Til BUU. Sagsnr Dokumentnr SAMMENFATNING AF DELEVALUERINGER

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU SAMMENFATNING AF DELEVALUERINGER I dette notat præsenteres resultaterne af delevalueringerne af københavnermodellen 2.0. Efter konklusionen gives en gennemgang af baggrunden for og formål med Københavnermodellen 2.0 samt en oversigt over aktiviteter og ressourcefordeling. Herefter gennemgås de enkelte aktiviteter under københavnermodellen 2.0 og de overordnede resultater fra evalueringen, der knytter sig til de enkelte aktiviteter. Afslutningsvis vises en oversigt over hvilke evalueringsaktiviteter, der er gennemført Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nana Maria Bagge Svendsen KONKLUSION Formålet med københavnermodellen er overordnet set at give et fagligt løft til de svageste elever samt at skabe en bedre fordeling af børn med sproglige udfordringer. Fordeling bedre fordeling og tilfredse københavnermodelforældre og københavnermodelskoler Initiativerne under Københavnermodellen, særligt rådgivningen om skolevalg, har skabt en bedre fordeling af børn med sproglige vanskeligheder. 1 Dog er der en fastholdelsesproblematik blandt de børn, der er rådgivet til et andet skolevalg end deres distriktsskole (herfra københavnermodelbørnene), som udfordrer dette resultat. Dette gælder både inden skolestart og generelt i indskolingen. De forældre, der har modtaget rådgivning, vurderer, at rådgivningen om skolevalg er med til at give dem et bedre billede af både skolesystem og deres egne muligheder for valg af skole. Forældrene er glade for tilbuddet, uanset om de takker ja eller nej til en københavnermodelplads. De skoler, der modtager københavnermodelbørn, vurderer, at det er den rigtige målgruppe, der flyttes, til forskel fra model 1.0, hvor vurderingen var at det i høj grad var de ressourcestærke tosprogede forældre, der tog i mod tilbuddet. Det vil sige, at det med københavnermodel 2.0 er de børn, der har et særligt behov for et positivt læringsmiljø, der tilbydes og vælger en københavnermodelskole. Ligeledes har flere skoler gennem tiltag som fx Fortæl din skole fået værktøjer og fornyet indblik i tiltag til tiltrækning og fastholdelse. Disse mangler dog stadig at blive sat i spil mere steder, grundet travlhed med folkeskolereformen. 1 Bedre fordeling handler både om at sprede de elever med sproglige vanskeligheder ud mellem skolerne og at tiltrække og fastholde de stærke elever. Fagligt Indhold og Kvalitet Gyldenløvesgade København V Mobil BS0Y@buf.kk.dk EAN nummer

2 Faglighed et fagligt løft til en udsat elevgruppe De elever, der i 5 års alderen har sproglige udfordringer, og som efterfølgende vælger at gå i skole på en af kommunens københavnermodelskoler, opnår en bedre progression i deres sprogforståelse målt ved den nationale test i læsning i 2. klasse end de elever, der har sproglige udfordringer og vælger en skole, der ikke er en københavnermodelskole. Forskellen er signifikant (95 %). Både skoler og forældre vurderer, at københavnermodelbørnene trives på deres skoler, selvom de tillægger faktorer så som legeaftaler forskellig betydning. Trivslen blandt københavnermodelbørnene målt gennem den nationale trivselsmåling er ikke signifikant anderledes end trivslen på de øvrige skoler. Der er dog en svag tendens (signifikant på 90%-niveau) til en positiv sammenhæng mellem trivsel og faglig progression. I forhold til faglighed og trivsel har integrationsvejlederne blandt andet arbejdet på at styrke skole-hjem-samarbejdet og forældreinddragelsen på skolerne og i området. Funktionen har dog ændret sig løbende i gennem tiden, og der er fortsat behov for afklaring i forhold til opgaver og kompetencer, samarbejdsflader og organisering. Ud fra evalueringen kan således konstateres, at rådgivningen om skolevalg har haft en effekt i forhold til at løfte en udsat gruppe børn fagligt. Der er dog behov for at styrke forældreinddragelsen på skolerne yderligere og at undersøge årsagerne til den store udsivning. BAGGRUND OG FORMÅL MED KØBENHAVNERMODELLEN 2.0 Københavnermodel 2.0 blev besluttet med budget 11. De konkrete indsatser blev besluttet i udmøntningssagen og er efterfølgende blevet justeret i 2013, hvor integrationsvejlederne blev forankret i områderne frem for på udvalgte skoler. I 2013 er det ligeledes besluttet, at Børneog Ungdomsudvalget skal præsenteres for en evaluering af Københavnermodellen 2.0 jf. fremlagte evalueringsdesign pr. 9/ Formålet med Københavnermodellen 2.0 er overordnet set at medvirke til at øge antallet af socialt og etnisk blandede skoler samt at løfte de faglige resultater for de svageste elever. Budget 11 Med budget 11 blev det besluttet at understøtte tiltag til en bedre og mere ligelig fordeling af et-sprogede og to-sprogede børn på tværs af kvarterenes skoler og daginstitutioner. Der blev under overskriften blandet by blandet skole afsat 12 mio. kr. i 2011, 13,5 mio.kr i 2012, 15,6 mio. kr. i 2013 og 17,1 mio. kr i 2014 og frem til videreudvikling Side 2 af 10

3 af Københavnermodellen. Målet var at opnå en bedre fordeling af børn med sprogvanskeligheder. Med budget 11 og udmøntningssagen d. 23/ om integrationsindsatsen på børne- og ungeområdet blev Københavnermodellen ændret fra at være et tilbud til tosprogede fra udvalgte området til at være et tilbud til børn med sproglige vanskeligheder identificeret ved 5-års sprogvurderingen i daginstitutionen. Samtidig blev etableret et sprog- og rådgivningscenter, der løser opgaver i forhold til både rådgivningen af sprogligt svage skolestartere og fagligt og socialt svage skoleskiftere. I den indledende tekst i udmøntningssagen formuleredes det, at Københavnermodellen skal styrke integration og fordeling af elever. I bilagene er dette formål uddybet. Her beskrives det, at københavnermodellen skal medvirke til at øge antallet af socialt og etnisk blandede skoler samt skal løfte de faglige resultater for de svageste elever via et tilbud om et understøttende læringsmiljø. De øvrige initiativer under Københavnermodellen, herunder ansættelse af integrationsvejledere og det understøttende arbejde på skolerne fortsatte. Justering i 2013 På Børne- og Ungdomsudvalgsmødet d. 6/ blev en ny procedure for skoleskift og skolestart besluttet. I denne bliver integrationsvejlederne forankret i de fem områder i stedet for at være placeret på udvalgte skoler. I den politiske beslutning i 2013 formuleredes det ligeledes således, at Med Københavnermodel 2.0 har (BUU) iværksat et kvalitativt løft omkring de sprogligt udfordrede børn. Et "sikkerhedsnet" som skal resultere i større chancelighed for nogle af de mest udfordrede skolestartere. AKTIVITETER OG EVALUERINGSRESULTATER Ressourcefordelingen Med københavnermodel 2.0 er der bevilliget penge til følgende aktiviteter og indsatser: Side 3 af 10

4 Københavnermodellen samlet budget Rådgivning om Rådgivning af skolevalg (0,5) skoleskiftere (0,675) Transport af elever (0,9) Fastholdelses- og tiltrækningsinitiativer (5,12), heraf "Fortæl din skole" (0,9) Integrationsvejledere, løn (7,4) Projektstyring og implementering (1,2) Løbende Din tro - min evaluering (0,3) tro (0,4) Kompetenceudvikling (0,6) Nedenfor gives en opsamling på evalueringsresultaterne for hvert af de enkelte initiativer og aktiviteter under Københavnermodellen 2.0 Rådgivning om skolevalg populært kaldet Københavnermodellen Indhold Rådgivning om skolevalg er et rådgivningstilbud i forbindelse med skolevalget til børn med sproglige udfordringer identificeret ved sprogvurderingen i 5-års-alderen. Rådgivningen giver mulighed for, at børn med sproglige udfordringer kan få en plads på en folkeskole, der ikke er distriktsskolen, hvis distriktsskolen allerede har mange børn med sproglige udfordringer. De skoler, der rådgives hen til, er københavnske folkeskoler, der kun har få børn med sproglige udfordringer, og som af forvaltningen vurderes at have et godt fagligt og trivselsmæssigt miljø. Rådgivningen tager udgangspunkt i det enkelte barn og dennes familie. Formålet er, at der vælges den skole der bedst dækker barnets og familiens behov. Evaluering Københavnermodelbørn i tal: Der inviteres ca. 400 sprogligt udfordrede børn til rådgivning om skolevalg. Der er stadig flere sprogligt udfordrede børn, der takker ja Side 4 af 10

5 til en københavnermodelplads, og flere starter på en københavnermodelskole. Fra indskrivning til skolestart er der dog en udfordring. Mange børn starter ikke på københavnermodelskolen, selvom de lader sig opskrive til en plads. Der er ligeledes en generel udfordring i forhold til fastholdelsen efter skolestart. En del flytter, og en del flytter skole. 140 Antal Københavnermodelbørn - fastholdelse Indskrivning skolestart 0.klasse skolestart 1.klasse skolestart 2.klasse / / /15 100% 90% 80% 70% Status på skoleskift pr. 5. sep % 2% 5% 8% 5% 12% 5% 8% 6% 7% 12% 10% 4% 5% 0% Skoleskift til specialklasse Skoleskift til anden kommune 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 69% 71% 70% 2012/ / /15 Skoleskift til privatskole Skoleskift til anden folkeskole i kommunen Skoleskift til anden Københavnermodelskole i KK Fastholdt på Københavnermodelskolen Side 5 af 10

6 Skoleskift på byniveau i København i perioden 1. august 2013 til 1. august 2014 lå på 4,5 % mellem 0. og 1. klasse og på 4,4 % mellem 1. og 2. klasse. 2 Der er således flere, der vælger et andet skoletilbud efter at være startet på en københavnermodelskole, end hvad der er tilfældet for resten af byens børn. Måling af faglighed og trivsel kvantitativ analyse af 1. årgang De elever, der i 5 års alderen har sproglige udfordringer, og som efterfølgende vælger at gå i skole på en af kommunens modtagerskoler, opnår en bedre progression i deres sprogforståelse målt ved den nationale test i læsning i 2. klasse end de elever, der vælger en skole, der ikke er en modtagerskole. Resultatet gælder både de børn, der takker ja til tilbuddet om en såkaldt københavnermodelplads på en modtagerskole og de der i forvejen har en modtagerskole som distriktsskole og vælger denne. For de børn, der tager i mod en københavnermodelplads er forskellen signifikant (95 %) Referencegruppen består af de børn, der ligeledes har sproglige udfordringer i 5 års alderen, men som vælger en skole, der ikke er en modtagerskole det vil sige, de der takker nej til tilbuddet om en københavnermodelplads. Analysen af den kvantitative trivselsmåling viser en svag tendens (signifikant på 90%-niveau) til at Københavnermodelbørnene scorer højere på trivsel end elever på andre modtageskoler. Der er ingen andre signifikante forskelle mellem grupperne. Der er en tilsvarende svag positiv sammenhæng (signifikant på 90%-niveau) mellem trivsel og faglig progression. Skolelederne på modtagerskolerne: Skolelederne vurderer, at det er den rigtige målgruppe, der flyttes, til forskel fra model 1.0, hvor vurderingen var at det i høj grad var de ressourcestærke tosprogede forældre, der tog i mod tilbuddet. Samtidig vurderer skolelederne, at opgaven giver mening. Pædagogisk personale (lærere og pædagoger på modtagerskolerne) om trivsel: Københavnermodelbørnene trives godt på skolerne. De professionelle bemærker, at københavnermodelbørnene ikke har så mange legeaftaler med skolekammeraterne uden for skolen. De oplever dog, at tosprogede generelt har nogle andre legeaftalemønstre, og at det 2 Skæringsdatoen for opgørelsen på byniveau er 1. august hvorimod opgørelsen i ovenstående skema er 5.sep.tal. Derfor er en direkte sammenligning ikke mulig. Definition for skoleskift på byniveau: alle børnenes skoleskift tæller med, alle skift uanset klassetype, og alle børn uanset eventuelt bopælsskift Side 6 af 10

7 således ikke handler om afstande mellem skole og hjem. Flere lærere og pædagoger bemærker desuden, at forældresamarbejdet kræver flere ressourcer og at Københavnermodelbørnene har et højere fravær end de øvrige elever i både fritidshjem og skole. Forældrene om deres børns trivsel og oplevelsen af rådgivningen: Forældrene vurderer, at deres børn trives på den nye skole. Der er gode relationer mellem børnene og deres skolekammerater. De giver ligeledes udtryk for at deres børn har legeaftaler. De tillægger det dog ikke så stor værdi, om det er gårdens børn eller skolekammerater. I forhold til skolen vurderer forældrene, at det faglige miljø er det vigtigste, og at der er et godt samarbejde med skolen. Forældre er glade for tilbuddet om rådgivning og en plads på en københavnermodelskole - uagtet om de takker ja eller ej til pladsen. Forældrene er glade for, at det kun er et tilbud. Praktikaliteter er stadig en udfordring for forældrene. Eksempelvis er transport stadig en stor udfordring. Integrationsvejledere Indhold Der er 15 stillinger - 3 stillinger pr. område. Der er en fælles funktionsbeskrivelse. Integrationsvejlederne bygger bro mellem skole, institutioner og familie - med fokus på kulturmøde. Evaluering Delevalueringen af integrationsvejlederne viser, at der overordnet set er en oplevelse af, at det giver god mening med en funktion i den tværfaglige supportfunktion, der kan bidrage med både teoretiske og praktiske perspektiver på det tværkulturelle samt metoder til at arbejde med og omsætte dette i praksis. Der er dog blandede holdninger til, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at funktionen har sit udspring i et integrationsperspektiv. Den kompetence der efterspørges på skolerne i dag er i højere grad i form af skolehjemvejledere samtidig med, at der stilles krav om en anderledes og bredere vejledningsopgave. Integrationsvejlederne skal være vejledere for både lærere, pædagoger, ledere og familier. Generelt peger både integrationsvejledere, tværfaglige chefer og skoler/institutioner på, at de har et behov for en tydeligere kommunikation omkring mål og formål med samt visioner for funktionen, beskrivelser af hvilke opgaver den kan og skal løfte, hvad samarbejdsfladerne er til andre funktioner i den tværfaglige supportfunktion mv. Fastholdelses- og tiltrækningsinitiativer, herunder Fortæl din skole Indhold Side 7 af 10

8 Det aftales mellem forvaltningen og udvalgte skole hvilke aktiviteter der kan styrke optag og fastholdelse. Det er områdeforvaltningen der udpeger skolerne. Aktiviteterne er således lokalt forankrede og afspejler den præcise udfordring skolen står i. Skolerne tildeles ressourcer til aktiviteterne. I årene 2014 og 2015 har 29 skoler deltaget i fortæl din skole 3, der er delvist finansieret gennem Københavnermodellen. Herudover er der givet penge til udarbejdelse af fx pjecer, styrket samarbejde med udvalgte daginstitutioner og forældre arrangementer. Folkeskolereformen har medført et fald i efterspørgslen efter denne slags aktiviteter pga. pres på lærernes arbejdstid. Evaluering Delevalueringen af henholdsvis Fortæl din skole og de øvrige skoleaktiviteter viser, at skolerne og områderne tillægger aktiviteterne stor værdi. Den generelle oplevelse på skolerne er, at københavnermodelaktiviteterne har en effekt, særligt på udviklingen af antallet af indskrivninger og særligt øget indskrivning af elever, der bidrager til en bredere elevsammensætning. Skolerne vurderer, at københavnermodelaktiviteterne er muligheden for at yde en målrettet indsats på et meget konkret område, med nogle indsatser de ikke kunne have iværksat, uden de midler der tilføres gennem Københavnermodellen. For både Fortæl din skole og de øvrige skoleaktiviteter gælder, at skolerne vurderer, at processen og fokus presser skolerne til at gøre sig grundige overvejelser over, hvad det er for en skole, de kan tilbyde og hvor de skal justere for at tilbyde netop det, der er attraktivt. Rådgivning af skoleskiftere Indhold Områderne tildeles ressourcer, så de kan understøtte den nye skoleskiftermodel (dvs. registrering af de skoleskift der sker og rådgivning). Evaluering Indsatsen er ikke evalueret formelt, men områdernes tilbagemeldinger er, at den nye skoleskiftermodel har medført et mere ensartet og højere serviceniveau for familier, der ønsker skoleskift. Der sikres videnoverdragelse mellem afgiver- og modtagerskoler i kraft af 3 Konceptet Fortæl din skole er en samlet række indsatser omkring skolernes kommunikation med omverdenen, herunder: 1) Individuelt rådgivningsforløb, skræddersydet handleplan, kommunikationsstrategi og politik samt behovsbaserede værktøjer, 2) Tilbud om professionel præsentationsvideo, 3) Tilbud om Skole TV et læringsforløb, hvor lærere og elever arbejder med videomediet som led i undervisningen, 4) Tilbud til skoleledelsen om kompetenceudvikling i strategisk forandringskommunikation. Side 8 af 10

9 obligatoriske elevplaner. Rådgivningen giver de afgivende skoler viden om årsagerne til skoleskift. BUU har d fået forelagt en status på skoleskiftermodellen. Din tro min tro, kulturtilbud og kompetenceløft Din tro min tro Hvert år afvikles over 100 skolebesøg hvor tre repræsentanter for henholdsvis islam, kristendom og jødedom drøfter religiøs praksis, religiøse traditioner og gensidig respekt. Indsatsen er ikke evalueret formelt, men besøgene er meget efterspurgte og opleves af skolerne som væsentlige i dialogen med børnene om mangfoldighed, respekt og radikalisering. Kulturtilbud Modtagerskolerne tilbydes løbende besøg af kulturinstitutioner med et mangfoldighedsperspektiv. Indsatsen er ikke evalueret. Kompetenceløft Ledere og lærere fra København inviteres to til tre gange årligt til deltagelse i konferencer mm. med integrationsperspektiv - fx Ministeriets konference om undervisning af tosprogede elever. Indsatsen er ikke evalueret. Side 9 af 10

10 OVERSIGT OVER EVALUERINGSAKTIVITETER Sammenfatningen er baseret på følgende delevalueringer: Vurdering af faglighed og trivsel for første årgang af rådgivning om skolevalg o En kvantitativ analyse, der belyser om de børn med sproglige vanskeligheder, der i perioden fra 0.-2.klasse har været indskrevet på en modtagerskole har læseresultater, der er bedre, end resultaterne fra børn, der ikke har været indskrevet på en modtagerskole. Tilsvarende analyse er foretaget med den nationale trivselsmåling. Opfølgning på fastholdelse, skoleskift, søskende og indskrivning i fritidstilbud blandt Københavnermodelbørnene årgang 1, 2 og 3. o Kvantitativ opgørelse af Københavnermodelbørnenes skolemæssige placering, deres tilknytning til fritidstilbud og deres søskendes skoleplacering. Status på rådgivning om skoleskift fremlagt for BUU d o Kvantitativ opsamling på skoleskift samt betragtninger om formål og implementeringen af system og nye procedurer. Undersøgelse af forældrenes oplevelser af rådgivningsforløbet og københavnermodellen. o Kvalitativ interviewundersøgelsen med 17 forældre der har været tilbudt rådgivning om skolevalg. Interviewundersøgelser blandt forældre og personale på skole og fritidstilbud om trivsel og samarbejdet mellem skole og hjem o Kvalitativ interviewundersøgelsen med lærere og pædagoger fra fem modtagerskoler og tilhørende fritidshjem, samt telefoninterviews med 15 forældre til Københavnermodelelever i 0. klasse på de pågældende skoler. Del-evaluering af københavnermodel initiativer på skolerne o En kvalitativ undersøgelse af erfaringerne med initiativerne på baggrund af interview med udvalgte skoler, der har fået midler i en årrække. Evaluering af integrationsvejlederfunktionen o En kvalitativ undersøgelse af integrationsvejlederfunktionen på baggrund af interviews med de tværfaglige chefer, skolekonsulent, integrationsvejledere, skoleledelser og klyngeleder. Opsamling på initiativet Fortæl din skole o En hovedsagelig kvalitativ undersøgelse der på baggrund af spørgeskemadata og interview med skole, eksemplificere hvilken betydning har haft for skolerne. Side 10 af 10