin (U osm ) og Side 14 af 28

15 C osm V u U P osm osm C osm mosm 161 ml kg 3,3 min mosm 285 kg ml 1.88 min Fritvandsclearence: Fra diuresen trækkes ovenfor beregnede osmolære clearance: C H 2O V C u osm C H 2 O ml ml 3,33 1,88 min min ml 1,45 min Tabel 3: Beregnede værdier af osmolær clearance og fritvandsclearance. Se figur 3 for grafer. Periode Osmolær clearance Fritvands clearance ml/min ml/min 1 1,88 1,45 2 1,55 3,78 3 2,02 5,75 4 2,35 7,2 Side 15 af 28

16 Osmolær-/fritvands clearance Clearance ml/min Osmolær clearance Fritvands clearance Tid (min) Figur 3: Grafer over beregnede værdier for osmolær clearance og fritvandsclearance. Kreatininclearance: Beregnes ud fra den almene clearance formel: C kreatinin U P kreatinin kreatinin V u C kreatinin µmol ,33 L mmol 73,5 L ml min 111 ml min Tabel 4: Beregnede værdier for kreatininclearance. Se figur 4 for graf. Periode Clearance ml/min , ,55 Side 16 af 28

17 4 112,35 Estimering af GFR : GFR C Kreatinin 0,8 ml GFR 111 0,8 88,8 min ml min For hver periode er GFR beregnet. Gennemsnitlig GFR for hele forsøget bliver følgende: 88,8 63,8 86,8 89,9 GFR 82,3 4 ml min (Referenceværdi: 125ml/min hos mand, 110 ml/min hos kvinde) Tabel 5: Beregnede værdier for GFR. Se figur 4 for graf. Periode GFR ml/min Side 17 af 28

18 GFR og kreatinin clearance GFR og kreatinin clearance(ml/min) GFR Kreatinin clearance Tid (min) Figur 4: Sammenhængende værdier for beregnet GFR og kreatininclearance Ekskretionsfraktionen: Den fraktionelle udskillelseshastighed (FE x ) er defineret som forholdet mellem udskillelseshastigheden af et stof, X, i urinen og den hastighed hvormed stoffet X filtreres gennem glomeruli. FE x U V P GFR x x u FE Na mmol ml L min mmol ml ,8 L min 0,64% Tabel 6: Beregnede værdier af fraktionel Na + udskillelse % Fraktionel [Na+] udskillelse Side 18 af 28

19 0,64 0,69 0,76 0,98 Fortyndningsgrad Beregning af teoretisk fortyndningsgrad: Total Body Water (TBW): 60% (reference, R&T side 404) x 70 kg = 42kg (Mand) Antal osmol i TBW: 42kg x 290 mosm/kg = mosm Vandbelastning: 70kg x 0,014 = 0,98 kg Antal osmol i TBW efter vandbelastning: mosm/(42 kg + 0,98 kg) = 283,4 mosm/kg Fortyndning: (P osm,start - P osm,slut )/P osm,start = (290 mosm/kg - 283,4 mosm/kg)/290 mosm/kg = 0,023 Teoretisk fortyndningsgrad = 2,3 % Den aktuelt beregnede fortyndningsgrad: TBW for FP (kvinde): 50% (reference R&T s.405) x 61,3 kg = 30,7 kg Antal osmol i TBW: 30,7 kg x 290 mosm/kg = 8903 mosm Vandbelastning: 61,3 kg x 0,014 = 0,860 kg Antal osmol i TBW efter vandbelastning: 8903 mosm/(30,7 kg + 0,86 kg) = 282,1 mosm/kg Fortyndning: (P osm,start - P osm,slut )/P osm,start = (290 mosm/kg 282,1 mosm/kg)/290 mosm/kg = 0,027 Aktuel fortyndningsgrad = 2,7 % Regneopgave bestemmelse af totalvand ved indikatorfortynding Opgaveinformation: Kropsmasse 68kg Injiceret (X in ) 10 ml bolus af 167,2 µci/ml Tab gennem nyrer (X in - X ud ) 2/3 V u Radioaktivitet i urin (RA u ) Radioaktivitet i plasma (RA p ) 110 ml/120min = 0,92 ml/min 48,5 µci/l 44,6 µci/l Side 19 af 28

20 Symbol forklaring: V d : fordelingsrummet Ved brug af massebevarelsesprincippet kan vi opstille at: V d = (X in - X ud )/RA p da X in = intaget mængde, X ud = tab gennem andet end nyrer ( i dette tilfælde 1/3) og RA p = koncentration efter opblandning Udregning: X ud = (RA u x V u ) = (48,5x10-3 µci/ml x 0,92 ml/min) = 0,045 µci V d = (X in - X ud )/RA p = ((10 ml x 167,2 µci/ml) 0,045 µci)/44,6x10-3 µci/ml = 37999ml V d / masse = 37999x10-3 liter / 68 kg = 0,56 (forudsat at massefylden for plasma/legemsvand er 1) V d, som er et mål for totalvand, udgør altså 56% af kropsvægten hos denne kvinde. 5.0 DISKUSSION Som vi ser på fig. 1 har FP en jævn stigning i diuresen, mens KP har et lille fald, men ellers stabil diurese. FP s diurese stiger fra 3,3ml/min ved 1. måling til 9,55 ml/min på 4.måling. Dette er som forventet da FP er under vandbelastning gennem hele perioden, idet vandbelastningen gennem perioden får osmolaliteten til at falde. Forsøgspersonens maximale døgndiurese er således 9,55 ml/min x 60 min/tim x 24 timer/døgn = ml/døgn = 13,8 L/døgn. Vi må dog her antage at vandbelastningen ikke er maximal, og at den egentlige maximale døgndiurese vil være væsentligt højere. KP s diurese falder ifølge figur 1 med nogle få ml over perioden. Dette er ligeledes forventligt da KP ikke indtar nogen væske. Plasmaosmolaliteten øges tilsvarende, og vandreabsorptionen øges som følge af øget ADH-sekretion. Som det ses på figuren der viser urin-osmolaliteterne (figur i bilag) for både FP og KP, ses det at FP s urin-osmolalitet falder, som følge af vandbelastningen. Det største fald i osmolalitet hos FP sker fra periode 1 til 2, hvilket stemmer overens med start af vandbelastningen. At osmolaliteten er omvendt proportional med diuresen, tyder på at nyrernes udskillelse af elektrolytter holdes normalt selvom vandbelastningen stiger. Side 20 af 28

21 KP s plasma osmolalitet stiger en smule gennem forsøget, som følge manglende væskeindtagelse. At osmolaliteten ikke stiger mere end den gør kan skyldes at KP ikke har overholdt forberedelses kravene til forsøget mht. Væskeindtag, træning, fødeindtag, kaffeindtag m.m. Den målte stigning stemmer overens med det forventede, jvf. teori. K + -udskillelseshastigheden stiger i starten af forsøget, men holdes derefter på et stabilt niveau, se figur 2. Stigningen muligvis det kraftigt øgede flow gennem samlerørene, som medvirker en opretholdt høj K + gradient mellem det intracellulære miljø i hovedcellen og i lumen. Dette giver en høj transport af K + ud af cellen til tubuluslumen, og dermed høj udskillelse. Det stabile niveau er mere overensstemmende med teorien. Dette er fordi at ADH udover at øge reabssorptionen af vand også stimulerer Na +/ K + ATPasen i samlerørenes hovedceller til udskillelse af K +. I løbet af forsøget falder FP s ADH sekretion grundet vandbelastningen, hvilket medfører nedregulering af K + sekretion. Som forventet ses K + utskillelsen at være uændret, hvilket også ses i periode 2 til 4. I periode 1 er FP normalt vandbelastet, og K + udskillelsen i denne periode kan dermed bruges som estimat for døgnudskillelsen. Døgnudskillelsen beregnes således: 43,12 umol/min x 60 min/time x 24 timer/døgn = 62 mmol/døgn. Denne værdi er en smule lav i forhold til normal værdien på 90 mmol/døgn (reference RogT s. 418). Det er dog ikke alarmerende da denne værdi afhænger meget af kosten. Na + -udskillelseshastigheden er ligeledes afbilledet på figur 2. Resultaterne viser et fald i Na + - udskillelseshastigheden fra periode 1 til 2, og derefter en stigning frem til forsøgets slutning. Dette var ikke hvad vi havde forventet, da Na + -udskillelseshastigheden burde være stabil uanset væskeindtag (inden for normale forhold). Ustabiliteten i Na + -udskillelseshastigheden kan skyldes at FP ikke har været god nok til at tømme sin blære lige godt hver gang, og dermed kan det tilbageværende residualurin indvirke på resultaterne. Derudover er Na + -udskillelseshastigheden meget afhængig af kosten. Fra periode 1 kan døgnudskillelsen beregnes: 78,26 mmol/min x 60 min/time x 24 time/døgn = 113 mmol/døgn. I øvelsesvejledningen er angivet at normal indtagelse af Na + er mmol/døgn, hvoraf 90 % udskilles i urinen. Dette giver en udskillelse på 135/158 mmol/døgn. FP s udskillelse ligger lidt under normalen. Side 21 af 28

22 På figur 3 ses både et lille fald og lille stigning i osmolære clearance. At den osmolære clerance vedligeholdes indenfor rimelige grænser, stemmer overens med teorien om at udskillelsen af vand og opløste stoffer reguleres uafhængigt af hinanden. Dette vil sige at, ved store mængder indtaget vand vil udskillelsen af opløste stoffer være tilnærmelsesvis den samme. På figur 3 ses ligeledes FP s fritvandsclerance over perioden. Fritvandsclearance stiger jævnt gennem hele forsøget og forholder sig aldrig negativ. I første periode forventede vi at FP s fritvandsclearance var negativ, da FP i følge forsøgsvejledningen skulle være i antidiurese, dvs. i et stadie med koncentreret urin-produktion. Dette er er dog ikke tilfældet i vores forsøg, da den her var 1,45 ml/min. Dette kan skyldes at FP ikke har overholdt kravene i forsøgsvejledningen, og dermed muligvis har indtaget for meget væske op til forsøget. I tilfælde af stor vandbelastning falder osmolaliteten i plasma, hvilket medfører at nyrernes reabsorption af vand falder, og urinens osmolalitet falder. Urinen bliver dermed hypoosmolær. Dette kan ses fra figur 3, hvor man kan se en tilnærmelsesvis S-formet kurve, hvor fritvandsclearance til sidst i forsøget er steget til 7,2 ml/min. Kreatinin clearance er abilledet på figur 4 sammen med GFR. Niveauerne for kreatinin clearance og GFR påvirkes ikke nævneværdigt af vandbelastningen, svarende til 1,4 % af kropsvægt. At niveauerne falder fra periode 1 til 2 er mest sandsynligt forårsaget fejl i vores målinger, da disse værdier afhænger af diuresen, plasma kreatinin og urin kreatinin koncentrationerne. Så længe diuresen er en væsentlig i faktor i beregning af GFR og kreatinin clearance er den også en væsentlig fejlkilde, da evt. residualurin kan ændre resultatet. Tabelværdien for GFR er 125 ml/min (+/- 15 ml/min) = 110 ml/min (kvinde), og vores beregnede gennemsnit hos FP ligger på 82,3 ml/min. GFR for FP er derfor en rimelig lav, men dette skyldes især denne lave værdi målt mellem periode 1 og 2. Ud fra teorien skal GFR holde sig nogenlunde stabil gennem en vandbelastning, hvilket i vores tilfælde også sker hvis man ser bort fra målingen mellem periode 1 og 2. I vores beregninger af GFR er en faktor på 0,8 brugt til at, tage højde for den sekretion af kreatinin i tubuli som næsten altid forekommer. Normalt siger man at denne sekretion på ca. 20% opvejes af måleunøjagtigheder i måleinstrumenterne, men dette er ikke tilfældet i vores øvelse. Derfor er faktoren på 0,8 brugt her. Side 22 af 28

23 Ekskretionsfraktionen (utskillelsesfraktionen) for Na + stiger en smule gennem hele forsøget. Ud fra teorien var dette ikke hvad vi forventede, da udskillelsen af Na + er uafhængig af vandbelastning. At fraktionen stiger lidt og ikke holder sig konstant, kan skyldes unøjagtig tømning af blære med tilbagestående residualurin, eller andre måleunøjagtigheder. Ved udregningen af vores aktuelle fortyndingsgrad hos FP, fandt vi at den var højere end den teoretisk beregnede. Dette kan skyldes at den teoretiske er beregnet ud fra en mand på 70 kg, og ikke en kvinde på 61,3 kg som i vores tilfælde. At kvinder har mindre vand i kroppen, og at FP muligvis ikke har overholdt kravene til forsøget, kan have medført unøjagtigheder i disse beregninger. 6.0 KONKLUSION Vi kan ud fra resultaterne konkludere, at man gennem vandbelastning kan observere at nyrerne regulerer vandets og de osmolære stoffers absorption og udskillelse, da disse mekanismer foregår i to uafhængige systemer. Afvigelser fra normalen kan skyldes de før omtalte fejlkilder. Øvelsen har været god til, at belyse hvorledes nyren regulerer udskillelse og absorption, således at kroppen holdes i homeostase. Side 23 af 28

24 7.0 LITTERATURLISTE Basal fysiologi, Finn Michael Karlsen, Munksgaard Danmark, 1. Opgave, 3. Oplag 2007 Medical Physiology, Walter F. Boron & Emile L. Boulpaep, Elsevier Saunders Hovedets, halsens & de indre organers anatomi, J. Rostgaard, J. Tranum-Jensen, 10. Udgave, Munksgaard Denmark. Histologi på molekylærbiologisk grundlag, Finn Geneser, 1. Udgave, 6. Oplag, Munksgaard Danmark. Menneskets anatomi og fysiologi Medical Physiology, Rhoades & Tanner Side 24 af 28

25 BILAG Plasma- / urin-kreatinin Kreatinin (umol/l) Urin-kreatinin (beregnet) FP Plasma-kreatinin Tid (min) Urin osmolaliteter Osmolalitet (mosm/kg) Urin osmolalitet FP Urin osmolalitet KP Tid (min) Side 25 af 28

26 MÅLERESULTATER FOR FORSØGSPERSON URINVOLUMENBESTEMMELSE Periode Tid Volumen min ml NA + /K + BESTEMMELSE URIN Periode Tid U [K+] U [K+] U [K+] U [Na+] U [Na+] U [Na+] min 1. Bst. 2. Bst. mmol/l 1. Bst. 2. Bst. mmol/l ,9 13,0 12,95 23,4 23,6 23, ,6 9,6 9,5 11,6 11,6 11, ,7 6,7 6,7 11,7 11,7 11, ,3 5,4 5,35 12,6 12,7 12,65 PLASMA Periode Tid P [K+] P [K+] P [K+] P [Na+] P [Na+] P [Na+] min 1. Bst. 2. Bst. mmol/l 1. Bst. 2. Bst. mmol/l ,16 4,06 4,11 139,5 137,5 138, ,22 4,26 4, ,5 139, ,28 4,32 4,30 136,9 137,4 137, ,28 4,26 4,27 136,8 138,1 137, ,11 4,10 4, ,8 134,3 134,55 Side 26 af 28

27 OSMOLALITET URIN Periode Tid U [Osm] min mosm/kg PLASMA Periode Tid P [Osm] min mosm/kg KREATININ URIN Periode Fortynding U [Krea] U [Krea] U [Krea] i iso-nacl 1. Bst. 2. Bst. µmol/l 1 1: : : : Side 27 af 28

28 PLASMA Periode Tid P [Krea] P [Krea] P [Krea] min 1. Bst. 2. Bst. µmol/l , , MÅLERESULTATER FOR KONTROLPERSON URIN VOLUMEN BESTEMMELSE Periode Tid Volumen min ml OSMOLALITET Periode Tid U [Osm] min mosm/kg Side 28 af 28

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Af anomalier nævnes der dobbelt pelvis, dobbelt urether, cystenyre, hesteskonyre (sammenvoksning af de nedre nyrepoler) og kagenyre (sammensmeltning).

Af anomalier nævnes der dobbelt pelvis, dobbelt urether, cystenyre, hesteskonyre (sammenvoksning af de nedre nyrepoler) og kagenyre (sammensmeltning). Homeostase Embryologi Nyrerne er udviklet fra nefrogene kam, der er en fortykkelse i intermediære mesoderm på coelumhulens bagvæg. 3 let overlappende nyresystemer anlægges i en craniel-caudal sekvens i

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:

!#$%&'($))*#+& !#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin: Koncentrering og fortynding af urin:!"#$%#&'%'(#)*+,*-'(#!"#$%&'($))*#+&./0,-. Urinstof: Urinstof filtreres frit over glomerulusmembranen. Urinstof- permeabiliteten er meget lav i kortikale samlerør og

Læs mere

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren Case 17: Fnktionsndersøgelser og transportmekanismer i nyren Grndig besvarelse 1. Før indgift af Diamox: V 170 µl 20 min 8,5 µl/min GFR U EDTA V PEDTA 252.991 8,5 µ l/ min 1.275 1687 µl/min V GFR 848 µl

Læs mere

ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN. Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte

ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN. Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte Øvelse 8. NYREFUNKTIONEN Side 6-1 ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte Formål Øvelsens formål er at demonstrere visse fundamentale træk af

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre

Læs mere

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

En kvindelig deltager i Boston Marathon

En kvindelig deltager i Boston Marathon Nyrerne - vand- og saltbalance Uddrag af Fysiologibogen - den levende krop. 1. udgave Forfatter: Søren Mortensen Illustrationer: Henning Dalhoff Søren Mortensen og Nucleus Forlag ApS Copyright: Brug af

Læs mere

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Nyrerne og urinvejene achelor 6. semester ksamensdato: 27.06.2011 Tid: kl. 09.00-11.00 edømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Eksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00

Eksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 ksamen i lok 10 MedIS, U, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 esvarelse af eksamen. Læg mærke til at dette ikke nødvendigvis er en udtømmende besvarelse. I sidste ende er eksamensresultatet en samlet

Læs mere

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Sommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Nyrerne anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April 2010. Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter

Nyrerne anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April 2010. Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter anatomi Ann Mosegaard Bak, læge April 2010 2 Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter Fjernelse af fremmede substanser herunder medicin Regulation af det ekstracellulære væskevolumen og den totale væskemængde

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 12. juni 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica

Læs mere

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet 0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU

Post polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Nyrerne - anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April 2010. Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter

Nyrerne - anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April 2010. Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter - anatomi Ann Mosegaard Bak, læge April 2010 2 Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter Fjernelse af fremmede substanser herunder medicin Regulation af det ekstracellulære væskevolumen og den totale

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Få styr på væskebalancen

Få styr på væskebalancen Få styr på væskebalancen Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Få styr på væskebalancen - af Lene Gilkrog Side 2 Din krop har brug for væske for at kunne præstere. Et væskeunderskud på blot 1-2% kan

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!

Rohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener! Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

GFR Renografi Nyreskintigrafi

GFR Renografi Nyreskintigrafi GFR Renografi Nyreskintigrafi Anni Morsing ledende overlæge, lektor, ph.d., dr.med. Nuklearmedicinsk afdeling & PET-Center Aarhus Universitetshospital Program GFR Pause Renografi Nyreskintigrafi GFR Nyrens

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm

Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Seminarieforlaget AH Slagelsevej 72 4180 Sorø Omslag: Mikael Nielsen Tegninger: Mikael Nielsen ISBN 87-983249-2-6

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1

Underviser cand.scient Karen Hulgaard 1 Velkommen til en præsentation af emnet endokrinologi, altså læren om de endokrine organer og kirtler. Undervisningen er en del af anatomi- og fysiologiundervisningen på 5. semester Underviser cand.scient

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Lær din tarm, blære og nyrer at kende

Lær din tarm, blære og nyrer at kende Masseeksperiment 2017 Undervisningsforløb Lær din tarm, blære og nyrer at kende Hvad sker der i kroppen, når vi spiser og drikker, hvordan fungerer fordøjelsessystemet, og hvilken funktion har nyrerne?

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

U x. = x ml /min. (gælder, da betingelserne er opfyldt) 20 % af plasma bliver filtreret (filtrationsfraktion på 20%, hvorfor at RPF = GFR.

U x. = x ml /min. (gælder, da betingelserne er opfyldt) 20 % af plasma bliver filtreret (filtrationsfraktion på 20%, hvorfor at RPF = GFR. Nyrefysilgi: Udregningsbegreber, kap. 2+3 SAU1 Nyrefunktin 1 Undervisning med Charltte Mehlin Sørensen Stffets clearance: Beregnes sm udskillelseshastigheden (U x ) divideret med plasmakncentratinen. Kan

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8 Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.

OSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces. OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning

1 osmol (osm) = 1 mol (6,02*10 23 ) af solutpartikler - Et udtryk for antallet af osmotisk aktive partikler I en opløsning Væskebalance (kap 10-11) 1 sml (sm) = 1 ml (6,02*10 23 ) af slutpartikler - Et udtryk fr antallet af smtisk aktive partikler I en pløsning Osmtisk tryk: - Det tryk, sm netp frhindrer den smtiske betingede

Læs mere

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017

Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017 Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser

Læs mere

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation

Læs mere

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Progressionsark for Anatomi og fysiologi Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...

Læs mere

Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri

Metoder til vurdering af. nyrefunktion og proteinuri Metoder til vurdering af nyrefunktion og proteinuri 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 4 Overordnede rekommandationer til vurdering af nyrefunktion... 5 Kronisk nyreinsufficiens...

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere