Referat Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Ungdomsudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: :00 Mødeafholdelse: Aalbæk Skoleafd., Engvej 8-10, Aalbæk Information: Medlemmer: Fraværende: Anders Brandt Sørensen(A) Erik Kyed Trolle(A) Irene Hjortshøj(A) Helle Skovgaard Mortensen(A) Almina Nikontovic(A) Asger Møller Mortensen(V) Christina Lykke Eriksen(F) Almina Nikontovic(A) Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Børne- og Ungdomsudvalget :00 1 (Åben) Dialogmøde med Handicaprådet (Åben) Ændringer som følge af ny dagtilbudslov (Åben) Oprettelse af kombinationstilbud efter dagtilbudsloven (Åben) Kvalitetsrapport for dagtilbud (Åben) Ny daginstitution i Dagtilbudsdistrikt Øst (Åben) Budgetopfølgning pr på Børne- og Ungdomsudvalgets område (Åben) Budget (Åben) Tildelingsmodel på fritidsklubområdet (Åben) Investeringsmodeller på specialområdet (Åben) Bangsbostrand skoleafdeling - bygninger (Åben) Sygefraværsstatistik BUU. Juni (Åben) Juni Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område (Åben) Underskriftsside Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 2 af 34

3 1 (Åben) Dialogmøde med Handicaprådet 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Hanne Rosenkrantz Helgesen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling I forbindelse med den politiske budgetproces for budgetåret 2019 afvikles dialogmøde mellem Handicaprådet og Børne- og Ungdomsudvalget. Handicaprådets medlemmer er indbudt til dialogmøde den 12. juni 2018 kl Fra Handicaprådet deltager: Aksel Jensen Jette Bruun Christensen Susanne Friis Andersen Udvalget vil på mødet have en principiel drøftelse med Handicaprådet af budget Handicaprådet har fremsendt følgende spørgsmål til dialogmødet: Der har været foretaget forskellige undersøgelser fra VIVE, Rockwool fonden, samt Danske Handicaporganisationer. Disse viser, at handicappedes uddannelse på videregående og på praktiske uddannelser siden 2007 er faldet væsentligt. For særlige handicap er der tale om fald på 25 %. Da uddannelses- og beskæftigelsesniveauet for handicappede ikke var på samme niveau som gennemsnittet for normale unge, er det meget voldsomme fald der konstateres. En af grundene som angives, er nedlæggelsen af specialiserede centre, skoler og institutioner (en følge af de regionale sammenlægninger i 2007), idet kommunerne tilsyneladende ikke formår at give handicappede børn samme undervisningstilbud, som de forud kunne modtage på amternes specialtilbud. Er der nogen som helst målsætning i folkeskolen om, at rette indsatser ind for at opnå som minimum samme studie og beskæftigelsesprocenter for handicappede unge, som før kommunesammenlægningerne? Indskolingerne fra børnehaver. Hvorledes kommer de tanker om mere familiestøtte til børn med indlæringsproblemer for at kunne følge undervisningen i de helt små klasser? Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 3 af 34

4 Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller at, Børne- og Ungdomsudvalget gennemfører dialogmødet med Handicaprådet. Beslutninger: Dialogmødet med Handicaprådet flyttes til udvalgsmødet den 21. august Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 4 af 34

5 2 (Åben) Ændringer som følge af ny dagtilbudslov Sags ID: EMN Sagsbehandler: Pia Lyngø Sørensen Ansvarligt center: Børn og Skole Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Folketinget har den 24. maj 2018 vedtaget ændringer til dagtilbudsloven. Lovændringen er vedtaget med baggrund i den brede politiske aftale Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indgik 9. juni Lovændringen kommer til at have betydning for Frederikshavn Kommunes drift og udvikling af dagtilbud på en række områder. Vi har her samlet de relevante ændringer, samt kort beskrevet hvilke evt. udfordringer disse ændringer giver. En oversigt over ændringerne kan desuden findes i bilag 1, Ny dagtilbudslov på vej kort oversigt til kommunerne. Med mindre andet er angivet, træder lovændringerne i kraft 1. juli Følgende emner er nye i dagtilbudsloven: 1. Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6 årige Lovændringen betyder, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer og eventuelle prioriterede indsatser for kommunens dagtilbud. Kommunalbestyrelsen skal herunder fastlægge retningslinjer for: - samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen - samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører såsom sundhedsplejen og PPR. - videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes mindst hvert andet år. 2. En styrket pædagogisk læreplan Lovændringen betyder, at den pædagogiske læreplan fremadrettet skal udarbejdes på baggrund af et pædagogisk grundlag (Master for en styrket pædagogisk læreplan) samt mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes læring. Derudover skal kommunalbestyrelsen ikke længere godkende læreplanerne. Det enkelte dagtilbud skal fortsat udarbejde en læreplan. Der lægges tydelig vægt på, at dagtilbud skal beskrive, hvordan man hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 5 af 34

6 vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. 3. Evalueringskultur og egenanalyse ud fra det pædagogiske grundlag Med den styrkede pædagogiske læreplan skal dagtilbuddene ikke længere opstille mål for børnenes læring. Der rettes i stedet fokus på pædagogisk dokumentation af børns læreprocesser, og evaluering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring og udvikling. Lederen af det enkelte dagtilbud bliver ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. I forhold til dette, er dagtilbud i Frederikshavn Kommune allerede godt på vej med implementeringen af dialogredskabet KVALid (Kvalitet i dagtilbud) samt udvikling og anvendelse af KVALid som redskab til de pædagogiske tilsyn. 4. Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Lovændringen indebærer at forældrebestyrelsernes minimumskompetence udvides, så bestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Denne lovændring tages der højde for i Styrelsesvedtægten for Frederikshavn Kommunes dagtilbudsdistrikter. Derudover har lovændringerne vedr. styrket forældreindflydelse ikke betydning for dagtilbud i Frederikshavn Kommune. 5. Bedre vilkår for private leverandører Privatinstitutioners ansøgninger om godkendelse skal behandles løbende. Denne praksis er allerede implementeret i Frederikshavn Kommune. Lovændringerne vedr. bedre vilkår for private leverandører vurderes derfor ikke at have betydning for dagtilbud i Frederikshavn Kommune. 6. Ret til deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov Fra 1. januar 2019 får forældre på barsels- eller forældreorlov ret til en deltidsplads på 30 timer/uge til ældre børn i dagtilbud. Deltidspladsen skal tilbydes i den institution, hvor barnet allerede går og til en reduceret forældretakst. Pt. har Frederikshavn Kommune kun fuldtidspladser. Deltidspladser til forældre med barselsorlov kræver derfor, at der beregnes nye deltidstakster samt tages stilling til, hvorledes ressourcetildelingen til dagtilbuddene skal beregnes til de nye deltidspladser. Kommunalbestyrelsen skal desuden fastsætte og offentliggøre rammer og retningslinjer for deltidspladser. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 6 af 34

7 7. Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud Fra 1. januar 2019 får forældre, hvis barn står på venteliste til et dagtilbud, ret til at forblive på ventelisten til et bestemt dagtilbud eller en bestemt dagplejer, selvom de har fået et andet dagtilbud/dagplejer. Den ret findes allerede i Frederikshavns Kommunes gældende kriterier for pladsanvisning. Ændringen af dagtilbudsloven betyder dog en ændring af kriterierne, så pladser fra 1. januar 2019 skal visiteres efter opskrivningsdato og ikke børnenes alder. 8. Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil skolestart Lovændringen betyder ikke ændringer for SFO er i Frederikshavn Kommune, da børnene starter i SFO samtidig med de starter i skole. 9. Bedre kvalitet i private pasningsordninger I private pasningsordninger er der kommet lovkrav om, at ordningerne skal tilrettelægges, så de fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer og, at hovedsproget i en privat pasningsordning skal være dansk. Disse ændringer har Center for Børn og Skole indarbejdet i rammer og retningslinjer for godkendelse og tilsyn med private pasningsordninger. Der indføres øget informationspligt til forældre, der søger tilskud til private pasningsordninger. De skal fremover særskilt informeres om forskellen mellem private pasningsordninger og kommunalt dagtilbud. Det er desuden blevet et lovkrav, at betegnelsen privat pasningsordning skal indgå i navnet, når kommunen godkender en privat pasningsordning. 10. Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for dagtilbuddenes normale åbningstid, får med lovændringen mulighed for at anvende et kombinationstilbud. Et kombinationstilbud består af en plads i et dagtilbud samt et tilskud til en fleksibel pasningsordning. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige en fuldtidsplads (48 timer pr. uge). Desuden skal den fleksible pasning udgøre mindst 10 timer pr. uge i gennemsnit. 11. Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af eget barn Lovændringen betyder at forældre får ret til at opdele tilskudsperioden til pasning af eget barn i to. Derudover får forældrene ret til at dele tilskudsperioden mellem forældrene. 12. Informationsportal Aftaleparterne bag Stærke dagtilbud alle skal med i fællesskabet har ønsket at etablere en informationsportal, hvor forældre let kan danne sig et overblik over dagtilbudsområdet i de enkelte kommuner. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 7 af 34

8 Informationsportalen ventes igangsat til oktober Informationsportalen er ikke en egentlig del af lovændringen. De nye tiltag, der som følge af lovændringen, kræver yderligere politisk afklaring vil komme til beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget i løbet af de næste møder. Første punkt om oprettelse af kombinationstilbud, besluttes i senere punkt på dagsordenen. Indstilling Børne- skole og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og ungdomsudvalget 1. tager orienteringen om elementerne i den ændrede dagtilbudslov til efterretning 2. drøfter de nye muligheder i lovgivningen på udvalgsmødet i august 3. optager sager til beslutning af nye rammer/tiltag i relation til lovændringen i løbet af efterårets udvalgsmøder Beslutninger: 1. Taget til efterretning. 2. Indstillingen følges. 3. Indstillingen følges. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag 1. Ny dagtilbudslov på vej - kort oversigt til kommunerne (DokID: EMN ) Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 8 af 34

9 3 (Åben) Oprettelse af kombinationstilbud efter dagtilbudsloven Sags ID: EMN Sagsbehandler: Pia Lyngø Sørensen Ansvarligt center: Børn og Skole Beslutningskompetence BUU/BR Sagsfremstilling Efter ændring af dagtilbudsloven, vedtaget i Folketinget den 24. maj 2018, skal kommuner fra 1. juli 2018 stille et kombinationstilbud til rådighed for forældre med børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. Betingelsen for at benytte kombinationstilbuddet er, at begge forældres eller den enlige forælders beskæftigelse medfører et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid. Et kombinationstilbud betyder, at forældre kan kombinere deltidsplads i dagpleje, vuggestue eller børnehave med et tilskud til privat pasning, som ved kombinationstilbuddet kaldes fleksibel pasning. Kombinationstilbuddet skal tilrettelægges efter forældrenes behov. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige en fuldtidsplads, som i Frederikshavn Kommune er på 48 timer pr. uge. Desuden er det et krav, at den fleksible pasning udgør mindst 10 timer pr. uge i gennemsnit af kombinationstilbuddet. Ellers kan kombinationen af de 48 timer pr. uge ske fuldstændigt fleksibelt. Det er beskrevet i lovgivningen, at omfanget af dagtilbudspladsen og den fleksible pasning skal opgøres over en periode på mindst 4 uger. Center for Bør og Skole foreslår at opgørelsesperioden i Frederikshavn Kommune fastættes til 4 uger. Da muligheden skal foreligge allerede pr. 1. juli 2018, skal der godkendes vilkår og takst, selvom der endnu ikke er fastlagt nogen vejledning til lovændringen og der ikke er indarbejdet en ramme hertil i budgettet for 2018, hverken i kommunen eller i økonomiaftalen for Især på dagplejeområdet giver det nye tilbud økonomiske udfordringer. Lønudgiften til dagpleje er uafhængig af om et eller flere af børnene benytter dagplejeplads på deltidsbasis på grund af kombination med fx timer i fleksibel pasning. Der er også øgede administrationsudgifter ved indførelsen af kombinationstilbud. I vuggestuer og børnehaver er kombinationstilbuddet udgiftsneutralt under forudsætning af, at ressourcetildelingen pr. plads reduceres forholdsvist: En vuggestue eller børnehave med et barn i fleksibel pasning fx 18 timer/uge får derfor reduceret det kommunale tilskud med 48 timer minus 18 timer, og modtager derfor 30/48 af det kommunale tilskud. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 9 af 34

10 Omfanget af den økonomiske udfordring afhænger af efterspørgslen efter kombinationstilbud. En efterspørgsel, der ikke er kendt og der ikke er erfaringer at planlægge ud fra. Det formodes, at kommunen i en eller anden udstrækning vil blive kompenseret økonomisk for lovændringen i den kommende økonomiaftale for 2019 mellem regering og KL. Center for Børn og Skole foreslår på baggrund af ovenstående, at taksten for forældrebetaling og tilskud til fleksibel pasning for perioden fra 1. juli til 31. december 2018 fastsættes som en forholdsvist beregnet timepris ud fra de allerede fastlagte takster for forældrebetaling i henholdsvis dagpleje, vuggestue og børnehave, og det tilskud, der er fastlagt til forældre, der vælger private pasningsordninger. I fleksibel pasning modtager forældre et tilskud fra kommunen samtidig med, at de selv skal betale minimum 25 % af den samlede udgift i forældrebetaling til den fleksible pasning (ligesom til øvrige private pasningsordninger). Center for Økonomi og Personale har med den forudsætning beregnet nedenstående reduktionsbeløb og tilskudstakster: Fradrag i forældrebetalingen i kr. pr. måned for benyttelse af fleksibel pasning 1 time om ugen Dagplejepladser 52 kr. Vuggestuepladser 58 kr. Børnehavepladser 35 kr. Tilskud til forældre til fleksibel pasning i kr. pr. måned for benyttelse af fleksibel pasning 1 time om ugen (excl. forældrebetaling) Børn mellem 24 uger og 2 år 10 måneder 108 kr. Børn mellem 2 år og 11 måneder og til 66 kr. skolestart Det foreslås desuden, at takster for forældrebetaling og -tilskud i 2019 fastsættes som en del af budget Til den tid vil økonomiaftalen være fastlagt, og eventuel kompensation kendt. Af hensyn til planlægning og drift af kombinationstilbuddet foreslår Center for Børn og Skole, at tilbuddet skal have et opsigelses- og ændringsvarsel på en måned, til den 1. og den 16. i en måned. Dermed følger det nye tilbud praksis for den øvrige pladsanvisning. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 10 af 34

11 Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. tager orienteringen om det nye tilbud til efterretning 2. godkender at timer opgøres over 4 ugers perioder 3. godkender opsigelses- og ændringsvarsel på en måned som øvrige dagtilbud 4. anbefaler byrådet, at godkende satserne for forældrebetaling og -tilskud for resten af 2018 ud fra den foreslåede model Beslutninger: 1. Taget til efterretning. 2. Godkendt. 3. Godkendt. 4. Anbefalet. Udvalget ønsker at undersøge rammerne og efterfølgende tage sagen op igen. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 11 af 34

12 4 (Åben) Kvalitetsrapport for dagtilbud 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Rasmus Vangsted Holm Ansvarligt center: Børn og Skole Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Center for Børn og Skole har udarbejdet en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet (bilag 1). Kvalitetsrapportens formål er, at samle de relevante data vi har om kvaliteten af dagtilbud i Frederikshavn Kommune. Dermed kan kvalitetsrapporten både tjene som oplæg til en politisk drøftelse om kvaliteten i dagtilbud, og som udgangspunkt for faglige udviklingssamtaler i de enkelte dagtilbudsdistrikter. Kvalitetsrapporten har været i høring i de fire dagtilbudsbestyrelser samt i pulje- og de selvejende institutioner i perioden 9. marts 25. april. Der er indkommet høringssvar fra de fire dagtilbudsdistrikter. Høringssvarene er vedhæftet som bilag. De bemærkninger og spørgsmål som dagtilbudsbestyrelserne har til kvalitetsrapporten, bliver udgangspunkt for de lokale udviklingssamtaler distrikterne i maj og juni Baggrund for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet Regeringen og KL blev i økonomiaftalen for 2010 enige om, at kommunerne fra 2011 og frem hvert andet år skulle offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet. Denne forpligtigelse blev frafaldet igen i 2013, da det daværende Social- og Integrationsministerium erkendte, at de nødvendige it-initiativer ikke kunne gennemføres. Med indførelsen af Bæredygtigt Børneområde i 2015 blev det formuleret som et mål, at der skulle udgives en fælles kvalitetsrapport for dagtilbud og skole i Denne ambition har dog vist sig at være sværere at indfri end antaget, da blandt andet områdernes forskellige lovgivninger og fx implementerede it-løsninger, har været barrierer. Det er fortsat Center for Børn og Skoles ambition at udgive en fælles kvalitetsrapport for dagtilbud og skole i I den nye dagtilbudslov, der blev vedtaget i Folketinget den 24. maj 2018, fastsættes det, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud og herunder eventuelle prioriterede indsatser. Det bestemmes derudover, at Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst hvert andet år sker en politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet med udgangspunkt i, [ ] kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området. Center for Børn og Skole ser kvalitetsrapporten for dagtilbud, som en god anledning til at gøre netop dette. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 12 af 34

13 Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter rammer og faglige resultater for dagtilbud i Frederikshavn Kommune med udgangspunkt i kvalitetsrapporten og den ændrede dagtilbudslov. Beslutninger: Taget til efterretning. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag 1. Kvalitetsrapport - dagtilbud 2018 (DokID: EMN ) 2. Bilag 1. Driftsudgifter dagtilbud, 2016 (DokID: EMN ) 3. Bilag 2. Dagtilbudsdistrikt Nord (DokID: EMN ) 4. Bilag 3. Dagtilbudsdistrikt Øst (DokID: EMN ) 5. Bilag 4. Dagtilbudsdistrikt Vest (DokID: EMN ) 6. Bilag 5. Dagtilbudsdistrikt Syd (DokID: EMN ) 7. Bilag 6. Dagplejen (DokID: EMN ) 8. Kvalitetsrapport, dagtilbud Høringssvar (DokID: EMN ) Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 13 af 34

14 5 (Åben) Ny daginstitution i Dagtilbudsdistrikt Øst Sags ID: EMN Sagsbehandler: Rasmus Vangsted Holm Ansvarligt center: Børn og Skole Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Planerne for prioriteringer af byggeprojekter på dagtilbudsområdet i Bæredygtigt Børneområde, blev godkendt på Børne- og Ungdomsudvalgsmøde den 4. december Som en del af planen skal de fire daginstitutioner Humlebien, Spiloppen, Spiren og Abildgaard Børnehave sammenlægges i én ny stor institution beliggende på Abildvej i forbindelse med Frydenstrand Skoleafdeling. Derudover skal specialtilbuddet 32, Obsog behandlingsgruppen samt dagplejens legstue i Distrikt Øst også være en del af den nye institution, der i alt vil få plads til 260 børn. Center for Børn og Skole og Ejendomscenteret har sammen med medarbejdere, forældre og ledere for de berørte institutioner for henholdsvis skole og dagtilbud afholdt en byggeproces. Formålet med byggeprocessen har været at afdække de forskellige ønsker og behov til den nye institution. For den del af byggeriet der vedrører den nye daginstitution, har byggeprocessen haft fokus på at afdække ønsker og behov inden for de tre pædagogiske pejlemærker: 1. Det nære i det store fokus på relationer 2. Mangfoldighed fokus på det enkelte menneskes ressourcer 3. Stærke læringsmiljøer som det pædagogiske personale har ansvaret for Byggeprocesmøderne startede i august 2017, og sidste møde blev afholdt i marts 2018, hvor Ejendomscenteret præsenterede et udkast til en skitsetegning af den nye institution. Det er undervejs i processen blevet tydeligt, at den overordnede projektramme gør det vanskeligt at realisere projektet inden for de tre pædagogiske pejlemærker. Fx er det vanskeligt at skabe den nødvendige plads til mindre klynger i de givne rammer på Frydenstrand Skoleafdeling. Dette gælder både i forhold til inde- og udearealer. I byggeprocessen har der derudover været udtrykt bekymring for de trafikale forhold i forbindelse med etablering af nyt børnehus til 260 børn. Der opleves allerede i dag store trafikale udfordringer på spidsbelastningstidspunkterne (morgen og eftermiddag). Disse udfordringer vil ikke blive mindre, hvis en ny stor institution placeres på Abildvej. Det er Ejendomscenterets vurdering, at disse trafikale udfordringer ikke vil kunne løses tilfredsstillende. Derudover har vi i Frederikshavn Kommune ingen erfaringer med drift og udvikling af institutioner med børnetal op til 260. Vi har naturligvis været nysgerrige på erfaringer fra Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 14 af 34

15 andre kommuner, men kan her konstatere, at erfaringerne er blandede. Lytter vi til den pædagogiske forskning, der er på området, er et børnetal på 260 over dobbelt så højt, som forskningen anbefaler. På baggrund af disse overvejelser foreslår ledelsen i Dagtilbudsdistrikt Øst samt Center for Børn og Skole, at man i stedet reducerer børnetallet på den nye institution på Abildvej til 140 børn fordelt på 25 pladser i specialgrupperne, 40 vuggestuepladser samt 75 børnehavepladser. Samtidig foreslås det, at de resterende 95 børnehavepladser samt 25 pladser til dagplejens legestue placeres i en ny institution beliggende i Distrikt Øst, hvor den nuværende Børnehuset Spiren er placeret. Denne model med to større institutioner i stedet for én, giver følgende fordele: - Højere driftssikkerhed, da vi i Frederikshavn Kommune har gode erfaringer med drift og ledelse af institutioner med børnetal op til 140 børn. - Man fordeler de trafikale udfordringer på flere matrikler. - Der vil bedre mulighed for at sikre gode inde- og udearealer, som kan understøtte de tre pædagogiske pejlemærker. Det er Ejendomscenterets vurdering, at en løsning med to institutioner vil kunne realiseres inden for den nuværende økonomiske ramme. Indstilling Børne-, skole og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender, at der etableres to nye daginstitutioner i Dagtilbudsdistrikt Øst beliggende på henholdsvis Abildvej og Hjørringvej på Børnehuset Spirens nuværende matrikel. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Dato: Godkendt. Administrationen undersøger om der forefindes alternative placeringer for Hjørringvej. Fraværende: Irene Hjortshøj (A) Supplerende sagsfremstilling Sagen er undersøgt. Status fremlægges på mødet. Beslutninger: Status taget til efterretning. Der arbejdes videre med sagen. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 15 af 34

16 6 (Åben) Budgetopfølgning pr på Børne- og Ungdomsudvalgets område Sags ID: EMN Sagsbehandler: Jens Christian Knudsen Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence BUU/ØU/BR Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalgets korrigerede budgetramme til drift eksklusiv overførsler fra tidligere år er på 822,6 mio. kr. og det forventede regnskab pr. 30. april 2018 er på 836,8 mio. kr. Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på 14,2 mio. kr. Det forventede regnskab på anlægsområdet er på 6,3 mio. kr. Korrigeret budget udgør 6,5 mio. kr. Sammenholdt med det forventede regnskab vil området komme ud med et mindre forbrug på 0,2 mio. kr. Den disponible anlægsramme udgør 6,5 mio. kr. I forhold til den disponible anlægsramme vil det forventede regnskabsresultat vise et mindre forbrug på 0,2 mio. kr. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektør indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. godkender budgetopfølgningen 2. sender sagen videre til behandling i Økonomiudvalget og byrådet Beslutninger: 1. Godkendt. 2. Indstillingen følges. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag 1. BUU samlede bemærkninger budgetopfølgning (DokID: EMN ) Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 16 af 34

17 7 (Åben) Budget 2019 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Dorthe Sevelsted Iversen Ansvarligt center: Direktionen Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget behandler administrationens reduktionsforslag til Budget 2019 efter, at forslagene har været præsenteret i MED systemet. Besparelseskrav 2019 Børne- og Ungdomsudvalget har ud over korrektioner til pris- og lønskøn en negativ tilpasning i budgetrammen på 15,1 mio. kr. jf. skemaet herunder. Forklaringer til skemaet: 1% reduktionen rummer MEP (moderniserings- og effektiviseringsprogram), 1 % besparelser og ikke effektuerede besparelser i forbindelse med Budget udmøntet skal forstås som er besluttet hvorledes det forventes udmøntet En del af budgettilpasningen, 8,1 mio. kr., er allerede besluttet udmøntet via bl.a. Center for Families Reviderede handleplan for Budgetoverholdelse og demografitilpasninger og allerede indregnede besparelser i skoleårets planlægning. Den resterende budgettilpasning på 7,1 mio. kr. er fordelt på følgende udfordringsposter: Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 17 af 34

18 Øget Åbningstid i Fritids- og Ungdomsklubberne kl. børn, der ikke har søgt indmeldelse i fritidsklubber (beslutning i 2016 budgettet) Center for Børn og Skole - skoleområdet jf. ØU den 14. marts 0 Center for Børn og Skole - dagtilbud jf. ØU den 14. marts Center for Ungdomsskole, -klubber og SSP Center for Familie I alt De enkelte centre fremlægger forslag til reduktioner, der imødegår reduktionskravene for området jf. beslutning på Økonomiudvalgets møde den 14. marts Udfordringerne Øget Åbningstid i Fritids- og Ungdomsklubber samt 3. kl. børn, der ikke har søgt indmeldelse i fritidsklubber behandles som fælles og tværgående udfordringer. For at imødegå de fælles udfordringer og for at give udvalget mulighed for at prioritere de enkelte områder i udvalgets budgetarbejde, fremlægger administrationen forslag til reduktioner, der beløbsmæssigt overstiger centrenes reduktionskrav samt fremlægger forslag til reduktioner fra Center for Børn og Skole skoleområdet. Center for Børn og Skole Center for Børn og Skole består af to hovedområder Skole og Dagtilbud. Center for Børn og Skole har et samlet budget på 617 mio. kr. i mio. kr. til skoleområdet 187 mio. kr. til dagtilbudsområdet Tildelingen til både skole- og dagtilbudsområdet hviler på en indekseringsmodel, hvor skoler eller dagtilbud får udbetalt et fast beløb pr barn på hhv. almenområdet og specialområdet. Indekseringsbeløbet skal dække udgifterne til såvel de pædagogiske/undervisningsmæssige indsatser som administration, efter- og videreuddannelse af personale, vikarudgifter m.m. Den omtrentlige fordeling på udgiftsniveauerne kan ses i de indsatte figurer herunder: Reduktionskrav Center for Børn og Skole samlede forholdsmæssige andel (uden de fælles og tværgående udfordringer) af reduktionskravet er på 2,4 mio. kr. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 18 af 34

19 Reduktionsforslag Center for børn og Skole Dagtilbud De enkelte forslag forklares i bilagsmaterialet. Reduktionsforslag Center for Børn og Skole Skole Jf. Økonomiudvalgets beslutning er skoleområdets reduktionskrav opfyldt med indregningen af 1,1 mio. kr. i 2019 via skoleårets planlægning for 2018/2019. Administrationen fremlægger reduktionsforslag på skoleområdet, for at Børne- og Ungdomsudvalget får mulighed for at foretage prioriteringer samt give mulighed for at skoleområdet bidrager til de identificerede fælles udfordringer. De enkelte forslag forklares i bilagsmaterialet. Center for Familie Center for Families budgetandel på Børne- og Ungdomsudvalgets ramme er i 2019 på 181,5 mio. kr. Derudover har Center for Familie et budget på ca. 32 mio. kr. i sundhedsudvalget (sundhedspleje og tandpleje) samt 28 mio. kr. på Økonomiudvalget til sagsbehandlere på myndighedsområdet. Knapt 60 % af budgettet på 181,5 mio. kr. er knyttet op på udgifter til eksisterende anbringelser og foranstaltninger, og vil derfor ikke på kort sigt kunne bidrage til at imødegå besparelseskrav. Resten af budgettet er knyttet til leverandørområdet og kan i varieret grad bidrage til budgettilpasninger ved ændringer i serviceniveauet. Center for Familie arbejder ud fra den vedtagne Handleplan for Budgetoverholdelse fra 2017 med at budgettilpasse sit aktivitetsniveau. I handleplanen er der indarbejdet et fald i udgifter til anbringelser og foranstaltninger, der skal udmøntes via aktiviteter på forebyggelse, mindre indgribende og tidligere indsatser samt projekter med færre sager pr sagsbehandler. Handleplanen for Budgetoverholdelse indeholdt en tilførsel af økonomi i handleplanens seksårige periode. Det er politisk besluttet i den sammenhæng, at 9 mio. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 19 af 34

20 kr. fra handleplanen skal realiseres, så de fremadrettet bruges til forebyggende indsatser i almenområdet. Denne forudsætning er indarbejdet i handleplanen. Reduktionskrav Center for Familie skal ud over sin budgettilpasning på 4,1 mio. kr. i Handleplanen bidrage med reduktioner på Budget 2019 på 2,0 mio. kr. Reduktionsforslag Center for Familie De enkelte forslag forklares i bilagsmaterialet. Center for ungdomsskole, klubber og SSP Center for Ungdomsskole, -klubber og SSP har et budget på 32 mio. kr. fordelt på nedenstående fagområder: Ungdomsskole inkl. Tranåsskolen 10.kl. center SSP/Gadeteam Fritids- og aftenklubber (inkl. specialtilbud) Reduktionskrav Center for ungdomsskole, -klubber og SSP skal i Budget 2019 bidrage med reduktioner for kr. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 20 af 34

21 Centerchefen oplyser, at Ungdomsskole, SSP og Tranåsskolen er under analyse if. til den økonomiske tildeling, hvorfor der ikke fremlægges reduktionsforslag på disse fagområder. Reduktionsforslag Center for Ungdomsskole, klubber og SSP De enkelte forslag forklares i bilagsmaterialet. Reduktionsforslag i forhold til fælles udfordringer Ud over de ovennævnte reduktionsforslag knyttet til de enkelte centre, er der yderligere to forslag til reduktioner. Disse kan bidrage til at imødekomme de fælles udfordringer anført i oversigten forrest i sagsfremstillingen under Direktør puljer mm.). De enkelte forslag forklares i bilagsmaterialet. Opsamling Der er hermed fra de tre centre og tværgående for området fremlagt reduktionsforslag for mellem mio. kr. til dækning af det samlede besparelseskrav på 7,1 mio. kr. Det er muligt i den politiske prioritering at forskyde reduktionskrav mellem centrene if. til den i starten illustrerede fordeling af reduktionskravene. Forslag kan derudover prioriteres mellem områderne eller tværgående af udvalget. Behandling i MED system Den administrative ledelse på Børne- og Ungdomsudvalgets område har fremlagt de administrative forslag til budgetreduktioner i MED systemet forud for det politiske udvalgs behandling. Forslagene har været drøftet i MED systemet på center og direktørniveau jf. MED aftalen. Udtalelser fra de respektive MED udvalg er vedlagt i sin fulde længde som bilag. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 21 af 34

22 Indstilling Børne-, skole og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. forholder sig til de indkomne udtalelser fra MED 2. beslutter ud fra de anviste reduktionsforslag, hvorledes Børne- og Ungdomsudvalget imødekommer udvalgets budgetudfordringer 3. meddeler Økonomiudvalget, at Børne- og Ungdomsudvalget udarbejder Budget 2019 indenfor den tildelte ramme. Tidligere beslutninger: Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Dato: Udvalget tager de indkomne udtalelser til efterretning. Socialdemokraterne har fremlagt et budgetforslag ud fra de administrative forslag: D1 D4 D5 D6 S1 S4 S5 F1 F3 C1 C2 T1 T2 + 1 promille besparelse på det samlede udvalgs budget Sagen genoptages på juni mødet og indledes med en mundtlig gennemgang. Venstre ønsker ikke at tiltræde Socialdemokratiets budgetforslag, idet talmaterialet ikke lever op til Venstres forventninger, jf. beslutning i Økonomiudvalget den 14. marts SF kan ikke tiltræde det Socialdemokratisk fremlagte budgetforslag, idet der er store knaster. SF anerkender den økonomiske udfordring og ønsker derved udfordringen i forhold til budgetoverholdelse videresendt til de videre budgetforhandlinger. Et flertal i udvalget bestående af A meddeler til Økonomiudvalget, at Børne- og Ungdomsudvalget udarbejder Budget 2019 inden for den tildelte ramme. Beslutninger: Venstre har fremlagt et budgetforslag ud fra de administrative forslag: D1, F1, F2, F3, F4, C1 og C2 og henviser resten af besparelserne til de videre budgetforhandlinger. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 22 af 34

23 1. 1 Oversigt over budgetforslag 2019 BUU området (DokID: EMN ) 2. 2 Idekatalog 2019 Dagtilbud (DokID: EMN ) 3. 3 Idekatalog 2019 Skole (DokID: EMN ) 4. 4 Idekatalog 2019 Familie (DokID: EMN ) 5. 5 Idekatalog 2019 CUKS (DokID: EMN ) 6. 6 Idekatalog 2019 Tvægående (DokID: EMN ) 7. 7 Overordnede budgettilpasningsmuligheder BUU området (DokID: EMN ) 8. Udtalelse fra medarbejdersiden i CenterMED Familie vedr budget 2019 (DokID: EMN ) 9. Bemærkninger fra medarbejdersiden i CenterMED for Ungdomsskole (DokID: EMN ) 10. Udtalelse CenterMED Skole (DokID: EMN ) 11. Besvarelse af BUUs spørgsmål vedr. budget 2019 den 15. maj 2018 (DokID: EMN ) Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 23 af 34

24 8 (Åben) Tildelingsmodel på fritidsklubområdet Sags ID: EMN Sagsbehandler: Eva Ottesen Ansvarligt center: Ungdomsskole Klubber og SSP Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Børne- og Ungdomsudvalget godkendte på maj mødet, at administrationen skulle arbejde videre med en ny tildelingsmodel på fritids- og aftenklub området, samt fortsætte dialogen med den foreningsbaserede klub i Frederikshavn nordby med henblik på at kunne give nordbyen et kommunalt fritidstilbud. Den foreslåede tildelingsmodel skal kunne rumme det samlede fritidstilbud i Frederikshavn Kommune, og være fleksibel i forhold til antallet af enheder, der på sigt anses for nødvendige for at give unge i kommunen et godt fritidstilbud. En ny tildelingsmodel vil kunne træde i kraft med det kommende budgetår Principperne i den nye tildelingsmodel fjerner de tidligere socioøkonomiske forhold og tager udgangs punkt i det potentielle børnetal i Frederikshavn Kommune. Den nuværende model blev indført i forbindelse med udarbejdelsen af visionen Fremtidens fritidstilbud, der er baseret på en socialpædagogisk tanke om, at det ikke handler om at have så mange børn som muligt indskrevet i klubberne, men om at tilbyde et klubliv, der er interessant for alle børn og unge og specielt egnet til også at rumme børn og unge med socialpædagogiske behov. Med indførelsen af Fremtidens fritidstilbud blev tildelingen udarbejdet på baggrund af socioøkonomisk opgørelse og forældrebetalingen indregnet centralt i tildelingsmodellen. Den enkelte fritidsklub kan således fokusere på at have det rigtige indhold til de unge, der kommer, og ikke på at få flere indmeldte. Fordelingen af økonomien for klubberne ser med den nuværende tildelingsmodel således ud: Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 24 af 34

25 Den socioøkonomiske beregning vægter i den nuværende model med 60 % og det potentielle børnetal i dækningsområdet med 40%. De socioøkonomiske beregninger bygger på statistisk materiale, der ligger en del år tilbage. Hvis udvalget ønsker at fortsætte med samme tildelingsmodel fremover, vil administrationen anbefale, at der udarbejdes en opdateret socioøkonomisk model for Frederikshavn Kommune. Opdatering af den socioøkonomiske model vil koste cirka kr. I 2014 besluttede Frederikshavn Kommune at sammenlægge tre fritidscentre til et fritidscenter i Frederikshavn by. Som led i denne beslutning reducerede man det fusionerede centers økonomi med 1,25 mio. kr. som rationale på ledelse. I materialet med forslag til ny tildelingsmodel herunder, ses det hvorledes denne beslutning får indflydelse på tildelingsmodellen fremadrettet. I tildelingsmodellerne ses ligeledes en række benævnt Frederikshavn 2 Denne række illustrerer konsekvenserne af tildelingsmodellen, hvis der oprettes et kommunalt tilbud i Frederikshavn nord. Administrationen fremlægger en ny tildelingsmodel baseret på det potentielle antal børn og unge i tilbuddets dækningsområde, med forældrebetalingen som incitament for den enkelte klubs økonomi. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 25 af 34

26 Under forudsætning af at dialogen med klubben i nordbyen munder ud i etablering af et kommunalt tilbud med samme dækningsområde, vil den ny tildelingsmodel fordele sig som illustreret herunder. Illustrationen er udarbejdet med den forudsætning, at SLA udgiften er på kr. i et nyt tilbud. Hvis der etableres endnu et tilbud i Frederikshavn by kan udvalget beslutte, at beslutningen om, at reduktionen på 1,25 mio. kr. i forbindelse med at gå fra tre til et fritidstilbud ikke længere alene sker i Frederikshavn, men at den samlede ramme til fritidsområdet fordeles som vist i illustrationen ovenfor. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter den fremlagte tildelingsmodel, baseret på potentielle børnetal og med forældrebetalingen som incitamentsmodel 2. sender tildelingsmodellen i høring ved klubber og i MED systemet Beslutninger: 1. Drøftet. 2. Indstillingen følges. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 26 af 34

27 9 (Åben) Investeringsmodeller på specialområdet Sags ID: EMN Sagsbehandler: Birthe Rømer Thulstrup Ansvarligt center: Børn og Skole Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 6. februar 2018 blev udvalget præsenteret for forskellige tildelingsmodeller til fordelingen af midlerne på specialområdet. Udvalget besluttede at forkaste modelforslagene. Udvalget ønskede derimod, at Center for Børn og Skole fremkom med forslag til investeringsmodeller, der på sigt vil styrke inklusion og fremme inkluderende fællesskaber. Centerchefen for Børn og Skole nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde materialer, der kunne anvendes til beskrivelser af investeringsprojekter i de enkelte distrikter. Distriktslederne har i samarbejde med afdelingsledere og medarbejdere udarbejdet beskrivelser af tiltag, der ønskes eller allerede er igangsat. Til finansiering af specielområdet i 2018 er der budgetteret med kr. Finansieringen er sammensat af centrale og decentrale midler. Fremadrettet skal incitamentsmodellen afløses af en central finansieret tildelingsmodel, der skal finansiere visitation til de eksisterende specialklassetilbud. Distrikterne har indsendt projekter, der via investeringer på længere sigt skal være med til at styrke inklusionen samt nedbringe udgiften på specialområdet. 2018/ / / / /2023 Kr. Inklud Kr. Inklud Kr. Inklud Kr. Inklud Kr. Inklud Nord Øst Vest Syd I alt Som det fremgår af ovenstående skema vil de beskrevne investeringer generere et overskud fra skoleåret I distrikt Nord og Syd har man i projektbeskrivelserne en del igangværende tiltag. Distrikt Nord og Syd bruger som det er nu, det overskud de har på den nuværende incitamentsmodel til, at finansiere disse tiltag. Tiltagene har gjort, at man i distrikt Nord og Syd allerede inkluderer elever, som ellers måtte antages at være blevet ekskluderet til et specialtilbud. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 27 af 34

28 På mødet i februar vedtog Børne- og Ungdomsudvalget, at der skal igangsættes projekter på specialområdet. Hensigten med projekterne er i lighed med investeringsmodellerne, at inklusionen skal fremmes ved at fastholde flest mulige elever på almenområdet. Disse projekter vil køre sideløbende med investeringsprojekterne Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektør indstiller, at 1. sagen gennemgås og drøftes med henblik på en afklaring 2. sagen genoptages på næste møde i august med henblik på beslutning af investeringsmodel Beslutninger: 1. Drøftet. 2. Indstillingen følges. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag Investeringsmodeller samlet Nord (DokID: EMN ) , Investeringsprojekter Nord (DokID: EMN ) , Trivselsteam - beregning (DokID: EMN ) , Inklusionsgrupper - beregning (DokID: EMN ) , Hjælp til fysisk handicap - beregning, revideret (DokID: EMN ) , Social kapital og inkluderende klasseledelse - beregning (DokID: EMN ) , Investeringsøkonomi samlet Distrikt Øst (DokID: EMN ) , Investeringsprojekter, Distrikt Øst (DokID: EMN ) samlet økonomi Distrikt Vest (DokID: EMN ) , Projekt Miniskolen (DokID: EMN ) Projekt PPV (DokID: EMN ) , Projekt Inklusion i indskolingen (DokID: EMN ) Økonomi Distrikt Syd (DokID: EMN ) 14. Syd, Investeringsstiltag - Videnproducerende Skoler - nyt tiltag (DokID: EMN ) 15. Syd, Investeringsprojekt - Solsikkerne - igangværende (DokID: EMN ) 16. Syd, Investeringsprojekt - lille hold (DokID: EMN ) 17. Syd, Investeringsprojekt - igangværende - Lejligheden (DokID: EMN ) ,Økonomi på enkelte projekter Syd (DokID: EMN ) Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 28 af 34

29 10 (Åben) Bangsbostrand skoleafdeling - bygninger Sags ID: EMN Sagsbehandler: Birthe Rømer Thulstrup Ansvarligt center: Børn og Skole Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Det tidligere Børne- og Ungdomsudvalg drøftede på udvalgsmødet den 21. oktober 2017 bygningsforholdene på Bangsbostrand skoleafdeling. Der blev taget flg. beslutning: Udvalget ønsker at drøfte mulighederne for Bangsbostrand skoleafdeling i sammenhæng med anlægsbudgettet på udvalgets område på et kommende møde. Udvalget ønsker, at skolen/bestyrelsen inddrages i arbejdet. På nuværende tidspunkt råder Bangsbostrand Skoleafdeling over 7,2 kvadratmeter pr. elev. Til sammenligning kan oplyses, at antallet af kvadratmeter pr. elev på de øvrige skoleafdelinger i Frederikshavn Kommune i gennemsnit er på ca. 12 kvadratmeter. Antallet af kvadratmeter på skoleafdelingerne varierer fra ca.10 kvadratmeter til ca. 21 kvadratmeter pr. elev. På baggrund af Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning har medarbejdere fra Center for Børn og Skole i samarbejde med medarbejdere fra Ejendomscenteret afholdt 2 møder med repræsentanter fra elever, forældre, medarbejdere og ledelse på Bangsbostrand Skoleafdeling. Møderne gav indblik i, hvilke behov og ønsker skolen har for bygningsændringer i forhold til at kunne indfri rammerne i Folkeskoleloven. Drøftelserne på møderne peger på, at der er behov for justeringer i de nuværende bygninger samt udvidelse af antal kvadratmeter. På baggrund af arbejdsgruppens drøftelser er flg. blevet prioriteret: 1. Tidssvarende klasseværelser til alle klasser, og i tilknytning hertil mindre lokaler, der giver mulighed for gruppe- og projektarbejde. Lokalerne skal i størrelse og funktion kunne indfri de krav, der stilles til undervisningen jf. intentionerne med undervisningen i folkeskolen. 2. Placering af faglokaler således, at fagene kan understøtte hinanden. Ex. med placering af håndværk og design samt billedkunst i umiddelbar nærhed af hinanden. Arbejdsgruppen ønsker, at flere faglokaler revoveres således, at disse understøtter fagenes nye indhold. Mulige løsninger Nedenstående er beskrevne ideer, der på forskelligvis kan bidrage til løsning af nogle af de bygningsmæssige udfordringer, som tilgodeser interessenternes ønsker. Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 29 af 34

30 Ideerne kan ikke ses som enkeltstående løsninger, da forslagene på forskelligvis lapper over hinanden. Den optimale løsning var, at alle de beskrevne forslag blev effektueret, hvilket vil koste i omegnen af 25 mio. kr. Hvis det økonomiske råderum ikke er tilstede, vil det være muligt at forbedre nogle lokaler, hvilket vil løse enkelte af de udfordringer bygningerne har for at indfri intentionerne med folkeskolen. Forslag 1 Ejendomscenteret vurderer, at størrelsen på et klasselokale bør ligge på m2 for at kunne indfri ovenstående. På nuværende tidspunkt råder Bangsbostrand Skoleafdeling over godt 1400 kvadratmeter til almindelige klasselokaler til deres 30 almene klasser. Ved en optimering bør der i stedet anvendes ca kvadratmeter. For at kunne etablere tidsvarende klasselokaler, vil en del af løsningen kunne være, at omlægge klasselokaler hvor muligt, så 3 lokaler lægges sammen til 2 nye lokaler. De resterende kvadratmeter kan findes ved at etablere en tilbygning. Der er prissat, at en tilbygning på ca. 750 m2, samt efterfølgende omlægning af klasselokaler vil koste i omegnen af mio. kr., alt afhængigt af form, funktion samt indhold for tilbygning samt lokale rokade, der vil ske på skolen samtidig. Forslag 2 På Bangsbostrand skoleafdeling er der på nuværende tidspunkt 2 gymnastiksale og rådighed over en sportshal. Arbejdsgruppen peger på, at den ene af de to gymnastiksale inddrages til andet undervisningsformål. Eksempelvis kunne musikundervisningen flyttes til gymnastiksalen, det vil her få en placering, hvor lyd ikke vil påvirke nærliggende undervisningslokaler. Endvidere vil denne løsning give skolen nye muligheder for samling af grupper i varierende størrelser, da der vil kunne blive indtænkt en vis fleksibilitet imellem tre sale/samlingsrum, hvor sådanne rum også er efterspurgt af skolen. Dette tiltag vil frigive 2 større lokaler på m2, som vil kunne anvendes til undervisningslokaler. Økonomi herfor vurderes til 3-4 mio. kr. Forslag 3 I sammenhæng med ovenstående løsning vil der kunne etableres en mellemgang fra hovedbygning til idrætshal, dette vil give en bedre sammenhæng mellem bygningerne. Samtidig bliver der skabt en ny udgang til udearealet mellem skole og idrætshal. Dette vil give bedre muligheder for at bruge udearealet. Økonomi herfor vurderes til ca. 1 mio. kr. Forslag 4 Der vil endvidere kunne etableres 3 tidssvarende klasselokaler i nederste niveau, hvis det nuværende IT-undervisningslokale konverteres om til et klasselokale, og det nuværende Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 30 af 34

31 storrum kan opdeles og blive til 2 klasselokaler. Klasselokalerne er placeret i umiddelbar nærhed til omtalte uderum mod idrætshallen. Økonomi vurderes til ca kr. Forslag 5 Yderligere peger arbejdsgruppen på, at det eksisterende SFO hus i skolegården inddrages til faglokaler f.eks. håndværk/design og billedkunst. Dette bevirker dog, at der skal findes passende SFO lokaler andet steds på skolen. Økonomi for etablering af et sådan faglokale vurderes til ca. 1 mio. kr. Alle prisoverslag er baseret på grove overslag baseret på ideforslag, hvor disse skal kalkuleres endeligt før udarbejdelse af projektforslag. Alle priser er ex moms. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. drøfter de oplistede forslag 2. beslutter om der er nogle af forslagene, der skal arbejdes videre med Beslutninger: 1. Drøftet. 2. Sagen genoptages på næste møde med et prioriteret oplæg. Mødet afholdes på Bangsbostrand Skoleafdeling. Fraværende: Almina Nikontovic (A) og Irene Hjortshøj (A) Bilag Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 31 af 34

32 11 (Åben) Sygefraværsstatistik BUU. Juni 2018 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Pernille Kongsbak Dreier Ansvarligt center: Økonomi og personale Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Den vedlagte sygefraværsstatistik viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i perioden 2016, 2017 og 2018 i Frederikshavn Kommune Sygefraværsprocenten inkluderer de sygdomsrelaterede fraværsårsager: Sygdom, delvis syg (sygemelding i løbet af dagen), nedsat tjeneste, arbejdsskade og fravær, hvortil der gives refusion fra første dag (fravær på grund af langvarig eller kronisk sygdom ( 56)). Medarbejderkredse indeholdt i rapporterne er: Akutjob, Elev, Flexjob, Jobrotation, Kontraktansatte chefer, Lærer, Overenskomstansatte, Reglementsansatte, Seniorjob, Servicejob, Skånejob, Studiejob, Tjenestemand og Vikar. Alle rapporter er trukket i KMD rollebaseret indgang og er baseret på varianter af rapport LPT171. Bilag 1 viser udviklingen i sygefraværsprocent for alle fire direktørområder i Frederikshavn Kommune. Her illustreres udviklingen de seneste tre år (2016, 2017 og 2018) med både graf og talangivelser for de enkelte måneder for Frederikshavn Kommune samlet. Den samlede sygefraværsprocent vises med tre forskellige grafer, nemlig den samlede sygefraværsprocent, sygefraværsprocenten for kort sygefravær (<= 21 dage) samt sygefraværsprocenten for langt sygefravær (> 21 dage). Bilag 2 viser udviklingen i sygefraværsprocenten for det seneste år (tilbageblik på seneste 4 kvartaler) opdelt månedsvis for alle fire direktørområder. Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at statistikken tages til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Fraværende: Almina Nikontovic (A) og Irene Hjortshøj (A) Bilag 1. Bilag 1. Maj kvt. (DokID: EMN ) 2. Bilag 2 Maj kvt. (DokID: EMN ) Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 32 af 34

33 12 (Åben) Juni Orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område Sags ID: EMN Sagsbehandler: Hanne Rosenkrantz Helgesen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Diverse orientering fra Børne- og Ungdomsudvalgets område, herunder Brev fra KL vedr. behov for dialog om børne- og undervisningsområdet og gode eksempler på, hvordan vi lykkes Inspiration til opgaven vedr. fritids- og aftenklubber Barndommens Gade september 2018 Indstilling Børne-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutninger: Taget til efterretning. Fraværende: Almina Nikontovic (A) og Irene Hjortshøj (A) Bilag 1. Brev til borgmeste og de kommunale udvalg med ansvar for børne- og undervisningsområdet (DokID: EMN ) Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 33 af 34

34 13 (Åben) Underskriftsside Sags ID: EMN Sagsbehandler: Hanne Rosenkrantz Helgesen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence BUU Sagsfremstilling Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen. For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på Godkend. Beslutninger: Godkendt. Fraværende: Almina Nikontovic (A) Bilag Børne- og Ungdomsudvalget :00 Side 34 af 34

35 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Ny dagtilbudslov på vej - kort oversigt til kommunerne.pdf Ny dagtilbudslov på vej - kort oversigt til kommunerne Dokument ID: Placering: Emnesager/Ændringer på grund af dagtilbudslov - fastlæggelse af rammer for nye tiltag/dokumenter Dagsordens titel Ændringer som følge af ny dagtilbudslov Dagsordenspunkt nr 2 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

36 NY DAGTILBUDSLOV PÅ VEJ MARTS 2018 KL-OVERSIGT NY DAGTILBUDS- LOV PÅ VEJ KORT OVERSIGT TIL KOMMUNERNE

37 Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne KL 1. udgave, 1. oplag 2018 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Jakob Carlsen KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN pdf

38 Indhold Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 3 INDHOLD INDLEDNING / BEDRE SAMMENHÆNG I KOMMUNENS INDSATS FOR DE 0-6-ÅRIGE / EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN / EVALUERINGSKULTUR OG EGENANALYSE UD FRA DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG / STYRKET FORÆLDREINDFLYDELSE I FORÆLDREBESTYRELSER / BEDRE VILKÅR FOR PRIVATE LEVERANDØRER / RET TIL DELTIDSPLADSER FOR FORÆLDRE PÅ BARSELS- ELLER FORÆLDREORLOV / STYRKET MULIGHED FOR FORÆLDRE TIL AT ØNSKE OG FÅ KONKRET DAGTILBUD / KRAV OM LÆRINGSFOKUS I SFO OG FRITIDSHJEM INDTIL SKOLESTART / BEDRE KVALITET I PRIVATE PASNINGSORDNINGER / KOMBINATIONSTILBUD TIL FAMILIER MED SKÆVE ARBEJDSTIDER / MERE FLEKSIBILITET I ORDNINGEN VEDRØRENDE TILSKUD TIL PASNING AF EGET BARN / INFORMATIONSPORTAL YDERLIGERE INFORMATION... 18

39 4 Indledning Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne INDLEDNING Ny lov træder i kraft 1. juli Der er en ny dagtilbudslov på vej. Den kommende lov, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2018, forventes at medføre en række nye opgaver til kommunernes forvaltning. Den nye pædagogiske læreplan og øget fleksibilitet er nogle af de elementer, som kommunerne om lidt skal omsætte til deres lokale forhold. Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2018 og har været til første behandling den 20. marts. Lovforslaget forventes Forbehold for ændringer KL gør indledningsvis opmærksom på, at der kan komme ændringer undervejs i lovbehandlingsprocessen frem til endelig vedtagelse. Der vil senere komme vejledning mv. fra Børne- og Socialministeriet. Til sidst i oversigten under Yderligere information kan du læse mere om komendelig vedtaget i maj 2018 med ikrafttrædelse 1. juli Overskuelig oversigt Tidshorisonten fra endelig vedtagelse i april frem til ikrafttrædelse 1. juli er kort for kommunerne. Derfor har KL tidligt i lovprocessen udarbejdet en kort og foreløbig oversigt over de forventede ændringer, som forvaltningerne aktuelt skal være særlig opmærksomme på. Formålet er i god tid at klæde kommunerne godt på i implementeringen af de kommende lovændringer, da mange kommuner er i gang med at tilrettelægge orientering til fagudvalg og tilrettelægge politiske og administrative processer.

40 Indledning Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 5 mende understøttende initiativer fra ministeriet og KL. Oversigten bygger på lovudkastet samt bemærkninger til lovteksten. KL gør opmærksom på, at oversigten ikke indeholder alle elementer i den fremsatte lov samt alle bemærkninger til lovteksten. KL har derimod foretaget et udvalg. Vi anbefaler derfor kommunerne at læse det fremsatte lovforslag og bemærkningerne til. Hvad er baggrunden for den kommende lov? Baggrunden for den kommende dagtilbudslov er en politisk aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i juni Aftalen hedder Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskabet og handler om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet. Aftalen udmønter i alt 580 millioner kroner over fire år til dagtilbudsområdet. Den politiske aftale sætter særligt fokus på tre hovedtemaer: 1. Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier. 2. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv. 3. Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse. De tre centrale temaer i aftalen realiseres gennem en kommende dagtilbudslov og en styrket pædagogisk læreplan. Implementeringen i kommunerne understøttes økonomisk gennem kompensation for nye opgaver (DUT) samt en række statslige puljer, som kommunerne kan ansøge om midler fra. Oversigten er bygget op efter samme rækkefølge som lovændringerne: Indhold Lovhenvisning Bemærkninger 1. Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige 3 a En styrket pædagogisk læreplan Evalueringskultur og egenanalyse ud fra det pædagogiske grundlag Afgrænsning og læsevejledning Oversigten er tænkt som en overskuelig introduktion til lovændringerne og henviser ved hvert afsnit til de pågældende paragraffer i lovteksten samt bemærkningerne hertil. Oversigten er skrevet med afsæt i det fremsendte lovforslag, hvorfor der tages forbehold for ændringer i lovbehandlingsprocessen. Oversigten kan ikke læses som en fuldstændig opremsning af alle lovens delelementer. Refleksionsspørgsmål til det videre arbejde De enkelte afsnit afsluttes med refleksionsspørgsmål, som kan bruges som inspiration til den enkelte kommunes videre arbejde. Oversigten tager udgangspunkt i, at det er kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen og udstikker rammer og retningslinjer for arbejdet på dagtilbudsområdet. Kommunalbestyrelsen har i henhold til den enkelte kommunes delegationsplan mulighed for at uddelegere kompetence og ansvar til andre instanser i kommuner. Da der er stor variation i de 98 kommuners delegationsplaner, anvender denne oversigt ordet kommunalbestyrelsen. Velvidende at det kan være fx et politisk fagudvalg, forvaltningen Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Bedre vilkår for private leverandører Ret til deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov 27 b Forældres ret til konkret dagtilbud 27 c Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem 45 a Bedre kvalitet i private pasningsordninger Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider 85 a Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn Informationsportal: Informationsportalen er ikke en del lovændringerne, men fremgår af aftaleteksten eller en bestyrelse, som kompetencen er delegeret til. Økonomiske konsekvenser beregnes senere Oversigten behandler ikke de økonomiske konsekvenser ved kommende lovændringer. Det skyldes, at der er igangværende forhandlinger mellem KL og staten, og at de økonomiske rammer derved ikke er fastlagte ved udgivelsen af denne publikation. KL vil formidle resultatet af forhandlingerne i budgetvejledningens suppleringsskrivelse i sommeren Loven forventes at træde i kraft 1. juli Dog med enkelte undtagelser, da ret til deltidspladser for forældre på barsels- og forældreorlov ( 27b) samt forældres ret til at vælge konkret dagtilbud ( 27c) først træder i kraft den 1. januar Det står nærmere beskrevet i de pågældende afsnit om retten til deltidsplads samt forældres ret til at blive på venteliste.

41 6 01 / Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 01 / BEDRE SAMMENHÆNG I KOMMUNENS INDSATS FOR DE 0-6-ÅRIGE DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 3 a Bemærkning og de prioriterede indsatser skal blandt andet træffes med udgangspunkt i den politiske drøftelse af dagtilbudsområdet, der skal finde sted hvert andet år, jf. afsnit 2 om arbejdet med den nye pædagogiske læreplan. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. Ændring af lov kort fortalt Den kommende dagtilbudslov betoner høj kvalitet i dagtilbud og et sammenhængende børneliv. I det fremsatte lovforslag er der ikke ændret på, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for dagtilbuddene. Den kommende dagtilbudslov indebærer, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for dagtilbuddene. Som led i dette arbejde skal prioriterede indsatser på området beskrives. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de fastsatte rammer og prioriterede indsatser medvirker til udmøntning af kommunernes sammenhængende børnepolitik. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvilke processer og drøftelser er nødvendige i jeres kommune for bedst muligt at kunne fastsætte de kommende retningslinjer for arbejdet? 2. Hvordan kan jeres kommune bedst muligt understøtte, at retningslinjerne anvendes som pejlemærker for det pædagogiske personale i det konkrete arbejde? 3. Hvilke opmærksomhedspunkter giver persondataloven anledning til i arbejdet med at fastsætte retningslinjer for deling af relevant viden? EGNE NOTER Kommunalbestyrelsen skal ligeledes fastlægge retningslinjer for samarbejdet mellem den kommunale forvaltning og de øvrige tilbud. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbud. Fastsættelsen af rammerne

42 02 / En styrket pædagogisk læreplan Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 7 02 / EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 8 Bemærkning Ændring af lov kort fortalt Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde og har til formål at sikre øget læring, trivsel og udvikling for alle børn. Kommunalbestyrelsens arbejde med udvikling af dagtilbudsområdet skal derfor tage afsæt i læreplanernes pædagogiske grundlag. Ifølge den fremsatte lov skal kommunalbestyrelsen ikke længere godkende den pædagogiske læreplan eller drøfte dagtilbuddets evalueringer af læreplanen. I stedet skal kommunalbestyrelsen hvert andet år sikre en politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet. Kravet om en skriftlig pædagogisk læreplan gælder alle dagtilbud efter 19 stk. 2-5 og 21, stk. 2 og 3 i den fremsatte lov. Den kommende lovændring indebærer derfor, at private dagtilbud også skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan skal igangsættes ved lovens ikrafttræden den 1. juli Den lovgivningsmæssige ramme for den pædagogiske læreplan skal være implementeret i dagtilbuddene senest to år efter lovens ikrafttræden. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan kan jeres kommune bedst omstille opgaverne i forbindelse med den styrkede pædagogiske læreplan under den nuværende økonomiske ramme? 2. Hvordan kan jeres kommune bedst muligt understøtte enkelte dagtilbud i omstillingen? 3. Hvilke politiske overvejelser giver det nye fokus om åbent dagtilbud anledning til i jeres kommune? EGNE NOTER For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. Ændringen af lovgivningen ift. den pædagogiske læreplan bygger på en forudsætning om, at det ikke medfører ekstraopgaver for kommunerne, og at ændringerne skal løses inden for den nuværende økonomiske ramme. Nye opgaver skal dermed erstatte tidligere kommunale opgaver.

43 8 03 / Evalueringskultur og egenanalyse ud fra det pædagogiske grundlag Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 03 / EVALUERINGS- KULTUR OG EGEN- ANALYSE UD FRA DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 9 Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt En styrket, systematisk og udviklende evalueringskultur er afgørende, hvis realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan skal lykkes. Det kræver blandt andet, at det pædagogiske personale og ledelsen i dagtilbuddene løbende foretager pædagogisk dokumentation og evaluerer sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring og udvikling. Som led i udarbejdelsen af nye pædagogiske læreplaner ophæves kravet om, at det enkelte dagtilbud skal opstille mål for børns læring inden for hvert læreplanstema. Lederen af dagtilbuddet har ansvar for at etablere en evalueringskultur i det enkelte dagtilbud, som udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. læreplanstema. Det enkelte dagtilbud skal derfor ikke længere beskrive de pædagogiske aktiviteter og metoder, der anvendes for at nå målene. Hertil er der jf. afsnit 2 om den pædagogiske læreplan ikke længere krav til, at kommunalbestyrelsen drøfter dagtilbuddenes evaluering af den pædagogiske læreplan. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Børne- og Socialministeriet udvikler inden sommeren 2018 et refleksions- og analyseredskab, der skal bidrage til udviklingen af dagtilbuddenes egenanalyse. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. 1. Hvordan kan jeres kommune bedst muligt foretage fremadrettede egenanalyser, og skal disse have særligt fokus? 2. Hvordan vil jeres kommune arbejde med en samlet udvikling af dagtilbudsområdet på baggrund af ændringerne af rammerne for evaluering? 3. Hvordan kan jeres kommune sikre dialog om evalueringskultur og dokumentation så alle niveauer inddrages? EGNE NOTER Børne- og socialministeren bemyndiges samtidig til at udarbejde indholdsbeskrivelsen for hvert tema samt til at fastsætte to overordnede læringsmål for hvert

44 04 / Styrket forældreindflydelse i forældrebestyrelser Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 9 04 / STYRKET FORÆLDRE- INDFLYDELSE I FORÆLDRE- BESTYRELSER DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Den kommende dagtilbudslov indebærer, at forældreindflydelsen i forældrebestyrelser i både dagpleje og daginstitutioner skal styrkes. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forældrebestyrelsernes minimumskompetencer skal udvides, så forældrebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem. Dertil er det foreløbigt præciseret, at forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, såfremt der i de enkelte forældrebestyrelser er et flertal herfor. og i arbejdet med at skabe god sammenhæng i overgang fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole, dog nu i henhold til 15 om forældres minimumskompetencer. Forældre med børn i dagtilbud der består af flere enheder skal have ret til at være REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan kan med afsæt i de nye regler understøtte de decentrale enheder i arbejdet med at styrke forældreindflydelsen i forældrebestyrelserne? 2. Hvilke konkrete principper skal forældrebestyrelsen fastsætte i jeres kommune? EGNE NOTER repræsenteret i forældrebestyrelsen via en forældrerepræsentant fra den enhed deres barn går i. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. Dagtilbudsledelsen er fortsat ansvarlig for den pædagogiske og administrative ledelse af dagtilbuddene. Forældrebestyrelserne i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner skal ifølge den fremsatte lov fortsat inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan

45 10 05 / Bedre vilkår for private leverandører Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 05 / BEDRE VILKÅR FOR PRIVATE LEVERANDØRER DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 20 Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Flere initiativer og ændringer i den kommende lovgivning får betydning for privatinstitutionerne. Det drejer sig om lovændringer inden for: Løbende godkendelse af privatinstitutioner, ændrede godkendelseskriterier, justering af driftstilskud og justering af bygningstilskud. Det fremsatte lovforslag præciserer, at kommunen skal behandle en ansøgning om godkendelse af en privatinstitution umiddelbart efter, at privatinstitutionen har indsendt ansøgningen. Det sikrer, at privatinstitutioner ikke skal vente op mod 12 måneder på behandling af ansøgningen og dermed undgås uhensigtsmæssige barrierer for oprettelse af nye privatinstitutioner. Den kommende lovgivning giver kommunalbestyrelser mulighed for at give et højere driftstilskud til privatinstitutioner, hvis driftstilskuddet er lavere end tilskuddet til øvrige alderssvarende daginstitutioner. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Endeligt gør den kommende lov det muligt for kommunerne at yde et højere bygningstilskud til privatinstitutioner. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. 1. Hvordan kan jeres kommune bedst omstille arbejdet til løbende behandling af ansøgninger om godkendelse af privatinstitutioner? 2. Hvilke drøftelser er nødvendige for jeres kommune ift. valg af eventuel justering af hhv. driftstilskud og bygningstilskud? EGNE NOTER Privatinstitutioner skal ifølge den fremsatte lov leve op til de godkendelseskriterier, der er gældende i kommunen. Det indebærer, at privatinstitutionerne skal efterleve krav eller ændringer, som kommunalbestyrelsen sætter. Privatinstitutioner skal fremadrettet leve op til de gældende krav og kriterier senest seks måneder efter, at kommunalbestyrelsen har offentliggjort nye godkendelseskriterier. Ændringen finder alene anvendelse for privatinstitutioner, som godkendes efter lovens ikrafttræden.

46 06 / Ret til deltidspladser for forældre på barsels- eller forældreorlov Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne / RET TIL DELTIDSPLADSER FOR FORÆLDRE PÅ BARSELS- ELLER FORÆLDREORLOV DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning: 27 b Bemærkninger Bemærk, at denne paragraf først træder i kraft For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. Ændring af lov kort fortalt Med de kommende regler om deltidsplads har forældre, som er på barsel, ret til at få en deltidsplads på 30 timer om ugen til ældre søskende, som går i daginstitution. Deltidspladsen skal tilbydes i den daginstitution, hvor barnet allerede går, og deltidspladsen skal have en reduceret forældrebetaling Kommunerne skal dermed stille deltidspladser til rådighed i alle dagtilbud til de børn, der i henhold til 27b er berettiget til en deltidsplads. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer og retningslinjer for deltidspladser, herunder frister og procedurer i forbindelse med ansøgning. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvilke rammer og retningslinjer for deltidspladser i forbindelse med barsels- og forældreorlov er hensigtsmæssige for jeres kommune? 2. Hvordan kan jeres kommune understøtte institutionernes opfølgning på, at forældrene overholder reglen om de 30 timer om ugen? 3. Hvordan vil jeres kommune udstikke og offentliggøre klare rammer og retningslinjer for deltidspladser? 4. Hvilket tidsrum er mest hensigtsmæssigt for jeres kommune, at deltidspladsen anvendes? EGNE NOTER KL vil i suppleringsskrivelsen vedr. dagtilbud til sommer komme med en vejledning til, hvordan en reduceret forældrebetalingstakst for en deltidsplads kan beregnes.

47 12 07 / Styrket mulighed for forældre til at ønske og få konkret dagtilbud Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 07 / STYRKET MULIGHED FOR FORÆLDRE TIL AT ØNSKE OG FÅ KONKRET DAGTILBUD DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 27 c Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart har ret til alderssvarende dagtilbud. Den kommende lov giver mulighed for at stå på venteliste til ét bestemt dagtilbud (herunder en konkret enhed) efter eget ønske, uagtet om forældrene har valgt at tage imod en plads midlertidigt i et andet dagtilbud. Lovændringen indebærer, at forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om plads i alle dagtilbud i den kommune, forældrene bor i. Dermed må forældrenes mulighed ikke begrænses til de dagtilbud, hvor der er ledige pladser. Derudover skal forældre kunne tilkendegive ønske om barnets optagelse i alle dagplejehjem og konkrete enheder i en daginstitution. Endvidere giver lovændringen forældre mulighed for at ønske plads i en dagpleje, daginstitution eller specifik enhed i en daginstitution i en anden kommune og komme på venteliste til mindst ét af disse tilbud, med mindre den pågældende kommune har lukket for ventelisten. Lovændringen berører ikke virksomhedsinstitutioner. Endeligt giver lovændringen mulighed for, at forældre kan fastholde deres plads på en venteliste, også selvom forældrene har fået tilbudt plads i et andet dagtilbud. Bemærk, at ændringen ifølge den fremsatte lov kan forudsætte tilpasning af REFLEKSIONSSPØRGSMÅL kommunens systemer vedrørende opskrivning, optagelse og overflytning. Derfor vil ændringen vedr. opskrivning og overflytning til ønskeplads først træde i kraft den 1. januar For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. 1. Hvordan vil jeres kommune leve op til de kommende regler om forældres mulighed for at vælge et bestemt dagtilbud? 2. Hvilke muligheder ligger der i jeres IT institutionssystem og administrative praksis i forhold til at kunne understøtte de kommende regler? 3. Hvilke politiske overvejelser vil I gøre jer i jeres kommune i forhold til både at leve op til den kommende regler om ret til bestemt dagtilbud og samtidig sikre, at der ikke kommer svingdørsinstitutioner i kommunen? EGNE NOTER

48 08 / Krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil skolestart Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne / KRAV OM LÆRINGSFOKUS I SFO OG FRITIDSHJEM INDTIL SKOLESTART DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 45 a Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Den kommende dagtilbudslov indebærer krav om læringsfokus i SFO og fritidshjem indtil skolestart. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan skaber fritidstilbuddene i jeres kommune den bedst mulige overgang for børnene og fremmer trivsel og læringslyst, når børnene overgår fra institution til skole? 2. Hvordan sikrer kommunen medarbejderes kompetencer til at varetage opgaven med øget læringsfokus i SFO og fritidshjem inden skolestart? EGNE NOTER SFO og fritidshjem skal enten arbejde med børnehaveklassens kompetenceområder eller temaerne i den pædagogiske læreplan. Ændringen fremgår af dagtilbudslovens 45a. Der indføres et nyt pkt. i folkeskolelovens 40 stk. 4 for ændringerne i SFO. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side.

49 14 09 / Bedre kvalitet i private pasningsordninger Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 09 / BEDRE KVALITET I PRIVATE PASNINGS- ORDNINGER DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 81 Bemærkninger Ændring af lov kort fortalt Den kommende dagtilbudslov indebærer, at private pasningsordninger skal indrette arbejdet, så det fremmer børns læring gennem pædagogiske læringsmiljøer. Læringsforståelsen skal derfor bygge på et bredt læringsbegreb, der fremmer og understøtter børns kropslige, motoriske, sociale, emotionelle læring og dannelse. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvordan vil jeres kommune arbejde med øget tilsyn i de private pasningsordninger jf. kommende lov? 2. Hvordan vil jeres kommune sikre information om ændrede regler og forskel mellem private pasningsordninger og dagtilbud? EGNE NOTER Dertil skal det kommunale tilsyn med pasningsordningerne ifølge den fremsatte lov styrkes, og betegnelsen privat pasningsordning skal indgå i alle private pasningsordningers navn. Forud for godkendelsen af pasningsordningen skal forældrene gøres bekendte med kommunens retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter tilskuddet af den private pasningsordning ophører. De nye regler og krav til private pasningsordninger er alene gældende for aftaler om private pasningsordninger, der finder sted efter lovens ikrafttræden. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side.

50 10 / Kombinationstilbud til familier med skæve arbejdstider Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne / KOMBINATIONS- TILBUD TIL FAMILIER MED SKÆVE ARBEJDSTIDER DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning 85a. Bemærkning Ændring af lov kort fortalt Det fremgår af den fremsatte lov, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde enlige forældre og forældrepar, hvor begge har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvilke nye arbejdsgange giver reglerne om kombinationstilbud anledning til i jeres kommune? 2. Hvordan kan jeres kommune tilrettelægge tilsynsopgaven med kombinationstilbud inden for de givne rammer? EGNE NOTER Kombinationstilbud giver familier mulighed for at kombinere pasning i dagtilbud med privat pasning uden for dagtilbuddets åbningstider. Kombinationstilbuddet indebærer, at barnet kan få en deltidsplads i et dagtilbud, samtidig med at forældrene modtager et tilskud fra kommunen til fleksibel pasning. Et kombinationstilbud kan ikke samlet overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et dagtilbud i kommunen, heraf skal den del, der handler om den fleksible pasning uden for dagtilbuddet være på mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. En fuldtidsplads svarer til den fulde åbningstid i daginstitutioner. For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side.

51 16 11 / Mere fleksibilitet i ordningen vedrørende tilskud til pasning af eget barn Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne 11 / MERE FLEKSIBILITET I ORDNINGEN VEDRØRENDE TILSKUD TIL PASNING AF EGET BARN DEN FULDE FREMSATTE LOV Lovhenvisning Punkt i bemærkninger For uddybning og præcisering henviser KL til den fremsatte lov og bemærkninger hertil. Se nærmere i den konkrete henvisning øverst på denne side. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL Ændring af lov kort fortalt Med lovændringen indføres der nye regler i forbindelse med tilskud til pasning af egne børn. Forældre i kommuner, der har besluttet at give tilskud til pasning af egne børn, skal have mulighed for at dele tilskudsperioden for det samme barn op i to perioder. 1. Hvordan vil kommunen sikre den bedste overgang til de nye regler? 2. Giver lovændringen anledning til, at kommunens beslutning om, hvorvidt der gives tilskud til pasning af egne børn, ændres? EGNE NOTER Der er dermed ikke længere krav til, at tilskudsperioden er sammenhængende. Samtidig giver de nye regler mulighed for at dele tilskudsperioden op mellem forældrene. De nye regler finder alene anvendelse for aftaler om tilskud til pasning af egne børn, der indgås efter lovens ikrafttræden.

52 12 / Informationsportal Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne / INFORMATIONS- PORTAL Baggrund for informationsportalen Informationsportalen er ikke en del af selve dagtilbudsloven, men indgår i aftaleteksten mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Det fremgår af aftaleteksten, at hensigten med etableringen af en ny informationsportal er, at det skal være mere gennemsigtigt for forældrene, når de skal vælge dagtilbud. Beskrivelse af initiativet kort fortalt Informationsportalen skal indeholde en række sammenlignelige data om dagtilbuddene i hele landet. Informationerne skal dermed være samlet på ét sted for alle landets dagtilbud og skal ifølge aftaleteksten præsenteres lettilgængeligt og overskueligt. Aftaleteksten lægger op til, at portalen skal indeholde informationer om blandt andet antal lukkedage, andelen af pædagoger, normeringer eller andelen af børn af anden herkomst end dansk. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL 1. Hvilke indledende overvejelser kan kommunen gøre sig i det forestående arbejde med den kommende informationsportal? 2. Hvordan kan den kommende informationsportal tænkes sammen med kommunens øvrige platforme til forældre på dagtilbudsområdet? EGNE NOTER Det er hensigten, at Informationsportalen skal linkes til kommunens eksisterende selvbetjeningssystemer, så forældrene har én samlet indgang til at danne sig et overblik over dagtilbudsområdet. Informationsportalen forventes igangsat 1. oktober 2018 i en første version med et mindre antal obligatoriske oplysninger. Kommende kommunale opgaver Det er endnu ikke endeligt besluttet, hvilken data der skal indgå i portalen, og hvordan Børne- og Socialministeriet vil tilvejebringe et retvisende datagrundlag.

53 18 Yderligere information Ny dagtilbudslov på vej Kort oversigt til kommunerne YDERLIGERE INFORMATION Den fremsatte dagtilbudslov: For yderligere information om ændring af dagtilbudsloven henviser KL til den fremsatte lov fra den 28. februar 2018, som ligger på Folketingets hjemmeside: som_fremsat.pdf Den fremsatte lov indeholder både selve lovændringerne og bemærkningerne hertil. Puljer: Med dagtilbudsaftalen igangsættes foreløbigt fire ansøgningspuljer og forsøg, som kommuner og dagtilbud kan ansøge om deltagelse i. Læs mere om puljerne og ansøgning på Børne- og Socialministeriets hjemmeside: ansoegningspuljer-og-forsoeg/ Videndeling, netværk og inspiration i KL s dialogportal: For inspiration, videndeling og netværk på tværs af kommunerne angående den kommende dagtilbudslov henvises til KL s dialogportal, herunder gruppen Dagtilbudslov. Her finder du også nyttige links til lovgivning, bemærkninger og andet relevant materiale. Gruppen er et lukket forum kun for kommunerne og er gratis at blive medlem af. KL s initiativer og understøttelse: På KL s hjemmeside kan du læse mere om KL s kommende initiativer i forbindelse med den kommende dagtilbudslov. Her kan du også læse KL s høringssvar, debatindlæg, udspil mv. på dagtilbudsområdet. KL ARRANGEMENTER MED FOKUS PÅ UNDERSTØTTELSE OG IMPLEMENTERING AF KOMMENDE LOV Regionale møder KL afholder den 3. maj 2018 i Aarhus og den 4. maj 2018 i København møder om kommunernes arbejde med implementeringen af den kommende lovgivning. Møderne stiller skarpt på hovedelementerne i den kommende lov med en styrket pædagogisk læreplan og det kommunale arbejde med implementeringen af lovens initiativer. Der sættes blandt andet fokus på kommunernes arbejde med kvalitetsudvikling, ledelsens rolle og betydning samt en styrket evalueringskultur og kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet. Møderne byder på faglige oplæg, kommunal videndeling, debat og mulighed for sparring. Målgruppen er chefer og medarbejdere i forvaltningen, som arbejder med dagtilbud. Tilmelding på følgende link: Dagtilbudskonference KL afholder den 23. maj 2018 den årlige dagtilbudskonference. Konferencen stiller skarpt på elementer fra den kommende lov som f.eks. læring og trivsel for alle børn, et sammenhængende børneliv, høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse samt øget fleksibilitet og frit valg. Målgruppen er kommunalpolitikere, forvaltningschefer, forvaltningsmedarbejdere, dagtilbudsledere og andre interessenter. Tilmelding på følgende link: Forældrebestyrelsesmøder KL afholder i efteråret 2018 møder om arbejdet med forældrebestyrelser. Målgruppen er forvaltningschefer, forvaltningsmedarbejdere, dagtilbudsledere og andre interessenter. Nærmere information om møderne følger på

54

55 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN pdf

56 Bilagsforside Dokument Navn: Kvalitetsrapport - dagtilbud 2018.pdf Dokument Titel: Kvalitetsrapport - dagtilbud 2018 Dokument ID: Placering: Emnesager/Kvalitetsrapport, dagtilbud 2018/Dokumenter Dagsordens titel Kvalitetsrapport for dagtilbud 2018 Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 8

57 Kvalitetsrapport - dagtilbud Frederikshavn Kommune Udarbejdet af Center for Børn og Skole Foråret 2018

58 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Opsummering på de samlede resultater Grundlæggende kvalitetsoplysninger struktur kvalitet Oversigt over dagtilbud i Frederikshavn Kommune Takster, forældrebetaling og bruttodriftsudgifter Normeringer i Frederikshavn Kommunes dagtilbud Medarbejdere i dagtilbud i Frederikshavn Kommune Medarbejdernes uddannelsesniveau - institutioner Medarbejdernes uddannelsesniveau dagpleje Sygefravær Pladsanvisning samt pasningsgaranti Åbningstider og ferielukning Børnenes læring og trivsel (resultat kvalitet) Børnenes læring og trivsel samlede resultater Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod skole Resultater for forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer Børnenes læring og trivsel Opdelt på dagtilbudsdistrikter samt dagplejen Læringsmiljøet i dagtilbud (proces kvalitet) Pædagogiske tilsyn Skoleudsættelser, støtte i dagtilbud samt specialtilbud

59 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Indledning Formålet med denne kvalitetsrapport er, at synliggøre og dokumentere kvaliteten af dagtilbud i Frederikshavn Kommune. Det er vanskeligt at snakke om kvalitet i forhold til et område som dagtilbud, hvor der er mange forskellige aktører og interessenter. For nogle børn og forældre er kvalitet én ting, for andre er kvalitet noget andet. Derfor ønsker nogle forældre at deres børn skal gå i en større institution med madordning og lange åbningstider, mens andre foretrækker en dagplejer, og den nærhed og tryghed, der kan være forbundet med at komme i et hjem. Hertil kommer at politikere, skoler, fagorganisationer, erhvervsliv mv., også har forskellige syn på, hvad der kendetegner høj kvalitet i dagtilbud. Fra den pædagogiske forskning, ved vi dog i dag, at en række faktorer i dagtilbud, er mere betydningsfulde end andre, i forhold til at arbejde målrettet børns læring, trivsel og udvikling. Vi har altså en stor forskningsbaseret viden om, hvilke faktorer der er vigtige, når kvaliteten i dagtilbud skal sikres og udvikles. Eksempelvis er normeringer, personalets uddannelse, det pædagogiske indhold vigtige i forhold til at udvikle dagtilbud af høj kvalitet. Samtidig ved vi, at faktorerne påvirker hinanden i et dynamisk sammenspil. Det betyder, at gode normeringer ikke nødvendigvis betyder høj kvalitet. For eksempel er personalets aktiviteter med børnene, relationen og samspillet mellem barn og voksen og graden af forældreinvolvering også betydningsfulde faktorer. 1 I denne kvalitetsrapport, har vi taget udgangspunkt i en analytisk opdeling af kvalitet i dagtilbud i henholdsvis: 1. Struktur kvalitet 2. Resultat kvalitet 3. Proces kvalitet Struktur kvaliteten udgøres af de overordnede rammer for dagtilbuddenes virke. Det drejer sig f.eks. om antallet af distrikter og afdelinger, de økonomiske rammer, normeringer, medarbejdernes uddannelse, åbningstider mv. Resultat kvaliteten udgøres af de kompetencer og færdigheder, som børnene reelt set tilegner sig. Det kan dog være meget vanskeligt at afgøre, hvorvidt et barns tilegnelse af færdigheder for eksempel lære at lyne sin jakke skyldes et målrettet pædagogisk forløb i børnehaven, forældrenes indsats eller blot barnets medfødte lyst til at være selvhjulpen og uafhængig. Derfor har resultatkvaliteten ikke en fyldestgørende udsigelseskraft om den kvalitet, som dagtilbuddene leverer. Resultatkvaliteten beskrives i kvalitetsrapporten med udgangspunkt i de dialogprofiler, som pædagoger og forældre udarbejder ved overgange fra hhv. dagpleje/vuggestue til børnehave samt børnehave til skole. Proces kvaliteten udgøres af f.eks. dagtilbuddenes målrettede arbejde med lege- og læringsmiljøet, relationer forældreinddragelse mv. Hvor resultatkvaliteten siger noget om hvad barnet har tilegnet sig, fortæller proceskvaliteten noget om hvordan altså gennem hvilket pædagogisk miljø barnet trives, udvikles og lærer. Vi har valgt kort at beskrive proceskvaliteten i denne kvalitetsrapport, til trods for, at der endnu ikke foreligger et endeligt datasæt for proceskvaliteten i Frederikshavn Kommunes dagtilbud. Indsamling af data der beskriver proceskvaliteten i dagtilbud, foregår i forbindelse med gennemførelse af anmeldte pædagogiske tilsyn. Det første samlede datasæt for proceskvaliteten for dagtilbud i Frederikshavn Kommune foreligger i ultimo Christoffersen m.fl., Daginstitutionens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt, Udgivet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2014, s

60 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Opsummering på de samlede resultater Kvalitetsrapporten samler et relevant overblik over kvaliteten af dagtilbud i Frederikshavn Kommune inden for parametrene struktur kvalitet, resultat kvalitet og proces kvalitet. Proces kvalitet indgår ikke i denne kvalitetsrapport. Baggrunden herfor er beskrevet i afsnit 5. Struktur kvalitet Kvalitetsrapporten viser, at normeringerne i Frederikshavn Kommune overordnet set ligger på niveau med sammenlignelige kommuner, når det angår vuggestue- og børnehavetilbud. For dagplejen har Frederikshavn Kommune den højeste normering (børn pr. pædagogisk medarbejder) blandt sammenligningskommunerne (Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg Kommune). Andelen af pædagoger i daginstitutioner i Frederikshavn Kommune er 64 %. Pædagogandelen varierer mellem distrikterne fra 60 % til 67 %. Det samlede sygefravær er fra 2016 til 2017 faldet marginalt fra 5,88 til 5,78 %. Et dagtilbudsdistrikt skiller sig ud ved at have et væsentligt højere sygefravær end de øvrige dagtilbudsdistrikter 9,56 % og 8,70 % for henholdsvis 2016 og Resultat kvalitet Dialogprofilerne fra Hjernen & Hjertet viser, at der for såvel for børn på vej mod børnehave, som for børn på vej mod skole ikke er sket betydelige forandringer i pædagogernes vurdering af børnenes læring (færdigheder), trivsel og sundhed i perioden For hele perioden gælder, at pædagogernes gennemsnitlige vurdering af børnenes trivsel og sundhed ligger mellem og på en skala fra 1 til 4. I forhold til børnenes læring og færdigheder ud fra læreplanstemaerne, vurderer pædagogerne børnenes kompetencer mellem 3,3 og. Scoren fordeler sig jævnt over læreplanstemaerne. Pædagoger og forældre er overvejende enige om vurderingerne af børnenes færdigheder ud fra læreplanstemaet. Dog vurderer pædagogerne børnenes færdigheder i forhold til læreplanstemaet krop og bevægelse højere for såvel børn på vej mod børnehave som for børn på vej mod skole. 3,6 mod 3,2 for børn på vej mod børnehave og mod 3,6 for børn på vej mod skole. I forhold til resultaterne fordelt på køn, viser det sig, at pædagogerne systematisk vurderer drengenes færdigheder lavere end pigernes færdigheder. Dette gælder for stort set samtlige læreplanstemaer for såvel børn på vej mod børnehave som for børn på vej mod skole. Den eneste undtagelse er læreplanstemaet natur og naturfænomener for børn på vej mod skole, hvor der ikke ses forskelle i vurderingerne af drengenes og pigernes færdigheder. I forhold til forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer, scorer forældrene i gennemsnit institutionerne mellem 3,6 og. Det gælder temaerne Udendørsfaciliteter, Indendørsfaciliteter til tummel og leg, Generel tilfredshed med institutionen, Enighed med den pædagogiske linje og Tilbøjelighed til at anbefale dagtilbuddet til andre forældre. Temaet Indendørsfaciliteter til fred og ro bliver her vurderet lavere end de øvrige temaer, med en score på 3,3 for

61 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Grundlæggende kvalitetsoplysninger struktur kvalitet De strukturelle kvalitetsoplysninger for dagtilbud i Frederikshavn Kommune, udgøres af de overordnede rammer for dagtilbuddenes virke. Det drejer sig f.eks. om antallet af distrikter og afdelinger, de økonomiske rammer, normeringer, åbningstider mv. I det følgende præsenteres de strukturelle kvalitetsoplysninger for dagtilbud i Frederikshavn Kommune. 3.1 Oversigt over dagtilbud i Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommunes dagtilbudsområde består fra 1. august 2015 af 4 dagtilbudsdistrikter, fordelt på distriktsområderne Nord, Syd, Øst og Vest. Dagplejen er ligeledes fordelt på de 4 dagtilbudsdistrikter. Herudover består dagtilbud i Frederikshavn Kommune af en puljeinstitution og tre selvejende institutioner, som Frederikshavn Kommune har indgået driftsoverenskomst med, en privat institution samt en række private pasningsordninger. Man har desuden mulighed for at modtage tilskud til pasning af egne børn. Regler og vilkår fremgår af Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Dagtilbudsdistrikt Nord Afdeling Institutionstype 0-2 års pladser 3-6 års pladser Vuggestuen Regnbuen Vuggestue 32 - Børnehaven Mattisborgen Børnehave - 42 Pilekrattet Børnehave - 62 Børnehuset Trindelvej Aldersintegreret institution 0-6 år Børnehaven Fyrrekrat Børnehave - 34 Børnehaven Hurlumhejhuset Børnehave - 33 Børnehuset Mariehønen Børnehave 6 14 Børnehuset Molevitten Aldersintegreret institution 0-6 år Dagplejen Dagpleje Dagtilbudsdistrikt Øst Afdeling Institutionstype 0-2 års pladser 3-6 års pladser Børnehuset Spiren Aldersintegreret institution år Abildgård Børnehave Børnehave samt specialafdeling - 34/13 efter SEL 32 Børnehaven Spiloppen Børnehave - 39 Børnehaven Humlebien Børnehave - 37 Landbørnehaven Børnehave - 35 Børnehuset Mælkevejen Aldersintegreret institution 0-6 år Børnehaven Øster Dahl Børnehave samt OBS- og behandlingsgruppe - 54/10 Børnehuset Pilekvisten Aldersintegreret institution år Dagplejen OBS. Børnehuset Spiren, Abildgård Børnehave, Børnehaven Spiloppen og Børnehaven Humlebien samles i ny institution på Abildvej ultimo

62 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Dagtilbudsdistrikt Vest Afdeling Institutionstype 0-2 års pladser 3-6 års pladser Børnehuset Troldehøj Børnehave, aldersintegreret institution år fra august 2018 Kernehuset Aldersintegreret institution 0-6 år 4 25 Børnehuset Hånbæk Aldersintegreret institution 0-6 år Børnenes Hus Lærkereden Aldersintegreret institution 0-6 år Børnehuset Bangsbo Børnehave - 40 Skovbørnehaven Børnehave - 20 Dagplejen 74 - Dagtilbudsdistrikt Syd Afdeling Institutionstype 0-2 års pladser 3-6 års pladser Børnehuset Sæbygaardvej Aldersintegreret institution 0-6 år Børnehuset Sættravej Børnehave Dybvad Børnehave Børnehave, aldersintegreret institution - 38 fra august 2018 Hørby Børnehus Børnehave, aldersintegreret institution - 24 fra august 2018 Børnehuset Brolæggervej Aldersintegreret institution 0-6 år Voerså Børnehave Aldersintegreret institution 0-6 år 8 35 Dagplejen 96 - Selvejende-, pulje og privatinstitutioner Daginstitution Institutionstype 0-2 års pladser 3-6 års pladser Den Lille Børnehave Selvejende børnehave - 50 Bødkergården Selvejende aldersintegreret institution 12 84/3 samt specialafdeling efter SEL 32 Idrætsbørnehaven Bispevang Selvejende børnehave - 43 Thorshøj Børnehus Puljeinstitution, aldersintegreret 8 16 institution Grønnebakken Privat aldersintegreret institution Takster, forældrebetaling og bruttodriftsudgifter Taksterne for dagtilbud i Frederikshavn Kommune fastsættes hvert år ved budgetlægning. Forældrebetalingsandelen udgør 25 % af bruttodriftsudgifterne. Bruttodriftsudgifter Kr. pr. år pr. plads Dagplejen ,- Vuggestue ,- Børnehave ,- 5

63 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Forældrebetaling for børnepasning 2018 Pris pr. måned 11 måneders betaling (juli er betalingsfri) Dagpleje, heldagsplads 2.515,- Vuggestue, heldagsplads 2.790,- Børnehave, heldagsplads 1.665,- Privat pasningsordning / pasning af egne børn Tilskud pr. måned (udbetales 12 måneder) 0-2,10 år 5.187,- 2,11-6 år 3.146,- Privat institution Tilskud pr. år 0-2,10 år ,- 2,11-6 år ,- Søskendetilskud Hvis familien har flere børn i et pasningstilbud kan man få søskendetilskud. Ved søskendetilskud betaler man fuld pris for den dyreste plads og får 50 % tilskud til betalingen for øvrige pladser. Økonomisk friplads Man har mulighed for at søge hel eller delvis økonomisk friplads, hvis husstandens aktuelle indkomst pr. januar 2018 er under kr. årligt minus AM og ATP. Har man mere end ét barn under 18 år i hjemmet forhøjes indtægtsgrænse med kr. pr. barn ud over det første. Hvis man er enlig forsørger forhøjes indtægtsgrænsen med yderligere kr. Behandlingsmæssig eller socialpædagogisk friplads Hvis et barn har en betydelig og varig nedsat funktionsevne, og barnet er tilbudt dagpasning af behandlingsmæssige grunde, kan forældrebetalingen nedsættes med 50 %. Forældre kan søge socialpædagogisk friplads, når barnets dagpasning er særlig påkrævet, og man har vanskeligt ved at betale for pasningen. 6

64 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Normeringer i Frederikshavn Kommunes dagtilbud Normeringerne for 2015 og 2016 (antal fuldtidsindskrevne børn pr. fuldtidsansat pædagogisk medarbejder) i Frederikshavn Kommunes samt omkringliggende kommuners dagtilbud fremgår af nedenstående tabel. 2 Normeringsopgørelsen for 2017 forelægger ikke endnu, hvorfor den ikke er med i denne kvalitetsrapport. Pasningstilbud Kommune Dagpleje Frederikshavn Kommune 3,3 3,4 Hjørring Kommune 3,2 3,3 Brønderslev Kommune 3,2 3,3 Jammerbugt Kommune 3,0 3,1 Aalborg Kommune 3,0 3,0 Vuggestue Frederikshavn Kommune 3,4 3,5 Hjørring Kommune 3,2 3,4 Brønderslev Kommune 3,6 Jammerbugt Kommune 3,5 3,6 Aalborg Kommune 3,2 3,2 Børnehave Frederikshavn Kommune 6,8 6,9 Hjørring Kommune 6,7 6,7 Brønderslev Kommune 7,7 7,5 Jammerbugt Kommune 6,6 6,8 Aalborg Kommune 5,6 5,5 Opgørelsen viser, at normeringerne i Frederikshavn Kommune overordnet set ligger på niveau med de omkringliggende kommuner, når det angår vuggestue- og børnehavetilbud. For dagplejen har Frederikshavn Kommune den højeste normering (børn pr. pædagogisk medarbejder) blandt kommunerne. Tager man udgangspunkt i nettodriftsudgifterne pr. 0-5 årig for de omkringliggende kommuner, jf. nedenstående tabel, ses det, at Frederikshavn Kommunes udgifter pr. 0-5 årig i 2016 var kr ,-. Det placerer Frederikshavn Kommunes nettodriftsudgifter i midten, når man sammenligner med de omkringliggende kommuner. 3 Nettodriftsudgifter pr. 0-5 årig i kr Frederikshavn Kommune 60,3 Hjørring Kommune 62,6 Brønderslev Kommune 57,1 Jammerbugt Kommune 5 Aalborg Kommune 68,4 3.4 Medarbejdere i dagtilbud i Frederikshavn Kommune I det følgende præsenteres medarbejdernes uddannelsesniveauer samt sygefraværet. Såvel uddannelsesniveauerne som sygefraværet præsenteres samlet samt opgjort på distrikterne. Afdelingsledernes uddannelse indgår ikke i oversigten over medarbejdernes uddannelsesniveau. 2 Kilde: Danmarks statistik: 3 Kilde: Kend din Kommune, Kommunaløkonomisk forum Se bilag 1 for uddybning. 7

65 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Medarbejdernes uddannelsesniveau - institutioner Opgørelse pr. november Opgørelse ud fra antal ansatte Pædagogisk assistentuddannelse (inkl. PGU) Pædagogmedhjælpere Pædagog (professionsbachelor) Ansatte i alt Andel pædagoger Samlet % Distrikt Nord % Distrikt Øst % Distrikt Vest % Distrikt Syd % Medarbejdernes uddannelsesniveau dagpleje Opgørelse pr. november Pædagogisk assistentuddannelse (inkl. PGU) Ansatte i alt Andel med pædagogisk assistentuddannelse Samlet % Distrikt Nord % Distrikt Øst % Distrikt Vest % Distrikt Syd % Sygefravær Nedenstående opgørelse viser sygefraværet samlet og for de enkelte distrikter for 2016 og Sygefraværet fra selvejende- og puljeinstitutioner er indeholdt i den samlede opgørelse. Sygefraværet fra dagplejen er indeholdt under de enkelte distrikter. Sygefraværet er opgjort som fraværsprocent. Sygefravær, fraværsprocent Samlet dagtilbud 5,88 5,78 Dagtilbudsdistrikt Nord 5,99 5,70 Dagtilbudsdistrikt Øst 5,32 4,76 Dagtilbudsdistrikt Vest 9,56 8,70 Dagtilbudsdistrikt Syd 3,14 5, Pladsanvisning samt pasningsgaranti Frederikshavn Kommunes pladsanvisning anviser pladser til kommunal dagpleje, kommunale daginstitutioner, selvejende institutioner og puljeinstitutioner. Børn mellem 0-2 år tildeles pladser i dagpleje, vuggestue eller aldersintegrerede institutioner. Børn mellem 2 år 11 måneder - 5 år (indtil skolestart) tildeles pladser i børnehaver eller aldersintegrerede institutioner. Der er pasningsgaranti til en fuldtidsplads i et dagtilbud fra barnets 26. uge. Pladsanvisningen skal have ansøgningen om optagelse mindst 3 måneder før forventet starttidspunkt. Pladsen anvises med udgangspunkt i bopæl og så vidt muligt i nærområdet. Pasningsgaranti betyder, at kommunen tilbyder alderssvarende pasning, men ikke i en bestemt institution/dagplejer eller med bestemte åbningstider. I de tre byer - Skagen, Frederikshavn og Sæby - danner by- 8

66 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 området afgrænsning for pasningsgarantien. Det vil sige, at man er sikret en plads til barnet inden for bygrænsen. I alle øvrige lokalområder garanteres børnene en plads inden for det lokale skoledistrikt - eller i et af naboskoledistrikterne. Pladsanvisningen anviser pladser efter alder inden for hver aldersgruppe. Det er således barnets alder, der som hovedregel tæller som anciennitet på en evt. venteliste. Anvisning efter alder kan dog fraviges, hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for et pladstilbud, eller har søskende i det aktuelle dagtilbud. Herudover kan ventelisten til en konkret institution fraviges, hvis det kan dokumenteres, at der af arbejdsmæssige grunde er behov for en daginstitution med åbningstider efter kl Kommunen har desuden mulighed for at fravige aldersancienniteten, hvis andre særlige udefrakommende omstændigheder kan give barnet akut brug for en plads. 3.6 Åbningstider og ferielukning Åbningstiden i daginstitutioner i Frederikshavn Kommune er: Mandag torsdag: Fredag: I daginstitutionerne er der mulighed for udvidet åbningstid fra hver dag i alle huse samt fredag fra , hvis behovet er arbejdsrelateret. Minimum et hus i hvert distrikt har mandag til fredag åbningstid til kl 17.00, hvis behovet er arbejdsrelateret. Dagplejeren har en åbningstid på max. 48 timer om ugen, og inden for dette tidsrum kan der aftales daglige komme-/gåtider vedrørende det enkelte barn. Lukkedage Dagtilbuddene/dagplejen holder åbent alle hverdage. Ved ferielukning stilles alternativ pasning til rådighed efter dagtilbudslovens bestemmelser. Det er de enkelte dagtilbudsdistrikter, der planlægger lukkedage og muligheder for sampasning. Planen skal godkendes af de respektive dagtilbudsdistriktsbestyrelser. Der kan ikke tilbydes alternativ pasning på grundlovsdag efter kl og juleaftensdag. 9

67 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Børnenes læring og trivsel (resultat kvalitet) Resultatkvaliteten dokumenteres gennem dialogprofilerne fra Hjernen og Hjertet. Dialogprofilen er et redskab, som det pædagogiske personale bruger som udgangspunkt for dialogen med forældre, i forbindelse med et barns overgang f.eks. fra dagpleje til børnehave eller fra børnehave til skole. I dialogprofilen vurderer såvel pædagogen som forældrene barnets kompetencer ud fra dagtilbudslovens seks læreplanstemaer. På den måde giver dialogprofilerne et godt billede af, hvorvidt børnene har de forventede færdigheder og kompetencer. Dialogprofilen er som navnet antyder lavet som et dialogmateriale, og ikke et egentligt testmateriale. Det betyder, at det først og fremmest er forældrenes og de pædagogiske medarbejderes vurdering af barnets kompetencer, der kommer til udtryk gennem et udgangspunkt i Hjernen og Hjertets dialogprofiler. Resultaterne præsenteres for børn på vej med børnehave og for børn på vej mod skole. Resultaterne for dagplejen og for de enkelte distrikter præsenteres i bilag se afsnit Børnenes læring og trivsel samlede resultater Herunder præsenteres de samlede resultater, det vil sige resultaterne fra de kommunale institutioner på tværs af tilbudstyper, samt fra de selvejende- og puljeinstitutioner Børn på vej mod børnehave I det følgende præsenteres de samlede resultater for børnenes læring, trivsel og sundhed, for børn på vej mod børnehave. Historisk udvikling Først præsenteres den historiske udvikling for børnenes læring, trivsel og sundhed. Den historiske udvikling tager udgangspunkt i vurderinger foretaget af de pædagogiske medarbejdere. Antal dialogprofiler for drenge og piger på vej mod børnehave i Frederikshavn Kommune: 10

68 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Resultater for børn på vej mod børnehave: Samlet resultat for trivsel for børn på vej mod børnehave: Samlet resultat for sundhed for børn på vej mod børnehave: Den historiske udvikling viser ingen betydelige forandringer i perioden i vurderingerne af børnenes kompetencer ud fra læreplanstemaerne samt for trivsel og sundhed. 11

69 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Resultater fordelt på køn I det følgende præsenteres resultaterne for børnenes læring, trivsel og sundhed for 2017 fordelt på køn. Resultaterne tager udgangspunkt i de pædagogiske medarbejderes vurderinger. Resultater for børnenes læring fordelt på køn, 2017: Resultater for børnenes trivsel fordel på køn, 2017: Resultater for børnenes sundhed fordelt på køn, 2017: 12

70 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Resultaterne for børnenes læring, trivsel og sundhed fordelt på køn for 2017 viser, at i forhold til læring og trivsel, vurderer de pædagogiske medarbejdere systematisk, at drengene klarer sig dårligere end pigerne. Dette er især gældende i forhold til læreplanstemaerne sproglig udvikling og kulturelle udtryksformer og værdier. Resultater vurderet af forældre og pædagoger I det følgende præsenteres resultaterne for børnenes læring, trivsel og sundhed vurderet af henholdsvis forældre og de pædagogiske medarbejdere. Resultater for børnenes læring vurderet af forældre og de pædagogiske medarbejdere, 2017: Resultater for børnenes trivsel vurderet af forældre og de pædagogiske medarbejdere, 2017: 13

71 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Resultater for børnenes sundhed vurderet af forældre og de pædagogiske medarbejdere, 2017: Generelt set vurderes der, at være sammenfald mellem forældre og de pædagogiske medarbejderes vurderinger af børnenes læring, trivsel og sundhed. For læreplanstemaet krop og bevægelse vurderer de pædagogiske medarbejdere dog børnenes færdigheder og kompetencer væsentligt højere end forældrene gør. 14

72 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Børn på vej mod skole I det følgende præsenteres de samlede resultater for børnenes læring, trivsel og sundhed, for børn på vej mod skole. Historisk udvikling Først præsenteres den historiske udvikling for børnenes læring, trivsel og sundhed. Den historiske udvikling tager udgangspunkt i vurderinger foretaget af de pædagogiske medarbejdere. Antal dialogprofiler for drenge og piger på vej mod skole i Frederikshavn Kommune: Resultater for børn på vej mod skole: 15

73 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Samlet resultat for trivsel for børn på vej mod skole: Samlet resultat for sundhed for børn på vej mod skole: Den historiske udvikling i vurderingerne af børnenes læring, trivsel og sundhed viser, at der i perioden ikke er sket betydelige forandringer. Dog har vurderingen af børnenes kompetencer og færdigheder inden for læreplanstemaet alsidig personlig udvikling gennem hele perioden ligget lavere end de øvrige læreplanstemaer. Og da der samtidig ses en svagt faldende tendens for 2017, bør der rettes opmærksomhed mod årsagerne til den forholdsvis lave vurdering. 16

74 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Resultater fordelt på køn I det følgende præsenteres resultaterne for børnenes læring, trivsel og sundhed for 2017 fordelt på køn. Resultaterne tager udgangspunkt i de pædagogiske medarbejderes vurderinger. Resultater for børnenes læring fordelt på køn, 2017: Resultater for børnenes trivsel fordel på køn, 2017: Resultater for børnenes sundhed fordelt på køn, 2017: 17

75 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Som det var tilfældet ved de pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes læring, trivsel og sundhed for børn på vej mod børnehave, ses der systematiske forskelle i vurderingerne af henholdsvis drengene og pigerne. Dette kommer især til udtryk under læreplanstemaerne sproglig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier samt alsidig personlig udvikling. Resultater vurderet af forældre og pædagoger I det følgende præsenteres resultaterne for børnenes læring, trivsel og sundhed vurderet af henholdsvis forældre og de pædagogiske medarbejdere. Resultater for børnenes læring vurderet af forældre og de pædagogiske medarbejdere, 2017: Resultater for børnenes trivsel vurderet af forældre og de pædagogiske medarbejdere, 2017: 18

76 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Resultater for børnenes sundhed vurderet af forældre og de pædagogiske medarbejdere, 2017: Overordnet set vurderer forældre og de pædagogiske medarbejdere børnenes læring, trivsel og sundhed ens. Dog ses det, ligesom ved vurderingerne af børnenes læring på vej mod børnehave, at de pædagogiske medarbejdere vurdere børnenes færdigheder og kompetencer inden for læreplanstemaet krop og bevægelse højere end forældrene. Samtidig ses det, at forældrene vurderer børnenes kompetencer og færdigheder inden for læreplansteamet sociale kompetencer højere end de pædagogiske medarbejdere Resultater for forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer I det følgende præsenteres forældrenes vurderinger af de fysiske og pædagogiske rammer, som de er kommet til udtryk gennem besvarelserne i dialogprofilen. Resultaterne præsenteres historisk for perioden Samlet resultat for de fysiske rammer i Frederikshavn Kommune: Samlet resultat for pædagogikken i Frederikshavn Kommune: 19

77 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret 2018 Historisk ses der ingen væsentlig udvikling i perioden Det er dog bemærkelsesværdigt, at forældrene generelt vurderer indendørsfaciliteterne til ro og fred væsentligt lavere end udendørsfaciliteterne og indendørsfaciliteterne til tummel og leg. Der bør være fokus på at følge op på baggrunden herfor ude i de enkelte distrikter og på de enkelte afdelinger. 4.2 Børnenes læring og trivsel Opdelt på dagtilbudsdistrikter samt dagplejen Resultaterne for de enkelte dagtilbudsdistrikter samt dagplejen fremgår af følgende bilag til kvalitetsrapporten: - Bilag 2: Dagtilbudsdistrikt Nord - Bilag 3: Dagtilbudsdistrikt Øst - Bilag 4: Dagtilbudsdistrikt Vest - Bilag 5: Dagtilbudsdistrikt Syd - Bilag 6: Dagplejen 20

78 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Læringsmiljøet i dagtilbud (proces kvalitet) Med projekt Kvalitet i dagtilbud har Frederikshavn Kommune ønsket at sætte fokus på udviklingen af kvalitet i dagtilbud i Frederikshavn Kommune. Til det formål har man valgt at implementere dialog- og kvalitetsværktøjet KVALid, som er udviklet af University College Nordjylland. KVALid indeholder centrale pejlemærker for høj kvalitet i dagtilbud med udgangspunkt i temaerne Læring, Relationer, Forældreinddragelse, Demokrati og fællesskaber, Sundhed, Udsathed og tidlig indsats. KVALid kan således siges at afdække læringsmiljøet i institutioner bredt, og dermed de processuelle faktorer, der bidrager til børnenes læring, trivsel og sundhed Pædagogiske tilsyn Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i august 2017 nye rammer for tilsyn og godkendelse af dagtilbud og private pasningsordninger. Det er i rammen specificeret, at anmeldte pædagogiske tilsyn blandt andet føres med udgangspunkt i KVALid. En væsentlig årsag hertil er, at man ønsker, at den pædagogiske praksis vurderes med udgangspunkt i de pejlemærker for høj kvalitet, som pædagoger og afdelingsledere i det daglige udviklingsarbejde skal navigere efter. Resultaterne fra de pædagogiske tilsyn herunder resultaterne fra observationer med udgangspunkt i KVA- Lid, vil fremgå af kvalitetsrapporten fra Årsagen til at resultaterne ikke er med i denne kvalitetsrapport skyldes, at der endnu ikke foreligger et komplet datasæt. 21

79 Kvalitetsrapport dagtilbud Frederikshavn Kommune Foråret Skoleudsættelser, støtte i dagtilbud samt specialtilbud I det følgende præsenteres antallet af skoleudsættelser i Frederikshavn Kommune for skoleårene og Herudover præsenteres udgifterne til støtte- og ressourcetimer i dagtilbud for 2016 og 2017 samt antal børn visiteret til specialtilbud (obs- og behandlingsgruppen samt tilbud efter SEL 32). Skoleudsættelser Samlet antal skoleudsættelser Heraf udsættelser til 1. august Skoleudsættelser med udgangspunkt i barnets udvikling Udgifter til støtte- og ressourcetimer Lønudgifter til støtte- ressourceteamet , ,- Økonomiske midler , ,- Pladser i specialtilbud årssnit Obs- og behandlingsgruppen 8,19 9,04 SEL 32 Abildgård 6,92 9,00 SEL 32 Bødkergården 1,00 2,33 22

80 Relateret document 2/8 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 1. Driftsudgifter dagtilbud, 2016.pdf Bilag 1. Driftsudgifter dagtilbud, 2016 Dokument ID:

81

82 Relateret document 3/8 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 2. Dagtilbudsdistrikt Nord.pdf Bilag 2. Dagtilbudsdistrikt Nord Dokument ID:

83 FREDERIKSHAVN KOMMUNE DAGTILBUDSDISTRIKT NORD DIALOGPROFIL OMRÅDERAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

84 Indholdsfortegnelse 1 SAMLEDE RESULTATER 3 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR, BEGYNDER I DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE 7 3 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR 8 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD FIRE ÅR 16 6 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Samlede resultater for børn på vej mod skole historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER 7.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling 7.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med kommunale tal

85 1 SAMLEDE RESULTATER Dette afsnit viser det samlede antal dialogprofiler, som er lavet af pædagogerne i området. Derudover vises de overordnede resultater af pædagogernes vurderinger for de 6 læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Tabel 1.1 Antal dialogprofiler i Dagtilbudsdistrikt Nord Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Dagtilbudsdistrikt Nord består af følgende institutioner: Børnehaven Fyrrekrat, Børnehaven Hurlumhejhuset, Børnehaven Mattisborgen, Børnehuset Mariehønen, Børnehuset Molevitten, Børnehuset Trindelvej, Pilekrattet, Vuggestuen Regnbuen - 3 -

86 Figur 1.4 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Nord - Børn på vej mod børnehave Indgå i fællesskabets sociale spilleregler Kommunikere med følelser Etablere sproglig kontakt Kommunikere med sin omverden Etablere venskaber Forstå sprogets regler Nysgerrig overfor naturen og naturfænomener Er kreativ Kendskab til dyr, planter og materialer i naturen Opmærksom på egen kultur Glæde ved oplevelser i naturen Deltage i kulturelle fællesskaber Rutineret i sine grundbevægelser Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Handle selvstændigt

87 Figur 1.6 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Nord - Børn på vej mod skole Handle i sociale fællesskaber Indgå i samspil med andre Forstå og bruge sproget situations-uafhængigt Kommunikere med sin omverden Etablere og fastholde venskaber Eksperimentere med skriftsproget Efterleve adfærdsreglerne i naturen Er kreativ Indsigt i dyrs og planters livsbetingelser Forstå egen og andres kulturer Eksperimentere med naturens materialer Forstå etiske og moralske emner og dilemmaer Mestre koordinering af grundbevægelserne Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Tage vare på egen personlig integritet

88 Figur 1.7 Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur 1.8 Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,

89 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR, BEGYNDER I DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn i alderen 9-14 måneder, dvs. de børn, som begynder i dagpleje eller vuggestue. Pædagogernes resultater vises for de seks læreplanstemaer. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

90 3 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod to år. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

91 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod børnehave. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 4.1 Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Nord Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,4 3,5 3,5 3,6 3,6 3,5 3,6 3,4 3,5 3,5 3,6 3,5 3,6 3,

92 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

93 4.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,6 3,6 3,5 Dagtilbudsdistrikt Nord Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Nord Frederikshavn Kommune

94 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Nord Frederikshavn Kommune

95 4.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Nord Sociale kompetencer 3,6 Sproglig udvikling 3,1 Kulturelle udtryk og værdier 3,5 3,6 Alsidig personlig udvikling 3,4 3,6 Krop og bevægelse 3,6 Natur og naturfænomener 3,5 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dreng Pige

96 4.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3,4 3,6 Kulturelle udtryk og værdier 3,5 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,5 Krop og bevægelse 3,2 Natur og naturfænomener 3,6 3,6 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder

97 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

98 5 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD FIRE ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod fire år. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

99 6 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod skole. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 6.1 Samlede resultater for børn på vej mod skole historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Nord Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 3,4 3,4 3,5 3,4 3,5 3,3 3,3 3,3 3,5 3,5 3,6 3,6 3,

100 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,

101 6.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod skole i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,3 3,3 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,6 Dagtilbudsdistrikt Nord Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Nord Frederikshavn Kommune

102 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Nord Frederikshavn Kommune

103 6.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Nord fordelt på køn Sociale kompetencer 3,4 Sproglig udvikling 3,3 Kulturelle udtryk og værdier 3,4 Alsidig personlig udvikling 3,1 3,5 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord fordelt på køn Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord fordelt på køn Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dreng Pige

104 6.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod skole. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer 3,5 Sproglig udvikling 3,4 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 3,4 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,3 3,4 Krop og bevægelse 3,6 Natur og naturfænomener 3,5 3,6 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Nord Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Nord Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

105 7 RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER Dette afsnit viser forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i området. 7.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i området for de seneste tre år. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer i Dagtilbudsdistrikt Nord Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg 3,0 3,5 3,4 3,6 3,6 3,4 Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,1 3,2 3, Figur Samlet resultat for pædagogik i Dagtilbudsdistrikt Nord Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre 3,5 3,5 3,4 3,5 3,5 3,6 3,5 3,5 3,

106 7.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Nord sammenholdt med kommunale tal I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering for året 2017 af de fysiske og pædagogiske rammer i området sammenholdt med vurderingerne foretaget af alle forældre i kommunen. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer i Dagtilbudsdistrikt Nord Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg 3,5 3,6 Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,1 3,3 Dagtilbudsdistrikt Nord Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for pædagogik i Dagtilbudsdistrikt Nord Generel tilfredshed med institutionen 3,5 Enighed med den pædagogiske linje 3,5 Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre 3,5 Dagtilbudsdistrikt Nord Frederikshavn Kommune

107 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1

108 Relateret document 4/8 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 3. Dagtilbudsdistrikt Øst.pdf Bilag 3. Dagtilbudsdistrikt Øst Dokument ID:

109 FREDERIKSHAVN KOMMUNE DAGTILBUDSDISTRIKT ØST DIALOGPROFIL OMRÅDERAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

110 Indholdsfortegnelse 1 SAMLEDE RESULTATER 3 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR, BEGYNDER I DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE Samlede resultater for børn i alderen 9-14 måneder historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR Samlede resultater for børn på vej mod to år historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD FIRE ÅR Samlede resultater for børn på vej mod fire år historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Samlede resultater for børn på vej mod skole historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER 7.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling 7.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal

111 1 SAMLEDE RESULTATER Dette afsnit viser det samlede antal dialogprofiler, som er lavet af pædagogerne i området. Derudover vises de overordnede resultater af pædagogernes vurderinger for de 6 læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Tabel 1.1 Antal dialogprofiler i Dagtilbudsdistrikt Øst Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Dagtilbudsdistrikt Øst består af følgende institutioner: Abildgård Børnehave, Børnehaven Humlebien, Børnehaven Spiloppen, Børnehaven Øster Dahl, Børnehuset Mælkevejen, Landbørnehaven, Pilekvisten Børnehus, Spiren Børnehus - 3 -

112 Figur 1.2 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Øst - Børn 9-14 mdr. Kommunikere med følelser Etablere sproglig kontakt Indgå i fællesskab Kommunikere med kendte andre Tilknytning og adskillelse Håndtere sprogets form Modtage naturoplevelser Deltage i kulturelle aktiviteter Koordinere kroppens grundbevægelser Indlevelse i andre Anvende sanserne Tage initiativ Deltage i hverdagsrutiner Er psykisk robust

113 Figur 1.3 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Øst - Børn på vej mod 2 år. Indgå i sociale fællesskab Vise tryghed og tillid til andre børn og voksne Kommunikere med følelser Etablere sproglig kontakt Kommunikere med sin nære omverden Håndtere og forstå sprogets form Viser interesse for naturen og dens fænomener Er kreativ Er nysgerrig over for dyr, planter og materialer i naturen Begyndende opmærksom på egen kultur Har glæde ved at opholde sig i naturen og bruge sanserne Viser interesse for kulturelle fællesskaber Koordinere kroppens grundbevægelser Indlevelse i andre Begyndende kropsbevidst Deltage og hjælpe til i hverdagsrutiner Er psykisk robust Tage initiativ

114 Figur 1.4 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Øst - Børn på vej mod børnehave Indgå i fællesskabets sociale spilleregler Kommunikere med følelser Etablere sproglig kontakt Kommunikere med sin omverden Etablere venskaber Forstå sprogets regler Nysgerrig overfor naturen og naturfænomener Er kreativ Kendskab til dyr, planter og materialer i naturen Opmærksom på egen kultur Glæde ved oplevelser i naturen Deltage i kulturelle fællesskaber Rutineret i sine grundbevægelser Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Handle selvstændigt

115 Figur 1.5 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Øst - Børn på vej mod 4 år Kommunikere og forstå følelser Indgå i samspil med andre Bruge og forstå sproget Kommunikere med sin omverden Indgå tætte relationer til andre Er nysgerrig over for og forstå naturen og dens fænomener Forstå sprogets regler og vise interesse for skriftsprog Er kreativ Har kendskab til dyr og planters livsbetingelser Viser lyst og interesse for oplevelser i naturen Forstår egen kultur og er opmærksom på andres kultur Er aktiv medskaber af kulturelle fællesskaber Mestre grundbevægelser Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Handle selvstændigt

116 Figur 1.6 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Øst - Børn på vej mod skole Handle i sociale fællesskaber Indgå i samspil med andre Forstå og bruge sproget situations-uafhængigt Kommunikere med sin omverden Etablere og fastholde venskaber Eksperimentere med skriftsproget Efterleve adfærdsreglerne i naturen Er kreativ Indsigt i dyrs og planters livsbetingelser Forstå egen og andres kulturer Eksperimentere med naturens materialer Forstå etiske og moralske emner og dilemmaer Mestre koordinering af grundbevægelserne Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Tage vare på egen personlig integritet

117 Figur 1.7 Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur 1.8 Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

118 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR, BEGYNDER I DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn i alderen 9-14 måneder, dvs. de børn, som begynder i dagpleje eller vuggestue. Pædagogernes resultater vises for de seks læreplanstemaer. 2.1 Samlede resultater for børn i alderen 9-14 måneder historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Øst Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling 3,5 3,4 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,4 3,

119 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,

120 2.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn i alderen 9-14 måneder i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3,4 3,5 Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

121 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

122 2.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3,3 Kulturelle udtryk og værdier 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,5 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,5 Dreng Pige

123 2.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn i alderen 9-14 måneder. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3,3 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 3,2 Alsidig personlig udvikling 3,3 Krop og bevægelse 3,6 Natur og naturfænomener 3,3 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

124 3 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod to år. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 3.1 Samlede resultater for børn på vej mod to år historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Øst Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 2,9 2,7 2,8 3,1 3,

125 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen ,0 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet ,0-17 -

126 3.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod 2 år i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 2,9 2,7 2,7 2,5 2,8 3,0 3,1 3,1 3,2 3,1 Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel 3,0 3,2 Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

127 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,0 3,2 Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

128 3.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Sociale kompetencer 3,3 Sproglig udvikling 2,5 3,3 Kulturelle udtryk og værdier 2,2 3,2 Alsidig personlig udvikling 2,2 3,5 Krop og bevægelse 2,5 Natur og naturfænomener 2,8 3,5 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Generel trivsel 3,0 3,0 Generel trivsel i institutionen 3,5 Relation til de voksne på stuen 3,5 Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 2,5 3,5 Dreng Pige

129 3.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod 2 år. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling 2,9 3,0 Kulturelle udtryk og værdier 2,7 3,4 Alsidig personlig udvikling 2,8 Krop og bevægelse 3,1 Natur og naturfænomener 3,2 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel 3,0 Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder

130 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,0 Pædagog Forælder

131 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod børnehave. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 4.1 Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Øst Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 3,5 3,5 3,5 3,6 3,5 3,5 3,5 3,5 3,

132 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

133 4.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,5 3,5 3,5 3,6 3,5 3,6 3,5 Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

134 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

135 4.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Øst Sociale kompetencer 3,5 Sproglig udvikling 3,3 3,6 Kulturelle udtryk og værdier 3,4 Alsidig personlig udvikling 3,5 3,6 Krop og bevægelse 3,6 Natur og naturfænomener 3,5 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dreng Pige

136 4.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3,5 3,5 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 3,4 Alsidig personlig udvikling 3,5 3,6 Krop og bevægelse 3,3 Natur og naturfænomener 3,5 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder

137 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

138 5 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD FIRE ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod fire år. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 5.1 Samlede resultater for børn på vej mod fire år historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Øst Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,2 3,5 3,

139 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen 2017 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

140 5.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod 4 år i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer 3,1 Sproglig udvikling 2,6 Kulturelle udtryk og værdier 2,8 3,5 Alsidig personlig udvikling 2,8 3,2 Krop og bevægelse 3,2 Natur og naturfænomener 2,5 3,5 Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

141 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

142 5.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Sociale kompetencer Kulturelle udtryk og værdier 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,2 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pige

143 5.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod 4 år. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier 3,0 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,2 3,3 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

144 6 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod skole. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 6.1 Samlede resultater for børn på vej mod skole historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Øst Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 3,6 3,6 3,5 3,6 3,5 3,4 3,5 3,5 3,4 3,4 3,5 3,5 3,6 3,

145 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

146 6.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod skole i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling 3,5 3,5 3,5 3,5 3,4 3,5 3,4 3,3 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 3,6 Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

147 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

148 6.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Sociale kompetencer 3,4 3,6 Sproglig udvikling 3,4 3,6 Kulturelle udtryk og værdier 3,2 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,3 3,4 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,5 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst fordelt på køn Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dreng Pige

149 6.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod skole. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer 3,5 Sproglig udvikling 3,5 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 3,3 3,4 Alsidig personlig udvikling 3,4 3,4 Krop og bevægelse 3,6 Natur og naturfænomener 3,3 3,5 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Øst Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

150 7 RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER Dette afsnit viser forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i området. 7.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i området for de seneste tre år. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer i Dagtilbudsdistrikt Øst Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,4 3,3 3,2 3,6 3,6 3,5 3, Figur Samlet resultat for pædagogik i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre 3,6 3,

151 7.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Øst sammenholdt med kommunale tal I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering for året 2017 af de fysiske og pædagogiske rammer i området sammenholdt med vurderingerne foretaget af alle forældre i kommunen. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer i Dagtilbudsdistrikt Øst Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg 3,6 Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,3 3,4 Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for pædagogik i Dagtilbudsdistrikt Øst Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre Dagtilbudsdistrikt Øst Frederikshavn Kommune

152 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1

153 Relateret document 5/8 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 4. Dagtilbudsdistrikt Vest.pdf Bilag 4. Dagtilbudsdistrikt Vest Dokument ID:

154 FREDERIKSHAVN KOMMUNE DAGTILBUDSDISTRIKT VEST DIALOGPROFIL OMRÅDERAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

155 Indholdsfortegnelse 1 SAMLEDE RESULTATER 3 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR, BEGYNDER I DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE Samlede resultater for børn i alderen 9-14 måneder historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR 14 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD FIRE ÅR 22 6 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Samlede resultater for børn på vej mod skole historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER 7.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling 7.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal

156 1 SAMLEDE RESULTATER Dette afsnit viser det samlede antal dialogprofiler, som er lavet af pædagogerne i området. Derudover vises de overordnede resultater af pædagogernes vurderinger for de 6 læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Tabel 1.1 Antal dialogprofiler i Dagtilbudsdistrikt Vest Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Dagtilbudsdistrikt Vest består af følgende institutioner: Børnehuset Bangsbo, Børnehuset Hånbæk, Børnehuset Troldehøj, Kernehuset Børnehus, Lærkereden Børnehus, Skovbørnehaven - 3 -

157 Figur 1.2 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Vest - Børn 9-14 mdr. Kommunikere med følelser Etablere sproglig kontakt Indgå i fællesskab Kommunikere med kendte andre Tilknytning og adskillelse Håndtere sprogets form Modtage naturoplevelser Deltage i kulturelle aktiviteter Koordinere kroppens grundbevægelser Indlevelse i andre Anvende sanserne Tage initiativ Deltage i hverdagsrutiner Er psykisk robust

158 Figur 1.4 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Vest - Børn på vej mod børnehave Indgå i fællesskabets sociale spilleregler Kommunikere med følelser Etablere sproglig kontakt Kommunikere med sin omverden Etablere venskaber Forstå sprogets regler Nysgerrig overfor naturen og naturfænomener Er kreativ Kendskab til dyr, planter og materialer i naturen Opmærksom på egen kultur Glæde ved oplevelser i naturen Deltage i kulturelle fællesskaber Rutineret i sine grundbevægelser Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Handle selvstændigt

159 Figur 1.6 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Vest - Børn på vej mod skole Handle i sociale fællesskaber Indgå i samspil med andre Forstå og bruge sproget situations-uafhængigt Kommunikere med sin omverden Etablere og fastholde venskaber Eksperimentere med skriftsproget Efterleve adfærdsreglerne i naturen Er kreativ Indsigt i dyrs og planters livsbetingelser Forstå egen og andres kulturer Eksperimentere med naturens materialer Forstå etiske og moralske emner og dilemmaer Mestre koordinering af grundbevægelserne Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Tage vare på egen personlig integritet

160 Figur 1.7 Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur 1.8 Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

161 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR, BEGYNDER I DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn i alderen 9-14 måneder, dvs. de børn, som begynder i dagpleje eller vuggestue. Pædagogernes resultater vises for de seks læreplanstemaer. 2.1 Samlede resultater for børn i alderen 9-14 måneder historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Vest Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 1,7 2,0 2,0 2,0 2,0 3,

162 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen 2,0 3,0 3, Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest Barnets generelle sundhed 3,0 Glæde ved fysisk aktivitet ,0-9 -

163 2.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn i alderen 9-14 måneder i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3,4 Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune

164 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,0 Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune

165 2.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,0 Pige

166 2.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn i alderen 9-14 måneder. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,0 Pædagog Forælder

167 3 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod to år. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

168 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod børnehave. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 4.1 Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Vest Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling 3,3 3,0 3,2 3,3 3,0 3,2 3,1 2,9 3,1 3,1 2,9 3,2 Krop og bevægelse 3,0 3,1 3,4 Natur og naturfænomener 2,3 2,8 3,

169 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

170 4.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer 3,3 3,6 Sproglig udvikling 3,3 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 3,1 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,1 3,5 Krop og bevægelse 3,4 3,6 Natur og naturfænomener 3,0 3,5 Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune

171 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune

172 4.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Vest Sociale kompetencer 3,2 3,4 Sproglig udvikling 3,2 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 2,9 3,2 Alsidig personlig udvikling 3,1 3,1 Krop og bevægelse 3,3 3,4 Natur og naturfænomener 2,9 3,0 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,6 Dreng Pige

173 4.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier 3,3 3,5 3,3 3,5 3,1 3,2 Alsidig personlig udvikling 3,1 3,5 Krop og bevægelse 2,9 3,4 Natur og naturfænomener 3,0 3,4 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder

174 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

175 5 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD FIRE ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod fire år. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

176 6 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod skole. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 6.1 Samlede resultater for børn på vej mod skole historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Vest Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,4 3,5 3,4 3,4 3,5 3,4 3,5 3,5 3,3 3,3 3,3 3,3 3,4 3,6 3,

177 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen 3, Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,

178 6.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod skole i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling 3,4 3,5 3,4 3,5 3,5 3,5 3,3 3,3 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,6 Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen 3,6 Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune

179 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune

180 6.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Sociale kompetencer 3,3 3,6 Sproglig udvikling 3,2 Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling 3,4 3,6 3,2 3,4 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen 3,6 3,6 3,6 Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest fordelt på køn Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,6 Dreng Pige

181 6.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod skole. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer 3,4 Sproglig udvikling 3,4 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 3,5 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,3 3,4 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 3,6 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel trivsel Generel trivsel i institutionen 3,6 Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Vest Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

182 7 RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER Dette afsnit viser forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i området. 7.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i området for de seneste tre år. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer i Dagtilbudsdistrikt Vest Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg 3,6 Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,2 3,2 3, Figur Samlet resultat for pædagogik i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre 3,

183 7.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering for året 2017 af de fysiske og pædagogiske rammer i området sammenholdt med vurderingerne foretaget af alle forældre i kommunen. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer i Dagtilbudsdistrikt Vest Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,2 3,3 Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for pædagogik i Dagtilbudsdistrikt Vest Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre Dagtilbudsdistrikt Vest Frederikshavn Kommune

184 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1

185 Relateret document 6/8 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 5. Dagtilbudsdistrikt Syd.pdf Bilag 5. Dagtilbudsdistrikt Syd Dokument ID:

186 FREDERIKSHAVN KOMMUNE DAGTILBUDSDISTRIKT SYD DIALOGPROFIL OMRÅDERAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

187 Indholdsfortegnelse 1 SAMLEDE RESULTATER 3 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR, BEGYNDER I DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE 7 3 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR 8 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD FIRE ÅR 16 6 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Samlede resultater for børn på vej mod skole historisk udvikling Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd fordelt på køn Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd vurderet af forældre og pædagoger RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER 7.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling 7.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med kommunale tal

188 1 SAMLEDE RESULTATER Dette afsnit viser det samlede antal dialogprofiler, som er lavet af pædagogerne i området. Derudover vises de overordnede resultater af pædagogernes vurderinger for de 6 læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Tabel 1.1 Antal dialogprofiler i Dagtilbudsdistrikt Syd Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod fire år Børn på vej mod skole Total Dagtilbudsdistrikt Syd består af følgende institutioner: Børnehuset Brolæggervej, Børnehuset Sæbygårdvej, Børnehuset Sættravej, Dybvad Børnehave, Hørby Børnehus, Voerså Børnehus - 3 -

189 Figur 1.4 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Syd - Børn på vej mod børnehave Indgå i fællesskabets sociale spilleregler Kommunikere med følelser Etablere sproglig kontakt Kommunikere med sin omverden Etablere venskaber Forstå sprogets regler Nysgerrig overfor naturen og naturfænomener Er kreativ Kendskab til dyr, planter og materialer i naturen Opmærksom på egen kultur Glæde ved oplevelser i naturen Deltage i kulturelle fællesskaber Rutineret i sine grundbevægelser Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Handle selvstændigt

190 Figur 1.6 Samlet resultat for de 6 læreplanstemaer i Dagtilbudsdistrikt Syd - Børn på vej mod skole Handle i sociale fællesskaber Indgå i samspil med andre Forstå og bruge sproget situations-uafhængigt Kommunikere med sin omverden Etablere og fastholde venskaber Eksperimentere med skriftsproget Efterleve adfærdsreglerne i naturen Er kreativ Indsigt i dyrs og planters livsbetingelser Forstå egen og andres kulturer Eksperimentere med naturens materialer Forstå etiske og moralske emner og dilemmaer Mestre koordinering af grundbevægelserne Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Er psykisk robust Tage vare på egen personlig integritet

191 Figur 1.7 Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur 1.8 Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,

192 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR, BEGYNDER I DAGPLEJE ELLER VUGGESTUE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn i alderen 9-14 måneder, dvs. de børn, som begynder i dagpleje eller vuggestue. Pædagogernes resultater vises for de seks læreplanstemaer. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

193 3 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod to år. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

194 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod børnehave. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 4.1 Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Syd Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,2 3,4 3,6 3,5 3,3 3,3 3,5 3,3 3,6 3,4 3,2 3,3 3,3 3,

195 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

196 4.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling 3,4 3,6 3,3 3,5 3,3 3,5 3,3 3,5 Krop og bevægelse 3,2 3,6 Natur og naturfænomener 3,3 3,5 Dagtilbudsdistrikt Syd Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Syd Frederikshavn Kommune

197 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagtilbudsdistrikt Syd Frederikshavn Kommune

198 4.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Syd Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,4 3,4 3,2 3,3 3,3 3,4 3,2 3,4 3,3 3,2 3,3 3,4 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,6 Dreng Pige

199 4.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,4 3,6 3,3 3,4 3,3 3,3 3,3 3,5 3,2 3,1 3,3 3,3 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder

200 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

201 5 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD FIRE ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod fire år. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

202 6 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD SKOLE Dette afsnit viser de samlede resultater fra dialogprofilerne for børn på vej mod skole. Pædagogernes resultater vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 6.1 Samlede resultater for børn på vej mod skole historisk udvikling Tabel Antal dialogprofiler for drenge og piger i Dagtilbudsdistrikt Syd Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd i år og de sidste to år Sociale kompetencer 3,5 3,5 3,6 Sproglig udvikling 3,4 Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,2 3,5 3,6 3,4 3,5 3,

203 Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,

204 6.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod skole i området sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling 3,5 3,5 3,4 3,5 3,5 3,5 3,2 3,3 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,6 Dagtilbudsdistrikt Syd Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagtilbudsdistrikt Syd Frederikshavn Kommune

205 Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,6 Dagtilbudsdistrikt Syd Frederikshavn Kommune

206 6.3 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd fordelt på køn. I det følgende afsnit vises pædagogernes vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne i Dagtilbudsdistrikt Syd fordelt på køn Sociale kompetencer 3,4 3,6 Sproglig udvikling 3,2 Kulturelle udtryk og værdier 3,2 Alsidig personlig udvikling 3,0 3,5 Krop og bevægelse 3,5 Natur og naturfænomener 3,4 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd fordelt på køn Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd fordelt på køn Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,5 Dreng Pige

207 6.4 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd vurderet af forældre og pædagoger. I det følgende afsnit vises resultaterne fra pædagogerne og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod skole. Først vises pædagogers og forældres resultater for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med pædagogvurderinger Sociale kompetencer 3,5 3,6 Sproglig udvikling 3,4 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 3,4 3,5 Alsidig personlig udvikling 3,2 3,4 Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,6 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel i Dagtilbudsdistrikt Syd Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for sundhed i Dagtilbudsdistrikt Syd Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,6 Pædagog Forælder

208 7 RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER Dette afsnit viser forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i området. 7.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i området for de seneste tre år. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer i Dagtilbudsdistrikt Syd Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg 3,6 3,5 3,5 3,6 3,6 Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,1 3,2 3, Figur Samlet resultat for pædagogik i Dagtilbudsdistrikt Syd Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre 3,6 3,6 3,6 3,

209 7.2 Resultater for Dagtilbudsdistrikt Syd sammenholdt med kommunale tal I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering for året 2017 af de fysiske og pædagogiske rammer i området sammenholdt med vurderingerne foretaget af alle forældre i kommunen. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer i Dagtilbudsdistrikt Syd Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg 3,6 3,6 Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,1 3,3 Dagtilbudsdistrikt Syd Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for pædagogik i Dagtilbudsdistrikt Syd Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre 3,6 3,6 Dagtilbudsdistrikt Syd Frederikshavn Kommune

210 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1

211 Relateret document 7/8 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 6. Dagplejen.pdf Bilag 6. Dagplejen Dokument ID:

212 FREDERIKSHAVN KOMMUNE DIALOGVURDERING DAGPLEJERAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

213 Indholdsfortegnelse 1 SAMLEDE RESULTATER 3 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR. 6 3 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR 7 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune sammenholdt med kommunale tal Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune fordelt på køn Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune vurderet af forældre og Dagpleje RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER 5.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling 5.2 Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune sammenholdt med kommunale tal

214 1 SAMLEDE RESULTATER Dette afsnit viser det samlede antal dialogvurderinger, som Dagplejen i Frederikshavn Kommune har foretaget. Derudover vises de overordnede resultater af Dagplejens vurderinger for de 6 læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Tabel 1.1 Antal dialogvurderinger for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Børn 9-14 måneder Børn på vej mod to år Børn på vej mod børnehave Total

215 Figur 1.3 Resultat for de 6 læreplanstemaer for børn på vej mod børnehave Kommunikere med følelser Indgå i fællesskab Etablere sproglig kontakt Kommunikere med sin omverden Etablere venskaber Forstå sprogets regler Nysgerrig overfor naturen og naturfænomener Være kreativ Kendskab til dyr, planter og materialer i naturen Opmærksom på egen kultur Glæde ved oplevelser i naturen Deltage i kulturelle fællesskaber Rutineret i sine grundbevægelser Indlevelse i andre Kropsbevidst Selvhjulpen i hverdagen Være psykisk robust Handle selvstændigt

216 Figur 1.4 Samlet resultat for trivsel for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur 1.5 Samlet resultat for sundhed for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

217 2 RESULTATER FOR BØRN I ALDEREN 9-14 MDR. Dette afsnit viser de samlede resultater for Dagplejens dialogvurderinger for børn i alderen 9-14 måneder. Resultaterne vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

218 3 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD TO ÅR Dette afsnit viser de samlede resultater for Dagplejens dialogvurderinger for børn på vej mod 2 år. Resultaterne vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. Der er ingen besvarelser for dette alderstrin

219 4 RESULTATER FOR BØRN PÅ VEJ MOD BØRNEHAVE Dette afsnit viser de samlede resultater for Dagplejens dialogvurderinger for børn på vej mod børnehave. Resultaterne vises for hhv. de seks læreplanstemaer samt trivsel og sundhed. 4.1 Samlede resultater for børn på vej mod børnehave historisk udvikling Tabel Antal dialogvurderinger for drenge og piger for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Drenge Piger Total Figur Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune i år og de sidste to år Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,6 3,6 3,6 3,

220 Figur Samlet resultat for trivsel for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Figur Samlet resultat for sundhed for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet

221 4.2 Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune sammenholdt med kommunale tal. I det følgende afsnit vises Dagplejens vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave sammenlignet med resultaterne for 2017 for hele kommunen. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune sammenholdt med resultaterne for hele Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,6 3,5 3,6 3,5 3,5 3,6 3,6 3,5 Dagplejen Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for trivsel for Dagplejen i Frederikshavn Kommune sammenholdt med resultaterne for hele Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dagplejen Frederikshavn Kommune

222 Figur Samlet resultat for sundhed for Dagplejen i Frederikshavn Kommune sammenholdt med resultaterne for hele Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dagplejen Frederikshavn Kommune

223 4.3 Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune fordelt på køn. I det følgende afsnit vises Dagplejens vurderinger for hhv. drenge og piger for året Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater for læreplanstemaerne for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3,5 Kulturelle udtryk og værdier 3,5 Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,5 3,6 Dreng Pige Figur Samlet resultat for trivsel for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Dreng Pige Figur Samlet resultat for sundhed for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Dreng Pige

224 - 13 -

225 4.4 Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune vurderet af forældre og Dagpleje. I det følgende afsnit vises resultaterne fra Dagplejens og forældrenes vurderinger for året 2017 for børn på vej mod børnehave. Først vises resultaterne for de seks læreplanstemaer og derefter resultaterne for trivsel og sundhed. Figur Resultater vurderet af forældre sammenholdt med Dagplejens vurderinger Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3,6 3,6 3,4 Kulturelle udtryk og værdier 3,3 3,6 Alsidig personlig udvikling 3,5 Krop og bevægelse 3,2 3,6 Natur og naturfænomener 3,4 Pædagog Forælder Figur Samlet resultat for trivsel for dagplejen i Frederikshavn Kommune Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen Pædagog Forælder

226 Figur Samlet resultat for sundhed for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet Pædagog Forælder

227 5 RESULTATER FOR FORÆLDRENES VURDERING AF DE FYSISKE OG PÆDAGOGISKE RAMMER Dette afsnit viser forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer samlet set i kommunen. 5.1 Samlede resultater for forældrenes vurdering - historisk udvikling I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering af de fysiske og pædagogiske rammer i Dagplejen for de seneste tre år. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg Indendørsfaciliteter til ro og fred Figur Samlet resultat for pædagogik for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre

228 5.2 Resultater for Dagplejen i Frederikshavn Kommune sammenholdt med kommunale tal I dette afsnit vises de samlede resultater for forældrenes vurdering for året 2017 af de fysiske og pædagogiske rammer i Dagplejen sammenholdt med vurderingerne foretaget af alle forældre i kommunen. Figur Samlet resultat for de fysiske rammer for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Udendørsfaciliteter Indendørsfaciliteter til tummel og leg Indendørsfaciliteter til ro og fred 3,3 Dagplejen Frederikshavn Kommune Figur Samlet resultat for pædagogik for Dagplejen i Frederikshavn Kommune Generel tilfredshed med institutionen Enighed med den pædagogiske linje Tilbøjelighed til at anbefale området til andre forældre Dagplejen Frederikshavn Kommune

229 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1

230 Relateret document 8/8 Dokument Navn: Dokument Titel: Kvalitetsrapport, dagtilbud Høringssvar.pdf Kvalitetsrapport, dagtilbud Høringssvar Dokument ID:

231 Til Børne- og Ungdomsudvalget 13. april 2018 Hørringssvar vedr. kvalitetsrapporten for dagtilbud i Frederikshavn Kommune Distriktsbestyrelsen for dagtilbudsdistrikt Øst har gennemgået og drøftet kvalitetsrapporten på møde d. 12. april 2018 og har flg. kommentarere. 1. Generelt er det svært som udeforstående at forholde sig til rapporten, da såvel prosadelen som grafer m.m. er meget indforstået, det ville have været godt med link til en uddybende forklaring på ord som Kvalid, skoleudsættelse, m.m.. Derudover er der manglende stringens i opbygningen af rapporten. Nogle steder bliver der konkluderet på tingene andre steder ikke, nogle steder i tabellerne står seneste år først, andre steder sidst. Det kan medføre at fokus bliver rettet mod opbygningen af rapporten i stedet for indholdsdelen og derved kan meget god viden gå tabt. Bestyrelsen tænker der mangler en afrunding på rapporten. Ordvalg bør vælges anderledes, neutral i sprogvalg (drengene klarer sig dårligere) uden at det defineres, eks. erstattes med scorer lavere/højere. Det er lidt misvisende at der i indledningen står, at der er taget udgangspunkt i en analytisk opdeling, kan der henvises til analyse eller kan det omformuleres/udelades. 2. Kunne det evt. være en idé med opdeling i sygefravær på henholdsvis institution og dagpleje, ligesom der er opdeling på uddannelsesniveau. Kan der evt. være en sammenhæng mellem sygefravær og uddannelsesniveau? 3. Bestyrelsen synes det er positivt at scoren generelt ligger højt, der er dog en lille forskel fra de fagprofessionelle og fra forældrene. 4. Bestyrelsen konstatere, at der iflg. rapporten er meget høj trivsel blandt børnene i distrikt Øst. 5. Dreng/pige, der er en kønsskævhed. Bestyrelsen vil være undersøgende på baggrunden for scoren i eget distrikt, dels ved at kigge på de enkelte institutioner. Arbejde på om der kan opstilles principper i forhold til arbejdet med drenge/piger. 1

232 Side2/2 6. Derudover vil bestyrelsen være undersøgende på hvordan spørgsmålene i Hjernen og hjertet er opbygget, spørges der fx mest til kompetencer som pigerne bestrider? 7. Bestyrelsen konstatere, at der scores relativt lavt (3,3) på Indendørsfaciliteter til ro og fred. Bestyrelsen vil være undersøgende på hvordan scoren ligger i eget distrikt, er der fx forskel på scoren mellem de enkelte afdelinger i distriktet. Er der evt. behov for at opstille principper i forhold til punktet. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Dagtilbudsdistrikt Øst 2

233 DAGTILBUDSDISTRIKT VEST Høringssvar vedr. Kvalitetsrapport april 2018 Hermed kommentar fra Distriktsbestyrelsen i Dagtilbudsdistrikt Vest. Generelt synes vi at rapporten er meget positiv. Vi havde en snak omkring hvornår og hvordan tallene i rapporten blev trukket. Rambøll har lavet nyt system i forhold til 0-2 års området, da man her skal vælge enten 2 år eller 3 år. Hvilken er den korrekte at tage inden opstart i børnehave? Vi finder der morsomt, at pigerne udvikler sig bedst, mens drengene trives bedst! 1. På listen over hvad det koster kommunerne at drive deres dagtilbud, ligger vi på den 7. billigste plads. Dette har en indvirkning på den kvalitet vi i dagtilbuddene kan levere for vores borgere. Det har en klar indflydelse på servicerammen og kvaliteten, da det betyder stillinger. 2. Udsagnet om at gode normeringer ikke nødvendigvis betyder høj kvalitet, vil vi gerne stille spørgsmålstegn ved. Selvfølgelig har normering en stor indvirkning på den kvalitet vi kan levere det har også en stor effekt på hvor stor fleksibilitet og rummelighed, vi kan have i hverdagen. 3. Det er svært at gennemskue hvordan normeringen er udregnet dette vil vi gerne have en uddybning af. 4. Dagtilbudsdistrikt Vest står listet til at have 47 fastansatte. Dette tal kan vi ikke få til at stemme, og vi ønsker også en uddybning af denne udregning. 5. Dagtilbudsdistrikt Vest har en meget høj fraværsprocent. Vores belastning ligger på langtidssygemeldinger dette er sygemeldinger pga. fysiske skader så som, operation, hjerneblødninger, kræft, hjerteproblemer, blodtryksproblemer osv., og er derfor ikke arbejdsmiljø relateret. Dette har dog en stor indvirkning på den kvalitet vi kan levere alle vores medarbejdere er pressede. Det skyldes egenbetaling fra ref. til faktisk udgift. Det betyder et stort pres på de langtidsraske. 3

234 DAGTILBUDSDISTRIKT VEST 6. I forhold til at gøre børnene psykiske robuste dykker vi lidt i vores score. Vi tænker at dette muligvis kan hænge sammen med normeringen. Dertil opleves at forældre i dag har en tendens til at hjælpe/nurse deres børn i for høj en grad, og derved sørger for at fjerne mange udfordringer for børnene. Derudover kan det tænkes at der i stigende grad stilles større og større krav til børnenes færdigheder, og at dette kan være svært at håndtere. 7. I forhold til resultaterne for Dagtilbudsdistrikt Vest sammenholdt med kommunale tal, kan den lave score skyldes den store belastning der er på personalet grundet sygdom. Derudover har vi en stor andel af 2-sprogede børn med anden etnisk baggrund samt ekstra ressourcetunge børn. Dog ses det, at selvom der er lavere sociale kompetencer, går det ikke ud over børnenes trivsel. 8. I forhold til forældrenes og pædagogernes vurdering af resultater for Dagtilbudsdistrikt Vest tænker vi at grunden til at pædagogerne scorer sig selv lavere, er at de måske kan være mere fagligt kritiske. Forældrene oplever og ser muligvis også deres børn i en anden sammenhæng. Spørgsmålet er den optik vi anskuer med. 9. Vores resultat for, når man er på vej fra dagpleje/vuggestue til børnehave er gået tilbage. Dette kan skyldes at vi er blevet færre. 10. I forhold til resultaterne for Dagplejen vurderet af forældre og dagpleje, scorer pædagogerne børnene højere end forældrene gør. Dette kan muligvis skyldes at normeringen er anderles. Måske kan det også skyldes at forældrene til denne aldersgruppe ikke har de samme/så mange aktiviteter sammen med deres børn, som ved de lidt ældre børn. En årsag kunne også være at forældrene holder sig lidt tilbage med deres score, da de ikke vil gøre deres børn for gode På bestyrelsens vegne Thomas Precht Leverson og Karin Holm Hansen Formand distriktsleder 4

235 Til Børne- og Ungdomsudvalget via Center for Børn og Skole att. pædagogisk konsulent Rasmus Vangsted Holm Sættravej, Sæby den 24. april 2018 Høringssvar vedr. kvalitetsrapporten dagtilbud 2018 Høringssvar fra Distriktsbestyrelsen for Dagtilbudsdistrikt Syd tager udgangspunkt i kvalitetsrapport vedr. Dagtilbudsdistrikt Syd samt kvalitetsrapport vedr. Dagplejen Distriktsbestyrelsen ser, at for at forstå kvalitetsrapporten er det nødvendigt at kende spørgsmål og vejledning, der danner baggrund for svarene i kvalitetsrapporten. Eksempelvist ved profilen krop og bevægelse samt ved profilen natur og naturfænomener m.fl. er det nødvendigt at kende spørgsmålene for at kunne tolke figurerne i rapporterne korrekt. Derudover tænker bestyrelsen, at det er vigtigt, at forældre får udleveret spørgsmål, når deres barn begynder i dagtilbud, så forældre har mulighed for at reflektere løbende over spørgsmålene og ikke kun i ugen op til eks. dialogen omkring barn på vej mod børnehave. Venlig hilsen Distriktsbestyrelsen Dagtilbudsdistrikt Syd pbv. Peter Christensen formand 5

236 Skagen den 20. april Hørringssvar i forbindelse med udsendte materiale vedr. kvalitetsrapport. Distrikt Nord Dagtilbud Bestyrelse har vent det udsendte materiale, og finder som udgangspunkt materialet godt. Dog er der et par kommentarer i forhold til det udsendte: Opsummering på de samlede resultater (afsnit 2): Når man sammenligner noget med andet, kan man jo altid vælge det man vil holde sig op imod. I sammenligningen i kvalitetsrapporten er der taget udgangspunkt i forhold til omkringliggende kommuner som for så vidt kan være ok. Vi kunne blot godt tænke os, at gøre opmærksom på at hvis man tager udgangspunkt i KORA (Det nationale institut for kommuners og regioners analyse og forskning) landsgennemsnit, ser tallene måske ikke så gode ud som når der skrives normeringerne i Frederikshavn kommune overordnet set ligger på niveau med sammenlignelige kommuner.. I forhold til KORA: Frederikshavn kommune har et normeringsindeks på 85,7. Det betyder, at kommunens personalenormering i institutionerne ligger 14,3 % under gennemsnitskommunen Til Frederikshavn kommunes fordel, viser samme undersøgelse hos KORA: I Frederikshavn Kommune er 62,7 procent af personalet i daginstitutionerne uddannede pædagoger. Tallet ligger 3,4 procentpoint over gennemsnitskommunen Vi har blot taget det med for at vise, at tal er relative, men finder ikke de tal der bliver brugt i kvalitetsrapporten forkerte at bruge. Når vi isolerede ser på Distrikt Nord Dagtilbud Dialogprofil, har vi lidt kommentarer: Selvom det ikke er de store udsving der er, er vi ikke i tvivl om at den lille stigning omkring Generel trivsel har sit udgangspunkt i at der er arbejdet med mobning som indsatsområde i 2017, hvilket fortsættes i Ligeledes er det kendetegnende at der hvor vi kan sammenligne årstal (2015,16,17) igen uden de store udsving, at de indsatsområder vi pågældende år har sat os for at arbejde med, har givet positivt resultat. Dette indikerer for bestyrelsen, at vi skal have øje for hvilke indsatsområder vi tager fat på, og kigger vi Figur 1.4 og Figur 1.6 er der ikke tvivl om, at vi skal være opmærksomme på og sætte handling på alsidig personlig udvikling. Sidst men ikke mindst er det til stadighed utroligt vigtigt at vi har øje for den forskel (som også fremkommer i fremsendte hørringsmateriale) der er på pige/dreng, et område som vi i bestyrelsen, tager hul på i efteråret Med venlig hilsen Pbv. John Høst Sørensen Distriktsleder 6

237 7

238 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: BUU samlede bemærkninger budgetopfølgning.docx BUU samlede bemærkninger budgetopfølgning Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Budgetopfølgning 2018 på området Børn, Skole, Familie og CUKs/Dokumenter Budgetopfølgning pr på Børne- og Ungdomsudvalgets område Dagsordenspunkt nr 6 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

239

240 EMN DOK ID /Jens Christian Knudsen Børne- og Ungdomsudvalget Budgetopfølgning pr

241 Børne- og Ungdomsudvalgets budgetopfølgning pr Indledning 2. Konklusion på budgetopfølgningen 3. Udvikling i 2018 vist på hovedområder 4. Sammenfatninger for centre 5. Oversigt over låste bankbøger 6. Sammenfatning for Anlæg 7. Bevillingsændringer 8. Prognoser 9. Nøgletal 1. Indledning De budgetansvarlige har sammen med Økonomiafdelingen gennemgået budget og hidtidigt forbrug, samt mængder/aktiviteter og andre budgetforudsætninger. På dette grundlag er der udarbejdet en redegørelse for de væsentligste afvigelser fra forventet regnskab til det korrigerede budget. Materialet omfatter således ikke en fuldstændig beskrivelse af udvalgets omkostningssteder, men kun de omkostningssteder, hvor der er udsigt til væsentlige afvigelser, eller hvor andre særlige forhold er registreret. 2. Konklusion på budgetopfølgningen Årets resultat ekskl. bankbøger viser et forventet merforbrug på 14,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Bankbøgerne udgør et overført merforbrug på 1,5 mio. kr. Årets forventede resultat inkl. bankbøger viser et merforbrug på 15,7 mio. kr. I Center for Familie forventes et merforbrug på 7,4 mio. kr. Merforbruget skyldes ekstraordinære udgifter i slutningen af 2017, som har afsmittende helårs effekt i Herudover har det vist sig, at mindre indgribende foranstaltninger har behov for mere indgribende foranstaltninger. Endelig skal der returneres 0,5 mio. kr. vedr. for meget hjemtaget refusion vedr. flygtninge regnskab I Center for Børn og Skole forventes et merforbrug på 7,4 mio. kr. Skoledelen forventer et merforbrug på 7,2 mio. kr., som primært skyldes omkostninger på 5,9 mio. kr. til personaletilpasning til bl.a. feriepenge og løn i opsigelsesperioden, samt udgifter til flere elever visiteret til specialklasser. Merforbruget på 0,2 mio. kr. på dagtilbudsdelen skyldes en tilgang på 60 børn på 0 2 års området end normeret, hvilket resulterer i en reduktion i budgettildelingen pr. barn for at overholde den tildelte budgetramme. Center for Ungdomsskole, Klubber og SSP forventes at gå i balance. Direktørens område forventer et mindre forbrug på 0,6 mio. kr. Det forventede regnskab på anlægsområdet er 6,3 mio. kr. Korrigeret budget udgør 6,4 mio. kr. Sammenholdt med det forventede regnskab vil området komme ud med et mindre forbrug på 0,2 mio. kr. Økonomiudvalget har besluttet, at kommunen følger KL s skøn for fremskrivninger på priser og lønninger (også kaldet PL). For indeværende år er der sket en fremskrivning fra 2017 til 2018 på 1,52 % på budgettet for løn. En foreløbig udmelding fra KL tyder på en faktisk lønfremskrivning på 1,31 % i I budgetopfølgningen pr. 30. april 2018 har Frederikshavn Kommune indarbejdet en lønfremskrivning på 1,52 % i det forventede forbrug for at undgå at vise et mindre forbrug, som ikke realiseres, når lønbudgettet sandsynligvis reduceres, når KL s skøn for lønudviklingen i 2018 kommer i forbindelse med årets økonomiaftale i juni måned. Den forventede afvigelse er hermed udgiftsneutral ved ændring af fremskrivningen. 2

242 3. Udvikling v ist på hovedområder DRIFT nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindre udgift Oprindelig Korrigeret Forventet Forventet Forventet budget budget regnskab regnskab afvigelse pr. 30/4 pr. 31/8 pr. 30/4 3-2 Center for Familie Center for Børn og Skole Center for Ungdomsskole, Klubber og SSP Direktørens område I alt inkl overførte frigivne beløb Bankbøger Fordeling af udgifterne 3-2 Indenfor ØKD-reglerne Udenfor ØKD-reglerne Drift i alt - inkl. bankbøger ANLÆG nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindre udgift Oprindeligt Korrigeret Disponibel Forventet Forventet Forventet budget budget Ramme regnskab pr. regnskab afvigelse 30/4 pr. 31/8 30/ Anlæg I forhold til udvalgets disponible ramme for anlæg er der tale om en forventet mindre udgift på 0,2 mio. kr. Forventede mer-/mindre forbrug på drift og anlæg (- angiver mindreforbrug) Center for Familie Center for Børn og Skole Center for Ungdomsskole, Klubber og SSP Direktørens område Anlæg

243 4. Sammenfatning for Centre Center for Familie nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindre udgift Oprindelig Korrigeret Forventet Forventet Forventet budget budget regnskab regnskab afvigelse pr. 30/4 pr. 31/8 30/4 3-2 BBO Nord Syd / Øst Vest incl. PPR Udførere I alt inkl overførte frigivne beløb Bæredygtigt Børneområde Nord Syd / Øst Vest incl. PPR forventer et merforbrug på 8,4 mio. kr. Udførere, som består af Familiehuset, Bo-hjemmestøtte/SKP, Døgncenter, Skansen og Krisecenter forventer samlet et mindre forbrug på -1,0 mio. kr. Samlet resultat for Center for Familie er et forventet merforbrug på 7,4 mio. kr. Alle kendte tilgange og afgange på anbringelses- samt aflastningsområdet er indregnet i forventet regnskab. Der udover er der medtaget et matematisk beregnet beløb på forventet udgift til ikke kendte tilgange/afgange for perioden 1. maj til 31. december Med afsæt i den revideret handleplan, er der iværksat en række investeringsprojekter, der over tid skal være med til at sikre centres budgetoverholdelse samt give mulighed for overførsel af økonomi til forebyggende tiltag inden for almenområdet. Ifølge handleplanen er antallet af anbringeler faldende, men der ses en tildens til, at gennemsnitsprisen på anbringelseområdet er stigende, På forebyggelsesområdet ses der ud over investeringsprojekterne en stigning i forventet forbrug. Derud over er der en stigning i forbrug på private opholdssteder, hvilket skal ses i sammenhæng med en nednormering af pladser på Frederikshavn Døgncenter. I slutningen af 2017 blev Center for Familie udfordret af ekstraordinære udgifter, hvor prognoserne ikke var dækkende. Disse udgifter har afsmittende effekt her i 2018 og er medvirkende til det forventet merforbrug. På BUU mødet i januar, blev udvalget orienteret om følgende: Akut anbringelse foranlediget af politimæssig sigtelse Akut anbringelse på sikret institution med baggrund i voldsomt misbrug samt personfarlig kriminalitet. (Besluttet i Børne- og Ungeudvalget) Akut anbringelse på særligt skærmet institution med baggrund i misbrug, kriminalitet og psykiatriske udfordringer. (Besluttet i Børne- og Ungeudvalget) Refusionsudfordringer i forbindelse med tilflyttede borgere med småbørn, hvis sundhed og trivseler alvorligt truet. Unges brug af euforiserende stoffer samt alkohol fører til et akut pres på Bo-Hjemme og Støtte-Kontakt området, med yderligere akut opnormering til følge. Her ud over har det vist sig, at mindre indgribende foranstaltninger har behov for mere indgribende foranstaltninger. Endelig har der ved revidering af regnskab 2017 vist sig, at der er hjemtaget 0,5 mio. kr. for meget i refusion vedr. 100% refusion af flygtninge udgifter. Dette beløb skal returneres i budget

244 Center for Børn og Skole Børn nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindre udgift Oprindelig Korrigeret Forventet Forventet Forventet budget budget regnskab regnskab afvigelse pr. 30/4 pr. 31/8 pr. 30/4 3-2 Dagtilbud Fælles konti Dagtilbudsdistrikt Nord Dagtilbudsdistrikt Øst Dagtilbudsdistrikt Vest Dagtilbudsdistrikt Syd Selvejende daginstitutioner Sum Dagtilbud Center for Børn og Skole (børn) forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr. Centerchefens fælleskonto forventer et mindre forbrug på 0,6 mio. kr., heraf er 1,5 mio. kr. fordelt på pædagogisk assistent elever, antallet af elever er faldet fra 15 til 6 elever. Merforbrug på regulering af antallet af børn på 1,8 mio. kr. skyldes, at der passes ca. 43 børn mere end forventet, fordelt på en tilgang på 60 børn i 0 2 års alderen og en nedgang på 17 børn i 3 5 års alderen. Der forventes et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. på den fælles dagpleje indkøbsdel og udgiften til legestuer. Der forventes et mindre forbrug på løn på 0,2 mio. kr. som skyldes udskiftning i personalegruppen. For at overholde dagtilbudsområdets budgetramme for 2018 har den øget tilgang af børn i forhold til den budgetlagte normering betydet en nedsættelse af indekseringstaksten pr. barn. Udgifter til løn til det pædagogiske personale, afdelingsledere, køkkenpersonale samt børnerelaterede udgifter er indregnet i en indekseringstakst pr. barn, så når indekseringstaksten på institutionsområdet nedsættes har det en effekt på serviceniveauet. Dagtilbudsdistrikt Nord forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr., som skyldes en tilpasning af budgettet på baggrund af nedsættelse af indekseringstaksten pr. barn. Dagtilbudsdistrikt Øst forventer et merforbrug på 0,1 mio. kr., som primært skyldes en tilpasning af budgettet på baggrund af nedsættelse af indekseringstaksten pr. barn. Merudgifter ved nedlukning af Asylcentret med udgangen af maj 2018 er indarbejdet med fuld finansiering fra Vesthimmerlands Asylcenter. Dagtilbudsdistrikt Vest forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr., som skyldes en tilpasning af budgettet på baggrund af nedsættelse af indekseringstaksten pr. barn. Dagtilbudsdistrikt Syd forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr., som primært skyldes en tilpasning af budgettet på baggrund af nedsættelse af indekseringstaksten pr. barn. Selvejende daginstitutioner forventer samlet set at balancere. Skole nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindre udgift Oprindelig Korrigeret Forventet Forventet Forventet budget budget regnskab regnskab afvigelse pr. 30/4 pr. 31/8 pr. 30/4 Skole 3-2 Fælles konti inkl. modtagecenter Skoledistrikt Nord Skoledistrikt Syd Skoledistrikt Vest Skoledistrikt Øst I alt inkl overførte frigivne beløb

245 Fælles konti forventer et mindre forbrug på 0,1 mio. kr., og Modtagecenteret forventer at balancere. De fire skoledistrikter forventer et merforbrug på 7,2 mio. kr. fordelt således: Skoledistrikt Nord forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr. Skoledistrikt Syd forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr. Skoledistrikt Vest forventer et merforbrug på 3,1 mio. kr. Skoledistrikt Øst forventer et merforbrug på 3,0 mio. kr. Skoledistrikt Nord forventer et merforbrug på 0,4 mio. kr., som primært skyldes et merforbrug til eksklusion til specialklasser på 0,1 mio. kr., afregning af feriepenge og løn mv. på 0,2 mio samt forventet underskud i skoleboden på 0,1 mio. kr. I merforbruget er indarbejdet en forventet indtægt på 1,3 mio. kr. fra fra en pulje i Undervisningsministieret til løft af fagligt svage elever i 9. klasse ved Skagen Skoleafdeling vedrørende Skoleår 2017/2018. Merudgifter ved nedlukning af asyl ved udgangen af maj måned er indarbejdet som fuld finansieret af Vesthimmerlands Asylscenter. Specialklassen og SFOen forventer at balancere. Skoledistrikt syd forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr., som primært skyldes yderligere udgifter ved personaletilpasning til feriekort, løn i fratrædelsesperioden mv. og merforbrug til eksklusion til specialklasser på 0,5 mio. kr. Specialklassen og SFOen forventer at balancere. Skoledistrikt Vest forventer et merforbrug på 3,1 mio. kr., som primært skyldes udgifter til eksklusion til specialklasser i budget 2018, udgifter ved personaletilpasning til feriekort mv. og refusion til personale på barsel, som først afregnes i SFOen forventer at balancere. Heldagsskoleafdelingen forventer et merforbrug på 0,2 mio kr., som primært skyldes udgifter ved personaletilpasning til feriekort og løn i fratrædelsesperioden mv. Skoledistrikt Øst forventer et merforbrug på 3,0 mio. kr., som primært skyldes udgifter ved personaletilpasning til feriekort, løn i fratrædelsesperioden mv. både i almen- og specialområdet samt 0,1 mio. kr. til yderligere eksklusion til specialklasser. SFOen forventer at balancere. Specialklasserne indgår i forventet merforbrug med 0,2 mio. kr. fordelt således: Svær generel indlæring + 0,2 mio. kr. Strukturklasser + 0,4 mio. kr. Autister - 0,4 mio. kr. Kontaktklasser - 0,4 mio. kr. I alt merforbrug - 0,2 mio. kr. 6

246 Center for Ungdomsskole, Klubber og SSP nettobeløb vist i kr. Oprindelig Korrigeret Forventet Forventet Forventet - angiver indtægt/mindre udgift budget budget regnskab regnskab afvigelse pr. 30/4 pr. 31/8 pr. 30/4 3-2 Ungdomsskole og 10. klassecenter Fritidscentret HotSpot, Fr.havn Fritidscentret Hans Åbelsvej, Sæby Ungdomshuset Sct. Laurentii, Skagen Fællesomr. Fritidscentre og aftenklubber I alt inkl overførte frigivne beløb Fællesområdet Fritidscentre og aftenklubber forventer et mindre forbrug på 0,3 mio. kr. 3. klassebørn i Fritidscentrene forventer et merforbrug på 0,1 mio. kr. efter der ved budgetforlig 2018 blev tilført 1,4 mio. kr. vedrørende Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning, om omlægning af tilbud inden for Børne- og Ungeområdet ved at 3. klasse børnene i Skagen, Frederikshvn og Sæby fik mulighed for at benytte fritidstilbud i fritidscentrene. Fællesområdet for fritidstilbud for børn fra klasse, forventer et mindre forbrug på 0,4 mio. kr. Det skyldes primært, at der modtages mere i betaling vedrørende børn fra andre kommuner på 0,2 mio. kr. end budgetteret. Ungdomsskole og 10. klassecenter forventer et merforbrug på 0,3 mio. kr., der primært vedr. 10. klassecenter, der får en mindre elevtilgang pr. 1/ end forventet i budgettet. Direktørens område nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindre udgift Oprindelig Korrigeret Forventet Forventet Forventet budget budget regnskab regnskab afvigelse pr. 30/4 pr. 31/8 pr. 30/4 3-2 Pulje til opfølgning på BBO Digitalisering Direktørens pulje I alt inkl overførte frigivne beløb

247 5. Oversigt saldi bankbøger nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindre udgift Bankbog Familie Center for Familie Fonden Gården -422 Dagtilbud Afdelingschefens område -195 Den Lille Børnehave -127 Dagtilbudsområde Østervrå -7 Dagtilbudsdistrikt Nord 400 Dagtilbudsdistrikt Øst Dagtilbudsdistrikt Vest 400 Dagtilbudsdistrikt Syd 237 Skole -98 Skoledistrikt Nord Skoledistrikt Øst 400 Skoledistrikt Vest 214 Skoledistrikt Syd 288 Center for Ungdomsskole, Klubber og SSP Fælles ungdom Ungdomshuset Sct. Laurentius -281 Fritidscentret Hans Aabelsvej -666 Hotspot -81 SSP -2 Bankbøger i alt I forbindelse med behandlingen af regnskab 2017, godkendte byrådet at Børne- og Ungdomsudvalgets netto gæld på 5,3 mio. kr. blev nulstillet og dermed ikke overført til Restsaldoen fremkommer ved at der er frigivet 1,5 mio. kr. direkte til drift vedr. projekter med ekstern finansiering (drift af asyl samt midler fra Undervisningsministeriet). 6. Sammenfatning for anlæg nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindre udgift Oprindeligt Korrigeret Disponibel Forventet Forventet budget budget Ramme regnskab afvigelse pr. 30/4 pr. 30/4 5 2 Skole Digitalisering af skoleområdet Dagtilbud Udvikling af den digitale daginstitution Adm. af anlægsprojekt - daginst. omr I alt Anlægsrammen viser samlet set et mindre forbrug på 0,2 mio. kr., hvilket primært skyldes et mindre forbrug på 0,2 mio. kr. på dagtilbudsområdet som kan henføres til administration af anlægsprojekt. 8

248 7. Bevillingsændringer nettobeløb vist i kr. - angiver indtægt/mindreudgift Beløb Oprindelig ramme Ændring vedr. flytning af 10. klasse 420 Intern finasiering 51 ØKD frigivet beløb ØKD bankbøger ØKD nedskrivning af bankbøger med nettogæld Flytning af vedligeholdelsesudgifter vedr. OPS-kontrakt til anlæg Overførselsudgifter på familieområdet flyttet til serviceudgifter Sparede energiudgifter Gårdbovej 1 og Aalbæk skole 40 Finansiering af hjemmesideredaktører -94 Korrigeret budget pr. 30/

249 8. Prognoser Gnsm. antal børn i dagtilbud pr. kvartal Dagpleje Vuggestue Børnehave Specialgr. Pasning egne børn Privat pasning Privat institution kvartal 3. kvartal 2. kvartal 1. kvartal 10

250 Antal børn SFO Perioden 1/1-31/12 Distrikterne totalt Gens. Normering Jan-juli Gens. Indmeldte Jan - juli Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Gens. Normering Aug - dec. Gens. Indmeldte Aug - dec Aug Sept. Okt. Nov. Dec. Årssnit normering Årssnit Indmeldte SFO I SFO II Specialbørn SFO aften Total Distrikterne Børnetal for 2018: Januar - april er udtræk fra IST Maj - december er børnetal fra 2017 Antal børn Fritidscentre Perioden 1/1-31/12 Kommunen totalt norm Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug Sept. Okt. Nov. Dec. årssnit Klubbørn eftermiddag Specialbørn Klubbørn inkl. specialbør n Solsikken Klubbørn 3. klasse Totalt fritidsklubber Børnetal for 2018: Januar - april er udtræk fra IST Maj - december er børnetal fra

251 9. Nøgletal Nøgletal til budgetopfølgning Center for Familie budget 2018 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt- 17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 Anbringelsesområdet: Antal helårs anbringelser 218,1 222,3 220,0 218,6 219,5 221,3 219,8 218,7 211,9 210,9 208,1 208,4 Alternativer til anbringelse: Projekt Skagen: Antal f amilier Antal unge Kontakt me d søskende Bo-hjemme støtte: Antal unge heraf kontakt med f orældre/søske Antal unge på venteliste heraf på eksterne opholdssteder Skansen: Antal f amilier Antal voksne Antal børn Sagstal: Distrikterne og Handicap Gennemsnits antal pr. rådgivere 41,39 41,03 41,68 41,40 38,43 40,61 39,96 40,04 43,14 42,26 37,59 36,71 Forandring i fællesskab (Syd) Gennensnits antal (Syd) 25,30 27,43 29,52 28,61 28,50 30,09 27,33 28,25 27,50 Underretninger: Antal heraf eksisterende sager

252 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: 1 Oversigt over budgetforslag 2019 BUU området.pdf 1 Oversigt over budgetforslag 2019 BUU området Dokument ID: Placering: Emnesager/Budgetlægning 2019 for Direktørområdet Børn og Kultur/Dokumenter Dagsordens titel Budget 2019 Dagsordenspunkt nr 7 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 11

253 Administrative forslag til reduktioner i 2019 til behandling i MED BUU området Nr. Overskrift Beløb 2019 i 1000 kr. Center for Børn og Skole Dagtilbud - reduktionskrav Beløb 2020 i 1000 kr. Dok.id D1 Omlægning af specialtilbud fra SL 32 til DL D2 Rammebesparelse støtte-ressource pædagoger D3 Nedsat indekseringsbeløb D4 Opstart i Børnehave ved 2 år og 10 mdr D5 Rammebesparelse på administration - dagtilbud D6 Nedlæggelse af dagpleje i landdistrikter Samlet idekatalog dagtilbud DokId: Center for Børn og Skole Skole - reduktionskrav 0 S1 Ændring i SFO 1 takst S2 Nedlægge mobil familieklasse S3 Omlægge belønning til skolepatruljer S4 Rammebesparelse på administration skole S5 Tilflytterpuljen reduceres Samlet idekatalog skole Center for Familie besparelseskrav - reduktionskrav F1 Nedjustering af besparelse jf. revideret handleplan F2 Ændret serviceniveau Familiehuset F3 Ændret serviceniveau Døgncentret F4 Ændret serviceniveau PPR funktioner Samlet idekatalog Familie Center for Ungdomsskole, -klubber og SSP-reduktionskrav 362 C1 Rammereduktion på specialtilbud ( 36 tilbud) C2 Reduceret åbningstid Fritidstilbud C3 Rammereduktion SSP/Gadeteam Samlet idekatalog CUKS Fælles udfordringer ( jf. direktør puljer mm.) - reduktionskrav T1 Nedsættelse i udgift til SLA 1% T2 Besparelse på midler til evaluering af BBO Samlet idekatalog Fælles udfordringer Samlet reduktionskrav Samlet idekatalog i alt BUU

254 Relateret document 2/11 Dokument Navn: 2 Idekatalog 2019 Dagtilbud.pdf Dokument Titel: 2 Idekatalog 2019 Dagtilbud Dokument ID:

255 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og Ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole D1 - Omlægning af specialtilbud efter serviceloven 32 til tilbud efter dagtilbudslovens 4 med henblik på ligestillet forældrebetaling 2. RESUMÈ: Børn med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne tilbydes i Frederikshavn Kommune plads på et tilbud efter Servicelovens 32. Omlægning af tilbuddet til 4 efter dagtilbudsloven vil ligestille forældre i forhold til forældrebetalingen, således forældre til børn, der for nuværende er visiteret til tilbud efter serviceloven 32, vil skulle afholde den samme forældrebetaling som forældre til børn i dagtilbud efter dagtilbudsloven. Forslaget kræver en omlægning af Frederikshavn Kommunes specialtilbud efter Servicelovens 32 til tilbud efter Dagtilbudsloven BESKRIVELSE: En kommune har ikke pligt til at oprette og drive dagtilbud efter serviceloven 32, og mange kommuner har ikke tilbud efter serviceloven 32, men der skal forefindes tilbud om støtte til børn med nedsat funktionsniveau. Dette tilbud kan gives inden for rammerne af tilbud oprettet efter dagtilbudslovens 4. Når børn visiteres til et tilbud efter serviceloven 32 er det ikke muligt at opkræve forældrebetaling jf. serviceloven 32, stk. 5 samt vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier stk Visitation af børn med særlige behov til tilbud oprettet efter dagtilbudslovens 4 gør det muligt at opkræve forældrebetaling efter dagtilbudslovens 31, 32, 33 og 34. Konkret foreslås derfor omlægning fra tilbud oprettet efter serviceloven 32 til tilbud oprettet efter dagtilbudsloven 4. Omlægningen vil betyde re-visitation af hvert enkelt barn i tilbud oprettet efter serviceloven 32 til tilbud oprettet efter dagtilbudsloven 4 (jf. ombudsmandens udtalelse af 1. juni 2015 Uklar lovgivning på området for specialbørnehaver ). Der er i 2018 visiteret 12 børn til et 32 tilbud i Frederikshavn Kommune. Taksten for en børnehaveplads er i kr. pr. mdr. Taksten for en børnehaveplads kan på baggrund af besparelser falde i de kommende år. Der gøres opmærksom på, at der vil være øget udgifter til behandlingsmæssige friplads, økonomisk friplads og søskendetilskud. Forslaget involverer ikke serviceforringelser, men omhandler udelukkende øget indtjening på grund af forældrebetaling. Det forudsættes at udgifter til kørsel er uændrede og at budgettet følger udgiftshaver. ØKONOMI (i kr.) Minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN-SAG Dok.nr

256 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og Ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole D2 - Rammebesparelse på støtteressource pædagogisk bistand på 0 6 års området 2. RESUMÈ: Støtteressourceteamet for 0 6 årige anvendes til støtte til børn, der i kortere eller længere perioder har behov for en særlig indsats for at kunne trives, udvikles og lære. Støtten gives til barnet i det enkelte dagtilbud. Midlerne til støtteressource er pr. april 2018 delt ud til de enkelte distrikter samt de selvejende daginstitutioner efter antallet af børn. Det er et krav i dagtilbudsloven, at kommunen tilbyder denne form for støtte, men der er intet krav om støttens omfang. Den økonomiske ramme for støtteressourceteamet udgør 9,6 mio. kr. 3. BESKRIVELSE: Der foreslås en rammebesparelse på 0,3 mio. kr. på støtteressourceteamet. Rammebesparelsen betyder, at der vil være lidt længere ventetid på støtte til det enkelte barn eller at støtten gives i et mindre omfang end for nuværende. Der gøres opmærksom på at budgettet til støtteressourcepædagogisk bistand på 0 6 års området indgår i beregningen af forældrebetalingstaksten. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN-SAG dok.nr

257 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og Ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole D3 - Nedsættelse af indekseringsbeløb 2. RESUMÈ: Dagtilbudsdistrikterne og de selvejende daginstitutioner tildeles et indekseringsbeløb pr. barn. Beløbet pr. år er for 2018: Børnehavebarn kr. Vuggestuebarn kr. Indekseringsbeløbet dækker udgiften til det pædagogiske personale, køkkenpersonale, afdelingsledere, vikarudgifter og materialeudgifter. 3. BESKRIVELSE: Der foreslås en reduktion i indekseringsbeløbet på henholdsvis 500 kr. for et børnehavebarn og kr. for et vuggestuebarn. Forslagene til reduktion kan yderligere justeres. Reduktionen vil have den konsekvens, at daginstitutionernes personalenormeringer forringes og dermed også serviceniveauet i daginstitutionerne. I distrikterne med små enheder bliver det vanskeligere at opretholde alle tilbud i forhold til de nuværende åbningstider. Det kan være vanskeligt at gennemføre denne besparelse sammen med besparelsen tidligere opstart i børnehave. Besparelsen tager udgangspunkt i budgetnormeringen for 2018 for børnehavebørn (1.469) og vuggestuebørn (310) ØKONOMI (i kr.) Minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN-SAG dok.nr

258 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og Ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole D4 - Tidligere opstart i børnehave 2 år og 10 mdr. 2. RESUMÈ: Børnene starter i dag i børnehave, når de bliver 2 år og 11 måneder. Det er kommunen selv der bestemmer, hvilken alder børnene har ved start i børnehave. Landsgennemsnittet på børnehavestart er 2 år og 10 måneder. 3. BESKRIVELSE: Såfremt børnene starter tidligere i børnehave vil der opnås en besparelse, da vuggestuer og dagpleje er dyrere end børnehavepladser. En tidligere start i børnehave vil betyde, at en større andel af det pædagogiske personales tid vil gå med flere praktiske og fysiske opgaver, som er forbundet med mindre børn såsom bleskift, løft, middagslure og dermed give et pres på serviceniveauet. Besparelsen er mindre i 2019 end i overslagsårene, da der er indregnet udgifter forbundet med opsigelser. Det vil være vanskeligt at gennemføre denne besparelse sammen med nedsættelse af indekseringen, idet forslaget indebærer at flere yngre børn starter, hvilket betyder pres på personalenormeringen. Det er muligt at beslutte opstart også ved 2 år og 9 mdr. ØKONOMI (i kr.) Minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN-SAG Dok.nr

259 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og Ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole D5 - Rammebesparelse på indekseringsbeløbet med udmøntning i administration og administrationsudgifter - dagtilbud 2. RESUMÈ: Der foreslås en rammebesparelse på indekseringen med ønsket om fortrinsvist at udmønte rammebesparelsen via nedskæringer i de administrative udgifter. Den centrale del af administrationen bidrager til besparelsen. 3. BESKRIVELSE: Der foreslås en rammebesparelse på administration og administrationsudgifter på kr. Besparelsen fordeles forholdsmæssigt mellem Center for Børn & Skole og dagtilbudsdistrikterne efter budgetrammen. Besparelsen findes på skolerne i driftsbudgetter og løn til administrativt personale. ØKONOMI (i kr.) Minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN-SAG Dok.nr

260 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og Ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole D6 - Nedlæggelse af dagpleje i landdistrikterne 2. RESUMÈ: I Frederikshavn Kommune kan man som forældre til børn mellem 0 3 år vælge mellem følgende tilbud: - Dagpleje - Vuggestue - Privat pasning - Tilskud til pasning af egne børn Frederikshavn Kommunes dagpleje har en dækningsgrad på. Det vil sige, at der økonomisk er tildelt midler ud fra, at hver dagplejer året rundt har barn. Dagplejen har gennem mange år haft et merforbrug. Det er svært, særligt i landområderne, at opnå den ønskede dækningsgrad. 3. BESKRIVELSE: Det foreslås at dagpleje nedlægges i alle landdistrikter. Der er gennem de sidste år oprettet vuggestuepladser i vores institutioner i oplandet, så forældrene vil fremadrettet her kunne vælge mellem vuggestueplads eller privat pasning. Nedlægges dagpleje i landområderne, vil der kunne foretages en rammebesparelse på indekseringen på kr. Der er pt. ansat 6 afdelingsledere for dagpleje (fuldtidsstillinger). Hvis dagpleje reduceres via nedlæggelse af dagpleje i landdistrikterne, vil der fremadrettet skulle bruges 5 afdelingsledere. Det vil give en besparelse på kr. Der er i besparelse for 2019 taget højde for de omkostninger, der vil kunne være i forbindelse med evt. opsigelser. ØKONOMI (i kr.) Minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN-SAG dok.nr

261 Relateret document 3/11 Dokument Navn: Dokument Titel: 3 Idekatalog 2019 Skole.pdf 3 Idekatalog 2019 Skole Dokument ID:

262 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole S1 - Ændring i forældretakst på SFO 1 området 2. RESUMÈ: Forældrebetalingen udgør pt. 56,4 procent af Frederikshavn Kommunes udgifter på SFO området. Der er lovgivningsmæssigt ikke fastsat hvor mange procent af kommunes udgifter man må opkræve i forældrebetaling. I 2018 er morgentaksten på 415 kr., eftermiddagstaksten på kr. og heldagstaksten på kr. 3. BESKRIVELSE: Der foreslås en regulering af taksterne således, at taksterne stiger for både en morgenplads, eftermiddagsplads og en heldagsplads med henholdsvis 95 kr., 150 kr. og 245 kr. Dette vil betyde, at taksterne for en morgenplads i 2019 vil blive 510 kr. en eftermiddagsplads vil blive på kr. og en heldagsplads i 2019 vil blive på kr. Ved en øget forældrebetaling må det forventes en nedgang i antallet af indmeldte børn. Der er indregnet en forventet nedgang på 10 procent. For efterfølgende år vil der være et fald i børnetallet på 10 % på grund af forventet nedgang i befolkningstal og forventet øget tilgang til privatskoler. SFO 1 - Heldagstakst pr md. i 11 mdr. (budget 2018) Thisted Hjørring Jammerbugt Brønderslev ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN ID

263 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole S2 - Nedlæggelse af mobil familieklasse 2. RESUMÈ: Skoleområdet har et budget på kr. til drift af en mobil familieklasse. Den mobile familieklasse er et forebyggende tilbud, som blev sat i gang ved starten af skoleåret 2014/2015. At familieklassetilbuddet er mobilt betyder, at de enkelte forløb bliver placeret forskellige steder i kommunen, afhængig af hvor behovet er. Heldagsskolens afdelingsleder er ansvarlig for tilbuddet.. Den mobile familieklasse opstod i stedet for de tre familieklasser, der tidligere var i kommunen. 3. BESKRIVELSE: Den mobile familieklasse er et tilbud, der er med til at fremme inklusionen i folkeskolen og er et forebyggende tiltag i stedet for eventuelle videregående foranstaltninger. Det er frivilligt for forældre og børn at benytte tilbuddet. Målgruppen er familier med: - Børn i den skolepligtige alder - Børn, der er urolige - Børn, der har svært ved at indgå i fællesskaber - Børn, der har svært ved at koncentrere sig I familieklassen samarbejder forældre og familiearbejdere om at øge barnets trivsel. Der er ca familier tilknyttet den mobile familieklasse på et år. Familierne kommer fra skoleafdelinger i hele kommunen. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN ID

264 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole S3 - Omlægge skolepatruljens belønningstur 2. RESUMÈ: Børne- og ungdomsudvalget har vedtaget, at belønne skolepatruljearbejdet. Derfor får de elever, der har deltaget i skolepatruljearbejdet i to år, en skitur fra mandag til fredag. 3. BESKRIVELSE: Budgetrammet på den centrale konto dækker transport, mad, diæter, leje af hytter mv. Skolen har derudover nogle følgeudgifter i form af tid til de lærere der deltagere samt evt. vikarudgifter i forbindelse med deres fravær. Belønningen for arbejdet i skolepatruljen ændres til en tur i Fårup Sommerland, Bowlingtur mv. (Inspiration hentet fra andre nordjyske kommuner). På centerchefens fælles konto er afsat en ramme på kr., som et tilskud til delvis dækning af udgifter til bus, Stena Line og forplejning. Skolerne afholder udgifterne til vikardækning samt differencen mellem de faktiske udgifter og tilskuddet. I 2018 deltog 90 elever og 8 lærere fra Frederikshavn kommunale Skolevæsen. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN ID

265 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole S4 - Rammebesparelse på administration og administrationsudgifter 2. RESUMÈ: Der foreslås en rammebesparelse med ønsket om fortrinsvist at udmønte rammebesparelsen via nedskæringer i de administrative udgifter. Den centrale del af administrationen bidrager til besparelsen. 3. BESKRIVELSE: Der foreslås en rammebesparelse på administration og administrationsudgifterne på kr. Besparelsen fordeles forholdsmæssigt mellem Center for Børn & Skole og skolerne efter budgetrammen. Besparelsen findes på skolerne i driftsbudgetter og løn til administrativt personale. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN ID

266 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Børn og Skole S5 -Tilflytterpuljen reduceres 2. RESUMÈ: Heldagsskolen har en tilflytterpulje på 2 stillinger. Den ene stilling bruges på akutte problemstillinger omkring elever det være sig i form af særlige tilrettelagte undervisningstilbud eller lignende. Den anden stilling bruges på at medarbejdere fra heldagsskolen udfører observationer og giver sparring på almen området omkring elever eller elevgrupper, der er i mistrivsel. 3. BESKRIVELSE: Det foreslås, at puljen bespares med en halv stilling. Det vil betyde, at hjælpen på almen området bliver mindre. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN ID

267 Relateret document 4/11 Dokument Navn: Dokument Titel: 4 Idekatalog 2019 Familie.pdf 4 Idekatalog 2019 Familie Dokument ID:

268 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Familie F1 - Nedjustering af besparelse jf. revideret handleplan 2. RESUMÈ: I forbindelse med godkendelse af revideret handleplan for budgetoverholdelse er der indlagt en genereret besparelse på 1 mio. kr. i 2019 til understøttelse af indsatser i almenområdet. Med økonomiudvalgets beslutning om tilførsel af midler til Center for Familie i forbindelse med centrets handleplan for budgetoverholdelse i 2017, tilkendegav Økonomiudvalget, at en del af de tilførte midler skulle sikres anvendelse til forebyggende indsatser i almenområdet i takt med at behovet for længevarende og mere indgribende foranstaltninger mindskes. Der er derfor i handleplanen indarbejdet en besparelse på en mio. kr. i 2019, som er tiltænkt fremadrettede investeringer i forebyggende indsatser på almenområdet. 3. BESKRIVELSE: Den generede besparelse foreslås indarbejdet i Budget 2019 som en besparelse, og investering i almenområdet sker dermed ikke før Den akkumulerede besparelse, der skulle overgå til forebyggende indsatser på normalområdet nedskrives herefter med 1 mio. kr. fra 9 til 8 mio. kr. ved handleplanens udløb. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN-SAG dok.nr

269 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Familie F2 - Ændring af serviceniveau i Familiehuset 2. RESUMÈ: Frederikshavn kommune er forpligtet jf. Lov om Social Service til at tilbyde: forebyggende indsatser til børn, unge og familier herunder familierettede indsatser, netværks eller samtalegrupper indsatser der tidligt kan forebygge vanskeligheder i familien. foranstaltninger i form af praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet eller familiebehandling eller behandling af barnets/den unges problemer støttet eller overvåget samvær i forbindelse med anbringelse Det konkrete serviceniveau er kommunens egen beslutning. Lønudgiften udgør den primære del af Familiehusets budget (86%). Familiehusets budget er i ,4 mio. kr. 119 familier fik i 2017 et korterevarende forebyggende tilbud/tidlig indsats 70 familier fik foranstaltning efter børnefaglig undersøgelse 32 familier har støttet eller overvåget samvær En ændring af serviceniveau vil alene kunne indhentes ved reduktion af lønudgift til forebyggende indsatser. Ventetid er pt. mellem 1 og 5 måneder. 3. BESKRIVELSE: En besparelse på 0,4 mio. vil forøge ventetiden med 2-3 mdr. Øget ventetid kan betyde at barnets eller familiens vanskeligheder forværres og forældrenes motivation for at samarbejde om nødvendige ændringer kan gå tabt. Længere ventetid øger det mentale pres for medarbejdere. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN-SAG dok.nr

270 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Familie F3 - Tilpasning af serviceniveau på Døgncentret 2. RESUMÈ: Døgncentret er Frederikshavn Kommunes botilbud for børn/unge, som anbringes uden for hjemmet. Døgncentret er godkendt til 12 børn/unge i alderen år og er beliggende på Suensons vej i Frederikshavn. 3. BESKRIVELSE: Der arbejdes på tilpasning af behov for antallet af pladser samt tilpasning af indhold. Der foreslås en besparelse på 0,3 mio. kr. i forhold til aktiviteter, kørsel, uddannelse m.v. Besparelsen på antal af pladser er indregnet i revideret handleplan for budgetoverholdelse. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN-SAG dok.nr

271 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Familie F4 - Ændring af serviceniveau i PPR funktioner 2. RESUMÈ: Opgave: At yde konsultativ bistand ved institutions- og skolerådgivningsmøder i f.t. børn/unges udvikling og trivsel At deltage i det organiserede tværfaglige samarbejde omkring Familien i Centrum At understøtte en inkluderende praksis med henblik på at børn/unge forbliver en del af fællesskabet i deres nærmiljø samt støtte børn med særlige behov if. m. overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave, og børnehave til skole Småbørnsvejledning handicapområdet At udarbejde pædagogiske-psykologiske vurderinger (PPV) Taleundervisning/talepædagogisk bistand Visitation til dagtilbud og skole (særlige behov) Re-visitation specialområdet, ½ årlig på dagtilbud årlig på skoleområdet Lønudgiften udgør den primære del af PPR funktioners budget. Budget i 2019 er på 19,6 mio. kr. Det konkrete serviceniveau er kommunens egen beslutning. Gældende ventetid på Pædagogisk Psykologisk Vurdering(PPV): Psykologområdet: op til 9 mdr. Tale/høreområdet: op til 5 mdr. Ergo/fysioterapi området: op til 5 mdr. (børn under 1 år prioriteres først) 3. BESKRIVELSE: Ventetid på Pædagogisk Psykologisk Vurdering(PPV) udvides: Besparelse på kr. på psykologområdet svarer til at ventetiden udvides op til 12 mdr. Besparelse på kr. på tale/høreområdet svarer til at ventetiden udvides op til 7 mdr. Besparelse på kr. på læseområdet svarer til halvering af serviceniveau på skoleområdet (konsultativ bistand, faglig sparring i forhold til læsning og dysleksi) Skoleområdet har i eget regi på nuværende tidspunkt læsevejledere i hvert distrikt. Besparelse på kr. på Ergo/fysioterapiområdet ift. vedligeholdende træning svarer til ventetid på op til 12 mdr. En besparelse på 1 mio. kr. svarer til ca. 5% af PPR funktioners samlede nettoramme. Der skal ved udvælgelse af besparelse være opmærksomhed på at PPR funktionerne vedr. skolebetjening er nedreguleret med kr. jf. demografien. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter til til til til Driftsindtægter.. I alt til til til til EMN-SAG dok.nr

272 EMN-SAG dok.nr

273 Relateret document 5/11 Dokument Navn: Dokument Titel: 5 Idekatalog 2019 CUKS.pdf 5 Idekatalog 2019 CUKS Dokument ID:

274 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Ungdomsskole, klubber og SSP C1 - Rammereduktion på specialområdet inden for Fritidstilbud. ( 36) 2. RESUMÈ: Fritidscenterområdet har i dag specialbørn efter 36 i Oasen, Solsikken. Specialtilbuddene henvender sig henholdsvis til psykisk og psykisk handicappede børn og unge år, børn i ADHD klasser og børn med særlige behov. Der er tale om børn over 6 år svarende til de børn, der for nuværende modtager et 32 tilbud i aldersgruppen op til 6 år. Specialtilbuddene har en samlet ramme på 5,6 mio. kr. 3. BESKRIVELSE: Der foreslås en rammereduktion på kr. Konsekvensen ved en rammereduktion vil være et fald i serviceniveauet og muligheden for udvikling/mangfoldighed i tilbuddene. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN-SAG dok.nr

275 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Ungdomsskole, klubber og SSP C2 - Reduktion i åbningstid i Fritidstilbud 2. RESUMÈ: Da den nye skolereform trådte i kraft i 2014 fik børn og unge længere skoledage, og derfor reducerede man i fritidscentrenes ramme. Rammebesparelsen blev udmøntet i en senere åbningstid. Senere har skolerne fået mulighed for at tilrettelægge skema selv og har indført ex. to-lærer ordning, som betyder, at børn- og unge igen har tidligere fri for skole og derfor kommer tidligere i fritidscenter. På den baggrund tilførte Børne- og Ungdomsudvalget fritidscentrene i Sæby, Frederikshavn og Skagen kr. i budgetår 2018 og overslagsårene til en udvidet åbningstid på 37 min. Fritidscentrene gennemførte jf. regnskab 2017 den udvidede åbningstid i 2017 inden for den eksisterende ramme 3. BESKRIVELSE: Der kan gennemføres en rammebesparelse på kr. jf. ovenstående. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt EMN-SAG dok.nr

276 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Center for Ungdomsskole, klubber og SSP C3 - Rammebesparelse på SSP/Gadeteam Nord 2. RESUMÈ: Tilbage i 2016 opstod der uro i ungelivet i Frederikshavn by. Børne og Ungdomsudvalget igangsatte i samarbejde med administrationen Indsats Ungeliv og rammen i SSP blev tilført 0,5 mio. til opgaver som fx gadeteamsarbejde og lign. 3. BESKRIVELSE: De tilførte midler på 0,5 mio. kr. trækkes ud af rammen til SSP/Gadeteam. Konsekvensen af en besparelse af de 0,5 mio.kr. er, at der må prioriteres i opgaver i SSP/Gadeteam Nord. Det vil betyde mindre tilstedeværelse ved og på de områder, hvor de unge færdes, samt at der udvikles nye samarbejdsfora i forbindelse med gadeteam og socialpædagogik. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter I alt , EMN-SAG dok.nr

277 Relateret document 6/11 Dokument Navn: 6 Idekatalog 2019 Tvægående.pdf Dokument Titel: 6 Idekatalog 2019 Tvægående Dokument ID:

278 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Direktørens område T1 - Reduktion på SLA 2. RESUMÈ: Reduktion på 1% af SLA udgifterne på Børne- og Ungdomsudvalgets område. 3. BESKRIVELSE: I samarbejde med Ejendomscentret vurderes det, at udgifterne på SLA området kan nedjusteres med 0,3 mio. kr. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN-SAG dok.nr

279 IDÉKATALOG TIL BUDGET UDVALG: EMNE: Børne- og ungdomsdomsudvalget Direktørens område T2 - Besparelse af midler til evaluering af Bæredygtigt Børneområde 2. RESUMÈ: Ved budgetaftalen for blev der tilført 1,0 mio. kr. i forlængelse af Bæredygtigt Børneområde til evt. beslutninger og handlinger afledt af evalueringen. Beløbet er placeret under Direktørens område. 3. BESKRIVELSE: Budgetbeløbet vedr. evaluering af Bæredygtigt Børneområder foreslås som en finansiering til Børne og Ungdomsudvalget budgetudfordringer. 4. ØKONOMI (i kr.) minus = besparelse Driftsudgifter Driftsindtægter.. I alt EMN-SAG dok.nr

280 Relateret document 7/11 Dokument Navn: Dokument Titel: 7 Overordnede budgettilpasningsmuligheder BUU området.pdf 7 Overordnede budgettilpasningsmuligheder BUU området Dokument ID:

281 Notat Dato: 26. marts 2018 Budget 2019 Overordnede budgettilpasningsmuligheder Børne- og Ungdomsudvalgets område Økonomiudvalget har på mødet den 14. marts 2018 fremlagt forventede budgettilpasningsbehov for de enkelte udvalgs ressortområder og på Børne og Ungdomsudvalgets område fordeler beløbene sig med Center for Familie 2 mio. kr. Center for ungdomsskoler, -klubber og SSP 0,4 mio. kr. Center for Børn og Skole 2,4 mio. kr. Sagsnummer: EMN DokId: Forfatter: Dorthe Sevelsted Iversen Nedenfor gennemgås i overordnede linjer, hvorledes det vil være muligt at gennemføre budgettilpasninger generelt inden for fagområderne med henblik på, at udvalget sætter retning i forhold til, hvilke områder udvalget ønsker at se beregnede forslag, der også kan fremlægges for MED udvalgene i budgetprocessen, som aftalt i Hoved MED og MED rammeaftalen. Mulighederne for budgettilpasningerne beskrives herunder for de enkelte områder, men der vil jf. strategien og organiseringen i bæredygtige børneområder være afsmittende virkning mellem områderne ved valg af budgettilpasninger. Center for Familie: Center for families budget er fordelt mellem Sundhedsudvalget (tandpleje og sundhedspleje) og Børne- Ungdomsudvalget. På Børne- og Ungdomsudvalgets område er udgifterne fordelt på konto 6, underlagt økonomiudvalget, og konto 5. Administration og Socialrådgivere på myndighedsområdet hører til konto 6 og kan dermed ikke bidrage til budgettilpasninger i Børne- og Ungdomsudvalgets område med mindre dette særskilt aftales med økonomiudvalget. To tredjedele af Center for Families budget på Børne- og Ungdomsudvalgets område er knyttet op på udgifter til eksisterende anbringelser og foranstaltninger, og vil derfor først på sigt kunne bidrage til reduktionskravene. Resten af budgettet kan i forskellig grad bidrage til budgettilpasninger ved ændringer i serviceniveauet på leverandørområdet over for borgerne. Budgetlægningen i Center for Familie skal ses i sammenhæng med den reviderede handleplan for budgetoverholdelse, som indeholder reduktioner og investeringer inden for en 6 årig periode frem mod 2023, og som Børne- og Ungdomsudvalget godkendte foråret Investeringsplan Som alternativ til nedskæringer på leverandørområdet kan der iværksættes en investeringsstrategi (lignende den centret i øjeblikket finansierer via den reviderede handleplan: Forandring i Fællesskab.)

282 En investeringsstrategi består af tilførsel af midler til socialrådgivere i myndighedsområdet til yderligere forebyggende, tidlig og vedvarende forløb med familierne forud for foranstaltninger og anbringelser. Dette vil over årene betyde mindre indgribende færre foranstaltninger og anbringelser. Side2/4 I den godkendte handleplan er der budgetteret med overførsel af midler til normalområdet fra Denne overførsel kan undlades. I overensstemmelse med Center for Families vision og strategi, der er godkendt if. med handleplanen, kan en udvidelse af ydelserne i Skansen og Bo Hjemme Støtte på Ørnevej bidrage til yderligere nedbringelse af centrets udgiftsniveau. Ændring af serviceniveau på leverandørområder: Leverandørfunktionerne består af PPR funktioner, Familiehus, Støtte/kontaktkorps, Bo Hjemme Støtte, Projekt Skagen, Skansen, Familieplejeområdet, Døgncenter og Krisecenter. Nedskæringer i serviceniveauerne her kan give risiko for, at besparelserne udlignes af forhøjede udgifter på foranstaltninger og anbringelser. Der vil ved budgettilpasninger på området kunne findes mindre justeringer i SLA udgifter til rengøring og vedligehold. Center for Ungdomsskole, klubber og SSP Fritidscentrenes økonomi tilvejebringes via en tildeling til enheden ud fra det potentielle antal børn i distriktet. Inden for den økonomi skal enheden afholde alle udgifter til løn, vikar, 6. ferieuge, opsigelser mv. Når der justeres på denne ramme har det betydning for normering i fritidstilbuddene. Åbningstiden er fastsat politisk. Der opkræves forældrebetaling i de kommunale fritidscentre. Det er forskelligt hvor meget forældrebetalingen må udgøre: 3. klasse (Ungdomsskoleloven) må kommunalbestyrelsen selv fastsætte, hvor stor en andel forældrene skal betale. Hvis man justere i denne betaling, kan det have konsekvenser for antallet af indmeldte børn. Der er en politisk beslutning om, at taksten følger taksten for SFO 2. I 4-6. klasse (Dagtilbudsloven) må forældrebetalingen maksimalt udgøre 25 %, hvilket vi på nuværende tidspunkt rammer. Frederikshavn Kommune har i alt 3 Fritidscentre. De er placeret i Frederikshavn, Skagen og Sæby. Dertil er der tilknyttet i alt 6 aftenklubber i oplandet for ungdommen. De 3 Fritidscentre løser opgaver med specialbørn i forskellig udstrækning. Vi har 1 specialinstitution (Solsikken) til psykiske og fysiske handicappede børn og unge organiseret under Sæby Fritidscenter med placeret fysisk i Frederikshavn.

283 10. kl. center Frederikshavn skal give eleverne et fastsat minimumstimetal. Vi arbejder i dag ud fra minimum. Der vil derfor være en grænse for, hvor meget man kan tilpasse rammen. Hvis man justerer rammen, vil det betyde, at antallet af timer til holddannelse, tværfaglige forløb, brobygning og særlig støtte til eleverne skal justeres. Side3/4 SSP er det koordinerende arbejde i den forebyggende indsats mellem Skole, Socialforvaltning og Politiet. Derud over udfører medarbejderne gadeteamsarbejde i hele Frederikshavn Kommune. Justeringer i serviceniveauet på SSP vil kunne få som konsekvens, at problemerne må håndteres med tungere og dyrere indsatser. Ungdomsskolen har huslejefællesskab med 10.kl. centret, og det formodes ikke muligt at justere huslejen yderligere end den netop indgåede aftale i Ungdomsskolen består af Tranåsskolen og den almindelige kommunale ungdomsskole. Begge kan justeres i serviceniveau, hvilket kan betyde nedlæggelse af stillinger og aktiviteter og dermed risiko for ventelister til tilbuddene. Ved venteliste til Tranås må forventes udgifter til andre foranstaltninger for disse elever. Center for Børn og skole Hvert barn på henholdsvis skole- og dagtilbudsområdet udløser en tildeling af økonomi til distriktet. Inden for den økonomi skal distriktet afholder alle udgifter til løn, vikar, 6. ferieuger, opsigelser mv. Hovedparten af centrets økonomi er at finde inden for dette område. Dagtilbud - Når der justeres på den tildeling, man giver pr. barn, har det betydning for normeringen i dagtilbuddene. Der vil derfor være en grænse for, hvor meget man kan tilpasse rammen, hvis åbningstiden skal opretholdes. Åbningstiden er fastsat fra politisk side. Når man laver budgetmæssige tilpasninger på dagtilbudsområdet skal man være opmærksom på forældrebetalingen. Da 20 procent af områdets finansiering skyldes forældrebetaling, vil man for hver krone, man sparer på området, skulle finde besparelser for den del af forældrebetalingen, der falder bort. I dag starter børnene i børnehave når de er 2 år og 11 måneder. Denne grænse kan ændres, så børn starter tidligere i børnehave. Det er en politisk beslutning, hvornår børnene skal starte i børnehave. Indekseringen til børn i vuggestue og dagpleje er ca. dobbelt så stor som et børnehavebarn. Man kan endvidere se på organiseringen af dagtilbuddet til de yngste børn. På nuværende tidspunkt kan man som forældre vælge mellem dagpleje, vuggestuepladser samt privat pasning. På skoleområdet skal eleverne have et fastsat timetal. Der vil derfor være en grænse for, hvor meget man tilpasse tildelingen pr. elev. Hvis man justere tildelingen vil det

284 betyde, at antallet af timer til holddannelse, læseforløb, særlig støtte til eleverne specialundervisning justeres. Børne- og ungdomsudvalget vedtog på deres møde i marts 2018, at skolernes forholdsmæssige andel af den samlede besparelse på Børneog ungdomsudvalgets området, skulle foretages her. Side4/4 Der kan foretages en justering på både almen- og specialområdet. Der kan justeres på lærernes undervisningstid. Der er pt. aftalt et maksimalt undervisningstimetal. En justering herpå vil have konsekvenser for graden af forberedelse. Strukturen på skole- og dagtilbudsområdet er organiseret i fire distrikter. Hvert distrikt dækker over forskellige afdelinger. På dagtilbud har man desuden dagplejen organiseret i hvert distrikt. Antallet af afdelinger er politisk bestemt. Hvis man justerer på antal af afdelinger kan det betyde noget for udgiftsområderne inden for: SLA (husleje), varme og vand mv. Antallet af lederstillinger Administration Kørselsudgifter Man kan ligeledes se på antallet af selvejende institutioner. Det vil have konsekvenser for udgiftsområdet inden for: Husleje Forældrebetalingen på dagtilbudsområdet må maksimalt være på 25%. På SFOområdet må man som kommunalbestyrelse selv fastsætte, hvor stor en andel af udgifterne på området, forældrene skal betale. Hvis man justerer på forældrebetalingsandelen på SFO- området, kan det have konsekvenser for antallet af børn, der benytter sig af tilbuddet.

285 Relateret document 8/11 Dokument Navn: Dokument Titel: Udtalelse fra medarbejdersiden i CenterMED Familie.docx Udtalelse fra medarbejdersiden i CenterMED Familie vedr budget 2019 Dokument ID:

286 Udtalelse fra medarbejdersiden i CenterMED Familie vedr. Idékatalog til budget 2019 I forbindelse med udarbejdelse af budgetoplæg 2019 harmedarbejdere i CenterMED følgendebemærkninger: I 2017 blev der udarbejdet en vision for Center for Familie, Fokuseret forandring i fællesskab (vedlægges som bilag). Fokus i visionen rettes bl.a. mod robusthed, tidlig indsats og forebyggelse. Med udgangspunkt i visionen skal vi, som medarbejdere i CFA bestræbe os på at give den rette indsats på det rette tidspunkt til børn og unge og deres familier. Endvidere skal vores indsatser passe til familierne og ikke omvendt. Vi oplever desværre et stort gab mellem visionen og vores dagligdag, som er præget af manglende ressourcer og tid. Konsekvenser for arbejdsmiljø: - frustration i forhold til manglende mulighed for at udfolde vores ansættelsesmæssige forpligtelser fagligtsom personligt. - vi er bekymrede for at tiltagende frustrationsniveau ift.forringelse af serviceniveauet vil påvirke vores samarbejdsrelationer både internt og eksternt. - på trods af, at medarbejdere er kompetente og faglig dygtige, oplever vi, at vi på nuværende tidspunkt ikke slår til, da vi konstant må gå på kompromis med vores faglighed og begrænsede handlemuligheder. Det giver dårlig samvittighed, når ventetiden øges, og medarbejderne ud fra en faglig betragtning kan vurdere, at den øgede ventetid har komplikationer for borgeren, som må betragtes som uforsvarlige. - medarbejderne er i konstant krydspres mellem frustrerede borgere og loyalitet ift. arbejdspladsen. - i forvejen er det vanskeligt, som medarbejder, at leve med, at borgere må vente på den indsats de egentlig har krav på, og ikke kunne tilbyde støtte eller tiltagi ventetiden. - som servicemedarbejder har man forpligtelser ift. at opretholde højt serviceniveau, og leve op til etiske principper dette er vanskeligt, når der gentagende gang spares på den daglige drift. Dette medfører ligeledes forringelse af kvaliteten i vores arbejde. - besparelser rammer den forebyggende indsats, som man tidligere ønskede at investere i det skaber forvirring og frustration. Frustrationen bunder ligeledes i at vores fagprofessionelle fokus på tidlig og forebyggende indsatser overfor udsatte børn og familier bliver udfordret ved at se børn og familier i begyndende mistrivsel. Tidlig og forebyggende indsats er af stor vigtighed såledesbarnetseller den unges vanskeligheder ikke får lov til at udvikle sig og blive kroniske.

287 - vi er bekymret for at flere medarbejdere vil søge væk på grund af arbejdsforholdene da det skaber frustration og utryghed, hvis vi som medarbejdere føler, at vi må se på, borgere der har det svært, og ikke har mulighed for at yde den rette indsats. Side 2/2

288 Relateret document 9/11 Dokument Navn: Dokument Titel: Bemærkninger fra medarbejdersiden i CenterMED for Ungdomsskole.docx Bemærkninger fra medarbejdersiden i CenterMED for Ungdomsskole Dokument ID:

289 Uddrag af referat CenterMED CUKS 30. april 2018 Bemærkninger fra medarbejdersiden i CenterMED for Ungdomsskole, klubber og SSP til Børneog Ungdomsudvalget i forhold til budget Medarbejderne i CenterMED fremhæver, at Børne- og Ungdomsudvalget forholder sig til reduktioner set i forhold til den procentdel som Center for ungdomsskole, klubber og SSP er pålagt, at fremsende i forhold til budget Rammebesparelse på SSP/Gadeteam Nord Medarbejderne i CenterMed fremhæver en reduktion i rammen på SSP/gadeteam Nord vil få den konsekvens, at der skal reduceres en stilling i SSP/Gadetam Nord. En reduktion i personalet kan få konsekvenser på arbejdsmiljøet både i klubberne og i SSP/gadeteam Nord, for de personaler som er tilbage. Reduktion i åbningstid i Fritidstilbud. Medarbejderne i CenterMed femhæver en reduktion i rammen for tildeling af øget åbningstid vil få den konsekvens, at der skal ses på resurser i forhold til åbningstid i Fritids- og aftenklubtilbuddet der vil ikke blive ansat personaler på de vakante stillinger, hvor fritidscentrene har været tilbageholdende. Klubberne har været tilbageholdende og ventet på at blive kompenseret, de har løst opgaven vedr. tidligere åbningstid inden for eksisterende budget, med forventning om, at få tildelt midlerne. Hvis midlerne ikke bliver tildelt kan det forventes at have en afsmittende virkning på arbejdsmiljøet. Reduktion på specialområdet inden for fritidstilbud 36 Medarbejderne i CenterMED fremhæver en reduktion i rammen vil betyde, at der skal reduceres i timeantal. Konsekvensen vil give et øget pres på de personaler som er tilbage.

290 Relateret document 10/11 Dokument Navn: Dokument Titel: Udtalelse CenterMED Skole.pdf Udtalelse CenterMED Skole Dokument ID:

291 Vedr. budget Udtalelser fra CenterMED Børn og Skole Fra både medarbejder og lederside tilkendegives, at der efter at besparelserne er effektueret, skal være en skærpet opmærksomhed på personalet i forhold til arbejdsmiljø, kommende opgaveløsninger mv. Der opfordres endvidere fra både medarbejder- og lederside til, at BUU finder besparelserne på en gang, således der ikke løbende skal findes besparelser, eller at der pludselig dukker gamle besparelser op der ikke er effektueret. Løbende besparelser giver usikkerhed i organisationen og gør økonomistyringen sværere. Der opfordres til en opmærksomhed på, hvorledes det går ud over det forebyggende arbejde og viden inden for de specialiserede område, hvis der spares på mobil familieklasse, støtteressourcerne og tilflytterpuljen. Fra medarbejder siden udtrykkes bekymring vedrørende lukning af dagplejerne i landområderne. Det tilkendegives endvidere, at en tidligere børnehavestart vil give en større belastning for personalet i børnehaven. Det vil endvidere give en øget belastning for medarbejderne i dagplejen og vuggestuerne, idet de vil opleve, at have færre selvhjulpne børn. Da besparelser på børne- og ungeområdet rammer hårdt på kerneydelsen, drøftede CenterMED om det på længere sigt ville være relevant, at kigge på strukturtilpasninger. CenterMED Børn og Skole 4. maj 2018

292 Relateret document 11/11 Dokument Navn: Dokument Titel: Besvarelse af BUU's spørgsmål vedr. budget 2019 den 15. maj 2018.docx Besvarelse af BUUs spørgsmål vedr. budget 2019 den 15. maj 2018 Dokument ID:

293 Notat Dato: 30. maj 2018 På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 15. maj stillede udvalget spørgsmål til talmaterialet, der skulle klargøre udvalgets budgetudfordring. Det er administrationens opfattelse, at udvalget ønskede præciseret, hvordan Økonomiudvalgets beslutning fra 14. marts 2018 vedrørende 1-procentbesparelsen får indflydelse på Børne- og Ungdomsudvalgets opgave i forhold til Budget Sagsnummer: EMN DokId: Forfatter: Dorthe Sevelsted Iversen Økonomiudvalgets beslutning den 14. marts 2018: Borgmesteren fremlagde et forslag til udmøntning af rammebesparelsen på 1 % af serviceudgifterne. Forslaget betyder, at alle udvalg skal reducere sine serviceudgifter med ½ %. Herefter friholdes Børne- og Ungdomsudvalget for den resterende reduktion. Denne besparelse hentes af de øvrige udvalg, hvis budgetrammer reduceres med den relative andel. Børne- og Ungdomsudvalgets reduktion skal udmøntes så man i videst muligt omfang friholder skole og daginstitutionsområdet. Økonomiudvalgets beslutning er alene gældende for Nedenstående tabel viser udmøntningen af Økonomiudvalgets beslutning if til udmøntning af 1-procentbesparelsen. Oversigtstabel over beslutningens udmøntning i forhold til BUU s opgave vedrørende budgettilpasninger for Skulle udvalgets medlemmer have spørgsmål til det fremsendte, stiller administrationen sig gerne til rådighed for en mundtlig gennemgang af materialet. Udvalgsmedlemmerne bedes i så fald kontakte direktør Carsten Sand Nielsen for en aftale om gennemgang. Med venlig hilsen Carsten Sand Nielsen Direktør Børn, Skole og Arbejdsmarked John Kristensen Økonomidirektør

294 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Investeringsmodeller samlet Nord.xlsx Investeringsmodeller samlet Nord Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Projekt - Specialtilbud på folkeskoleområdet; Skole- og fritidstilbud/dokumenter Investeringsmodeller på specialområdet Dagsordenspunkt nr 9 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 18

295 Investeringsmodeller Skoledistrikt Nord. Oversigt 5 års udgifter og indrægter I øjeblikket inkluderes 15 elever, som financieres gennem incitamentsmodellen. De koster ca. 2.5 mio i 17/18. Hvis disse elever ekskluderes i specialklasser, vil de mindst koste 15x = mio. Udgiften til disse elever gør, at nedenstående beregning giver underskud, når incitamentsmodellen bortfalder. 2018/ / / / /2023 inkluderede spc. elever Titel i tusinder inklusionsg investering faldende udgifter oversk/undersk Fysisk hjælpinvestering faldende udgifter oversk/undersk Social Kapitinvestering faldende udgifter oversk/undersk Trivselsteaminvestering faldende udgifter oversk/undersk samlet investeringsbehov pr. år

296

297 Relateret document 2/18 Dokument Navn: , Investeringsprojekter Nord.pdf Dokument Titel: , Investeringsprojekter Nord Dokument ID:

298

299

300

301

302 Relateret document 3/18 Dokument Navn: , Trivselsteam - beregning xlsx Dokument Titel: , Trivselsteam - beregning Dokument ID:

303 Titel 2018/ / / / /2023 Trivselsteam Investering ansættelse af medarbejdere efteruddannelse af medarbejdere efteruddannelse af skolepersonale Faldende udgifter til specialområdet Overskud/Underskud( - )

304 Relateret document 4/18 Dokument Navn: , Inklusionsgrupper - beregning xlsx Dokument Titel: , Inklusionsgrupper - beregning Dokument ID:

305 Titel 2018/ / / / /2023 Inklusionsgrupper Investering ansættelse af medarbejdere efteruddannelse af medarbejdere Faldende udgifter til specialområdet Overskud/Underskud( - )

306 Relateret document 5/18 Dokument Navn: Dokument Titel: , Hjælp til fysisk handicap - beregning, revideret.xlsx , Hjælp til fysisk handicap - beregning, revideret Dokument ID:

307 Titel 2018/ / / / /2023 Fysisk hjælp til handicap fra 2 til 4 elever Investering ansættelse af medarbejdere efteruddannelse af medarbejdere Faldende udgifter til specialområdet Overskud/Underskud( - )

308

309 Relateret document 6/18 Dokument Navn: Dokument Titel: , Social kapital og inkluderende klasseledelse - beregning xlsx , Social kapital og inkluderende klasseledelse - beregning Dokument ID:

310 Titel 2018/ / / / /2023 Social kapital og ink. Klasseledelse Investering eksterne konsulenter sparring og psykologhjælp Faldende udgifter til specialområdet faldende udgifter til vikar Overskud/Underskud( - )

311 Relateret document 7/18 Dokument Navn: , Investeringsøkonomi samlet Distrikt Øst.xlsx Dokument Titel: , Investeringsøkonomi samlet Distrikt Øst Dokument ID:

312 Investeringsmodeller Skoledistrikt Øst oversigt 5 års udgifter og indtægter samt kapitalbehov 2018/ / / / /2023 inkluderede spc. Elever Titel Tidlig målrettet indsats investering Nordstjernen faldende udgifter oversk/undersk Tidlig målrettet indsats investering Frydenstrand faldende udgifter oversk/undersk Lille hold indskoling investering faldende udgifter oversk/undersk Lille hold ml.trin investering faldende udgifter oversk/undersk Psykolog investering faldende udgifter oversk/undersk samlet overskud pr. år OBS første år vil distriktet få tilbageført ca. 1,5 mio fra ekslusionspulje, derfor vil investeringsbehovet være 2 mio og ikke 3,5 mio

313

314 Relateret document 8/18 Dokument Navn: , Investeringsprojekter, Distrikt Øst.docx Dokument Titel: , Investeringsprojekter, Distrikt Øst Dokument ID:

315 Rimmens Allé Frederikshavn Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Investeringsprojekter Skoledistrikt Øst Indholdsfortegnelse Tidlig målrettet indsats med fokus på kompetenceløft - Nordstjernen...2 Økonomi...3 Tidlig målrettet indsats med fokus på kompetenceløft Frydenstrand...4 Økonomi...5 Lille hold/indskolingen Skoledistrikt Øst (igangværende projekt)...6 Økonomi...7 Lille hold/mellemtrin Skoledistrikt Øst...8 Økonomi...9 Ansættelse af psykolog i Skoledistrikt Øst...10 Økonomi

316 Rimmens Allé Frederikshavn Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Tidlig målrettet indsats med fokus på kompetenceløft - Nordstjernen Beskrivelse af initiativet Vi arbejder med at fremme alle børns læring og trivsel gennem samarbejde mellem ledelser, relevante fagprofessionelle og forældre. Vi har et stort fokus på læsning og et ønske om at styrke indsatsen i forhold til de børn der har udfordringer på området. Vi har et ønske om at specialiseret viden og indsats i højere grad skal komme almenområdet til gavn. Læsekonsulenterne har en vejledningskompetence, som både er på systemniveau og på individniveau. Det kan være vanskeligt for lærerne at håndtere ordblinde elever uden at få støtte og vejledning, og det er vigtigt, at vejledningsproceduren er entydig og tilstrækkelig. Vi ønsker derfor at ansætte en læsekonsulent. En læsekonsulent skal bygge på de tre ben: sprog, læsning og læring. Læsekonsulentens arbejdsopgaver er bl.a. at yde konsultativ bistand, sparring og supervision til ledere, vejledere og lærere, udvikle læseområdet med fokus på samspil mellem det specialiserede og almenområdet, udarbejde handleplaner for børn med komplekse læseog skrivevanskeligheder i samarbejde med netværk og de tværfaglige kolleger som er involverede, rådgivning og vejledning til ledere og personale i institutioner som afdelingen har samarbejde med (tidlig indsats) og på selve afdelingen, indgå i samarbejde med konsulenter på skoleområdet herunder læsevejledernetværk Referenceramme Klar til læring, materiale der er udviklet for at støtte den tidlige indsats omkring faglig udvikling og motivation for trivsel. I et vejledningssystem skal der være mulighed for at få assistance i komplicerede sager, og der skal være mulighed for, at de involverede kan tilegne sig ny viden. Det kræver, at vejledningen er til stede på skolerne og følger op på den vejledning, der allerede er givet. Vejledningen skal gerne føre til, at elever, lærere og forældre føler sig i stand til selv at håndtere sagen, hvis et problem dukker op igen (Hagtvet m.fl., 2015). Hvad siger forskningen? Snorr Ostad professor: ettersom manglende/mangelfulle stategikunnskaper og ineffektiv strategibruk ser ut til å kunne hindre et normalt utviklingsforløp, er det grunn til å rette fokus både på omfanget og kvaliteten på den strategiopplæring, som eleverne møter i begynneropplæringen Bråten: Under selve problemløsningen vil barnet kontinuerligt styre, vejlede og organisere sin problemløsningsaktivitet ved hjælp af egocentrisk tale. Målgruppe: Indskolingen og i overgangene fra institution til skole samt fra indskoling til mellemtrin Målbeskrivelse Målet er at bibringe og generer viden om; børn og unges normale læse- og skriveudvikling, afdækning af komplekse læsevanskeligheder, kendskab til og anvendelse af IT-kompenserende hjælpemidler, kendskab til klar til læring Projektdeltagere: Læsekonsulenten, medarbejderne, elever, forældre og ledelse Evalueringsplan: KTI test ved skolestart (eleven begynder i projektet), samt diverse læsetests efter 3 måneders skolegang. Den målrettede indsats og fokus områderne i forhold til KTI resultatet for den enkelte skulle gerne vise en positiv udvikling og have sat eleven klar til læring og derved begynde læseudviklingen samt læsefærdigheder. 2

317 Rimmens Allé Frederikshavn Økonomi Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Beskrivelse af tiltag Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret udgifter:. Læsekonsulent besparelser: Færre eksluderede elever 0 I kr Nettoudgift:

318 Rimmens Allé Frederikshavn Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Tidlig målrettet indsats med fokus på kompetenceløft Frydenstrand Beskrivelse af initiativet Vi søger om to medarbejdere, der kan være med til at opkvalificere personalet i Rullende indskoling, så de får redskaber til at lave målrettede og tidlige inkluderende pædagogiske læringsfællesskaber i rullende indskoling. Ved evaluering af resurseteamts indsats blev der blandt personalet efterlyst øgede kompetencer indenfor bevægelse i fagene, Cooperativ learning (CL)og class room management(cm). Referenceramme Vores teoretiske grundlag læner sig op af Alenkærs inklusionsteori, PLF, NUZO, Teori om Cooperativ learning og Class room management. Teori om bevægelsens betydning for læring, De mange intelligenser. Susan Hart - Du skal kunne regulere dig selv(bevægelse), for at kunne relatere - dette er forudsætningen for at kunne resonere. Co-teaching i praksis- samarbejde om inkluderende læringsfællesskaber af Marilyn Friend. Målgruppe Målgruppen er personale og elever i rullende indskoling. Begrundelsen for denne målgruppe er, at vi ved at ramme personalets nærmeste udvikling, kan understøtte deres arbejde med at opbygge nye læringsfællesskaber og implementere disse i dagligdagen. Målbeskrivelse Forskellen for personalet er, at de får et fælles pædagogisk grundlag/sprog/begreber, så de i teamsamarbejde kan reflektere over egen praksis, indsamle data og anvende disse til en målrettet differentieret, varieret, struktureret undervisning. I forhold til eleverne vil der ske en mærkbar forandring, når personalet i højere grad kan tilrettelægge læringssituationer, hvor elevernes individuelle behov tilgodeses og alsidige udvikling understøttes. Det giver rummelige klasser, hvor muligheden for "det lille rum" i den store klasse kan etableres, og vi derved kan inkludere flere elever. Projektdeltagere: Ledelsen, inklusionsvejledere, personalet, eleverne og de to nye kompetence medarbejdere indenfor bevægelse og CL/CM Evalueringsplan Evaluering af projektet: internt spørgeskema før og efter (årligt) til elever og personale Måle klassens trivsel og udvikling via trivselsmålingen/test og til klassekonferencer. i forhold til personalet bliver projektet et fast punkt på månedlige teammøder og til MUS samtaler. Måle på antallet af inkluderede børn, som vurderes at have specialpædagogisk støttebehov, skal gerne være stigende. 4

319 Rimmens Allé Frederikshavn Økonomi Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Beskrivelse af tiltag Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret udgifter:. Bevægelsespædagog Lærer med diplom I alt besparelser: Færre ekskluderede børn struktur I kr Nettoudgift:

320 Rimmens Allé Frederikshavn Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Lille hold/indskolingen Skoledistrikt Øst (igangværende projekt) Beskrivelse af initiativet Lille hold er et struktureret skoletilbud med høj grad af forudsigelig og tryghed. Dagen veksler mellem faglig, musisk, praktisk, motorisk og sociale aktiviteter i en genkendelig struktur. Al aktivitet er målrettet med udgangspunkt i NUZO. Der er målrettede indsatser i forhold til anbefalingerne fra PPV og eksterne samarbejdspartnere. Det der virker er, at eleverne udvikles og lærer i et afgrænset lille miljø, hvor de også deltager i fællesarrangementer og i tema sammen med almen. Det nye er, at elever som tidligere blev visiteret til specialklasser, bliver på distriktsskolen i et særligt tilrettelagt skoletilbud, hvor de noget af tiden lærer sammen med elever fra almen. Referenceramme På lille hold bruges specialpædagogiske tiltag, som f.eks; NUZO, Teach, Nussa, strukturen fra ADHD pædagogik, mindfulness, individuelle læringsplaner, motorisk træning osv. En del af tiden går med at lære daglige færdigheder som f.eks. At tørre munden, når man har spist, toiletbesøg, indkøb, hvordan gebærder man sig på bibliotek og når man handler osv. Lille hold arbejder målrettet og individuelt på det basale, fysiske, sociale og personlige og følelsesmæssige område. Målgruppe Elever fra årgang med specialpædagogiske behov ud over de 9 timer om ugen, og som ikke matcher de kommunale specialtilbud. De fleste elever har deltaget i undervisningen på almen og var i den periode ikke i trivsel og udvikling. Gruppen er pt. på 9 elever med 2 voksne. F.eks. har vi en dyspraktiker, en selektiv mutist, to med tilknytningsproblematikker, flygtningestraume og børn, der kognitivt er udfordret. Målbeskrivelse På Lille hold har vi elever, der er i trivsel og udvikling og som fungerer i hele dagligdagen. Vi og forældrene oplever, at eleverne har overskud og har mod på tilværelsen igen. Vi afholder klassekonference i samarbejde med PPR, hvor der evalueres og opstilles fremtidige udvikling og læringsmål. Der afholdes jævnlige netværksmøder. Der er et udvidet skole/hjem samarbejde. Projektdeltagere Psykolog, ergoterapeut og talekonsulent kommer på Lille hold jævnligt. Der er 2 ansatte, inklusionsvejledere og afdelingsleder deltager. Forældrene og de 9 børn er aktive medspillere. Evalueringsplan Der evalueres til klasse konference i samarbejde med PPR(se målbeskrivelsen), og der aftales ændringer i organiseringen ud fra, hvilke behov de enkelte børn har, hvorved det bliver et meget fleksibelt hold. 6

321 Rimmens Allé Frederikshavn Økonomi Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Beskrivelse af tiltag Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret udgifter:. Lærer Pædagog I alt besparelser: Færre ekskluderede I kr Nettoudgift:

322 Rimmens Allé Frederikshavn Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Lille hold/mellemtrin Skoledistrikt Øst Beskrivelse af initiativet Vi arbejder med at fremme alle børns læring og trivsel gennem samarbejde mellem ledelser, relevante fagprofessionelle og forældre. Vi har et stort fokus på inklusion og et ønske om at styrke indsatsen i forhold til de børn, der har udfordringer på området. Vi har et ønske om at specialiseret viden og indsats i højere grad skal komme almenområdet til gavn. "Lille hold" er for elever på mellemtrinnet som i en periode har brug for en særlig indsats fra de fagprofessionelle, en indsats som indebærer et pusterum fra klassen og de sociale relationer der er i klasserummet, og som barnet konstant skal tilpasse sig. Dette indebærer, at eksklusion i en periode er en forudsætning for inklusion. Fuld inklusion betyder ikke nødvendigvis fuld fysisk inklusion hele tiden. Der tages udgangspunkt i den individuelle handleplan og elevens behov, og den sociale og faglige inklusion er vigtigere end den fysiske. Vi ser i stigende grad at mange børn i dag rummes i klasser uden at være inkluderet. Gennem samarbejdsorienteret opgaveløsning fokuseres der systematisk med data anvendelse på elevens behov for derved at arbejde på en langsigtede inkluderende indsats og herunder arbejde med mindset et hos de fagprofessionelle. Vi arbejder ud fra en tænkning om, at børn gør det godt, hvis de kan. Referenceramme Inklusion gennem eksklusion, artikel fra Folkeskolen. Modsætningen til inklusion: eksklusion fortjener derfor lidt mere opmærksomhed. Det synes som om inklusion er blevet det rigtige og dermed sandheden, og eksklusion er derfor blevet det forkerte og det, vi skal væk fra. Målgruppe Elever på mellemtrinnet Målbeskrivelse Formålet med projektet er at færre elever med udfordret adfærd; grundet kognitive og adfærdsmæssige udfordringer ekskluderes til specialtilbud. Det med udgangspunk Samarbejdsorienteret problemløsning, som inviterer til et fælles børnesyn og tilbyder organisationen et fundament for et fælles professionelt sprog = ændret mindset. Projektdeltagere: Medarbejderne, elever, forældre og ledelse Evalueringsplan 8

323 Rimmens Allé Frederikshavn Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Der evalueres til klasse konference i samarbejde med PPR, og der aftales ændringer i organiseringen ud fra, hvilke behov de enkelte børn har, hvorved det bliver et meget fleksibelt hold. Økonomi Beskrivelse af tiltag Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret udgifter:. 2 AKT - lærere I alt besparelser: Færre ekskluderede børn I kr Nettoudgift:

324 Rimmens Allé Frederikshavn Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Ansættelse af psykolog i Skoledistrikt Øst Beskrivelse af initiativet Vi ønsker at ansætte vores egen psykolog i skoledistriktet, der kan indgå i et tæt samarbejde omkring eleverne med både enkeltmedarbejdere, medarbejderteams, skolens øvrige ressourcepersoner og skolens ledelse, og der igennem bidrage til en tidlig og målrettet inklusionsindsats. Psykologens rolle tænkes at omfatte såvel faglige udredninger som interventionsopgaver på individ-, gruppe- og organisationsniveau. Det være sig opgaver som supervision og rådgivning, vidensformidling, observationsopgaver, analyse- og evalueringsopgaver, medvirken i klassearbejde samt rådgivning af skolens ledelse. Referenceramme I rapporten 9 kvalitetskriterier for vellykket inklusion fra Pædagogiske Psykologers Forening 2015, nævnes det, at PPR s medarbejdere (her tænkt som psykologen) skal have høj grad af viden om skolens opgaver, kultur og vilkår, og denne viden skal kunne gøres nyttig i forbindelse med lærernes didaktiske overvejelser over undervisningens tilrettelæggelse. Psykologen skal med baggrund i sin faglige viden herunder aktuel forskning kunne medvirke i skolens arbejde såvel i forhold til enkeltelever som på gruppe- klasse- og skoleniveau. Det omfatter mulighed for at medvirke i kvalificering af skolens og lærernes arbejde på alle områder. Desuden står det beskrevet, at det er vigtigt, at kunne indgå i et løbende samarbejde i længere perioder i forhold til en konkret udfordring eller problemstilling. Målgruppe Målgruppen er såvel elevgruppen som personalet i hele distriktet, men med et særligt fokus på mellemtrinnet. Psykologen tænkes tilknyttet ressourceteamene på de to skoleafdelinger, og indgår her på lige fod med de øvrige deltagere, som vurderer og prioriterer de indstillinger, der kommer til ressourceteamene. Målbeskrivelse Ved at have en psykolog som en del af personalegruppen vil vi kunne udvikle en forbedret inkluderende praksis. Det vil kunne ske gennem en udvikling af det professionelle sprog, ligesom nye praksis- og samarbejdsformer kan udvikles. Ved at have let adgang til psykologisk bistand får vi, i endnu højere grad, mulighed for at lave en tidlig og målrettet indsats, og på den baggrund er målet, at vi kan inkludere flere elever på almenskoleområdet. Projektdeltagere: Skolens ledelse, ressourceteamene, personalet. Desuden et meget tæt samarbejde med PPR. Evalueringsplan - Måle på antallet af indstillinger til skolerådgivningen - Fokusgruppeinterview med deltagere fra ressourceteamene - Spørgeskema til personalet - Supplere den nationale trivselsmåling med yderligere en frivillig trivselsmåling - Færre visitationsindstillinger - Faglige standardiserede tests 10

325 Rimmens Allé Frederikshavn Tlf Skoledistrikt Øst Abildvej 20/Buhlsvej Frederikshavn Tlf / Økonomi Beskrivelse af tiltag Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret udgifter:. Psykolog I alt besparelser: Færre ekskluderede børn I kr Nettoudgift:

326 Relateret document 9/18 Dokument Navn: Dokument Titel: samlet økonomi Distrikt Vest.xlsx samlet økonomi Distrikt Vest Dokument ID:

327 Investeringsmodeller Skoledistrikt Vest oversigt 5 års udgifter og indtægter samt kapitalbehov 2018/ / / / /2023 inkluderede spc. Elever Titel Projekt Miniskolen investering faldende udgifter oversk/undersk Projekt PPV investering faldende udgifter oversk/undersk Projekt Inklusion i indsk. investering faldende udgifter oversk/undersk samlet overskud pr. år Der er ikke taget højde for de 3,1 millioner, som jeg har i underskud på inklusion/eksklusion i indeværende skoleår. Ovennævnte investering ligger altså ud over de 3, 1 millioner.

328

329 Relateret document 10/18 Dokument Navn: Dokument Titel: Projekt Miniskolen docx , Projekt Miniskolen Dokument ID:

330 Skoledistrikt Vest Titel Kort beskrivelse af initiativet Investeringstiltag på skoleområdet Miniskolen omsorg, viden og vejledning Skolestart kan være en stor omvæltning for det enkelte barn og dets forældre. Miniskolen forsøger at møde det enkelte barn i dets behov. Sensitive børn, angste børn, umodne børn. Elever for hvem frikvarteret er skræmmende. Den lange skoledag i den store gruppe. Usikre forældre, der ønsker vejledning og et tæt samarbejde. Personale, der mangler en ekstra hånd. Alt sammen noget som Miniskolen har ekstra tid og kompetencer til at tage sig af. Miniskolen er ikke et sted men ekstra tid, omtanke og kompetencer hos enkelte lærere og pædagoger. Der vil være tid til observationer og tid til konflikthåndtering, trøst, vejledning og samtale med ny energi til følge. Tid til guidning af det enkelte barn eller personalet. Miniskolens hjælp til etablering af et inkluderende læringsmiljø rækker også ind i frikvarteret, hvor eleverne som udgangspunkt er på egen hånd, dog under opsyn af gårdvagter. Ved hjælp af Miniskolen kan fokus rettes mod strukturerede indsatser i frikvartererne og dermed i højere grad hjælpe sårbare elever ind i fællesskabet. Der arbejdes med at tilrettelægge og igangsætte frikvartersaktiviteter, samt følge tæt op på enkelte elevers deltagelse i fællesskabet i frikvarterer såvel som i undervisningen. Miniskolen har et inkluderende sigte og fokus på elevens plads i fællesskabet. Det vurderes at flere elever undgår eksklusion til specialklasse i kraft af en mere kvalificeret indsats af Miniskolens personale, og at tiltaget vil forbedre trivslen i hele indskolingen til glæde for alle elever. Igangværende tiltag (sæt kryds) Referenceramme X Nyt tiltag (sæt kryds) Erfaringer fra indskolingen viser, at elever med adfærds- eller følelsesmæssige udfordringer oftere end andre forsinker undervisning/læring for hele gruppen. De kan have svært ved at udsætte behov og/eller de bringer konflikter fra frikvartererne med tilbage til undervisningen. Miniskolen har været et mindre tilbud i indeværende skoleår, men der opleves allerede en bedre trivsel blandt eleverne i indskolingen. Færre konflikter og færre henvisninger til PPR. Samt ikke mindst et bedre og mere kvalificeret samarbejde med hjemmet. X Målgruppe Målbeskrivelse Projektdeltagere Evalueringsplan Elever i indskolingen med udfordrende eller bekymrende adfærd og deres forældre og kammerater. Lærere og pædagoger, der arbejder i indskolingen. Det bliver muligt at sætte ind med en tidlig indsats mulighed for at handle hurtigt ved mistrivsel. Forventningsafstemme med elev og forældre. Hvad skal jeg blive bedre til? Hvem kan hjælpe mig? Skolestarten bliver tryggere, og der bliver færre henvisninger til PPR og færre familieteammøder. Færre henvisninger til specialtilbud. Alt sammen pga øget trivsel. I frikvartererne vil det eksempelvis være tydeligt at se, at flere elever end før ved, hvad de skal lave. Der foregår flere aktiviteter, hvor flere elever er samlet om samme aktivitet. Det fremgår tydeligt, at der er systematik i igangsættelse af lege og aktiviteter. Færre konflikter bringes med tilbage til undervisningen. Lærere/pædagoger i indskolingen, ekstern konsulent samt afdelingsleder. PPR samt skolebestyrelse. Der gennemføres et fokusgruppeinterview før projektet igangsættes samt hvert halve år de to første år. Derefter én gang om året. Konkrete handleplaner deles på afdelingsmøder. Det registreres løbende, hvor mange elever, der bringes i trivsel.

331 Skoledistrikt Vest Investeringstiltag på skoleområdet Økonomiske konsekvenser som følge af projektet: Beskrivelse af tiltag Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret udgifter: Lærer med spec. viden ½ pædagog Ekstern supervision besparelser: 0 En elev inkluderes To elever inkluderes Nettoudgift: Indsendes senest den 25. maj 2018 sammen med beskrivelsen af investeringsprojektet

332 Relateret document 11/18 Dokument Navn: Dokument Titel: , Projekt PPV docx Projekt PPV Dokument ID:

333 Skoledistrikt Vest Titel Kort beskrivelse af initiativet Investeringstiltag på skoleområdet Viden om PPV og specialpædagogik Lærere og pædagoger i skolen efterlyser redskaber og viden til at kunne tackle særlige problemstillinger i relation til elever, der er udredt af PPR. Udarbejdelse af en PPV (pædagogisk psykologisk vurdering) følges i dag op af en overlevering til kontaktlærer og forældre, men denne praksis vil vi gerne udbygge, således at et team af lærere samt relevant vejleder deltager i en udvidet overlevering med god tid til oversættelse af faglige begreber. Efterfølgende udarbejder teamet en plan for udmøntning af denne nye viden. Der udarbejdes ligeledes en plan for opfølgning. Der ønskes med dette projekt en tilførsel af specialpædagogisk viden til den almene skole, og dermed en sikring af mere ensartede og gennemsigtige indsatser i de inkluderende læringsmiljøer. Roller, forventninger og tiltag skal stå klart for både skolens personale såvel som for forældre og elever. Der entreres med ekstern konsulent, fx psykolog Kasper Lorentzen med speciale i pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser. En større viden om specialpædagogik i almenskolen, samt handlemuligheder forbundet hermed, skal i højere grad end tilfældet er i dag, gøre lærere og pædagoger kompetente til at imødegå de udfordringer, der er forbundet med tilrettelæggelse af inkluderende læringsmiljøer. Igangværende tiltag (sæt kryds) Referenceramme Nyt tiltag (sæt kryds) Forskningsmæssigt er der belæg for, at viden om specialpædagogik skal spille ind i almenområdet for at kvalificere arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Undersøgelser viser, at de pædagogiske psykologiske vurderinger ikke kommer ordentligt i spil ude på skolerne. Ny viden kræver nye rutiner og tid til implementering. Forsker David Mitchell understreger, at lærings- og adfærdsproblemer bør afhjælpes tidligt i skoleforløbet for at undgå en signifikant mere asocial og forstyrrende adfærd i de ældre klasser. Ovenstående er helt i tråd med konkrete erfaringer fra distrikt Vest, hvor adfærdsproblemer i indskolingen i flere tilfælde vokser sig så store og uhåndterlige, at eksklusion til specialklasse bliver eneste løsning. X Målgruppe Målbeskrivelse Projektdeltagere Evalueringsplan Elever, der har fået udarbejdet en PPV. Forældre, personale og kammerater omkring eleven. Tidlig og vedholdende indsats. Der ses flere specifikke handleplaner rettet mod det inkluderende læringsmiljø. Færre elever indstilles til PPR, fordi eleverne bringes i trivsel. På længere sigt: Færre elever visiteres til specialtilbud. Flere lærere og pædagoger oplever sig kompetente til at skabe reelt inkluderende læringsmiljøer. Velbegrundede valg i forhold til den enkelte elev. Lærer med specialpædagogisk viden der skal fungere som koordinator og bl.a. sikre opfølgning og evaluering vedr. det enkelte barn, samt ikke mindst opkvalificering af fagpersoner omkring eleven, øvrige lærere/pædagoger. Ekstern konsulent samt afdelingsleder. Der gennemføres spørgeskemaundersøgelse samt fokusgruppeinterview før projektet igangsættes samt hvert halve år de to første år. Derefter én gang om året. Konkrete handleplaner, møder, PPV ere samt visiteringer til specialtilbud tælles op og registreres.

334 Skoledistrikt Vest Investeringstiltag på skoleområdet Økonomiske konsekvenser som følge af projektet: Beskrivelse af tiltag Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret udgifter: Lærer med spec. viden 37 t Lærer med spec. viden 18,5 t Ekstern konsulent besparelser: En elev inkluderes To elever inkluderes Tre elever inkluderes Nettoudgift: Indsendes senest den 25. maj 2018 sammen med beskrivelsen af investeringsprojektet

335 Relateret document 12/18 Dokument Navn: Dokument Titel: , Projekt Inklusion i indskolingen docx , Projekt Inklusion i indskolingen Dokument ID:

336 Skoledistrikt Vest Titel Kort beskrivelse af initiativet Investeringstiltag på skoleområdet Inklusion i indskolingen Der ansættes to medarbejdere med specialpædagogisk baggrund, én til skoledelen og én i en kombination af skole- og SFO-del, som vil kunne varetage undervisningen for 2-3 udfordrede elever. Dagligdagen struktureres så den i videst muligt omfang ligner den øvrige skoles. Indholdet i dagligdagen er en kombination af faglige og sociale aktiviteter med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger. På baggrund af en vurdering af den enkelte elevs faglige og sociale udvikling tilknyttes eleven én af almenklasserne og følger undervisningen her i det omfang, det er muligt for eleven at indgå på lige fod med de øvrige. PPA og Heldagsskolen deltager med sparring og forebyggende arbejde i forhold til de elever, som indgår i projektet. Igangværende tiltag (sæt kryds) Referenceramme Nyt tiltag (sæt kryds) Vi tænker, at resultater fra EVA-rapport: Specialklasser i folkeskolen på vej mod mere inkluderende læringsmiljøer kan overføres til projektet. I EVAs rapport hedder det bl.a. at det er både fagligt og socialt givende for specialklasseeleverne at deltage i undervisningen i almenklasserne. Det kan give eleverne fra specialklasserne nye relationer, og det kan medføre en højere grad af forståelse og tolerance blandt eleverne. Specialklasseeleverne får også et udbytte af at kunne spejle sig i almenmiljøet, hvad angår både faglige forventninger og forventninger til adfærd og social interaktion. at udslusning af elever fungerer i et samspil med tæt fysisk placering og fælles undervisning. Udslusningen gøres nemmere, når der er flere berøringspunkter og øget kendskab mellem lærere og elever i henholdsvis special- og almenklasser. Målgruppe Projektet omfatter børn med behov for støtteforanstaltninger og særlig tilrettelagt undervisning, hvor det vurderes, at barnet med erhvervelse af de rette strategier og kompetencer på sigt vil kunne deltage i almenundervisningen på lige fod med de øvrige elever. Målbeskrivelse At kunne inkludere elever i almenskolen, primært i indskolingen, som enten ved skolestart eller undervejs i indskolingsforløbet vil være i overhængende risiko for at blive visiteret til specialtilbud. At opnå, at eleverne i målgruppen har jævnaldrende i tilsvarende udfordringer, men også børn i almenområdet, de kan spejle sig i. At sikre, at elever kan forblive i deres nærmiljø og derved bevare og udbygge relationerne til jævnaldrende i såvel skole som fritid. At de involverede elever lærer så meget som muligt. Projektdeltagere PPA, inklusionsvejledere, lærere og pædagoger i de involverede almenklasser og SFO, de nyansatte specialpædagogiske medarbejdere samt afdelingsleder. X Evalueringsplan Økonomi: Da eleverne har 25 undervisningstimer ugentligt, skal en medarbejder fuldtidsansættes svarende til 20 undervisningstimer. Herudover ansættes en medarbejder, som kan varetage de sidste 5 timer samt fungere som pædagogisk støtte for målgruppen i SFO. Evaluering: Succeskriteriet er at kunne inkludere 2-3 elever, som ellers ville være visiteret til specialtilbud. Vi tror på øget mulighed for succes ved at placere projektet på en mindre afdeling, da skoledagen her byder på færre skift end på en større afdeling.

337 Skoledistrikt Vest Investeringstiltag på skoleområdet Økonomiske konsekvenser som følge af projektet: Beskrivelse af tiltag Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret udgifter: Medarbejdere med specialpædagogisk viden besparelser: To elever inkluderes Tre elever inkluderes Fire elever inkluderes Nettoudgift: Indsendes senest den 25. maj 2018 sammen med beskrivelsen af investeringsprojektet

338 Relateret document 13/18 Dokument Navn: Dokument Titel: Økonomi Distrikt Syd.xlsx Økonomi Distrikt Syd Dokument ID:

339 Investeringsmodeller Skoledistrikt Syd oversigt 5 års udgifter og indtægter samt kapitalbehov Inkluderede spc. elever 2018/ / / / / /19 19/20 20/21 21/22 22/23 Titel Lille hold investering faldende udgifter over-/underskud Solsikkerne investering faldende udgifter over-/underskud Lejligheden investering faldende udgifter over-/underskud VP investering faldende udgifter over-/underskud samlet overskud pr. år

340 Relateret document 14/18 Dokument Navn: Syd, Investeringsstiltag - Videnproducerende Skoler - nyt tiltag.pdf Dokument Titel: Syd, Investeringsstiltag - Videnproducerende Skoler - nyt tiltag Dokument ID:

341 Maj 2018 Skoledistrikt Syd Titel Videnproducerende skoler - kompetente medarbejdere med fokus på egen praksis og inkluderende fællesskaber Kort beskrivelse af initiativet: Kompetenceudvikling af medarbejdere har de seneste år været med fokus på linjefag eller andre faglige kortere kurser. At arbejde med inklusion og inkluderende læringsfællesskaber kræver andet en høj faglighed. Det pædagogiske personale skal have gode socialkompetencer, kommunikationskompetencer og selvledelseskompetencer. Der har generelt været stort fokus på faglige og didaktiske kompetencer mens investeringstiltaget vil som noget nyt vil have fokus på medarbejdernes socialkompetence (relationelkompetence) og ledelseskompetence (klasseledelse). Projektet søger at understøtte Frederikshavns Kommunes målsætning for inklusion frem til 2020: Alt pædagogisk personale arbejder med klasseledelse/læringsledelse med henblik på at øge mulighederne for øget læring i undervisningen samtidig med øget inklusion. Referenceramme: Projektets udgangspunkt er Videnproducerende skoler, et 2-årigt forskningsprojekt, som Hørby og Stensnæs Skoleafdeling har været en del af. Der er tale om en metode, hvor der arbejdes med prøvehandlinger, positive afvigelser og prototyper. Udgangspunktet tages i medarbejdernes egen praksis, som bliver gjort synlig og håndterbar, og dermed løbende forbedres. Projektet er løbende blevet evalueret med flere spørgeskemaundersøgelser, som bekræfter, at der ved at arbejde videnproducerende, sker mange positive forandring i medarbejdernes egen praksis til gavn for elevernes læring, udvikling og trivsel. Det bekræftes samtidig, at der løbende opstår mange ny professionelle læringsfællesskaber blandt medarbejderne og at tilgangen til den enkelte elev bliver mere anerkendende, succeser deles, fagligheden øges, øget læring og øget arbejdsglæde. Målgruppe Skoledistrikt Syd er stort såvel geografisk som organisatorisk. Derfor tages der i første omgang udgangspunkt i medarbejdere, der arbejder: I indskolingen på Hørby, Stensnæs, Sæby og Torslev Skoleafdelinger På mellemtrinnet på Stensnæs, Sæby, Torslev, Dybvad og Sæbygaard Skoleafdelinger Målbeskrivelse Der stilles i dag nye krav til det pædagogiske personale. Alle skal være aktive i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer. Såvel lærere som pædagoger og pædagogmedhjælpere har deres fagfaglighed/faglighed med, men denne bygger ikke nødvendigvis på et særlig solidt socialpædagogiske fundament. Projektet er derfor rettet mod kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. 1

342 Maj 2018 Når en kompetence er lært/udviklet, vises den som en adfærdsændring, der fastholdes over længere tid, og som vises i forskellige situationer af samme karakter. I første omgang vil målet at skabe en forandring i forhold til de elever, som er i de almene klasser. Kort fortalt: Klasserumsledelse = mere ro, relationskompetence= bedre kontakt til den enkelte elev, prøvehandlinger/positive afvigelser = fokus på det, der virker. Denne viden og ændring i praksis hos den professionelle skaber gennem tid mulighed for at inkludere flere børn i de almene klasser. Fra fejlfinder til muligheder, fra problemorienteret til løsningsorienteret, fra egen lukket praksis til fælles videndelt praksis. Projektdeltagere: Ledergruppen m. én af afdelingslederne som projektleder Styregruppe bestående af pædagogisk personale, afdelingsledere, konsulenter og distriktsleder Medarbejderne på ovennævnte skoleafdelinger Ekstern konsulentbistand/eksterne videnspersoner Evaluering: Styregruppen vil udarbejde evalueringsdesign ifm. investeringsprojektets opstart. Det påtænkes at evaluere såvel kvalitativ som kvantitativ. 2

343 Relateret document 15/18 Dokument Navn: Syd, Investeringsprojekt - Solsikkerne - igangværende.pdf Dokument Titel: Syd, Investeringsprojekt - Solsikkerne - igangværende Dokument ID:

344 Investeringstiltag på skoleområdet Skoledistrikt: Titel Kort beskrivelse af initiativet Igangværende tiltag (sæt kryds) Referenceramme Nyt tiltag (sæt kryds) Målgruppe Målbeskrivelse Projektdeltagere Evalueringsplan Skemaet sendes senest den 25. maj kl til Center for Børn og Skole,

345 Relateret document 16/18 Dokument Navn: Syd, Investeringsprojekt - lille hold.pdf Dokument Titel: Syd, Investeringsprojekt - lille hold Dokument ID:

346 Investeringstiltag på skoleområdet Skoledistrikt: Titel Kort beskrivelse af initiativet Igangværende tiltag (sæt kryds) Referenceramme Nyt tiltag (sæt kryds) Målgruppe Målbeskrivelse Projektdeltagere Evalueringsplan Skemaet sendes senest den 25. maj kl til Center for Børn og Skole,

347 Relateret document 17/18 Dokument Navn: Syd, Investeringsprojekt - igangværende - Lejligheden.pdf Dokument Titel: Syd, Investeringsprojekt - igangværende - Lejligheden Dokument ID:

348 Investeringstiltag på skoleområdet Skoledistrikt: Titel Kort beskrivelse af initiativet Igangværende tiltag (sæt kryds) Referenceramme Nyt tiltag (sæt kryds) Målgruppe Målbeskrivelse Projektdeltagere Evalueringsplan Skemaet sendes senest den 25. maj kl til Center for Børn og Skole,

349 Relateret document 18/18 Dokument Navn: Dokument Titel: ,Økonomi på enkelte projekter Syd.pdf ,Økonomi på enkelte projekter Syd Dokument ID:

350

351 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 1. Maj kvt.pdf Bilag 1. Maj kvt. Dokument ID: Placering: Emnesager/Sygefraværsstatistik 2018/Dokumenter Dagsordens titel Sygefraværsstatistik BUU. Juni 2018 Dagsordenspunkt nr 11 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

352 Sygefraværsstatistik Frederikshavn Kommune Dato: 11. maj 2018 Sygefraværsrapporterne omfatter sygefraværsårsagerne: Sygdom, Delvist syg, Nedsat tjeneste arbejdsskade, sygdom med 56-aftale og Arbejdsskade. Medarbejderkredse indeholdt i rapporterne er: Akutjob, Elev, Flexjob, Jobrotation, Kontraktansatte chefer, Lærer, Overenskomstansatte, Reglementsansatte, Seniorjob, Servicejob, Skånejob, Studiejob, Tjenestemand og Vikar. Nedenstående graf viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i Frederikshavn Kommune i 2016, 2017 og 2018 (KMD rollebaseret indgang, ). Sagsnummer: EMN Forfatter: Pernille Dreier Emne: Sygefraværsstatistik Frederikshavn Kommune Sygdomsrelateret fraværsprocent Frederikshavn Kommune Januar 6,46 7,09 6,82 Februar 7,59 6,99 7,37 Marts 5,89 6,53 6,46 April 5,66 4,77 Maj 5,20 5,09 Juni 5,02 4,93 Juli 0 8 August 4,67 4,74 September 5,27 6,05 Oktober 6,00 5,81 November 6,57 6,74 December 5,85 5,97 Gennemsnit 5,66 5,72