Opsporing og behandling af vordende fædre og spædbarnsfædre med fødselsdepressioner

Transkript

1 Opsporing og af vordende fædre og spædbarnsfædre med fødselsdepressioner V/ Psykologistudiet 1973 i Århus Per Olav Tiller: Når far er borte 1

2 2002 Her beskrev vi, hvordan også mænd kan få fødselsdepression Første danske undersøgelse af forekomst mænd rekrutteret via svangrekonsultationer og fødselsforberedelse svarpct.: 91. Spørgeskema 6 uger efter fødslen undersøger for: traditionelle (EPDS) depressionssymptomer og mandlige (GPDS) depressionssymptomer Finansieret af EU kommissionen 2

3 Undersøgelsens tal 607 spørgeskemaer, 544 svar (90%): EPDS skalaen (traditionelle depressionssymptomer) 27 (5,0 %) Gotland skalaen (mandlige depressionssymptomer) 18 (3,4 %) Fødselsdepression inklusiv EPDS + Gotland 34 (6,5 %) Resultater 3

4 Forekomst Omkring 7 pct. (lavt sat) fædre får en fødselsdepression inden for 6 uger efter fødslen af deres barn På landsplan vil omkring fædre årligt få en fødselsdepression. Med ca fødsler om året i DK Den danske stats vejledning indtil2009 "partner" "kvinden og familien"' "kvinden, barnet og den øvrige familie" "kvinden/forældrene" "hendes nære familie" "mødre og forældre" "den gravide og hendes familie" "uformelle netværk er familier, venner, naboer " "støtteperson "Der bør endvidere være mulighed for at tilbyde rygeafvænning for den gravide og hendes partner (side 20) 4

5 2017?? De nyeste svangre anbefalinger Meget fokus på den psykologiske proces Familien Manden/faderen Tilknytning Fødselsdepression 5

6 De ikke så nye anbefalinger: Psykiske reaktioner Patologiske psykiske reaktioner 1. Angstreaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel 2. Belastningsreaktioner 3. Fødselsdepression Edinburgh skalaen Psykiske reaktioner på forældreskab en relationel problematik Fødselsdepression Efterfødselsreaktioner Post partum depression Post natal depression Mood disorders related to parenthood. Perinatal depression 6

7 Fødselsdepression ændrer begge forældres omsorgs adfærd Både mødre og fædres engagement og adfærd Langtidseffekter Både mødres og fædres fødselsdepressioner har langtidseffekter på barnet. 7

8 1. Screening i kommunerne Screening for Fødselsdepression i kommunen Nørrebro projektet Bedre screening for fødselsdepression hos mødre og fædre Over 30 kommuner landet over har vist interesse for at screene med skemaet 26 Kommuner har fået tilsendt skemaet til brug Sundhedsplejen Screening efter fødslen 22 kommuner har indsendt skemaer 59 pct. kvinder og 41 pct. mænd 8

9 2. Screening i lægepraksis før fødslen 30 praktiserende læger i Indre By København: Screenet både den vordende mor og far i 24. graviditetsuge (Andet graviditetsbesøg) Praktiserende læger Screening før fødsel Der blev gennemført og indsendt 1206 screeninger 677 kvinder og 529 mænd 56 % kvinder og 44 % mænd 9

10 Samlet antal screeninger og sundhedspleje og blandt læger Hos praktiserende læge: Ved sundhedsplejen: I alt: Fødselsdepression som en dobbelt smerte der udfoldes i relationer og har ophav i relationer Smerten over ikke at kunne eller ikke kunne klare at udvikle tilknytning til barnet Smerten over forladthed, svigt og savn, der kommer op igen konfrontationen med barndommens følelser 10

11 Fødselsdepressionens reaktionsmønstre Indad Udad Tilbagetræk EPDS Traditionel 1. Har kunnet at le og se tingene fra humoristisk side 2. Jeg har med glæde set frem til forskellige ting 3. Unødvendigt bebrejdet mig selv ting der er gået galt 4. Jeg har været nervøs og bekymret uden god grund 5. Jeg har været angst og panikslagen uden god grund 6. Jeg har haft svært ved at overskue min situation 7. Været å ulykkelig, at jeg har haft svært ved at sove 8. Jeg har været ked af det og ulykkelig 9. Jeg har været så ulykkelig, at jeg har grædt 10. Tanken om at gøre skade på mig selv har strejfet mig 11

12 Fødselsdepressionens reaktionsmønstre Indad Udad Tilbagetræk Gotland erfaringen 1 12

13 Gotland erfaringen 2 Mænds vanskeligheder ved at opfatte problemer som psykiske Mænds brug af hjælp Vanskeligheder ved opdagelse af psykiske problemer hos mænd Særlige karakteristika ved mænds psykiske tilstande Mandlige reaktioner 1 Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug 13

14 Gotland skala Mandlig 1. Lavere stresstærskel/mere stresset 2. Aggressiv, udadreagerende, svag selvkontrol 3. Følelse af udbrændthed og tomhed 4. Uforklarlig træthed 5. Irritabel, rastløs og frustreret 6. Besvær med at træffe beslutninger i hverdagen 7. Sover for meget/for lidt/uroligt/besvær med at falde i søvn/vågner tidligt 8. Følelse af uro/ængstelse/ubehag 9. Overforbrug af alkohol og piller Overaktiv, arbejder/jogger hårdt og rastløst 10. Opførsel ændret: du er svær at have med at gøre 11. Følt dig/andre opfattet dig som dyster, negativ 12. Følt dig/andre set dig som selvmedlidende, klagende 13. Familiedisposition til misbrug etc. Fødselsdepressionens reaktionsmønstre Indad Udad Tilbagetræk 14

15 Mandlige reaktioner 2 Tilbagetrækning fra relationer benægtes eventuelt Overworking besættelse Benægtelse af smerte Bl.a. sorg og savn Rigide krav om autonomi Ser relationer som en del af problemet i stedet for en ressource Afvisning af hjælp Voldsom selvkritik Tilbagetrækningsreaktioner Jeg føler mig låst fast Jeg trækker mig fra min familie Jeg vil helst være alene Det er nemmest klare situationen ved at kaste sig over noget arbejde Det er svært at fortælle til nogen, hvordan jeg har det Jeg synes at jeg må klare mine problemer selv 15

16 Fødselsdepressionen En relationel forstyrrelse Indad Udad Tilbagetræk Relationelle reaktioner Jeg føler ikke, jeg lever op til mit ansvar Jeg oplever det meget krævende at være sammen med min familie Jeg synes mit barn er/tror det vil blive meget krævende Jeg har / tror jeg får svært ved trøste mit barn Jeg tænker indimellem at jeg har fortrudt at få barn Jeg har/tror jeg får rigtig god kontakt med mit barn 16

17 Opsporing via screening før og efter fødsel Skalaer 17

18 Det relationelle Sundhedsplejen Over 30 kommuner landet over screener med skemaet Screening i 5 8 uger efter fødslen Indsamles til databearbejdning ca screeningsresultater 18

19 Hvor mange kan vi opspore med skemaet? efter fødsel Efter fødsel hos sundhedsplejen i gennemsnit af 22 kommuner (6.082 screeninger): I alt over cut off = 7 % Kvinder = 8 % Mænd = 6 % Hvad vi kan regne med? Omkring 7 pct. fædre og 10 pct. mødre får årligt en fødselsdepression Med fødsler er det ca fædre og ca mødre = forældre Antal familier ca Antal børn ca (+ søskende) 19

20 Screening for fødselsdepression hos vordende mødre og fædre Skemaet 20

21 Skalaerne Hos praktiserende læge 30 praktiserende læger i Indre By København Screener båden den vordende mor og far i 24. graviditetsuge (Andet graviditetsbesøg) Omfatter ca screeninger 21

22 Tal fra 1206 screeninger Henviste til /over cut off: I alt henviste = 10 % Kvinder = 11 % Mænd = 8 % Opsamling 1 Hvad finder skemaet i daglig praksis? Under graviditet: I alt 10 % Kvinder = 11 % Mænd = 8 % Efter fødsel: I alt 7 % Kvinder = 8 % Mænd = 6 % 22

23 Har forskellene mellem de to skalaer betydning for opsporing af fødselsdepression? Og er der grund til at bruge mere end en skala? Er Gotland skalaen nødvendig? Altså: De fleste både mænd og kvinder finder vi med EPDS Og vil du kun bruge én skala, så er det EPDS! Og brug lavere cut off for mænd: 10. Men: 23

24 Er Gotland skalaen nødvendig? MÆND KVINDER Så mange finder vi kun med Gotland skalaen Før fødsel: Ca. 20 pct. af mændene med Fødselsdepression findes kun med Gotland skalaen og ca. 14 pct. af kvinderne findes også kun med Gotland skalaen Efter fødsel: Ca. 24 pct. af mændene med Fødselsdepression findes kun med Gotland skalaen og ca. 15 pct. af kvinderne findes også kun med Gotland skalaen 24

25 Er Gotland skalaen nødvendig for mænd? Før fødsel: Hver femte mand findes kun med Gotland skalaen eller 1 ud af 5: Efter fødsel: Hver fjerde mand findes kun med Gotland skalaen eller 1 ud 4: Eller ved fødsler = ca fædre Eller ved fødsler = mænd: Før fødsel: fædre ville årligt ikke blive opdaget Efter fødsel: Ca fædre ville årligt ikke blive opdaget 25

26 Er Gotland skalaen nødvendig for kvinder? Før og efter fødsel: Hver syvende kvinde findes kun med Gotland skalaen: Eller ved fødsler = kvinder: Før fødsel: kvinder ville ikke blive opdaget Efter fødsel: 800 kvinder ville ikke blive opdaget 26

27 Eller Ca familier og Ca børn (og deres søskende) årligt Opsamling 2 Er begge skalaer nødvendige? De fleste både mænd og kvinder finder vi med EPDS Hvis kun én skala, så er det EPDS! Lavere cut off for mænd Men: pct. af mændene med Fødselsdepression findes kun med Gotland skalaen 15 pct. af kvinderne findes også kun med Gotland skalaen 27

28 Tilbagetrækningsreaktioner der forudsiger fødselsdepression hos mænd Jeg føler mig låst fast Jeg trækker mig fra min familie Jeg vil helst være alene Det er nemmest klare situationen ved at kaste sig over noget arbejde Det er svært at fortælle til nogen, hvordan jeg har det Relationelle spørgsmål der forudsiger Fødselsdepression hos mænd Jeg føler ikke, jeg lever op til mit ansvar Jeg oplever det meget krævende at være sammen med min familie Jeg tænker indimellem at jeg har fortrudt at få barn Jeg har rigtig god kontakt med mit barn * * Omvendt værdi 28

29 Interventionsmodel Rigshospitalets mentaliseringsbaserede psykologiske intervention ved forstyrrelser under graviditet og i spædbarnstiden: Minding the parent baby relationship Dobbelt fokusering på: Mentalisering af barnet og sig selv som forældre Egne erfaringer med tilknytning Behandlingsresultater Før efter målinger af sforløb for 69 kvinder og mænd 87 pct. har bedring i tilstand 65 % er kommet under risikoniveau 74 pct. (51) er kommet under EPDS cut off 71 pct. (49) er kommet under Gotland cut off 80 pct. (55) er kommet under en eller begge skalaers cut off 29

30 FIT bedømmelse 69 % patienter har oplevet en signifikant forbedring af deres velbefindende / funktionsniveau ved endt. Effektstørrelse ligger i mellem medium til stor effekt af en Behandling på niveau med normen i FIT databasen. Før efter målte sforløb på køn 47 KVINDER 22 MÆND 96 pct. har bedring i tilstand 76% er kommet under risikoniveau 84 pct. er kommet under EPDS cut off 82 pct. er kommet under Gotland cut off 68 pct. har bedring i tilstand 50% er kommet under risikoniveau 60 pct. er kommet under EPDS cut off 55 pct. er kommet under Gotland cut off 30

31 FIT resultater for mændene i Mænd Reaching Target (%): 58,8% har oplevet en significant bedring Effekt størrelse: 0,63 = Kunne være bedre Relativ effektstørrelse: 0.13 = Ikke høj nok Hvor står vi med mændene og en? De har udbytte af en Det store flertal får det bedre og næsten 60 pct. får det signifikant bedre Så mændene har også udbytte af vores smodel MEN: Det skal blive bedre 31

32 En mand skrev: Som aftalt i telefonen i morges sender jeg dig en lille mail..det drejer sig om at jeg i for 3 måneder siden blev far til en lille dreng, han var nok det man vil kalde et ønskebarn..men næsten fra dag et følte jeg en form for ubehag når jeg sad med ham i mine arme. Med tiden er kommet en følelse af fortrydelse, det skal siges at moren og jeg ikke har kendt hinanden mere end ca.2 år men på det tidspunkt følte vi begge det var det rigtige. Jeg har den seneste tid haft mange bekymringer om fremtiden, og tanken om at stikke af fra det hele kommer ofte op til overvejelse, lige som fortidens "spøgelser" begynder at poppe op i underbevidstheden..men som adoptivbarn er det jo også lidt en kujon agtig handling...håber virkelig du kan hjælpe mig, selv om det nok bliver lidt af en mundfuld. 32

33 Forslag til arbejdsområder Tilbagetrækningen fra nære relationer At skynde sig væk fra smerte Tendens til udadreageren At have overvældende følelser Omdrejningspunkt: Ambivalens imellem tilknytning og autonomi Tilbagetrækning fra relationer Mange mænd med fødselsdepression har en forestilling om, at løsningen på deres problemer ligger i tilbagetrækning fra relationer, især de nære relationer spædbarn og partner Hvis jeg bare kunne være i fred Mange mænd har forestilling om en løsning på den psykiske smerte i en distancering fra andre mennesker især deres nærmeste Ingen kan hjælpe, det er noget jeg selv må klare 33

34 Arbejde med trang til tilbagetrækning fra relationer Arbejde med: Hvornår især de nære relationer bliver for anmassende Hvad der kendetegner dem Hvornår de er rare Hvornår han savner dem Hvad der ligger i tilstanden: hvis jeg bare kunne være i fred Smerten i en distancering fra andre mennesker Hvad han tænker de andre vil have fra ham Og hvad de tænker om ham Hurtigt væk fra smerte og svaghed! Mange mænd har mindre tendens til at dvæle ved problemer og forblive udforskende i smertefulde tilstande. Forestilling om, at problemer går over af sig selv og hvis ikke: Tendens til at handle sig hurtigt ud af disse følelser ved hjælp af: Benægtelse, Dulme igennem bedøvelse Bagatellisering af problemer og modstand imod at overreagere. At have problemer fylder mange mænd med en følelse af lammelse, som kan give en følelse af kaos, som igen kan føre til meget irrationelle handlinger. 34

35 Arbejde med trangen til hurtigt at komme væk fra smerte og svaghed Arbejde med at kunne dvæle ved problemer og udforske smertefulde tilstande Bl.a. ved at gå ud og ind af dem og ikke dvæle for længe ved dem uden bagkant Samtidig med ærlig støtte til optimistiske forestillinger Tackling af reaktionsmønstre som benægtelse, at dulme igennem bedøvelse, bagatellisering af problemer og modstand imod at overreagere. Udforskning af at det, at have problemer og modtræk imod kaos og lammelse som fx sortering, afvejning og afgrænsning. Tendenser til at udadreagere Kaos og lammelse kan hos mange mænd medføre udadagerende tilstande Fx vredesudbrud mod barn, partner, ham selv Desperation over ikke at kunne trøste, ikke kunne få kontakt, Tanker om vold, ekstreme handlinger, fx at han kører som en sindssyg i trafikken Vil skride fra det hele 35

36 Eskalationen i mænds psykiske reaktioner Reagerer udad Går over stregen Selvskade, vold.. Hader mig selv, skader dig Vrede, aggression mod sig selv og andre Flygter fra det Flugtmanøvrer som fx utroskab, skride fra det hele Reagerer indad Bedøver det Selvmedicinering, alkohol, stoffer Undgår det Undgåelseshandlinger, fx drukne sig i arbejde, i fitness Arbejde med tendens til udadreageren Undersøge hvad der udløser vrede, irritation det er ofte kaos og lammelse. Det er ofte mangel på en bagkant Forbinde tilstande og vredesfølelser med situationer fx oplevelsen af ikke at kunne trøste eller ikke magte gråden Arbejde med nanosekundet før vreden bryder ud Foreslå øvelser i at sige til sig selv: Hvad mon hun er ked af at flytte følelsesfokus fra sig selv til barnet 36

37 Overvældende følelser Det er almindeligt at tænke, at mænd ikke har så stærke følelser, eller at de ikke føler så meget. Men somme tider er mænds følelser så stærke, at de har svært ved at kapere dem, at de oplever, de må forsvare sig over for dem, fordi de ikke kan udholde dem. Arbejde med de overvældende følelser Hjælpe med at overskue og håndtere ved at sætte ord på de forskellige følelser af: Ked af det Angst Sorg Forladthed At blive svigtet Vrede Fortvivlelse Skam Og gør dem legale så det ikke bliver til total opgiven, kaos, flugt og/eller angreb Ofte med rationelle metoder i mellem behandler og klient 37

38 Målet for en er også styrkelse af forældre barn relationen Fødselsdepressionen betyder ofte mentaliserings nedbrud Derfor er indeholder en også: At styrke faderes mentalisering af sig selv og barnet At styrke faderens evne til at være en tryg base for barnet Særlige temaer 1: Kontakt med barnet Mænd oplever generelt, at det er langt sværere end de troede at have god kontakt. Tag de alvorligt og lyt Forsøg at hjælpe i praksis med far barn samspils 38

39 Særlige temaer 2: Barnet som krævende Langt flere mænd r med fødselsdepression oplever barnet som krævende Tag alvorligt, hvad det er der opleves krævende, og lyt Arbejd psykoedukativt med normalisering og sammenlignende viden Særlige temaer 3: Trøst For mænd med Fødselsdepression sker der en 10 dobling fra før til efter fødsel af mænd der oplever det svært at trøste deres barn. Et forhold der plager mænd rigtig meget tag det alvorligt Forsøg at hjælpe i praksis med far barn samspils 39

40 Særlige temaer 4: Svært at snakke med andre Omkring halvdelen af alle mænd med fødselsdepression svarer at de synes, at det er Svært at fortælle hvordan jeg har det. Tal med ham om, hvad, hvordan og til hvem han kan fortælle om sine tanker og følelser. Det er ok at der er noget han kun vil dele med den professionelle Særlige temaer 5: Fortryde Før og efter fødsel tænker omkring 14 % mænd med fødselsdepression sommetider, at de fortryder at få barn. Tal åbent, neutralt og ufordømmende om det og om mulighederne for at realisere det. 40

41 Ambivalens mellem autonomi og tilknytning Nærhed, Tilknytning, Omsorg Frihed, Autonomi, Kontrol Livslangt tema hos skærpes ofte ved krise og depression hos mænd Ofte en essentiel problemstilling i psykoterapi med mænd med fødselsdepression SLUT! Læs gerne mere: 41