Familieudvalgets ordinære møde 07/2014, den 13.august 2014, referat

Transkript

1 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Punkt 02 Kvartalsrapport pr. 2. kvartal 2014 for Området for Familie i Maniitsoq. Punkt 03 Kvartalsrapport pr. 2. kvartal 2014 for Området for Familie i Sisimiut. Punkt 04 Orientering om anbragte børn på døgninstitutioner fra Qeqqata kommunia Punkt 05 Orientering af høringssvar vedrørende Evaluering af opgaveoverdragelse på handicapområdet Punkt 06 Høring af lovforslaget Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Punkt 07 Merhøring af lovforslaget FM 2014/137 om hjælp til børn og unge Punkt 08 Forslag til dagsordenen Oplysninger om antallet af hjemløse i Qeqqata Kommunia Punkt 09 Punkt 10 Eventuelt. Orientering om antal af underretninger i Qeqqata Kommunia 1

2 Mødet startet kl Deltagere: Atassut Mette Sofie Lerch Bitten Heilmann Siumut Evelyn Frederiksen Gedion Lyberth Klaus R. Berthelsen Fraværende med afbud: Fraværende uden afbud: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse Godkendt 2

3 Punkt 02 Kvartalsrapport pr. 2. kvartal 2014 for Området for Familie i Maniitsoq. Journalnr Baggrund Der skal hvert kvartal foretages en budgetopfølgning med vurdering af det forventede forbrug for resten af året samt angivelse af områder, hvor der kan forventes at skulle udarbejdes tillægsbevilling. Der fremlægges hermed rapport for Området for Familie i Maniitsoq pr. 31. marts Man skal generelt være opmærksom på, at forbruget ikke er lineært over året, og at forbrugsprocenter derfor ikke i sig selv er retningsgivende. En vurdering af forbruget forudsætter mere deltaljeret kendskab til påvirkningsfaktorer, evt. forbrugsudsving over året osv. osv. Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Håndbog i økonomirapportering og budgetopfølgning i Qeqqata Kommunia. Faktiske forhold På nuværende vurderes, at det samlede forbrug for 2014 vil komme til at overstige den samlede budgetramme. Omfanget af merforbrug vil primært afhænge af følgende forhold: A) Vedr. konto 41: De økonomiske konsekvenser af igangværende sagsbehandling med henblik på iværksættelse af flere hjælpeforanstaltninger for børn og unge, herunder flere anbringelser udenfor hjemmet. Der er fra flere sider givet udtryk for opgivelse af at kunne hjælpe børn/familier fra normalsystemets side (daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen, politi) og hermed er et øget forventningspres om, at Familieområdet/Familieudvalget forsøger at få gennemført flere anbringelser udenfor hjemmet. B) Vedr. konto 45: I første halvår er der en forbrugsprocent til offentlig hjælp på 63,8. Såfremt dette svarer til ca. halvdelen af årsforbruget, vil den økonomiske konsekvens blive et merforbrug på i alt ca. 1,7 mio. kr. for hele året. Den ledighedsstatistik, som Arbejdsmarkedsområdet i Qeqqata Kommunia udarbejder, viser, at ledigheden i juni måned for Maniitsoq med bygder, stadig er høj og der er intet, der tyder på, at f.eks. en bedre beskæftigelse også skulle kunne dæmpe behovet for offentlig hjælp. C) Konto 47 samt yderligere vedr. konto 41: Der udestår generel gennemgang vedrørende plejehjem og familiecentre med henblik på at få justeret til mere retvisende og ensartede forhold. Området for Økonomi har meddelt, at denne gennemgang og harmonisering vil blive taget op senere i Der er f.eks. tale om, at budgettet på plejehjemmet Neriusaaq til el, vand og varme samt bespisning ikke svarer til de faktiske omkostninger. Der er i tidligere givet TB hertil. Der er også behov for at vurdere budget til løn og drift på Familiecentrene, hvor budgetgrundlaget er meget forskelligt. Selvstyret giver hidtil 50 % refusion på lønforbrug. Endelig har kommunalbestyrelsen i 2013 godkendt forslag fra familieudvalget om, at antallet af demenspladser på skærmede afsnit på Neriusaaq ændres fra nuværende 8 til 16 pladser. Pladser på skærmede afsnit er mere ressourcekrævende eller almindelige plejepladser. Jf. også, at da plejehjemmet i Sisimiut i 2013 blev udvidet med 2 pladser, blev 3

4 der foretaget en vurdering af de økonomiske konsekvenser og indarbejdet en tillægsbevilling til formålet. Herudover er der følgende bemærkninger: Konto 43: Forbruget forventes at svare til budgettet. Konto 48: Forbruget forventes at svare til budgettet. Andre forhold: Det er aftalt med Området for Økonomi, at der på et tidspunkt foretages en række budgetneutrale tekniske omplaceringer, således at budgettet bogholderimæssigt bliver mere retvisende. Konto 40 Fripladser på daginstitutioner Området for familie - Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Udgifter til fripladser i daginst ,0 40 Fripladser i daginstitutioner ,0 Konto 41 Hjælpeforanstaltninger for børn Området for familie - Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Hjælpeforanstaltninger børn ,6 og unge Plejeophold , Akut familiepleje , Professionel familiepleje , Selvstyrets døgninstitutioner , Private døgninstitutioner , Familiebehandling ,7 41 Hjælpeforanstaltninger børn og unge ,7 Konto 43, Social førtidspension Området for familie - Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Førtidspension før 1/ , Førtidspension efter 1/ ,7 43 Social førtidspension ,2 Konto 45, Offentlig hjælp Området for familie - Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Offentlig hjælp, skattepligtig , Offentlig hjælp, ikke ,9 skattepligtig 45 Offentlig hjælp ,8 4

5 Konto 46, Andre sociale ydelser (barselsdagpenge m.v.) Området for familie - Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Dagpenge ved barsel mv , Social boliger (husly) ,3 46 Andre socialeydelser ,5 Konto 47, Ældreforsorg Området for familie - Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Alderspension , Hjemmehjælp , Alderdomshjemmet , Omsorgsforanstaltninger for ,4 ældre Plejeophold ved sundhedsvæsenet ,0 47 ældreforsorg ,2 Konto 48, Handicapområdet Området for familie - Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Fællesudgifter til ,0 handicapområdet Handicappede børn og unge , Hjemmeboende handicappede ,5 voksne Bofællesskaber , Aktiviteter for handicappede , Hjælpemidler, hjemmeboende , Handicapinstitutioner i ,0 Grl./børn Hanicapinstitutioner i ,5 Grl./Voksne Ophold i plejehjem , Handicapinstitutioner i ,0 DK/Børn Handicapinstitutioner i DK/Voksne ,0 48 Handicapområdet ,5 Konto 49, Andre sociale udgifter Området for familie - Maniitsoq Budget Tillæg Omplac. Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr.) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Forsøg vedr. social omstilling , Alkoholbehandling ,2 49 Andre sociale udgifter 4 Familieområdet , ,2 5

6 Indstilling At rapporten tages til efterretning. Afgørelse Tages til efterretning Bilag 1. Udskrift af balance ultimo juni

7 Punkt 03 Kvartalsrapport pr. 2. kvartal 2014 for Området for Familie i Sisimiut. Journalnr Baggrund Der skal hver måned foretages en budgetopfølgning med vurdering af det forventede forbrug for resten af året samt angivelse af områder. Område for familie i Sisimiut vedlægger hermed budgetopfølgning for juni måned Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor Familieudvalget har den umiddelbare kompetence. Faktiske forhold Familieområdet Budget Tillæg Omplacer I alt Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 Kr.) (1.000 Kr.) I % 40 Fripladser på daginstitutioner ,2 41 Hjælpeforanstalt for børn ,2 43 Social førtidspension ,2 44 Underholdsbidrag ,0 45 Offentlig hjælp ,1 46 Andre sociale ydelser ,3 47 Ældreforsorg ,5 48 Handicapområdet ,1 49 Andre sociale udgifter ,0 Familieområdet i alt ,4 Forbruget skal ligge på 50 % hvis forbruget er jævnt fordelt over de første 6 måneder. Familieområdet i Sisimiut har et samlet forbrug på mio. kr. hvilke svarer til et forbrug på 55,4 %. Der er således overforbrug på ca. 5,4% svarende til ca. 5,4 mio. kr. Men da førtidspension og alderspension udbetales forud, er juli udbetalingerne med i ultimo juni, der svarer til ca. 0,8 mio. kr., udover betaling af buskort til førtidspensionister- og alderspensionister på 0,7 mio. kr., også er for hele året, hvorfor overforbruget ligger på ca. 4 mio. kr. Udfra forbrug på konto 48, som har et mindre forbrug på ca. 3 mio. kr., skyldes, at der stadigvæk mangler betaling for institutionsophold for voksne i Danmark, hvorfor det reelle forbrug vil være en helt anden hvis disse regninger er betalt. Opkrævningerne er for det meste 1-2 måneder bagud, og nogen gange kunne der være fejl i regningerne som danmarkskontoret skulle først afklare. For at belyse og placere overforbruget i afdelinger / områder, fordeler det sig således: Konto Kontonavn Budget Forbrug Forventet Bevillingsbehov forbrug pr. 30. juni Børn- og Unge Social førtidspension Offentlig hjælp Alderspension Hjemmehjælp Plejehjemmet Plejeophold

8 48 Handicapområdet I alt I starten af 2014 blev der tilført tillægsbevillinger på i alt mio. kr. samt omplaceringer på i alt mio. kr. da det har været nødvendigt for at få et mere retvisende budget. Men efter 6 måneders forbrug, udviser forbruget et overforbrug på ca. 4 mio. kr. Overforbruget må betragtes utilfredsstillende, men der er flere forhold som har været medvirkende til at undgå det, og Familieområdet vil derfor prøve at forklare her om hvad årsagen til overforbruget skyldes. Konto 41 - Børn- og unge: Konto 41 hjælpeforanstaltninger for børn indeholder plejefamilier samt takstbetalinger til døgninstitutioner. Plejeophold i Sisimiut har pr. 30. juni 2014 forbrug på 71,2% svarende til kr ,00 af budgetbeløb på kr ,00. Budgettet er dermed overskredet med 21,2%. Der er 30 børn som er anbragt udenfor hjemmet, heraf 9 med forældre der bor i andre kommuner. Der mellemregnes løbende på plejeudgifter for 6 børn, men da familieafdelingen endnu ikke har hjemtaget betalingstilsagn for 3 børn fra de respektive kommuner, har Qeqqata Kommunea betalt kr ,00 for de 3 børn i perioden 1. januar juni Af de 30 børn er der 7 børn, hvor der udbetales dobbelt plejevederlag mens 23 får enkelt plejevederlag. Budgetmæssig udgør disse 30 plejebørn kr kr. for hele året, men da der kun er afsat kr ,00, så er der budgetteret for lidt med kr kr. For nylig er der hjemgivet 2 børn og fra 1. juli 2014 er tallet således faldet til 28 børn som er i familiepleje, heraf 8 børn fra andre byer. Takstbetalinger til Selvstyrets døgninstitutioner har pr. 30. juni 2014 forbrug på 65,2% svarende til kr af budgetbeløb på kr ,00. Og takstbetalingerne til private døgninstitutioner har pr. 30. juni 2014 forbrug på 62,1% svarende til kr af budgetbeløb på kr ,00. Takstbetalingerne til Selvstyrets døgninstitutioner er steget efter retten har pålagt kommunen at sikre unge under 15 år. Det betyder en markant merudgift for kommunen som er svær at styre. For øjeblikket har kommunen en ung anbragt på døgninstitution i Kangerlussuaq som bliver overvåget hele døgnet af 2 personer. Forventet udgift alene til denne person beløber sig til mere end 200 t. pr. måned. Pr. 1. juli 2014 er der anbragt 6 børn- og unge i Selvstyrets døgninstitutioner og 5 i Privat døgninstitutioner. Forbrug på konto 4109 familiebehandling / familiecenter, udgør pr. 30. juni ,9% svarende til kr af budgetbeløb på kr ,00. Familiecenteret har budgetteret indtægter på kr. vedr. tilskud fra Selvstyret, men på det fremsendte ansøgninger om tilskuddet har Selvstyret endnu ikke givet svar. Derfor er det for tidligt for familiecenterets budget, at fremkomme med yderligere udtalelser evt. om forventningerne for resten af året før der er fået svar fra Selvstyret. 8

9 Konto 43 - førtidspension Konto 43 udviser et merforbrug, og dertil skyldes dels at førtidspensionister er forudbetalt og juli derfor indgår i denne post, og dels har udgifterne til personlige tillæg været større, end man har budgetteret med. I løbet af året er der tilkendt i alt 6 førtidspensionister, som tilsammen fik udbetalt kr. med tilbagevirkende kraft, heraf udgjorde kommunens andel på kr. Hvis udgifterne er uændret og der bevilges nye førtidspensioner i løbet af det resterende år, er der højest sandsynligt, at konto 43 ender med større merforbrug, men uanset så forventes overforbruget efter aktuelle forhold at udgøre mindst på ca. kr ,00. På nuværende tidspunkt er der 3-4 ansøgninger som forventes at blive sendt til afgørelse i FAU tidligst i september 2014, men det er for tidligt at udtale sig om afgørelsen. Konto 45 - offentlig hjælp Konto 45 offentlig hjælp har merforbrug på kr. 1.2 mio det første halve år i Kontoen bruges primært til at hjælpe personer som er blevet ledige og derfor ikke har mulighed for selv at betale faste udgifter og forsørgelse. Endvidere bruges kontoen til hjælp til rejse i forbindelse med nære pårørende alvorlig sygdom eller død, samt kistetransport. Der har i årets første måneder været næsten samme udbetalinger af kontanthjælp, som de første 6 måneder i 2013, men hjælp til faste udgifter er mindre med kr. i forhold til Årsagen er dels, at bistandsafdelingen er sammenlignet med tidligere, blevet bedre til at sige nej, og dels har de hjælpesøgende enten selv fået egen bolig eller også har flere fået større boligsikring. Der har dog været en del dødsfald på rigshospitalet / Sana hvor der er bevilliget transport og ophold for nære pårørende hvilket påvirker kontoen. Udover har der været en del hjælp til huslejerestancer og hjælp til afvænningsbehandling. Af de kr. som bistand har brugt til engangshjælp, er der brugt kr. til huslejerestancer og hjælp til pårørende ifm. dødsfald. I det halve af året i 2014, regner bistandsafdelingen med at der vil være fald på udgifter, da der er mange unge der skal starte på Piareersarfik og en anden uddannelse. Konto 47 - ældreområdet Konto 47 ældreområdet udviser et merforbrug, og dertil skyldes, at alderspensionister er forudbetalt hvorfor juli udbetalingerne indgår i denne post (juni). Efter forbrugsoversigten er der for 7 måneder (incl. juli) brugt 62,1 %, hvilket betyder at konto 4701 for alderspensionister, har merforbrug på ca kr., som udelukkende er udgifter til personlige tillæg. Der er 2 pensionister som stadigvæk bor i eget hjem med støtteperson, pga. pladsmangel på plejehjemmet, desuden bruges kontoen også til hjælp til rejse ifm. alvorlig sygdom eller dødsfald. Der er flere som har fået hjælp til rejseudgifter i årets første 6 måneder. Forbrug på konto 4702 hjemmehjælp udviser merforbrug på 3,5% svarende til ca. kr ,00 af budgetbeløb på kr Merforbruget skyldes dels, at lønbudgettet har overforbrug, dels pga. der nu er ansat flere månedslønnede end timelønnede, derudover har hjemmehjælp indkøbt hjælpemidler for hele året. Forbruget på plejehjemmet udviser et merforbrug på ca. 11,2%, hvilket svarer til kr. af budgetbeløb på kr. Det skal bemærkes at i forbindelse med udmøntning af tillægsbevillinger tidligere på året, er der ikke tilført tillægsbevilling til plejehjemmet. Men ved høring til økonomisk sekretariat, vil man afvente resultatet af harmoniseringen før plejehjemmets budget kan tilrettes mere retvisende. 9

10 Forbrug på konto 4715 udviser 85,7% svarende til kr ,00 af budgetbeløb på kr Det høje forbrug skyldes buskort til førtidspensionister og alderspensionister er købt for hele året. Desuden er billetterne til udlandsrejse købt og flere af rejsedeltagere endnu ikke har betalt deres andel 100%. Forbrug på konto 4720 udviser 835,4% svarende til kr ,00 af budgetbeløb på kr Det høje forbrug skyldes at der har været 2-3 plejepatienter i årets 3-4 første måneder. Der har ikke været plejepatienter det sidste 2-3 måneder. Konto 48 - handicapområdet Konto 48 handicapområdet udviser forbrug på 43,1% svarende til kr af budgetbeløb på kr , dvs. handicapområdet har et mindre forbrug på ca. 7% svarende til ca. 3 mio. kr. For det mindre forbrug skyldes dels, at opkrævningerne for institutionsophold i Danmark er bagud med 1-2 måneder. Konto 49 er tilskud til krisecenteret i Sisimiut. De får hvert kvartalt udbetalt 40 t. Kr. og dette følger den politiske beslutning om at yde tilskud til krisecenteret. Dog er seneste tilskud tilbageholdt da krisecenteret endnu ikke har haft åben i Økonomiske og administrative konsekvenser Forbrug for de første 6 måneder er højt, og selvom der er tilført ekstra tillægsbevillinger samt en stram økonomistyring, har budgettet et merforbrug på 4 mio. kr., og såfremt forbruget ikke ændrer sig indenfor det 6 resterende måneder i 2014, kan det forventes at budgettet bliver overskredet. Administrationens vurdering Anbragte børn, ledigheden og tilgang af førtidspensionister er ikke styrbare størrelse og skal holdes nøje under observation for at undgå et markant merforbrug på specielt konto 41, 43 og 45 senere på året. Enkelte af ovenfor nævnt afdelinger, kan endnu ikke med sikkerhed sige, om deres budget bliver overskredet, dog skal det nævnes, at afdelingerne allerede har foretaget tiltag om at stramme op i deres område, evt. vil arbejde på alternative løsninger med henblik på at foretage besparelser, da det er nødvendigt at holde sig indenfor rammen. Følgende tiltag kan nævnes: Bistandsafdelingen har strammet op i konto for engangshjælp, hvor betaling af restancer ikke sker mere, kun ifølge lovgivningen kan der ydes hjælp ved restancer hvis der er børnefamilie og børnene risikere at stå på gaden. Udover hjælp til rejse ved nære pårørendes alvorlig sygdom og dødsfald, kan dog ske ved individuel vurdering specielt i børnesager. Betaling af depositum sker ikke mere, således at folk selv må spare op til indskud. Alle borgere får i dag besked på at de først skal søge boligsikring hvis de vil modtage offentlig hjælp. I Familieafdelingen arbejdes på alternative løsninger for børn anbragt på døgninstitutioner og der vil senere på året komme et oplæg. I Ældreafdelingen arbejdes der om at stramme op i personlige tillæg, hvor ifølge lovgivningen kan kun hjælpes personlig tillæg, hvor pensionistens økonomiske situation vil forværres såfremt vedkommende selv afholder udgiften. Hjælp til rejse ved pårørendes alvorlig sygdom og dødsfald kun sker ved individuel vurdering. Handicapafdelingen, familieafdelingen og ældreafdelingen vil også i fællesskab arbejde på finde andre alternative løsninger, evt. sparemuligheder. 10

11 Indstilling At rapporten tages til efterretning. Afgørelse Tages til efterretning Bilag 1. Udskrift af balance ultimo juni

12 Punkt 04 Orientering om anbragte børn på døgninstitutioner fra Qeqqata kommunia Journalnr Baggrund Som en del af de hjælpemuligheder kommunen har i børnesager indgår også anbringelser på døgninstitutioner. Antallet er gennem de senere år stigende og administrationen finder det vigtigt at familieudvalget løbende holdes orienteret om udviklingen på området Regelgrundlag Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge 9. Kommunalbestyrelsen skal med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 15 år, vælge den hjælpeforanstaltning, der bedst stemmer overens med barnets særlige behov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for eksempel beslutte 10) at anbringe barnet uden for hjemmet, for eksempel på en døgninstitution Faktiske forhold Der er p.t. anbragt 27 børn på døgninstitutioner og i vedlagte bilag fra henholdsvis Sisimiut og Maniitsoq fremgår at det drejer sig om15 børn fra Maniitsoq og 12 børn fra Sisimiut. Det er børn som er blevet anbragt udenfor hjemmet som den sidste løsning efter flere andre tiltag gennem årene har været prøvet Økonomiske og administrative konsekvenser Det samlede budget i Qeqqata Kommunia for anbringelser på døgninstitutioner er på 15,5 mio. Kr. Hvis de nuværende anbringelser løber uændret året ud vil de samlede omkostninger forventelig blive på ca. 23,5 mio. Kr. Her vil være tale om et merforbrug på 8 mio. Kr. som kun kan dækkes ved tillægsbevilling senere på året. Administrationens vurdering Der er et markant pres på børneområdet og administrationen foreslår at der nedsættes en arbejdsgruppe som ser på mulighederne for at kommunen selv opretter en døgninstitution eller ungdomspension. Lovgivningen giver kommunerne lov til selv at drive døgninstitutioner. Fordelen vil være at børnene stadig vil være i Deres nærmiljø samt at kommunale døgninstitutioner forventes at kunne drives billigere. Indstilling Administrationen indstiller at udvalget tager orienteringen til efterretning. Afgørelse Tages til efterretning Bilag: 1. Oversigt over anbragte børn fra Sisimiut 2. Oversigt over anbragte børn fra Maniitsoq 12

13 Punkt 05 Orientering af høringssvar vedrørende Evaluering af opgaveoverdragelse på handicapområdet Journalnr Baggrund Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender har indsendt en høring om Evaluering af opgaveoverdragelse på handicapområdet i maj måned. Ovennævnte evaluering blev sendt til høring hos kommunerne den 8. maj Kommunerne havde høringsfrist til indsendelse af svar til Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender den 12. juni Høringen har ikke været behandlet i Familieudvalget, da den kom for sent til Familieudvalgsmødet den 12. maj. Derfor blev der sendt et administrativt svar den 6. juni. Se høringssvar i bilag 2. Regelgrundlag Forskellige lovgrundlag og regelgrundlag kan ses i side 11 og 12 i bilag 1 (Grl., side 14 og 15) Faktiske forhold Handicapområdet har tidligere hørt under Selvstyret, men er fra 2011 decentraliseret til kommunerne. Ifølge Aftale om udlægning af handicapområdet til kommunerne med virkning fra 1. januar 2011 mellem KANUKOKA og Departementet for Sociale Anliggender var formålet med udlægningen til kommunerne: at øge nærheden af beslutningskompetencen i forhold til den enkelte borger. Derved forventes opnået en bedre borgerbetjening at opnå en administrativ forenkling og større gennemskuelighed i sagsbehandlingen. at skabe størst mulig sammenhæng mellem beslutningskompetencen og finansieringsansvaret at skabe forbedret mulighed for en fortsat udvikling af indsatsen for personer med vidtgående handicap Qeqqata Kommunia har brugt KANUKOKA s anbefalinger fra efteråret 2010 (før udlægningen) til at få organiseret handicapområdet. Det betyder bl.a., at der er udarbejdet en handicappolitik, og at der er udviklet en kompetenceplan. Desuden er der fastsat vejledende niveauer for forskellige hjælpeforanstaltninger som støttepersontimer, beskæftigelses- og botilbud mv. Kommunen har to parallelle familieområder, der er placeret i Sisimiut og i Maniitsoq. Hvert område har en familiechef, afdelingsleder og to sagsbehandlere. I Maniitsoq er der også tilknyttet en projektmedarbejder. I Maniitsoq er støttepersonkoordinatoren placeret i administrationen, mens vedkommende i Sisimiut er udskilt i et særskilt støttepersonkorps. I Sisimiut er der tillige en ergoterapeut, der dækker både ældre- og handicapområdet. Hvis en handicappet borger i en bygd har brug for støtte, kontakter bygdekontoret handicapkoordinatoren i en af byerne. Bæredygtige konsekvenser Overdragelse af handicapområdet har kun været på sin plads i forhold til bæredygtig udvikling som QK har fokus på. Al dobbelt arbejde med at ansøgning om midler efter klientens behov ligger nu hos kommunen, derfor har overdragelsen betydet at kommunen kan arbejde tæt på klienten. Økonomiske og administrative konsekvenser Opgaveoverdragelse på handicapområdet er finansieret med bloktilskud fra Selvstyret. 13

14 Før udlægningen fik kommunerne dækket en del af deres udgifter til handicapområdet via Hjemmestyret og senere Selvstyret i form af refusioner. I aftalen om udlægningen af handicapområdet til kommunerne blev det slået fast, at de midler, der frem til 2011 var brugt på at administrere området i Selvstyret, skulle overgå til kommunerne. Med udlægningen blev der fra 2011 overført 371,3 mio. kr. fra Selvstyret til kommunerne. Læs mere om fordelingen i side 24 og 25 i bilag 1. (Grl. side ) Fordelingen mellem kommunerne af de resterende midler afspejlede kommunernes forbrug på området i 2009, hvilket fremgår af nedenstående fordeling af bloktilskuddet på handicapområdet for 2011: Tabel 4: Kommunal fordeling af bloktilskuddet på handicapområdet for Handicapområdet Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersoq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia I alt Kilde: Finansloven for Den overordnede økonomi på området viser en stigning i forbruget på handicapområdet. Opgørelser og kontering varierer dog på tværs af kommunerne, og der ikke er sikkerhed for, at alle udgifter indregnes konsistent på tværs af årene. Det er derfor ikke muligt at etablere et datagrundlag, der gør det muligt at analysere præcist, hvad der ligger bag væksten i udgifterne, herunder om udlægningen samlet har medført administrative besparelser. Udgiftsstigningerne fra overgangsåret 2011 til 2012 på 4,1 % afspejler de stigninger, der også i tidligere år har været og kan være udtryk for en trend med flere handicappede borgere/større udgifter pr. handicappet borger. Administrationens vurdering Det er administrationens vurdering af der er med udlægningen skabt sammenhæng mellem beslutningskompetence og finansieringsansvar hos kommunerne, hvilket i sig selv giver tilskyndelse til at effektivisere og tænke nyt ift. at udnytte kompetencer og ressourcer samt at sørge for at eliminere bureaukratiske arbejdsgange og dobbeltarbejde. Kommunerne har fået friere rammer til at igangsætte initiativer, der går på tværs af institutioner og andre botilbud i kommunerne. Den umiddelbare konsekvens af dette kan være, at institutionerne bliver mere effektive, fordi det bliver muligt at dele personale og sparre med hinanden. Egentlige initiativer på tværs af institutioner har dog været sparsomme. Ifølge handicapafdelingen drager borgerne helt klart af fordele af at kompetencen er flyttet ud til kommunerne, svartiden er blevet kortere og mulighed for at blive vejledt bedre, da sagsbehandlere nu har fuld kendskab til lovgivningen og dennes muligheder. Ifølge departementet er antal af klager fra handicappede faldet drastisk siden overdragelsen af området. En del af forklaringen er at serviceringen af de handicappede nu sker lokalt i nærmiljøet. Støttepersonerne er meget glade for ordningen, da servicen er blevet smidigere. Derfor er det blevet nemmere at holde på de ansatte. 14

15 Indstilling At Familieudvalget tager Qeqqata Kommunia s administrative høringssvar til orientering. Afgørelse Tages til efterretning Bilag Rapport_Handicap_FINAL_KL/Rapport_Handicap_FINAL_DA Høringsvar evaluering af opgaveoverdragelse på handicapområdet 15

16 Punkt 06 Høring af lovforslaget Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension Journalnr Baggrund Departementet for Familie og Justitsvæsen har haft lovforslag om førtidspension i høring siden 10. juni 2014 med svarfrist 11. juli Dog var KANUKOKA ikke tilfreds med svarfristen, fordi det ligger i ferieperioden. Derfor er departementet er meget interesseret i fortsat at modtage høringssvar og vil tage disse med ind i den videre lovproces. Disse ønskes modtaget senest 15. august Regelgrundlag Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension (bilag 1) Faktiske forhold Tilkendelse af førtidspension skal fortsat være betinget af, at arbejdsevnen er varigt nedsat. Arbejdsevnen kan dog være helt eller delvist nedsat, således at en person kan tilkendes fuld eller nedsat førtidspension afstemt efter personens reelle arbejdsevne. Borgere med nedsat førtidspension vurderes at have så stor en restarbejdsevne, at de vil kunne varetage et job enten på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob eller lignende. Dermed vil de kunne supplere deres pensionsindkomst med en arbejdsindkomst. Væsentligste ændringer er i det nye lovforslag er: reglen om, at borgere, der er tilkendt førtidspension, altid uanset indkomstforhold vil modtage 20 pct. af højeste førtidspensionssats, bortfalder. Hermed vil en del modtagere af førtidspension, der har ganske betydelige biindtægter, miste de 20 pct. af førtidspensionsbeløbet.) at der foretages fornyet vurdering hvert femte år efter tilkendelsesdatoen af førtidspension de førtidspensionsmodtagere, der efter en revurdering bliver placeret på mellemste eller laveste førtidspension, skal supplere deres indkomst med indtægtsgivende beskæftigelse at der foretages ny vurdering af de nuværende førtidspensionister Der etableres et centralt Førtidspensionklagenævn, der sammensættes af 3 medlemmer med ekspertise indenfor det sociale, beskæftigelsesmæssige, uddannelsesmæssige samt det sundheds- og lægefaglige område Personer tilkendt førtidspension i aldersgruppe 60+ år overgår direkte til de nye regler og satser uden en arbejdsevnevurdering. Denne gruppe indplaceres i udgangspunktet med højeste førtidspension. Dog kan denne gruppe anmode om at få foretaget en arbejdsevnevurdering, hvis det skønnes at vedkommende vil kunne drage økonomisk fordel heraf. Personer, der ansøger om tilkendelse af førtidspension, skal i første led gennemgå et afklaringsforløb. I dette forløb foretages af kommunen en indledende og foreløbig vurdering af arbejdsevnen, samt en vurdering af om personen helt eller delvist kan genvinde arbejdsevnen ved at gennemgå et revalideringsforløb. Det forudsættes, at alle førtidspensionister overgår til den nye ordning via en overgangsordning. Læs mere i bilag 2. Til orientering: I lovforslaget blive justeret således, at de lokale førtidspensionsnævn udgår af lovforslaget; (kap. 4 10) herved får kommunalbestyrelsen den fulde afgørelseskompetence i 16

17 førtidspensionssager og retspraksis vil således fortsat være som i dag. Dette er allerede taget med i den videre lovforberedende proces. Bæredygtige konsekvenser Den nye lovforslag passer godt til Qeqqata Kommunias planer om at udvikle det socialt ansvarlige samfund med projektet Det rummelige arbejdsmarked i Qeqqata Kommunia. Se bilag 3. Økonomiske og administrative konsekvenser Førtidspensionister før 1. januar 2002 stod kommunerne for 10 % af finansieringen, mens Landskassen stod for 90 % af finansieringen af de samlede udgifter til førtidspensioner tilkendt før denne dato. Førtidspensionister efter 1. januar 2002 har kommunerne stået for finansiering af 50 % af udgifterne, mens Landskassen har stået for de resterende 50 % af udgifterne for tilkendelser fra denne dato. Derfor foreslås det, at førtidspensionerne med reformen bliver 100 pct. finansieret af kommunerne, samt at de kompenseres over bloktilskuddet for merudgifterne. Finansieringen af revalideringsforløb og fleksjob foreslås derimod delt med 50 pct. til kommunerne og 50 pct. til Landskassen, således at der bliver en tydelig tilskyndelse for kommunerne til at benytte de redskaber, der kan bringe borgere fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse. Tabel. Udgiftsfordeling Forordning Kommunal finansiering Landskassefinansiering Førtidspension 100 pct. 0 pct. Revalidering 50+ pct. Max 50 pct. Fleksjob 50 pct. 50 Pct. Læs mere om økonomiske konsekvenser i bilag 2 side og 17. (Grl. qupp. 19, 20 aamma 21) Administrationens vurdering Administrationen har udformet følgende høringssvar. Høringssvar vedrørende lovforslag til Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension. Qeqqata Kommunia har følgende bemærkninger til lovforslaget. Dette høringssvar har været under behandling i Familieudvalget. Kommunen ser positivt på de ændringer, der er tilføjet lovforslaget, og mener at det bliver bedre i det lange løb, fordi det betyder flere førtidspensionister med arbejdsevne kommer på arbejdsmarkedet i stedet for at være passive pensionsmodtagere, som også kommunen stræber efter i sit bæredygtighedsprojekt. Arbejdsmarkedskontoret står over for en større overgang på førtidspensionsområdet. Derfor ønsker Qeqqata Kommunia mere detaljerede informationer om økonomiske konsekvenser for kommunerne, og hvordan finansieringsforholdet skal forstås. Der vil komme mere administrativt arbejde, som kræver flere ressourcer hos arbejdsmarkedskontoret. Dette er især aktuelt i de første 1-2 år, som vil kræve megen undersøgelse hos nuværende førtidspensionister. I dag er det pensionsudvalget som tager stilling til en ansøgning om førtidspension før det kommer i Kommunalbestyrelsen. Dette fortætter som hidtil. 17

18 Indstilling Det indstilles Familieudvalget at: Godkende høringssvaret At tilføje eventuelle kommentarer, der indarbejdes i høringssvaret inden indsendelse til Selvstyret Afgørelse Indstillingen godkendt som den foreligger Bilag 1. Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx.xxx 2014 om førtidspension 2. Bemærkninger til lovforslaget 3. Målhierarki: Rummelig arbejdsmarked 18

19 Punkt 07 Merhøring af lovforslaget FM 2014/137 om hjælp til børn og unge Journalnr Baggrund Efter 1. behandlingen den 18. marts 2014 af lovforslaget om hjælp til børn og unge blev forslaget henvist til nærmere behandling i Familie- og Sundhedsudvalget, der i første omgang skal afgive en betænkning til Inatsisartut til 2. behandlingen. Efter en gennemgang af de indkomne høringssvar til forslaget har udvalget særligt hæftet sig ved, at kommunerne og særligt det politiske niveau i kommunerne alene i begrænset omfang har bidraget i de 2 gennemførte høringsrunder om forslaget. Udvalget har videre bemærket, at de gennemførte høringsrunder tidsmæssigt ikke har været optimale. Da kommunerne er helt centrale omkring lovgivningen om hjælp til børn og unge og skal løfte et stort ansvar, så har udvalget besluttet, at benytte tiden frem til 2. behandlingen og gennemføre en særlig merhøring om forslaget FM 2014/137 om hjælp til børn og unge hos kommunerne. Regelgrundlag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xx 2014 om hjælp til børn og unge (bilag 1) Faktiske forhold Lovforslaget har 87 paragraffer imod den gamle havde 41 paragraffer, hvor tidligere lovændringer nu er indarbejdet samt tilføjet nye. Overordnet er der med forslaget lagt øget vægt på at styrke retssikkerheden i loven samt at styrke sagsbehandlingen. Der er fokus på tidlig indsats og forebyggelse. På sigt skulle dette gerne medføre, at færre børn må anbringes uden for hjemmet. Generelt strammes lovgivningen om hjælp til børn op. Alle bestemmelser er præciseret og uddybet, ligesom der gives kommunerne nye handlemuligheder. De væsentligste ændringer er: Kommunernes generelle og særlige tilsynsforpligtelse fastslås og tydeliggøres i forslaget. Bisidderordningen fjernes og erstattes med tryghedsperson og børnebisidder med faglig viden. Der fastsættes regler for, hvornår, hvordan og hvilke oplysninger, der kan udveksles i samarbejdet med andre myndigheder. Kommunalbestyrelsen skal kvittere for en underretning. Kommunalbestyrelsen får en mulighed for at give forældre- og børnepålæg. Kommunalbestyrelsen skal lave en underretning, når en udsat familie flytter til Danmark. Tidsbegrænsede afgørelser om anbringelser underfor hjemmet. Efterværn til årige. Besøgsrejser til anbragte børn ændres fra 1 besøgsrejse til 2 besøgsrejser om året. Bemærkninger til ændringen kan læses i bilag 2 under punkt 3. 19

20 Bæredygtige konsekvenser Den nye lov om børn og unge vil give mere fokus på familierne, som er Qeqqata Kommunias målsætning i bæredygtighedsprojektet. Økonomiske og administrative konsekvenser Udgifterne til hjælp i henhold til forordningen afholdes af kommunerne. Kommunerne bliver økonomisk kompenseret for deres udgifter gennem Landskassens bloktilskud. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger vedrørende økonomi. (Se bilag 2 side ) Administrationens vurdering Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut ønsker i merhøringen en politisk og juridisk vurdering af lovforslaget om hjælp til børn og unge. Administrationen har udformet følgende høringssvar fra FU: Familieudvalget i Qeqqata Kommunia har behandlet FM2014/137 i sin heldhed. Familieudvalget støtter det nye lovforslag og mener præcisering og uddybning af alle bestemmelser vil resultere i bedre service for borgerne og give kommunerne nye handlemuligheder end tidligere. Dog vil vi gerne pege på at den nye lovforslag kræver mere ressourcer og vil give flere opgaver til kommunen, som kræver ekstra personale for at løfte opgaverne tidfredsstillende f. eks: Forældrepålæg- og børnepålæg vil kræve større arbejdspres Advokatbistand skal findes Flere handleplaner Tættere og bedre samarbejde med skolerne Besøgsrejser fordobles og kræver mere administrativt arbejde Ressourcer til efterværn Svar ved underretninger Endvidere hæfter udvalget ved at kommunen vil have svært ved at finde egnede advokater som kan trække sagen i langdrag, da der er begrænsede muligheder af advokater i Qeqqata Kommunia området. Indstilling Det indstilles Familieudvalget at: godkende svaret til Familie- og Sundhedsudvalget tilføje eventuelle kommentarer, der indarbejdes i høringssvaret inden indsendelse til Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut. Afgørelse Indstilling godkendt som den foreligger Bilag 1. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xx 2014 om hjælp til børn og unge 2. Bemærkninger til lovforslaget 3. Merhøring af lovforslaget FM 2014/137 om hjælp til børn og unge 4. Qeqqata Kommunias høringssvar vedr. ny lov om børn og unge 20

21 Punkt 08 Forslag til dagsordenen Oplysninger om antallet af hjemløse i Qeqqata Kommunia Journalnr Baggrund Inuit Ataqatigiit v/kommunalbestyrelsesmedlem Agathe Fontain fremsender ved af d. 8. april 2014 forslag om oplysninger om antallet af hjemløse i Qeqqata Kommunia til drøftelse i Kommunalbestyrelsen. Forslaget begrundes med, at man ikke ved hvor udbredt hjemløsheden er blandt medborgerne. Selv om man er bekendt med at der er hjemløse, mangler man oplysninger. Og at det vil kunne blive muligt at igangsætte tiltag, hvis der findes register over de hjemløse. Faktiske forhold Følgende 88 personer uden fast bopæl er registreret i Sisimiut: Kode Forklaring Antal personer 9902 Folkeregister 2 Midlertidig uden bolig/husvild (i max 2 mdr.) Folkeregister 5 Hjemløs (reel boligløs) Uden fast bopæl Midlertidigt ophold i anden by, sygehus, institution Ukendt adresse + (fra 9902 efter 2 mdr.) 36 I alt personer uden fast bopæl er registreret i Maniitsoq, disse bliver senere fordelt på samme måde som ovenstående skema. Kommunalbestyrelsens behandling af sagen den 29. april 2014 Kommunalbestyrelsen besluttede at sagen videresendes til behandling i Familieudvalget. Det videre arbejde For at få et mere bredt viden blev der indhentet nye tal med flere kode i forbindelse med det videre arbejde. Følgende personer uden fast bopæl er registreret i Sisimiut: Kode Forklaring Antal personer Pr. 9.april 2014 Antal personer Pr. 7.august I forbindelse med indsættelse i fængsel opgiver deres 5 5 hidtidige bopæl Folkeregister 2 Midlertidig uden bolig/husvild (i max mdr.) 9903 Personer der sejler i indenrigsfart og samtidig opgiver 0 3 bopæl i land Personer, som flytter til et nordisk land og ikke bevarer 0 0 rådigheden over den hidtidige bolig, sættes i 9904 indtil flytningen er registreret i tilflytningslandet Folkeregister 5 Hjemløs (reel boligløs) Sygehusophold. Anvendes p.t. ikke, idet vi har aftalt med 0 0 Psykiatrisk Sygehus, at indlagte uden bopæl registreres 9907 Her anbringes personer, der opholder sig i udlandet under ½ år

22 9908 Uden fast bopæl Midlertidigt ophold i anden by, sygehus, institution 9999 Ukendt adresse + (fra 9902 efter 2 mdr.) I alt April 2014 blev det meddelt at der var 38 personer uden fast bopæl registreret i Maniitsoq men ikke fordelt i kode. Følgende personer uden fast bopæl er registreret i Maniitsoq: Kode Forklaring Antal personer Pr. 7. august I forbindelse med indsættelse i fængsel opgiver deres hidtidige bopæl Folkeregister 2 Midlertidig uden bolig/husvild (i max 2 mdr.) Personer der sejler i indenrigsfart og samtidig opgiver bopæl i land Personer, som flytter til et nordisk land og ikke bevarer rådigheden over 1 den hidtidige bolig, sættes i 9914 indtil flytningen er registreret i tilflytningslandet Folkeregister 5 Hjemløs (reel boligløs) 21 I alt 48 I forhold til Kommunalbestyrelsens møde i april måned er tallene for hhv Sisimiut og Maniitsoq ændret lidt. Kode.nr. er forskellig for Sisimiut og Maniitsoq med 10 nr. forskel men hvor betydningen er det samme. For de registrerede under Folkeregister 2, kan det svinge en del da dem der er flyttet fra bolig og som endnu ikke har tilmeldt deres nye bolig figurere og hvis de ikke har tilmeldt et nyt adresse efter 2 måneder registreres de under Folkeregister 5 som hjemløs/reel boligløs. Indstilling Sagen foreligges til Familieudvalgets drøftelse Afgørelse Der følges op brev af 4. marts 2011 fra Borgmesteren og øvrige politiske ordførere i Kommunalbestyrelsen med forslag om, at man fra Selvstyret og kommunerne i fællesskab ser på problemerne omkring huslejerestancer m.v. i Grønland. INI A/S s nye ordensregler omkring ansvarsområder fremlægges Fremlægges til Kommunalbestyrelsen med alle oplysninger. Bilag 1. Inuit Ataqatigiits brev af d. 8. april

23 Punkt 09 Orientering om antal af underretninger i Qeqqata Kommunia Journalnr Baggrund Tværfaglig Samarbejdsudvalg i Maniitsoq har indberettet Qeqqata Kommunia for offentligt omsorgssvigt af børn og unge i Maniitsoq til Selvstyret ved brev af 10. juni Qeqqata Kommunia kom med redegørelse ved brev af 26. juni Der udarbejdes yderligere et tilføjelse til kommunens svarbrev. På baggrund af henvendelsen har områderne hhv. i Sisimiut og Maniitsoq udarbejdet oversigt over antal underretninger som er modtaget i Regelgrundlag Landstingsforordningen nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge 5 Faktiske forhold Både Sisimiut og Maniitsoq har samme fremgangsmåde når der indkommer en underretning. I kommunens hjemmeside, link: unaartussaatitaaneq/tabid/458/default.aspx 1. Underretning fremgår af kommunens hjemmeside hvor der står: Underretningen kan ske mundtligt eller skriftligt. Underretningen sker til Området for Familie i åbningstiden. Du kan underrette akut uden for Området for Familiens åbningstid til Politiet. Politiet kontakter så socialvagten. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor et barn er udsat for vold eller andre former for overgreb. Hvis du vil underrette telefonisk, kan du gøre det til Området for Familie på telefon , under åbningstiden. Åbningstiderne er: mandag, tirsdag og fredag kl til kl Onsdag lukket. Torsdag kl til kl Her kan du også møde op personligt. Du kan også hente et skema til underretning her. Skemaerne sendes til: sis.familie@qeqqata.gl eller sendes fysisk til Området for Familie. 2. Underretning modtages i familiesekretariatet som videresender til afdelingsleder og sagsbehandler. Sekretariatet står for opgaven så underretningen bliver fremsendt til en medarbejder der fysisk er på arbejde. 3. Afdelingen/medarbejderen skal påbegynde sagen med det samme den modtages. 4. Medarbejderen vurderer alvorligheden i underretningen og hvilke skridt der skal foretages. 5. Handlingsmulighederne går lige fra indkaldelse af forældrene til umiddelbart tvangsfjernelse af barnet. 6. Sagen kan indbringes for TSU eller andre samarbejdsudvalg for yderligere oplysninger hvis der ikke allerede er foretaget tvangsfjernelse. I henhold til vedlagte bilag er der 23 underretninger i Sisimiut og 42 i Maniitsoq. Der gives mundtlige orienteringer til sagerne ved mødet. Administrationens vurdering Administrationen har stor fokus på børneområdet, herunder også underretningsproceduren som løbende bliver opdateret og gennemgået med medarbejderne. Der er desværre set eksempler på at 23

24 underretning ikke er kommet frem til område for familie i rette tid. Dette enten fordi underretning er sendt til anden administrativ forvaltning eller sendt direkte til en medarbejder som enten var på ferie, syg eller ophørt med at arbejde i kommunen. Derfor informeres der løbende omkring proceduren for underretning så alle medarbejdere i administrationen, skoler og institutioner har samme forståelse for hvordan en underretning skal gribes an. Administrationen vurderer at kvaliteten af både procedure og medarbejdernes håndtering af underretninger i dag er høj. Hvilket afspejles i at områderne bliver bedre og bedre til at reagere og indkalder til netværksmøder og teammøder udover TSU-møder. Område for familie i Sisimiut havde i juli besøg af departement for familie som gennemgik underretningsproceduren, hvor der også var telefonisk kontakt med Området for Maniitsoq. Departementet udtrykte stor ros til den måde underretninger blev håndteret. Departementet besøger medio august Området for Familie i Maniitsoq Indstilling Administrationen indstiller til Familieudvalget at tage orientering til efterretning Afgørelse Tages til efterretning Bilag 1. underretninger i Sisimiut 2. underretninger i Maniitsoq 3. brev fra Selvstyret af 10. juni Qeqqata Kommunias svar af 26. juni 2014 Punkt 10 Eventuelt 24