Breddeopgaver. nr. 504a (3. udgave) - I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK. til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II
|
|
- Frans Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II Jens Højgaard Jensen August 2018 nr. 504a (3. udgave)
2 Roskilde University, Department of Science and Environment, IMFUFA P.O. Box 260, DK Roskilde imfufa@ruc.dk Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II Denne tekst findes også på engelsk som tekst nr. 504b og erstatter tekst nr. 492/ udgave februar udgave august udgave august 2018 IMFUFA tekst nr. 504a/2018 (3. udgave) 248 sider ISSN: Teksten indeholder en samling af såkaldte breddeopgaver i fysik fra RUC. Det drejer sig dels om en mindre samling af 68 træningsopgaver fra opstarten af det såkaldte Breddekursus i Og dels samlingen af eksamensopgaver fra perioden 1976 august 2018, som i august 2018 er vokset til 727 opgaver. Fra 1. september 2007 er Breddekurset blevet delt i de to kurser Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II. Formålet med begge de to kurser er som med det tidligere Breddekursus populært sagt, at man skal trænes i at tænke som en fysiker. Sekundært skal kurserne styrke deltagernes viden om og forståelse af fysiske fænomener og teorier indenfor klassisk og moderne fysik i bredden. De to kurser i fysisk problemløsning og det tidligere Breddekursus afviger på afgørende punkter fra fysikkurser, som de doceres ved andre universiteter i Danmark og for den sags skyld i resten af verden. Undervisningen tager afsæt i såvel opgavesamlingen her som i en sædvanlig fysiklærebog. Men mest i opgavesamlingen. Og eksamensopgaverne stilles ikke som skarpt veldefinerede og afgrænsede problemstillinger. I stedet er en eksamensopgave et ret åbent spørgsmål, hvor selve formaliseringen af problemet som led i dets løsning er en vigtig del af besvarelsen. Som appendiks er optrykt en artikel, hvori der redegøres nærmere for kursernes mål og opgavetype. Jens Højgaard Jensen, august 2018
3 Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II
4
5 Indhold Forord ix Træningsopgaver Juli: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juli: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Februar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Februar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af August: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af August: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af v
6 1986 Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af September: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af September: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af vi
7 2000 Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af 2 Eksamen Fysisk Problemløsning I Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af 2 Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Januar: Eksamen Breddekursus: 1. prøve ud af 2 Eksamen Fysisk Problemløsning I vii
8 2009 Januar: Eksamen Breddekursus: 2. prøve ud af Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning II Januar: Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning II Januar: Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning II Januar: Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning II August: Eksamen Fysisk Problemløsning II Januar: Eksamen Fysisk Problemløsning I Februar: Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning II August: Eksamen Fysisk Problemløsning II Januar: Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning II Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning II August: Eksamen Fysisk Problemløsning II Januar: Eksamen Fysisk Problemløsning II Februar: Eksamen Fysisk Problemløsning II Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning I August: Eksamen Fysisk Problemløsning I Januar: Eksamen Fysisk Problemløsning II Februar: Eksamen Fysisk Problemløsning II Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning I August: Eksamen Fysisk Problemløsning I Januar: Eksamen Fysisk Problemløsning II Februar: Eksamen Fysisk Problemløsning II Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning I Juni: Eksamen Fysisk Problemløsning II August: Eksamen Fysisk Problemløsning I Appendiks viii
9 Forord Samlingen af breddeopgaver i fysik indeholder dels en mindre samling træningsopgaver (side 1 14) og dels eksamensopgaver fra perioden 1976 august Til og med 2007 er eksamensopgaverne fra det såkaldte Breddekursus i fysik på RUC. Og den mindre samling træningsopgaver er udarbejdet som det første afsæt til dette kursus. Breddekurset indledte overbygningsstudiet i fysik efter det toårige basisstudie. Kurset strakte sig over et helt år med undervisning 2 halve dage om ugen med et omfang svarende til 18 ECTS point. Prøven i kurset bestod af to skriftlige 4 timers prøver uden hjælpemidler, der afholdtes med 48 timers mellemrum og blev bedømt under ét. Fra den 1. september 2007 trådte en ny studieordning for fysikoverbygningen på RUC i kraft, således at Breddekursets pensum nu er fordelt på de to kurser: Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II der hver var normeret til 7.5 ECTS point. I 2015 trådte endnu en ny studieordning i kraft, der udvidede de to kurser til 10 ECTS point hver, idet Fysisk problemløsning I blev udbygget med noget ståltrådsmatematik for fysikere, og Fysisk problemløsning II blev udvidet med en uddybning af undervisningen i elektrodynamik. Begge kurser afsluttes med en skriftlig 4 timers prøve uden hjælpemidler, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter den studerendes eget valg. Fysisk problemløsning I ligger som en del af bachelorstudiet og kan følges enten på basisstudiets andet år eller på bacheloruddannelsens tredje år efter basisstudiet. Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor problemerne hentes fra gymnasiets og basiskurset Classical mechanics s pensum i fysik udvidet med noget mere mekanik, hydrodynamik, termodynamik og relativitetsteori. Hvor Fysisk problemløsning I således ligger i starten af fysikstudiet er Fysisk problemløsning II modsat tænkt som kronen på værket mod slutningen af kandidatstudiet, hvor den samlede teori, der er lært gennem det samlede fysikstudie, kan komme i spil. Kurset er centreret om problemløsning/opgaveregning, hvor problemerne hentes fra bacheloruddannelsens pensum i fysik, udvidet med elektrodynamik, optik, kvantefysik, statistisk fysik, atom-, kerne-, partikel- og faststoffysik samt astrofysik. Ved tilrettelæggelsen af Fysisk problemløsning I antages det, at deltagerne har forudsætninger svarende til højt niveau i matematik og fysik fra gymnasiet suppleret med mindst kurserne Calculus og Classical mechanics på nat-bas. ix
10 Ved tilrettelæggelsen af Fysisk problemløsning II antages det, at deltagerne har forudsætninger svarende til mindst en bacheloruddannelse fra RUC med fysik som det ene fag. Formålet med både Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II er som med det tidligere Breddekursus populært sagt, at man skal trænes i at tænke som en fysiker. Sekundært skal kurserne styrke deltagernes viden om og forståelse af det nævnte brede udsnit af fysiske fænomener og teorier indenfor klassisk og moderne fysik. Undervisningen i Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II ligger i henholdsvis forårssemesteret og efterårssemesteret. Den omfatter en blanding af oversigtsforelæsninger og opgaveregning samt diskussioner. Der stilles på grund af stofmængden store krav til de studerendes hjemmearbejde. De to kurser i fysisk problemløsning og det tidligere Breddekursus afviger på afgørende punkter fra fysikkurser, som de doceres ved andre universiteter i Danmark og for den sags skyld i resten af verden. Dette fremgår klarest af eksamensopgaverne, der ikke stilles som skarpt veldefinerede og afgrænsede problemstillinger. I stedet er en eksamensopgave et ret åbent spørgsmål, hvor selve formaliseringen af problemet som led i dets løsning er en vigtig del af besvarelsen. Dette sammenholdt med kravet om indsigt i de grundlæggende begreber og fænomener fra en bred vifte af klassiske og moderne områder af fysikken giver kurserne en central placering i fysikoverbygningsuddannelsen. Som appendiks er optrykt en artikel af Jens Højgaard Jensen i Fysisk Tidsskrift, 86, 1988, no. 1, hvori der dels gengives eksamensopgaverne i Breddekurset ved sommereksamen 1987, efterfulgt af forslag til løsninger, og dels i en kommentar redegøres for kursets mål og opgavetype. Jens Højgaard Jensen har i årenes løb været den mest gennemgående lærer på kurset og har stået for udarbejdelsen af en lille halvdel af opgaverne i samlingen her. I øvrigt har igennem årene Lasse Rasmussen, Aage Bonde Kræmer, Karin Beyer, Albert Chr. Paulsen, Tage E. Christensen, Bent C. Jørgensen, Poul Winther Andersen, Martin Niss og Tina Hecksher været lærere på kurset og udarbejdet opgaver til det. Derudover har vekslende eksterne lektorer stået for det indlagte kursusforløb i astrofysik og leveret opgavebidrag i sammenhæng hermed. I samlingen her af breddeopgaver refererer opgavesættene fra eksaminerne i 2008 og 2009 som en overgang til både Breddekurset fra før 2007 og de to problemløsnings kurser efter Siden har der alene været produceret adskilte opgavesæt til eksaminerne i Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II, som både afviger i pensumomfang og sværhedsgrad. I det tidligere Breddekursus dækkede eksamensopgaverne det fulde pensum og var en blanding af mere overkommelige og mere udfordrende opgaver. Nedenstående er angivet en liste (sidetal, nr.) over delmængden af eksamensopgaverne fra Breddekurset, som hvad angår sværhedsgrad og pensum falder indenfor rammerne af Fysisk problemløsning I: x
11 1.1, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 2.8, 2.10, 3.12, 3.15, 4.17, 5.18, 5.19, 5.21, 6.24, 6.26, 7.29, 7.32, 7.33, 8.35, 8.38, 9.39, 9.41, 9.42, 9.43, 11.49, 11.53, 11.54, 12.55, 12.57, 12.60, 13.62, 13.64, 13.65, 15.1, 15.4, 15.6, 17.2, 17.5, 18.6, 19.1, 19.4, 19.6, 20.8, 21.2, 21.4, 21.6, 21.7, 22.8, 23.1, 24.4, 26.1, 27.4, 27.5, 27.7, 28.2, 31.1, 33.8, 34.3, 35.7, 36.2, 36.4, 37.8, 38.1, 40.2, 40.4, 42.1, 42.4, 43.7, 45.1, 46.5, 47.7, 48.1, 49.4, 50.7, 51.8, 53.2, 54.6, 54.7, 54.8, 55.2, 56.3, 56.4, 58.6, 60.2, 62.6, 65.1, 66.3, 69.7, 69.8, 70.1, 71.2, 76.1, 76.2, 77.4, 80.2, 80.3, 81.4, 82.2, 83.3, 84.7, 84.8, 85.1, 87.6, 88.7, 89.1, 90.6, 90.7, 91.2, 92.5, 92.6, 93.8, 94.2, 95.4, 96.6, 97.8, 98.2, 99.5, 99.6, 101.1, 101.2, 102.6, 102.8, 103.1, 103.3, 104.4, 104.6, 105.8, 106.1, 107.4, 107.5, 107.7, 107.8, 108.1, 108.2, 108.4, 109.6, 109.7, 109.8, 111.3, 112.7, 114.4, 114.5, 115.7, 116.1, 117.4, 117.5, 119.5, 120.1, 122.1, 122.3, 123.5, 124.1, 124.2, 125.4, 126.1, 131.3, 131.4, 132.4, 133.3, 133.4, 133.5, 134.4, 136.2, 136.3, 137.5, 138.2, 139.4, 141.1, 141.2, 142.4, 143.1, 143.2, 144.4, 144.5, 145.1, 145.3, 146.5, 147.1, 147.2, 149.3, 149.4, 150.1, 150.2, 151.1, 151.2, 151.4, 151.5, 152.2, 152.3, 152.5, 153.1, 153.3, 154.3, 154.5, 155.1, 156.1, 156.4, 157.1, 157.2, 158.4, 159.1, 159.3, 159.5, 160.1, 160.4, 161.1, 161.2, 161.3, 161.5, 162.2, 162.4, 163.1, 163.4, 164.3, 165.5, 166.1, 166.2, 166.3, 167.4, 168.1, 170.1, 170.2, 170.3, 171.5, 172.1, 172.2, 174.1, 174.2, 174.3, 174.4, 174.5, 175.1, 175.3, 177.1, 178.5, 179.1, 179.4, 180.2, 180.3, 181.4, 181.5, 182.1, 182.3, 182.5, 183.1, 183.4, 183.5, 184.1, 184.3, 185.1, 185.2, 187.2, 188.5, 189.1, 189.3, 189.4, 189.5, 190.1, 190.4, 191.5, 192.1, 192.2, 192.3, 193.2, 194.4, 194.5, 195.1, 195.3, 194.4, 195.5, 197.1, 200.3, xi
12 xii
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
190
191
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
212
213
214
215
216
217
218
219
220
221
222
223
224
225
226
227
228
229
230 218 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, modul 1, Fysisk Problemløsning I, onsdag den 15. januar 2014, kl af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. Hvor stor en kraft bliver man som demonstrant udsat for, hvis politiets vandstrålekanon bliver rettet imod en? Begrund svaret. 2. Til ballonformål påfyldes en pose en let luftart indtil posen er foldet ud, hvorefter den snøres sammen. Hvordan afhænger opstigningskraften for ballonen af luftartens molmasse? Begrund svaret. 3. Skal en yderdør åbne indad eller udad for at undgå, at den åbner sig i stormvejr? Begrund svaret. 4. Venus kan kun ses på nattehimlen enten om morgenen eller om aftenen, fordi den er en indre planet i forhold til Jorden. Hvor mange timer kan den højst ses på en nat? Begrund svaret. 5. En K-meson bevæger sig med farten 2/3 c i forhold til laboratoriet. Den henfalder til to ens π-mesoner, som i dens hvilesystem hver får farten 4/5 c. Hvor stor er den maksimale fart af π-mesoner i forhold til laboratoriet, som det er muligt at observere? Begrund svaret.
231 219 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, modul 1, Fysisk Problemløsning I, mandag den 23 juni 2014, kl af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. En delvist fyldt spand med væske glider ned ad en isglat bakke. Hvilken vinkel danner væskeoverfladen med vandret, når den er faldet til ro, under glideturen? Begrund svaret. 2. Hvordan afhænger stighøjden på grund af hårrørsvirkning i snævre rør af deres radius? Begrund svaret. 3. En partikel henfalder til to ens mindre partikler. Med hvilken fart bevæger de to mindre partikler sig i den oprindelige partikels hvilesystem? Begrund svaret. 4. Når man står stille på rulletrappen på Københavns Hovedbanegård, kommer man op samtidigt med de, der går op af den almindelige trappe ved siden af. Hvor stor er den del af arbejdet med at løfte sig udfører man selv, når man går op af rulletrappen i stedet for at stå stille på den? Begrund svaret. 5. Hvilke af en væskes materialekonstanter afhænger lydens hastighed i væsken af? Hvordan afhænger den af dem? Begrund svaret.
232 220 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, modul 2, Fysisk Problemløsning II, tirsdag den 10. juni 2014, kl af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. Hvis forbrændingskammeret antages ikke at kunne tåle mere 3000 K, hvad er da den højeste udstødningshastighed, der kan opnås fra raketmotorer med kemisk brændstof? Begrund svaret. 2. En frit svævende stang med retning mod Jordens centrum er så lang, at tyngdefeltet er af forskellig størrelse i de to ender af stangen. Hvor stor er stangens acceleration imod jorden? Begrund svaret. 3. Båndgabet i isolatorer er større end i halvledere. Men ikke størrelsesordener større. Hvoraf kommer det da, at de specifikke ledningsevner for isolatorer og halvledere afviger mange størrelsesordener fra hinanden? Begrund svaret. 4. Regnbuer skyldes spejlinger af sollyset i vanddråber i luften. Hvorfor spaltes lyset i dets farvebestanddele? Begrund svaret 5. Når ladninger bevæger sig i gennem en leder anbragt i et homogent magnetfelt vinkelret på lederen opbygges der en spændingsforskel mellem lederens to sider i magnetfeltretningen, den såkaldte Hall effekt. Antag at lederen har et rektangulært tværsnit. Hvordan afhænger spændingsforskellen af magnetfeltets styrke og strømmen i ledningen? Begrund svaret.
233 221 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning Ib, tirsdag den 9. juni 2015, kl af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.Rumfartøjet Rosetta blev i efteråret 2014 sat i omløb i lille højde om en komet på størrelse med Mont Blanc. Hvad er forholdet imellem Rosettas omløbstid og omløbstiden af satellitter i lille højde over Jorden? Begrund svaret. 2.Hvor stor er den forholdsmæssige trykøgning i et koldt bildæk, når det bliver varmt under kørslen? Begrund svaret. 3.I Grimsehl s Lehrbuch der Physik fra 1914 kan man finde følgende figur: Figuren er fejlbehæftet. Hvorledes skal en korrekt figur se ud? Begrund svaret. 4.En partikel med farten 3/5 c smelter ved sammenstød sammen med en hvilende partikel magen til. Hvor stor en del af den kinetiske energi bliver herved omdannet til masse? Begrund svaret. 5.Hvordan afhænger effektforbruget af en ventilator med en roterende propel af dens diameter og dens rotationsfrekvens? Begrund svaret. SLUT
234 222 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, modul 2, Fysisk Problemløsning II, torsdag den 4. juni 2015, kl af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. Hvor stort et plant spejl skal man bruge for at kunne se sig selv i fuld figur? Begrund svaret. 2. Figuren viser en principskitse af en såkaldt Watt-vægt. I den ene vægtskål ligger en masse, mens den anden vægtskål er erstattet med en cirkulær, vandret strømkreds. Strømkredsen befinder sig i et magnetfelt i kredsens plan, som er rettet bort fra dennes centrum og har samme styrke i alle punkter i strømkredsen. B B B B B B B Strømmen gennem strømkredsen justeres, så vægten er i balance. Hvordan er sammenhængen mellem strømstyrken og massen i vægtskålen? Begrund svaret. 3. På ladet af en bil, der holder stille, er en cylinderformet tønde blevet glemt. Den ligger op ad forhuset med aksen vinkelret på køreretningen. Lastbilen speeder op for at køre. Hvor langt når den at køre før tønden ruller ud over den åbne bagende af ladet? Begrund svaret. FORTSÆTTES
235 En sal har i samme side to tætsiddende åbne døre ind til to adskilte siderum. Der høres forstyrrende tale fra et af rummene. Er det nemmest at finde ud af fra hvilket rum forstyrrelsen kommer ved at lytte efter kvindestemmerne eller mandestemmerne? Begrund svaret. 5. I 1913 undersøgte H. G. J. Moseley de såkaldte karakteristiske røntgenstråler som fremkommer i følgende proces i grundstoffer med atomnummer højere end to: Først banker en udefrakommende elektron en af de to elektroner i det laveste energiniveau ud af atomet, så der så at sige opstår et hul. Når en af elektroner fra næste energiniveau springer til hullet, udsendes røntgenstråling. Moseley plottede frekvenserne for disse røntgenstråler som funktion af atomnummer for en række grundstoffer. Hvordan skal man forvente at kurven ser ud? Begrund svaret. SLUT
236 224 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning II, onsdag den 19. august 2015, kl af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. Ved at vælge den rigtige højde for et vandret stød med køen på en billardkugle kan man sørge for, at kuglen med det samme ruller rent uden at glide efter stødet. Hvilken højde? Begrund svaret. 2. En snurretop på en vægt vejer mere jo hurtigere den snurrer. Hvor hurtigt skal den snurre for at det skal kunne måles? Begrund svaret. 3. En ledende stang, som er parallel med en ledning, bevæges væk fra ledningen med en konstant hastighed vinkelret på ledningen. Hvordan afhænger spændingsforskellen mellem stangens to ender af strømmen som løber i ledningen? Begrund svaret. 4. Gasdiffusion er en metode til at separere isotoper af et stof. Stoffet bringes på gasform, hvorefter det diffunderer gennem en række semipermeable membraner, som tillader diffusion i den ene retning, men ikke den anden. Efter hver membran er der relativt færre tunge isotoper. Hvordan afhænger forholdet mellem antallet af de to isotoper efter en membran af deres molekylære masser, hvis de optrådte i samme antal til start? Begrund svaret. 5. Atomkernerne i universet, der er tungere end brint, helium og litium, antages at være dannet ved fusionsprocesser, hvis de er lettere end jerns atomkerne. Hvis de er tungere end jerns atomkerne antages de derimod dannet ved neutronindfangning i lettere kerner med efterfølgende beta-henfald. Forklar hvorfor.
237 225 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen Fysisk Problemløsning II, fredag den 15. januar 2016, kl af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. Hvilken indflydelse har massetætheden på, hvor hurtigt kloder kan rotere om sig selv uden at sprænges? Begrund svaret. 2. Udled ved dimensionsanalyse konstanten i Comptons formel for sammenhængen imellem bølgelængdeændring og retningsskift ved røntgenspredning på elektroner.. 3. En kondensator består af to lange metalrør, et mindre inden i et større. Figuren viser tværsnittet af kondensatoren. Hvad er kondensatorens kapacitet? Begrund svaret. 4. Hvor meget skal blodtrykket procentvis øges for at sikre den samme blodgennemstrømning ved 5% formindskelse af årenes indvendige diametre på grund af åreforkalkning? Begrund svaret. 5. En væg består af to lag. Hvordan afhænger væggens isoleringsevne af lagene? Begrund svaret. SLUT
238 226 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning II, onsdag den 17. februar 2016, kl af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. I Bohrs atommodel giver det i modsætning til i den senere kvantemekanik mening at specificere sted og impuls for kredsende elektroner samtidigt. Ikke desto mindre peger modellen frem mod bølgeegenskaberne for partikler, idet de Broglie bølgelængden, λ = h/p, netop går n gange op i omkredsen af Bohr atomets n te bane. Vis det. 2. Hvordan falder temperaturen i en fjernvarmeledning med afstanden fra fjernvarmeværket? Begrund svaret. 3. Hvor meget afviger Jorden fra at være kugleformet? Begrund svaret. 4. En positivt ladet kugle bevæger sig i et glat rør frem og tilbage igennem en negativt ladet ring, som vist på figuren. Hvor stor er svingningstiden? Begrund svaret. 5. Et nyt radioastronomisk teleskopsystem er ved at blive bygget med en klynge af teleskoper i Australien, hvis signal lægges sammen med signalet fra en klynge af teleskoper i Afrika. Hvorfor spreder man teleskoperne i systemet over flere kontinenter? Begrund svaret. SLUT
239 227 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning Ib, tirsdag den 7. juni 2016, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.I et dobbelthus, bestående af to ens sammenbyggede huse ved siden af hinanden, er det ene hus i en periode ubeboet, med lukkede radiatorer. Alene ved samtidigt at måle temperaturerne, dels udendørs, dels indendørs i hvert af de to huse, kan det udregnes, hvor stor en del af varmeforbruget i det beboede hus, der går til opvarmning af det ubeboede hus. Hvordan? 2. En tønde, bøje eller lignende genstand, der flyder til havs, har et ensartet tværsnit i lodret retning. Til en begyndelse er den af en større fugl trykket et stykke ned i forhold til dens ubelastede flydestilling. Da fuglen flyver bort, svinger tønden, bøjen, eller hvad der er tale om, op og ned i forhold til havoverfladen. Hvad er frekvensen i denne svingning? Begrund svaret. 3. En tyktflydende væske presses igennem et rør med kvadratisk tværsnit. Hvordan afhænger volumenstrømmen gennem røret af dets tværsnitsareal? Begrund svaret. 4. En passager i et superhurtigt tog kigger ud af vinduet og iagttager et ur på perronen og noterer både sit eget urs visning og perronurets visning ved sin passage af uret. Hvor lang tid er der gået på passagerens ur, når passageren SER, at perronurets sekundviser er gået et sekund frem? Begrund svaret. 5. I det øjeblik rumfartøjet, i Jules Vernes roman Rejsen til Månen fra 1865, når frem til det sted på rejsen, hvor de modsatrettede tyngdekræfter fra Jorden og Månen er lige store, skal de rejsende, ifølge Jules Verne, som en nødvendighed vende sig i rumkabinen, således at der byttes om på, hvad der fungerer som gulv og loft for dem. Kommenter dette. SLUT
240 228 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning Ib, onsdag den 17. august 2016, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.Ved jagten på Higgs partiklen undersøgtes forekomsten af to samtidigt producerede højenergi fotoner, hvor m, givet ved m 2 c 4 = 2E 1 E 2 (1-cosθ), er større end Higgs partiklens teoretisk forudsagte masse. E 1 og E 2 er de to fotoners energier, c er lysets hastighed, og θ er vinklen imellem de to fotoner. Eftervis at formlen gælder for en partikel i bevægelse, der henfalder til to masseløse partikler. 2. For at ændre rumfartøjet Junos fald ned imod planeten Jupiter, til at det kredsede omkring Jupiter, skulle det bremses. Med hvor stor en brøkdel skulle Junos kinetiske energi sænkes? Begrund svaret. 3. I Lynettens rensningsanlæg ledes spildevandet igennem bundfældningskar med en dybde på ca. 3m, hvor vandet opholder sig ca. 6 timer før det ledes videre. Hvor store er de mindste vandforurenende plastikpartikler, der når at bundfælde sig? (Vandets kinematiske viskositet, η/ρ, er ca cm 2 s -1 ved 20 0 C.) Begrund svaret. 4. En gæst står og drikker en dåseøl. Han kommer til at tabe dåsen med bunden opad. Løber der øl ud af dåsen under faldet imod gulvet? Begrund svaret. FORTSÆTTES
241 I H.O.G. Ellinger: Naturen og Dens Kræfter (1898) spalte kan man læse følgende: Forhindrer man Udvidelsen af en Stang, saa vil den ved Ophedning komme til at udøve et stort Tryk paa Hindringerne. Den betydelige Kraft, som herved tilvejebringes, har man i enkelte Tilfælde benyttet til at rette Murene i et Hus, som ved en for stærk belastning var kommet til at helde skraat udad foroven. Igennem den øverste Del af begge Mure blev der stukket en Række Jernstænger, som var forsynede med Møttrikker udenfor; hver anden Stang blev saa ophedet, Møttrikkerne skruede fast ind til Murenes Yderflader, og naar saa Stængerne blev afkølede og dermed trak sig sammen, rejste de Murene lidt; medens det ene Sæt af hver anden Stang trak sig sammen, blev det andet Sæt opvarmet, saa at Murenes Rejsning gik ganske regelmæssig for sig. Man fik paa den Maade Murene i den rette Stilling igen, og Huset kunde atter tages i Brug. Hvad er trækket i en jernstang efter afkøling? Begrund svaret. SLUT
242 230 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning II, torsdag den 12. januar 2017, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.Nogle lange cylindriske stave består af jævnt fordelt deponeret radioaktivt materiale. Stavene holdes nedkølet i et stort vandbassin. Hvordan er temperaturfordelingen i stavene? Begrund svaret. 2. En stor kælk med et lad står stille på en spejlglat tilfrosset sø. Kælken sættes i bevægelse, fordi en postsæk kastes ud på ladet, hvor den bremses ned i forhold til ladet på grund af gnidning. Hvor langt har kælken flyttet sig, når postsækken ligger stille i forhold til kælken? Begrund svaret. 3. Lyd reflekteres fremfor at blive absorberet af en vandoverflade på f.eks. en sø, således at stemmer erfaringsmæssigt høres forholdsvis tydeligt over vand. Vidner fænomenet om en større eller mindre lydhastighed i vand end i luft? Begrund svaret. 4. I kemiens placering af grundstofferne i det periodiske system er grundstoffer med ensartede kemiske egenskaber samlet i grupper som f.eks. de ædle gasarter helium, neon, argon, krypton osv. Eller alkalimetallerne litium, natrium, kalium osv. Hvad er forklaringen på, at grundstoffer med meget forskellige atomvægte kan have ensartede kemiske egenskaber? 5. En cirkulær plastikskive med en jævnt fordelt ladning på overfladen roterer om en akse vinkelret på skivens centrum. Hvor stort er magnetfeltet i skivens centrum? Begrund svaret. SLUT
243 231 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning II, tirsdag den 28. februar 2017, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.En person stemmer fodpunktet af en lang, liggende stige imod noget fast og stiller sig ind under stigen for at rejse den op. I hvilken vinkel under vejs imod lodret kræver det flest kræfter af personen at rejse stigen? Begrund svaret. 2.Hvad er forklaringen på, at et glasprisme kan skille en lysstråle i dens farvebestanddele? 3.Ved elektrostatisk maling sprøjtes små dråber maling påført elektriske ladninger mod det jordede metalemne, der skal males. For megen påført ladning på en dråbe fører til, at den eksploderer. Hvordan afhænger den maksimale ladning, en dråbe kan eksistere med uden at eksplodere, af dråbens størrelse? Begrund svaret. 4. Figuren er en skitse af Thomsons klassiske atommodel anvendt på helium atomet. Atomets positive ladning er jævnt fordelt over hele det kugleformede atom. Dets negative ladning er samlet i to punktformede elektroner, således at deres gensidige frastødning ophæves af påvirkningen fra den positive ladningsfordeling. Hvor stor er afstanden imellem de to elektroner i forhold til atomets radius? Begrund svaret. 5.Temperaturen på 200 millioner grader af plasmaet i fusionsreaktoren JET måles ved at undersøge hastighedsfordelingen af plasmapartiklerne ved hjælp af frekvensfordelingen af reflekteret laserlys fra partiklerne. Er det det reflekterede lys fra elektronerne eller fra ionerne i plasmaet, der giver den bedste temperaturbestemmelse? Begrund svaret. SLUT
244 232 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning Ib, fredag den 2. juni 2017, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.Hvad er den optimale vinkel i forhold til vandret ved kuglestødning? Begrund svaret. 2. Hvor meget vand skal der ledes ind i en dok for at få et fladbundet skib i dokken til at flyde? Begrund svaret. 3. Et jordvarmeanlæg i Danmark pumper varme fra jorden i frostfri dybde ind i et hus for at holde indendørstemperaturen i huset behagelig. Lav en model for effektforbruget af anlægget en kold, vindstille vinterdag. 4. Figuren skal antyde, hvordan paraplyer har tendens til at klappe op i blæsevejr. Forklar hvorfor de gør det. 5. Massen af solen er ca. 2 x kg. Den termiske energi i solen er ca. 2 x J. Hvor stor en del af solens masse skyldes den termiske energi? Begrund svaret. SLUT
245 233 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning Ib, onsdag den 9. august 2017, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.En bil har en pyntedukke hængende i en snor ned fra loftet af bilen. Hvordan afhænger snorens retning af bilens kørsel? Begrund svaret. 2. Et hul i en skibsside stoppes inde fra ved at sætte en plade foran hullet. Hvad er forholdet mellem kraften, der skal anvendes for at presse pladen på plads mod det indstrømmende vand og kraften, der skal bruges for at holde pladen på plads over hullet, når vandets indstrømning er stoppet? Begrund svaret. 3. En fodbold bevæger sig meget længere end en badebold og en ballon efter at være blevet sparket til. Forklar hvorfor. 4. Fysiologisk kan mennesker typisk variere deres lungevolumen imellem 6 liter og 1 liter. Hvor dybt kan en perledykker dykke uden at få blod i lungerne? I almindelighed regulerer blodkarrene i kroppen deres indre tryk i overensstemmelse med omgivelsernes tryk for ikke at gå i stykker. I perledykkerens tilfælde er omgivelsernes tryk vandtrykket, hvor han befinder sig. Begrund svaret. 5. En partikel har en kinetisk energi af samme størrelse som dens hvilemasse energi. Hvad er partiklens hastighed? Begrund svaret. SLUT
246 234 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning II, mandag den 15. januar 2018, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. Hvordan ændrer vibrationsspektret for et brintmolekyle sig, hvis det ene af dets to atomer udskiftes med et deuteriumatom? Begrund svaret. 2. Et prisme kaster, som vist på figuren, al lyset tilbage, hvor det kom fra. Hvad viser det om dielektricitetskonstanten for prismematerialet? Begrund svaret. 3. En vandtank har fået skruet låget lufttæt fast efter at være blevet delvist fyldt med vand. Ved et uheld slås der et hul i bunden af tanken. Hvor meget vand løber ud af tanken før der begynder at boble luft ind i den? Begrund svaret. 4. I K. A. Jensen, Almen Kemi, 1959, er det principielle i en kemisk reaktion af typen: A-B + C A - - B - - C (overgangstilstand) A + B-C, illustreret ved følgende figur: Hvordan afhænger hastigheden af den kemiske reaktion af temperaturen? Begrund svaret.
247 Lad os antage, at alle fugle, der er i stand til i vindstille at holde sig svævende over samme punkt af landskabet ved at baske med vingerne, kun varierer i størrelse: Deres form og måden de bevæger vingerne på antages at være ens. Hvordan afhænger frekvensen de basker med da af deres størrelse? Begrund svaret. SLUT
248 236 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning II, onsdag den 28. februar 2018, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1. Luften omkring et lavtryk kan enten rotere med eller imod uret omkring lavtrykket. Hvor stor er forskellen imellem vinkelhastighederne i de to tilfælde? Begrund svaret. 2. Modeller den mest økonomiske fart for containerskibe, taget i betragtning, at renter og afskrivninger af skibets købspris og løn til besætningen per km falder med farten, og at modstanden imod skibets fremdrift, og det dermed forbundne forbrug af dieselolie per km, stiger med farten. 3. En voksen og et barn, der begge kan svømme, falder over bord fra et skib. Hvem af de to kan nemmest holde sig varm i ikke for koldt vand? Hvem af de to bliver hurtigst afkølet i koldt vand? Begrund svarene. 4. Brintatomet består i Thomsons klassiske plumpudding model af en punktformet negativ ladet elektron, der kan bevæge sig frem og tilbage gennem centrum af en tung, kugleformet masse med lige så stor, jævnt fordelt positiv ladning. Hvis elektronen bevæger sig, udsender brintatomet lys. Hvad er lysets frekvens? Begrund svaret. 5. Hvad er størrelsesordenen af forholdet imellem vægten af det uran, der skal bruges i et kernekraftværk, og vægten af det kul, der skal bruges i et kulkraftværk, ved samme energiproduktion? Begrund svaret. SLUT
249 237 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning Ib, fredag den 1. juni 2018, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.Mellemrummet i en punkteret tolagsrude i et tog er halvt fuld af kondensvand. Hvordan afhænger måden, vandet står i ruden, af togets kørsel? Begrund svaret. 2. En bil kører op ad en glat, stejl vej. Ved hvilken vejhældning mister bilen vejgrebet? Begrund svaret. 3. Hvordan afhænger hastigheden i opadgående retning af en ubelastet varmluftballon af forholdet mellem temperaturen af den varme luft i ballonen og den omgivende lufts temperatur? Begrund svaret. 4. En metalskive hænger på et vandret søm igennem et hul i skiven, så den kan svinge på tværs af sømmet. For hvilken position af hullet er svingningstiden mindst? Begrund svaret. 5. Den gennemsnitlige levetid af pionpartiklerne i et pionbeam måles til at være 7.5 x 10-8 sek.. Pionpartiklernes gennemsnitlige levetid i hvile måles til at være 2.6 x 10-8 sek.. Hvor hurtigt bevæger pionerne i beamet sig? Begrund svaret. SLUT
250 238 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning II, fredag den 1. juni 2018, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.Planeter har sværere ved at fastholde molekyler med små masser end molekyler med større masser i deres atmosfærer. Hvad er sammenhængen imellem masserne af de mindste molekyler en planet kan fastholde og planetens temperatur.? Begrund svaret. 2. Hvordan afhænger opløsningsevnen ved ultralyd diagnostik af ultralydsfrekvensen? Begrund svaret. 3. Hvordan ser formlen for elektronens fart i Bohr atomets n te bane ud? Begrund svaret. 4. Hvis en planet med en given masse og et givet spin impulsmoment, på grund af gravitationel sammentrækning, bliver for lille, sprænger centrifugalkræfterne planeten i stykker. Hvordan afhænger planetens mindste størrelse af impulsmomentet og massen? Begrund svaret. 5. Hvorfor bevæger lys sig med en anden hastighed i stof end i vakuum? Begrund svaret. SLUT
251 239 ROSKILDE UNIVERSITET FYSIKUDDANNELSEN Skriftlig eksamen, Fysisk Problemløsning Ib, tirsdag den 7. august 2018, kl ud af 5 nedenstående opgaver skal besvares. Det skal af opgavebesvarelsen fremgå, hvilken af opgaverne der bortvælges. Hjælpemidler er ikke tilladt, bortset fra et på begge sider beskrevet A4 ark efter eget valg. 1.En motorcykelartist kører rundt i en vandret cirkel på indersiden af en halvkugle. Hvordan hænger farten, han kører med, sammen med, hvor på halvkuglen han kører? Begrund svaret. 2. Ved hjælp af en imprægneringsvæske kan man gøre f. eks. en teltdug vandtæt, uden at det blokerer for, at der kan sive luft igennem dugen. Hvordan kan imprægneringsvæsken ændre teltdugen fra at være vandsugende til at være vandafvisende? Begrund svaret. 3. Et skib flydende i en dok fyldt med vand begynder at tage vand ind gennem et hul i bunden. Hvor meget ændrer vandhøjden i dokken sig, fra skibet begynder at tage vand ind, til det ligger under vand på bunden af dokken? Begrund svaret. 4. I en snestorm falder snefnuggene skråt imod jorden. Hvordan afhænger, hvor skråt de falder, af deres størrelse? Begrund svaret. 5. Et ultrahurtigt rumskib, der er på vej direkte mod sin hjembase, udsender fra både forenden og bagenden af rumskibet et lysglimt. De to lysglimt udsendes, set fra rumskibet, samtidigt. Med hvilken tidsforskel modtages de to lysglimt på hjembasen? Begrund svaret. SLUT
252
253
254
255
256
257
258
259
260
Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II nr
- I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II Jens Højgaard Jensen august 2013 (2. udgave) nr. 492-2013 Roskilde Universitet, Institut for Natur,
Læs mereBreddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II
Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II Jensen, Jens Højgaard Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jensen,
Læs mereBreddeopgaver. nr. 504a (2. udgave) - I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK. til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II
- I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II Jens Højgaard Jensen August 2017 nr. 504a - 2017 (2. udgave) Roskilde University, Department of Science
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 2. juni 2017 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereFYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK
FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner
Læs mereNogle opgaver om fart og kraft
&HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på
Læs mereDETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En massiv metalkugle
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereVejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter
Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl
Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen
AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet Augusteksamen 2006 FAG: Elektromagnetisme OPGAVESTILLER: Allan H. Sørensen Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 6 Eksamensdag: fredag dato: 11.
Læs mereDansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november 2008 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Bemærk at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!
E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.
Læs mere1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.
M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, tirsdag den 24. maj, 2016 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10024 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereEksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx)
Eksempler på opgaver til mundtlig delprøve i fysik B (htx) Af Morten Stoklund Larsen og Anne Handberg Pedersen Denne note indeholder forfatternes forslag til, hvordan opgaver til brug ved den mundtlige
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 1stx131-FYS/A-27052013 Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Side 1 af 10 Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.allsolarfountain.com/ftnkit56 Opgave 2 http://www1.appstate.edu/~goodmanj/elemscience/
Læs mereOpgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2.
2 Opgave 1 I første del af denne opgave skal kapacitansen af to kapacitorer bestemmes. Den ene kapacitor er konstrueret af to tynde koaksiale cylinderskaller af metal. Den inderste skal har radius r a
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereFysik A. Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A. Sorø Akakademis Skole. Fredag den 19. maj 2017 kl stx171-FYS/A
Fysik A Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A Sorø Akakademis Skole 1stx171-FYS/A-19052017 Fredag den 19. maj 2017 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 2 http://www.sci-news.com/astronomy/
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 8. juni 2018 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":
Læs mereOpgaver i solens indstråling
Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af
Læs mereDrømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereAtomer og kvantefysik
PB/2x Febr. 2005 Atomer og kvantefysik af Per Brønserud Indhold: Kvantemekanik og atommodeller side 1 Elektronens bindingsenergier... 9 Appendiks I: Bølgefunktioner 12 Appendiks II: Prikdiagrammer af orbitaler
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereELEKTROMAGNETISME. "Quasistatiske elektriske og magnetiske felter", side Notem kaldes herefter QEMF.
Institut for elektroniske systemer EIT3/18 180917HEb ELEKTROMAGNETISME www.kom.aau.dk/~heb/kurser/elektro-18 MM 1: Fredag d. 28. september 2018 kl. 8.15 i B2-104 Emner: Læsning: Indledning til kurset Emner
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereStern og Gerlachs Eksperiment
Stern og Gerlachs Eksperiment Spin, rumkvantisering og Københavnerfortolkning Jacob Nielsen 1 Eksperimentelle resultater, der viser energiens kvantisering forelå, da Bohr opstillede sin Planetmodel. Her
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner. Der må besvares
Læs mereForventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Læs mereKære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereSkating school. Indholdsfortegnelse
Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx112-fys/a-12082011 Fredag den 12. august 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereNedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.
Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V
STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 2 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX072-FKA V Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer.
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006
Den Naturvidenskabelige acheloreksamen Københavns Universitet Fysik 1-14. september 006 Første skriftlige evaluering 006 Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 9 spørgsmål. Skriv tydeligt navn og fødselsdato
Læs mereRFK klubmesterskab 2014. FEJL:
RFK klubmesterskab 2014. Her følger flyveprogrammet for årets klubmesterskab i Radioflyveklubben, Frederikssund. Flyveprogrammet skal gennemflyves 3 gange og de 2 bedste runder tæller i slutresultatet.
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mere1.x 2004 FYSIK Noter
1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer
Læs mereDETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En cylinderkapacitor
Læs mere