2006 har på mange måder været et begivenhedsrigt år for Høreforeningen.

Transkript

1 Årsberetning 2006

2 2006 har på mange måder været et begivenhedsrigt år for Høreforeningen. Den altoverskyggende opgave har været færdiggørelsen af den ny struktur, som blev vedtaget i efteråret, herunder navneskiftet. På det faglige område har Høreforeningen været meget aktiv i vores udadvendte arbejde i råd, nævn og arbejdsgrupper, således at Høreforeningen i dag er anerkendt som en vigtig medspiller overalt indenfor høreomsorgen. I det politiske arbejdsfelt har vi måttet følge med i store forandringer på grund af kommunalreformen, og Høreforeningen har været meget aktiv med hensyn til at sikre, at høreomsorgen er på dagsordenen i kommunerne og ikke drukner nu, hvor alle handicapforeninger og interesseorganisationer er i gang med at finde deres placering i de nye kommuner. Her har samarbejdet med de lokale tillidsrepræsentanter været af stor betydning. Inden for enkeltsagerne er tekstning et område, hvor vi har opnået et resultat, idet det er lykkedes at få en beslutning igennem om 100 procent tekstning af alle danske tv-programmer, dog først i Høreforeningen Årsberetning 2006 Udgivet april 2007 af: Høreforeningen Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Landsformand: Søren Dalmark En anden højt prioriteret opgave er ventetiderne på høreapparater, hvor det desværre stadig ser sort ud mange steder i landet. Nu går vore kontakter fra amterne til regionerne, og vi afventer i øvrigt fortsat afgørelsen i sagen om ventelisterne i Fyns Amt, som vi i maj måned indbragte for Folketingets ombudsmand for lovbrud. Søren Dalmark Landsformand Tlf Grafisk design: Jane Hjo Møller Tryk: Compo Grafik Produktion a/s Trykt i 200 eksemplarer

3 Eksterne politiske sager Ventelister Teleslynge Skrivetolke-uddannelsen De uacceptabelt høje ventelister på høreapparat-behandling er en sag, som Høreforeningen har arbejdet på gennem hele året. Vi har kontaktet det amt, der har den længste venteliste, nemlig Fyns Amt, men har ikke fået et svar endsige et bud på en løsning. Derfor så vi os nødsaget til at indstævne amtet for ombudsmanden, der har haft svært ved at få svar fra amtet og har måttet rykke for svar. I slutningen af året, samtidig med at Høreforeningen så svaret fra amtet til ombudsmanden, tog amtsrådet beslutning om en ekstrabevilling til høreklinikken. Den ekstra bevilling gjorde det muligt at behandle flere patienter, og ventelisten på Fyn er da også blevet kortere. Vi afventer ombudsmandens afgørelse. Generelt er det stadig for galt med ventelisterne rundt omkring på høreklinikkerne. Høreforeningen har skrevet til de 3 høreklinikker, der har kort ventetid og som samtidig ikke tager imod patienter fra andre amter. Dette sker på trods af det frie sygehusvalg. Høreforeningen mener, at disse 3 høreklinikker bør tage imod hårdt ramte patienter fra andre amter for at behandle dem. Alle 3 steder fik vi det svar, at man ikke fandt anledning til at ændre praksis, da dette ville gå ud over amternes egne borgere. For yderligere at sætte pres på politikerne, havde LBH i oktober foretræde for Folketingets sundhedsudvalg. Udvalget viste forståelse for problematikken og har da også efterfølgende fremsat fire skriftlige spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren. Vi afventer svar på disse spørgsmål. CASA-undersøgelsen Høreforeningen tog i 2005 kontakt til CASA med et forslag om, at CASA foretog en analyse af høreomsorgen. CASA fandt forslaget interessant, en projektbeskrivelse blev udarbejdet, og der blev ansøgt om midler forskellige steder. Undersøgelsen er foretaget med midler fra Sygekassernes Helsefond, Oticon Fonden, Høreforeningen samt CASA s overskudsfond. For den offentlige høreomsorg dækker undersøgelsen hele landet, men for den private del af høreomsorgen blev det desværre kun muligt at dække Københavns Amt. Undersøgelsen blev gennemført med spørgeskemaer og interviews, og efter bearbejdning i løbet af efteråret 2006 blev den præsenteret på en mini-konference 26. januar 2007, arrangeret af Høreforeningen. Hovedkonklusionen på undersøgelsen er, at der er en rimelig grad af tilfredshed med høreomsorgen blandt brugerne af begge grene af høreomsorgen, både den offentlige og den private i Københavns Amt. Der er imidlertid stor utilfredshed med ventetiderne. Undersøgelsen viste i øvrigt, at apparater købt hos private forhandlere i Københavns Amt i alt for stort omfang ender som skuffeapparater. Tekstning på tv Høreforeningen har hele året arbejdet politisk på at forbedre forholdene omkring tekstning på tv. Vi har haft kontakt med tv-kanalerne uden dog at opnå større forståelse. Desuden har vi kontaktet folketings-politikere for hele tiden at gøre opmærksom på vigtigheden af, at der sker forbedringer, når den gamle medieaftale udløb og en ny skulle indgås i eftersommeren. I det teknologiske udviklingsprojekt, tale-til-tekst, er et produkt nu færdigudviklet, afprøvet og implementeret på Danmarks Radio. Folketinget har vedtaget et nyt 4-årigt medieforlig, det indebærer stort set ingen ændringer for tekstning omkring handicap-betjeningen. Efter politiske forhandlinger blev der i Public Service-kontrakten for Danmarks Radio stadfæstet en fortsat stigning i antallet af tekstede udsendelser, således at tekstningen i 2012 skal omfatte 100 procent af udsendelserne. Der er ikke sket tilsvarende ændringer for TV2, her afventer vi resultatet af politiske forhandlinger i foråret I forbindelse med denne sag har vi haft et positivt samarbejde med Arbejderbevægelsens Radio- og Fjernsynsfond, der er enig i vore synspunkter og støtter op om kravene. Teleslynger er et stort og vigtigt emne for Høreforeningens medlemmer. Gode og tilstrækkelige teleslynge-anlæg er til stadighed en sag, der skal arbejdes for. Vi kan konstatere, at der stadig er eksempler på offentlige steder, der ikke følger bygningsreglementets anvisninger om, at teleslyngen skal være der. Og alt for ofte oplever vi teleslyngeanlæg, der ikke fungerer eller ikke fungerer tilfredsstillende. I sommer beordrede kirkeministeren oprydning i gamle kirkecirkulærer, dette indebar blandt andet afskaffelse af teleslyngecirkulæret og højttalercirkulæret. Med hensyn til især teleslyngecirkulæret har der været stor aktivitet i Høreforeningen og DSI. Sammen har vi overfor ministeriet arbejdet på at sikre at teleslynge- og højttalercirkulærerne fortsætter. I den forbindelse har vi gjort god brug af de to kirkeudvalg i henholdsvis øst- og vestdanmark. Det Sociale Tolkeprojekt Det Sociale Tolkeprojekt har nu et år tilbage at virke i. Det betyder, at vi allerede i 2006 er begyndt på drøftelserne om en lovmæssig permanentliggørelse af social tolkning. Også i 2006 har der været stigende brug af social tolkning, og i løbet af efteråret blev det nødvendigt at skaffe øgede midler til resten af året for at undgå et stop for tolkning i de sidste måneder af året. Det lykkedes heldigvis for socialministeriet at få opbakning fra de politiske partier til en budget-tilførsel, der også vil gælde for Den nye bevillingsform med en central bevillings-enhed har ikke fungeret tilfredsstillende. Brugerne har således til tider været ude for, at det ikke er lykkedes at skaffe en tolk. Den store opgave i forbindelse med permanentliggørelsen vil være at undgå restriktioner i bevillingerne, så vi kan undgå kvotering, hverken i puljer eller for den enkelte bruger. Høreforeningen deltager i styregruppen for Det Sociale Tolkeprojekt. Høreforeningen har også i 2006 forsøgt at komme i dialog med Undervisningsministeriet for at få etableret en offentligt anerkendt skrivetolke-uddannelse. Det er desværre ikke lykkedes. Uanset hvilket bureau, de arbejder for, er det vigtigt, at skrivetolkene er godt uddannede for at sikre en korrekt tolkning for brugerne. SFI-undersøgelsen Socialforskningsinstituttet færdiggjorde sit forskningsprojekt Uhørt, hvis formål var at belyse sammenhængen mellem hørenedsættelse og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Høreforeningen har deltaget i styregruppen for dette projekt. Konklusionen på undersøgelsen blev, at der er en klar sammenhæng mellem høretab og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, så mennesker med hørenedsættelser dropper ud af arbejdsmarkedet i større omfang end den øvrige befolkning. SFI s undersøgelse af de årige viste, at den manglende fastholdelse på arbejdsmarkedet kan beregnes til et tab i arbejdsindtægt på 2,7 mia. kr. om året. Dertil skal lægges de samfundsmæssige udgifter til overførselsindkomster (efterløn og førtidspension) på 858 millioner kr. Undersøgelsen havde den interessante pointe, at mennesker med hørenedsættelser ikke nødvendigvis selv så en sammenhæng mellem den nedsatte hørelse og det at de var stoppet på arbejdsmarkedet for tidligt. Dette tyder på et stort behov for at arbejde med erkendelse af hørenedsættelse hos den enkelte. SMS til 112 Høreforeningen har i fællesskab med Danske Døves Landsforbund samarbejdet med beredskabsstyrelsen for at gøre det muligt for døve, døvblevne og svært hørehæmmede at kunne alarmere 112 via SMS. Dette er vigtigt fordi de døvblevne godt nok kan ringe 112 og fortælle hvad ulykken drejer sig om, men de har ikke mulighed for at sikre, at de bliver forstået. Derfor er

4 det nødvendigt med den nye mulighed for at sende en SMSalarm til et særligt, hemmeligt SMS-nummer. Der mangler stadig varsling den modsatte vej, nemlig varsling til hørehæmmede i katastrofesituationer som for eksempel fyrværkeriulykken i Seest. Denne løsning arbejder vi stadig på. CI til børn Videnscenter for Døve, Døvblevne og Hørehandicappede (nu Videnscenter Hørehandicap) har i perioden offentliggjort en ny undersøgelse af CI-børns sproglige udvikling. Undersøgelsen blev grundlag for megen debat omkring hvorvidt undervisningen af børnene udelukkende skal bestå af brug af tale eller om der også kan bruges tegn som sprog. Der har også været diskussioner om døvfødte børns muligheder for at få indopereret CI på begge ører samtidig. I andre lande, for eksempel Norge, er tosidig operation en selvfølge med den begrundelse, at man dermed hurtigt opnår sprogforståelse og tale. I Danmark har det ikke været muligt at blive opereret på begge ører medmindre der var en lægelig indikation herfor. Begrundelsen har været mangel på økonomiske bevillinger. I 2006 skete der en ændring, idet der er blevet tilført økonomiske midler således at det er muligt at operere børn på begge ører samtidigt med det formål at opnå en bedre taleforståelse. Tone Høreforeningen blev allerede i 2005 via en annonce opmærksom på, at en virksomhed solgte et såkaldt naturpræparat, Tone, der angiveligt skulle hjælpe til bedre hørelse. Produktet blev forhandlet gennem materialister og lignende. Høreforeningen vurderede produktet som formodet fup og rettede henvendelse til firmaet for dels at kræve dokumentation for virkningen og dels at stille forsøgspersoner til rådighed. Vi har aldrig modtaget svar fra firmaet. Efterfølgende kontaktede Høreforeningen forbrugerombudsmanden, der sendte sagen videre til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen beordrede produktet taget af hylderne på grund af manglende dokumentation for virkningen. Støjkasser Ligesom i det foregående år har der også i 2006 været stor interesse fra skolerne i at tage imod Høreforeningens tilbud om at låne en støjkasse til undervisningsbrug. På grund af den store interesse har Høreforeningen planer om at udvide støjkasse-programmet, således at vi har forskellige typer, målrettet til forskellige aldersgrupper. For eksempel er der stor efterspørgsel efter en støjkasse til børnehaver. Det har været nødvendigt at indkøbe flere materialer for at have flere støjkasser til rådighed. Således har vi lige nu 17 støjkasser til udlån. Valdemar Høreforeningen blev i sommeren opmærksom på, at der på Aalborg Universitets Institut for Akustik er udviklet en metode til at måle lydstyrken i MP3-spillere på en sikker og korrekt måde. Apparatet er indbygget i ørerne på en legemsstor dukke kaldet Valdemar. Aalborg Universitet har haft stor succes med dukken på musikfestivaler, hvor man har målt lydstyrken på publikums egne MP3-spillere. Vi har holdt et møde med dem og aftalt et samarbejde. Høreforeningens kan i denne forbindelse medvirke til at bringe Valdemar ud til forskellige musikbegivenheder, hvor unge kan få målt, hvilken lydstyrke deres MP3-spiller kan afgive og dermed måle belastningen af deres egne lyttevaner. Samarbejdet har udviklet sig til, at AaU har udfærdiget en projektansøgning for et forskningsprojekt med det formål videnskabeligt at undersøge de unges musikvaner. Såfremt projektet bliver bevilget, er det muligt, at Høreforeningen skal være en aktiv medspiller i at indsamle data hos unge til brug for undersøgelsen. Høreguider Høreforeningen har nu uddannet det første hold høreguider, i alt 7 personer. De kan komme ud til virksomheder og andre forsamlinger for at fortælle om hørelse, høresagen, lyd, hjælpemidler og støj. Der er udarbejdet materiale til brug for disse foredrag. Materialet kan målrettes til den enkelte situation eller til særlige ønsker hos bestilleren. Høreguiderne er kommet godt i gang, der har været stor interesse for at få dem ud. Derfor er det nu besluttet at starte et hold 2 på høreguide-uddannelsen. Samarbejdspartnere Forbrugerrådet Høreforeningen har taget kontakt til Forbrugerrådet for om muligt at indføre sammenlignende test af priser på høreapparater, som de bliver solgt hos de private forhandlere. Høreforeningen har også foreslået, at husholdningsapparater og hobbymaskiner mærkes med støjniveau. Forbrugerrådet virkede interesseret i problemstillingen, da der nu via private forhandlere sælges høreapparater årligt. Denne sag ses dog ikke at være blevet en del af Forbrugerrådets arbejdsplan. FDM og Danske Bilimportører Høreforeningen var i starten af året i kontakt med FDM om test af bilers elektromagnetiske støj. Støjen kan forårsage forstyrrelser ved brug af høre-hjælpemidler. FDM testede en halv snes biler, som ikke viste store udsving i den elektromagnetiske støj bilerne imellem. Det er Høreforeningens ønske at en sådan undersøgelse vil blive standard, når FDM tester nye bilers færdigheder. Et møde om samme emne har været afholdt med De Danske Bilimportører med det formål at sikre minimal elektromagnetisk støj i nye biler.

5 Interne sager Samarbejde Ny struktur Tolkeformidling Høreforeningen er repræsenteret i: Efter 3 års arbejde i strukturudvalget og med drøftelser i hovedbestyrelsen og mange møder ude lokalt blev forslaget til ny struktur vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde 30. september. Forslaget blev vedtaget med 80 procent af de afgivne stemmer. Denne beslutning er en milepæl i LBH s historie. Den tilpasser foreningen til samfundets ændringer, ikke mindst i forbindelse med den netop gennemførte kommunalreform. Den ny struktur betyder, at Høreforeningens medlemmer nu samles lokalt i nye lokalafdelinger. Der bliver én lokalafdeling for hver kommune, hvor den tidligere struktur delte medlemmerne op i de 3 landsdækkende afdelinger og 60 kredse ude omkring i landet. De landsdækkende afdelinger Ménière-Tinnitus Foreningen, Hørehæmmede Børns Forældreforening og DøvblevneAfdelingen er stoppet som selvstændige afdelinger, og deres faglige områder er placeret i nye centrale udvalg. Repræsentantskabet besluttede efterfølgende et nyt navn for foreningen, nemlig Høreforeningen. Aktiviteter omkring kommunalreform I forbindelse med den nye kommunale struktur har der været mange aktiviteter i de lokale kredse, hvor høreomsorgen har været på dagsordenen. Mange af møderne har haft deltagelse af kommunalpolitikere. Kommunalreformen har bevirket, at kommunerne får størsteparten af ansvaret for høreomsorgen. Fra de nu nedlagte amter er specialrådgivningen flyttet over til at blive et kommunalt ansvar. Desuden skal kommunerne nu betale høreapparaterne, - det gælder både hele prisen for de høreapparater, de udleveres på de offentlige klinikker og tilskuddet til de høreapparater, der sælges gennem private forhandlere. Tilskuddet var i 2006 på kr pr. apparat. DSI Høreforeningens hovedorganisation, DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer) har også ændret struktur med etablering af 97 kommunale afdelinger, tidligere var DSI organiseret i amtsafdelinger. Det lykkedes Høreforeningen at blive repræsenteret i bestyrelsen i 75 af disse afdelinger, i fire af afdelingerne sidder et Høreforenings-medlem på formandsposten. Det er meget positivt at Høreforeningen er repræsenteret så mange steder, for derved sikres at høreomsorgen er med på dagsordenen, når der drøftes handicapspørgsmål i kommunerne. Lovgivningen omkring kommunalreformen forpligter alle kommuner til at etablere et handicapråd. Disse råd er paritetisk sammensat, således at DSI udpeger halvdelen af medlemmerne blandt sine medlemsorganisationer, og kommunen udpeger den anden halvdel. Netværksgrupper I 2006 blev det besluttet at gennemføre et 3-årigt medlemsrettet projekt, hvor formålet er at støtte etableringen af netværksgrupper medlemmerne imellem. Grupperne skal dannes omkring de forskellige medlems-interesser således at medlemmerne kan støtte hinanden med råd, vejledning og erfaringer. I den forbindelse sammenlægges hjemmesiden for Erhvervsaktive Hørehæmmede med Høreforeningens hjemmeside i Medlemssystem På den administrative side har der været arbejdet med installation af et nyt medlemssystem, der fremover vil være fuldt integreret i økonomisystemet. Forbedringen med det nye medlemssystem er blandt andet, at det fremover vil være muligt at registrere flere oplysninger om det enkelte medlems høre/øreproblem og interesser. Udvalg Hovedbestyrelsen har nedsat en række udvalg. Der har været varieret aktivitet i udvalgene, hvilket især må tilskrives den megen aktivitet omkring strukturreform og politiske reformer. Kursusaktivitet Høreforeningen har en pæn kursusaktivitet. Der har været mest efterspørgsel efter de almene og kreative kurser. Tillidsmandskurserne har haft en vigende tilmelding, hvorfor kursusudvalget har brugt en del ressourcer på at nytænke uddannelsen i lyset af den ny struktur. Der er fortsat stor aktivitet med formidling af skrivetolke. Tolkningen fordeler sig således: a social tolkning 37 % a Arbejdsmarkedstolkning 30 % a uddannelsestolkning 23 % a anden tolkning 10 % Der har været problemer med nye brugere indenfor uddannelsestolkningen idet SU-styrelsen har besluttet kun at bruge én tolkeformidler, og dette valg er ikke faldt på Høreforeningens Tolkeformidling. Der er i perioden sket en stor vækst indenfor arbejdspladstolkningen, hvor omsætningen blev næsten fordoblet. Tolkeformidlingen har givet et økonomisk overskud, der nu blandt andet vil blive brugt til indkøb af nye pc er og til et uddannelsesforløb for et nyt hold af tolke. Høreforeningens Tolkeformidling er i slutningen af året begyndt at have enkeltstående opgaver, der ikke har kunnet løses på grund af tolkemangel. Det har bevirket, at vi selv nu iværksætter en uddannelse af et mindre antal skrivetolke en opgave, som vi desværre selv må finansiere. a DSI Hovedbestyrelse (De Samvirkende Invalide organisationer) a DSI Socialpolitisk udvalg a DSI referencegruppe til Nordisk Forum for Telekommunikation og Handicap a DSI følgeudvalg vedr. teksttelefoner a Referencegruppen vedr. Center for Tegnsprog og Tegnstøttet kommunikation a Følgegruppen for Teknisk Audiologisk Laboratorium (TAL) a Styregruppe for Det Sociale Tolkeprojekt a Nyborgskolen uddannelsesudvalg a Castbergårds repræsentantskab a Bestyrelsen for Castberggårds feriecenter a Følgegruppen for projektet Bevar dit arbejde (Castberggård) a Videnscenter for Hørehandicap (tidl. Videnscenter for døve, døvblevne og hørehæmmede). a Døve og Hørehæmmedes Oplysningsforbund (DHO) a Forskningsfondet til studier vedr. tunghørhed og døvhed a Tinnitusfonden a Ellen og Ebba Andreasens fond a Ingeborg og Emanuel Jensens Mindelegat

6 Økonomi Medarbejdere i sekretariatet Ledelse Høreforeningen Regnskabsoversigt pr Indtægter: Kontingenter Tips & Lottomidler Arv og gaver Annonceindtægter Øvrige indtægter Udgifter: Kontingenter overført til lokale aktiviteter Hørelsen Kursusaktivitet Personaleomkostninger + administration Resultat Overført fra tidligere hensættelser Årets resultat Pr. 31. december 2006: Høreforeningen: Pia Mikkelsen, sekretariatsleder Birgit Rasmussen, ledelsessekretær Birgitte Colberg, kontorassistent Marcella Michelsen, kontorassistent Jane Hochheim, bogholder Betina Hjeds, webmaster Lotte Davidsen, informationsmedarbejder Jacob Brønnum, kursuskonsulent Helle Simonsen, medlemsadministrator Omregnet til fuldtidsstillinger: 6,7 fuldtidsansatte Tolkeformidlingen: Ingelise Palne, tolkeformidler Ulla Monrad, tolkeformidler Lisbet Helgogaard, regnskabsmedarbejder Omregnet til fuldtidsstillinger: 2,3 fuldtidsansatte Hovedbestyrelsens: Landsformand: Søren Dalmark 1. næstformand: Jørgen S. Hansen 2. næstformand: Niels Peter Christensen Hovedkasserer: Ole Madsen Johnny Kiim (medlem af forretningsudvalget) Ole Matthesen (medlem af forretningsudvalget) Anders Kjær Arno Kreutz Nielsen Bent Jensen Bent Wilsen Benthe Winckler Inge Boisen Inge Madsen Ingeborg Pedersen Judith Hansen Karl Dirksen Lisbeth Persson Marie Krogsten Mette Bang Jeppesen Palle Dreyer Preben Hedegaard Jørgensen Svend Kristensen 10 11

7 høreforeningen kløverprisvej 10 b, 1.s 2650 hvidovre