Advokatfirmaet. Tommy :v. Christiansen BILAGNR.

Transkript

1 Entrepriseaftaler Advokatfirmaet Tommy :v. Christiansen BILAGNR. - vejledning SI<A.-.- Dokumentets 5. september 2007 dato Dato for 11. september 2007 offentligg~relse SKM-nummer Myndighed SKM KAT SKAT Sagsnummer Dokumenttype Overordnede emner Emneord Resume Reference(r) Henvisning Redaktionelle noter SKAT-meddelelse Skat Vejledning, entreprise, arbejdsudleje, byggeri, gartneri, planteskole Stadig flere brancher anvender entrepriseaftaler, men oplever at f tilsidesat aftalerne af skattemyndighederne. Pa baggrund af et fzmskeom st0rre klarhed har SKAT i samarbejde med flere brancheorganisationer lavet en vejledning om entrepriseafta ler. Kildeskatteloven 2, stk. 1, nr. 3 og stk. 4 samt 48 B Cirkulc:erenr. 135 af 4. november 1988 pkt. 42. Ligningsvejledningen D.A.2.3 Bilag 1 er efterf01gende rettet. Anvendelse af entrepriseaftaler har i skattemcessig sammenhceng pakaldt sig 0get opmcerksomhed i forbindelse med udvidelsen af EU med 0stlandene samt indgaelsen af 0staftalen i Folketinget. Skattemyndighederne har i en rcekke tilfcelde vceret tilbageholdende med at godkende, at der foreligger en entrepriseaftale. Det har skabt et 0nske om klarhed over, forudscetningerne for at anvende entreprisemodellen. 0nsket om klarhed er bl.a. fremsat af Dansk Byggeri og gartnerierne og planteskolerne, hvor entreprisemodellen navnlig anvendes ved plantning og prikling i foraret og sommer, klipning og okulation af roser, optagning, sortering og pakning af planter, lugning og renholdelse og potning og udstilling p bord eller bed og hvor planteskoleejeren har oplevet, at entrepriseaftalen er blevet tilsidesat af skattemyndighederne og aftalen i stedet er blevet vurderet som en aftale om arbejdsudleje. Som bilag 1 findes Vejledning om entrepriseaftaler, der s0ger at indkredse begrebet entrepriseaftaler indenfor skatteretten (Iinket er 0verst pa siden). Vejledningen vii ogsa ber0re arbejdsudlejeaftaler, men vii ikke behandle disse regler i detaljer. For n0jere gennemgang af disse regler henvises til pjecen "Arbejdsudleje" (E nr. 125), der kan hentes pa SKATs hjemmeside. Bilag 1. Vejledning om entrepriseaftaler

2 Page 2 of9 216 og afregne dansk skat for de ansatte og aflevere hzlnoplysningertit skattemyndighederne. De ansatte bliver efter interne regler og eventuelt indgaede dobbeltbeskatningsaftaler med bopcelslandet beskattet sam fuldt eller begrcenset skattepligtige efter kitdeskattelovens 1 eller Arbejdskraften kan udlejes af en udenlandsk virksomhed tit den danske virksomhed. Anscettelsen vii i sa fald vcere hos den udenlandske virksomhed, men hvervgiveren udf21verde normale arbejdsgiverrettigheder my. Hvervgiveren skal efter nationale regler som udgangspunkt indeholde en skat pa 30 % af vederlaget tit arbejdskraften. Den arbejds-udlejede beskattes efter nationale regler og en eventuelt indgaet dobbeltbeskatningsaftale med bopcelslandet som begrcenset skattepligtig i Danmark. Den indeholdte skat 30 % anses for en endelig skat. Den arbejdsudlejede kan dog vcelge i stedet for at blive beskattet efter de almindelige regler for begrcenset skattepligtige med heraf f01gende muligheder for fradrag i indkomsten. 3. En udenlandsk virksomhed patager sig en opgaven for hvervgiveren, og udf0rer denne arbejdsopgave med egne ansatte og under egen instruktion og ved brug af egne arbejdsredskaber mv.. Den udenlandske arbejdsgiver bliver efter nationale regler og eventuel indgaet dobbeltbeskatningsaftale med arbejdsgiverens bopcelsland kun skattepligtig tit Danmark, safremt han opnar fast driftssted i Danmark, hvilket krcever, at arbejdet foregar pa en bestemt lokalitet og har en vis tidsmcessig udstrcekning, jf. nedenfor. De ansatte bliver efter samme regelscet kun skattepligtige til Danmark, safremt den udenlandske arbejdsgiver far fast driftssted i Danmark, eller safremt de ophojder sig i Danmark i mere end 183 dage og deres ophold spcender over en sammenhcengende periode pa 6 maneder kun afbrudt af ferie eller Iignende. I sidstncevnte situation 3 foreligger et entrepriseforhold, som ikke giver mulighed for dansk beskatning af den erhvervsmcessige aktivitet pa dansk omrade medmindre den udenlandske arbejdsgiver opnar fast driftssted i Danmark, og som derfor umiddelbart tilbyder den danske virksomhed de gunstigste administrative og skattemcessige fordele. Som ncevnt skal entrepren0ren vcere opmcerksom pa, at hans aktivitet kan bevirke, at han far fast driftssted i Danmark og dermed ska/ beskattes af sin aktivitet i Danmark samtidig med, at hans ansatte bliver begrcenset skattepligtige til Danmark. Definitionen af hvornar der foreligger et fast driftssted kan i seerlig grad findes i bemc:erkningerne til artikel 5 i GECD's modeloverenskomst, som ogsa f01gesved fastlceggelsen af fast driftssted efter nationale danske regler. I definitionen indgar f0/gende betingelser: Eksistensen af et "forretningssted", dvs. indretninger sasom lokaler eller i visse tilfeelde maskineri eller udstyr; Dette forretningssted skal vcere "fast", dvs. det skal veere etableret pa et givet sted med en vis grad af varighed; Virksomhedsud0velsen for foretagendet sker gennem dette faste driftssted. Det vii scedvanligvis sige, at personer, som pa den ene eller den anden made er afheengig af foretagendet (personale), udf0rer foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende. Udtrykket "forretningssted" dcekker aile lokaler, indretninger eller installationer, der benyttes til at ud0ve foretagendets virksomhed, hvad enten det udelukkende bruges til dette formal eller ej. Et forretningssted kan ogsa eksistere, hvor der ingen lokaler findes eller er forn0dne tit ud0velsen af foretagendets virksomhed, og det simpelthen har et vist areal til sin radighed. Det er uden betydning, om lokalerne, indretningerne eller installationerne ejes eller lejes af eller pa anden made stilles tit radighed for foretagendet. Et forretningssted kan saledes besta i en stadeplads pa et marked eller visse permanent benyttede omrader i et frilager (f.eks. til oplagring af toldpligtige yarer). Videre kan forretningsstedet befinde sig inden for et andet foretagendes omrade. Det kan f.eks. veere tilfeeldet, nar det udenlandske foretagende til stadig anvendelse har visse lokaler eller dele deraf, der er ejet af det andet foretagende.

3 Et forretningssted kan imidlertid udgf2lre et fast driftssted, selvom det rent faktisk kun eksisterer i meget kort tid som ff2llge af, at virksomheden er af en sadan art, at dens udf2lvelse kun yarer kort tid. Det er undertiden vanskeligt at afgf2lre, om dette er tilfceldet. Den praksis, som medlemslandene har haft med hensyn til tidsperioden, har ikke vceret ensartet, men erfaringen har vist, at et fast driftssted normalt ikke er anset for at foreligge, hvis en virksomhed i et land er udf2lvet gennem et forretningssted, der blev opretholdt i mindre end seks maneder. En undtagelse har vceret de tilfcelde, hvor virksomheden har vceret af stadig tilbagevendende karakter; i disse tilfcelde skal hver tidsperiode, i hvilken forretningsstedet er benyttet, ses i sammenhceng med det antal gange, forretningsstedet er benyttet (hvilket kan strcekke sig over et antal ar). En anden undtagelse er gjort i tilfcelde, hvor den udenlandske virksomheds virksomhedsudf2lvelse udelukkende fandt sted i det andet land; i denne situation kan virksomheden som ff2llge af sin natur vcere af kort varighed, men da den udelukkende udf2lves i dette land, er tilknytningen til dette land stcerkest. Bygnings-, anlcegs- eller installationsarbejde udgf2lr efter nationale danske regler et fast driftssted fra 1. dag. Har Danmark indgaet en dobbeltbeskatningsaftale med den udenlandsk entreprenf2lrs bopcelsland, som svarer til bestemmelsen i artikel 5/ stk. 3 i OECD's modeloverenskomst, vii Danmark imidlertid ff2lrst kunne beskatte, hvis den pagceldende aktivitet yarer mere end 12 maneder. Indgaede aftaler kan imidlertid have fastsat en kortere eller lcengere tid. Entreprisekontrakter anvendes scerligt indenfor byggebranchen. Gennem en entreprisekontrakt kan en udenlandsk entreprenlzlr patage sig at udff2lre bygnings- / anlcegs- eller udvindingsarbejder i Danmark. Det skattemcessige pioblem ved et sadant arbejde vii i ff2lrste omgang vcere, om denne form for virksomhed konstituerer et fast driftssted i Danmark, saledes at Danmark efter interne regler og indgaede dobbeltbeskatningsaftaler vii kunne beskatte den udenlandske entreprenf2lr af overskuddet ved den produktive virksomhed i Danmark. I byggebranchen er entreprisebegrebet et indarbejdet begreb, og der findes en del ikkeskattemcessig litteratur, som beskriver dette omrade. I praksis har det imidlertid vist sig, at der ogsa indenfor dette omrade jcevnligt opstar tvivl om der er indgaet en entrepriseaftale eller ej, der kan godkendes skattemcessigt. Er der indgaet en entrepriseaftale om et bygge- og anlcegsarbejde, men konstituerer aktiviteten i Danmark ikke et fast driftssted, skal den danske aftalepart foretage indberetning til det sakaldte 7 E register. Dette sker for at sikre, at udenlandske virksomheder, der udff2lrer arbejde her i landet bliver undergivet beskatning her i landet tilligemed Deres ansatte. Entrepriseaftaler uden for byggebranchen synes at anga overdragelse af enkeltstaende arbejdsopgaver indenfor et begrcenset tidsinterval. Der skal ikke foretages indberetning til SKAT om sadanne afgtaler. Arbejdsopgaven kan vcere scesonprceget. Der kan eventuelt vcere tale om arligt tilbagevendende arbejdsopgaver. Heroverfor star egentlige varige udflytninger (outsourcing) af arbejdsopgaver. Sadanne udflytninger kan ske til udlandet saledes at arbejdet fremover udff2lres i udlandet eller ved at overlade arbejdet til andre virksomheder her i landet Det betyder i sidstncevnte tilfcelde, at flere opgaver i en modervirksomheds lokaler udflzlres af medarbejdere, som er ansat af andre arbejdsgivere. Det gcelder f.eks. rengf2lrings- og vagtopgaver. Der er ingen tvivl om, at hvor der foreligger en outsourcing af arbejdsopgaver, hvorved en anden virksomhed i enhver henseende overtager ansvaret for og udff2lrelsen af disse arbejdsopgaver, ma outsourcingen ogsa godkendes i skattemcessig henseende. Entrepriseaftalen har ikke den samme vedvarende karakter, men overdrager midlertidigt arbejdsopgaver til samarbejdspartnere, som ma antages at have mindst samme viden og ekspertise som virksomheden selv / safremt de skal kunne udff2lre arbejdsopgaven pa egen

4 hand. En sadan aftale ma derfor normalt ogsa godkendes i skattemcessig henseende, hvis der reelt sker en overdragelse af arbejdsopgaver til en anden virksomhed, der i enhver henseende overtager ansvaret for og udfl2lrelsenaf disse arbejdsopgaver. Problemet er derfor at fastlcegge, hvornar der foreligger en sadan reel overdragelse af arbejdsopgaver til en udenlandsk arbejdsgiver, som kan godkendes skattemcessigt. Da der ved indgaelse af en entreprisekontrakt bl.a. kan opsta en situation, hvor Danmark hverken kan beskatte fortjenesten ved den udenlandske virksomheds aktivitet her i landet og heller ikke kan beskatte de ansatte af deres 10nved arbejde i Danmark, vii myndighederne stille krav tit dokumentationen for, at der er indgaet en reel entrepriseaftale. Det indebcerer, at hvis det f01geraf den indgaede aftale eller det i praksis viser sig, at f1ere af nedenstaende forhold, der taler for, at der foreligger arbejdsudleje, er tit stede, vii der blive stillet store krav til kontraktsparternes dokumentation for, at der en indgaet en reel entrepriseaftale. Er der indgaet en entrepriseaftale med en udenlandsk virksomhed skal den udenlandske virksomhed momsregistreres i Danmark. For en n0jere beskrivelse henvises der til "Momsguide for udenlandske virksomheder" (E nr. 104), der ogsa findes pa SKATs hjemmeside. Begrebet arbejdsudleje tager i dansk ret if01gebetcenkning over forslag til lov om cendring af kildeskatteloven og selskabsloven ( ) sigte pa entrepriselignende forhold. Herved er det begrebsmcessige slcegtsskab til entrepriseaftaler fastslaet. Problemet er, at de to situationer behandles skattemcessigt meget forskelligt. I arbejdsudlejesituationen (situation 2 ovenfor) er der ikke tvivl om, at 10nmodtageren er ansat i den udenlandske virksomhed, men det er den danske virksomhed, der har det overordnede ansvar og risiko for det arbejde, der udf0res. Myndighederne vii kunne godtg0re, at der er tale om et arbejdsudfejeforhold, safremt 1. den overordnede ledelse af arbejdet pahviler hvervgiveren 2. arbejdet udf0res pa en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bcerer ansvaret 3. vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgaet, eller under hensynstagen tit anden sammenhceng mellem vederlaget og den 10n,arbejdstageren far 4. hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles tit radighed af hvervgiveren, og 5. udlejeren ikke ensidigt fastscetter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer Der henvises tit cirkulcere nr. 135 af 4/ om opkrcevning af indkomst og formueskat efter kildeskatteloven, pkt. 42. Der er altsa i realiteten tale om en bevisvurdering, hvilket som tidligere bemcerket stiller krav til klarhed i udformningen og indholdet af entrepriseaftalen samt den faktiske udf0relse af arbejdsopgaven. Begrebet arbejdsudleje er ogsa et internationalt anerkendt begreb indenfor skatteretten. Det fremgar saledes af bemcerkningerne til OECDmodeloverenskomstens artikel 15, at brugeren af arbejdskraften kan vcere den reelle arbejdsgiver under stort set de samme betingelser, som ncevnt ovenfor. Foreligger der arbejdsudleje vii arbejdslandet vcere tillagt beskatningsretten, safremt der er indgaet en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og de arbejdsudlejedes bopcelsstater.

5 Page 5 of9 219 Da der som ncevnt foran stort set ikke er nogen skattemcessig litteratur, som beskceftiger sig med entrepriseaftaler indenfor skatteretten, ma grcensedragningen, mellem om der er tale om en entrepriseaftale eller en aftale om arbejdsudleje, findes i den administrative praksis samt i den forefindende landsskatterets- og domstolspraksis pa omradet. Den offentliggjorte og kendte ikke offentliggjorte skattepraksis pa dette omrade er forholdsvis sparsom. Nedenfor gennemgas eksempler fra praksis: SKM SR. I denne sag fandt Skatteradet, at der var tale om arbejdsudleje i en situation, hvor et dansk rekrutteringsfirma indgik en aftale med udenlandske konsulentfirmaer om, at disse firmaer skulle stille udenlandske konsulenter med specialviden til radighed for rekrutteringsfirmaets danske kundevirksomheder. Konsulenterne var ansat i de udenlandske konsulentfirmaer, der udbetalte h2jn til konsulenterne. Skatteradet lagde bl.a. til grund, at hverken det danske rekrutteringsfirma eller de udenlandske konsulentfirmaer drev virksomhed inden for de fagomrader, som de rekrutterede konsulenter reprcesenterede. Konsulenterne stilledes saledes til d3dighed for de danske virksomheder med henblik pa at udf0re arbejde inden for deres fagomrade som led i det danske firmas virksomhed. Den overordnede ledelse pahvilede det danske firma, uanset om der matte vcere tale om konsulenter, med sadanne kvalifikationer, at det danske firma var uden forudscetning for at varetage den overordnede faglige ledelse af den opgave l der skulle udf0res. Det blev endvidere lagt til grund l at det udenlandske konsulentfirma blev vederlagt med en fast takst pro time for den tid, der effektivt var forbrugt af konsulenterne. KonsuJenten skulle ugentligt registrere timeforbruget i de det danske firmas interne timeregistreringssystem. Risikoen og ansvaret for det udf0rte arbejde blev endvidere anset for at pahvile det danske firma, der i 0vrigt stillede kontrolfaciliteter herunder hardware og software til radighed for konsulenten SKM LSR. I denne sag blev en dansk virksomhed anset for pligtig til at betale moms af polsk arbejdskraft leveret til Danmark. Arbejdskraften matte anses for arbejdsudlejet fra Polen l og virksomheden havde saledes faet leveret en ydelse i form af arbejdskraft fra et andet EU-Iand. Den danske virksomhed var ved en tidligere kendelse blevet anset for at vcere indeholdelsespligtig samt at hcefte for skatten. Landsskatteretten lagde i den forbindelse til grund, at kontrakterne med de polske firmaer ikke indeholdt en ncermere beskrivelse af, hvilket arbejde, der konkret skulie udf0res, men blot en aftale om levering af arbejdskraft i en periode, at der var indgaet flere mere elle mindre fortl0bende kontrakter med de polske firmaer, at den danske virksomhed matte anses for at have instrueret de polske arbejdere am, hvilket arbejde de skulle udf0re, at vcerkt0j m.v. var stillet til radighed af den danske virksomhed, og at vederlaget for det udf0rte arbejde skulle honoreres med en timel0n og ikke med en fast pris for et konkret arbejde. I SKM2007.S61.0LR var skatteyderen handvcerksmester og ejede et A/S, der drev bygge- og anlcegsvirksomhed. Skatteyderen ejede et sommerhus. Han indgik som bygherre en aftale am totalrenovering af dette sommerhus med et udenlandsk firma sam totalentrepren0r. Det udenlandske firma var et polsk firma med polske ansatte. Landsskatteretten fandt, at de polske medarbejdere var udlejet til skatteyderen for at udf0re arbejde pa dennes ejendom, og at det var skatteyderen sam handvcerksmester, der havde den daglige styring af arbejdet. Sagen blev indbragt for Landsretten, der den 8/ stadfcestede Landsskatterettens afg0relse. Landsretten lagde vcegt pa, at arbejdsbeskrivelsen var affattet pa dansk og efter det oplyste blev videreformidlet til en en engelskkyndig medarbejder, der oversatte den til polsk for entepren0ren. Der blev endvidere lagt vcegt pa, at entrepisen blev afregnet med et forholdsvis lavt bel0b. Under disse omstcendigheder fandt Landsretten, at der bestod et misforhold mellem

6 Page 6 of9 220 omfanget af arbejderne og materialerne i arbejdsbeskrivelsen og den aftalte pris. Skatteyderen havde derfor bevisbyrden for at arbejdet reelt var udf0rt som totalentreprise og ikke som arbejdsudleje. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke 10ftet. Skatteyderen hceftede derfor for A-skat (30 %). ToldSkat havde af mangel af oplysninger om de polske arbejdstageres 10n fastsat indeholdelsespligten til 30 % af det samlede vederlag til det udenlandske selskab. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidescette dette. Hvervgiveren hceftede herefter for en eventuelt manglende indeholdelse af A-skat, jf. kildeskattelovens 69. SI<M LSR (appelleret). Et dansk selskab indgik en arbejdsudlejekontrakt med et hollandsk firma, om at stille uddannede hollandske slagtere til radighed til k0dopskcering. Ingen af de hollandske slagtere havde vceret beskceftiget i det danske selskab i over 183 dage. De udsendte hollandske slagtere var kontraktligt ansat af det hollandske firma, og 10nudbetaling, indeholdelse af hollandsk kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag blev administreret af det hollandske selskab. Det hollandske selskab sendte ugentlige fakturaer til det danske selskab, baseret pa antal timer de udsendte slagtere havde arbejdet i selskabet. Produktionschef og mestre i produktion hos det danske selskab, foretog instruktion af formandjmester for de hollandske slagtere i arbejdets udf0relse, som sa instruerede de 0vrige de 0vrige hollandske slagtere. Produktionschef og mestre i produktion hos det danske selskab f0rte tilsyn med arbejdets kvajitet og dets udf0relse og kontrollerede visuelt og efter optcelling, at udbeningen foregik efter de givne instrukser og skcereplaner. Siagternes kvalifikationer og arbejdsindsats blev bed0mt og havde betydning for den timeafhcengig sats, som det danske selskab betalte til det hollandske selskab. Antallet af slagtere blev fastsat ved ugentlige aftaler. Arbejdstiden var den samme som for andre medarbejdere pa virksomheden. Det danske selskab stillede det forn0dne antal vcerelser (ink!. aftensmad) til radighed for slagterne, ligesom selskabet stillede aile n0dvendige faciliteter for arbejdes udf0relse til radighed, herunder arbejdsbeklcedning, knive og sikkerhedsudstyr. Det danske selskab blev anset for at vcere de hollandske slagteres arbejdsgiver i den betydning begrebet har i artikel 14, Iitra b, i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Holland. Landsskatteretten hensa herved til, at det var det danske selskab, der havde retten til det udf0rte arbejde, og som havde instruktionsbef0jelsen overfor de hollandske slagtere. Der blev endvidere henset til, at arbejdet blev udf0rt pa en arbejdsplads, der var under det danske selskabs kontrol og ansvar, at vederlaget til det hollandske selskab blev beregnet pa baggrund af de timer, de udlejede slagtere havde arbejdet for det danske selskab, at redskaber og materiel blev stillet til radighed af det danske selskab, og at antallet af slagtere blev fastsat ved ugentlige aftaler. Det danske selskab var herefter indeholdelsespligtigt af A-skat ved anvendelsen af arbejdsudlejede hollandske slagtere, jf. kildeskattelovens 46 og 2, stk. 1, litra c. Der er tale om en aftafe mellem en polsk entrepren0r og et dansk skovbrug. If01ge aftalen skulle den polske virksomhed foretage: plantning af trceer bundklipning af trceer med el saks formklipning og knoppildning af trceer hegnscetning komplet 1500 m De tre f0rste arbejdsopgaver blev anset for en aftale am arbejdsudleje, medens den sidste arbejdsopgave (hegnscetning) blev godkendt sam entrepriseaftale, Det blev i sagen lagt til grund, at betalingen for det udf0rte arbejde skete pa akkordjignende vilkar, at den danske virksomhed dagligt var i kontakt med den polske virksomheds kontaktperson pa stedet. Hvad der faldt ud til fordel for arbejdsopgave 4 var,

7 Page 7 of9 221 at de anvendte hegnsmaterialer er standardvarer at entreprenf21renikke anvender det danske firmas maskiner og arbejdsredskaber at entreprisesummen ikke kan overstige et maksimumsbelf21buanset evt. ekstraarbejde at afregningen skete efter fcerdiggf21relsesgradog ikke efter anvendte timer Der er tale om en kontrakt indgaet mellem en planteskole og en udenlandsk kontraktspart om okulation af i aft stk. stammer pa planteskolens adresse. Arbejdet skulle pabegyndes i juli maned og af hensyn til klimaet vcere afsluttet inden 2 uge i september. Der var aftalt en fast pris, der ville blive udbetalt efter anslag 80 % medens der f.eks. ville ske et fratrcek pa 10 %, hvis anslaget var 70 %. Der blev afregnet med 50 % af den aftalte kontraktsum ved arbejdets tilendebringelse og resten efter 30 dage evt. med fratrcek for darlig anslag. Den udenlandske kontraktspart bar saledes risikoen for etevt. tab ud over de 20 %, som der var kalkuleret med. Den udenlandske kontraktspart ansatte selv det nf21dvendigemandskab og afholdt aile dermed forbundne udgifter. Den udenlandske kontraktspart blev godkendt som selvstcendigt erhvervsdrivende og de af ham ansatte dermed godkendt som ansat i den udenlandske virksomhed og ikke hverken ansat eller arbejdsudlejet til den danske planteskole. Kontrakten ma derfor anses som godkendt som en entreprisekontrakt. Den danske virksomhed skulie saledes ikke indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Idette tilfcelde er der tale om en virksomhed med kornavl og kreaturhold. Indehaveren havde indgaet kontrakt med et lettisk selskab. Kontrakterne blev indgaet for 1 maned ad gangen og arbejdsopgaven var at malke, fodre og renholde staid og omrade dagligt i den pagceldende maned. Det lettiske selskab var registreret i Letland og momsregistreret i Danmark. De arbejdstagere, der sendtes til Danmark var ikke ansat i det lettiske firma ff21rudsendelsen tii Danmark. Pa baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at der var tale om arbejdsudleje, hvorved det blev lagt til grund, at arbejdet udff21rtespa landmandens gard, at arbejdsredskaber og materialer var stillet til radighed af landmanden, at den daglige ledelse af arbejdet matte vcere forestaet af landmanden eller af hans ansatte,idet det lettiske selskabs tilstedevcerelse pa landmandens gard, henholdsvis kontakt med landmanden eller selskabets medarbejdere havde vceret begrcenset og idet kontrakten ikke beskrev arbejdsopgaverne pa en sadan made, at en daglig ledelse ikke kunne anses for nf21dvendigog endelig, at det lettiske selskab ikke sas at bcere nogen f21konomiskrisiko for arbejdets udff21relse. Ovenncevnte eksempler 1-4 er aile eksempler pa aftaler, der ikke har kunnet anses for entrepriseaftaler, men som opfyldte betingelserne for at blive anset for en kontrakt om arbejdsudleje med en udenlandsk arbejdsgiver. I eksempel 5 opfyldte kun en af kontrakterne betingelserne for at der forela en entrepriseaftale, idet det i de f21vrigekontrakter kunne dokumenteres, at betingelserne for at der forela arbejdsudleje var til stede. Aftalen i eksempel 6 ma ligeledes anses at have opfyldt beviskravene til, at der var tale om en entrepriseaftale. I eksempel 7 er aile betingelserne for, at der foreligger arbejdsudleje opfyldt, hvorfor det ikke er anset bevist, at der foreligger en entreprisekontrakt. Den skattemcessige sondring mellem entreprise og arbejdsudleje er saledes i bund og grund et spf21rgsmalom beskatningsret, der afgf21resefter principperne for bevis og bevisbyrde. Jo klarere kontrakten formuleret og jo fcerre forhold i kontrakten, og i den praktiske udff21relseaf arbejdsopgaverne iff21lgekontrakten, der taler for arbejdsudleje, des mere taler omstcendighederne for, at der er tale om en entreprisekontrakt. Nedenfor er pa basis af den forudgaende gennemgang opremset en rcekke forudscetninger samt forhold, der efter praksis blzlrindga i kontrakten og som b0r efterleves i praksis, safremt kontrakten skattemcessigt skal kunne godkendes som en entreprisekontrakt. Der er ikke hermed taget stilling til, hvorvidt entrepren0rens aktivitet evt. vii konstituere et fast driftssted i Danmark.

8 Page 8 0[9 222 Kontrakten Den danske Arbejdstageren Den virksomhed udenlandske virksomhed Prisen for entreprisen Ma ikke VCEre Skal VCEreunder Skal VCEreen b0r fastscettes som en tillagt eller instruktion af den etableret fast pris for det faktisk ud0ve udenlandske virksomhed i udf0rte arbejde, ledelsesretten. arbejdsgiver, hjemlandet. herunder eventuelt hvilket som pris pro Ma kun i udgangspunkt Skal selv eller produceret/leveret begrcenset hindrer, at gennem en enhed, og ikke efter omfang stille arbejdstageren kompetent timel0n, akkord eller vcerkt0j og kan arbejde pa reprcesentant hvad der scedvanligvis maskiner til Iige fod med (IedelsesmCEssigt afregnes efter overfor radighed for de arbejdstagere og fagligt) faktisk den danske udenlandske ansat af den ud0ve virksomheds ansatte arbejdstagere. danske ledelsesretten for udf0rt arbejde, idet virksomhed. dagligt. beviset for, at der Skal VCEretillagt foreligger et reklamationsret, entrepriseforhold garantier e. ellers svcekkes. Iign. Skal bcereen entreprenors Kontrakten bor risiko ved indeholde en klar arbejdets prcecisbeskrivelse af, udforelse hvilket arbejde, der konkret skal udfores B0r have faglig og den tidsmcessige viden indenfor det udf0relse og arbejdsomrade fcerdiggorelse entreprisen omfatter, da Kontrakten b0r fravceraf en indeholde sadan viden bestemmelser om bevismcessigti entrepren0rens ansvar stedet peger i og risiko for det retning af udforte arbejde arbejdsudleje. Entre prisekontra ktens bestemmelser skal, under forudscetning af, at de i ovrigt opfylder de formelle krav til en entrepriseaftale, jf. den forudgaende gennemgang og ncervcerendeskema, efterleves efter ordlyden af de involverede personer i praksis, idet kontrakten ellers ma forventes tilsidesat som en entreprisekontrakt. Skal, hvor arbejdet nodvendiggf21r brugen af arbejdsredskaber, stille hovedparten af disse til radighed for arbejdstagerne, idet beviset for, at der foreligger et entrepriseforhold i modsat fald skcerpes. Hvor det drejer sig am

9 Page 9 of~23 Der er indgaet en byggekontrakt efter AB 93 (standardkontrakter ineholdende garantier mv.)